Der er travlt i landets lyntestcentre juleaftensdag.

Hos Copenhagen Medical, der står for lyntestindsatsen i Region Hovedstaden, melder presseansvarlig Trine Baadsgaard om travlhed.

Flere af centrene smugåbnede allerede klokken 7 fredag morgen for at komme lidt af presset i forkøbet

- Der er ingen tvivl om, at der er pres på, for folk skal testes inden juleaften. Så vi forventer mange mennesker.

- Vi lukker klokken 16, så kom i god tid, lyder opfordringen.

Vidner om travlhed

Ved 11-tiden havde omkring 25.000 personer været igennem Copenhagen Medicals centre.

Det høje antal vidner om travlhed, fortæller Trine Baadsgaard.

Hvor mange flere end normalt det er, er svært at sætte tal på, for testudbyderen har fået mere og mere travlt den seneste tid.

- Der kommer hele tiden nye smittede, nye restriktioner, anbefalinger i forhold til PCR- og kviktest, og det betyder én ting: Flere og flere borgere skal testes hos os, siger Trine Baadsgaard.

Hos Carelink, der varetager lyntestindsatsen i Region Syddanmark, er der også travlhed.

- Vi har godt at lave, men ikke mere travlt, end at vi kan få afviklet køerne rimelig hurtigt.

- Vi har testet lige godt og vel 10.000 på nuværende tidspunkt (omkring klokken 12, red.), og vi har åbent indtil klokken 15, så vi forventer at få mellem 15.000 og 16.000 igennem i dag, siger Brian Rosenberg, der er administrerende direktør hos Carelink.

Kort kø de fleste steder

Falck, der driver lyntestcentre i Regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland, melder om mindre travlhed end de foregående dage.

- Generelt ser vi en efterspørgsel, der er noget lavere, end den vi har set de seneste par dage, men der er uden tvivl stadig mange, der gerne vil testes, inden de skal fejre juleaften, siger Lars Rasmussen, der er regionsdirektør i Falck Danmark.

Han har endnu ikke modtaget tal for, hvor mange der indtil videre har været igennem Falcks lyntestcentre fredag.

I de fleste af lyntestcentrene er der mindre end et kvarters ventetid, mens der er enkelte testcentre, hvor man kan komme til at vente længere tid, siger Lars Rasmussen.

Har man symptomer på covid-19, er testet positiv i en lyntest eller er i husstand med en smittet person, så bør man få foretaget en PCR-test.

I andre situationer anbefaler Sundhedsstyrelsen lyntest eller selvtest.

Mens Omikron-varianten kaster femcifrede smittetal af sig dagligt, venter vi fortsat på svaret på det vigtigste spørgsmål:

Hvor meget vil varianten presse sundhedsvæsenet?

Denne uge er vi kommet en tættere på et fyldestgørende svar.

Vi kan ikke tillade os at sænke paraderne, før vi er væsentlig mere sikre

Professor Allan Randrup Thomsen

To nye studier peger nemlig på, at færre bliver indlagt med Omikron end med Delta – og det er til trods for, at den er meget mere smitsom.

Selvom studierne gør os klogere på Omikron, er der stadig ubesvarede spørgsmål ifølge professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen, der særligt er dykket ned i tallene fra det ene af studierne, som kommer Skotland.

- Der er stadig ikke data for den ældre del af befolkningen. Og det er dem, som er mest sårbare og som plejer at blive mest syge.

- Studierne peger i retning af, at Omikron giver et mildere forløb. Men vi kan ikke konkludere noget sikkert, siger han.

Peger i sydafrikansk retning

De nyeste studier peger ifølge Allan Randrup Thomsen i retningen af de fund, man har gjort sig i Sydafrika, hvor Omikron først blev opdaget.

De viste, at indlæggelseskurven for Omikron er meget fladere sammenlignet med kurven, som Delta forårsagede.

Der er dog ”afgørende forskel” på Sydafrika og Danmark, siger Allan Randrup Thomsen.

- For det første er der oplagt en forskel i etnicitet, men der er også en forskel i aldersfordelingen. Sydafrika har en yngre befolkning.

- Så har de også haft flere infektioner, så der er formodentlig en højere immunitet i den sydafrikanske befolkning, siger virologen.

Derfor mener han, at vi – for nu - er nødt til at planlægge vores pandemiforsvar ud fra, at Omikron giver samme sygdomsforløb som Delta.

- Vi kan ikke tillade os at sænke paraderne, før vi er væsentlig mere sikre.

En enslydende melding kom onsdag fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, på et pressemøde.

- Det er primært unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron, og når vi justerer for det, så kan vi ikke se, at Omikron skulle give et mildere forløb, sagde han.

Tidligere samme dag fortalte seruminstituttets faglige direktør, Tyra Grove Krause, at hun regner med, at januar bliver den "den værste måned i pandemien".

Skal vi lade smitten sprede sig?

Skulle Omikron vise sig at ikke at føre til lige så mange hospitalsindlæggelser som frygtet, er spørgsmålet, om man bør lette restriktioner og lade smitten få mere frit løb.

Til det lyder Allan Randrup Thomsens svar:

- Med den smitteudbredning, vi har nu, vil jeg mene, at det er alt for risikabelt.

- Selv hvis det er rigtigt, at risikoen for at blive indlagt med Omikron er lavere end med Delta, kan man sige, at Omikron kompenserer for det, i og med at den er så meget mere smitsom.

Selvom en mindre procentdel havner på hospitalet, kan det samlet set blive til flere indlagte, hvis man har en endnu større gruppe, der er smittet, lyder det.

Og det kan presse sundhedsvæsenet yderligere, siger Allan Randrup Thomsen.

- Og vi har jo et sundhedsvæsen, der ikke kører helt optimalt i øjeblikket, siger Allan Randrup Thomsen.

Coronasmitten er stadig "klart højest" blandt de 6-11-årige børn.

Det er "langt højere end for de øvrige aldersgrupper og langt den højeste incidens på noget tidspunkt i pandemien", skriver Statens Serum Institut (SSI) i en ny rapport fra torsdag.

Incidens beskriver antallet af nye tilfælde af en sygdom opgjort per indbyggertal i løbet af en bestemt periode.

Incidensen for de 6-11-årige børn helt oppe på 2679 tilfælde per 100.000 i uge 50, som sluttede søndag 19. december. Ugen før, i uge 49, lå den på 2576 tilfælde per 100.000.

I begyndelsen af november lå incidensen for børnene på omkring 450 smittetilfælde per 100.000.

SSI skriver i torsdagens rapport, at tilvæksten var mindre kraftig i uge 49 end i de foregående uger.

- Det ser ud til, at væksten blandt de 6-11-årige er ved at flade ud, siger SSI-afdelingschef Rebecca Legarth i en pressemeddelelse.

- Til gengæld oplever vi en stor stigning blandt de 20-24-årige og de 16-19-årige med henholdsvis 1916 og 1873 tilfælde per 100.000, lyder det.

Elever hjemsendt

I begyndelsen af december besluttede Folketingets Epidemiudvalg - på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen - at hjemsende elever i folkeskoler samt fri- og privatskoler.

Eleverne blev sendt hjem fra og med 15. december. Indtil videre er planen, at de kan vende tilbage 5. januar. Den plan regner myndighederne fortsat med, holder trods høje smittetal.

Hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er håbet, at hjemsendelsen kan bidrage til at bremse smitten blandt børnene.

Knap 40 procent i vaccineforløb

I forsøget på at holde smittetrykket nede er der blevet indført mulighed for, at nogle skoleelever og ansatte på skolerne kan coronateste sig selv derhjemme i juleferien.

Ifølge ministeren er initiativet rettet mod dem, der enten ikke er vaccineret eller ikke tidligere har været smittet.

Overvågningsdata fra SSI viser, at 162.323 i aldersgruppen 5-11 år er i gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Det svarer til 37,7 procent.

I alt 4015 i gruppen - svarende til 0,9 procent - er færdigvaccinerede. De 5-11-årige har kunnet blive vaccineret siden slutningen af november.

Endnu en coronajul står for døren, og inden julefreden sænker sig endeligt, er det måske en god idé med en lille opfrisker på, hvordan aftenen bliver så coronasikker som muligt.

Selvom det er trist, at mange danskere må holde jul uden deres kære, er et af de vigtigste råd, at syge bliver hjemme fra festen.

Det siger professor i infektionssygdomme Jens Lundgren til TV 2.

Helt præcis anbefaler han, at man bliver hjemme, hvis:

man er testet positiv man har symptomer på covid-19 Dygtige danskere

Lillejuleaftensdag tilbragte mange danskere i alenlange kviktestkøer. Den danske testiver kalder Jens Lundgren ”ganske imponerende”.

- Det er jo udtryk for, at befolkningen godt forstår, at man skal passe på, siger han.

En negativ kviktest udløser dog ikke en fuldt dækkende juleforsikring, siger professoren.

- Vi skal bare huske på, at de her kviktest og hjemmetest godt kan fange, at man er smitsom lige i det øjeblik, men de er ikke nødvendigvis så følsomme.

- Derfor skal man tage dem lige op til, at man skal ud at mødes med andre mennesker, for at man kan bruge resultatet, lyder det fra Jens Lundgren.

Blandt andet af den grund kommer han med endnu en anbefaling til at undgå at smitte sin familie juleaften:

Vi skal passe på med at kramme i år.

Ingen klare retningslinjer

Ved juletid i fjor udgav Sundhedsstyrelsen pjecen 'Jul i en tid med covid-19'.

Her kunne danskerne læse gode råd til, hvordan de skulle forholde sig juleaften.

Blandt rådene lød det, at man ikke burde være mere end ti personer samlet.

Skulle man gå om juletræet, lød det:

"Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde to meters afstand til andre.

Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om, I for eksempel kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge, eller om I kan nynne."

I år har Sundhedsstyrelsen ikke udgivet lignende råd.

I stedet lød det fra direktør Søren Brostrøm på et pressemøde 17. december:

- Det vigtigste budskab er, at danskerne skal bruge deres sunde fornuft.

Her opfordrede han samtidig danskerne til at blive vaccineret, holde afstand, bruge mere tid udenfor og blive hjemme juleaften, hvis de føler sig syge.

Julen skal nydes

Selvom man kan gøre sit for at sikre sig ikke at smitte mor og far, bedstemor og bedstefar, er det også vigtigt, at man husker hyggen, siger Jens Lundgren.

- Jeg tror, vi alle sammen har behov for at hygge os juleaften, og det håber jeg bestemt også, at folk gør.

- Måske skal emnet corona ikke være det, man snakker om. Men snak med hinanden, og så ønsk hinanden en rigtig god jul, lyder den sidste opfordring fra professoren.

Sydkorea har benådet tidligere præsident , der afsoner en lang fængselsstraf for bestikkelse og magtmisbrug.

Det meddeler landets justitsministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Park Geun-hye er idømt en fængselsstraf på 20 år for bestikkelse og magtmisbrug. Desuden er hun idømt yderligere to år for brud på valgloven.

Tidligere har Sydkoreas nuværende præsident, Moon Jae-in, udelukket en benådning af Park Geun-hye. Men på grund af hendes svækkede helbred skulle han have ændret holdning.

Det skrev det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, inden benådningen blev officielt meddelt.

Bestikkelse og magtmisbrug

Den nu 69-årige Park Geun-hye blev landets første kvindelige præsident, da hun tiltrådte i 2013.

Men i 2017 blev hun afsat fra posten af Sydkoreas forfatningsdomstol.

Det efterfølgende år blev hun kendt skyldig i bestikkelse og magtmisbrug og idømt en fængselsdom på 30 år.

Sagen mod Park varede i ti måneder og satte fokus på lyssky forbindelser mellem magtfulde selskaber og politikere i Sydkorea.

Ekspræsidenten og Choi Soon-sil, en af hendes nærmeste veninder, var anklaget for at modtage bestikkelse fra store virksomheder til gengæld for fordelagtig behandling.

En dansk forbindelse

Sagen fik også stor opmærksomhed i Danmark.

Her blev en dengang 20-årig dressurrytter ved navn Chung Yoo-ra anholdt af politiet i Nordjylland den 1. januar 2017.

Det skete på baggrund af en international efterlysning via Interpol.

Chung Yoo-ra var anklaget for medvirken til omfattende økonomisk svindel og eksamenssnyd. Hun er datter af ekspræsidentens veninde Choi Soon-sil.

I 2019 besluttede højesteretten i Sydkorea, at sagen mod Park Geun-hye skulle gå om, og det endte med, at hendes straf for bestikkelse blev nedsat til 20 år, skriver Reuters.

For få dage siden valgte regeringen og et politisk flertal at suspendere en række patientrettigheder.

Men på trods af det har et næsten enigt regionsråd i Region Syddanmark torsdag besluttet at holde fast i det såkaldte udvidede frie sygehusvalg.

Det er vigtigt, at man ikke stikker befolkningen blår i øjnene

Stephanie Lose (V), regionsrådsformand for Region Syddanmark

Det siger Stephanie Lose, der er regionsrådsformand for Venstre i Region Syddanmark, til TV 2.

- Det har vi gjort for at sikre, at vi bruger alt offentlig og privat sygehuskapacitet. Det betyder, at flere får hjælp, siger Stephanie Lose.

Det er udredningsretten og behandlingsretten, der med det udvidede frie sygehusvalg tilsiger, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling på et offentligt sygehus, kan patienten vælge at blive udredt og behandlet på et privathospital for det offentliges regning.

- Der bliver prioriteret benhårdt

Stephanie Lose siger, at selvom man har besluttet at bibeholde patientrettigheden i Region Syddanmark, vil der være patienter, man ikke kan hjælpe.

Hun håber dog på, at man kunne hjælpe flere, end et historisk presset sygehusvæsen ellers kan, fordi man i et samarbejde med privathospitalerne kan udnytte al hospitalskapacitet på dansk grund.

Af samme grund var det i Stephanie Loses optik en fejl, da det politiske flertal suspenderede det udvidede frie sygehusvalg.

- Det er vigtigt, at man ikke stikker befolkningen blår i øjnene. Der bliver prioriteret benhårdt på de offentlige sygehuse, men det er ærgerligt, at man suspenderer alle rettigheder og ikke forsøger at hjælpe så mange, som man overhovedet kan, siger hun.

Røde partier imod

Enhedslisten var ifølge Stephanie Lose det eneste parti i regionsrådet i Region Syddanmark, der stemte imod at beholde det udvidede frie sygehusvalg.

I Folketingets Epidemiudvalg var det SF, der stillede krav om, at man skulle suspendere patienternes ret til at vælge et privathospital, såfremt de ikke kunne blive behandlet indenfor 30 dage.

Det skriver Politiken onsdag.

Hvis regeringen ikke ville være med til at suspendere den ret foreløbigt i fire uger, ville partiet ikke støtte en aftale med kommunerne om, at ældresektoren skulle oprette 300 sengepladser, der skulle kunne tage imod syge med covid-19.

Suspenderet tidligere

Det var 20. december, at et flertal i Folketingets Epidemiudvalg besluttede at suspendere patientrettighederne.

Suspenderingen ventes ifølge Region Hovedstaden at træde i kraft 3. januar 2022 og forventes foreløbigt at gælde frem til slutningen af januar.

Til den tid skal det revurderes, om covid-19 skal være en samfundskritisk sygdom – den betegnelse er nødvendig, for at politikerne kan indføre restriktioner i forbindelse med coronaepidemien.

Suspenderingen af patientrettighederne skete på anbefaling af Epidemikommissionen, der består af en lang række embedsmænd, samt udvalgte fra Lægeforeningen, og den blev gennemført af Folketingets Epidemiudvalg, som består af de fleste af Folketingets partier.

Her skal regeringen sende alle sine forslag til nye restriktioner til afstemning, og de kan implementeres, hvis der ikke er et flertal imod dem i udvalget.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, har ligeledes gjort det klart på Twitter, at det er "nødvendigt at sikre kapacitet på tværs af patienter med indlæggelsesbehov".

Patientrettighederne blev også suspenderet under coronabølgen i vinteren 2020 og 2021, og her valgte Region Syddanmark ligeledes at beholde det udvidede frie sygehusvalg.

De seneste ugers høje smittetal har sat smitteopsporingen under stort pres. Men torsdag er en selvbetjeningsløsning på sundhed.dk gået i luften, hvor man selv kan angive sine oplysninger - for eksempel hvor man blev smittet.

Dermed behøver coronasmittede ikke længere tale i telefon med smitteopsporingen. Det er stadig muligt at ringe til smitteopsporingen, hvis man har brug for hjælp eller ikke ønsker at indtaste oplysningerne digitalt.

Velkommen til dagens overblik, hvor juletålmodigheden blev testet hos mange danskere.

Kviktest- og trafikkaos

I både Region Hovedstaden og Syddanmark blev kviktestcentrenes it-systemer ramt af nedbrud, der lammede testindsatsen og betød, at danskere måtte gå forgæves. Efter nogle timer kom systemerne dog op at køre igen.

Foruden problemer med it-systemerne måtte danskerne væbne sig med tålmodighed, for over hele landet var der enorme køer på flere hundrede meter og ventetider på mere end en time, hvis man skulle testes før juleaften.

Men det var ikke kun ved teststederne, at der var lange køer. Det var der også på Storebæltsbroen, hvor snevejret resulterede i, at nummerpladescannerne ved betalingsanlægget ikke kunne scanne bilernes nummerplader.

Selvom det er hyggeligt med en hvid jul, så er det måske meget godt, at det ikke sner så ofte herhjemme.

Ikkevaccinerede er ikke velkomne

Mange danskere ønsker ikke at holde jul med en ikkevaccineret. Det viser både en Megafon-undersøgelse og en afstemning på TV 2, hvor mere end halvdelen af de 70.000 læsere har svaret nej til, at de vil holde jul med en ikkevaccineret.

Flere eksperter har peget på, at hvis både vaccinerede og ikkevaccinerede familiemedlemmer får en coronatest, inden de samles i juledagene, bliver smitterisikoen betydeligt mindre.

En af dem, der ikke ønsker at fejre jul med en ikkevaccineret, er Helle Jensen. Og for hende handler det ikke kun om den smittemæssige risiko, men også om det fravalg, der ligger i ikke at blive vaccineret. Noget hun mener bliver svært at ignorere i et selskab.

Boostervacciner kan forlænge pandemien

De fleste vestlige lande, herunder Danmark, er lige nu ved at udrulle tredje stik til befolkning for at mindske spredningen med coronavirus. Men den strategi risikerer ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO at have den modsatte effekt og i stedet forlænge pandemien.

Årsagen er, at vestlige lande, som allerede har en høj vaccinationsdækning, hamstrer vacciner, så deres befolkning kan få tredje stik. Samtidig er der store dele af verden, som endnu har meget lav vaccinationsdækning, og her kan coronavirus mutere og sprede sig globalt igen.

Halvdelen af medlemslandene i WHO har endnu ikke vaccineret halvdelen af deres befolkning, særligt slemt er det i Afrika, og alt imens er en femtedel af de vacciner, der gives i verden lige nu, boosterstik.

I Danmark er det dog fortsat strategien, at vi vil vaccinere og revaccinere os ud af pandemien.

Putins årlige spørgetime

De seneste uger har der været voldsomme spændinger mellem Rusland og Vesten. Ikke mindst fordi Rusland har samlet op mod 100.000 tropper på grænsen til Ukraine, der frygter en snarlig invasion.

Med det som bagtæppe afholdt den russiske præsident Vladimir Putin sin årlige pressekonference med journalister fra både indland og udland. Og her udtrykte præsidenten, at han håber, de internationale kriser kan løses fredeligt, og at ”bolden er på Vestens banehalvdel.”

Derudover talte Vladimir Putin om, at han fandt den russiske befolknings størrelse utilstrækkelig, og at levealderen, der i dag er 70,1 år, skal op.

Ulovlige mink og ræve

Fødevarestyrelsen har onsdag fundet 230 mink og 60 ræve, som blev holdt ulovligt i bur på en minkfarm ved Løvel i Viborg. Det var et anonymt tip, der ledte styrelsen på sporet af farmen i forbindelse med en aktuelt fugleinfluenzaudbrud i samme område.

Det er anden gang på en uge, at Fødevarestyrelsen finder ulovlige mink på en jysk minkfarm. Onsdag i sidste uge blev der fundet 126 mink på en farm ved Thyholm.

De 230 mink vil nu blive aflivet, og ejeren skal enten aflive rævene eller overlevere dem til zoologiske haver.

En overtrædelse af loven om forbud mod mink kan straffes med en bøde eller fængsel i op til seks måneder, og ejeren kan nu se frem til en politianmeldelse.

***

Det var dagens overblik på en lillejuleaften, der bød på sne over det meste af landet. Og med et døgn til at mange danskere skal samles om middagsbordene med deres nærmeste, kan TV 2 Vejret konstatere, at der trods snefald næppe bliver tale om landsdækkende hvid jul.

For at der er tale om en landsdækkende hvid jul, skal der nemlig om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst en halv centimeter sne i 90 procent af landet. Og da Nordjylland formentligt er snefrit i morgen tidlig, så er chancen for landsdækkende hvid jul nu nede på kun 10 procent.

Uanset vejret i morgen ønskes du en rigtig glædelig jul.

Det er ikke kun i Danmark, at coronakaosset hober sig op i dagene op til juleaften.

Også i USA er der lange, uoverskuelige køer ved teststederne, ligesom der flere steder er komplet udsolgt af hjemmetest-kit, mens folk desperat forsøger at få svar i tide.

I et tv-interview med ABC News onsdag indrømmede den amerikanske præsident, Joe Biden, derfor også, at forholdet mellem efterspørgslen på tests og udbuddet lige nu ikke er godt nok. Og det er i en tid, hvor coronakrisen med den nye, smitsomme Omikron-variant har taget endnu en skarp drejning.

Vi er næsten to år inde i denne her pandemi, du er et år inde i din præsidentperiode, og der er tomme hylder og flere steder uden test-kit tre dage før jul, selvom det er ekstremt vigtigt. Er det egentlig godt nok?

- Nej, intet af det har været godt nok. Men tag lige at se på, hvor vi er nu. Ved sidste års jul var vi i en situation med betydeligt færre vaccinerede, og intensivpladserne var fyldte, lød det fra Joe Biden.

Ingen nedlukning på vej

I en tale til nationen tirsdag præsenterede Joe Biden sin nye plan mod Omikron-smitten i de kommende måneder.

Planen går blandt andet ud på at styrke netop den hårdt pressede testindsats i USA, som præsidenten nu lover at tage bedre hånd om - blandt andet med et stort indkøb af 500 millioner gratis lyntest til hjemmebrug, der fra næste måned vil blive distribueret til alle amerikanske hjem.

Kort forinden Bidens tale lød det fra de amerikanske myndigheder, at Omikron nu udgør langt størstedelen af alle positive coronaprøver i landet. Alligevel er der ingen nedlukning af landet på tapetet, understregede Biden:

- Det her er ikke marts 2020 (...) Vi er forberedte. Vi ved mere, sagde han.

I modsætning til Danmark har USA ikke været under decideret nedlukning på noget tidspunkt under pandemien, og står det til Biden, skal det altså fortsætte sådan denne vinter.

Rekordhøjt smitteantal fem gange på samme uge

Omikron-varianten blev første gang opdaget i USA i San Francisco i delstaten Californien hos en rejsende fra Sydafrika.

Siden da er variantens indtog gået stærkt i hele USA - ligesom vi har set det i resten af verden.

I flere amerikanske delstater er smitten med coronavirus desuden steget i et niveau, der ikke er set før under hele pandemien.

Det gælder blandt andet i staten New York, der på én enkelt uge har haft rekordmange nye smittetilfælde på et døgn hele fem gange. 28.924 personer testede positiv med virussen onsdag denne uge - det er 30 procent flere end det hidtil højeste antal smittede, også målt i denne uge.

Ifølge New Yorks guvernør, Kathy Hochul, tyder det dog indtil videre på, at indlæggelsestallene er nogenlunde stabile.

USA og i særdeleshed New York var hårdt ramt under pandemiens første bølge i foråret sidste år. I alt har flere end 812.000 mennesker mistet livet med coronavirus i USA, viser tal fra Johns Hopkins University.