Tirsdag var dagen, hvor Folketinget med stort flertal besluttede, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er uværdig til at sidde i Folketinget, efter at hun for otte dage siden ved Rigsretten blev idømt 60 dages ubetinget fængsel.

På et pressemøde kom børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med det for mange forældre positive budskab, at det er regeringens klare forventning, at de børn, der blev sendt hjem inden jul, kan komme tilbage i skole lige efter nytår – 5. januar.

Men vi starter et helt andet sted – med historien om fem familier, der trodser pandemien og holder jul sammen uden krav om coronapas.

Fem familier til juleaften uden coronapas

Når 11 personer om få dage samles til juleaften på en sjællandsk gård, bliver det meste helt, som julen er for de fleste: Der er flæskesteg, risalamande, juletræ og gaver under det.

Og så alligevel ikke helt. De fleste af gæsterne kender nemlig ikke hinanden – og de færreste af dem har coronapas.

Kvinden bag arrangementet er Karen Møller Venge. Hun har åbnet sit hjem for syv mennesker fra fire andre familier, hvor spørgsmålet om vacciner og coronatest står i vejen for julehyggen.

- Jeg er fuldstændig ligeglad med, om folk er vaccineret eller ej – jeg er for det frie valg. Men mest af alt er jeg for, at alle skal have et fællesskab at holde jul i, siger Karen Møller Venge.

Minister forventer genåbning af skoler 5. januar

Det er klart forventningen, at danske skolebørn kan vende tilbage på skolebænken 5. januar.

Det sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde tirsdag.

- Vi kan jo ikke udstede nagelfaste garantier under en pandemi. Men til forskel fra sidste år, hvor den lange nedlukning var nødvendig, står vi i en anden situation i år, sagde hun blandt andet.

Men skolegangen bliver ikke, som den var, inden danske skoleelever 15. december blev sendt hjem for at bremse smitten.

Støjberg uværdig til Folketinget

Efter en flere timer lang debat i Folketinget blev tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tirsdag stemt hjem. Folketinget besluttede med et stort flertal, at hun er uværdig til at sidde i Folketinget.

For otte dage siden blev Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel ved Rigsretten, og det er den dom, der har ført til, at hun nu ikke længere kan sidde i Folketinget.

Støjberg var selv til stede under debatten og afstemningen, men havde på forhånd tilkendegivet, at hun hverken ville deltage i debatten eller stemme selv.

- Jeg ved, hvad der skal ske, det er jeg helt afklaret med. Jeg skal forlade salen lige efter afstemningen, sagde hun i en kort kommentar til TV 2, lige inden hun gik ind til debatten.

Spænding om hvid jul fortsætter

2021 er en helt usædvanlig vejrgyser, når det drejer sig om udsigterne til en hvid jul på fredag.

Det skriver TV 2 VEJR, der siger, at prognoserne peger på, at mange vil kunne se hvidt på jorden, når aftenen falder på 24. december.

Og nogle steder endda en del mere end bare lige et tyndt lag – fredag kan nogle steder byde på 10 til 15 centimeter sne.

Som det ser ud nu, får det meste af Jylland og Sjælland hvid jul. Bornholm får næsten sikkert hvid jul, mens Fyn er på vippen.

Over 13.000 nye smittede

Smitten med coronavirus fortsætter med at stige i Danmark frem mod jul.

Tirsdag blev der endnu en gang sat rekord med 13.558 nye smittede.

SSI vurderer, at Omikron nu er den dominerende variant i Danmark. Og epidemien er fortsat i vækst - i det seneste døgn er der konstateret 3324 smittede med varianten.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er kontakttallet tirsdag på 1,2. Det svarer til, at 10 smittede danskere giver virussen videre til 12 andre.

I årevis er vi blevet lært, at sukkerholdige produkter er usunde for mennesket. Men det viser sig nu, at det ikke gælder alle mennesker.

Omtrent 2-3 procent af den grønlandske befolkning bærer nemlig på en særlig genvariant, som gør, at de ikke optager sukker på samme måde som andre mennesker.

- Det er sjældent, at man finder en mutation med en gavnlig effekt, siger Anders Albrectsen, som er professor i bioinformatik og RNA-biologi på Københavns Universitet.

De har sandsynligvis meget lettere ved at få sixpack

Anders Albrectsen

Han har foretaget undersøgelsen i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og en række forskningsinstitutioner og myndigheder i Grønland.

Har lettere ved at få sixpack

Undersøgelsens resultater viser, at bærere af genvarianten har såkaldt sucrase-isomaltase deficiency. Mens det gennemsnitlige menneske optager hvidt sukker i blodet, ryger sukkeret direkte ned i tyktarmen hos dem med genvarianten.

- Tarmbakterierne omdanner sukkeret til stoffet acetat, som reducerer appetitten, øger energiomsætningen og styrker immunforsvaret, lyder det fra professoren.

Og listen over sundhedsfordele stopper ikke der.

- De har også lavere BMI, vægt og kolesteroltal. Deres fedtprocent er også lavere, og derfor har de sandsynligvis meget lettere ved at få sixpack, fortæller Anders Albrectsen.

Sukkerfri diæt

Genvariantens udbredelse kan formentlig spores tilbage til grønlændernes kost, som adskiller sig fra resten af verden.

- Gennem årtusinder har grønlændernes inuit-forfædre ikke haft ret meget sukker i deres diæt, da de hovedsageligt har levet af kød fra pattedyr og fisk, siger Anders Albrectsen.

- Enkelte gange har de måske spist et bær eller to med lidt sukkerindhold.

Det minimale behov for at optage sukker i blodet er højst sandsynlig årsagen bag genvariantens hyppighed, mener professoren.

Grønlandske børn bliver syge

Selvom genvarianten har sundhedsmæssige fordele for de voksne grønlændere, ser det ikke ligeledes ud for børnene, fortæller Anders Albrectsen.

- Mennesker med genvarianten bliver faktisk syge af den, når de er børn. De får problemer med diarré og oplever oppustethed. De kan dog blive behandlet for det ved at fjerne sukker fra kosten.

Ligesom de andre forskere gætter Anders Albrectsen på, at børnene tilpasser sig genvarianten ved, at deres tarmbakterier med alderen vænner sig til sukkeret og omdanner det til energi.

Forskerholdet bag undersøgelsen håber, at man kan bruge opdagelsen af genvarianten til at udvikle ny medicin, som skal forebygge hjertekarsygdomme og overvægt i fremtiden.

- Man kan fremstille et molekyle, der kan optages i pilleform, og som har samme effekt som genvarianten – nemlig at stoppe optaget af hvidt sukker. Det vil måske også kræve en transplantation af tarmbakterier for at få samme gavnlige effekt, siger Anders Albrectsen.

13.558 danskere er gennem det seneste døgn blevet testet positive for coronavirus.

Det er endnu en gang det højeste daglige smittetal i Danmark. Det skriver Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Det må gå, som det går, hen over jul og nytår

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

SSI vurderer, at omikron nu er den dominerende variant i Danmark. Og epidemien er fortsat i vækst.

Ifølge Magnus Heunicke er kontakttallet nemlig tirsdag på 1,2. Det svarer til, at 10 smittede danskere giver virussen videre til 12 andre.

17 har mistet livet

Ifølge Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, må vi indse, at Omikron-varianten nu er vidt udbredt i samfundet.

- Jeg kan ikke se, hvad man ellers skulle gøre for at bremse yderligere. Det må gå, som det går, hen over jul og nytår, siger han til Ritzau.

Siden mandag har 17 smittede danskere mistet livet, viser tal fra SSI.

Samtidig er antallet af indlagte på intensiv steget med én til 67, mens antallet tilkoblet en respirator stiger med to.

Samlet set er antallet af indlagte faldet med 27 personer. I alt er tallet dermed nede på 554.

Positiv-procent nærmer sig seks

De 13.558 nye tilfælde er fundet blandt 243.077 PCR-prøver, hvor man podes i svælget.

Det betyder, at 5,58 procent af PCR-prøverne har vist positiv for covid-19.

Siden mandag er 123.849 borgere blevet revaccineret. 2.161.840 danskere har i alt fået tredje stik med en vaccine mod covid-19. Det svarer til 36,8 procent af befolkningen.

Det er klart forventningen, at danske skolebørn kan vende tilbage på skolebænken 5. januar.

Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde tirsdag.

- Vi kan jo ikke udstede nagelfaste garantier under en pandemi. Men til forskel fra sidste år, hvor den lange nedlukning var nødvendig, står vi i en anden situation i år, siger hun blandt andet.

Men skolegangen bliver ikke, som den var, inden danske skoleelever 15. december blev sendt hjem for at bremse smitten.

Der vil således være en række nye krav og opfordringer – blandet andet om selvtest, mundbind og mindre kontakt mellem elever.

- Skoledagen bliver en lille smule anderledes, når vi når 5. januar, fordi vi skal passe på hinanden, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Anbefaler to ugentlige test

Der er langt flere smitteudbrud på skoler i år sammenlignet med sidste år.

I uge 49 var næsten 2500 ud af 100.000 børn mellem seks og 11 år smittede med coronavirus. Det er mere end dobbelt så mange som i alle andre aldersgrupper, og med Omikrons indtog vil smitten stige i den kommende tid.

Det siger faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

- Vi står med en kæmpe udfordring foran os med den her hastige spredning vi ser med Omikron-variante, siger hun.

Derfor anbefaler myndighederne, at både elever fra 1. klasse og ansatte på grundskolerne tager to ugentlige coronatest, fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil.

Anbefalingen gælder også, selvom man er vaccineret eller tidligere smittet.

Det vil ”som udgangspunkt” være muligt for forældre at hente gratis selvtest på skolerne. Men det kan ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil variere lokalt, hvornår de er klar til afhentning.

Ministeren understreger dog, at forældre kan holde øje med Aula, hvor de vil få besked om hvor og hvornår selvtests kan afhentes.

Lærer må bære mundbind på skolerne

Samtidig indføres der et krav om mundbind eller visir for forældre og besøgende på skolerne.

Derudover opfordres skolerne til at aflyse sociale arrangementer og sikre, at undervisning kun foregår i stamklasserne.

Det betyder også, at myndighederne anbefaler, at børnene ikke leger med eksempelvis venner fra andre klasser i frikvarterer og pauser.

Ansatte på skolerne får også ret til at bære mundbind på skolerne – undtagen i undervisningen.

Indtil nu har Personalet kun måtte bære visir på skolerne for at sikre, at børn kan se og forstå deres mimik.

Det har blandt andre Danmarks Lærerforening tidligere opfordret til at lave om på.

Lignende regler for dagtilbud

Også i dagtilbuddene bliver hverdagen ændret.

Der indføres allerede i søndags et krav om mundbind og visir for forældre og besøgende i dagtilbud. Og medarbejdere har igen fået ret til at bære visir på arbejdet.

Samtidig skal børnene holdes på egne stuer i så stort et omfang, det er muligt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Og afhentning og aflevering skal så vidt muligt foregå udendørs.

Fra 5. januar opfordres de ansatte på landets dagtilbud til også at blive testet to gange om ugen. Også her vil det være muligt at få udleveret selvtest.

Opfordrer til vaccine

På pressemødet kom Pernille Rosenkrantz-Theil med en kraftig opfordring til, at forældre lader deres børn vaccinere mod coronavirus.

Og den besked blev bakket op af vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Hun peger på, at der er vacciner klar til både voksne og børn. Og det er et supervåben til at undgå smitte, lyder det.

- Med vaccinationen kan både børn og forældre få en mere normal hverdag, siger vicedirektøren.

I USA er der vaccineret mange millioner børn mellem 5 og 11 år. Derfor begynder der også at ligge rigtig meget data på området, lyder det.

- Når vi anbefaler vaccination af raske børn, har vi en høj tærskel for sikkerheden af vaccinen, siger hun.

Vicedirektøren fortæller, at der er meget milde bivirkninger ved vaccinen, som bruges til børnene.

Når 11 personer om få dage samles til juleaften på en sjællandsk gård, bliver det meste helt, som julen er for de fleste: Der er flæskesteg, risalamande, juletræ og gaver under det.

Og så alligevel ikke helt. De fleste af gæsterne kender nemlig ikke hinanden – og de færreste af dem har coronapas.

Kvinden bag arrangementet er Karen Møller Venge. Hun har åbnet sit hjem for syv mennesker fra fire forskellige familier, hvor spørgsmålet om vacciner og coronatest står i vejen for julehyggen.

- Jeg er fuldstændig ligeglad med, om folk er vaccineret eller ej – jeg er for det frie valg. Men mest af alt er jeg for, at alle skal have et fællesskab at holde jul i, siger Karen Møller Venge, der er holistisk energiterapeut.

Begyndte på Instagram

Debatten om vacciner fylder, når danskerne skal beslutte, hvem de skal holde i hånden rundt om juletræet: Hver 20. dansker har afvist at holde juleaften eller julearrangement med nogen, fordi de ikke er vaccineret, viser en Megafon-måling foretaget for TV 2.

Og i en afstemning i en TV 2-artikel fra søndag har over halvdelen af mere end 60.000 læsere svaret nej til, at de ville holde jul med en ikkevaccineret.

Karen Møller Venge mærkede den splittelse, da hun en uge inde i december lavede et Instagram-opslag. I det inviterede hun folk til juleaften, hvis de "ikke var velkomne hos deres familie på grund af vaccine- eller teststatus".

Kort efter begyndte der at tikke beskeder ind i hendes indbakke fra en række meget forskellige mennesker.

- Fællesnævneren er, at de har haft coronabøvl, siger Karen Møller Veng.

Et bord dækket med små, tikkende bomber

En af beskederne kom fra Naja Malm, der er studerende.

Hun skrev, fordi det var "oplagt", at hun og hendes seksårige datter var en del af den anderledes julekonstruktion, fortæller hun.

På den måde ville de sikre, at julen "blev hyggelig," når hende og datteren "mødte op, som de er" – og det er uden hverken test eller vaccine.

Hun understreger, at hun har et fint forhold til sin familie, og at de sagtens kan have hyggelige stunder. Men familien har uenigheder. Og de viser sig, hvis samtalen om vacciner, test og coronavirus sniger sig ind i snak om julemad, gaver, og hvem der har fået mandlen.

- Jeg vil gerne undgå, at vi alle sammen bliver små tikkende bomber, siger Naja Malm.

Når tonen skifter

Hun peger på, at debatten hele tiden ulmer under overfladen som noget usagt.

- Lige pludselig ved jeg, at tonen bliver en anden: At den bliver hårdere, at vi ikke hygger os mere, men i stedet diskuterer, om det er godt eller skidt at lade sig vaccinere, og hvordan man udviser samfundssind, siger Naja Malm.

Det scenarie, mener hun, står i stærk kontrast til julen, hvor alle skal kunne "læne sig tilbage og slappe af som dem, de er".

- Det handler også om, at jeg ikke har lyst til at være årsagen til, at der kommer konflikter, eller at nogen føler sig utrygge eller bange, fordi jeg er der, siger hun.

Flere eksperter – blandt andet professor Jens Lundgren – peger på, at ikkevaccinerede kan få "et lag beskyttelse" både for sig selv, men også for andre ved at blive testet inden julearrangementerne. Så hvorfor bliver du ikke bare testet?

- Jeg mener ikke, at jeg skal testes, når jeg ikke er syg. Jeg har ikke nogen symptomer, så jeg mener ikke, at jeg behøver blive testet for at bevise, om jeg er syg eller ikke er det, siger Naja Malm.

Dog kan man godt være smittet med coronavirus uden at udvise symptomer – et nyligt stort studie viser, at det gælder for cirka 40 procent af tilfældene.

Ingen sprit og minimal coronasnak

Ideen om at holde jul på en anderledes har Karen Møller Venge og hendes mand leget med i flere år, fordi de har haft et ønske om, at julen kom til at handle om mere end det materielle.

- Vi har både talt om ensomme, hjemløse eller andre. Men her har vist sig at være et ret stort behov og noget, som også rammer børnene i familierne, siger Karen Møller Venge.

Er det ikke helt forståeligt, at folk kræver en test af de gæster, de skal holde juleaften med?

- De må gøre lige nøjagtig, som det passer dem. Ligesom alle andre må. Og jeg anerkender, at der er en stor frygtfaktor i det her – folk er jo reelt bange. Men det er stadig så drastisk at sætte familiemedlemmer stolen for døren på den her måde, og det har jeg meget svært ved at forstå, siger Karen Møller Venge.

Både hun og Naja Malm ser frem til fredagen med sommerfugle i maven. De håber, at de forskellige familiers juletraditioner kan forenes, at børnene får en god juleaften, og at diskussionerne om vacciner og test udebliver.

Hvilke foranstaltninger kommer I til at have?

- Absolut ingenting – vi åbner dørene og siger velkommen, siger Karen Møller Venge.

48 personer ombord på verdens største krydstogtskib 'The Symphony of the Seas' er blevet testet positive for coronavirus.

Det kom frem, da krydstogtskibet med 6091 passagerer og besætningsmedlemmer lagde til kaj i Miami i Florida efter en uges rundtur i Det Caribiske Hav.

- Alle, der er testet positive, er uden symptomer eller har meget milde symptomer, skriver rederiet Royal Caribbean, som ejer skibe, i en pressemeddelelse.

Rederiet skriver samtidigt, at smittetilfældene ikke ændrer noget ved de fremtidige, planlagte krydstogter.

Til gengæld har nyheden om coronaudbruddet allerede afspejlet sig på verdens børser, hvor aktiekurserne på verdens største krydstogtrederier er faldet, skriver CNN.

Diamond Princess i karantæne

Krydstogtbranchen har været hårdt ramt af coronapandemien, lige siden hele verden i februar 2020 fulgte med i krydstogtskibet Diamond Princess’ skæbne.

Dengang lå Diamond Princess isoleret fra omverdenen i den japanske havneby Yokohama, mens coronasmitten spredte sig ombord, og både passagerer og besætningsmedlemmer forgæves bad om at få lov til at komme i land.

Skibet var ankommet til Yokohama med knap 2700 passagerer, godt 1000 besætningsmedlemmer og masser af coronasmitte ombord.

Over 700 ombord endte med at blive coronasmittede, og 13 ældre passagerer døde med corona.

Industrien lå stille

Det internationale fokus på begivenhederne ombord på Diamond Princess gjorde stor skade på den internationale krydstogtindustri, og først i sommeren 2021 kom industrien for alvor i gang igen i USA, skriver CNN.

Nu med betydelig fokus på smitterisikoen ombord.

Ifølge rederiet var 95 procent af alle ombordværende på 'The Symphony of the Seas' således fuldt vaccinerede og testet umiddelbart inden afgang, men det har altså ikke været nok til at holde smitten væk fra skibet. Det er endnu ikke afklaret, om det er den nye Omikron-variant, der har smittet ombord.

Smitten på 'The Symphony of the Seas' er det mest omfattende eksempel på, at det trods alle sikkerhedsforanstaltninger ikke er lykkedes krydstogtbranchen at holde coronasmitten helt væk fra de store, tætbefolkede skibe.

Tidligere i december blev et norskejet krydstogtskib 'Breakaway' ramt af en serie smittetilfælde, kort efter at det havde forladt havnen i New Orleans i USA.

Men – som rederiet Royal Caribbean understreger i sin pressemeddelelse om udbruddet – så skal de 48 personer, der indtil videre er konstateret smittet ombord på 'The Symphony of the Seas', ses i forhold til, at der har været over 6000 mennesker ombord.

Det svarer til en smitteprocent på 0,78 procent, pointerer rederiet.

Coronasituationen er nu så alvorlig globalt, at Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer til, at man aflyser nogle arrangementer henover jul og nytår for at undgå yderligere smittespredning.

- Der må træffes svære beslutninger. En aflyst begivenhed er bedre end et aflyst liv, sagde WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus på en konference mandag.

Han understregede, at han godt ved, at alle har glædet sig til at se venner og familier i den kommende tid, men ifølge ham er det den eneste rigtige beslutning.

- Hellere aflyse nu og fejre senere, end at fejre nu og sørge senere, lød det.

Julens rejser bekymrer

Opfordringen kommer ovenpå, at Omikron-varianten er erklæret den dominerende variant i USA, og at smitten generelt når kritiske niveauer flere steder i verden.

Også den amerikanske regerings ledende virolog Anthony Fauci gav søndag udtryk for sin bekymring for den kommende juletid.

Omikron ville nok have spredt sig rundt uanset

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk universitet

- Rejser henover julen vil øge smitten. Hvis der er noget, som er sikkert, så er det, at omikron har en helt usædvanlig kapacitet til at sprede sig, sagde han blandt andet.

Herhjemme er eksperter enige i, at rejser henover julen vil betyde øget smitte. Men spredningen kan alligevel ikke stoppes ved at undgå rejser, mener Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk universitet.

- Omikron ville nok have spredt sig rundt uanset, men julen giver nok et ekstra skub. Vi rejser også til dagligt, så det er bare et spørgsmål om tid.

Ingen særlige retningslinjer

I Danmark er myndighederne ikke kommet med en decideret opfordring til at aflyse julearrangementer, men på et pressemøde fredag gav statsminister Mette Frederiksen (S) udtryk for, at vi skal begrænse vores sociale kontakt i julen.

- Vi skal se færre, også i julen.

Sundhedsstyrelsen udgav sidste år en pjece med klare retningslinjer for julen. Her var anbefalingen blandt andet, at vi hverken sang eller dansede om juletræet.

Så konkret bliver det ikke i år, sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen på pressemødet.

- Det vigtigste budskab er, at danskerne skal bruge deres sunde fornuft, lød det.

På pressemødet blev der præsenteret en række nye restriktioner, blandt andet en nedlukning af kulturlivet. Det skete som konsekvens af den stigende smitte med coronavirus og bekymring for Omikron-varianten.

Mandag blev 10.439 konstateret positiv med coronavirus. Næsten halvdelen af tilfældene er Omikron.

Onsdag blev alle elever på landets grundskoler sendt hjem for at blive undervist online.

Anderledes står det til på de videregående uddannelser.

Her afvikler blandt andet Aarhus Universitet eksamen for 2000 studerende, hvor 500 af dem tirsdag samles til en eksamen i fire af universitetets auditorier. Det til trods for, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sidste uge gav grønt lys for onlineeksaminer.

Og for flere studerende skaber de store forsamlinger kort før jul utryghed. Blandt andet for Elisabeth Lennert, der studerer på diplomingeniøruddannelsen i softwareteknologi på Aarhus Universitet.

Hendes eksamen foregår nemlig ved fysisk fremmøde på universitetet.

- Vores regering siger, at smittekæder skal brydes, men Aarhus Universitet siger, at vi skal samles, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Jeg synes, det er forrykt. Vi skal til at holde jul om lidt og hjem til vores familier, og lige inden skal vi samles på kryds og tværs.

- Helt uacceptabelt

Elisabeth Lennert mener, at det stiller de studerende i et moralsk dilemma, hvor de bliver tvunget til at vælge, om de vil prioritere deres uddannelse eller hensynet til bekæmpelsen af coronasmitten højest.

Også i et Facebook-opslag af Aarhus Universitet, der opdaterer om, at eksaminerne vil blive afholdt som planlagt indtil januar, hvor de fleste vil blive afholdt online, udtrykker de studerende deres utryghed.

- Så uansvarligt at fortsætte fysiske eksamener. Det hjælper jo ingenting at gøre eksamener online til januar. Det kan på ingen måde komme bag på AU, at det kunne ske. Det sætter de studerende i en ekstremt uheldig situation, hvor de skal vælge at gennemføre eksamen lige op til jul med den risiko det indebærer, eller de skal vælge at bruge et forsøg på at blive hjemme og passe på sig selv og sine nærmeste, skriver en studerende.

En anden bakker op:

- Det her er helt uacceptabelt fra AU’s side. Corona burde ikke komme bag på dem, og en plan B burde for længst have været forberedt.

Eksamen med mundbind og coronapas

Ifølge Berit Eika, der er prorektor på Aarhus Universitet, har de studerendes ve og vel været en del af afgørelsen for at vente med at omlægge eksaminerne til onlineeksaminer til januar.

- Vi følger de anbefalinger, vi har fået, som er, at vi omlægger eksaminerne fra januar. Det at have en eksamen, der er forudsigelig, er ret vigtigt. Vi har heldigvis studerende, der heldigvis har kunnet gennemføre almindelig undervisning i efteråret, og som har forberedt sig siden efteråret på at gå til eksamen, og hvis vi omlægger med meget kort varsel, er der studerende, der kan gå i panik eller blive bekymrede, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Forudsigelsen har haft en rolle i vores afgørelse. Vi har gjort rigtig, rigtig meget for at sikre, at det er trygt, siger prorektoren og henviser til, at der under eksaminerne er store lokaler og krav om både mundbind og coronapas.

Hun understreger, at hun forstår bekymringen, men at de studerende også selv må hjælpe til ved at have et coronapas og sørge for at holde afstand.

- Det her er noget, vi skal løse sammen, siger Berit Eika.

Professor: Ingen har mere ret end den anden

Jørgen Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, mener ikke, at man kan sige, at det enten er de studerende, der frygter smitte, eller uddannelserne, der fortsætter fysisk fremmøde, der har ret.

- Man må sige, at begge parter har ret. Det er vigtigt at gøre det klart, at Omikron-smitten breder sig i hele samfundet med utrolig hast. Så man er ikke sikker, hvis man går i et stormagasin eller på værtshus, efter man har afsluttet dagen på sine studier. Om den er større eller mindre i en eksamenssituation, ved jeg ikke, om man kan sige noget om.

Men er det klogt at åbne dørene for flere hundrede studerende på Aarhus Universitet?

- Det er noget andet end at stå på et værtshus, hvor man står meget tæt sammen, fordi der er truffet forholdsregler. Så du har coronapas, mundbind og udluftning, og det reducerer smitteriskoen, men fjerner den selvfølgelig ikke, siger han og understreger, at det er vigtigt, at de studerende skal melde, hvis de er smittede, har symptomer eller ikke er vaccinerede.

På trods af risikoen for at blive smittet og frygten for at ikke kunne holde jul med familien har Elisabeth Lennert valgt at tage til sin eksamen.

- Ja, for jeg har ikke noget valg, siger hun.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt er blevet testet positiv for covid-19.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

God bedring! Herhjemme er vi også positive

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet

Thorning-Schmidt blev testet positiv, lige før at hun skulle videre til DR-programmet 'Aftenshowet'.

"Humøret er er ikke godt"

Hun skulle have deltaget i programmet med Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen. Han sendte hende videre for at få lavet en PCR-test.

- Humøret er ikke godt, skriver hun.

Den tidligere statsminister tilføjer, at hun havde glædet sig til at holde jul i Danmark for hele familien.

I en kommentar til opslaget skriver generalsekretær for Red Barnet og tidligere politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen, at hun også er blevet testet positiv.

- God bedring! Herhjemme er vi også positive, skriver hun.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011 til 2015.

Sidste år fik hun plads som medformand sammen med tre andre i Facebooks uafhængige tilsynsråd, der skal vurdere indhold på det sociale medie.

Hun er også forfatter til en bog om feminisme, køn, ligestilling og MeToo med titlen 'Blondinens betragtninger'. Bogen udkom i oktober.