Mens smitten med coronavirus stiger med nye daglige rekorder i Danmark, bliver der nu rejst kritik af myndighederne fra flere sider.

Flere lægeforeninger kritiserer Sundhedsstyrelsens anbefaling af en corona-pille, og mandag kan TV 2 afsløre, at Sundhedsstyrelsen i flere måneder gennem foråret og sommeren i år blev opfordret til at at anbefale vaccination til alle gravide kvinder.

Flere uvaccinerede kvinder mistede i den periode deres barn under svangerskabet, og overlæger mener, det kunne være undgået. Men vi starter med en kontroversiel Facebook-gruppe, som har fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at reagere skarpt.

Heunicke kalder Facebook-gruppe for "sabotage"

En Facebook-gruppe på cirka 1500 medlemmer har fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til tasterne.

Ifølge ministeren prøver gruppen at sabotere myndighedernes indsats for vaccination mod coronavirus. Det skriver han på Facebook.

I en artikel i mediet pov.international beskrives det nemlig, hvordan Facebook-gruppen "Digital Civil Ulydighed"s medlemmer bevidst bestiller tider til vaccinationer og test uden at møde op. Og det er ifølge ministeren ”ren sabotage”.

- Det er en hån imod den danske befolkning og alle vores medarbejdere i sundhedsvæsenet, der knokler hver eneste dag og nat for at få os igennem endnu en bølge i den her sundhedskrise, skriver Magnus Heunicke i et Facebook-opslag.

Sundhedsstyrelsen fulgte ikke overlægers råd: - Det kunne måske have reddet nogle børn

Flere gravide kvinder har været indlagt med alvorlige sygdomsforløb med covid-19. I nogle tilfælde har de mistet barnet under svangerskabet.

Ingen af kvinderne var færdigvaccineret, mens blot to havde fået første stik.

Nu kan TV 2 fortælle, at Sundhedsstyrelsen gentagne gange allerede i foråret blev opfordret til at anbefale vacciner til alle gravide kvinder - første gang tre måneder før styrelsen 21. juli ændrede sine retningslinjer og inviterede gravide til vaccination.

- Var vi gået i gang noget før, kunne vi måske have reddet nogle børn, siger Annemette Wildfang Lykkebo, overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), til TV 2.

Ny kritik af coronapille

Kritikken af Sundhedsstyrelsens anbefaling af en coronapille fra medicinalvirksomheden Merck fortsætter, og nu melder Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) sig på banen.

- Vi skal ikke være for hurtige til at tage ny medicin i brug, før vi ved, om den rent faktisk gør mere gavn end skade. Og jeg tror, det er gået for stærkt her, siger næstformand Bolette Friderichsen til TV 2 om styrelsens anbefaling.

Sundhedsstyrelsen anbefalede 16. december pillen – der også er kendt som molnupiravir – til behandling af særligt udsatte patienter, der er syge med coronavirus. Det skete, på trods af at pillen endnu ikke er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Pillen skal udskrives af de praktiserende læger. Men ifølge flere læger har pillen ingen effekt.

Mbappé og Haaland slår Messi og Ronaldo

I efterhånden mange år har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo ryddet bordet ved kåringer af verdens bedste fodboldspillere, og de har domineret listerne over verdens dyreste.

Men nu er et generationsskifte i den grad undervejs, viser fodboldhjemmesiden Transfermarkts seneste oversigt over verdens dyreste fodboldspillere.

Her må argentinske Lionel Messi nøjes med en beskeden placering som nummer 63. Hans værdi anslås til 60 millioner euro - cirka 446 millioner kroner. Endnu længere nede, som nummer 183, finder vi portugiseren Cristiano Ronaldo med en anslået markedsværdi på 35 millioner euro (cirka 260 millioner kroner).

Førstepladsen på listen besættes nu af det franske fartfænomen Kylian Mbappé, der anslås at være 160 millioner euro værd (cirka 1,189 milliarder kroner). På andenpladsen finder vi den norske måltyv Erling Haaland, der menes at være 150 millioner euro værd (1,15 milliarder kroner).

Ny smitterekord for anden dag i træk

Der er det seneste døgn konstateret 16.164 nye smittetilfælde, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed sætter de danske smittetal rekord for anden dag i træk.

De positive PCR-prøver er fundet blandt 130.686 test, og dermed er der også tale om en rekordhøj positivprocent på 12,4.

Antallet af indlæggelser er også steget og er nu over 600. Der har det seneste døgn været 115 nye indlæggelser, men det samlede antal stiger med 29 til i alt 608.

Der har været yderligere syv dødsfald med covid-19.

Det ligner mest af alt en gigantisk barakby for hjemløse eller flygtninge i nød.

Men det er et stykke Danmark under pandemien. En mandag i Hillerød, hvor de fleste er vendt tilbage til arbejde efter et pusterum i julen.

- Lillejuleaften var der kø helt op til svømmehallen, siger sygeplejerske og centerleder Helle Norbye-Thomsen og peger mod et punkt på den anden side af parkeringspladsen.

Billedet vendt på hovedet

Fire dage senere er billedet vendt næsten på hovedet på stedet, som ellers kan klare lidt flere end 7000 PCR-test om dagen under spidsbelastning.

Mandag klokken lidt i 14 kan man gå direkte til en ledig poder, så snart man har registreret sig. Køen er ikke eksisterende.

Kaye, Jacob og Aksel Borg-Jørgensen er mødt ind for at få en PCR-test.

- Der var en smittet på min mands arbejde, så vil skal lige sikre os, at vi ikke er smittede, forklarer Kaye, inden hun finder plads foran Caroline Olsen, der er en af flere hundrede podere tilknyttet Hillerød Testcenter.

Få minutter senere er det hele overstået for far, mor og teenagesøn.

Testen lader vente på sig

Tilbage er kun at vente på resultatet af PCR-testen. Og den kan lade vente på sig. I hvert fald et døgns tid plus en sjat.

Målsætningen er, at 80 procent af de testede skal kunne få svar dagen efter, PCR-testen for covid-19 er foretaget.

Lige nu er svartiden omkring 30 timer eller længere, fordi så mange har været testet i juledagene for at kunne gå til and, flæskesteg og familiehygge uden smitterisiko.

- Vi håber bare, at den er negativ, siger Kaye Borg-Jørgensen og siger farvel med et vink til personalet.

Mange bliver væk

Som andre steder i samfundet er der tidspunkter med myldretid og spidsbelastning i det nordsjællandske testcenter.

Mange udnytter ikke den tid, de har booket. Og møder op til en anden, som passer bedre. Det kan være med til at give kødannelse, fordi der så mangler personale.

- Vi kan ikke eliminere køen fuldstændig. Det ville betyde stor overkapacitet, og det kan vi ikke forsvare at bruge skattekroner på. Men hvis folk kom nogenlunde til den tid, de havde booket, ville det hjælpe meget, siger Helle Norby-Thomsen.

Helle Norbye-Thomsen er chef for de mere end 200 podere, som arbejder på Testcenter Hillerød.

Det er en arbejdsplads med stor udskiftning.

- Det går vanvittigt stærkt. Der er et eller to nye hold, som starter op hver eneste uge, siger hun.

Podere med brug for studiepause

De ansatte podere kan være studerende med brug for en pause på studiet og behov for lidt indtjening, men det kan også være sygeplejersker, kokke, piloter eller buschauffører. Kort sagt en blandet landhandel fra arbejdsmarkedet.

Selv chefen for det hele.

- Vi er alle sammen i midlertidige stillinger. Folk forsvinder ofte, fordi de skal tilbage til det, de kom fra, eller skal læse videre, siger Helle Norbye-Thomsen.

Steen Thomsen har været på stedet i et år. Han har tidligere fløjet som steward, men var ansat som tjener, da pandemien lukkede hans daværende arbejdsplads ned.

Da det blev sommer og både verden og restauranterne vendte tilbage til normalen, var det uden Thomsen.

- Jeg blev hængende, for her er hyggeligt at være, fortæller den 59-årige mand med de grå stænk.

Vinter i coronaens tegn

Coronavirussen er blevet fast arbejde. Så længe, det varer.

Og hvem ved?

For et år siden kom coronavaccinerne og blev lanceret som et medicinsk "supervåben", der skulle drive pandemien ad helvede til eller deromkring.

Sommeren gav lys og optimisme på den konto. Smittetallene drønede mod nul og antallet af indlagte fulgte efter.

Med 16.164 smittede den første mandag efter jul, tegner det til at blive endnu en vinter i coronaens tegn.

Sådan har det været, siden Omikronvarianten for alvor fik smittetallene til at eksplodere.

- Man kan mærke, at usikkerheden er kommet tilbage hos folk, der kommer her for at få taget deres test. De forstår det ikke helt, at det bare bliver ved, siger Steen Thomsen.

Det er sådan, det er. Og klokken nærmer sig fyraften for de fleste.

- Når folk har fået fri fra job fra 16-19, kan der være rigtig meget kø igen, siger Helle Norbye-Thomsen.

Længe har vi talt om, at nu var vi “færdigvaccineret”. Men hvornår kan vi med sikkerhed sige det?

Da de første vaccinestik blev givet, åndede mange danskere lettede op. Vaccinen symboliserede håb og blev af mange set som det, der skulle bringe os ud af pandemien.

Et år efter har en stor del af befolkningen fået to vaccinestik, og en del har taget imod boosterstikket. Så skal vi forvente et fjerde eller femte stik? Tre eksperter giver deres bud på, hvad vi ser ind i.

Vaccine til efteråret

Det kan blive aktuelt med et fjerde stik i løbet af efteråret 2022, vurderer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Aarhus Universitet.

- Mit bud er, at det bliver en årlig tilbagevendende begivenhed for de ældre og sårbare. Når det gælder den øvrige del af befolkningen, så håber jeg, at vi gradvist kan trappe os ud af det over et år eller to, siger han.

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi skal have flere stik

Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital

Han understreger, at det er usikkert og afhænger af erfaringerne til den tid, men at han vurderer, at vi indtil efteråret 2022 vil kunne nøjes med det tredje boosterstik.

Allan Randrup Thomsen erkender samtidig, at befolkningen har kunnet få opfattelsen af, at det hele ville se lysere ud, når først vi var blevet vaccineret.

- Overordnet set fik vi som eksperter ikke kommunikeret klart nok ud, at vaccinerne primært var rettet mod at forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte, og ikke i så høj grad mod smitte, siger Allan Randrup Thomsen.

- På den måde er vi kommet ud i et dilemma, hvor det ser ud til, at de (vaccinerne red.) bliver oversolgt, men i virkeligheden opfylder de deres mål, som det oprindeligt var, siger han.

Skal vaccineres flere gange

Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, mener umiddelbart, at vaccinerne har haft den effekt, som vi havde forventet – også for et år siden.

- Vaccinerne har ikke været lige så effektive, som hvis der ikke havde været nye varianter. Men vaccinerne er grunden til, at vores sundhedssystem ikke ligger ned, siger han og fortsætter:

- Jeg havde også forestillet mig, at vi nok skulle have et tredje stik på et tidspunkt. Men Omikron-varianten har betydet, at vi har skulle rulle det ud hurtigere, end nogen kunne have forudset.

Til marts vil vi formentlig få nogle nye vacciner, som er rettet mod Omikron, så det kan blive relevant her

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet

Ifølge Lars Østergaard skal vi nok forvente, at corona er "kommet for at blive", og derfor regner han også med, at befolkningen skal vaccineres flere gange. Præcis hvor mange er ikke let at sige:

- Det er biologi og ikke matematik. Så det er svært at svare på. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi skal have flere stik. For immuniteten kan falde yderligere, og der kan opstå nye varianter, siger han.

Nye vacciner til marts

Også Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, peger på, at vaccinerne har vist sig effektive til, hvad de skulle – at forebygge et alvorligt sygdomsforløb - og at Danmark, modsat mange andre lande, ikke har haft overdødelighed.

Til gengæld ligger udfordringen i, at de ikke er lige så effektive mod Omikron-varianten, og at immuniteten ikke er så lang.

- Jeg tror måske, at de fleste var forberedt på, at effekterne af denne type vacciner ikke var så lang. Men i starten regnede vi måske med ni måneder eller et år, hvor vi i efteråret nu har set, at effekten falder efter i hvert fald seks måneder, siger hun.

Camilla Foged mener dog, at man, inden man bliver alt for skuffet, skal huske på, at de blev udviklet ekstraordinært hurtigt.

- Ingen af os havde regnet med, at man kunne tage noget i brug allerede der. Det har været ekstremt heldigt, at den teknologi var klar, at vi kunne tage dem i brug, og at de var effektive, siger hun.

Hun vurderer, ligesom de andre eksperter, at det er meget sandsynligt, at nogle grupper - som ældre og sårbare - vil få brug for et fjerde stik inden "alt for længe".

Om andre dele af befolkningen også skal have endnu et stik, afhænger dog af, hvordan Omikron-smitten udvikler sig, og hvor stor en del af befolkningen der bliver smittet, vurderer hun.

Måske bliver vi ikke så syge, men opbygger immunitet, og derfor kan det være, at et fjerde stik alligevel ikke bliver nødvendigt, forklarer hun.

Det vi stadig kigger ind i, er hvor lang tid holder de her vacciner, så vi netop ikke skal vaccineres hver tredje til fjerde måned

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet

- Men det er realistisk, at nogle i hvert fald skal have et fjerde stik, og til marts vil vi formentlig få nogle nye vacciner, som er rettet mod Omikron, så det kan blive relevant her, siger hun.

Ifølge hende vil mange af os nok også blive smittet på et tidspunkt, men det gælder om, at det sker på en kontrolleret måde, så sygehusvæsenet ikke belastes, siger hun. Hun tror dog ikke, at vi skal forvente at få en vaccine, der giver livslang immunitet.

I stedet forestiller hun sig, at det vil munde ud i, at vi har nogle vacciner, der minder om influenzavaccinerne, men hvor der er brug for en "opdateret version engang imellem".

Skal udvikles bedre vacciner

Netop det peger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, på. Han mener, at det er afgørende, at vaccinerne forbedres, så de bevarer effekt over en lang periode.

- Det, vi stadig kigger ind i, er, hvor lang tid holder de her vacciner, så vi netop ikke skal vaccineres hver tredje til fjerde måned, men gerne skulle have ét stik og så er beskyttet i en længere periode, siger han og fremhæver, at det blandt andet bunder i, at vi ikke var forberedt på hverken Delta- eller Omikron-varianten.

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause har heller ikke villet udelukke, at det kan komme på tale, at i hvert fald ældre eller sårbare kan blive tilbudt et fjerde stik.

- Så må vi se, for det kan også være, at det, der sker, er, at Omikron kommer til at sprede sig, så rigtig mange af os får noget naturlig immunitet mod corona og ikke behøver det fjerde stik, siger Tyra Grove Krause til TV 2.

Samtidig siger hun, at de håber, at der kan udvikles vacciner på sigt, som kan gøre, at folk i mindre grad bliver smittet med covid-19.

På nuværende tidspunkt er 77 procent af alle danskere vaccineret, og mere end 42 procent har også fået det tredje boosterstik.

I Frankrig har falske coronapas været i omløb i stor stil siden sommer.

Fra juli til nu har det franske politi nemlig kunnet identificere flere end 182.000 falske coronapas forsøgt brugt på barer, restauranter og lignende.

Et nyt lovforslag skal nu tage hånd om problemet ved at give restaurantejere og arrangører lov til at kræve ID-bevis på, at en gæst er den rette indehaver af coronapasset. Det skriver det franske medie Le Monde.

Åbner 400 efterforskninger

Coronapasset blev introduceret til franskmændene i sommer.

Det skal vise, om en person enten er vaccineret mod covid-19, testet negativ eller for nyligt har været smittet med coronavirus.

Men siden passet blev påkrævet i juli, har det franske politi altså identificeret flere end 182.000 falske af dem.

Hidtil har kun myndighedspersoner kunnet kræve at se ID ved tvivlsspørgsmål, men det er altså noget, de franske politikere nu vil forsøge at ændre.

Det er ifølge mediet Euro News den franske indenrigsminister Gérald Darmanin, der har kunnet fortælle om opdagelsen af de falske coronapas.

Ifølge ministeriet har opdagelserne nu ført til 400 forskellige efterforskninger, der alle forsøger at kortlægge, hvem der står bag de falske pas. Nogle af sagerne er ifølge mediet desuden "forbundet til sundhedsmedarbejdere".

Smitterekord i weekenden

Opdagelsen af de 182.000 falske coronapas kommer, mens landet oplever en stor smittebølge.

Lørdag steg antallet af nysmittede på et døgn til over 100.000 i Frankrig for første gang nogensinde. Også om torsdagen og fredagen forinden satte landet nye smitterekorder.

Som i store dele af resten af verden har den nye Omikron-variant været med til at drive smittetallet op i Frankrig, og det har fået flere franske regioner til at indføre egne, strengere restriktioner - for eksempel krav om mundbind udendørs.

I løbet af mandagen forventes det desuden, at den franske præsident Emmanuel Macron vil præsentere yderligere, landsdækkende restriktioner i et forsøg på at få bugt med Omikron - for eksempel en skærpelse af coronapasset, så det kun er gældende ved vaccination og ikke længere ved negative test.

Balancen mellem arbejdsliv og fritid kan være svær at finde, når man arbejder hjemmefra.

Noget, mange har været nødsaget til her under coronapandemien.

Arbejdstiden bliver let flydende.

Det her er en lov, der kigger mod fremtidens arbejdsmarked

Ana Mendes Godinho, arbejdsminister i Portugal

TV 2 har søndag beskrevet, hvordan mange danskere tjekker deres arbejdsmail, selvom de har fri. I en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken svarer 49 procent af de adspurgte danskere, at de mener, at der skal stilles krav til virksomheder om at udarbejde retningslinjer, der begrænser antallet af mails uden for arbejdstid.

I Portugal forsøger regeringen nu at hjælpe. En ny lov forbyder arbejdsgivere at maile og sende sms’er til deres ansatte uden for den aftalte arbejdstid. Loven gælder virksomheder med flere end ti ansatte.

- Det handler om at garantere fordelene ved digitalt arbejde samtidig med, at vi kontrollerer de ulemper, det kan medføre, siger Ana Mendes Godinho, der er arbejdsminister i Portugal, til TV 2.

Hun forklarer videre, at det med pandemien blev meget tydeligt, at det var nødvendigt at regulere området. Dels fordi det er blevet meget udbredt med hjemmearbejdspladser på grund af corona, men også fordi det digitale samfund gør, at flere og flere arbejder væk fra virksomhedernes kontorer.

Ministeren er overbevist om, at loven, der træder i kraft 1. januar 2022, effektivt vil beskytte de ansatte. Også selvom kritikere har hæftet sig ved, at arbejdsgivere i tilfælde af force majeure stadig må kontakte deres ansatte. Hvilket, nogle advokater vurderer, vil blive tolket meget bredt.

- Det her er en lov, der kigger mod fremtidens arbejdsmarked. Virksomhederne har brug for dedikerede, kreative og innovative medarbejdere, men for at de kan være det, er der nødt til at være balance mellem arbejde og fritid. Og det forsøger vi at garantere, lyder det fra Ana Mendes Godinho om den nye lov, der i folkemunde også er blevet døbt "retten til at holde fri".

Vores medarbejdere bestemmer selv

- Prøv at se, her er tomt. Næsten ingen arbejder på kontoret, siger José Correia. Han viser rundt hos IT-virksomheden Hewlett-Packard i Portugals hovedstad, Lissabon, hvor han er direktør.

Allerede inden coronapandemien kunne de ansatte vælge at tage arbejdsdage hjemmefra. Virksomheden har mere fokus på, at de ansatte når deres mål, end hvordan og hvorfra de gør det.

Alle er klar over, hvad opgaven er, men om de vil udføre det her på kontoret eller et andet sted er ikke vigtigt

José Correia, direktør Hewlett-Packard

- Alle er klar over, hvad opgaven er, men om de vil udføre det her på kontoret eller et andet sted er ikke vigtigt. Og de behøver heller ikke at gøre det mellem klokken 9 og 17. Hvis en medarbejder gerne vil dyrke motion om morgenen eller hente sit barn om eftermiddagen, kan de selv planlægge det, siger direktøren.

José Correia mener ikke, at det burde være nødvendigt med en lov, der forbyder arbejdsgivere at kontakte ansatte i fritiden, men han erkender, at det er nødvendigt, sådan som det portugisiske arbejdsmarked ser ud i dag.

- Arbejdsgiverne må tilpasse sig en ny virkelighed, hvor de ansatte ønsker at arbejde der, hvor det passer dem, og hvorfra det passer dem. Og selvfølgelig være præcis lige så produktive, slår Correia fast.

Han tilføjer, at yngre generationer ikke kun har fokus på løn, men i høj grad også de vilkår virksomhederne tilbyder.

Skulle stå til rådighed døgnet rundt

På en café i det centrale Lissabon møder vi Alexandra Pereira. Hun er uddannet psykolog, men slog sig slemt på sin sidste chef, da hun arbejdede som researcher på universitetet.

- Jeg skulle stå til rådighed døgnet rundt. Min chef kontaktede mig konstant efter arbejde. Om aftenen, natten, i weekender og på helligdage. Det var forfærdeligt og stressende, siger Alexandra Pereira.

Hun var rasende på sin arbejdsgiver, men turde ikke sige noget, fordi hun havde brug for arbejdet. I dag håber hun, at den nye lov vil kunne hjælpe, så hun en dag kan få et job med ordentlige arbejdsforhold.

- Jeg mener, den vil hjælpe, og det er nødvendigt. Så må man håbe, at arbejdsgiverne vil følge loven, siger Alexandra Pereira smilende, men med en lille smule tvivl i stemmen, for oplevelsen med hendes seneste arbejdsgiver sidder dybt i hende.

Hun tilføjer:

- For alle har ret til at holde fri, have et socialt liv, have tid til sin familie.

Jeg mener, den vil hjælpe, og det er nødvendigt. Så må man håbe, at arbejdsgiverne vil følge loven

Alexandra Pereira Penge til hjemmekontor

Den nye arbejdslov i Portugal giver også rettigheder til børnefamilier. Familier med børn på op til otte år kan arbejde hjemmefra. Og arbejdsgiveren skal hjælpe med ekstra udgifter til eksempelvis strøm og internet. Alt sammen noget, som José Correia, direktør Hewlett-Packard i Portugal, finder logisk.

- Mange af de ting, som loven indfører, har vi gjort i mange år. Det ligger i vores kultur, siger han.

Virksomheden har også for nylig givet alle ansatte en pose penge, som de kan bruge til at indrette et hjemmekontor. Men eksempelvis betaler de ikke til internettet endnu. Det har de ventet med, fordi loven først lige er blevet implementeret, og de afventede den konkrete udformning.

Direktøren understreger, at det vigtigste er, at medarbejderne er tilfredse.

- Vi opfordrer vores ansatte til at finde en arbejdsrytme, der gør dem glade. De skal være opmærksomme på, at de ikke arbejder mere, end de ville gøre på kontoret. Og det holder vi øje med.

Og her er han helt på linje med den portugisiske arbejdsminister, Ana Mendes Godinho. Hun er begejstret for loven, som, hun også håber, vil tiltrække såkaldte digitale nomader. Det er folk, der arbejder for virksomheder i hele verden.

- Jo mere klarhed, der er om reglerne, jo bedre. Og på den måde håber vi også at blive det bedste land i verden for folk, der arbejder på afstand, siger ministeren.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm svarer nu på kritik fra blandt andet Foreningen for speciallæger i almen medicin (DSAM).

Foreningen mener Sundhedsstyrelsens anbefaling af en coronapille er forhastet, blandt andet fordi den endnu ikke godkendt, og en række læger tvivler på den virker.

- Jeg synes det er fint med faglig skepsis, men jeg er uforstående overfor kritikken. Jeg kunne forstå kritikken, hvis vi havde forsøgt at oversælge det her præparat, men det har vi jo ikke gjort, siger Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen.

Pillen skal udskrives af de praktiserende læger. Men ifølge flere læger har pillen ingen effekt.

Af samme grund har Frankrig besluttet sig for ikke at anbefale eller godkende pillen, ligesom Norge har meldt ud, at man efter alt at dømme ikke vil bruge de piller, som landet har indkøbt.

Mangler godkendelse og undersøgelser

Bolette Friderichsen, næstformand for DSAM, mener der mangler godkendelse og ordentlige undersøgelser af virkningen af pillen fra medicinalvirksomheden Merck.

- Jo mere jeg læser, jo mere utryg bliver jeg i forhold til, hvad jeg egentlig skal sige til mine patienter, når de ringer med et positivt coronasvar. Jeg vil meget nødigt udskrive en tablet, som måske kan gøre mere skade end gavn. Og jeg synes ikke længere, at det er en god idé, siger hun til TV 2.

Hun håber derfor Sundhedsstyrelsen vil ændre sin anbefaling om brugen af pillen og trække den tilbage.

Men det afviser Søren Brostrøm.

- Vi står i en situation med en hastigt stigende smitte med Omikron-varianten. I den situation har vi vurderet, at det her lægemiddel kan tages i brug hos en begrænset gruppe med høj risiko, siger Søren Brostrøm, og tilføjer, at de ældre uvaccinerede personer og de allerældste er målgruppen.

Særlig situation

Her tyder Sundhedsstyrelsens data ifølge Brostrøm på, at præparatet kan medvirke til at forebygge indlæggelser og dødsfald. Han siger også, at Sundhedsstyrelsen løbende følger situationen.

- Det er klart, vi løbende reviderer vores anbefalinger. Særligt når der kommer nye data frem, eller når EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) har fremlagt yderligere analyser og godkendelser, siger Søren Brostrøm.

Han indrømmer også, at Sundhedsstyrelsen næppe havde anbefalet pillen, hvis ikke vi havde været i en helt særlig situation i pandemien med coronavirus og stigende smittetal med en meget smitsom variant.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har ikke godkendt pillen, og hverken Frankrig eller Norge vil for nu anbefale den. Hvad gør, at I mener, at det er et godt lægemiddel?

- Det er korrekt, men samtidig har Det Europæiske Lægemiddelagentur også udsendt nogle anbefalinger, som medlemslandene kan læne sig op ad. Det er det, vi har gjort. Og så har vi kigget ned i de data, som også er fremlagt.

- Det, vi kan se, er, at der er noget, der tyder på, at man kan forebygge nogle indlæggelser på sygehus. Og måske også nogle enkelte dødsfald, hvis man behandler den rigtige gruppe af patienter med meget høj risiko for et alvorligt forløb med covid-19, siger Søren Brostrøm.

Spiseklare kålsalater med forårsløg er "formentlig" skyld i et dansk udbrud af infektioner med bakteriearten E. coli (EIEC) med i alt 68 smittetilfælde.

Det skriver Statens Serum Institut mandag i en meddelelse.

De smittede er registreret i perioden 23. november til 17. december. I alt har 20 personer været indlagt på hospitalet.

Interviews har efterfølgende vist, at flere havde spist færdige kålsalater købt mellem 15. og 30 november.

Salaterne har en holdbarhed på seks dage, så der er ikke nogen aktuel risiko ved at købe kålsalaterne, som har været solgt i Rema 1000-, Coop- og Meny-butikker.

- Dette sygdomsudbrud er usædvanligt og omfattende med 68 tilfælde på tre uger, siger epidemiolog fra SSI Luise Müller i pressemeddelelsen.

- EIEC er en bakterie, der normalt rammer rejsende, som har været i lande uden for Europa. Da vi så en pludselig stigning af EIEC-smittede i Danmark, var vi klar over, at der måtte være tale om smitte via en fødevare.

Smittekilden efterforskes

Symptomer på smitte med E. coli er "akut maveinfektion med diarré, almen utilpashed, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger og/eller feber", skriver SSI.

Har man spist en sådan kålsalat og får vedvarende symptomer, opfordrer SSI til, at man kontakter sin læge.

Er symptomerne gået over af sig selv, behøver man ikke at gøre noget. Det gælder også, hvis man har spist en af salaterne i tidsrummet og slet ikke har haft symptomer.

Forureningen af kålsalater menes at være sket hos en underleverandør i udlandet. Endnu efterforskes smittekilden dog.

De syge tæller 43 kvinder og 25 mænd og fordeler sig over næsten hele landet. Region Nordjylland er dog gået fri.