Endnu en coronajul står for døren, og inden julefreden sænker sig endeligt, er det måske en god idé med en lille opfrisker på, hvordan aftenen bliver så coronasikker som muligt.

Selvom det er trist, at mange danskere må holde jul uden deres kære, er et af de vigtigste råd, at syge bliver hjemme fra festen.

Det siger professor i infektionssygdomme Jens Lundgren til TV 2.

Helt præcis anbefaler han, at man bliver hjemme, hvis:

man er testet positiv man har symptomer på covid-19 Dygtige danskere

Lillejuleaftensdag tilbragte mange danskere i alenlange kviktestkøer. Den danske testiver kalder Jens Lundgren ”ganske imponerende”.

- Det er jo udtryk for, at befolkningen godt forstår, at man skal passe på, siger han.

En negativ kviktest udløser dog ikke en fuldt dækkende juleforsikring, siger professoren.

- Vi skal bare huske på, at de her kviktest og hjemmetest godt kan fange, at man er smitsom lige i det øjeblik, men de er ikke nødvendigvis så følsomme.

- Derfor skal man tage dem lige op til, at man skal ud at mødes med andre mennesker, for at man kan bruge resultatet, lyder det fra Jens Lundgren.

Blandt andet af den grund kommer han med endnu en anbefaling til at undgå at smitte sin familie juleaften:

Vi skal passe på med at kramme i år.

Ingen klare retningslinjer

Ved juletid i fjor udgav Sundhedsstyrelsen pjecen 'Jul i en tid med covid-19'.

Her kunne danskerne læse gode råd til, hvordan de skulle forholde sig juleaften.

Blandt rådene lød det, at man ikke burde være mere end ti personer samlet.

Skulle man gå om juletræet, lød det:

"Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde to meters afstand til andre.

Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om, I for eksempel kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge, eller om I kan nynne."

I år har Sundhedsstyrelsen ikke udgivet lignende råd.

I stedet lød det fra direktør Søren Brostrøm på et pressemøde 17. december:

- Det vigtigste budskab er, at danskerne skal bruge deres sunde fornuft.

Her opfordrede han samtidig danskerne til at blive vaccineret, holde afstand, bruge mere tid udenfor og blive hjemme juleaften, hvis de føler sig syge.

Julen skal nydes

Selvom man kan gøre sit for at sikre sig ikke at smitte mor og far, bedstemor og bedstefar, er det også vigtigt, at man husker hyggen, siger Jens Lundgren.

- Jeg tror, vi alle sammen har behov for at hygge os juleaften, og det håber jeg bestemt også, at folk gør.

- Måske skal emnet corona ikke være det, man snakker om. Men snak med hinanden, og så ønsk hinanden en rigtig god jul, lyder den sidste opfordring fra professoren.

Sydkorea har benådet tidligere præsident , der afsoner en lang fængselsstraf for bestikkelse og magtmisbrug.

Det meddeler landets justitsministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Park Geun-hye er idømt en fængselsstraf på 20 år for bestikkelse og magtmisbrug. Desuden er hun idømt yderligere to år for brud på valgloven.

Tidligere har Sydkoreas nuværende præsident, Moon Jae-in, udelukket en benådning af Park Geun-hye. Men på grund af hendes svækkede helbred skulle han have ændret holdning.

Det skrev det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, inden benådningen blev officielt meddelt.

Bestikkelse og magtmisbrug

Den nu 69-årige Park Geun-hye blev landets første kvindelige præsident, da hun tiltrådte i 2013.

Men i 2017 blev hun afsat fra posten af Sydkoreas forfatningsdomstol.

Det efterfølgende år blev hun kendt skyldig i bestikkelse og magtmisbrug og idømt en fængselsdom på 30 år.

Sagen mod Park varede i ti måneder og satte fokus på lyssky forbindelser mellem magtfulde selskaber og politikere i Sydkorea.

Ekspræsidenten og Choi Soon-sil, en af hendes nærmeste veninder, var anklaget for at modtage bestikkelse fra store virksomheder til gengæld for fordelagtig behandling.

En dansk forbindelse

Sagen fik også stor opmærksomhed i Danmark.

Her blev en dengang 20-årig dressurrytter ved navn Chung Yoo-ra anholdt af politiet i Nordjylland den 1. januar 2017.

Det skete på baggrund af en international efterlysning via Interpol.

Chung Yoo-ra var anklaget for medvirken til omfattende økonomisk svindel og eksamenssnyd. Hun er datter af ekspræsidentens veninde Choi Soon-sil.

I 2019 besluttede højesteretten i Sydkorea, at sagen mod Park Geun-hye skulle gå om, og det endte med, at hendes straf for bestikkelse blev nedsat til 20 år, skriver Reuters.

For få dage siden valgte regeringen og et politisk flertal at suspendere en række patientrettigheder.

Men på trods af det har et næsten enigt regionsråd i Region Syddanmark torsdag besluttet at holde fast i det såkaldte udvidede frie sygehusvalg.

Det er vigtigt, at man ikke stikker befolkningen blår i øjnene

Stephanie Lose (V), regionsrådsformand for Region Syddanmark

Det siger Stephanie Lose, der er regionsrådsformand for Venstre i Region Syddanmark, til TV 2.

- Det har vi gjort for at sikre, at vi bruger alt offentlig og privat sygehuskapacitet. Det betyder, at flere får hjælp, siger Stephanie Lose.

Det er udredningsretten og behandlingsretten, der med det udvidede frie sygehusvalg tilsiger, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling på et offentligt sygehus, kan patienten vælge at blive udredt og behandlet på et privathospital for det offentliges regning.

- Der bliver prioriteret benhårdt

Stephanie Lose siger, at selvom man har besluttet at bibeholde patientrettigheden i Region Syddanmark, vil der være patienter, man ikke kan hjælpe.

Hun håber dog på, at man kunne hjælpe flere, end et historisk presset sygehusvæsen ellers kan, fordi man i et samarbejde med privathospitalerne kan udnytte al hospitalskapacitet på dansk grund.

Af samme grund var det i Stephanie Loses optik en fejl, da det politiske flertal suspenderede det udvidede frie sygehusvalg.

- Det er vigtigt, at man ikke stikker befolkningen blår i øjnene. Der bliver prioriteret benhårdt på de offentlige sygehuse, men det er ærgerligt, at man suspenderer alle rettigheder og ikke forsøger at hjælpe så mange, som man overhovedet kan, siger hun.

Røde partier imod

Enhedslisten var ifølge Stephanie Lose det eneste parti i regionsrådet i Region Syddanmark, der stemte imod at beholde det udvidede frie sygehusvalg.

I Folketingets Epidemiudvalg var det SF, der stillede krav om, at man skulle suspendere patienternes ret til at vælge et privathospital, såfremt de ikke kunne blive behandlet indenfor 30 dage.

Det skriver Politiken onsdag.

Hvis regeringen ikke ville være med til at suspendere den ret foreløbigt i fire uger, ville partiet ikke støtte en aftale med kommunerne om, at ældresektoren skulle oprette 300 sengepladser, der skulle kunne tage imod syge med covid-19.

Suspenderet tidligere

Det var 20. december, at et flertal i Folketingets Epidemiudvalg besluttede at suspendere patientrettighederne.

Suspenderingen ventes ifølge Region Hovedstaden at træde i kraft 3. januar 2022 og forventes foreløbigt at gælde frem til slutningen af januar.

Til den tid skal det revurderes, om covid-19 skal være en samfundskritisk sygdom – den betegnelse er nødvendig, for at politikerne kan indføre restriktioner i forbindelse med coronaepidemien.

Suspenderingen af patientrettighederne skete på anbefaling af Epidemikommissionen, der består af en lang række embedsmænd, samt udvalgte fra Lægeforeningen, og den blev gennemført af Folketingets Epidemiudvalg, som består af de fleste af Folketingets partier.

Her skal regeringen sende alle sine forslag til nye restriktioner til afstemning, og de kan implementeres, hvis der ikke er et flertal imod dem i udvalget.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, har ligeledes gjort det klart på Twitter, at det er "nødvendigt at sikre kapacitet på tværs af patienter med indlæggelsesbehov".

Patientrettighederne blev også suspenderet under coronabølgen i vinteren 2020 og 2021, og her valgte Region Syddanmark ligeledes at beholde det udvidede frie sygehusvalg.

De seneste ugers høje smittetal har sat smitteopsporingen under stort pres. Men torsdag er en selvbetjeningsløsning på sundhed.dk gået i luften, hvor man selv kan angive sine oplysninger - for eksempel hvor man blev smittet.

Dermed behøver coronasmittede ikke længere tale i telefon med smitteopsporingen. Det er stadig muligt at ringe til smitteopsporingen, hvis man har brug for hjælp eller ikke ønsker at indtaste oplysningerne digitalt.

Velkommen til dagens overblik, hvor juletålmodigheden blev testet hos mange danskere.

Kviktest- og trafikkaos

I både Region Hovedstaden og Syddanmark blev kviktestcentrenes it-systemer ramt af nedbrud, der lammede testindsatsen og betød, at danskere måtte gå forgæves. Efter nogle timer kom systemerne dog op at køre igen.

Foruden problemer med it-systemerne måtte danskerne væbne sig med tålmodighed, for over hele landet var der enorme køer på flere hundrede meter og ventetider på mere end en time, hvis man skulle testes før juleaften.

Men det var ikke kun ved teststederne, at der var lange køer. Det var der også på Storebæltsbroen, hvor snevejret resulterede i, at nummerpladescannerne ved betalingsanlægget ikke kunne scanne bilernes nummerplader.

Selvom det er hyggeligt med en hvid jul, så er det måske meget godt, at det ikke sner så ofte herhjemme.

Ikkevaccinerede er ikke velkomne

Mange danskere ønsker ikke at holde jul med en ikkevaccineret. Det viser både en Megafon-undersøgelse og en afstemning på TV 2, hvor mere end halvdelen af de 70.000 læsere har svaret nej til, at de vil holde jul med en ikkevaccineret.

Flere eksperter har peget på, at hvis både vaccinerede og ikkevaccinerede familiemedlemmer får en coronatest, inden de samles i juledagene, bliver smitterisikoen betydeligt mindre.

En af dem, der ikke ønsker at fejre jul med en ikkevaccineret, er Helle Jensen. Og for hende handler det ikke kun om den smittemæssige risiko, men også om det fravalg, der ligger i ikke at blive vaccineret. Noget hun mener bliver svært at ignorere i et selskab.

Boostervacciner kan forlænge pandemien

De fleste vestlige lande, herunder Danmark, er lige nu ved at udrulle tredje stik til befolkning for at mindske spredningen med coronavirus. Men den strategi risikerer ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO at have den modsatte effekt og i stedet forlænge pandemien.

Årsagen er, at vestlige lande, som allerede har en høj vaccinationsdækning, hamstrer vacciner, så deres befolkning kan få tredje stik. Samtidig er der store dele af verden, som endnu har meget lav vaccinationsdækning, og her kan coronavirus mutere og sprede sig globalt igen.

Halvdelen af medlemslandene i WHO har endnu ikke vaccineret halvdelen af deres befolkning, særligt slemt er det i Afrika, og alt imens er en femtedel af de vacciner, der gives i verden lige nu, boosterstik.

I Danmark er det dog fortsat strategien, at vi vil vaccinere og revaccinere os ud af pandemien.

Putins årlige spørgetime

De seneste uger har der været voldsomme spændinger mellem Rusland og Vesten. Ikke mindst fordi Rusland har samlet op mod 100.000 tropper på grænsen til Ukraine, der frygter en snarlig invasion.

Med det som bagtæppe afholdt den russiske præsident Vladimir Putin sin årlige pressekonference med journalister fra både indland og udland. Og her udtrykte præsidenten, at han håber, de internationale kriser kan løses fredeligt, og at ”bolden er på Vestens banehalvdel.”

Derudover talte Vladimir Putin om, at han fandt den russiske befolknings størrelse utilstrækkelig, og at levealderen, der i dag er 70,1 år, skal op.

Ulovlige mink og ræve

Fødevarestyrelsen har onsdag fundet 230 mink og 60 ræve, som blev holdt ulovligt i bur på en minkfarm ved Løvel i Viborg. Det var et anonymt tip, der ledte styrelsen på sporet af farmen i forbindelse med en aktuelt fugleinfluenzaudbrud i samme område.

Det er anden gang på en uge, at Fødevarestyrelsen finder ulovlige mink på en jysk minkfarm. Onsdag i sidste uge blev der fundet 126 mink på en farm ved Thyholm.

De 230 mink vil nu blive aflivet, og ejeren skal enten aflive rævene eller overlevere dem til zoologiske haver.

En overtrædelse af loven om forbud mod mink kan straffes med en bøde eller fængsel i op til seks måneder, og ejeren kan nu se frem til en politianmeldelse.

***

Det var dagens overblik på en lillejuleaften, der bød på sne over det meste af landet. Og med et døgn til at mange danskere skal samles om middagsbordene med deres nærmeste, kan TV 2 Vejret konstatere, at der trods snefald næppe bliver tale om landsdækkende hvid jul.

For at der er tale om en landsdækkende hvid jul, skal der nemlig om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst en halv centimeter sne i 90 procent af landet. Og da Nordjylland formentligt er snefrit i morgen tidlig, så er chancen for landsdækkende hvid jul nu nede på kun 10 procent.

Uanset vejret i morgen ønskes du en rigtig glædelig jul.

Det er ikke kun i Danmark, at coronakaosset hober sig op i dagene op til juleaften.

Også i USA er der lange, uoverskuelige køer ved teststederne, ligesom der flere steder er komplet udsolgt af hjemmetest-kit, mens folk desperat forsøger at få svar i tide.

I et tv-interview med ABC News onsdag indrømmede den amerikanske præsident, Joe Biden, derfor også, at forholdet mellem efterspørgslen på tests og udbuddet lige nu ikke er godt nok. Og det er i en tid, hvor coronakrisen med den nye, smitsomme Omikron-variant har taget endnu en skarp drejning.

Vi er næsten to år inde i denne her pandemi, du er et år inde i din præsidentperiode, og der er tomme hylder og flere steder uden test-kit tre dage før jul, selvom det er ekstremt vigtigt. Er det egentlig godt nok?

- Nej, intet af det har været godt nok. Men tag lige at se på, hvor vi er nu. Ved sidste års jul var vi i en situation med betydeligt færre vaccinerede, og intensivpladserne var fyldte, lød det fra Joe Biden.

Ingen nedlukning på vej

I en tale til nationen tirsdag præsenterede Joe Biden sin nye plan mod Omikron-smitten i de kommende måneder.

Planen går blandt andet ud på at styrke netop den hårdt pressede testindsats i USA, som præsidenten nu lover at tage bedre hånd om - blandt andet med et stort indkøb af 500 millioner gratis lyntest til hjemmebrug, der fra næste måned vil blive distribueret til alle amerikanske hjem.

Kort forinden Bidens tale lød det fra de amerikanske myndigheder, at Omikron nu udgør langt størstedelen af alle positive coronaprøver i landet. Alligevel er der ingen nedlukning af landet på tapetet, understregede Biden:

- Det her er ikke marts 2020 (...) Vi er forberedte. Vi ved mere, sagde han.

I modsætning til Danmark har USA ikke været under decideret nedlukning på noget tidspunkt under pandemien, og står det til Biden, skal det altså fortsætte sådan denne vinter.

Rekordhøjt smitteantal fem gange på samme uge

Omikron-varianten blev første gang opdaget i USA i San Francisco i delstaten Californien hos en rejsende fra Sydafrika.

Siden da er variantens indtog gået stærkt i hele USA - ligesom vi har set det i resten af verden.

I flere amerikanske delstater er smitten med coronavirus desuden steget i et niveau, der ikke er set før under hele pandemien.

Det gælder blandt andet i staten New York, der på én enkelt uge har haft rekordmange nye smittetilfælde på et døgn hele fem gange. 28.924 personer testede positiv med virussen onsdag denne uge - det er 30 procent flere end det hidtil højeste antal smittede, også målt i denne uge.

Ifølge New Yorks guvernør, Kathy Hochul, tyder det dog indtil videre på, at indlæggelsestallene er nogenlunde stabile.

USA og i særdeleshed New York var hårdt ramt under pandemiens første bølge i foråret sidste år. I alt har flere end 812.000 mennesker mistet livet med coronavirus i USA, viser tal fra Johns Hopkins University.

Endelig er der godt nyt om Omikron-varianten, skriver flere udenlandske medier som CNN, BBC og The Guardian.

Ifølge to nye studier tyder det nemlig på, at selvom Omikron-varianten er meget mere smitsom end Delta-varianten, bliver færre indlagt med Omikron, end det var tilfældet med Delta.

Det er vigtigt at huske på, hvem det er, der bliver smittet med Omikron. Det er de yngre voksne

Henrik Ullum, direktør SSI

Det får flere forskere til at sige, at det tyder på, at Omikron også giver et mildere sygdomsforløb end Delta. De samme meldinger er i øvrigt kommet fra Sydafrika.

Omvendt oplyste direktøren for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, onsdag på et pressemøde, at samme udvikling ikke kan spores i de danske tal: Den nye variant giver ikke en mindre risiko for indlæggelse.

Og hele verden kigger mod Danmark, fordi få lande har så gode tal som os, lød det fra både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Så hvordan hænger den udmelding sammen med de nye studier?

Vi starter med de nye studier fra udlandet.

Det skotske studie

Et af de to nye studier er skotsk. Det blev offentliggjort onsdag og inkluderer knap 30.000 Omikron-tilfælde og knap 127.000 Delta-tilfælde i perioden fra 1. november til 19. december.

Ifølge studiet, der endnu mangler at blive fagfællebedømt, er der med Omikron en reduceret risiko for indlæggelse med to tredjedele i forhold til Delta-varianten.

Bag tallene ligger, at der blandt Omikron-tilfældene var 15 indlæggelser, mens der blandt Delta-tilfældene var 856 indlagte, skriver CNN.

BBC skriver, at hvis Omikron opførte sig på samme måde som Delta-varianten, var forventningen, at der allerede på nuværende tidspunkt var 47 hospitalsindlæggelser. Lige nu er der kun 15.

- Selvom der er tale om små tal, er studiet gode nyheder. En reduceret risiko for indlæggelse på to tredjedele hos dobbeltvaccinerede yngre mennesker i sammenligning med Delta indikerer, at Omikron vil være mildere for flere mennesker, siger James Naismith, der blandt andet er professor ved Oxford University i Storbritannien.

I The Guardian bliver det tilføjet, at de fleste Omikron-smittede i studiet var personer i alderen 20 til 39 år, hvilket betyder, at ”forskere ikke var i stand til at vurdere alvorligheden af sygdommen hos ældre mennesker, som er mere sårbare".

Fra den amerikanske regerings ledende virolog, Anthony Fauci, lød det onsdag på et pressemøde:

- Studiet fra Skotland ser ud til at validere og bekræfte data fra Sydafrika. Det er gode nyheder, sagde han ifølge CNN.

Det sydafrikanske studie

Tirsdag blev et andet studie offentliggjort. Det kommer fra Sydafrika og fra forskere på det nationale institut for smitsomme sygdomme på Witwatersrand Universitet og universitetet i Cape Town.

Studiet omhandler 161.328 sydafrikanske smittetilfælde i perioden 1. oktober til 6. december, og ifølge studiet tyder det på, at Omikron-smittede har en reduceret risiko for indlæggelse på 80 procent i forhold til Delta-smittede.

Samtidig blev kun 2,5 procent blandt de Omikron-smittede indlagt på hospitalet i perioden for studiet. Mens det for Delta-smittede var 12,8 procent.

- Tilsammen tyder vores data virkelig på en positiv historie om en reduceret alvorlighed af Omikron sammenlignet med andre varianter, siger professor Cheryl Cohen fra Sydafrikas nationale institut for smitsomme sygdomme til BBC.

Omvendt fremgår det også af studiet, at når først en smittet patient er blevet indlagt – hvad enten det er med Omikron eller Delta – er der ingen forskel i risikoen for at udvikle alvorlig sygdom.

Eksperter har flere gange fremhævet, at det ikke er muligt at sammenligne andre lande med Sydafrika, når det gælder Omikron: Befolkningen er yngre, og der er på grund af tidligere omfattende smitte en betydelig immunitet.

Onsdag kom der også rapport med britiske data

Onsdag blev der også offentliggjort en rapport med foreløbige data fra Storbritannien. Bag rapporten er forskere fra blandt andet Imperial College og WHO, og data bygger på alle PCR-bekræftede SARS-CoV-2-tilfælde mellem 1. og 14. december.

Det drejer sig om 56.000 Omikron-tilfælde og 296.000 Delta-tilfælde.

Fra Storbritannien lyder det ifølge The Guardian, at Omikron ser ud til at give et mildere forløb med en reduceret risiko for et besøg på hospitalet på 20-25 procent. Ifølge CNN bliver det samtidig estimeret, at risikoen for at blive indlagt et døgn eller længere på grund af smitte med Omikron er 40-45 procent lavere end for Delta-varianten.

Men rapporten angiver også, at risikoen for indlæggelse ”er ens for Omikron og Delta, når det gælder personer, der er testet positiv, og som tidligere har modtaget mindst to vaccinedoser. Og at det afspejler en reduceret vaccineeffekt mod Omikron i forhold til Delta”, siger eksperter både til CNN og The Guardian.

Forskerne fremhæver også, at der i rapporten mangler data for de ældre aldersgrupper.

Og her kommer vi så ind på, hvordan disse studier hænger sammen med ordene fra den danske SSI-direktør Henrik Ullum.

De rå tal giver ét billede – med justeringer er der et andet

For netop de ældre – som forskere har påpeget både i forhold til de britiske data og det skotske studie – er et af de springende punkter.

I Danmark viser de rå tal også, at nysmittede med Omikron har lavere risiko for at blive indlagt, end de, der blev smittet med Delta, da den blev den dominerende variant i Danmark, havde.

En del af forklaringen på, at den er mildere, er jo ikke nødvendigvis, at virus i sig selv forårsager mildere sygdom

Jens Lundgren, professor

Og det er ikke ”spor overraskende”, lød det fra Henrik Ullum. Men det er mere et udtryk for, at vaccinerne virker, og at de ældre har været gode til at passe på sig selv, end det beviser, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb.

Eller som Henrik Ullum sagde på pressemødet:

- Det er vigtigt at huske på, hvem det er, der bliver smittet med Omikron. Det er de yngre voksne, som har en lavere risiko for at blive indlagt, og hvor mange også er vaccineret, og som derfor også har en lavere risiko for at blive indlagt.

Når de rå tal bliver justeret for aldersgruppe og vaccination, kan de danske eksperter ”ikke se, at Omikron giver en mindre risiko for indlæggelse”, lød det fra direktøren.

Også fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lød det, at kun otte procent af de indlagte på nuværende tidspunkt er smittet med Omikron, men at det ikke siger noget om, hvor indlæggelseskrævende Omikron vil være.

- For Omikron har primært spredt sig mellem de unge. Det bliver særligt, når Omikron spreder sig mellem generationer, at vi vil se en stigning i antallet af indlæggelser, sagde Magnus Heunicke.

I januar forventer eksperter at være meget klogere

Professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren var onsdag også på banen.

Han fremhævede i et interview med TV 2, at der er tegn på, at Omikron-varianten ”måske ikke er lige så sygdomsfremkaldende i forhold til at forårsage lungebetændelse”, som Delta var. Men at det stadig er for tidligt at sige noget endeligt.

- Vi får brudstykker hen ad vejen, og i løbet af januar forventer jeg, at vi er meget, meget kloge på, om det forholder sig sådan, at den er mildere.

Med de tidligere varianter af SARS-CoV-2 har akutte forløb med covid-19 varet mellem 14 dage og en måned.

Det betyder, at der nu begynder at være flere data fra Holland, USA, England og Danmark, hvor der ifølge Jens Lundgren også er datainfrastruktur til at kunne karakterisere varianten og forstå, hvordan sygdommen er hos ikkevaccinerede og vaccinerede.

- For en del af forklaringen på, at den måske er mildere, er jo ikke nødvendigvis, at virus i sig selv forårsager mildere sygdom. For hvis den rammer folk, der er immuniseret i forvejen (enten ved infektion eller vaccination, red.), så har de en bedre evne til at håndtere infektionen, siger Jens Lundgren.

Ruslands præsident Vladimir Putin har torsdag formiddag holdt sin årlige pressekonference i Moskva.

Den kommer på et tidspunkt, hvor Rusland og Vesten krydser klinger over konflikten ved Ukraines grænse.

Vores reaktion afhænger af de garantier, vi får fra Vesten

Præsident Vladimir Putin

På pressemødet beskyldte Putin Ukraine for at forberede en militær operation i Donbass-regionen, der grænser op til Rusland.

Ifølge vestlige efterretninger har Rusland på den anden side mobiliseret store styrker langs grænsen til Ukraine.

Ønsker ikke konflikt

Putin understregede samtidig ved presseseancen, at Rusland ikke ønsker en konflikt med Vesten.

- Det er ikke vores foretrukne valg, og det er ikke vores ønske, sagde Putin foran de godt 500 russiske og udenlandske journalister i Moskva.

Den russiske præsident tilføjede, at han har fået overvejende positiv respons på de sikkerhedsforslag, han i denne måned har afleveret til sin amerikanske kollega, Joe Biden.

Ifølge Putin er der planlagt forhandlinger i Genève i Schweiz i starten af 2022.

- Jeg håber, at situationen vil udvikle sig positivt, sagde Putin på pressemødet.

På et opfølgende spørgsmål skærpede Putin imidlertid retorikken og sagde, at det er op til Vesten at komme med nogle sikkerhedsgarantier over for Rusland.

- Vores reaktion afhænger af de garantier, vi får fra Vesten, lød det torsdag fra Putin.

Den røde linje

Præsidenten har gentagne gange gjort det klart, at et ukrainsk medlemskab af NATO og en udvidelse af forsvarsalliancen mod øst er en såkaldt "rød linje", som Rusland ikke kan acceptere.

På pressekonferencen i Moskva sagde Putin, at NATO fem gange siden Den Kolde Krig har ”snydt” Rusland med udvidelse – og at USA nu står på Ruslands dørtrin med sine missiler.

Rusland har de seneste år mobiliseret sine væbnede styrker ved grænsen til Ukraine. Her har den ukrainske hær kæmpet mod prorussiske separatister, siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.

Regeringen i Ukraine siger, at Rusland har samlet op mod 100.000 soldater langs landets grænser.

Både USA, NATO og EU har advaret Putin om ”alvorlige konsekvenser” og sanktioner, hvis de russiske tropper invaderer Ukraine.

For få russere

Udover konflikten med Vesten om Ukraine svarede præsident Putin blandt andet også på spørgsmål om coronapandemien, økonomi og manglende befolkningsvækst.

- Jeg har nævnt den faldende levealder og de stigende dødstal. Det lave befolkningstal er et af vores største problemer. En befolkning på 146 millioner på Ruslands store territorium er helt klart utilstrækkeligt, sagde Putin.

Levealderen i Rusland er i dag 70,1 år. Det er et fald i forhold til sidste år, der ifølge Putin skyldes coronapandemien.

Putin sagde desuden på pressemødet, at han håber på, at Rusland kan få vaccineret så mange indbyggere, at landet opnår flokimmunitet over for covid-19 i det nye år.

- Der er i dag en immunitet på 59,4 procent. Men det er ikke tilstrækkeligt. Vi skal op på omkring 80 procent. Forhåbentlig kan vi nå dertil næste år, lød det fra den russiske leder.

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede falder smittetallet en smule.

Der er således i løbet af et døgn registreret i alt 12.487 coronasmittetilfælde. Det oplyser Statens Serum Institut torsdag.

Smittetallet er registreret på baggrund af 244.650 PCR-prøver, som tages via en podning i halsen. Dermed er positivprocenten på 5,1.

Af dagens smittetilfælde er 613 reinfektioner.

Antallet af indlagte er torsdag steget med 17 til 570.

15 døde det seneste døgn

På nuværende tidspunkt er antallet af indlagte med coronavirus dog fortsat et godt stykke fra niveauet sidste vinter, selv om antallet af smittede i øjeblikket er langt højere end for et år siden.

Sidste år toppede antallet af coronaindlagte på de danske hospitaler med 964 patienter i starten af januar.

Sundhedsvæsenet har dog meldt ud, at robustheden denne vinter ikke er lige så god som sidste vinter.

Yderligere 15 personer er torsdag blevet registreret som døde med covid-19. Det bringer det samlede dødstal op på 3173.