Den stigende smitte i Danmark bør få konsekvenser, lyder det fra flere fagfolk. De foreslår, at man skal vise coronapas og en frisk negativ coronatest, hvis man vil deltage i indendørs aktiviteter.

Forslaget kommer, samtidig med at Danmark lige nu har verdens højeste incidenstal med 1612 smittede per 100.000 indbyggere. Tallene skal ses i lyset af, at Danmark er et af de lande i verden, der tester befolkningen mest.

Eksperterne mener, at vaccinerede som ikke-vaccinerede skal lade sig teste langt mere, og det skal ikke længere være nok med et coronapas, hvis man eksempelvis vil på restaurant eller i fitnesscenteret.

- Coronapasset i sin nuværende form er ikke særligt egnet til at forhindre smitten i at sprede sig, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, til TV 2.

Mens Omikron-varianten har gjort sit indtog, og på kort tid er blevet dominerende, er de oprindelige dobbelte vaccinedosers effekt også begyndt at aftage. Og det er den kombination, der ifølge Viggo Andreasen betyder, at man bør se på justeringer af coronapasset.

- Der vil jeg anbefale, at man på en måde for strammet op på det. For eksempel ved, at man kun kan få et grønt coronapas, hvis man har en boostervaccination, en negativ test, eller hvis man er vaccineret og tidligere smittet, siger Viggo Andreasen.

Han peger samtidig på, at dem, der har fået et tredje stik, kun smitter mellem en tredjedel eller halvt så meget som dem med to stik.

Dem med to vaccinationer er fortsat er godt beskyttet mod alvorlig sygdom, tilføjer han.

I Finland har man fra tirsdag suspenderet coronapasset midlertidigt, og i Sverige er det fra i dag af ikke længere nok for udlændinge at vise et coronapas, hvis de vil ind i landet. Man skal have en frisk negativ test.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet, kan også godt se mening i at bruge test som adgangskrav.

- Umiddelbart lyder det fornuftigt, at hvis man skal have inddæmmet smitten og have et åbent samfund, er det naturligt at tænke på at bruge tests mere offensivt.

Dog mener han, at usikkerhederne ved lyntest og hjemmetest skal italesættes tydeligt, så alle ved, at man kan være smittebærer på trods af et negativt svar.

Coronapasset i sin nuværende form er heller ikke nok, hvis man spørger Lungeforeningen, der repræsenterer landets lungepatienter.

Fordi Omikron smitter så meget, så nemt, og før man får symptomer, bør man i langt højere grad se på selvtests som adgangsbillet til begivenheder, der foregår indendørs. Det siger foreningens formand, Torben Mogensen til TV 2.

- Smitten breder sig med voldsom hast i øjeblikket, og vi er nødt til at gøre et eller andet for at begrænse den. Det kunne godt være, at hvis man skulle på restaurant, så havde man en frisk coronatest, siger Torben Mogensen.

Det kunne for eksempel være en selvtest, lyder det fra Torben Mogensen, der mener, at udvidet brug af selvtests giver langt flere muligheder, uden at det bliver for besværligt.

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin peger coronatalsperson Anders Beich også på antigentests, der bruges hjemme og i lyntestcentre, som et våben, der bør bruges mere, hvor folk samles. Anders Beich har tidligere været kritisk over for den danske teststrategi.

- Det er bedre at bruge kræfterne på at teste mere målrettet, når folk skal samles, end man gør i dag, siger han til TV 2.

Han peger ligesom Torben Mogensen på, at det på trods af den større usikkerhed ved hurtigtests er fornuftigt at teste mere.

- Det vil bære godt at bringe testen tættere på det sted, hvor den faktisk skal anvendes. Så kan man bruge dem til at tage de positive tilfælde ud af spil.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at "at smitteudviklingen følges meget nøje, og at det løbende vurderes, om der er behov for at supplere eller tilpasse de nuværende tiltag, herunder reglerne for coronapas".

Det globale rejsekaos, der aflyste tusindvis af fly i juledagene, er fortsat i begyndelsen af denne uge og påvirker millioner, der skal tilbage til hverdagen fra juleferie.

Ifølge trackingtjenesten Flightaware er 3257 fly blevet aflyst på verdensplan mandag. 1842 fly er aflyst tirsdag.

I alt 11.000 fly er siden fredag blevet aflyst over hele verden, og det har skabt massive forsinkelser i løbet af årets travleste rejseperiode.

Aflysninger skyldes hovedsageligt, at flyselskaberne mangler personale, der enten er blevet smittet med coronavirus eller er nærkontakt til smittede.

Det er især den stærkt smitsomme omikronvariant, der har ramt juletrafikken i luften.

Blandt de hårdt ramte flyselskaber er Lufthansa, Delta og United Airlines. Omikron er den skyldige i langt de fleste tilfælde.

- Den landsomfattende stigning i tilfælde af omikron har direkte påvirket vores flybesætninger og de folk, som driver vores flyoperationer, lød det i en erklæring juleaftensdag fra det amerikanske flyselskab United Airlines.

- Et resultat af det er uheldigvis, at vi har måttet aflyse nogle fly, og vi er i gang med at underrette kunder på forhånd, inden de når ud i lufthavnen, hed det.

Skandinaviske SAS måtte før jul aflyse 60 fly på grund af højt sygefravær blandt personalet.

Efter jul har selskabet ikke været ramt. Det samme gør sig gældende i danske lufthavne, der slet ikke har aflyst i samme omfang som flere steder i udlandet.

I Københavns Lufthavn lød det tirsdag, at lufthavnen ikke har været ramt nævneværdigt af aflysninger efter jul.

Ifølge Flightaware var der ingen aflysninger tirsdag i lufthavnen. Det samme gør sig gældende i Billund Lufthavn.

Ifølge Flightaware blev ti procent af alle flyafgangene i USA aflyst juleaftensdag og 1. juledag.

Flyselskabet Delta aflyste 1. juledag 300 afgange efter at have sløjfet 170 afgange dagen forinden.

Her hed det, at selskabet havde "udtømt alle muligheder og ressourcer" for at få flyene i luften.

Skrigene gjaldede ud over gaderne i hovedstaden Pyongyang denne frostkolde dag 28. december 2011.

- Hvordan kunne du forlade os? Hvad skal vi gøre uden dig? skreg tusindvis af nordkoreanere.

Opløst af gråd kastede de sig mod de uniformerede mænd, der forsøgte at holde mængden tilbage.

Råbene var henvendt til den afdøde leder Kim Jong-il.

'Den kære leder' var død halvanden uge før af et hjertestop, og nu blev han fragtet gennem hovedstadens gader i en omhyggeligt koreograferet begravelsesceremoni.

Ved siden af hans kiste gik fire mænd og gjorde honnør.

To i grønne militæruniformer og to i lange, sorte frakker.

De skulle blive de fire mest magtfulde personer i Nordkorea. Eller det troede man i hvert fald.

For to år senere var der kun én tilbage.

En var blevet fyret, en anden var forsvundet, og en tredje henrettet.

Den fjerde, som flere gange var brudt grædende sammen under det 40 kilometer lange begravelsesoptog, kunne til gengæld kalde sig Nordkoreas nye leder.

Hans navn er Kim Jong-un.

Tirsdag er det ti år siden, at Kim Jong-un begravede sin far og selv overtog magten i Nordkorea.

Få år tidligere havde ingen forudset, at den yngste af Kim Jong-ils sønner en dag skulle lede det lukkede land.

Og da han i 2011 som 27-årig blev udråbt til "den næste store efterfølger", var der heller ikke mange, som spåede ham en stor fremtid. Han var for ung og for uerfaren, lød det.

Kritikere af Nordkorea håbede endda, at den uprøvede arvtager ville få det brutale styre til at falde sammen.

Men de skulle tage grueligt fejl.

I dag er der få, der sætter spørgsmålstegn ved Kim Jong-uns autoritet.

Men idet han påbegynder sit næste årti som Nordkoreas øverstbefalende, truer coronapandemien med at slå revner i det ellers forankrede Kim-dynasti, skriver flere internationale medier, heriblandt AP News og ABC News.

Og spørgsmålet er, om Kim Jong-un, som den eneste tilbageværende fra billedet ved Kim Jong-ils begravelse, kan fortsætte med at sidde så tungt på magten?

Længe blev Kim Jong-uns halvbror Kim Jong-nam betragtet som den mest sandsynlige efterfølger.

Broren, som Kim Jong-un aldrig mødte, faldt dog i unåde tilbage i 2001, da han blev anholdt for at forsøge at komme ind i Japan på et falsk pas. Sådan lød den officielle fortælling i hvert fald.

Anholdelsen var en stor ydmygelse for faren, som fjernede Kim Jong-nam fra arven og sendte ham i eksil.

Og da Kim Jong-uns anden halvbror, Kim Jong-chul, angiveligt ikke var gjort af det rette stof, blev vejen banet for Kim Jong-un.

Da det stod klart, at Kim Jong-ils yngste søn ville blive Nordkoreas øverste leder, begyndte verdens medier at grave informationer op om den ukendte diktatorsøn.

På daværende tidspunkt var oplysningerne om Kim Jong-un yderst sparsomme, og de fleste informationer om ham stammede fra anden- og tredjehåndskilder.

Man fandt frem til, at han var født af sin fars tredje kone, den japanskfødte danser Ko Yong-hi.

Desuden havde han gået på privatskole i Schweiz og gennemført en uddannelse ved Kim Il-sung Militæruniversitet i Pyongyang. Ikke mindst var han en dedikeret basketballfan.

Kim Jong-uns delvise opvækst i Europa fik omverdenen til at spekulere i, om der ventede nordkoreanerne et mere progressivt styre.

Eller om Kim Jong-un ville fortsætte det totalitære regime, som Kim Jong-il og hans far Kim Il-sung havde formet og opretholdt.

I starten tydede det på det første, fortæller Geir Helgesen, der er tidligere direktør for Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) og en af Danmarks førende kendere af Nordkorea.

- Første gang han stillede sig på talerstolen, sagde han, at hans ambition var, at nordkoreanere skulle få et bedre liv. Han nævnte ikke noget om atombomber eller missiler, fortæller han.

Talen, der fandt sted 15. april 2012, gav befolkningen såvel som resten af verden et lille glimt af håb.

For første gang nogensinde skulle den 28-årige Kim Jong-un tale til offentligheden.

På nordkoreansk stats-tv tonede den unge diktator frem iført sort uniform, mens han læste monotont op fra et manuskript.

Med udsigt til to store ophængte portrætter af sine forgængere lovede Kim Jong-un nye tider for den nordkoreanske befolkning.

- Det er vores partis faste beslutning, at vores folk, der er de bedste i verden, vores folk, der har overvundet alle forhindringer og prøvelser for at opretholde partiet, aldrig skal stramme deres bælter igen og nyde socialismens rigdom og velstand, sagde den unge leder foran tusindvis af soldater.

Udtalelsen var en henvisning til den kroniske fødevaremangel i landet og blev af flere tolket som om, at Kim Jong-un var parat til at indgå i et mere normalt forhold med resten af verden for at indfri sit løfte til landets borgere.

En af dem var Nordkorea-ekspert Geir Helgesen. Men forventningerne var kortvarige, og det skyldes til dels Vesten, fordi de nægtede at lytte efter, mener han.

- Vesten reagerede, som de altid har gjort: Nordkorea er en fjende, som ikke er værd at handle med.

Den manglende tiltro og forlydender om, at Kim Jong-un blot var en marionetdukke – sagt blandt andet af Jang Jin-sung, en af farens tidligere yndlingspoeter, der afhoppede til Sydkorea – fik ham til at gribe til samme brutale metoder som sine forgængere.

For ligesom sin far og farfar var han ikke bange for at bruge henrettelser med løs hånd for at stramme grebet om magten.

Første magtdemonstration gik ud over onklen.

Hundredvis af medlemmer fra Koreas Arbejderparti var samlet til et møde i partiets politbureau i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.

Det var 8. december 2013, og på forreste række sad en ældre herre iført den samme sorte Mao-uniform som resten af partimedlemmerne.

Den 67-årige mand var Jang Song-thaek. Onkel til Kim Jong-un.

Han var den ene af de fire mænd, der gik ved siden af Kim Jong-ils kiste og blev af mange betragtet som den næstmest magtfulde politiker i Nordkorea.

Midt i mødet begyndte et partimedlem at læse et langt anklageskrift op mod Jang Song-thaek. Han var en politisk komplotmager, en skørtejæger og misbruger af narkotika, lød beskyldningerne ifølge statsmediet KCNA, og Jang Song-thaek blev slæbt væk af to uniformerede officerer.

Få dage efter var Jang Song-thaek fjernet fra alle tidligere offentliggjorte billeder af ham. Og en uge senere var han blevet henrettet, lød beskeden fra KCNA.

Kim Jong-un havde ikke i sinde at lade nogen true hans position.

Heller ikke hans egen halvbror Kim Jong-nam, der blev blevet dræbt af nervegiften VX i Kuala Lumpurs lufthavn i Malaysia 13. februar 2017.

Kim Jong-nam havde været ved at tjekke ind til et fly mod Macao, da han blev passet op af to unge kvinder.

Den ene kvinde greb fat i ham, mens den anden sprøjtede en væske på ham og holdt et lommetørklæde hen over hans ansigt i omkring ti sekunder.

20 minutter senere var han død.

Nordkorea benægtede, at der var tale om et statsbestilt snigmord. Men alle fingre pegede mod Kim Jong-un, der havde udstedt en stående ordre om, at halvbroren skulle dø, lød det fra Sydkoreas spionagentur ifølge CNN.

- I sidste ende handler det om at sikre, at Kim-dynastiet varer evigt, så det er kun naturligt, at Kim vil gøre alt for at bevare et fast greb om den absolutte magt, har Duyeon Kim, der er docent ved Center for a New American Security, sagt om episoden til The Guardian.

Men samtidig med at Kim Jong-un har forsøgt at videreføre sin far og farfars arv, har han i årenes løb også gjort sit for at træde ud af sine forgængeres skygger.

Og en ny ideologi er vokset frem: Kimjongunisme.

Den nye ideologi er en bevidst strategi fra Nordkorea for at adskille Kim Jong-un fra de to tidligere ledere. Det fortæller Cheong Seong-chang, der er direktør for Center for Nordkoreanske Studier ved Sejong Instituttet i Sydkorea, til CNN.

Hvor farens politik satte militær over alt andet, prioriterer Kim Jong-uns politik mennesker, uddyber Cheong Seong-chang.

Danske Geir Helgesen mener dog, at hvis befolkningen i Nordkorea skal gøre sig forhåbninger om et bedre liv, som Kim Jong-un lovede dem i 2012, kræver det, at FN og USA løfter sanktionerne mod landet.

Før vil Nordkorea nemlig ikke kunne få en normal økonomi, fortæller Geir Helgesen, da sanktionerne netop er rettet mod landets vigtigste økonomiske eksportsektorer såsom kul.

Det er blandt andet regimets vedholdende forsøg på at udvikle atomvåben og ballistiske missiler, der har vakt international fordømmelse.

Alligevel har Kim Jong-un brugt landets atom- og missilprogram i forsøget på at fjerne sanktionerne, siger Geir Helgesen.

For Kim Jong-un ville have verdens opmærksomhed, så han kunne komme i dialog med dem. Og det kunne han få ved at gøre noget drastisk, lyder forklaringen fra den danske Nordkorea-ekspert.

Målet var at lave et missil, der kunne ramme amerikansk territorium.

4. juli 2017 – på USA's nationaldag – lykkedes det.

Her formåede det nordkoreanske styre at lave en testaffyring af et såkaldt interkontinentalt ballistisk missil – et missil, der kan nå på tværs af kontinenter.

Kim Jong-un har i sin regeringsperiode accelereret Nordkoreas missil- og atomprogram. I dag har han udført mange flere missiltests over en kortere periode end sin far – helt præcist 119 mellem 2011 og 2019 og tallet stiger fortsat.

Geir Helgesen mener, at oprustningen først og fremmest ses som en livsforsikring, men at det som tidligere nævnt også er en del af et større politisk spil.

- Først er situationen højspændt, dernæst kommer der forhandlinger, og så kommer der ro på, siger han.

I 2018 førte Nordkoreas aggressive fremtræden til et historisk møde.

For første gang skulle en siddende amerikansk præsident og lederen af Nordkorea mødes.

Millioner af mennesker fulgte livetransmitteringen fra det luksuriøse Capella hotel i østaten Singapore.

Det var 12. juli 2018, og daværende præsident Donald Trump og Kim Jong-un var mødt frem for pressen.

Foran opstillede amerikanske og nordkoreanske flag satte de sig bag et massivt egetræsbord.

På bordet lå to dokumenter.

De indeholdt en fælles aftale om, at USA og Nordkorea forpligtede sig til at indgå i et samarbejde i fremtiden.

Donald Trump og Kim Jong-un tog hver deres kuglepen – Trump tog en kuglepen lagt på bordet til lejligheden, Kim Jong-un en kuglepen fra Montblanc til 1000 dollars – og skrev under.

Et vigtigt dokument var blevet underskrevet, proklamerede begge ledere. Herefter gav de hinanden hånden.

Billederne af de to ledere gik viralt. Men de var ikke nødvendigvis, hvad de gav sig ud for at være.

For det historiske møde var ikke så historisk, som det blev gjort til, mente kritikere.

Selvom der i det underskrevne dokument stod, at Nordkorea forpligtede sig til at arbejde mod en atomafrustning af den koreanske halvø, var den svagt formuleret og indeholdt ikke nogen tidsramme, lød kritikken for eksempel fra Andreas Boje Forsby, forsker ved Nordisk Institut for Asienstudier, til TV 2.

Og da de to ledere et år senere mødtes igen, brød forhandlingerne om en nordkoreansk atomafrustning sammen.

Siden har forhandlingerne med Washington været fastlåst, og efter at Joe Biden er blevet USA’s præsident, er forholdet mellem de to lande kun blevet forværret

Det anspændte forhold til USA og resten af Vesten er dog kun ét ud af flere problemer, som Kim Jong-un står overfor, idet han tager hul på sit andet årti som Nordkoreas leder.

For selvom den nu erfarne leder har formået at forvandle Nordkorea til en atommagt, modstået økonomisk pres og gjort landet til genstand for international opmærksomhed, står han over for for sin største udfordring nogensinde.

Det mener flere eksperter med indgående kendskab til Nordkorea, såsom den amerikanske journalist Anna Fifield, der har foretaget mere end et dusin rejser til det lukkede land og skrevet bogen 'Den store efterfølger', samt direktør for Center for Nordkoreanske Studier ved Sejong Instituttet Cheong Seong-chang.

Med en snart to år lang coronapandemi og voksende økonomiske problemer begynder jorden for første gang at skælve under den egenrådige diktator.

Det mener blandt andre Park Won Gon, der er professor i nordkoreastudier ved Ewha Womans University i Seoul.

Hvis Kim Jong-un skal blive ved magten, afhænger det af, hvordan Kim Jong-un håndterer økonomien i de kommende år. Det kan nemlig afgøre den langsigtede stabilitet af hans styre og muligvis fremtiden for familiens dynasti, siger hun til AP News.

Coronapandemien har tvunget Nordkorea til at lukke landets grænser hermetisk – også til dets suverænt største handelspartner, Kina.

Det betød, at samhandlen med Kina faldt med omkring 80 procent i 2020, hvilket har haft fatale konsekvenser for landets fødevaremangel.

Kim Jong-un har sammenlignet den nuværende fødevarekrise med hungersnøden i 1990'erne, som siges at have kostet mellem 240.000 og 3.500.000 nordkoreanere livet.

Og modsat talen i 2012 beder Nordkorea nu landets befolkning om at stramme deres bælter.

Men trods en befolkning på sultegrænsen – og modsat Park Won Gon – er andre eksperter mere optimistiske på Kim Jong-uns vegne

- Så længe Kim Jong-uns fysiske helbred holder, vil han forblive ved magten i flere årtier, siger Duyeon Kim til CNN.

Netop Kim Jong-uns helbred har været genstand for mange spekulationer gennem årene.

Lederen skulle angiveligt have en forkærlighed for cigaretter, alkohol og importereret ost ifølge ABC News, og siden han viste sig for første gang i 2010, har han været overvægtig.

Det har rejst spørgsmålet om, hvem der kommer til at gå ved siden af Kim Jong-uns kiste den dag, han ikke er her mere. Og om hans død betyder en ende på Kim-dynastiet.

Lige nu peger alle fingre på, at magten bliver i familien.

De senere år har Kim Jong-uns lillesøster, Kim Yo-jong, fået en stadig mere fremtrædende rolle, og Sydkoreas efterretningstjeneste, NIS, berettede i 2020, at Kim Yo-jong nu de facto var Nordkoreas næstkommanderende.

Det har fået flere til at spekulere i, om hun bliver kørt i stilling som en potentiel arvtager, hvis Kim Jong-un dør, før hans børn er gamle nok til at overtage magten.

På de seneste billeder af Kim Jong-un fra september har han dog tabt sig mærkbart. Men man ved ikke, om det skyldes, at diktatoren har omlagt sin livsstil, eller om han er syg.

Så længe Kim Jong-uns helbred holder, tror Geir Helgesen ikke, at hverken den etablerede leder eller hans families magtposition er truet.

Til gengæld frygter han, at de næste ti år bliver en gentagelse af de første: uden gennembrud med omverdenen, ingen fritagelse af sanktioner og en fortsat aggressiv adfærd for at markere sig.

- Det er en fejl at tro, at Nordkorea er et vakkelvornt regime. Den fejlvurdering har vældigt mange lande lavet. Men det er ønsketænkning, siger han.

I disse dage holder sundhedseksperter verden over et vågent øje med Danmark.

Sammen med Storbritannien er vi nemlig et af de lande i Europa, hvor den særligt smitsomme Omikron-variant først for alvor fik fodfæste.

Og samtidig er Danmark et af de lande, som tester flest og dokumenterer smitten bedst.

Det er fra Danmark og Storbritannien, at man vil få de første robuste tal

Det fortæller Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Jeg tror, man kigger meget på Danmark og England, fordi tingene bare sker før her. Det giver et billede af, hvad de andre lande har i vente, siger hun til TV 2.

Vi skal ikke meget mere end en måned tilbage, før de første tilfælde af Omikron blev registreret i Europa.

Her slog varianten hurtigt kløerne i Danmark og Storbritannien. Og siden da er Danmark endt øverst på listen over de lande i verden med fleste bekræftede tilfælde per indbygger.

Ifølge Astrid Iversen skyldes det formentlig, at vi ligesom vores britiske naboer havde rullet langt de fleste restriktioner tilbage i efteråret.

- Mange andre lande havde jo ret voldsomme Delta-bølger i efteråret sammenlignet med Danmark. Og derfor havde de hårdere restriktioner, da Omikron begyndte at sprede sig, fortæller hun.

I blandt andet Financial Times og Bloomberg blev de hastigt stigende smittetal i Danmark og Storbritannien kaldt "en tidlig advarsel" om, hvordan epidemien kan nå nye højder i andre lande.

Og siden har Omikron da også fået smittetallene til at skyde i vejret på tværs af Europa.

- Det er et spørgsmål om tid, så kommer man sandsynligvis også til at opleve store bølger i resten af Europa. Men de har bedre tid til at forberede sig, fortæller Astrid Iversen.

Ifølge professoren er det dog ikke Danmark og Storbritanniens rekordhøje smittetal, resten af verden holder skarpest øje med.

I begge lande er testsystemet nemlig lagt under et enormt pres. Og derfor må man forvente et voksende mørketal i antallet af bekræftede tilfælde, siger Oxford-forskeren.

Til gengæld holder forskere verden over fortsat vejret, mens vi venter på detaljerede studier af, hvor farlig Omikron egentlig er.

- Og det er fra Danmark og Storbritannien, at man vil få de første robuste tal for, i hvor vid udstrækning Omikron-infektion fører til indlæggelser i forskellige aldersgrupper, fortæller Astrid Iversen.

For nylig pegede to nye studier på, at færre bliver indlagt med Omikron end med Delta.

Men der mangler stadig svar på, præcis hvor farlig Omikron er for ældre, der normalt er i højest risiko for at få alvorlig sygdom, når de bliver smittet med covid-19.

Onsdag vurderede Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, at vi kan forvente et svar på det spørgsmål midt i januar.

Og den forudsigelse bakkes op af Astrid Iversen.

- Det er først der, vi finder ud af, hvor slemt det kommer til at blive. Og indtil da skal man være rigtig forsigtig med at antage, at Omikron er mildere, understreger hun.

Det er dog ikke kun resten af verden, der kan lære noget af smitteudviklingen i Danmark.

Ifølge Astrid Iversen kan den nemlig også være en værdifuld lektie for os selv.

- Måske ville det være en god idé at gøre sig lidt mindre sårbar over for en ny variants fremkomst ved at have et lidt højere niveau af restriktioner sidst på efteråret og om vinteren, hvis pandemien stadig raser, vurderer hun

Når dagene bliver kortere, rykker danskerne nemlig oftere indenfor – og her smitter enhver coronavirus ifølge Astrid Iversen cirka 20 gange lettere end udenfor.

Derfor kan det være en god idé at være på forkant med restriktionerne – ligesom flere af vores europæiske naboer var det i år.

Det behøver dog ikke at være tiltag, der har stor påvirkning af danskernes hverdag, understreger hun:

- Man kunne for eksempel indføre krav om masker visse steder, hvor folk mødes på tværs, og i plejesektoren. Og man kunne minde folk om at lufte mere ud.

Det er ikke længere nok kun at være testet negativ for coronavirus i Frankrig.

Fremover skal coronapasset ifølge et nyt lovforslag omdannes til et vaccinepas, så kun de vaccinerede kan få adgang til barer, sportshaller, restauranter, museer og lignende.

Sådan lød det ved et coronapressemøde med landets premierminister Jean Castex og sundhedsminister Olivier Véran mandag aften.

- På de steder, hvor coronapasset nu har været anvendt i flere måneder, skal du altså være vaccineret for at kunne få adgang. Det er ikke længere tilstrækkeligt med en test, lød det fra Jean Castex, da lovforslaget blev præsenteret.

Omlægningen af coronapasset kommer, efter et ministerråd tidligere mandag vedtog lovforslaget endeligt.

Nu skal forslaget så godkendes endeligt af det franske parlament, hvilket det ifølge mediet France24 forventes at blive.

Derefter kan det træde i kraft allerede fra 15. januar.

Foruden indførelsen af et strengere coronapas indføres der også et forsamlingsloft på 2000 personer for indendørs arrangementer og 5000 for dem, der foregår udendørs. Desuden indføres der et krav om hjemmearbejde tre dage om ugen og et forbud mod indtagelse af mad og drikke på længere rejser med offentlig transport.

Fremover bliver der også slået hårdere ned på svindel med coronapasset, lød det ved pressemødet. Det franske politi har nemlig identificeret flere end 182.000 falske coronapas siden juli.

Franskmændene kan dog se frem til en nytårsaften uden udgangsforbud, lovede premierministeren på pressemødet, ligesom skoleåret efter julen fortsætter som normalt.

Jean Castex benyttede pressemødet til at opfordre de franskmænd, der endnu ikke er vaccineret, til at lade sig stikke.

Omkring 73 procent af den franske befolkning er færdigvaccinerede mod coronavirus ifølge Our World In Data, og debatten om vaccinerne har før skabt uro og protester i landet.

- Vaccination er stadig kernen i vores coronastrategi, ligesom det er det i vores nabolande, sagde premierministeren og fortsatte:

- Frem for alt beskytter vaccinen mod alvorlige former for covid-19, og dette gælder også for Omikron-varianten.

Lørdag steg antallet af nysmittede på et døgn til over 100.000 i Frankrig for første gang nogensinde. Om torsdagen og fredagen forinden satte landet også nye smitterekorder.

De kinesiske myndigheder er bekymret for den aktuelle smitteudvikling i landet.

Søndag blev der nemlig registreret 162 nye tilfælde af smitte med covid-19 i Kina, skriver South China Morning Post.

Det lyder måske ikke af meget i et land med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker, men når man som Kina har en "nul smitte"-strategi, er det 162 tilfælde for mange.

Tallet er samtidig det højeste i Kina siden marts 2020.

Størstedelen af de nye tilfælde er koncentreret om et smitteudbrud i byen Xi'an, der søndag havde 150 nye smittede. Det bringer det samlede antal smittede i byen op på 635 siden 9. december.

Som led i "nul smitte"-strategien har Kina længe slået hårdt ned med stramme lokale restriktioner, og det er også tilfældet i Xi'an.

Byen blev i sidste uge lukket ned, og fra mandag er byens 13 millioner indbyggere blevet underlagt "de strengest mulige tiltag af social kontrol", lyder det ifølge AFP i en meddelelse fra myndighederne.

Siden nedlukningen i sidste uge er der blevet gennemført adskillige runder af massetestning, og tæt på 30.000 mennesker er blevet placeret i karantæne på et hotel.

- Jo flere tilfælde, man opdager gennem testning, jo bedre. Epidemien bør generelt aftage i takt med implementeringen af kontrol og foranstaltninger, siger Zhang Yi, der er leder af provinsens center for sygdomsforebyggelse, ifølge Financial Times.

Alle butikker udover apoteker og supermarkeder er lukket, og der er udgangsforbud, så hver husstand kun må sende én person ud for at handle hver tredje dag.

Senest blev der søndag gennemført en omfattende desinfektion af luften og overflader i hele Xi'an.

De nye tiltag, der træder i kraft mandag, omfatter, at ingen biler er tilladt på vejene, med mindre de er en del af arbejdet med sygdomskontrol.

Der vil være streng kontrol af køretøjer, og bliver man taget i at bryde reglerne, risikerer man ti dages fængsel og en bøde, skriver AFP.

Coronapandemien menes at have sit udspring i netop Kina, hvor virussen for snart to år siden spredte sig fra Wuhan i Hubei-provinsen til resten af verden.

Pandemien ramte Kina hårdt både økonomisk og i menneskeliv, og myndighederne har derfor efterfølgende ført en hård tilgang for at holde smitten ude af landet.

Det handler om test og karantæne ved indrejse og om hurtigt at lukke ned for lokale udbrud for at bryde smittekæder.

"Nul smitte"-strategien er blevet brugt igen og igen fra nord til syd og senest nu i Xi'an.

I de fleste tilfælde er smitten blevet inddæmmet inden for en måned, men med den nye og mere smitsomme Omikron-variant tvivler to forskere ifølge South China Morning Post på, om strategien kan stå distancen.

Ikke mindst når Kina om ganske kort tid tager imod tusindvis af udlændinge i forbindelse med afviklingen af vinter-OL i Beijing.

Sportsbegivenheden betyder, at Kina må lempe på landets indrejserestriktioner, og atleter og delegerede vil derfor kunne rejse ind i landet uden at gå i karantæne, hvis de er færdigvaccineret.

Det er ingen garanti mod, at de mange udlændinge ikke kan medbringe Omikron-smitte, og myndighederne i Beijing gav tidligere i december da også udtryk for, at mindre smitteudbrud under vinter-OL er forventet.

Men de tror på, at smitten kan begrænses i de lukkede bobler.

Kwok Kin-on, professor og epidemiolog ved Chinese University of Hong Kong, tror dog, at det bliver svært at undgå spredning.

- Epidemikontrollen ved grænserne er fremragende, men der er stadig smuthuller, siger han til South China Morning Post.

Tilsvarende lyder det fra professor og virolog Jin Dong-yan fra University of Hong Kong, der advarer om, at Kina risikerer store udbrud.

Han ser den seneste tids mindre udbrud i Kina som bevis for, at grænsekontrollen ikke er en garanti. Mange smittetilfælde opdages først på et senere tidspunkt, når mange allerede er blevet smittet.

- Det kan komme igen og igen, hvilket udgør en udfordring for nultolerance-politikken, men sådan er virkeligheden, siger han til avisen.

Vinter-OL i Beijing bliver afviklet fra 4. til 20 februar 2022.

Coronapandemien ramte i den grad verdensøkonomien, da den i 2020 tog fart. Men mange steder er man allerede godt på vej tilbage, og det gælder ikke mindst her i landet.

Senest har magasinet The Economist placeret Danmark øverst på en liste over de økonomier, som har klaret sig bedst under pandemien.

Det er svært at give en udtømmende liste over de relevante faktorer.

På listen er Danmark blevet sammenlignet med 23 lande, som alle er ret velstående medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Listen er baseret på udviklingen i bruttonationalproduktet, investeringsniveauet, indkomsterne, den offentlige gæld og aktiemarkederne under pandemien.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, er enig i listens konklusion – nemlig, at Danmark har klaret sig godt gennem pandemien.

- Det er en kombination af mange forskellige ting, der gør, at Danmark ligger øverst. Men der er elementer i den danske økonomi, som tit bliver overset, og som har bidraget til den gode placering, siger hun.

- Blandt andet har vi i Danmark en meget høj digitaliseringsgrad, hvilket har betydet, at vi hurtigt har kunnet få hjælpepakkerne ud, fortsætter hun.

Lektoren peger også på en række andre elementer, der har været en fordel for Danmark.

Blandt andet mener Birthe Larsen, at lønkompensationsordningen har gjort meget for den danske økonomi.

Og derudover peger hun på, at vi har holdt samfundet relativt åbent sammenlignet med andre lande og ret hurtigt har indgået aftaler om hjælpepakker.

- Men det er svært at give en udtømmende liste over de relevante faktorer. Det kan også have haft en betydning, at medicinalindustrien er så vigtig i Danmark, og at der netop har været efterspørgsel på medicin under pandemien, siger hun.

Også andre nordiske lande klarer sig godt på The Economists liste.

Således ligger også Norge og Sverige helt i toppen.

Omvendt er store europæiske økonomier som den britiske, tyske og italienske meget længere nede på listen. Spanien er bundskraberen, mens USA ligger nummer ti.

Risikofaktorer i den danske økonomi lige nu er inflationen og manglen på arbejdskraft på visse områder, vurderer Birthe Larsen:

- Men i forhold til pandemien er det svært at forestille sig, at man kunne have gjort det meget bedre, især når man sammenligner med andre lande, siger hun.