Antallet af sager om mangel på medicin er på det højeste niveau i årevis.

Det skriver Berlingske på baggrund af en ny opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Her fremgår det, at der i gennemsnit er blevet indberettet 108 sager om mangel på medicin - også kaldt forsyningssager - om måneden i 2023.

Det toppede i marts, hvor der var 143 indberetninger. I februar var der 114.

Skyldes manglende forsyninger

Berlingske skriver ikke, hvilket år antallet af sager om mangel på medicin senest var så højt.

I 2020 toppede antallet af forsyningssager efter coronapandemiens udbrud med henholdsvis 101 og 98 sager i april og maj.

Ifølge Berlingske fremgår det af en orientering fra Lægemiddelstyrelsen til Nationalt Råd for Forsyningssikkerhed, at flere af forsyningsvanskelighederne er "kritiske og længerevarende".

Et fund af næsten et halvt kilo kokain i en lejlighed i Ballerup har lørdag ført til varetægtsfængsling af en mand i 30'erne.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

En dommer i Retten i Glostrup har i et grundlovsforhør besluttet at frihedsberøve manden frem til 6. september.

Begrundelsen er, at han på fri fod vil kunne påvirke vidner, ligesom der kan være medgerningsmænd i sagen, oplyser anklager Frederik Morild.

Den sigtede nægter sig skyldig i sigtelsen om besiddelse af de 474 gram kokain, som betjente fandt i lejligheden på Kornvænget i Ballerup.

Under retsmødet har manden, der er iransk statsborger, afgivet forklaring via tolk.

Hvad han har sagt er dog hemmeligt, da retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

Hvis manden senere tiltales, og hvis retten til sin tid finder ham skyldig, risikerer han en straf på mellem to og tre års fængsel. Det viser en oversigt fra anklagemyndigheden om domme i narkosager.

Kokain på fremmarch

Kokain er på fremmarch på det illegale marked. Det centralt stimulerende stof udgør 18 procent af politiets beslaglæggelser af narkotika, fremgår det af en rapport fra Sundhedsstyrelsen tidligere i år.

Hash, marihuana og skunk tegner sig for 66 procent.

Sidste år blev der sat europæisk rekord, hvad angår mængden af beslaglagt kokain.

Blandt andet ved at teste spildevand forsøger myndighederne at holde øje med udviklingen i brugen.

Prøver fra rensningsanlægget Lynetten i København viste en stor stigning fra 2021 til 2022 hvad angår spor af kokain, fremgår det af oplysninger fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, EMCDDA.

Et gram solgt på gaden i Danmark koster typisk 3-400 kroner.

Det gik hurtigt op for Anne Juhl Preisler, at der var sket noget alvorligt.

En varm sommerdag i 2013 var hun taget afsted med familien på deres båd i Schweiz for at køle ned.

Da de skulle til at lægge til kaj om aftenen, faldt hun i vandet. Først troede hun, at en brandmand havde stukket hende.

I stedet så hun sit venstre ben hænge i trevler. Skibsskruen under båden havde fanget det. Hovedpulsåren i benet var revet over.

- Der kommer lynhurtigt nogen og får mig op på broen. Og der ligger jeg så og kan se, at den er helt gal med det her ben, fortæller Anne Juhl Preisler i ‘Go’ morgen Danmark’.

Hun har valgt at fortælle historien om ulykken i sin nye bog ‘Lappeløsninger’, som netop er udkommet.

For det er ikke kun hårdt at kæmpe sig tilbage på benene igen.

Det har også været en kamp for Anne Juhl Preisler at lære at acceptere og elske sit nye jeg med de ar, hun har fået – en mental kamp, som kan blive glemt, fordi den er usynlig, lyder det.

Er nået til accept skridt for skridt

Efter ulykken blev Anne Juhl Preisler hasteopereret for at stoppe blødningen, og i starten vidste lægerne ikke, om benet skulle amputeres.

Efter talrige operationer kunne hun heldigvis beholde det.

Men det betød også, at Anne Juhl Preisler skulle igennem en lang og sej genoptræning for at kunne gå igen, fortæller hun.

Inden ulykken levede hun et aktivt liv med løb, vandring og skiløb – og nu flere år efter kan hun igen gøre de ting, hun elsker.

Samtidig har hun kæmpet med at acceptere, hvordan hun ser ud nu, fordi hun ind imellem har været flov over sine ar.

- Jeg kommer aldrig over, hvad der er sket. Men efterhånden er jeg nået derhen, hvor jeg accepterer, hvordan jeg ser ud.

Det har hun gjort gradvist ved at tage små skridt ad gangen, fortæller Anne Juhl Preisler.

Først stoppede hun med hele tiden at dække sin ar med leggins eller bukser, selv når det var sommer.

Siden er hun begyndt at vinterbade med mennesker, hun er tryg ved. Og nu kan hun også bade om sommeren uden at dække sig helt til.

Og det, at hun nu kan fortælle sin historie, er også en milepæl, siger hun.

Psykolog: Man kommer ikke "over" en sorg

Hos Ulykkespatientforeningen genkender psykolog Mette Nyrup, at alvorlige ulykker skaber et behov for både fysisk og mental heling.

Selvom hver ulykke og tilpasningsproces er kompleks og ekstrem individuel, påpeger hun, at det generelt kræver løbende tilpasning at leve med følgerne efter en ulykke.

Der er på mange måder tale om en livslang sorgproces, forklarer Mette Nyrup:

- Sorgen er der hele tiden. Accept er ikke sådan endegyldig belønning eller en færdig størrelse.

Derfor kommer man ikke “over det” en gang for alle, selvom vores samfund har tendens til at ville have det på den måde, lyder det.

Som andre former for sorg vil man ofte opleve, at det skifter, hvordan man har det.

I nogle perioder trives man og finder det nemmere at acceptere sin tilværelse på de nye vilkår, forklarer Mette Nyrup.

- Jo længere tid der går, og jo flere 'værktøjer' man får til at håndtere sin nye situation med, jo mere accept vil man opleve, siger hun.

Og selvom man befinder sig i en “god periode”, kan sorgen også blusse op igen senere i livet, fordi man igen bliver mindet om de begrænsninger, man lever under.

Har et råd at give videre til andre

For Anne Juhl Preisler er det stadig svært at vise sine fysiske ar, men omvendt skjuler hun dem heller ikke hele tiden.

Ved at fortælle sin historie håber hun at kunne hjælpe andre, der går igennem en forandring på krop eller sjæl.

- Jeg kan dække mine ar – min historie – til, så ingen kan se den. Men hvis vi ikke deler vores historier med hinanden, kan det blive meget ensomt at gå igennem store forandringer.

Hendes bedste råd til andre er at give processen tid.

- Det bliver bedre, hvis man opsøger nye former for genoptræning og heling. Selvom det kan være hårdt, kan det virkelig betale sig. Det er det hele værd.

Lige efter ulykken talte hun med en krisepsykolog, som kom med et godt råd, hun gerne vil give videre. Det handler om at have fokus på de små, glædelige ting.

For eksempel ved at finde tre positive ting hver dag.

- Det lyder som en floskel. Men det er enormt effektivt, så man ikke hele tiden tænker på slutresultatet. For det kan tage lang tid at nå derhen - og det kan være, det aldrig sker.

Se hele indslaget med Anne Juhl Preisler på TV 2 Play.

Under pandemien sad skuespiller Ben McKenzie hjemme med for meget tid og for mange penge. Så hvorfor ikke investere i krypto-valuta? Dumt, meget dumt.

Det er længe siden, at nogen anden dansk virksomhed har nået Novo Nordisk til sokkeholderne.

Den danske medicinalkæmpe har i årevis været landets absolut mest værdifulde selskab. Og med diabetes- og fedmemidlerne Ozempic og Wegovys vilde succes ser træerne nærmest ud til at vokse ind i himlen.

Torsdag opjusterede Novo Nordisk for anden gang i år sine forventninger til 2023.

Men skulle det pludselig vende, skal den danske økonomi være klar til at afbøde chokket.

Sådan lyder advarslen fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer.

- I udgangspunktet er det jo super, at vi har en virksomhed, der klarer sig så godt. Det må vi ikke glemme. Men det kan blive usundt, hvis vi lever på Novos nåde, siger han til TV 2.

Er lige så meget værd som Danmarks bnp

Ser man på markedsværdien af danske selskaber, har Novo Nordisk længe været i en klasse for sig.

Men siden offentliggørelsen af et nyt lovende Wegovy-studie tirsdag er Novo-aktien braget endnu mere i vejret. Og onsdag aften lå selskabets markedsværdi omkring 2850 milliarder kroner.

Til sammenligning er det knap 20 milliarder mere end hele Danmarks bnp, som sidste år endte på 2832 milliarder kroner.

Derudover er Novo Nordisk lige nu cirka ti gange så meget værd på børsen som Danmarks næstdyreste selskab, DSV.

Samlet set beskæftiger Novo Nordisk flere end 55.000 personer på 80 kontorer rundt om i verden. Og ser man på, hvor mange penge Novo rent faktisk tjener, lå overskuddet sidste år på 55,5 milliarder kroner efter skat.

Samtidig stod medicinalgiganten for cirka en ottendedel af al dansk vareeksport.

Men siden da har Novo kun sat endnu mere fart på sin spurt –og brændstoffet er først og fremmest de populære Ozempic og Wegovy.

Bare i første halvdel af 2023 har Novo præsteret et overskud omkring 39,2 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 44 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Novo kan forvrænge vores syn på dansk økonomi

Selvom Novos vækst ser ud til at fortsætte, er det ifølge Michael Svarer uhyre vigtigt, at vi også husker at se bort fra medicinalgiganten, når vi tager temperaturen på Danmarks økonomi.

Da Nationalbanken i marts fremlagde sin prognose for 2023, blev der for eksempel spået en lille vækst på 0,9 procent i det danske bruttonationalprodukt.

Men da Politiken bad Nationalbanken vurdere, hvordan 2023-prognosen ville se ud uden medicinalindustrien, var svaret noget anderledes:

Uden medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen ville den økonomiske vækst formentlig gå i nul.

- Hvis man ikke er opmærksom, kan én virksomhed altså forvrænge billedet af, hvordan dansk økonomi egentlig har det, forklarer Michael Svarer.

Derfor er det ifølge professoren bydende nødvendigt at pille Novo Nordisk ud af ligningen fra tid til anden, når Danmarks økonomiske politik skal formes.

Ellers risikerer vi at lade os forblinde af medicinalgigantens succes, så vi glemmer at tilpasse vores økonomiske politik situationen i alle landets andre virksomheder.

Det kan nemlig sagtens gå godt hos Novo, selvom resten af erhvervslivet måtte begynde at vakle.

Og skulle supertankeren Novo Nordisk en dag springe læk, er det dem, der skal holde samfundsøkonomien oven vande.

- Man risikerer simpelthen at dosere den økonomiske medicin forkert, siger Michael Svarer.

Har før tvunget et land i knæ

Det er sket før, at en enkelt kæmpevirksomheds nedtur har fået et helt lands økonomi til at smuldre.

Og vi skal ikke ret langt væk for at finde et af de mest kendte eksempler.

Da Apple i 2008 lancerede den første iPhone, blev finske Nokia, der indtil da var en af verdens førende telefonproducenter, fuldstændig udkonkurreret.

Det var med til at sætte en prop i den finske vækst i det følgende årti.

Michael Svarer understreger, at Danmark endnu ikke risikerer samme nedtur, hvis Novo Nordisk pludseligt kommer i lige så store vanskeligheder.

Men man skal aldrig sige aldrig, understreger professoren. For selvom medicinalgiganten længe har spundet guld på en række succesfulde produkter, kan for eksempel uforudsete bivirkninger hurtigt lægge en dæmper på forretningen.

- Så står vi med håret i postkassen, hvis vi ikke har sikret os, at fundamentet er i orden, siger Michael Svarer.

Novo er ”meget bevidst” om sin størrelse i Danmark

Spørger man administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard, er medicinalgiganten glad for at have hovedsæde i Danmark.

Her er nemlig masser af veluddannet arbejdskraft, og det er let at få tilladelse til at bygge nye fabrikker, forklarer topchefen.

Men samtidig forsikrer Lars Fruergaard også om, at Novo Nordisk er sit ansvar bevidst over for landet.

- Vi prøver jo på at sørge for, at når vi udvider, så udvider vi også i Danmark. Og vi prøver på at udvide vores portefølje af produkter, så vi kan blive ved med at vokse i kommende generationer, siger han.

- Så vi er meget bevidste om, hvor store vi er i Danmark.

Det bliver med mocktails eller alkoholfrie øl, når tusindvis af elever i disse dage starter på ungdomsuddannelsen.

Flere gymnasier vælger nemlig at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en alkoholfri skolestart.

Det fortæller formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers.

Der er ikke et fuldt overblik over, hvor mange der følger Sundhedsstyrelsens opfordring, men ifølge Henrik Nevers er det flere og flere. Han mener, at det er fornuftigt, at skolerne vælger at følge retningslinjerne.

- Når man starter på gymnasiet, skal det ikke være alkoholen, der er det primære, men det sociale, siger han til TV 2.

Har indført alkoholkodeks

Et af gymnasierne, der i år har valgt at skubbe festerne til efter efterårsferien i oktober, er Roskilde Katedralskole.

Ifølge rektor Claus Niller er det for at sikre, at dialogen mellem gymnasiet, de unge og deres forældre er blevet etableret, inden alkoholen flyder.

- Vi vil sikre at komme i dialog om, at det ikke er så fornuftigt at komme til festerne, når man har drukket en hel masse, siger Claus Niller til TV 2.

Derudover har skolen indført et alkoholkodeks, hvor man kan komme gratis til fester, hvis man har en promille på under 0,5. Desuden vil elever, der er stærkt berusede, heller ikke blive lukket ind til fester, forklarer rektoren.

Selvom Sundhedsstyrelsen kom med sin anbefalinger om en alkoholfri studiestart sidste år, var der stadig fester med alkohol for Roskilde Katedralskole for et år siden.

Elever oplever ikke pres

Ifølge en af eleverne, der oplevede det, hjalp alkoholen til at åbne op og på den måde lære de andre elever at kende.

- Hvis jeg var de nye, ville jeg synes, at det var lidt nederen, at man ikke måtte drikke, siger Clara Hartelius, der i dag går i 2.g på Roskilde Katedralskole.

Oplevede I et pres for at drikke?

- Nej, det synes jeg ikke. Der var også folk i min klasse, der ikke drak. Det var ikke et problem. Man skal bare respektere hinandens grænser, og så går det helt fint.

En af dem, der ikke drikker alkohol, er Zeineb Bakan fra parallelklassen. Hun giver også udtryk for, at der ikke hersker et pres for at drikke i forbindelse med studiestart.

- Jeg synes, at folk respekterer det, og jeg synes ikke, der har været et pres, fortæller hun.

Asger Kjær Sørensen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at et forbud mod alkohol i studiestarten er den forkerte vej at gå.

- Unges alkoholforbrug skal foregå i trygge rammer, som der er på et gymnasie. Og det er ikke, fordi de unge holder op med at drikke med et forbud. De gør det bare, hvor det er sværere at sørge for, at det kan ske under ordnede forhold, siger Asger Kjær Sørensen til TV 2.

Rektor Claus Niller deler ikke oplevelsen af, at de unge finder andre steder at feste med akohol på, når skolen forbyder det.

Han er heller ikke enig i, at det skulle blive sværere at lære hinanden at kende i gymnasiets første måneder.

- Tværtimod tror jeg, de unge er enige med os i, at vi kan sagtens holde fester, uden vi behøver at drikke så meget, så vi bliver dårlige og kaster op. Og dem, der ikke drikker, bliver også inviteret ind i fællesskabet på den her måde, siger rektoren.

Unge under 18 år frarådes alkohol

Ifølge enhedschef fra Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er et alkoholforbud de første måneder efter skolestart dog et vigtigt signal at sende til de unge.

Han mener, at det giver tid til at finde sig selv det nye sted, inden alkohol kommer ind over.

- Det er jo for at give de nye elever, der kommer lige fra folkeskolen, en mulighed for at lande fagligt og socialt og finde venner, inden der kommer et pres for at drikke, siger Niels Sandø og tilføjer:

- Og vi ved, at der er rigtig mange af de unge, som føler, at der er et pres for at drikke.

Sundhedsstyrelsen sendte sidste år et brev til direktører og rektorer på landets gymnasier og erhvervsskoler. I brevet blev der præsenteret en række forslag til at ændre skolernes regler, så alkoholen fylder mindre til fester og arrangementer.

Et af dem går på at forbyde alkohol til fester fra skolestart og frem til efterårsferien.

Baggrunden for opfordringen var anbefalinger om unges indtag af alkohol, som blev meldt ud i foråret 2022.

Styrelsen fraråder, at unge under 18 år drikker alkohol, fordi det skader hjernens udvikling og evne til at lære, planlægge og huske. Samtidig øger alkohol risikoen for ulykker, vold og uønsket sex, lyder det.

Mens stormen har lagt sig i Danmark, er Norge stadig plaget af kraftig vind og store vandmasser. Og der kan være mere regn på vej.

Velkommen til dagens overblik.

Norge ramt af oversvømmelser efter storm

I Norge raser stormen Hans stadig, og det røde faresignal gælder stadig flere steder i landet onsdag. Det røde varsel er det højeste advarselsniveau, som tages i brug, når menneskeliv kan være i fare.

Onsdag eftermiddag brød dele af en dæmning ved kraftværket i Braskereidfoss sammen.

Beboere i området er evakueret, men i skrivende stund har de norske myndigheder ikke besluttet, hvad næste skridt bliver.

Ifølge TV 2’s meteorolog Peter Tanev kommer det til at tage tid at få bugt med de store vandmasser rundt omkring i landet. Bagefter venter et stort og dyrt oprydningsarbejde.

Regioner forventer eksplosiv stigning i tilskud til dyr medicin

Diabetesmidlet Ozempic har oplevet stor popularitet, siden det kom på markedet i 2018.

Det kan ifølge ekspert skyldes, at medicinen har en vægtreducerende effekt, hvor patienter oplever at tabe sig hurtigt og nemt.

Den stigende interesse for medicinen kan imidlertid skabe problemer for det danske sundhedsvæsen, da regionerne forventer at bruge ca. 1,1 milliard kroner på tilskud til medicin, der indeholder stoffet semaglutid, som for eksempel Ozempic.

Til sammenligning brugte regionerne 642 millioner kroner på det samme sidste år.

Regionernes stigende tilskud til medicinen kan betyde, at der må spares andre steder, da Ozempic er et af de dyreste lægemidler.

Politiet i opsigtsvækkende udmelding efter uro ved stutteri

Rasende demonstranter har i løbet af sommeren flere gange indtaget området omkring et stutteri i Midtjylland.

Demonstranterne beskylder stutteriet for årelang vanrøgt af stutteriets heste, men ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er protesterne nu gået for vidt.

- Vi arbejder nu med flere voldssager samt andre overtrædelser, som relaterer sig til den opmærksomhed, som stutteriet har fået hen over sommeren, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Som en konsekvens af flere optrin mellem demonstranterne og stutteriets ansatte vil politiet nu øge sin tilstedeværelse i området.

Haltende modoffensiv kan tvinge Ukraine til forhandlingsbordet

Amerikanernes tålmodighed med ukrainernes modoffensiv ser ud til at hænge i en tynd tråd.

I hvert fald mener flere højtstående embedsmænd i den amerikanske regering, at regeringstoppen i Kyiv bør overveje at indlede fredsforhandlinger med Rusland – også selvom det måtte resultere i, at Ukraine må give afkald på dele af dets oprindelige territorie. Det skriver CNN.

Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ser dog på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at Vesten er klar til at droppe støtten til Ukraine.

Det kan dog forholde sig anderledes om et år eller to.

Nutella i dansk reklame-brøler

Vi slutter af i den lidt lettere ende.

For i en ny dansk kampagne viser Nutella smukke billeder af danske landskaber på sine glas. Der er dog bare det lille problem, at chokoladefabrikanten er kommet til at bytte rundt på Stevns og Møns Klint.

Det er hverken første eller sidste gang, at nogen er kommet til at bytte rundt på klinterne, siger naturguide ved Geocenter Møns Klint Jan Nielsen til TV 2 Østjylland.

Men hvis du vil lære at skelne mellem dem, kan naturguiden gøre dig klogere her.