Der er Novo Nordisk, og så er der alle andre danske virksomheder. I hvert fald når man ser på, hvor meget de er værd.

Medicinalgiganten har i årevis været Danmarks absolut dyreste selskab på fondsbørsen. Og tirsdag steg Novo-aktierne på få timer med samlet set 425 milliarder kroner.

Det skete efter offentliggørelsen af et nyt lovende studie om selskabets navnkundige fedmemedicin Wegovy.

Men det er langt fra udelukket, at Novo Nordisk har nået toppen.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, som har fokus på netop medicinalbranchen.

- Jeg vil jo ikke udelukke, at det her fedmemarked vil vokse endnu mere, end vi forventer. Det kan bidrage til et stærkt vækstmomentum for Novo Nordisk de næste mange år, siger han til TV 2.

Nyt slankemiddel ser ud til at slå Wegovy

Gennem de seneste år er Novo Nordisk rykket op på en 19. plads på listen over verdens mest værdifulde selskaber.

Med en samlet markedsværdi på svimlende 2886 milliarder kroner ligger det danske selskab længder foran globale supertankere som Coca-Cola, Shell, McDonalds og Netflix.

Den dramatiske vækst er blandt andet blevet trukket frem af fedme- og diabetesmidlerne Wegovy og Ozempic.

Men Novo Nordisk har flere andre potentielle guldkalve på vej, fortæller Søren Løntoft Hansen.

Han peger særligt på det lignende middel Cagrisema, som allerede har vist "meget opløftende" resultater.

- I de tidligere studier har det faktisk indikeret vægttab, som kunne pege i retning af 25 procent af kropsvægten. Så det ligner, at de måske har et middel under udvikling, som topper Wegovy, siger analytikeren.

Fedmemedicinen Wegovy giver nemlig kun vægttab på op mod 17 procent af kropsvægten.

Så når Cagrisema er klar til at blive sendt på markedet – formentlig i 2025 eller 2026 – kan det ifølge Søren Løntoft Hansen udvide Novos portefølje af fedmemedicin, så behandlingen kan tilpasses bedre til den enkelte.

Mangel på medicin er ikke Novos ønskescenarie

Før Novo kan skue mod nye horisonter, er det dog "af største vigtighed", at selskabet får udbygget sin produktion, fortæller Søren Løntoft Hansen.

For nuværende går Ozempic og Wegovy som varmt brød, hvilket har givet store problemer med at følge med efterspørgslen.

Det har fået priserne til at svinge voldsomt fra uge til uge, og diabetesmedicinen Ozempic er flere gange endt i restordre.

- Vi arbejder på mange fronter for at løse den nuværende udfordring. Dels udvider vi vores globale produktion, som allerede kører 24 timer i døgnet alle ugens syv dage, lød det i sidste uge fra Novo Nordisk i et skriftligt svar til TV 2.

Ifølge Søren Løntoft Hansen er den vilde efterspørgsel nemlig ikke Novos ønskescenarie.

I stedet, vurderer analytikeren, foretrækker medicinalgiganten formentlig et marked, hvor de nuværende patienter i behandling med de populære midler rent faktisk også kan få fat i deres medicin.

- Ellers opbygger man ikke et sundt marked. Så spytter man bare midler ud til folk, uden at de kan blive i behandlingen, siger han.

Hvordan det så går med at få udvidet produktionen, bliver vi formentlig klogere på torsdag, når Novo Nordisk offentliggør sit halvårsregnskab.

Forældre til gymnasieelever bør tage en grundig snak med deres barn, før de lader teenageren tage til en puttefest.

Den unge kan nemlig møde både gruppepres og krænkelser til de åbne fester, der som oftest mangler opsyn.

Det mener foreningen Danske Gymnasier, som repræsenterer skoler, der udbyder STX og HF.

- Vi oplever, at der særligt hos nye gymnasieelever kan være nogle store forventninger til, hvor meget de skal drikke, og hvor meget de andre drikker, siger foreningens formand, Henrik Nevers.

- Der kan opstå nogle farlige situationer og også krænkelser, hvor det kan være svært at få hjælp. Derfor opfordrer vi forældre til at komme på banen og snakke med deres børn om, hvordan man skal agere.

De såkaldte puttefester finder sted, når et nyt skoleår begynder. Det foregår tit i parker, hvor den måske mest kendte er festen i Dyrehaven i Nordsjælland. Her deltager tusindvis af unge.

Oftest intet opsyn med de unge

Modsat festivaler og fester på skolen, er der som oftest ikke noget opsyn med de unge.

Det øger risikoen for, at tingene løber løbsk, siger Henrik Nevers, der til daglig er rektor på Roskilde Gymnasium.

Han så egentlig helst, at de unge helt droppede puttefesterne.

Hvorfor skal gymnasierne blande sig i arrangementer, der foregår uden for skolen?

- Vi blander os, fordi vi gerne vil have, at de unge mennesker får en så god skolestart som muligt. Det er meget tidligt, at man allerede i sine første skoledage bliver hevet ind i en stærk og for nogle voldsom alkoholkultur.

- Vores erfaring er, at de unge efter bare et par måneder på gymnasiet er bedre klædt på til at være i den her alkoholkultur, siger Henrik Nevers.

Har rykket de unge

Derfor laver mange gymnasier alkoholfrie begivenheder i den første tid.

Det er også anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, som har opfordret til, at arrangementer på ungdomsuddannelser er uden alkohol i de første to måneder efter sommerferien.

At puttefesterne trods advarsler fortsætter år efter år er ikke et udtryk for, at skolernes egne arrangementer er for dårlige, mener Henrik Nevers.

- Vi har arbejdet meget med alkoholpolitik på gymnasierne og prøver at lave nogle alternativer. Jeg synes faktisk, at man i de sidste fire eller fem år kan se, at vi har rykket de unge.

- Men vi er oppe mod en alkoholkultur, som er meget stærk. Det er svært. Derfor har vi også brug for forældrenes hjælp.

Diabetesmidlet Ozempics enorme popularitet kan vise sig at få konsekvenser for det danske sundhedsvæsen.

For regionerne forventer i 2023 at bruge cirka 1,1 milliard kroner på tilskud til medicin, der indeholder stoffet semaglutid – som for eksempel Ozempic.

Det viser en fremskrivning fra Danske Regioner.

Det er knap en fordobling fra sidste år, hvor regionerne til sammenligning brugte 642 millioner kroner på det samme.

Og med de stigende udgifter er der ifølge flere sundhedsøkonomer ingen vej uden om, at regionerne må spare andre steder.

Et af de dyreste lægemidler

Semaglutid er det aktive stof i Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic og har en appetitnedsættende effekt, hvilket gør, at patienter på Ozempic oplever at tabe sig i vægt hurtigt og nemt.

Det har fået efterspørgslen på lægemidlet til at eksplodere, siden det kom på markedet i 2018.

Men Ozempic er også et af de dyreste lægemidler til behandling af diabetes – i juli kunne man få en enkelt pakke til den nette sum af 2351,75 kroner.

Men det kommer den enkelte dansker ikke til at bøde for alene.

Regionerne betaler nemlig 85 procent af udgifterne til medicinen, hvilket altså afspejles tydeligt i deres udgifter til medicintilskud.

Skræmmende stigning

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU), kalder beløbet 1,1 milliarder kroner ”skræmmende”.

- Hvis regeringen ikke øger udgifterne til regionerne, så skal pengene findes andre steder i sundhedsvæsenet. Det er simpel logik, siger han.

Det samme mener Lars Ehlers, der direktør i Nordic Institute of Health Economics og sundhedsøkonom..

- Regionerne kan ikke gøre andet end at lægge besparelserne andre steder. Det er klart, at det lægger et pres på dem, siger han.

Pres på de praktiserende læger

Den voldsomme stigning i tilskud til medicin, der indeholder semaglutid, skyldes ifølge sundhedsøkonomerne bestemt ikke, at antallet af danske diabetikere pludselig er fordoblet.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan en af forklaringerne på stigningen være, at personer, som ikke har sukkersyge, tager medicinen i brug på grund af den fedmereducerende effekt.

- Min umiddelbare tolkning er, at de praktiserende læger har lidt for let ved at finde receptblokken frem, siger han til TV 2.

Lars Ehlers giver ham ret.

- Jeg tror, der er et enormt pres på de praktiserende læger fra patienterne, som er svært at imødegå. Patienterne vil have semaglutid, fordi det er blevet alment kendt, at der er et vægttab forbundet med det, siger han.

Ifølge ham kan stigningen både være et udtryk for, at praktiserende læger udskriver lægemidler med semaglutid til personer uden diabetes, men også, at personer med diabetes, der i princippet kan behandles med billigere medicin uden semaglutid, efterspørger lægemidler, der indeholder stoffet.

Bliver svært at finde pengene

De stigende udgifter til blandt andet Ozempic vækker stor bekymring hos Annette Roed (S), der er næstformand i Region Midtjyllands Hospitalsudvalg.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det bliver vanskeligt at finde pengene, for vores råderum er ikke særlig stort. Så det bliver svært, siger hun til TV 2.

Hun opfordrer derfor landets praktiserende læger til at stramme op på udskrivningen af Ozempic, og at diabetespatienter skal prøve andre lægemidler, inden de får udskrevet Ozempic.

- Det lader til, at der er en tendens til, at det ikke sker. Og det skal vi i hvert fald have genoprettet, siger hun.

Praktiserende læger tager afstand

Novo Nordisk-slankemidlet WeGovy, der også indeholder semaglutid, er endnu ikke tilskudsberettiget. Hvis det bliver det, slår det ifølge Kjeld Møller Pedersen ”bunden ud af kassen”.

Han frygter dog ikke, at det sker, da Lægemiddelstyrelsen allerede én gang har afvist at gøre lægemidlet tilskudsberettiget.

I fremskrivningen Danske Regioners fremskrivning er indregnet prisstigninger, men tallet 1,1 milliarder kroner er udregnet før den seneste voldsomme prisstigning på Ozempic.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Lægeforeningen, der ikke har mulighed for at stille op, og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der har sendt et skriftligt svar:

- Vi tager afstand fra, hvis præparatet på fejlagtigt grundlag gives til ikke-diabetikere med tilskud fra det offentlige, skriver de.

Indholdsmoderatorer for OpenAI, der står bag ChatGPT, har fået skader på deres mentale helbred af dagligt at skulle gennemgå hundredvis af tekstpassager med grænseoverskridende indhold, lyder anklagen.

Mysteriet begyndte som en helt almindelig frokost forrige lørdag.

Dengang åndede alt fred og ro i den lille by Leongatha 100 kilometer sydøst for storbyen Melbourne i Australien.

I et hvidt toetagers hus i byens udkant fik en 48-årig kvinde besøg af sine svigerforældre og et par af svigerforældrenes venner, som hun havde inviteret på frokost.

Den 48-årige kvinde, der bor i det hvide hus sammen med sine to børn, hedder Erin Patterson.

Værtinden

I dag er hendes navn og foto på forsiden af de australske aviser, mens det lokale politi forsøger at finde ud af, hvad der præcis skete i køkkenet før middagen.

Tre af middagsgæsterne er nemlig døde af svampeforgiftning, mens en fjerde gæst er i kritisk tilstand.

Til gengæld fejler hverken Erin Patterson eller hendes to børn noget.

Og såvel de australske myndigheder som de australske medier kæmper lige nu med at forstå hvorfor.

For Erin Patterson siger, at hun elskede sin svigermor lige så højt som sin egen mor, og at de gæster, som blev forgiftet og døde efter besøget, er "de bedste mennesker, jeg nogensinde har kendt".

- Jeg gjorde ikke noget. Jeg elskede dem. Jeg kan ikke begribe, hvad der er sket, sagde Erin Patterson til de journalister, som mandag var mødt op foran hendes hus i Leongatha.

Maveondet

Svigerforældrene Gail og Don Patterson, der begge var 70 år, boede i en landsby 10 kilometer væk, hvor Don Patterson var præst i den lokale baptistkirke.

Under besøget 29. juli havde Gail og Don Patterson følge af Gails søster, den 66-årige Heather Wilkinson og hendes mand, den 68-årige Ian Wilkinson.

Præcis hvad der skete under måltidet, er ikke offentligt kendt, og hvad der blev serveret, er også stadig uklart.

Til gengæld er det sikkert, at der kun gik få timer efter måltidet, inden alle fire gæster begyndte at få ondt i maven.

De fik symptomer på madforgiftning og blev så dårlige, at de måtte på hospitalet næste dag.

Her tog symptomerne til, og lægerne kunne konstatere, at de fire patienter formentlig havde spist giftige svampe.

Ødelægger leveren

Helt konkret frygtede lægerne, at der var tale om svampe af arten amanita phalloides, der også kaldes grøn fluesvamp, og som vokser vildt i området sydøst for Melbourne.

Svampene er ekstremt giftige, og selvom man kun spiser små mængder, er der en alvorlig risiko for, at man mister livet, fordi giften ødelægger leveren.

De fire middagsgæsters symptomer passede med symptomerne på forgiftning fra grøn fluesvamp, som er diarré, mavesmerter, svimmelhed og opkast i et par dage, hvorefter der lader til at være tegn på bedring.

Men netop som patienten ser ud til at være ved at komme sig, indtræffer der ofte leversvigt med døden til følge.

Søstrene Gail Patterson og Heather Wilkinson døde fredag 4. august, mens Don Patterson udåndede lørdag 5. august.

Ian Wilkinson er stadig i live, men er i kritisk tilstand og afventer en levertransplantation.

Helt anderledes så det ud med Erin Patterson og hendes to børn.

Ingen af dem viste tegn på forgiftning.

Opklaringsarbejdet

Hvordan kunne det ske?

Politiet vil ikke udelukke, at der kan være sket noget kriminelt.

Det fortalte efterforskningsleder Dean Thomas fra drabsafdelingen under en pressekonference mandag ifølge avisen The Age.

Han blev spurgt, om Erin Patterson er mistænkt, hvortil han svarede:

- Ja, hun er, og det er, fordi hun lavede maden.

Ifølge Dean Thomas er det uklart, om værtinden selv spiste af maden – og det er også usikkert, om svampene overhovedet var i maden, eller om gæsterne indtog giften på anden vis.

Er det en ulykke?

Ifølge politiets efterforskning ser det ud til, at de to børn fik serveret noget andet end de voksne, og det forklarer, hvorfor de ikke blev syge.

Som en sikkerhedsforanstaltning er børnene nu ifølge ordensmagten midlertidigt fjernet fra deres mor.

- Vi arbejder for at fastslå, hvad der er sket, så vi kan se, om der er sket en forbrydelse, eller om det i denne sag er en slags ulykke, hvor disse mennesker er omkommet ved forgiftning uden at være blevet dræbt af andre. Vi ved det ikke endnu, sagde han.

Flere australske medier har forsøgt at få Erin Patterson til at svare på, hvad hun præcis serverede for sine gæster, men hun har hverken svaret på det eller på, hvor svampene kom fra.

Politiet har ransaget Erin Pattersons hjem, og ifølge avisen Sydney Morning Herald har betjentene beslaglagt en tørremaskine til fødevarer, som nu testes for eventuelle spor.

Mavesygdommen i 2022

Samtidig er der dukket oplysninger op, som sætter yderligere fart på spekulationerne om et eventuelt motiv – hvis Erin Patterson altså overhovedet har begået noget kriminelt.

Det hører nemlig med til historien, at Erin Patterson var separeret fra sin mand, Simon Patterson.

Forholdet mellem de to var dog tilsyneladende uproblematisk, og som det fremgår af historien her, holdt hun tæt kontakt til hans familie.

Men i sommeren 2022 var Simon Patterson alvorligt syg med mavesmerter, der kunne ligne forgiftning.

Dengang skrev han på Facebook, at han havde været ganske tæt på at dø.

- Jeg kollapsede derhjemme og var lagt i kunstig koma i 16 dage, hvor jeg fik foretaget 3 nødoperationer på min tyndtarm plus en planlagt operation. Min familie blev tilkaldt for at sige farvel til mig to gange, da man ikke troede, at jeg ville overleve, skrev han dengang.

Simon Patterson lå på intensivafdelingen i 21 dage, hvorefter han langsomt fik det bedre.

Jaget af pressen

Hvad der var årsag til hans mavesygdom, fremgår ikke af opslaget, og han har ikke udtalt sig til medierne i sagen.

Og det kan ikke udelukkes, at der er tale om et tilfælde.

Sammenfaldet har dog ikke mindsket interessen for sagen i de australske medier.

Tirsdag forsøgte Erin Patterson at forlade sit hjem foran et massivt presseopbud, som bombarderede hende med spørgsmål.

- Den her slags opførsel ender med at sende nogen ud over kanten på en bro, sagde hun.

Da en af journalisterne ville vide, hvordan hun havde det, svarede Erin Patterson:

- Jeg er helt på skideren. Tak, fordi du spørger. I fyre hjælper heller ikke rigtig.

Inden der er gået fem minutter, skal 90 procent af alle opkald til lægevagten være besvaret. Sådan lyder servicemålene for lægevagten i Region Nordjylland.

Men mindst 39 måneder i træk evnede lægevagten ikke at leve op til den målsætning én eneste gang. Det viser en aktindsigt til TV 2.

Aktindsigten gælder perioden fra januar 2020 og frem til og med marts 2023.

TV 2s gennemgang af tallene viser, at lægevagten i de 39 måneder end ikke har været i nærheden af at leve op til servicemålene.

Den måned, der kom tættest på, var januar 2021, hvor 49,3 procent af alle opkald blev besvaret inden for fem minutter.

Og i 22 ud af de 39 måneder var det mellem 11,3 procent og 25 procent af opkaldene, hvor telefonen blev besvaret inden for fem minutter.

TV 2s aktindsigt viser også, at lægevagten i Region Nordjylland det forgangne år har haft 228 dage, svarende til 80 procent af dagene, med en gennemsnitlig ventetid på mere end ti minutter samt 132 dage med en gennemsnitlig ventetid på mere end 15 minutter.

Begge tal er højest af alle regioner.

- Det er ikke tilfredsstillende, det siger sig selv. Tallene taler for sig selv, siger Pia Buus Pinstrup (K), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland.

- Vi kan se, at der er en voldsom stigning både i opkald til lægevagten og i 112-opkald. Der er generelt bare mere tryk på sundhedsvæsenet, og det er der også på sygehusene. Det gælder hele vejen rundt. Så det er der selvfølgelig også på lægevagten, og vi skal selvfølgelig prøve at kigge ind i, hvilke håndtag vi kan skrue på, siger hun.

51 måneder i træk

Men Region Nordjylland står ikke alene med det samme problem.

Region Midtjylland opfyldte heller ikke sit eget servicemål 39 måneder i træk. I februar 2023 trådte de nye servicekrav i kraft, men hverken i februar eller marts levede ventetiderne op til dem.

Og Region Sjælland, som ellers har en lavere målsætning om at besvare 80 procent af alle opkald inden for fem minutter, indfriede ikke sin målsætning én eneste gang i 51 måneder i træk. Det svarer til fire år og tre måneder.

Kun Region Hovedstaden og Region Syddanmark har haft måneder, hvor man har indfriet egne servicemål. Begge regioner har gjort det hver fire gange på henholdsvis 51 og 45 måneder.

Og det er et stort problem, at telefonerne ikke besvares hurtigere, mener Morten Freil, der er direktør for landets største patientorganisation, Danske Patienter:

- Vi skal være sikre på i Danmark, at når man bliver akut syg eller er nervøs for det, så har vi også en let adgang til sundhedsvæsenet. Lægevagten er borgernes indgang til sundhedsvæsenet, når der opstår noget akut. Derfor skal vi som borgere kunne være sikre på, at vi kan blive behandlet hurtigt, siger han.

- Det er utrygt, når man ikke en eneste gang kan indfri målsætningen over en så lang periode. Det vidner om, at der ikke er den tilstrækkelige kapacitet. Og det går ud over patientsikkerheden og skaber utryghed blandt borgerne, siger Morten Freil.

Ud over at patienter venter længe i telefonerne på lægehjælp, er der også problemer med opkald, der aldrig når frem.

TV 2 kunne for nylig fortælle, at i alt 922.306 opkald til landes fem lægevagter sidste år blev afbrudt, fordi patienter blev smidt af linjen eller selv lagde på af den ene eller anden årsag. Det svarer til hvert fjerde opkald.

I år er antallet af ikkebesvarede opkald steget yderligere i fire ud af fem regioner. I Region Nordjylland er hvert tredje opkald i 2023 af den ene eller anden årsag blevet afbrudt.

Skruer ned for servicemålene

I Region Nordjylland forsøger man at nedbringe ventetiderne i lægevagten med hjælp fra en akutknap, som giver patienter med behov for hurtig hjælp mulighed for at springe frem i køen.

Derudover rekrutterer man flere yngre læger og forsøger at gøre det muligt for lægerne at koble på telefonsystemet hjemmefra.

Men fra oktober kommer der også nye, forringede servicemål for lægevagten.

Nu skal 95 procent af alle opkald via akutknappen besvares inden for fem minutter. Ved øvrige opkald skal 70 procent besvares inden for 15 minutter og 80 procent inden for 20 minutter.

- Den målsætning, vi havde før, var meget ambitiøs og lidt urealistisk. Derfor har vi lavet en ny lægevagtsaftale med et mere realistisk bud på, hvordan vi kan betjene borgerne, siger udvalgsformand Pia Buus Pinstrup.

Det lyder som om, at målsætningen er blevet mindre ambitiøs?

- Den er måske knap så ambitiøs, men jeg tror også, man er mere realistisk. Hvis størstedelen kan komme til at tale med en praktiserende læge inden for et kvarter, jamen, så tror jeg godt, borgerne i Nordjylland kan forstå det, siger Pia Buus Pinstrup.

Men hvad er en indfriet målsætning værd, hvis servicen er blevet ringere?

- Jeg synes ikke, at servicen er blevet ringere. Dem, der er mest syge, skal have hjælp. Og dem, der er mindre syge, får lov at vente lidt længere.

Men det er ifølge Morten Freil fra Danske Patienter ikke den rigtige vej.

- Regionerne skal arbejde på at overholde målsætningerne, ikke slække på dem, fordi de ikke kan imødekomme dem. Vi synes ikke, at målsætningerne er for ambitiøse, men man har ikke den tilstrækkelige kapacitet, man besvarer ikke telefonerne hurtigt nok, og det går ud over patientsikkerheden i sidste ende og skaber stor utryghed blandt borgerne, siger Morten Freil.

Både Region Syddanmark og Region Midtjylland har lavet nye servicemål i løbet af 2023.

Salater solgt i hele landet trækkes tilbage på grund af fund af listeria-bakterier.

Det oplyser Delicate, der er producenten bag.

Der er tale om en Lundberg Street Cæsar Salat, der er solgt i Netto og Føtex.

Samt Circle K Spidskålssalat med kylling, perlespelt og persillehummus solgt i Circle K.

Begge salater har sidste salgsdato mandag.

Delicate opfordrer kunder, der har købt produkterne til at levere det tilbage til forretningen eller smide det ud.

Kan være livsfarligt

Listeria er en fødevarebåren bakterie. Bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer.

Bakterien kan forårsage blandt andet hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

For nogle grupper er der dog risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og hjernehindebetændelse. I værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

De, der har en øget risiko for alvorlige symptomer, er ældre, gravide, diabetikere og personer med nedsat immunforsvar.

Der går oftest to-tre uger, fra man bliver smittet, til man får symptomer. Det kan dog variere fra 1 og op til 70 dage.

Hvis man har vedvarende eller tiltagende symptomer, bør man søge læge.

Over 100 demonstranter indtog mandag området omkring et stutteri i Midtjylland. De fremmødte var rasende og rettede beskyldninger for årelang vanrøgt af stutteriets heste.

Beskyldningerne er ikke nye, og de trækker tråde ti år tilbage og krydser landegrænser.

Nu efterforsker politiet sagen.

“Stop vanrøgten”, stod der på demonstranternes skilte, der viste afbildinger af døde og tilsyneladende underernærede heste.

Den pågældende hesteavler har i årevis været beskyldt for at vende det blinde øje til hestenes dårlige helbred og forhold.

TV 2 er bekendt med hans navn, men har valgt ikke at bringe det, da der ikke foreligger en dom.

Stutteriet i Polen

I 2011 bragte det polske medie Gazeta Poznan en artikel, hvori indbyggere i den polske by Posadowo fortæller beretninger om vanrøgt af heste på et stutteri, der var forpagtet af den danske avler.

- Et dusin heste var ekstremt afmagrede, og flere hundrede var underernærede, sagde en dyrlæge dengang til mediet.

I 2013 lagde en anonym bruger en video på Youtube. Den stammede angiveligt fra Posadowo.

En hest lå på siden i høet på staldgulvet, afkræftet og tilsyneladende uden staldpersonale i nærheden. En anden lå død i græsset med mælkehvide øjne og benene kulsorte af forrådnelse.

De levende heste havde tydelige sår på skuldre, lår og hoftehjørner, mens andre gik magre rundt med synlige ribben.

I december samme år bragte TV Midtvest en artikel, hvor hesteavleren sagde, at han var “ked af, at hele sagen er opstået”. På daværende tidspunkt kørte en retssag.

Afviser anklager

Men sagerne stoppede ikke ved det polske stutteri. I 2018 var der igen forlydender om mishandlede på det danske stutteri. En dyrlæge udtalte til TV Midtvest, at billeder af magre heste var “en form for vanrøgt”.

Hesteavleren erkendte over for TV Midtvest, at de pågældende heste var for tynde, men afviste, at der skulle være tale om vanrøgt.

29. juni i år lagde en tidligere medarbejder et opslag på Facebook. I skrivende stund har flere end 66.000 personer set den tilhørende video. Her er det samme historie, der gentager sig.

Benede heste, væskende sår og svært sygdomsramte kønsdele er blandt dokumentationen, som den tidligere medarbejder lægger op.

Hesteavleren har over for TV Midtvest pure afvist alle anklager.

- De billeder, han har vist på Facebook, dem kender jeg ikke noget til. Men den ene hest, kan jeg fortælle, havde en urinvejsinfektion og var på penicillin. Og når man har så mange heste, som jeg har, så er der ikke noget unormalt i, at der er en imellem, der er lidt tynd, sagde han 1. juli.

Demonstranter vil have svar

Nu vil demonstranterne, der mandag mødte op, have myndighederne på banen, for de har været alt for langsomme, mener de.

130 biler deltog i demonstrationen, og de vil vide, “hvad der er op og ned”, sagde musiker og hesteavler Niels Hausgaard, der også var mødt op.

Midt- og Vestjyllands Politi og Fødevarestyrelsen har været på kontrolbesøg på stutteriet i februar, maj og to gange i juli, og der har været forhold, der skulle rettes op på.

Politiet har imidlertid ingen kommentarer til sagen.

I en pressemeddelelse fra 25. juli skrev politikredsen:

- Vi er bundet af reglerne om tavshedspligt i forbindelse med en efterforskning. Det kolliderer med den store offentlige interesse, der er i den her sag. Men vi kan forsikre, at vi arbejder intenst med sagen i et samarbejde med de andre myndigheder.

TV 2 har forsøgt at komme i kontakt med den pågældende hesteavler, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.