Overlæger på landets sygehuse er ikke i tvivl.

Der skal ske noget nu, mener de.

- Vi står i en enormt sårbar situation, og vi mangler simpelthen hænder konstant, siger Nina Weiss, der er overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Onsdag aften oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Epidemikommissionen i øjeblikket vurderer behovet for nye tiltag i kampen mod spredning af Omikron.

Mens Omikron dag for dag udgør en større del af epidemien, kræver det forberedelse og "robustgørelse" i sundhedsvæsenet, lød det i et skriftligt svar til TV 2 fra Magnus Heunicke.

Meldingen efter endnu en dag med rekordhøje smittetal. Således blev der onsdag registreret 8773, mens der var fundet 1512 nye Omikron-tilfælde.

Samtidig viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), at Omikron 11. december udgjorde 15,6 procent af de positive coronaprøver.

Konkrete løsninger

Nina Weiss, der foruden lægegerningen også arbejder som professor på Københavns Universitet er ikke i tvivl om, hvordan sundhedsvæsenet skal "robustgøres".

Helt konkret peger hun på to områder, der bør styrkes hurtigst muligt.

- En robustgørelse skal ske ved, at vi sørger for, at der er hænder til at udføre den opgave, vi står over for. Derudover er det rigtig vigtigt at fastholde det personale, der er derude i øjeblikket, siger hun.

Overlægen og professoren foreslår blandt andet et fastholdelsestillæg samt en generel forbedring af løn- og arbejdsvilkår, der skal gøre det attraktivt for nye medarbejdere at søge mod sundhedsvæsnet.

Ikke så omstillingsparate som før

Et andet sted i Region Hovedstaden, hvor man mærker presset af antallet af syge med corona er på Bispebjerg Hospital.

Her arbejder Christian Wamberg som overlæge, og han mener, at opgaven om at omstille sundhedsvæsnet er vanskeligere nu end ved tidligere bølger.

- Det er vanskeligere at omstille os nu, end det har været i tidligere bølger, fordi vi ikke har så meget mandskab at tage af, siger han.

På hospitalet allokeres medarbejderne til de afsnit, hvor patienterne er flest, men situationen er ikke holdbar, lyder det.

- Der er et stort pres på hospitalspersonalet, og man kan jo sætte spørgsmålstegn ved, om der i løbet af de seneste 10 år er blevet prioriteret rigtigt i forhold til kapaciteten på hospitalerne, men der hvor vi står nu, må vi arbejde med den opgave, der foreligger, og det er at hjælpe danskerne bedst og sikrest gennem den her pandemi.

Hollands kongehus har onsdag beklaget, at det i sidste uge inviterede 21 gæster til fødselsdagsfest for at fejre kronprinsesse Catharina-Amalias 18-års fødselsdag stik imod landets coronaregler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Familien bestræbte sig på at behandle coronavirus-reglerne ansvarligt med denne udendørssammenkomst og ved at tage forholdsregler inklusiv test og social afstand, har landets premierminister, Mark Rutte, skrevet i et brev til parlamentet.

- Kongen (Willem-Alexander, red.) har informeret mig om, at det ved nærmere eftertanke ikke var en god idé at arrangere sammenkomsten.

I Holland er det i øjeblikket kun tilladt at have fire gæster over 13 år på besøg ad gangen i private hjem.

Festen blev holdt lørdag i sidste uge i en park, der støder op til et slot ejet af den royale familie. Gæsterne havde på forhånd fået at vide, at de skulle være vaccineret, coronatestet og holde afstand til hinanden.

På intet tidspunkt under corona har en branche været så hårdt ramt af smitte, som det er tilfældet blandt lærerne i øjeblikket, viser nye tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge opgørelsen er næsten 2.400 i undervisningssektoren testet positive for corona i ugen mellem mandag 6. december og søndag 12. december. Det svarer til 1.137 smittede per 100.000 ansatte.

- Blandt lærerne stiger frygten for, at flere bliver alvorligt syge, eller får senfølger fra sygdommen, når så mange smittes, siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening.

Flere end i sundhedsvæsenet

End ikke sundheds- og socialvæsnet, som ellers tidligere har været hårdt ramt af corona, kommer i nærheden af lærernes smittetal. Her var tallet, da epidemien toppede omkring jul sidste år "kun" 718 smittede per 100.000 ansatte.

Den udbredte smitte på skolerne har medført. at skolerne i dagene omkring juleferien kører med hjemmeundervising.

Samtidig har børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), meldt en række ændringer ud, som skal hjælpe til at holde smitten nede i skolerne, når de åbner efter nytår.

- Det bliver en lidt anderledes hverdag, og skolerne står endnu en gang med en opgave, som kræver ekstra kræfter. Jeg er overbevist om, at vi nok skal komme igennem det, når alle løfter i flok, siger hun i en pressemeddelelse i forbindelse med præsentationen.

Vacciner og selv-test

Planen fra Undervisningsministeriet indeholder flere test til de ansatte og eleverne, med mulighed for at lade sig selv-teste, mindre undervisning og leg på tværs af klasserne og udvidet brug af mundbind og visir.

Samtidig opfordrer Pernille Rosenkrantz-Theil forældrene til at få børnene vaccineret.

- For vaccinationer er det allervigtigste våben i bekæmpelse af smitte, siger børne- og undervisningsminister.

Selvom Danmarks Lærerforening er positive over flere af tiltagene fra undervisningsministeren, understreger Thomas Andreasen, at det er vigtigt, at der også følger penge med til at sikre en god rengøring på skolerne.

- Politikerne må sikre, at der nok penge, så vi løbende kan gøre skolerne ordentligt rene, når vi kommer tilbage efter nytår, siger han.

Epidemikommissionen er i øjeblikket ved at vurdere, om der er behov for nye tiltag på baggrund af de seneste dages høje smittetal og spredningen af Omikron. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til TV 2.

- Regeringen og sundhedsmyndighederne arbejder i døgndrift for at håndtere situationen, og Epidemikommissionen vurderer i øjeblikket, om der er behov for nye tiltag, der kan lægge en dæmper på udviklingen, skriver Magnus Heunicke.

Meldingen kommer samme dag som de daglige smittetal endnu engang har sat rekord. Onsdag lød smittetallet på 8773, mens der var fundet 1512 nye Omikron-tilfælde. Samtidig viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), at Omikron 11. december udgjorde 15,6 procent af de positive coronaprøver.

Situationen kræver en hurtig omstilling af vores epidemiberedskab

Magnus Heunicke (S), Sundhedsminister

Mens Omikron dag for dag udgør en større del af epidemien, kræver det forberedelse og "robustgørelse" i Sundhedsvæsenet, lyder det fra Magnus Heunicke i det skriftlige svar. Det har ikke været muligt at få uddybende kommentarer fra ministeren.

- Med omikron har vi fået en ny epidemi i epidemien. Situationen kræver en hurtig omstilling af vores epidemiberedskab og en robustgørelse af vores hospitalskapacitet, når indlæggelsestallene forventeligt stiger.

Tiltag virker, men der er brug for mere

Det tyder på, at Omikron de seneste dage har spredt sig i et nogenlunde stabilt tempo, efter at tilfældene de første to uger blev fordoblet hver anden dag. Det siger lektor med speciale i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Viggo Andreasen, der dog mener, at der er behov for flere tiltag, hvis udviklingen fortsætter på samme måde.

- Hvis jeg bestemte, ville jeg indføre lidt flere restriktioner for at sikre, at udviklingen bliver ved på den her måde. Det er rettidig omhu at træde lidt mere på bremsen, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Af mulige tiltag nævner Viggo Andreasen blandt andet muligheden for sætte flere begrænsninger på store selskaber og øge kravene til, hvornår man skal bære mundbind.

Han understreger samtidig, at der fortsat er mange usikkerheder forbundet med de seneste smittetal for Omikron. Blandt andet fordi SSI's daglige Omikron-opgørelser mangler akkurate tal fra de forrige tre døgn.

Epidemikommissionen, som lige nu ser på nye mulige tiltag, er nedsat af sundhedsministeren og har repræsentanter fra sundhedsmyndigheder, politiet, kommuner, regioner og fire ministerier. Alle medlemmer kan ses her.

Jul kan blive smittens fest

Onsdag sagde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at han forventer en mere almindelig jul i år, end den danskerne oplevede sidste år. Her lød anbefalingerne, at man skulle nynne rundt om juletræet, synge udendørs og dække julebordet med to meters afstand mellem hver gæst.

Mens Søren Brostrøm ser frem mod en mere almindelig jul, så er professor Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University mere påpasselig.

- Jeg synes, det er gode nyheder, at der bliver overvejet nye tiltag. Fordi det, vi ved om Omikron, er, at den er så meget mere smitsom end Delta. Vi er nødt til at huske på, hvad vi gjorde sidste jul, siger Astrid Iversen til TV 2.

Grundet den aktuelle spredning af Omikron forudser hun, at danskerne er nødt til at tage ansvar for, hvordan de mødes og peger blandt andet på, at flere kirker sidste år lagde hus til superspredningsbegivenheder.

- Her til jul tror jeg, vi bliver nødt til at tænke meget over, hvor mange vi mødes med, hvordan vi mødes, og om man kan være udendørs? Kan vi gøre tingene lidt anderledes?

Julen er hjerternes fest. Men det kan også være de bristede forventninger og illusioners højtid.

Sidste år lagde pandemien en del hindringer i vejen, men som det ser ud nu, er der sikkert mulighed både for at synge af fuld hals og gå hånd i hånd om træet.

Kan vi synge og danse om juletræet i år? Her er Brostrøms svar

Mens julen for et år siden var præget af restriktioner og begrænsninger, forventer Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at vi kan fejre en mere afslappet jul sammen i år.

For et år siden lød anbefalingerne på en jul uden salmesang og med borddækning, hvor der var så langt til sidemanden, at man skulle op at stå for at sende brunkartoflerne videre.

Siden er over 80 procent af danskerne blevet fuldt vaccinerede, og selv om smittetallene aktuelt er i stærkt stigning, vurderer myndighederne at julen 2021 kommer til at ligne sit gamle selv.

Sundhedsstyrelsen opfordrer stadig til aflysning af firmajulefrokoster på arbejdspladsen og at man fejrer julen derhjemme.

Kronprinsesse Mary har corona

Coronavirus kender ingen grænser. Og holder sig heller ikke fra de kongelige gemakker.

Onsdag kunne Kongehuset meddele, at kronprinsesse Mary er blevet smittet.

Kronprinsessen opholder sig i øjeblikket i isolation i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Ingen af de øvrige medlemmer af den kongelige familie er aktuelt smittet.

Det kongelige smittetilfælde sker godt og vel et år efter, at kronprinseparrets ældste søn prins Christian i december 2020 blev testet positiv for covid-19 efter et udbrud på Tranegårdskolen i Hellerup.

Dronning Margrethe har modtaget sit tredje vaccinestik, oplyste hun i november.

Flertal i Folketinget mener, at Støjberg er uværdig til Folketinget

Et flertal i Folketinget mener, at Inger Støjberg er uværdig til at sidde i Folketinget.

Flertallet består af Støjbergs gamle parti Venstre, Enhedslisten, SF, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne, Radikale Venstre samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Den formelle afstemning om Inger Støjbergs fremtid i Folketinget finder sted 21. december, hvor hovedpersonen agter at være til stede i salen.

Mandag blev den tidligere minister ved Rigsretten kendt skyldig i forsætligt brud på ministeransvarsloven og idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Hun opdagede Omikron i Sydafrika: - Ni ud af ti på intensiv er ikkevaccinerede

Omikron-varianten har indtil videre vist sig at være meget smitsom. Men heldigvis også uden helt de samme, voldsomme symptomer som den hidtil dominerende Delta-variant.

Modsat Delta-varianten er der ikke tegn på tab af lugte- og smagssans eller behov for ekstra ilt, når man er indlagt, siger den sydafrikanske læge Angelique Coetzee, som var blandt de første til at opdage coronavirussens nyeste knopskydning.

Hun fortæller, at de mest almindelige symptomer ved Omikron-varianten er smerter i kroppen, hovedpine, træthed, en kradsende hals og tør hoste.

Ifølge Coetzee udgøres patienterne på de sydafrikanske intensivafdelinger af 90 procent ikkevaccinerede.

Kondomer delt ud til TV 2-seminar - direktør bad medarbejdere klappe hende bagi

Endnu en sag med beskyldninger om en seksualiseret kultur har onsdag ramt TV 2.

Her beretter Ekstra Bladet og Fagbladet Journalisten om et TV 2-seminar tilbage i 2017, hvor deltagerne fik uddelt såkaldte goodiebags, som blandt andet indeholdt kondomer.

Også TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, deltog i sin daværende rolle som indholdsdirektør.

Det var under seminaret på Comwell Hotel i Roskilde, Anne Engdal Stig Christensen sagde, at ingen skulle være bange for at klappe hende i bagdelen, og at hun ikke ville sladre til nogen, skulle det ske.

I et interview med TV 2 onsdag aften beklager Anne Engdal Stig Christensen kommentaren.

***

I Storbritannien har december måned 2021 allerede været en lang julekalender med dårlige nyheder til den britiske premierminister Boris Johnson.

Og bag låge nummer 15 gemte der sig endnu én.

Denne gang handler det om, hvor galt det kan gå til en julefrokost.

Det er med et tungt hjerte, at jeg må fortælle jer, at vi ikke kan holde jul som planlagt

Boris Johnson, premierminister i Storbritannien, december 2020

Avisen Daily Mirror bringer nemlig i dag et foto fra en julefrokost i Boris Johnsons konservative parti, hvor 24 personer er trængt sammen i et mindre lokale, hvor de skåler med fotografen, inden de formentlig går ombord i den julebuffet, der er anrettet på bordene ved siden af dem.

Billedet ville nok ikke have fremkaldt større panderynker før pandemien ramte, men det er taget i London 14. december 2020, på et tidspunkt, hvor byen var underlagt strenge coronarestriktioner.

Dengang var det forbudt at mødes indendørs, hvis man ikke tilhørte samme husstand.

Men personerne på billedet tilhører ikke samme husstand.

Til gengæld tilhører de samme parti.

En af dem er milliardæren Nick Candy, der er kendt for at donere store summer til Boris Johnson og hans konservative frænder.

Resten af flokken med de hævede glas er ifølge Daily Mirror medlemmer af kampagnestaben hos den konservative byrådspolitiker Shaun Bailey, der i 2020 forsøgte at blive borgmester i London.

Dårlig dømmekraft

Da journalister fra Daily Mirror kontaktede Shaun Bailey om fotografiet tidligere på ugen, erkendte han, at billedet var ægte.

- Om aftenen 14. december 2020, ved arbejdsdagens afslutning, var kampagnen vært for et arrangement for at takke kampagnestaben for deres indsats gennem året. Dette var en alvorlig fejl og dårlig dømmekraft, og vi erkender fuldt ud, at forsamlingen på det tidspunkt var forkert og kommer med en uforbeholden undskyldning, meddeler en talsmand for Shaun Bailey til avisen.

Festlighederne foregik ifølge avisen i de konservatives partihovedkvarter i Westminster, hvor det gik lystigt til med sang og dans til ud på de små timer.

Shaun Bailey selv gik angiveligt tidligt hjem fra festen, og det vides ikke, om premierminister Boris Johnson overhovedet var klar over, at den blev holdt.

Alligevel er billedet uheldigt for ham.

Især når man ser på, hvad der hidtil har gemt sig bag lågerne i hans julekalender med dårlige nyheder.

Rygter om en julefest

Allerede under låge nummer ét lå sidste års julefrokoster nemlig klar til at hjemsøge premierministeren.

Første december skrev Daily Mirror, at Boris Johnson selv havde været vært for to julearrangementer, mens resten af briterne havde forbud mod at mødes med andre end medlemmer af deres egen husstand.

Anonyme kilder fortalte til avisen, at premierministeren havde været vært ved en julequiz og at mellem 40 og 50 personer havde været samlet og drukket alkohol 18. december 2020.

Historien var uden billeddokumentation og ingen kilder ønskede at stå frem ved navn, så den bragte ikke for alvor julen i fare for Boris Johnson, og den britiske premierminister afviste, at julefrokosten havde fundet sted.

En løgn om ost og vin

Men under låge nummer syv lå der en overraskelse og ventede.

Denne gang var det tv-stationen ITV, der offentliggjorde et tv-klip af Boris Johnsons daværende talsperson, Allegra Stratton.

På optagelsen fra 22. december 2020 øvede Allegra Stratton sig i at tage imod spørgsmål fra pressen, og her kan man høre hende snakke om den julefrokost, der ifølge Boris Johnson ikke fandt sted.

- Jeg har lige set på Twitter, at der var en julefest på Downing Street fredag aften, kan du genkende de oplysninger, spurgte Ed Oldfield, der er rådgiver for Boris Johnson.

Allegra Stratton begyndte at grine og svarede:

- Jeg gik hjem.

Så spurgte Ed Oldfield igen:

- Ville premierministeren se gennem fingre med en julefest?

Allegra Stratton grinede igen og sagde:

- Hvad er svaret?

En af de andre rådgivere kendte det:

- Det var ikke en fest, det var bare ost og vin.

Så sagde Allegra Stratton, at det bare havde været et "forretningsmøde".

- Denne fiktive fest var et forretningsmøde og der blev ikke holdt afstand, sagde hun så.

Videoklippet medførte en del virak i Storbritannien, og Boris Johnson måtte sige undskyld.

- Jeg blev også oprørt over at se det klip, og jeg vil give en uforbeholden undskyldning for det anstød, det har vakt i hele landet, sagde han.

Men han fastholdt samtidigt, at han ikke var blevet oplyst om, at nogen corona-restriktioner blev overtrådt.

Julequizzen

Den forklaring kom til at klinge en anelse hult, da låge nummer 11 i julekalenderen blev åbnet.

Her kune BBC og ITV fortælle, at premierministerens pressechef havde samlet mellem 20 og 30 medarbejdere til et arrangement 18. december 2020, hvor der blev holdt tale, givet hånd, udskænket alkohol, leget julelege og uddelt priser.

Om Boris Johnson kendte noget til arrangementet er uklart, men bag låge nummer 11 gemte der sig også en historie, som premierministeren vanskeligt kan løbe fra.

Den er optaget på hans eget kontor, hvor han var vært for en julequiz 15. december 2020.

Videoen blev offentliggjort af Daily Mirror, og her ses premierministeren sidde ganske tæt på to medlemmer af sin stab - den ene med nissehue på - mens han læser spørgsmål op.

Ifølge avisen deltog de fleste quizdeltagerne online, men det var også muligt at deltage i det sociale arrangement på kontoret, selv om resten af den britiske befolkning var underlagt strenge coronarestriktioner.

Flere af de hold, der deltog i quizzen, mødtes ifølge avisen fysisk på et andet kontor, hvor der angiveligt sad fire hold med seks deltagere på hvert hold.

Da Boris Johnson blev konfronteret med videoklippet lød hans svar:

- Jeg kan sige, at jeg med sikkerhed ikke brød nogen regler.

Hvem der i så fald brød reglerne, svarede Boris Johnson ikke entydigt på.

Ud gennem bagdøren

Men da låge nummer 14 i julekalenderen blev åbnet, fik briterne en smule mere at vide om quizarrangementet.

Igen var det Daily Mirror, der havde fået fat i nogle af de beskeder, der blev sendt, inden Boris Johnson satte sig ned for at styre quizzen 15. december 2020.

Det lykkedes også avisen at få fat på en komplet liste over navnene på de hold, der deltog.

Avisen skrev, at arrangementet var planlagt mindst fire dage i forvejen, og at det fremgår af kommunikationen, at de personer, der var på arbejde den dag, kunne møde personligt op.

Ifølge avisens kilder blev der serveret almindelig og mousserende vin samt øl for deltagerne.

Da quizzen var slut klokken 21.39 skrev Boris Johnsons HR-chef ifølge avisen en besked til de fremmødte quizdeltagere, hvor der stod, at de skulle "gå ud af bagdøren".

Almindelige briter fik bøder

Imens var situationen helt anderledes for almindelige briter.

Samme aften som quizarrangementet fik tre kvinder for eksempel en bøde på cirka 9.000 danske kroner hver, fordi de deltog i festlige arrangementer og brød restriktionerne, ifølge avisen Evening Standard.

Da solen var stået op dagen efter arrangementet strammede Boris Johnson restriktionerne i Storbritannien yderligere, så indbyggerne i flere områder fik besked på at blive hjemme.

- På grund af de tidlige data vi har om denne nye variant og den potentielle risiko den udgør, er det med et tungt hjerte, at jeg må fortælle jer, at vi ikke kan holde jul som planlagt, sagde premierministeren til sine landsmænd 19. december 2020, mens han havde lagt ansigtet i alvorlige folder.

I alt beskyldes Boris Johnson og hans partifæller ifølge BBC for at have brudt deres egne restriktioner for festlige sammenkomster seks gange i løbet af november og december 2020.

Boris Johnson har sat sin kabinetssekretær Simon Case til at undersøge omstændighederne omkring tre arrangementer i december og et i november.

Simon Case skal ifølge BBC kortlægge hvad arrangementernes formål var, hvem der deltog og om reglerne blev fulgt.

Boris Johnson siger ifølge BBC, at Simon Case vil gennemføre undersøgelsen så hurtigt som muligt.

I mellemtiden ser Boris Johnsons opbakning blandt sine partifæller ud til at have nået et historisk lavpunkt.

Tirsdag 14. december stemte 99 af hans egne partifæller i det konservative parti således imod en række nye restriktioner i kampen mod Omikron-varianten.

Heller ikke meningsmålingerne ser gode ud.

Den seneste blev offentliggjort 11. december, hvor analyseinstituttet YouGov kom frem til, at kun 29 procent af briterne mener Boris Johnson gør et godt stykke arbejde, mens 54 procent er utilfredse med hans indsats.

Hos hans politiske modstandere i Labour skriver partileder Keir Starmer på Twitter, at Boris Johnson bør se sig selv i spejlet og spørge sig selv, om han har autoritet til at lede landet gennem resten af pandemien.

Om der er julefrokost i år, har premierministeren ikke oplyst.

I formiddags fandt Fødevarestyrelsen under en ransagning 126 levende mink på en minkfarm på Thyholm efter en anonym anmeldelse.

TV MIDTVEST har været i kontakt med manden, der ejer minkfarmen. Han ønsker ikke at stå frem med navn. Han bekræfter, at det er hans farm, men siger, at det ikke er hans mink.

Ejeren forklarer, at han har passet de 126 mink for andre. Han mener altså ikke, at han har gjort noget ulovligt med den begrundelse, at det er tilladt at have fem dyr som hobbyavl, og at de andre, han har passet minkene for, ikke har ejet mere end fem mink hver.

Anmeldt til politiet

Imidlertid ser Fødevarestyrelsen, der sammen med politiet har foretaget dagens aktion, dog med alvor på fundet af de 126 levende mink.

- Det er ulovligt at have mink i Danmark, og derfor er det alvorligt. Fødevarestyrelsen er her for at forvalte lovgivningen, og derfor bliver det her forhold også politianmeldt nu, siger Majbritt Birkmose, der er chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.

Hun fortæller, at minkene blev holdt i minkbure i en minkhal, ligesom de gjorde for et år siden, dengang man havde en almindelig minkproduktion i Danmark.

Det kommer bag på hende, at det har været muligt at holde minkene i live i al den tid, siden der sidste år i december blev vedtaget en lov om et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark, uden at det er blevet opdaget af myndighederne.

- Det er klart, at der er nogen, der har vidst, at de her mink har været her. Der har skullet noget foder og noget pasning til. Det er også overraskende, at det har kunnet lade sig gøre, men det har det, siger Majbritt Birkemose.

Det står heller ikke klart for Fødevarestyrelsen, om kan være foregået pelsning på minkfarmen i løbet af det seneste år, siden mink blev forbudt herhjemme.

Hun forklarer, at Fødevarestyrelsen har talt med ejerne, og at de 126 mink nu er blevet aflivet af dyrelæger fra styrelsen og sendt til destruktion.

- Idet vi har aflivet dem, har vi udtaget prøver, som vi får sendt til Statens Serum Institut og får undersøgt for coronavirus, siger Majbritt Birkemose.

Det er endnu uvist, om dyrene har været smittet med coronavirus.

Sagen er nu overgivet til Midt- og Vestjyllands Politi, der skal efterforske den.

27-årige Line Marie Andersen har været jobsøgende på dagpenge siden i sommer, hvor hun blev færdig med sin bachelor i Event Management fra et universitet i London.

Men hun hverken kan eller vil være med til at vaccinere befolkningen i de mange vaccinecentre landet over, hvor den store mangel på vaccinatører er med til at forsinke og besværliggøre udrulningen af det tredje stik.

- Jeg kan godt se, at der er brug for hænder, men det er bare ikke noget, jeg kan se mig selv i. Det er heller ikke et krav for mig at søge i forhold til mine forpligtelser til jobcenteret, hvor jeg skal søge inden for de kompetencer, jeg er uddannet til, siger Line Marie Andersen.

Opfordringen til ledige hænder, der kan føre en kanyle, er ellers klokkeklar.

- Det er en bred appel til alle, der har tid, overskud og gode varme hænder, der er sprittet af, til at melde sig, lød det mandag fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde.

Søndag lød det fra virksomheden Practio, der står for en håndfuld vaccinesteder rundt om i landet, at man mangler et sted mellem 500 og 1000 nye vaccinatører for at kunne øge antallet af vaccinationer fra 70.000 til 140.000 stik om ugen.

Men det glider af på Line Marie Andersen. Også selvom vaccinatørerne ikke behøver at have en sundhedsfaglig uddannelse.

Hun søger primært indenfor sit eget fag: eventbranchen, men også receptionist- og projektlederstillinger.

- Jeg kunne godt søge stillinger som poder eller vaccinatør. Det er bare ikke noget, jeg har lyst til, siger Line Marie Andersen.

Bange for at blive ødelagt

Og det er der tre forklaringer på. For det første har hun aldrig set sig selv arbejde i sundhedssektoren. For det andet kæmper hun med angst og depression.

- Lige nu kører det okay for mig, men det ville bare være super træls, hvis min angst blev trigget, mens jeg er ved at vaccinere folk – både for dem, men også for mit eget helbred. Jeg er bange for, at jeg bliver ødelagt indeni igen. Det vil jeg helst ikke, siger Line Marie Andersen.

Den tredje grund er, at hun gerne vil passe på sin sårbare familie, som hun frygter, at der er større chance for, at hun kan komme til at smitte, hvis hun arbejder i et miljø, som vaccinatører gør.

- Min mor har en autoimmun sygdom, sclerose, og hende vil jeg selvfølgelig gerne passe på. Og min far er oppe i alderen, og min kærestes bedsteforældre har et super dårligt helbred. Så jeg vil gerne passe på dem også.

Midlertidigt versus længerevarende job

Hvis Line Marie Andersen skulle tage jobbet som vaccinatør ville det kun være midlertidigt. Og det er ikke værd at gamble med sit helbred for kun et par måneders arbejde, som hun ikke brænder for, mener hun.

- Fordi hvis min angst eller depression blusser op igen, så er der ikke nogen arbejdsgivere overhovedet, der kan bruge mig. Så bliver jeg nødt til at blive sygemeldt, og det er fandme også nederen. Det ville være rimelig træls, hvis det ødelagde mine chancer for noget længerevarende indenfor et fag, som jeg brænder for, siger Line Marie Andersen.

Der er masser af jobs. Er det ikke bedre at være i hvilket som helst job end at være arbejdsløs?

- Jeg har selv tænkt sådan. Jeg har ikke så meget erfaring i butik, men jeg tænker, at jeg godt kan gå ned i Fakta og få et job der. Men jeg tror, at gældende for både poder- og vaccinatørjobs er, at de er midlertidige. Det vil sige, at jeg ville stå i samme situation om et par måneder og være jobsøgende og på dagpenge igen, siger Line Marie Andersen.

Vigtigt at kunne lide sit arbejde

Hun tilføjer, at hun ikke er bange for at arbejde. Sidst, hun var ledig i 2018 mellem sin uddannelse som serviceøkonom og sin bachelor i Event Management, tog hun et job på et lager.

- Jeg kan godt se mig selv i alle andre brancher end sundhedssektoren.

Og der er nu også mange jobopslag inden for events, forsikrer Line Marie Andersen. Dem søger hun selvfølgelig. Det har også betydet, at hun har fået en ulønnet virksomhedspraktikaftale på plads indenfor receptionistfaget og konferencer på et hotel, hvor hun starter til januar.

- Så der er chancer for at få et job derude for mig, hvilket er mega nice. Og jeg ved også godt, at der kan være smittefare med mange mennesker til events, men det er noget, jeg godt kan lide, og det er noget, jeg godt kan styre. Det er bare anderledes end at være i et job, jeg ikke kan se mig selv i på lang sigt, siger hun.

- Det skal ikke være lystbetonet

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte på et pressemøde i september om en ny reformpakke, at ingen kan fravælge arbejde.

Her sagde statsministeren:

- Vi skal aflive den myte, der er ved at opstå om, at det nødvendigvis skal være lystbetonet at gå på arbejde.

Men det er Line Marie Andersen bestemt ikke enig i. Den manglende lyst og glæde er også en af grundene til, at hun ikke vil føre en kanyle på vaccinecentrene.

- Hvis man ikke har lyst til at gå på arbejde, så holder det ikke langsigtet. Man vil også blive mentalt nedbrudt. Hvis man ikke kan lide det, så er det ikke sjovt, og så er det sgu ikke det værd, synes jeg.

Håbet er, at der er andre borgere, der synes, at vaccinatør-jobbet til over 200 kroner i timen er noget værd.

For landet over arbejdes der nemlig på højtryk for at få vaccinekapaciteten op i takt med at det tredje stik udrulles til alle over 40 år. Og opfordringen er ikke til at tage fejl af.

På et pressemøde mandag sagde Søren Brostrøm, at der var to flaskehalse: "Hænder" og "bookingsystemet".