Onsdag morgen måtte landets grundskoleelever atter tænde for computeren for at deltage i hjemmeundervisning.

Denne gang varer det smitteforebyggende tiltag til og med 4. januar.

Selvom den danske lærerstand håber, at hjemmeundervisningen ikke vil vare længere end planlagt, er den alligevel glad for, at undervisningen igen foregår på smittesikker afstand.

Det siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen til TV 2.

- Vi håber på, at det kan begrænse smitten så meget, at vi kan starte normalt igen til januar, siger han.

Selvom han kalder hjemsendelsen ”en god idé”, mener lærerformanden samtidig, at de danske lærere lige nu befinder sig i et dilemma.

På den ene side er hjemmeundervisningen langt fra optimal, men på den anden side har coronasmitten de seneste uger fået et lidt for godt tag i de danske klasseværelser, siger han.

Næsten lige så smittede som sygeplejersker

Ser man på tallene, er det tydeligt, hvorfor mange lærere føler sig i høj risiko for at blive smittet.

Statistisk set har det været mest risikabelt at være sygeplejerske under pandemien, men de seneste uger har lærerne halet ind på dem.

Indtil videre i pandemien har 13,1 procent af lærerne været smittet med coronavirus.

En anelse flere sygeplejersker, 13,9 procent, har været smittet, mens den generelle befolkning ligger et godt stykke under begge grupper med 9,5 procent.

Ser man på, hvilke befolkningsgrupper smitten har bevæget sig gennem den seneste uge, er børn i folkeskolealderen også godt repræsenteret.

De to grafer viser lige præcis, hvorfor mange lærere den seneste tid har været utrygge, siger lærerformanden.

- Nogle lærere er nærkontakt til smittede elever nærmest konstant. Det er en kæmpe bekymring hos lærerne.

En bekymring, der også deles hos lærerforeninger lokalt. I Esbjerg Lærerforening beretter formanden om en lærer, der har været meget uheldig.

- Jeg kender en lærer, der har været nær kontakt 32 gange på tre måneder. Det er jo ekstremt at stå model til, siger formand Maja Gundermann Østergaard til JyskeVestkysten onsdag.

TV 2 har været i kontakt med den pågældende lærer, der dog ikke ønsker at stille op til interview.

Bør overveje at droppe mundbind-regel

Gordon Ørskov Madsen illustrerer et eksempel på, hvorfor coronasmitten bekymrer lærerne.

Hvis man eksempelvis underviser 26 elever på 42 kvadratmeter, kan det være svært at holde afstand.

Nogle elever er skrøbelige og knapt kommet sig over sidste nedlukning

Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening

Eleverne sidder ikke bare stille på en stol hele dagen. De arbejder sammen, bevæger sig rundt mellem hinanden og kommer ikke meget ud, hvis vejret er dårligt.

Dertil kommer, at de danske lærere ikke må bære mundbind, men kun visir.

Står det til lærerformanden bør man overveje at give lærerne lov til at have mundbind på i undervisningen – også selvom det desværre betyder, at man ikke kan se ansigtet, siger han.

Skolesavn

Samlet set håber Gordon Ørskov Madsen, at den nuværende hjemmeundervisning blot varer til og med 4. januar som planlagt.

Men han frygter, at nogle skoler er nødt til at holde længere lukket på grund af høj smitte.

Ser man på erfaringerne fra de forrige skolenedlukninger, er der nemlig ikke meget glædeligt over hjemmeundervisningen.

I foråret kunne fire forskere fra Aarhus og Syddansk Universitet berette om de negative konsekvenser af nødundervisningen for eleverne.

Det førte til, at forskerne introducerede et nyt begreb: ”Skolesavn”.

Forskerne fandt ud af, at 90 procent af eleverne savnede at være i skole.

Og 60 procent savnede at være fysisk sammen med deres lærere.

Den sidste del er gengældt, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

- Jeg skulle hilse og sige, at vi også har savnet eleverne. Det har været skrækkeligt for lærerne. Børnene har bestemt også lidt under det. Heldigvis er det kun få dage denne omgang.

- Nogle elever er skrøbelige og knapt kommet sig over sidste nedlukning. Derfor skal vi gøre alt vi kan for at skabe tryghed og sikkerhed, når skolerne åbner igen, siger han.

Statens Serum Institut (SSI) oplyser i en ny rapport, der giver det seneste overblik over Omikron-variantens spredning i samfundet, at 1512 er registreret smittet med varianten siden sidste rapport i går.

Det samlede antal tilfælde med Omikron-varianten siden 22. november i år er nu på 6047.

Tallet afspejler ikke nødvendigvis den nuværende situation, da data fra SSI bliver opgjort med en vis forsinkelse.

Den 11. december er den seneste dato, hvor SSI har et fuldendt billede af smitten med Omikron. Her udgjorde Omikron 15,6 procent af det samlede antal smittetilfælde med covid-19.

Omikron bliver en stor udfordring denne vinter

Den daglige stigning i Omikron-tilfælde er forventet, lyder det fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum. Han peger på, at den løbende vækst i Omikron-tilfælde vil få det samlede smittetal til at stige.

- Det bekræfter, at Omikron-varianten kommer til at udgøre en stor udfordring for vores samfund denne vinter, siger Henrik Ullum, direktør i SSI, i en pressemeddelelse.

- Derfor er det vigtigt at få vaccineret så mange som muligt for at beskytte mod sygdom og belastning af vores sundhedsvæsen.

Det tyder på, at Omikron de seneste dage har spredt sig i et nogenlunde stabilt tempo, efter tilfældene de første to uger blev fordoblet hver anden dag. Det siger lektor med speciale i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Viggo Andreasen, der fortsat regner med, at varianten vil blive dominerende i løbet af december.

- Det er positive tal, vi har set i de seneste opgørelser. Det er de første spæde tegn på, at udviklingen med Omikron er ved at vende, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Han understreger samtidig, at der fortsat er mange usikkerheder. Blandt andet fordi SSI's daglige Omikron-opgørelser mangler fuldstændige tal fra de forrige tre døgn.

Flest tilfælde hos 20-29-årige

Af dagens rapport fra SSI fremgår det, at det særligt er i aldersgruppen 20-29, Omikron har fat. Her udgør gruppen mere end 30 procent af de danske Omikron-tilfælde i perioden 22. november til og med 12. december. Til sammenligning udgør flere andre aldersgrupper kun lidt mere end 10 procent.

At netop den aldersgruppe står bag så stor en del af Omikron-tilfældene peger ifølge Viggo Andreasen på, at de seneste restriktioner har været retter de rigtige steder hen.

- Noget er nok en tilfældighed, fordi Omikron er startet særligt blandt unge i store byer, mens den ikke rigtig er nået folkeskolerne endnu. Håbet er, at den ikke når skolerne inden nedlukningen får effekt her, siger Viggo Andreasen.

Det er fortsat i Region Hovedstaden, at Omikron fylder mest. I sidste uge udgjorde varianten 15 procent af alle positive PCR-test i regionen. Modsat udgjorde den kun 4,1 procent i Region Sjælland og Region Syddanmark.

De første to tilfælde af Omikron i Danmark blev bekræftet 28. november, efter at de smittede var indrejst til Danmark fra Sydafrika.

Kronprinsesse Mary er smittet med coronavirus.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Kronprinsessen opholder sig i øjeblikket i isolation i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Det fremgår videre af pressemeddelelsen, at Kongehuset modtager rådgivning om smitteopsporing fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Kronprinsessen opholder sig i isolation, indtil det efter de gældende retningslinjer igen er sikkert at afbryde isolationen, fremgår det af pressemeddelelsen.

I øjeblikket er der ikke konstateret smitte hos andre i familien. Men det kongelige smittetilfælde sker godt og vel et år efter, at kronprinseparrets ældste søn prins Christian i december 2020 blev testet positiv for covid-19.

Dengang skete det efter et udbrud på prinsens skole, Tranegårdskolen, i Hellerup.

I november fortalte dronning Margrethe på et pressemøde i Tivoli, at hun havde modtaget det tredje vaccinestik mod coronavirus. Hun fik det første stik med en coronavaccine 1. januar 2021. Tre uger senere fik dronningen sit andet stik.

Det er tredje dag i træk med et rekordhøjt smittetal under coronaepidemien herhjemme.

Det seneste døgn er der nemlig fundet 8773 nye tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

- Det ville have været rart, hvis vi havde set, at smittetallene begynde at falde nu, fordi det er cirka en uge siden, at de seneste restriktioner blev introduceret, siger Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

- Det burde føre til at smittetallene begyndte at gå ned.

Over 500 indlagte

Antallet af indlagte med coronavirus på hospitalerne stiger med 10 til 508. Der har ikke været mere end 500 indlagte siden starten af februar i år.

Af de indlagte er 66 på intensivafdeling. Det er 4 færre end tirsdag. Af de 66 på intensivafdeling får 43 hjælp til at trække vejret af en respirator. Det er 3 færre end tirsdag.

Der er foretaget 205.222 PCR-tests det seneste døgn. Med de 8773 smittetilfælde giver det en positivprocent på 4,27.

Yderligere 9 personer er døde med coronavirus.

I løbet af epidemien er i alt 579.275 personer testet positive for coronavirus, mens i alt 3039 er døde med coronavirus.

Den nye, mere smitsomme Omikron-variant vækker bekymring blandt eksperter i både ind- og udland.

Herhjemme har Omikron blandt andet betydet flere restriktioner og en eksplosiv stigning i dagligt antal smittede med covid-19.

Vi er på fjerde uge med Omikron og har ikke set en stigning i antallet af indlæggelser eller lange covid-forløb

Angelique Coetzee, læge i Sydafrika

Men nu tyder noget på, at der er gode nyheder fra Sydafrika, hvor varianten første gang blev konstateret 24. november.

Angelique Coetzee var den første læge, som opdagede Omikron i Sydafrika. Dermed er hun også en af dem, som har fulgt variantens udvikling længst.

Vaccinen beskytter

Hun fortæller til TV 2, at det især er de ikkevaccinerede, som bliver indlagt på intensivafdelingerne.

- På vores intensivafdelinger er ni ud af ti patienter ikkevaccinerede. Så det tyder på, at vaccinen beskytter imod alvorlige tilfælde af sygdommen. Man får en mild form af sygdommen og skal ikke indlægges, og det er lettere at styre, siger Angelique Coetzee, som er læge og formand for sammenslutningen af læger i Sydafrika, til TV 2.

Hun fortæller, at de mest almindelige symptomer ved Omikron-varianten er smerter i kroppen, hovedpine, træthed, en kradsende hals og tør hoste.

Men modsat Delta-varianten er der ikke tegn på, at der er tab af lugte- og smagssans eller behov for ekstra ilt, når man er indlagt.

- Vi er nu på vores fjerde uge med Omikron, og vi har ikke set en stigning i antallet af indlæggelser eller lange covid-forløb. Måske vi ved mere om to til tre uger, siger Angelique Coetzee.

Flere tester negativ på førstedagen

Hendes råd følger i store træk de danske myndigheders: Bliv vaccineret, få det tredje boosterstik, brug mundbind og hold afstand.

Angelique Coetzee fortæller, at symptomerne ved Omikron ser ud til at adskille sig en del fra Delta-varianten.

- Symptomerne kommer lige pludselig, men hvor test kunne vise positiv på dag 1 med Delta, har vi set flere eksempler på, at man bliver falsk negativ på den første dag med Omikron og først tester positiv på andendagen, siger hun til TV 2.

Derfor er rådet, at man isolerer sig i 24 timer, fra første symptom optræder, og lader sig teste dagen efter.

Dansk ekspert med glædelig nyhed

Herhjemme kom Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, tirsdag ligeledes med opløftende Omikron-nyheder.

Ifølge hans beregninger udvikler varianten sig under den forventede og dystre prognose.

Den seneste rapport fra SSI om Omikron-varianten viser således, at 1098 er bekræftet smittet med varianten. Og det tal ligger noget under det worst case scenarie, som Viggo Andreasen opererer med i sin seneste fremskrivning.

- Jeg havde ventet, at der i hvert fald havde været et par hundrede tilfælde mere med Omikron i den nyeste opgørelse fra tirsdag, siger han til TV 2.

- Kan tyde på en opbremsning

Herunder ses den hastigt stigende kurve for Omikron. Men den viser sig altså at stige langsommere, end Viggo Andreasen havde forventet.

Det samlede antal danskere, som er blevet smittet med Omikron, siden den første gang blev set i Danmark, var tirsdag 4535.

- Det er et tal, som kunne tyde på en opbremsning i Omikron. Man må sige, at det er en glædelig nyhed, fordi vi siden sidste onsdag har ventet på, at restriktionerne måske ville vise sig i tallene, og at de begynder at virke, siger Viggo Andresen til TV 2.

Fødevarestyrelsen har onsdag morgen fundet 126 ulovlige mink hos en vestjysk minkavler.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen aflivede minkene på stedet med en indsprøjtning. Ejeren er blevet politianmeldt.

Siden 29. december sidste år har det været ulovligt at have mink i Danmark, medmindre man har maksimalt fem mink.

Anonymt tip

Christian Toftemark, der er stationsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi, oplyser, at minkfarmen ligger i Thyholm.

- Fødevarestyrelsen kommer med en anmeldelse til os.

- Så bliver der noget efterforskning af, hvem der er ejer, og hvem der har været involveret. Det er noget, vi er i gang med og vil bruge noget tid på efterfølgende.

Det var et anonymt tip, der fik Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold og politiet til onsdag morgen at besøge syv vestjyske minkfarme for at se, om der blev holdt mink på adresserne.

Og på en af adresserne fandt man altså 126 mink.

- Minkene, som vi fandt i dag, blev alle holdt i almindelige minkbure. Det er derfor vores vurdering, at minkene blev holdt med henblik på erhvervsmæssig opdræt og dermed ulovligt.

- Derfor er sagen nu overdraget til politiet for nærmere efterforskning, siger Majbritt Birkmose, der er chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, i pressemeddelelsen.

Minkavl forbudt ved lov

Et politisk flertal besluttede i september i år, at minkavl skal være forbudt i Danmark frem til udgangen af 2022.

Beslutningen blev taget på baggrund af en risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI) fra juni i år.

I vurderingen lød det, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af "ukendt størrelse".

I november sidste år blev det besluttet, at alle mink i Danmark skulle slås ned for at mindske smitte med - og mutationer af - coronavirus.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har oplyst, at man til foråret vil vurdere, om man kan genoptage minkavl i 2023.

Nyn rundt om juletræet, syng udendørs og dæk julebordet med to meters afstand.

Sådan lød anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i 2020, hvor det daglige smittetal i december toppede på 4290 nye smittetilfælde - mere end det halve af gårsdagens.

- Men det forventer jeg ikke, at vi skal ud i igen, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

I stedet ser han en jul for sig, hvor vi sagtens kan holde i hånd og synge med på salmerne rundt om juletræet sammen med hele familien.

Og et scenarie, hvor Danmark - takket være vaccinerne - kan forblive langt mere åbent end sidste vinter.

- Sigtelinjen for denne vinter i Danmark er at komme gennem den med et meget åbent samfund, som var lovningen med vaccinerne, siger Søren Brostrøm.

- Jeg forventer ikke, at vi kommer derhen, hvor vi skal have så voldsomme restriktioner som sidste vinter.

Spreder sig meget hurtigt

Imens når coronasmitten nye højder herhjemme, og med det følger en stejlt stigende kurve i antallet af smittede med Omikron-varianten.

Statens Serum Institut (SSI) skrev mandag i en risikovurdering, at Omikron vil blive den dominerende covid-19-variant allerede i denne uge.

Mandag og tirsdag blev der begge dage sat nye rekorder for, hvor mange smittede med coronavirus, der er blevet fundet på et døgn i Danmark under epidemien. Tirsdag var tallet 8314 nye smittede med coronavirus.

- Vi ved stadig ikke alt om denne Omikron-variant. Det, vi ved med sikkerhed, er, at den spreder sig meget, meget hurtigt, siger Søren Brostrøm.

Derfor fastholder han Sundhedsstyrelsens opfordring til at aflyse julefrokoster på arbejdspladsen og fejrer julen derhjemme med Sundhedsstyrelsens råd i baghovedet:

Bliv vaccineret Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer Hold afstand Luft ud og skab gennemtræk Vask dine hænder tit eller brug håndsprit Gør rent, særligt overflader som mange rører ved Deler eksperternes bekymringer

Statens Serum Institut forventer, at der inden for få dage vil være flere end 10.000 dagligt smittede i Danmark.

Og at Omikron bliver den dominerende variant i løbet af denne uge.

- De danske sundhedsmyndigheder er bekymrede, og det er de internationale sundhedsmyndigheder også, sagde direktør i SSI Henrik Ullum tirsdag til TV 2.

Derfor opfordrer en stribe eksperter nu til flere restriktioner som for eksempel et forsamlingsloft og isolation af alle nære kontakter til coronasmittede uden at skele til varianter og vaccinestatus.

- Jeg deler deres bekymring over den meget hurtigt stigende smitte, siger Søren Brostrøm.

- Men vi har netop lavet en stribe nye tiltag, der stadig skal vise deres effekt.

Isolation af nære kontakter til smittede bør genindføres, mener flere eksperter – uden at skelne mellem varianter og vaccinestatus.

En af dem er Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme og overlæge på Rigshospitalet.

- Omikron er i hastig vækst. Hvis vi ikke gør noget, vil den vækst forventelig fortsætte, og flere og flere vil udsættes for smitte i en kort tidsperiode – og så er der nogen, der bliver syge, og den vil sprede sig op gennem generationer, siger han til TV 2.

Han bakkes op af andre ekspertkollegaer, der mener, at der er seriøs grund til at overveje at indføre visse restriktioner igen. Det har han og andre eksperter sagt til Politiken.

Virksomheder bange for at lukke ned

Men det forslag er "stærkt bekymrende" for de små og mellemstore virksomheder.

Det vil nemlig ramme mange virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, forklarer Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMV Danmark.

- På små arbejdspladser er du faktisk nærkontakt til alle dine kolleger, siger han.

Det betyder eksempelvis, at en frisørsalon eller et pakkecenter med fem ansatte risikerer at sende alle hjem og holde lukket, hvis en medarbejder smittes med coronavirus.

- Det er fuldstændig uholdbart, at vi er i en situation, hvor vi kan risikere at lukke hele virksomheder ned og sætte dem i karantæne i en uge, siger han.

"Enormt store konsekvenser"

SMV Danmark bakkes op af Dansk Industri.

- Det kan have enormt store konsekvenser, siger Emil Fannike Kiær, der er politisk direktør, til TV 2.

Han er bange for, at et krav om isolation af nære kontakter kan lægge store virksomheder som for eksempel slagterier ned.

Derfor opfordrer han politikerne til at vente og nøje se på effekten af de restriktioner, der netop er blevet indført, samt konsekvenserne af dem, de overvejer at indføre, før de dykker ned i værktøjskassen med coronarestriktioner igen.

- Det bliver en smule enøjet, når eksperter kun snakker ud fra et sundhedsperspektiv. Vi skal også kigge på økonomien, på produktionen og hele samfundet, siger han.

Modforslag om hjemmetests

I stedet har SMV Danmark og Dansk Industri et forslag om at udbrede hjemmetests til alle og ikke kun skoleelever.

I forsøget på at holde smitten nede kan nogle skoleelever og ansatte på skolerne nemlig teste sig selv derhjemme i juleferien, så de kan møde nytestede ind efter ferien.

Og det kan nemt overføres til danske virksomheder, mener de to interesseorganisationer.

- I stedet for at man skal isoleres, hvis man er på en arbejdsplads med en kollega, der er smittet, kan man tage en hjemmetest, før man tager på arbejde, siger Jakob Brandt.

Han peger på en ny analyse fra SMV Danmark, der viser, at samfundet kan spare over en halv milliard kroner alene i december, hvis medarbejderne havde hjemmetests i stedet for at benytte de lyntests, der flere steder er betingelsen for at kunne møde på arbejde, i skole eller i daginstitution.

Statens Serum Institut sagde til TV 2 i november, at man ikke er afvisende over for ideen om hjemmetests, men at kvaliteten nok ikke er høj nok til, at de kan bruges i coronapasset.

Sundhedsmyndigheder er bekymrede

Imens når coronasmitten nye højder herhjemme, og med det følger en stejlt stigende kurve i antallet af smittede med Omikron-varianten.

Statens Serum Institut (SSI) skrev mandag i en risikovurdering, at Omikron vil blive den dominerende covid-19-variant allerede i denne uge.

Tirsdag var der fundet 8314 smittede med coronavirus det seneste døgn. Det blev dermed anden dag i træk, at vi så det højeste antal smittede i Danmark under pandemien.

- De danske sundhedsmyndigheder er bekymrede, og det er de internationale sundhedsmyndigheder også, sagde direktør i SSI Henrik Ullum til TV 2.

Før den her uge var det højeste antal vaccinationer, Region Midtjylland har gennemført ugentligt, været 100.000. Men fra denne uge skal tallet hæves til 230.000, og derfor sætter man nu alle kræfter ind for at nå målet.

Beredskabet har meldt ud, at de kan stille med 400 soldater og redningsspecialister, der skal hjælpe til med at vaccinere borgerne mod coronavirus. Tirsdag stod den så på vaccinationskursus, og en af kursisterne var Joey Kailuweit, der er værnepligtig brandmand.

- Det er noget andet end at være brandmand. Noget helt andet, men spændende er det. Det er godt at prøve noget nyt en gang imellem, siger Joey Kailuweit til TV MIDTVEST.

Koncentrationen er i top, for selvom de i dag kun stikker nålene i fersk kyllingebryst, så gælder det ægte mennesker fra onsdag.

Efter dagens kursus på seks og en halv time skal de altså stå klar.

Kan de nå at lære det hele på en dag?

- Det er et godt spørgsmål. Det håber jeg. Man skal ud og have det i hænderne, men vi har forsøgt at give dem så meget teori og forståelse for det, de skal gøre, at vi regner med, at de lærer det på en dag, siger Annette Jakobsen, der er sygeplejerske.

Levende mennesker og døde kyllingebryster er naturligvis ikke det samme at arbejde med, når det kommer til vaccinationen.

Det her er en samfundsvigtig opgave, og det er en del af det at være i beredskabet at tage sig af sådan nogle akutte opgaver

Peter Lajgaard, sektionsleder, Beredskabsstyrelsen

Men faktisk er det ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro.

- Kyllingebryst er noget af det, der føles mest rigtigt, så vi har simpelthen tømt hele Bilka for kyllingebryster, siger Annette Jakobsen.

Der var kun lige plads i køleskabene til kyllingekødet, der i dagens anledning agerer stand-in-overarme.

Og det vidner om, hvor hurtigt det skal gå, når Region Midtjylland skal hæve vaccineindsatsen allerede fra denne uge.

- Det er da en helt speciel situation. Vi står og skal lære folk et fag, som vi har brugt mange år på, men det er vi jo nødt til i den situation, vi står i lige nu, siger Annette Jakobsen til TV MIDTVEST.

En del af beredskabet

Når man eksempelvis er værnepligtig brandmand, forventer man måske at komme ud i nogle lidt mere action-prægede situationer.

Men når man er en del af beredskabet, er det ikke adrenalinen, der står øverst på prioritetslisten.

- Det her er en samfundsvigtig opgave, og det er en del af det at være i beredskabet at tage sig af sådan nogle akutte opgaver som det her, siger Peter Lajgaard, der er sektionsleder i Beredskabsstyrelsen.

Der er dog heller ingen brok at spore blandt de værnepligtige på kurset.

Og spørger man sektionslederen, der snart skal have tredje stik med vaccinen, er han helt tryg ved de snart nyudklækkede vaccinationshjælpere.

Tør du godt at lade en af dine værnepligtige lave det på dig?

- Det er helt sikkert. Det tør jeg godt. Det kan jo faktisk være en af dem, jeg møder derude, siger Peter Lajgaard, der er sektionsleder i Beredskabsstyrelsen.

Med 230.000 vaccinationer om ugen kan mange nå at komme forbi en værnepligtig med en kanyle i hånden i den kommende tid.

Men skulle man komme forbi Joey Kailuweit, er der ingen grund til at være nervøs, selvom han ikke har så meget erfaring som sundhedspersonale.

- Man skal bare tage det roligt, og det hele skal nok gå. Så vil jeg gøre mit bedste for, at det ikke bliver en ubehagelig oplevelse for dem, siger han.