Danskernes madvaner er under forandring.

Det konkluderer en ny undersøgelse, der er lavet af institutionen Madkulturen, der hører under Fødevareministeriet.

En af rapportens hovedpointer er, at danskernes aftensmad i stigende grad kommer fra færdigretter og takeaway og i mindre grad bliver lavet fra bunden i hjemmet.

8 procent svarer i dag, at aftensmaden var en færdigret. Det tal lå på 5 procent i 2015. Ser man på takeaway, fik 9 procent deres mad fra takeaway mod 4 procent i 2015.

Vi skal nå mere og mere

Det vidner om, at der er sket en ”social acceleration”, hvor vi skal nå mere og mere, og madlavning bliver nedprioriteret, mener direktør for Madkulturen, Judith Kyst.

- Det har været tydeligt i nogle år, og det kan hænge sammen med, at der er kommet mange flere lødige alternativer, der hjælper os med at få mad i en fart, men samtidig er der også kommet mange flere frostpizzaer på bordet, siger Judith Kyst.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at gårsdagens aftensmad var ”helt og aldeles hjemmelavet”, hvor 55 procent svarede det samme i 2015.

Flere frostpizzaer end måltidskasser

Der er bekymrende perspektiver i udviklingen med mere færdigmad, mener Judith Kyst.

Tidligere undersøgelser fra Madkulturen har peget på, at man ser et fald i køkkenkompetencerne hos særligt unge, hvor de flytter hjemmefra med ringere madfærdigheder end tidligere.

Samtidig har mange en madkultur, hvor man snacker mere og ikke nødvendigvis har klassiske spisevaner med morgenmad, frokost og aftensmad.

Judith Kyst forklarer, at industrien inden for færdigretter også er gode til at udnytte, at mange danskere lever en travl hverdag.

- Vi ser flere frostpizzaer end måltidskasser. Sat på spidsen, så hvis vi skrider helt over i det færdiglavede, stopper vi med at forholde os til, hvad der rent faktisk er i vores mad, lyder det.

Der er dog også positive perspektiver – herunder alternativer som ovnklare tærtebunde og færdigsnittede grøntsager, der gør madlavningen mere overkommelig for mange i en travl hverdag.

Flere vil gerne spise sammen

Et andet perspektiv i rapporten er, at danskerne er blevet langt mere positivt stemte over for fælles madoplevelser.

72 procent svarer, at de er uenige i udsagnet ”jeg foretrækker at spise alene”, og i 2017 gjaldt det 55 procent. 6 procent svarer i dag, at de foretrækker at spise alene, hvor det i 2017 gjaldt 13 procent.

Mange angiver, at de er ensomme, når de spiser alene

Judith Kyst, direktør i Madkulturen

Judith Kyst mener, at danskernes søgen efter selskab til måltidet er blevet forstærket af de løbende nedlukninger, som befolkningen har oplevet siden marts 2020.

- En del af det, vi ser med corona, er, at vi rykker tættere sammen og støtter hinanden. Der ligger noget tryghed i det og en enorm søgen efter det. Der er en meget stærk værdi af aftensmåltidet i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande, forklarer hun.

Ensomhed blandt enlige spisere

Selvom ønsket om at spise sammen er steget, så er der ikke sket en markant ændring i, hvor mange der spiser alene eller sammen med andre.

I rapporten svarer hver fjerde dansker (27 procent, red.), at de på en typisk dag spiser alene. Men for mange er det ikke et ønske at spise alene.

Af dem, som ofte spiser alene, svarer 43 procent, at de ikke foretrækker at spise alene. 13 procent foretrækker det.

- Mange angiver, at de er ensomme, når de spiser alene. Det er meget væsentligt, for det siger noget om, hvor stor værdi det har for os at spise sammen – specielt efter nedlukninger, hvor savnet virkelig har spejlet sig, siger Judith Kyst.

Flere partier på Christiansborg mener nu, at det bør overvejes, om nattelivet skal til at lukke tidligere på aftenen.

Det sker i lyset af de stigende smittetal, og efter Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag har luftet samme overvejelser i Jyllands-Posten og senere på et pressemøde samme eftermiddag.

Et af partierne er Enhedslisten. Partiets coronaordfører, Peder Hvelplund, siger til TV 2, at hans parti er klar til at lytte til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derfor kan det meget vel komme på tale, at nattelivet skal lukke tidligere, siger han.

- Vi kommer til at lytte meget nøje til myndighederne. Der er ingen tvivl om, at vi står i en meget alvorlig situation. Hvis ikke vi reagerer nu, risikerer vi, at det er for sent, så vi er indstillet på at gøre noget, siger Peder Hvelplund til TV 2.

SF klar til at bakke op

Ifølge TV 2s oplysninger skal Folketingets sundhedsordførere mødes i Sundhedsministeriet onsdag klokken 12.15, og klokken 14 skal de samme ordførere til møde i epidemiudvalget. Det er her, at nye restriktioner kan vedtages, hvis ikke der er flertal imod.

Normalt indføres nye restriktioner efter anbefaling fra epidemikommissionen, som rådgiver regeringen om corona. Epidemikommissionen består af både embedsfolk, men også af repræsentanter fra sundhedsmyndighederne.

Nye anbefalinger fra kommissionen er ifølge TV 2s oplysninger endnu ikke tilgået sundhedsordførerne, men SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen er også klar til at følge anbefalinger, der begrænser nattelivet.

- Jeg synes, at udviklingen ser bekymrende ud, og når myndighederne også er bekymrede, så tror jeg, det er klogt at handle nu med nye restriktioner for at forsinke smitten, siger Kirsten Normann Andersen til TV 2.

Sundhedsordførerne fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti oplyser til TV 2, at de afventer anbefalingerne fra epidemikommissionen, før de vil forholde sig til nye restriktioner.

Mette Frederiksen varsler nyt onsdag

Under spørgetimen i Folketinget tirsdag eftermiddag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun er bekymret for den stigende smitte.

- Det går uhyggeligt hurtigt, sagde hun og uddybede, at myndighederne nu er der, hvor de ikke bare følger udviklingen på daglig basis, men flere gange om dagen.

Mette Frederiksen sagde også, at regeringen formentlig vil melde nyt ud på et pressemøde onsdag.

- Vi arbejder lige nu efter et pressemøde i morgen, siger Mette Frederiksen.

Bliver det hjemmearbejde og forsamlingsforbud?

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå en ny nedlukning a la det, vi har været igennem før.

Ifølge TV 2s oplysninger overvejer regeringen blandt andet, om nattelivet skal lukke tidligere, og om der skal indføres et forsamlingsloft.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere, at nære kontakter til nære kontakter med smittede med Omikron går i isolation. Det oplyser direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Nyheden kommer, efter flere kommuner har oplevet store problemer i blandt andet sundhedsplejen på grund af isolationskravet, hvor medarbejdere er nødt til at blive hjemme.

På pressemødet siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Annette Lykke Petri, at vi nu oplever samfundssmitte med Omikron-varianten. Det betyder, at sundhedsmyndighederne ikke længere kan relatere Omikron til en bestemt kendt smittekæde.

Samtidig fortæller hun, at coronasmitten spreder sig med stor hastighed og til alle dele af samfundet.

- Vi ser det højeste antal smittede i epidemien. I går fik mere end 8000 et opkald fra smitteopsporingen.

Statsministeren varsler nye tiltag

Mens sundhedsmyndighederne råber vagt i gevær over for den stigende smitte, varslede statsministeren Mette Frederiksen (S) tidligere på dagen, at nye tiltag kan være på vej.

Hvilke konkrete tiltag, der er tale om, er ikke helt klart. Men statsministeren siger, at regeringen formentlig vil melde nyt ud på et pressemøde onsdag.

- Det går uhyggeligt hurtigt, siger hun.

Statsministeren uddybede under Folketingets spørgetime tirsdag, at myndighederne nu er der, hvor de ikke bare følger udviklingen på daglig basis, men flere gange om dagen.

Ifølge TV 2's oplysninger overvejer regeringen blandt andet, om nattelivet skal lukke tidligere, og om der skal indføres et forsamlingsloft.

Tidligere tirsdag meddelte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm også, at man bør overveje at se på restriktioner i nattelivet.

Skal først forbi kommission og udvalg

For at man kan lukke nattelivet, skal Sundhedsministeriet bede Epidemikommissionen om at undersøge effekten at et sådant tiltag.

Derefter skal kommissionen komme med anbefalinger.

Efterfølgende er det Epidemiudvalget, der skal beslutte, om man vil følge Epidemikommissionens anbefalinger. Der skal være flertal i udvalget, før der kan vedtages nye restriktioner.

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører i Enhedslisten og medlem af Epidemiudvalget, fortæller til Ritzau, at sundhedsordførerne er indkaldt til et møde. Det finder sted i Sundhedsministeriet onsdag klokken 12.15.

Han siger, at han på det møde vil opfordre til, at der bliver taget nogle initiativer, der kan begrænse smittespredning.

Det kan for eksempel være en nedlukning af nattelivet.

- Det vil jo være efter en vurdering fra myndighederne. Altså hvor de vurderer, at det vil have størst effekt.

- Det kunne være sådan noget som nattelivet. Vi har set nogle begivenheder, der har været superspredere i forbindelse med natteliv, siger han.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm mener, at man bør overveje at lukke nattelivet set i lyset af de stigende smittetal.

Det siger han til Jyllands-Posten.

- Sådan noget som nattelivet og indendørs servering af alkohol til sent var noget af det sidste, der blev åbnet, og det er da bestemt noget af det, man bør overveje at begrænse af hensyn til smittespredningen, siger han.

Han understreger, at det er en politisk beslutning, om man skal lukke nattelivet.

Det er især den nye variant Omikron, der vækker bekymring hos direktøren i Sundhedsstyrelsen.

Han fortæller, at Omikron-varianten har potentiale til at være en superspreder til eksempelvis julefrokoster.

Mandag oplyste Statens Serum Institut, at der var konstateret 261 tilfælde af Omikron-varianten i Danmark. Det var en stigning på 78 siden søndag.

Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og SSI har indkaldt til pressebriefing tirsdag klokken 16.

På briefingen vil sundhedsmyndighederne give en status på smitten, smitteopsporing, testkapacitet, udbredelsen af Omikron-varianten og revaccinations-indsatsen.

Skal først forbi kommission og udvalg

For at man kan lukke nattelivet skal sundhedsministeriet bede Epidemikommissionen om at undersøge effekten at et sådant tiltag.

Derefter skal kommissionen komme med anbefalinger.

Derefter er det Epidemiudvalget, der skal beslutte, om man vil følge Epidemikommissionens anbefalinger.

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører i Enhedslisten og medlem af Epidemiudvalget, fortæller, at sundhedsordførerne er indkaldt til et møde. Det finder sted i Sundhedsministeriet onsdag klokken 12.15.

Han siger, at han på det møde vil opfordre til, at der bliver taget nogle initiativer, der kan begrænse smittespredning.

Det kan for eksempel være en nedlukning af nattelivet.

- Det vil jo være efter en vurdering fra myndighederne. Altså hvor de vurderer, at det vil have størst effekt.

- Det kunne være sådan noget som nattelivet. Vi har set nogle begivenheder, der har været superspredere i forbindelse med natteliv, siger han.

Når du er færdigvaccineret, får du et gyldigt coronapas, og dermed har du adgang til biografer, teatre og koncerter.

Men to stik med en coronavaccine bør ikke være adgangsbillet alene.

I fremtiden skal det også være et krav, at du kan fremvise en negativ coronatest, hvis du vil deltage i et større indendørs arrangement. Uanset om du er vaccineret eller ej.

Det mener Anders Beich, coronatalsmand for de praktiserende læger, og Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC.

For med stigende smittetal er der brug for flere tiltag.

- Det ser desværre ud til, at Omikron-varianten er endnu mere smitsom end Delta-varianten, og derfor har vi brug for at skærpe nogle af de værktøjer, vi har, siger Anders Beich.

Og i den forbindelse er coronatest et simpelt værktøj, lyder det.

- Vi kan komme langt ved at teste folk, inden de går ind og er sammen. Hvis vi skal undgå at lukke for meget ned, så er det et af de værktøjer, man kan bruge, siger han.

Hvor aggressiv er den?

Og det er netop Omikron-varianten, der bekymrer eksperterne. For selvom der er sat markant ind for at bremse smitten med den nye variant ved at teste nære kontakter og nære kontakters nære kontakter, så er smitten stadig i vækst.

- Vi risikerer, at den kører løs. Rapporter fra Sydafrika viser, at den giver mildere symptomer, men vi ved ikke, om det holder vand, siger Viggo Andreasen.

Da den britiske variant – den såkaldte Alfa-variant – dukkede op, viste de første rapporter, at den mindede om den oprindelige coronavariant. Først senere viste det sig, at Alfavarianten var 50 procent mere aggressiv.

- Derfor vil det være fornuftigt at indføre krav om test, så længe vi ikke ved nok om Omikron, siger Viggo Andreasen.

For selvom meget peger på, at den nyopdagede variant er mere smitsom end tidligere coronavarianter, så ved vi det ikke endnu. Og vi kender heller ikke dens symptomer fuldt ud.

Smitteudbrud i Oslo

Et udbrud med omikron i Oslo har også vist, hvor meget den nye variant smitter.

Over hundrede mennesker var samlet til julefrokost på Louise Restaurant & Bar i Oslo, hvor 120 indtil videre er smittet med coronavirus. De positive prøver er stadig i gang med at blive screenet, men indtil videre viser resultatet, at størstedelen er smittet med Omikron.

Dermed er det det første store arrangement udenfor Sydafrika, hvor de smittede er blevet inficeret med Omikron-varianten.

Om det høje antal smittede skyldes, at Omikron er mere smitsom, eller om det skyldes, at den er i stand til modstå vaccinerne, er endnu uvist, skriver Sundhedsministeriet.

Og netop derfor efterspørger eksperterne testkrav.

- Fordi det ser ud til, at Omikron-varianten er endnu mere smitsom end Delta-varianten, kan vi ikke vaccinere os ud af smitten. Men vi kan dæmpe den med værktøjer. Eksempelvis testkrav eller mundbind ved indendørsarrangementer, siger Anders Beich.

Hvad angår antallet af personer, der maksimalt må være sammen, før der skal gælde et testkrav, har hverken Anders Beich eller Viggo Andreasen et konkret bud på.

- Om det er til en julefrokost eller en koncert, det er der nogle, der skal regne på, siger Anders Beich.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Sundhedsministeriet.

Smitten stiger lige nu så kraftigt, at der er grund til at være bekymret.

Sådan indleder statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdagens spørgetime i Folketinget.

- Det går uhyggeligt hurtigt, siger hun og uddyber, at myndighederne nu er der, hvor de ikke bare følger udviklingen på daglig basis, men flere gange om dagen.

Mette Frederiksen fortæller samtidig, at myndighederne lige nu overvejer nye coronatiltag.

- Vi må ikke lade pandemien løbe løbsk.

Tirsdag er 6324 konstateret smittet med coronavirus. Det er det højeste antal smittede nogensinde i pandemien.

Arbejder på pressemøde onsdag

Hvilke konkrete tiltag, der er tale om, er ikke helt klart. Men hun siger, at regeringen formentlig vil melde nyt ud på et pressemøde onsdag.

- Vi arbejder lige nu efter et pressemøde i morgen, siger Mette Frederiksen.

Bliver det hjemmearbejde og forsamlingsforbud?

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå en ny nedlukning a la det, vi har været igennem før.

Ifølge TV 2s oplysninger overvejer regeringen blandt andet, om nattelivet skal lukke tidligere, og om der skal indføres et forsamlingsloft.

Mette Frederiksen nævner blandt andet, at myndighederne kigger på, om tredje stik kan blive en del af coronapasset.

Derudover undersøges det, om tredje stik kan gives enndu hurtigere end 5 måneder og 14 dage efter andet stik, som er udgangspunkter nu.

Mette Frederiksen fortæller desuden om et styrket vaccineindsats - både for børn og resten af den danske befolkning.

- Fra næste uge er det målet, at der kan vaccineres 0,5 millioner danskere om ugen, siger hun.

Mette Frederiksen uddyber, at det er helt afgørende, at alle danskere lader sig vaccinere, så vi kan komme igennem pandemien så godt som muligt.

Stor stigning i smitte

Det er særligt smitten med den nye Omikron-variant, der bekymrer, fortæller Mette Frederiksen.

- Den spreder sig hastigt, lyder det.

Det første smittetilfælde med Omikron blev bekræftet søndag 28. november, og siden har der været udbrud til flere koncerter og til en julefrokost i Viborg.

Også den smitte med Delta-varianten er kraftigt stigende. Den seneste uge er 33.000 konstateret smittet - over 5000 dagligt.

Desuden er antallet af indlæggelser mere end firdoblet de sidste to måneder.

- Det er tal, vi holder skarpt øje med, siger statsministeren.

Der er indkaldt til pressemøde med myndighederne klokken 16. Her vil de give en status på epidemien og Omikron-varianten.

Der er konstateret 6324 smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra SSI.

Det er det højeste antal smittede nogensinde i pandemien.

Antallet af indlagte falder med 3 til 465. Yderligere 9 er døde. Positivprocenten er 3,4.

Der er netop indkaldt til pressemøde med sundhedsmyndighederne klokken 16 om status på epidemien og den nye coronavariant.

Mette Frederiksen varsler restriktioner

Under tirsdagens spørgetime i Folketinget med Mette Frederiksen, varsler statsministeren nye restriktioner.

- Myndighederne overvejer lige nu nye coronatiltag. Det tror jeg, der er behov for. Vi må ikke lade pandemien løbe løbsk, siger hun.

Hvilke konkrete tiltag, der er tale om, er ikke helt klart.

Mette Frederiksen nævner blandt andet, at myndighederne kigger på, om tredje stik kan blive en del af coronapasset.

Derudover undersøges det, om tredje stik kan gives enndu hurtigere end 5 måneder og 14 dage efter andet stik, som er udgangspunkter nu.

Mette Frederiksen fortæller desuden om et styrket vaccineindsats - både for børn og resten af den danske befolkning.

Omikron-varianten bekymrer

Det er særligt smitten med den nye Omikron-variant, der bekymrer, fortæller Mette Frederiksen.

- Den spreder sig hastigt, lyder det.

Det første smittetilfælde med Omikron blev bekræftet søndag 28. november, og siden har der været udbrud til flere koncerter og til en julefrokost i Viborg.

Der var ikke andre muligheder end at bryde anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at gå i isolation.

Det siger borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V) om beslutningen om at bede ansatte i plejesektoren, der er nære kontakter i tredje led til Omikron-smittede, om at møde på arbejde.

- Der er ikke andre muligheder. Det er enten, at vi ikke kan løse opgaverne for de ældre, eller at vi siger, at dem i tredje led stadig kan arbejde, siger Ulrik Wilbek.

Han understreger, at ingen af de 34 ansatte er blevet tvunget til at arbejde, og at de plejeansatte har gode muligheder for at blive coronatestet.

Det er alene i tilfælde med den nye coronavariant Omikron, som man endnu ikke ved meget om, at det anbefales, at både nære kontakter i andet og tredje led går i isolation.

Det vil altså både sige nære kontakter til den smittede samt de nære kontakters nære kontakter.

De facto nedlukning

Ifølge borgmesteren har smitten bredt sig hurtigt, og han fortæller tirsdag formiddag, at der er 114 tilfælde af Omikron-smitte i kommunen.

Hvis man antager, at de hver har fem kontakter, og at de også hver især har fem kontakter, kommer man op på knap 3000, der anbefales at gå i selvisolation.

Kommunen har ifølge Wilbek undersøgt, om der var andre muligheder end at bede de 34 om at møde op trods anbefalingen. Herunder om man kunne få hjælp fra omkringliggende kommuner.

- Jeg tror, at alle ved, at der ikke er for mange ansatte nogen steder, så det er der ikke nogen som helst mulighed for.

- Så sker der også det, at smitten spreder sig, og lige om lidt er alle i hele landet i den her situation, siger Ulrik Wilbek.

Hvis ikke anbefalingen droppes, vil det snart betyde en de facto nedlukning af store dele af landet, vurderer han.

Vigtige kritiske funktioner

Også fagforbundet FOA har vurderet, at andre kommuner snart vil stå i lignende situationer.

Kommunernes Landsforening (KL) vurderer ligeledes, at Omikron-smitten snart vil udgøre et større problem. Ifølge KL har Viborg handlet korrekt.

- Det er de kritiske funktioner, der er vigtigst. Man skal kunne bemande sine plejehjem, siger administrerende direktør Kristian Wendelboe.

Mandag var der bekræftet 261 tilfælde af Omikron på landsplan. Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder vurderer løbende, hvor længe det giver mening at bevare anbefalingen om isolation og at smitteopspore ud i tredje led.

Hvor grænsen går, oplyser Sundhedsstyrelsen ikke.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er tirsdag testet positiv for covid-19.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Her oplyser ministeriet også, at Magnus Heunicke har kørt med både metro og S-tog i København samt deltaget i en julefrokost i Sundhedsministeriet 3. december.

Det kan ikke fastslås, hvor han er smittet, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

På nuværende tidspunkt er der konstateret ét yderligere smittetilfælde ved julefrokosten.

- Arrangementet blev afholdt i tråd med Sundhedsstyrelsens gældende råd og anbefalinger, og der var indkøbt antigenselvtest til alle deltagere, så den kunne tages inden julefrokosten, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Isolation i Belgien

Magnus Heunicke ankom mandag aften til Bruxelles for at deltage i et rådsmøde.

Tirsdag morgen inden mødet tog han en selvtest, som viste sig at være positiv, og som efterfølgende blev bekræftet med en særlig hurtig PCR-test.

- Ministeren har det godt efter omstændighederne, men har milde symptomer i form af ondt i halsen. Sundhedsministeren varetager fortsat sit arbejde i videst muligt omfang fra sit hotelværelse i Bruxelles, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Regeringen vil ikke bede andre aktører om at forsøge at genskabe automatisk slettede sms'er i minksagen, hvor millioner af mink er blevet aflivet.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) efter et samråd om sagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og nøglepersoner automatisk har slettet sms'er, som kunne være relevante.

- Når vi står der, hvor vi står nu, så tror jeg simpelthen ikke, at det giver merværdi at henvende sig flere steder og sige, så skal det også tjekkes her.

- Så vi vil ikke foretage os yderligere i forhold til det her. Efter vores opfattelse har vi gjort det, der skal til. Vi vil ikke gøre mere, siger justitsministeren.

Statsministeren og justitsministeren var tirsdag i samråd om sagen, som udspringer af, at millioner af mink skulle aflives uden lovgrundlag.

Tvivler på det kan lade sig gøre

Private aktører har givet udtryk for, at de måske vil kunne genskabe automatisk slettede sms'er fra statsministeren og nøglepersoner i Statsministeriet.

Men regeringen tvivler på, at det vil kunne lade sig gøre.

- Intet er umuligt for dem, der ikke selv skal gøre det. Jeg synes, at der er sket en helt urimelig mistænkeliggørelse af vores politi, siger Hækkerup uden at uddybe, hvem der er kommet med den.

Tidligere har it-sikkerhedsekspert i CSIS Peter Kruse vurderet, at der var "gode muligheder" for det. Tirsdag siger han, at der ikke er tilstrækkelig offentlig viden til at give et bud på det.

Hækkerup understreger, at hverken politiet eller Forsvarets Efterretningstjeneste har kunnet genskabe de slettede sms'er fra Mette Frederiksen og andre nøglepersoner i minksagen.

Politiet har brugt samme metode, som de bruger i "den alleralvorligste kriminalitet" ifølge justitsministeren.

- Skulle man så forestille sig, at der ved siden af det skulle findes nogle private firmaer, som ville kunne gøre det bedre. Det tvivler jeg på, siger justitsministeren.

Ukendt antal telefoner

Statsministeren kunne tirsdag ikke svare på, hvor mange telefoner hun har haft i perioden. Og hun kan ikke garantere, at ministeriet har identificeret alle telefoner, der kunne være relevante.

Det sagde hun også på et pressemøde 3. november.

Politiet har forsøgt at genskabe sms'erne, fordi de kan være relevante i forhold til at belyse, hvem der vidste, at der ikke var lovgrundlag i sagen om aflivning af mink af hensyn til folkesundheden.