Han kalder det selv en flugt ud i troldeskoven.

Det sted, hvor rusen fra alkoholen eller stofferne tog over. Hvor det blev selvdestruktivt og farligt. En tåget tilstand eller en måde at forsvinde.

De mange ture i troldeskoven blev kamufleret bag farverige jakkesæt, jokes og sceneshows. Nøgen eller i kvindetøj. Det var "hammer hammer fedt".

Jacob Haugaard har en alsidig profil. Han er musiker, komiker, kunstner og lidt ved et tilfælde tidligere folketingsmedlem – og så har han senest været med i 'Vild med dans'.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den 69-årige entertainer ofte er flygtet ind i en verden af alkohol og stoffer. Men det har været en hemmelighed indtil nu, at flugten skyldes, han blev misbrugt af en slægtning som barn.

Det åbner Jacob Haugaard nu op om for første gang i portrætprogrammet 'Tosse-Jacob' på TV 2 Charlie.

Her fortæller han om det, der skete, når han på egen hånd tog på den årlige tre måneders sommerferie til Færøerne.

Der hvor troldeskovens første træer blev sået og begyndte at vokse.

Sommer på Færøerne

Jacob Haugaard er født på Færøerne i 1952. Hans mor var derfra, og hans far var en dansk tømrer. Allerede mens han var lille, flyttede de til Risskov i udkanten af Aarhus med hans storebror og lillesøster. Her hjalp de nære familiemedlemmer hinanden, når der var brug for det.

Jacob Haugaard beskriver sig selv som en tragisk dreng. Han var bange for at falde i søvn og ikke vågne igen. Familien var ifølge hans ord dysfunktionel, og det betød, han tidligt vidste, hvad der skulle til for at skabe den gode stemning.

Tilknytningen til Færøerne forblev. For hver sommer blev søskendeflokken sendt derop i tre måneder. Her boede de hos mormoren og kom tæt på familien og naturen.

Men det var også i det idylliske grønne bjerglandskab, der skete noget – det værst tænkelige – som gentog sig år efter år.

Der var en slægtning, der kom alt for tæt på Jacob Haugaard.

Og det var ikke kun i sommerferien. Han besøgte også den lille familie i Aarhus og puttede ofte børnene. Faktisk husker Jacob Haugaard det som om, han altid har gjort det.

Og det fik stor betydning for den retning, hans liv tog. For Jacob Haugaard husker et tidligt behov for at forsvinde. Og det gjorde det nødvendigt for ham at konfrontere krænkeren senere i livet.

Allerede da han som 12-årige fik fjernet mandler, blev han bedøvet med æter. Jacob Haugaard genkendte navnet fra en flaske hjemme i haveskabet. Så snart han fik mulighed for det, var han i haveskabet på jagt efter rusen.

- Jeg var helt vild med at forsvinde ud i galakserne eller ud i tågerne – jeg ville gerne væk, fortæller han.

Hans søster oplevede også tidligt Jacob Haugaards fascination af rusen, da han kun var 13-14 år. Allerede lige efter hans konfirmation, da han sammen med sin søster havde fået en charterferie til Mallorca af forældrene, mærkede hun, hvordan han var, når han gav slip.

Han var fuld hver dag og sov med en to liters vindunk ved sin side, som han tømte. Han gav omgange på baren, og alle de penge, der skulle bruges til mad og fornøjelser, havde han brugt på alkohol.

Og det var ikke kun, når han var påvirket, at der var gang i ham.

Jacob Haugaard havde svært ved at koncentrere sig i skolen, og han dumpede de fleste fag. Alligevel fik han lov til at starte på HF. Men også her brugte han mere tid på druk og stoffer end i klasseværelset. Han festede i Aarhus og spillede musik.

- Vi var på LSD en hel weekend, hvor vi sov i Guds hånd. Det var en leg med døden. Det var det lille selvmord, vi lavede hver aften i årevis, fortæller han.

- Jeg var rablende skør. Jeg gik i byen i Aarhus og vågnede i Grækenland. Det var mig, der var king of the road, fortæller han.

Jacob Haugaards festlige facon og skæve sangtekster tiltræk opmærksomhed – også fra de helt rette.

Han lærte et par akkorder og begyndte at skrive sangtekster. En producer fik øje på Jacob Haugaards potentiale og tilbød ham en pladekontrakt med ét krav: Han skulle stille alkoholen på hylden.

Jacob Haugaard skrev sangtekster om sin bistandshjælp, om ufaglærte småjobs og at bo i en husvogn, han selv havde bygget, og han havde succes med forskellige bands.

Og nede blandt publikum – til en af koncerterne – stod én, der skulle få stor betydning for hans liv.

Hun var lige den slags kvinde, han altid havde været interesseret i. Bramfri og selvstændig. Ikke typen, der skulle hjælpes over gaden.

- Det er sjældent, man møder én, hvor man tænker: "Dét er hende".

Ilse Wilmot, som hun hed, boede i en forstad til Aarhus med sine to børn, hvoraf én havde muskelsvind. Hun kendte intet til Jacob Haugaards rygte i Aarhus som "Tosse-Jacob".

Deres energiniveauer matchede, og forelskelsen var stor. De blev kærester, og hans tilværelse blev mere stabil.

Jacob Haugaard var stadig kvartalsdranker. Nogle gange forsvandt han to-tre uger.

Men familielivet voksede på ham. Han gik på arbejde for at tjene penge til dem og kunne pludselig se et formål. De giftede sig i 1982.

- Da jeg havde kendt hende et stykke tid, gik jeg ikke imod opløsning, jeg gik imod noget, der lignede noget, fortæller han.

Jacob Haugaard lagde alkoholen på hylden. Men det blev kun for en tid.

Midt i den konforme hverdag opstod en ny mulighed.

Østjyllands radio satte i 1984 Jacob Haugaard op med Finn Nørbygaard – en ung, ukendt skolelærer. En rolig mand. Det nye makkerpar skulle lave sketches til lytterne. Og lytterne elskede deres jokes. Når Jacob Haugaard holdt i kø i lyskrydsene i Aarhus, kunne han høre fra de nedrullede vinduer omkring, at alle bilisterne lyttede til dem i radioen og grinte i kor.

Succesen sendte makkerparret i fjernsynet, og det betød, hans drøm om at blive berømt lykkedes.

I samme periode blev Ilse Wilmot gravid og ventede parrets søn Karl Frederik. Men Jacob Haugaard begyndte at søge ud i troldeskoven igen. Efter fem år som ædru drak Jacob Haugaard sig fuld for første gang til en fest. Og flere gange fulgte efter.

Samtidig var der konstant bud efter makkerparret Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. De blev hyret til at lave en spillefilm.

Det krævede et manus og dermed hårdt arbejde for de uerfarne komikere. Men det hårde arbejde gav pote, og deres første film 'Jydekompagniet' blev en kæmpe succes. Det betød, at reklamebranchen fik øjnene op for de to, der begyndte at lave squash-reklamer – som blev stort. Derefter gik der ikke lang tid før, at film nummer to blev sat i værk.

Der var ikke det, de to ikke kunne.

De arbejdede i døgndrift uden pauser. Og pludselig blev det nok for Jacob Haugaard. Han afsluttede samarbejdet med Finn Nørbygaard og sagde stop.

For traumet fra hans barndom trængte sig på. Og nu skulle han tage fat i det.

Hemmeligheden

Alle de somre Jacob Haugaard havde tilbragt på Færøerne som barn gemte på en hemmelighed.

Han tror selv, det er foregået siden, han var helt spæd, men han kan ikke huske det.

En slægtning – som familien ofte var i kontakt med både i Danmark og på Færøerne – forgreb sig på Jacob Haugaard.

- Vi var deroppe i tre måneder uden mine forældre, så der havde han frit spil med mig. Så var jeg hans kæreste, kan man sige. Han voldtager mig ikke, men det er en form for petting hele tiden, fortæller han.

Han forsøgte at fortælle sin mor det, men det afviste hun.

Du tog det første kys fra mig

Jacob Haugaard

Samtidig sad det dybt i Jacob Haugaard, hvad hans far havde lært ham. Nemlig at det var en "uskik at delagtiggøre andre i sine dårligdomme", som han udtrykker det.

Jacob Haugaards krænker fortsatte i mange år. Og da Jacob Haugaard fyldte 12 år, stoppede han.

- Jeg er bøsse, til jeg er 12 år. Så synes den her færøske mand, at jeg er for gammel.

Jacob Haugaard husker det som om, det var en slags rus kombineret med frygt. Han var så ung og vidste derfor ikke, hvad der foregik, eller hvad der var rigtigt og forkert.

- Jeg kunne godt lide ham. Jeg følte, jeg blev svigtet, fortæller han.

Det betød også, at Jacob Haugaard ikke følte, han var noget værd. Det fik ham til at bevæge sig ind i det, han kalder troldeskoven, hvor han blev vild.

Han blev skeptisk overfor verden og ubevidst mistænksom, overfor dem han mødte.

Og selvom Jacob Haugaard forsøgte at flygte, blev traumet ved med at indhente ham. Derfor blev han nødt til at gøre op med det.

24 timer på Færøerne

Hans kone Ilse Wilmot opfordrede ham i 1989 til at konfrontere den mand, der begik overgreb på ham i hans barndom. Jacob Haugaard tog opfordringen til sig og rejste til Færøerne med det ene formål at få konfronteret krænkeren og få lettet sit hjerte.

- Jeg har tit tænkt på at slå ham ihjel. Det var et under, jeg ikke gjorde sådan noget, fortæller han.

Jacob Haugaard opsøgte krænkeren i hans hus, hvor han konfronterede ham:

- Du tog det første kys fra mig, du tog alt det, der skulle være spændende for en dreng, sagde Jacob til ham.

Til hans store overraskelse forsvarede krænkeren sig med, at det heller ikke havde været nemt for ham, husker Jacob Haugaard.

Piller du ved den dominobrik, er der 50 andre der vælter

Jacob Haugaard

Det var slet ikke den reaktion, han havde forventet. Han stod tilbage med en følelse af, at nu havde han sagt det, han skulle sige. Der var ikke mere at hente. Derfor gik han igen.

Jacob Haugaard var kun 24 timer på Færøerne, og mens han fik snaps med sine grandfætre, fortalte han, hvorfor han egentlig var kommet. De reagerede helt anderledes, end han havde forventet. De begyndte at grine helt vildt.

- Det er det moment, der redder mig, for du skal være en overlever. Du skal ikke være et offer. Der er ingen mennesker, der gider et offer.

Men konfrontationen og den vigtige reaktion gav ikke den ro i sjælen, Jacob Haugaard var kommet for. Den fik derimod det hele til at falde fra hinanden.

- Så vælter alle brikkerne. Piller du ved den dominobrik, er der 50 andre der vælter, og piller du ved den incestbrik, er der 50 andre, der følger og så videre, fortæller han.

Det allerede eksisterende alkoholmisbrug blev kun værre. Han var fast tilbage på ølvognen igen, og denne gang kunne han ikke styre uden om afgørende konsekvenser. For denne gang kunne det koste ham ægteskabet til Ilse Wilmot.

Jacob Haugaards alkoholforbrug voksede i takt med, at han mistede kontrollen.

Han blev mere og mere pinlig for dem, der var tættest på ham. En aften hvor han skulle optræde, var han helt fra den – beruset og usammenhængende. En mand kom hen til ham og sagde: ”Gå hjem. Du er pinlig Jacob”. Det fik Jacob Haugaard til at løbe grædende ud ad døren.

På hjemmefronten var Ilse Wilmots grænse også ved at nå. Deres yngste søn begyndte at stamme, når Jacob Haugaard var fuld. Jacob Haugaard blev vildere, og han ville faktisk også selv gerne af med familien på nogle tidspunkter. Han væltede rundt til fester, og han var Ilse Wilmot utro.

- Hun var dybt ulykkelig, fortæller Jacob Haugaard.

Og en dag fik hun nok.

Hun tog nemlig Jacob Haugaard i at ville lære deres fem-årige søn og en legekammerat at drikke øl.

I ren desperation sagde hun til Jacob Haugaard, at hun havde fundet en anden. Det var ikke sandt, men nødvendigt.

Hans verden væltede omkring ham.

- Det var ligesom, hun sparkede mig i hovedet. Jeg røg lige i hullet. Så var der ikke noget ved livet mere, siger han.

Ilse Wilmot var færdig med ham, og hendes sidste råd til ham var at kontakte anonyme alkoholikere.

Han bad hende om en sidste tjeneste – at køre ham til behandlingscentret på Falster hos Anonyme Alkoholikere.

Der blev han de næste seks uger, til han var udmattet og ædru.

Det betød også, at Ilse Wilmot var klar til at give ham en chance mere.

- De første par år som ædru, vil jeg ikke ønske for min værste fjende. Jeg var i syv sind med, hvad det hele drejede sig om.

Noget af det Jacob Haugaard virkelig savnede ved at være beruset, da han blev ædru, var følelsen af at være skør.

Jeg har ikke optaget en plads på den lukkede afdeling. Det kunne ligeså godt have endt sådan

Jacob Haugaard

Men det er blevet nemmere med tiden. Han har altid alkohol i hjemmet, så han kan servere det for gæster – for bare fordi han ikke kan drikke, betyder det ikke, at andre ikke skal.

Det er en måde at holde sig ædru på, føler han. Den ærlighed, han er stået frem med i forhold til sit alkoholmisbrug, har hjulpet andre i samme situation – og nogle gange har det været ham, der har ringet til folk, der var på et sidespor, for at få dem til at indse det.

I dag er det 29 år siden, han ramte bunden. Og Jacob Haugaard har ikke rørt alkohol siden.

Jacob Haugaard står op om morgenen, barberer sig og lægger sin dyne pænt hver eneste dag. Det er selvdisciplinen, han holder fast i. Det er vigtigt med rutinerne og kontrasterne til misbrugstilværelsen. Han slipper ikke sig selv af syne, som han siger. Særligt AA-møderne med andre ligesindede gør det nemmere at undvære alkoholen.

Han ved nu, misbruget er roden til alt ondt. Han kan først tage sig af familien, ægteskabet til Ilse, arbejdet og relationerne, når han ikke drikker.

Ilse Wilmot sidder ved roret som hans manager og styrer hans kalender, kontrakter og hvilke jobs, han skal lave – for der er fortsat gang i karrieren.

- Jeg er stadig lidt dagspatient hos Ilse. Jeg kan godt lide at betragte min familie som institution, hvor jeg er, og så får de en masse goder ud af mig, fortæller han.

Konfrontationen på Færøerne har gjort, at han ikke længere behøver at drukne dæmonerne.

- Jeg har ikke optaget en plads på den lukkede afdeling. Det kunne ligeså godt have endt sådan, fortæller han.

Jacob Haugaard har fundet en vej ud af troldeskovens mørke.

Krænkeren, der er omtalt i artiklen, er afgået ved døden.

Se dokumentaren 'Tosse-Jacob' tirsdag 20.45 på TV 2 Charlie eller TV 2 PLAY

Musikken brager ud af højtalerne til Purple Weekend Estrella Galicia. Den årlige 60’er-musikfestival i den nordspanske by León er i fuld gang efter to år, hvor pandemien førte til aflysninger. Alle har mundbind på, men der er hverken krav om test eller coronapas.

Mens man ingen steder kommer ind uden den slags i hverken Frankrig, Italien eller Portugal, er situationen helt anderledes i Spanien.

- Vi har styr på situationen og følger myndighedernes anvisning til punkt og prikke. Det samme gør de flere tusinde gæster, der hen over de næste dage nyder vores festival. Vi opfører os ansvarligt, men er ikke bekymrede, siger Jesús Maria López de Uribe, kommunikationschef for festivalen.

Situationen er bedre end sidste år

Selvom antallet af smittede igen stiger i Spanien, efter at landet i en lang periode har haft Europas lavest antal smittede proportionelt per indbygger, så er eksperterne fortrøstningsfulde.

- Situationen i år kan ikke sammenlignes med sidste år. Det er rigtigt, at smittetallet er bekymrende, men det giver sig ikke umiddelbart udslag i et øget pres på hospitalerne eller dødsfald, fordi mange allerede er immune, siger virolog Isabel Sola til det spanske medie RTVE.

Den seneste uge er tallet for smittede i Spanien per 100.000 indbyggere oppe på 248. I eksempelvis København er det samme tal 696. Og det kan foreløbig ses på restriktionerne rundt om i Spanien, der er langt mere lempelige end i andre sydeuropæiske lande.

I eksempelvis Portugal, hvor regeringen forleden indførte undtagelsestilstand, kræves der nu coronapas for at gå i motionscenter og på restaurant. Og vil man besøge en pårørende på hospital eller plejehjem, skal man ud over coronapasset fremvise en negativ test.

Og Portugal er vel at mærke blandt de lande i verden, hvor flest indbyggere er færdigvaccineret.

I Spanien er syv af de i alt 17 regioner begyndt at indføre coronapas i nattelivet, men det er et mindretal, og foreløbig er mange eksperter rolige ved situationen i Spanien. Eksempelvis Alfredo Corell, der er forsker ved Universitetet i Valladolid.

- Situationen er langt bedre end tidligere, og vi har flere værktøjer at bruge, vurderer Alfredo Corell. Men han understreger også, at det er vigtigt at holde sig klart, at ved store event og sociale sammenkomster, bør man ikke betragte vaccinerede som uovervindelige.

- Selvom smitten er reduceret væsentligt mellem vaccinerede mennesker, kan vaccinerede både blive smittet og smitte, advarer han.

Fester igennem

Men den fare bekymrer ikke gæsterne på restaurant Ezequiel. De sidder med fin afstand – mindst halvanden meter, som myndighederne kræver. Restauranten er fyldt med glade og larmende gæster, der nyder klassiske spanske delikatesser som skinke, ost og blæksprutte.

Blandt gæsterne er danske Rasmus Schrøder og Søren Koch, medlemmer af bandet, der spiller på den spanske musikfestival Purple Weekend Estrella Galicia.

- Spanierne virker meget påpasselige med deres brug af mundbind, og vi er ret trygge ved at spille her. De har jo haft langt færre smittede end andre lande, siger Rasmus Schrøder, guitarist i bandet. Og hans kollega nikker bekræftende.

- Vi har fået aflyst rigtig mange koncerter de seneste to år, så vi er bare vildt glade for at kunne spille til en festival her i Spanien. Og selvom der er mange mennesker samlet, er vi ikke bekymrede. Vi glæder os bare over, at det er muligt at samle så mange mennesker, lyder det fra Søren Koch.

Han tilføjer, at publikum har mundbind på under koncerterne.

Spanien ene i Europa

Men selvom de danske musikere føler sig trygge ved den spanske musikfestival, er Spanien lige nu som en ø i Europa, hvor en festival som Purple Weekend Estrella Galicia kan afholdes uden krav om test og coronapas.

Kører man over grænsen til Frankrig, er der krav om coronapas. Og i Portugal kan man lægge en negativ test oven i, hvis man vil deltage i en festival.

Og så er der hele spørgsmålet om vaccination. På Den Iberiske Halvø har både portugiserne og spanierne indtil nu helt frivilligt kunnet beslutte, om de ønsker at lade sig vaccinere, mens mange andre sydeuropæiske lande har gjort det mere eller mindre tvungent.

Græske sundhedsmedarbejdere – både læger og sygeplejersker – skal være vaccineret, hvis de vil beholde deres arbejde. Det samme gælder i Italien og Frankrig.

Men foreløbig fester de videre i Spanien. Ikke mindst ved musikfestivalen i León, hvor det danske band The Beatophonics netop er gået på til stor begejstring for det mundbindsbærende publikum.

Klassetrinene 0.-5. klasse på Søhøjskolen i Ølstykke i Egedal Kommune skal modtage fjernundervisning efter et større smitteudbrud på skolen.

I alt er 75 elever og otte ansatte fordelt på 19 klasser konstaterede smittet i perioden fra den 29. november til den 5. december.

Det oplyser Egedal Kommune på sin hjemmeside.

Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet at give påbud til kommunen om at lukke årgangene ned på Søhøjskolen.

Smitteudbruddet er især accelereret fra fredag til søndag, hvor 44 på skolen er blevet smittet - heraf 33 elever fra 0.-3. klasse inklusiv fire undervisere.

Udbruddet vurderes at være ukontrollabelt

Egedal Kommune skriver, at Styrelsen for Patientsikkerhed derfor vurderer, at der ikke er sikkerhed for at smittekæderne er brudt og "udbruddet vurderes på den baggrund at være ukontrollabelt".

- Det er vigtigt, at alle nu er ekstra opmærksomme på de sædvanlige hygiejneregler, lader sig teste, og meget gerne også vaccinere, hvis det ikke allerede er sket, udtaler Søren Trier Høisgaard, der er velfærdsdirektør i Egedal Kommune.

Forældre på Søhøjskolen vil modtage besked om den delvise nedlukning via tjenesten Aula. Her vil de også blive orienteret om mulighederne for nødpasning.

I første omgang gælder lukningen for 0.-3. klasse fra den 7. til den 13. december, hvor eleverne skal modtage fjernundervisning.

4.-5. klassetrin, der allerede har været lukket ned i nogle dage, skal fortsætte med at modtage fjernundervisning frem til den 9. december.

- I denne periode må eleverne, deres forældre og pårørende ikke færdes på skolens indendørs eller udendørs arealer, skriver Egedal Kommune

Elever, familier og personale opfordres til test

Nedlukningen gælder også fritidsklubben og SFO'en, der er tilknyttet skolen.

Forældre eller pårørende kan dog stadig deltage i aftenskole og lignende på skolen. Skolens medarbejdere, herunder lærere og pædagogisk personale er ikke omfattet af lukningen.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at alle skolens elever, familier og personale lader sig teste mindst én gang mellem den 7. og den 13. december.

Ifølge Egedal Kommunes hjemmeside huser Søhøjskolen 588 elever fordelt på 0.-9. klasse.

Personer smittet med Omikron-varianten udgør kun en brøkdel af de coronasmittede i Danmark. Alligevel er det et af de tal, vi skal holde godt øje med.

Vi ved ganske enkelt ikke nok om, hvad den kan komme til at betyde for epidemien.

Så skal vi vurdere, om vi skal kigge ned i værktøjskassen igen

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen

Det siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, til TV 2.

- Når jeg kigger på epidemien, kigger jeg på de stigende indlæggelsestal, og så har vi fået den her nye spiller, Omikron-varianten, som tilsyneladende kommer ret hurtigt ind, siger Søren Brostrøm.

De første to bekræftede smittetilfælde med Omikron blev fundet i Danmark 28. november, og i dag – godt og vel en uge senere – nærmer Danmark sig 300 bekræftede tilfælde.

Alene mandag blev der registreret 78 nye smittetilfælde med varianten, hvilket bragte det totale danske antal Omikron-smittede op på 261.

Måske et kig i værktøjskassen

Man blev opmærksom på varianten i Sydafrika den 24. november, men det allerførste tilfælde blev registreret i en prøve taget 8. november. Herefter tog varianten lynhurtigt over som den dominerende variant i landet.

Samtidigt eksploderede de sydafrikanske smittetal fra blot et par hundrede om dagen i midten af november til langt over 10.000 dagligt de seneste dage.

Imidlertid ved vi endnu meget lidt om den nye variants dødelighed og dens evne til at omgå vacciner.

Der er nu smittekæder blandt folk, der ikke har været ude at rejse

Henrik Ullum, direktør hos Statens Serum Institut

Og det er kombinationen af den tilsyneladende høje smitsomhed og uvidenheden om variantens natur, der bekymrer Søren Brostrøm.

- Vi ved stadig ikke tilstrækkeligt om den her nye variant, men vi kan se, at den udvikler sig hurtigt, og så skal vi selvfølgelig vurdere, om vi skal kigge ned i værktøjskassen igen og gøre yderligere, siger han.

Han uddyber imidlertid ikke, hvilke værktøjer eller restriktioner han kunne finde på at anbefale regeringen og Folketinget at tage i brug.

Spreder sig i Danmark

Mange lande i verden – inklusive Danmark – var hurtige til at indføre restriktioner for indrejsende fra Sydafrika i et forsøg på at forhindre eller som minimum forsinke Omikrons indtog.

For en uge siden kunne de danske Omikron-tilfælde kobles til rejseaktivitet fra Sydafrika eller dets nabolande.

Sådan er det ikke længere, sagde Henrik Ullum, der er direktør i Statens Serum Institut (SSI), søndag i en pressemeddelelse:

- Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende.

Gymnasiejulefrokost i Viborg

En af de smittekæder tog sit udspring til en gymnasiejulefrokost i Viborg.

150 personer deltog ved festen sidste lørdag, og efterfølgende blev 53 af deltagerne testet positive for Omikron-varianten.

Blandt andet den smittekæde har gjort Viborg til Danmarks Omikron-hovedstad, hvor ikke mindre end 35 procent af alle danske smittede med varianten befinder sig.

Der er blevet registreret coronasmitte hos ni personer, der har været til Jung-koncert torsdag.

Det bekræfter Styrelsen for Patientsikkerhed mandag aften.

Koncerten blev afholdt i Royal Arena, og derfor er alle gæster blevet opfordret til at blive testet.

Der var omkring 11.000 gæster til stede til koncerten, og alle gæsterne er blevet opfordret til at blive testet.

Der er dog på nuværende tidspunkt ikke kendskab til Omikron-varianten blandt de smittede, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Koncertgæster har fået mail fra billetudbyderen

Koncertgæsterne har fået en mail fra bookingbureauet United Stage og billetudbyderen TicketMaster.

- Vi har været i kontakt med smitteopsporingen, som opfordrer alle, også færdigvaccinerede eller tidligere smittede, til at blive testet hurtigst muligt, står der i mailen ifølge Ekstra Bladet.

Gæsterne er blevet bedt om at blive testet på dag 4 og 6 dag efter koncerten.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at gæster får en antigentest, der også er kendt som lyntest.

Søndag var der fundet ti tilfælde af smitte med coronavarianten Omikron efter en koncert med DJ Martin Jensen lørdag 27. november, oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed over for TV2 Nord.

Koncerten blev afholdt i Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC), og AKKC opfordrede kort tid efter alle, der deltog i koncerten til at lade sig teste. Der var omkring 1500 deltagere til Martin Jensens koncert.

Mandag eftermiddag var der konstateret i alt 261 smittetilfælde med Omikron-varianten i Danmark, oplyste Statens Serum Institut (SSI).

Omikron-varianten frygtes at være mere smitsom end den dominerende Delta-variant. Den kan muligvis også være mindre følsom over for antistoffer fra vacciner. Der er dog endnu ikke officielle data til at be- eller afkræfte disse formodninger.

I Viborg Kommune opfordrer de nu medarbejdere i ældreplejen til at møde op på arbejde, selvom de er nærkontakt til én, som er nærkontakt til en Omikron-smittet.

Det er ellers stik imod sundhedsmyndighedernes anbefaling om, at også den gruppe skal gå i isolation for at inddæmme smitten med den nye coronavariant.

Jeg ville ønske, at vi kunne overholde alle anbefalingerne

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør i Viborg

Og det vækker ikke glæde hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer kraftigt til, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at man som nær kontakt til en nær kontakt til en smittet med Omikron-varianten lader sig isolere og teste, oplyser styrelsen i en skriftlig kommentar til TV 2 på bagkant af kommunens udmelding.

Styrelsen understreger dog, at det ikke er en ordre eller et krav.

- Der er tale om en anbefaling, lyder det.

Stiller kommune i dilemma

Kommunens nye opfordring gælder ikke borgere generelt, men henvender sig særligt til medarbejdere i hjemmeplejen og på socialområdet.

Ifølge Viborg Kommune har de været nødsaget til at gøre det, fordi der simpelthen ikke er hænder nok, hvis retningslinjerne om isolation i tredje led skal overholdes.

Det er et valg mellem pest eller kolera

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Set i et smitteperspektiv er det ikke en optimal løsning, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi.

Men den omfattende isolation stiller også kommunen i et dilemma, fordi personalet ikke kan undværes.

- Det er et valg mellem pest eller kolera. For de risikerer jo at tage smitten med til de ældre, som er en sårbar gruppe, siger professoren.

Han understreger dog, at en stor del af de ældre allerede har fået tredje stik med coronavaccinen og derfor er godt rustet, hvis uheldet skulle være ude.

Et ekstra sikkerhedsnet

Det giver dog stadig mening at holde fast i Sundhedsstyrelsens Omikron-anbefalinger med isolation af nære kontakter til nære kontakter, mener Allan Randrup Thomsen.

Også selvom det stiller arbejdspladser og kommuner i en svær situation.

- Vi er ved at spænde et ekstra sikkerhedsnet ud, så vi kan forsinke varianten i at sprede sig så længe som muligt, siger han.

På et tidspunkt - desværre nok i en ikke så fjern fremtid - må vi sige stop

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

På den måde køber myndighederne sig tid til at indsamle mere solid data om varianten, før den får frit løb i samfundet.

Det gælder blandt andet viden om sygdomsforløb ved Omikron-smitte, immunitet, og hvordan vaccinerne virker mod den.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er det dog ikke realistisk at følge de strikse retningslinjer "i al evighed".

- Lige nu det en god idé. Men på et tidspunkt - desværre nok i en ikke så fjern fremtid - må vi sige stop, siger han.

"Valget er ikke svært"

I Viborg kommune er der ikke tvivl om, at det er den rigtige beslutningen om at fravige Sundhedsstyrelsens anbefalinger i eksempelvis hjemmeplejen. Det fortæller kommunaldirektør Lasse Jacobsen.

- Alternativet er, at vi ikke kan løse de her kritiske funktioner i kommunen. Så er valget altså ikke svært, siger han.

Alene i hans kommune er antallet af personer smittet med Omikron-varianten steget fra 53 søndag til 92 bekræftede tilfælde mandag eftermiddag.

I alt er der fundet 261 tilfælde i Danmark.

Fortsætter smitten i samme spor, kan kommunen blive nødt til at udvide opfordringen til også at gælde daginstitutioner, lyder det fra Lasse Jacobsen.

Hvis det bliver tilfældet, opfordres også de ansatte i kommunens institutioner til at møde på arbejde, selvom de er nær kontakt til en nær kontakt til en smittet med den nye variant.

Men risikerer man ikke at undergrave det store arbejde, der lige nu foregår for at inddæmme smitten med Omikron?

- Jeg ville ønske, at vi kunne overholde alle anbefalingerne. Men så ender det med, at vi må efterlade nogle borgere alene. Det kan vi ikke, siger han.

Kommunaldirektøren understreger dog, at det er op til den enkelte medarbejder at vurdere, om personen er tryg ved at møde op på job i en sådan situation.

Sundhedsstyrelsen holder fast i de gældende retningslinjer om, at nære kontakter til nære kontakter skal gå i isolation, hvis der er tale om en Omikron-smittet.

Især jyderne har allerede fået den første sne.

Men i denne uge kan resten af landet også se frem til hvid nedbør.

Så du kan godt finde huen, handskerne og kælken frem, mens julen roligt nærmer sig.

Velkommen til dagens overblik.

Ny finanslov

Vi starter med at vende øjnene mod Christiansborg, for her var det næsten juleaften for politikerne.

Der er landet en ny finanslov, og den byder på penge til både grøn omstilling, sygehusvæsenet og til landets fødegange.

Samtidig må danskerne vinke farvel til håndværkerfradraget - dog med enkelte undtagelser.

Du kan læse om hovedpunkterne i den nye aftale her.

Coronatravlhed i regionerne

Mens politikerne stod i kø for at vise deres arbejde frem, ser det noget anderledes ud i landets vaccinations- og testcentre.

Her mangler der hænder til at stikke folk i overarmen, og det har fået Region Midtjylland til at tage nye metoder i brug. Fra i dag skal medarbejdere fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen være med til at pode og vaccinere midtjyderne.

I andre regioner står de med udfordringer, som Forsvaret ikke kan løse. For særligt Region Sjælland og Region Syddanmark er lige nu ramt af et stigende antal indlæggelser med coronavirus. Og det fører til et stort antal aflyste og udskudte operationer og aftaler.

Restriktioner for ikkevaccinerede

Samtidig med at vi i Danmark kæmper for at finde personer nok til at give vaccinerne, mangler de i Italien overarme at stikke i. Derfor strammer landet nu grebet om dem, som endnu ikke har smøget ærmet op.

Fra i dag må italienerne vinke farvel til blandt andet indendørsservering, en tur i biografen eller teatret, koncerter og diskoteker, hvis de ikke enten er vaccineret eller kan påvise en overstået infektion med coronavirus.

Længere nordpå - i Grønland - har man indført en lignende model. Her kræver det enten en vaccination eller en negativ coronatest for at få adgang til offentlige steder som restauranter, biografer, biblioteker og frisører.

Myter om voldtægt

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at voldtægtsmyter er udbredte blandt især unge mænd.

Blandt andet mener hver femte unge mand i alderen 16 til 20 år ikke, at der er tale om en voldtægt, hvis ikke kvinder direkte har sagt nej til sex.

Undersøgelsen viser også, at hver anden mand i aldersgruppen mener, at "voldtægtsbeskyldninger ofte bruges som hævn mod mænd".

Resultaterne bliver kaldt både “vanvittige” og “problematiske”. Du kan dykke ned i undersøgelsen her.

Hvad ved vi om skyderierne i København?

Vi slutter ved en historie, som ikke tager sin begyndelse i dag - og som vi formentlig heller ikke har hørt det sidste til endnu.

For mens du formentlig har holdt weekend, har politiet i København og omegn haft rygende travlt.

Torsdag aften blev en mand i midten af 20'erne skudt og dræbt på Nørrebro, mens én person blev dræbt og to såret under et skyderi i Rødovre fredag. Lørdag var den gal igen - denne gang på Åboulevard i København. Her blev en mand skudt i hovedet.

To personer er indtil videre anholdt i forbindelse med de tre skyderier, men politiet er stadig på jagt efter flere gerningsmænd.

TV 2 har samlet et overblik over de ting, vi indtil nu ved om skyderierne - og de spørgsmål, vi stadig mangler svar på. Det kan du læse her.

De fem danske regioner har med en delaftale til finansloven for 2022 fået tildelt en milliard kroner til det pressede sundhedsvæsen.

Nu handler det om, hvordan den milliard skal fordeles blandt regionerne, og hvilke faggrupper der skal have pengene.

Der er mange andre faggrupper end sygeplejersker og læger

Jakob Kjellberg

De forhandlinger foregår mellem regionerne og de relevante fagorganisationer.

Men Danmarks to førende sundhedsøkonomer advarer: Lad nu være med at fordele pengene ligeligt mellem faggrupperne.

- Det vigtigste i forhold til de udfordringer, der er på sygehusene, er, at man ikke giver en lige stor andel til alle. Så er en milliard kroner ikke meget, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), til TV 2.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig:

- Jeg håber ikke, at de (regioner og organisationer, red.) forhandler med præmissen om, at milliarden skal deles ligeligt ud til alle grupper. Hvis det er tilfældet, kan man lige så godt lade være, siger han til TV 2.

Der er mindst 30 andre faggrupper end sygeplejersker og læger

Begge sundhedsøkonomer peger på flere grupper, som efter deres mening skal tilgodeses.

Det gælder nemlig om at få bemanding på de afdelinger i sundhedsvæsnet, hvor der er mest mangel.

- Der er en lang række sengeafsnit, som har måttet lukke på grund af mangel på sygeplejersker. Det ville være et godt sted at starte, siger Jes Søgaard.

Han peger også på andre faggrupper som bioanalytikere og social- og sundhedsassistenter.

De samme faggrupper peger Jakob Kjellberg på:

- Der er mange andre faggrupper end sygeplejersker og læger. Mindst 30. Der er eksempelvis også brug for flere portører, siger Jakob Kjellberg.

Han fremhæver især landets akut- og infektionsmedicinske afdelinger. En bedre bemanding på disse afdelinger vil nemlig skabe ringe i vandet og forbedre situationen på andre afdelinger, lyder det.

Årsagen er, at faggrupper på andre afdelinger er hevet ind på eksempelvis akutafdelingerne for at dække vagter.

Der kan man komme rimelig langt med en milliard

Jes Søgaard Sådan kan milliarden blive brugt

Begge sundhedsøkonomer peger på, at milliarden kan udmøntes som et tillæg til at tage vagter. Det er ikke en varig løsning, men den kan afhjælpe den akutte situation.

- Og hvis en del går til et midlertidigt løntillæg, og det kan afhjælpe konflikten (mellem sygeplejerskerne og regeringen, red.), indtil lønstrukturkomitéen kommer med deres forslag, så ville det være en fin løsning, siger Jakob Kjellberg.

Jes Søgaard peger også på en løsning med at betale mere i overarbejde de næste fire og fem måneder – en form for gratiale eller månedsbonus.

Milliarden er formentlig ikke nok til at få de ansatte, der er rejst væk, til at komme tilbage.

Men det kan ifølge Jes Søgaard eksempelvis lokke nogle af de sygeplejersker eller bioanalytikere, der inden for det sidste år er gået på pension, til at tage en sidste tørn.

Pengene kan også bruges til en god aflønning af ansatte, der for en periode går fra deltid til fuld tid.

- Der kan man komme rimelig langt med en milliard, siger Jes Søgaard.

Overlægeforening peger på studerende og sekretærer

Når det kommer til, hvor milliarden kan gøre mest gavn, er Overlægeforeningen enig med de to sundhedsøkonomer:

På de afdelinger, der er mest pressede, og til de medarbejdere, sygehusene har mest brug for og har bedst mulighed for at rekruttere.

I en mail til TV 2 peger foreningen på, at eksempelvis lægestuderende kan hjælpe med at passe patienter i respirator, og at flere lægesekretærer kan give speciallægerne mere tid til patienter.

- Man kan også rekruttere social- og sundhedsassistenter. Her er der stadig en del, som er ansat på deltid, selv om de gerne ville være på fuldtid. Det kan aflaste både sygeplejersker og læger, oplyser formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, til TV 2.