Omikron-varianten kommer til at dominere smittebilledet i Danmark i en nær fremtid.

Smittetallet er i disse dage højere end på noget andet tidspunkt i pandemien, og Statens Serum Institut (SSI) forventer, at vi vil komme op på 10.000 dagligt smittede.

Det tal alene er dog ikke noget, der bekymrer direktør i SSI Henrik Ullum.

- 10.000 dagligt smittede kan vores sundhedssystem sagtens klare. Problemerne kommer, hvis smitten fortsætter med at stige, siger han.

For at undgå at det sker, opfordrer Henrik Ullum alle borgere i landet til at gøre "alt, hvad man kan for at hæmme smitten".

Jeg er bekymret, men samtidig har jeg fokus på, at vi kan handle os ud af det her

Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut

Således bør vi alle huske på, at varianten grundlæggende ikke adskiller sig fra de tidligere versioner, lyder det.

- Den kan ikke lide, når vi holder afstand, og når vi lufter ud og har god hygiejne. Et sidste godt råd til, hvad vi alle sammen kan gøre, det er at have installeret smittestop-appen, siger han.

TV 2 har uden held forsøgt at få svar fra SSI om, hvor høj smitten skal være, før det danske sundhedssystem ikke længere kan klare presset.

SSI: Vi har værktøjerne til at bremse udviklingen

Henrik Ullum oplyser, at ny data fra England tyder på, at et tredje stik med en coronavaccine ikke blot giver et mildere sygdomsforløb, men at den også i nogen grad er med til at hæmme smitten.

Dermed stiger vigtigheden af den intensiverede indsats med at revaccinere borgere over hele landet hurtigst muligt.

- Jeg må sige, at jeg er bekymret, men samtidig har jeg fokus på, at vi kan handle os ud af det her, lyder det fra Ullum, der samtidig oplyser, at der bliver kigget på alle værktøjer i den såkaldte værktøjskasse.

Hvilke restriktioner, der kan komme i spil, vil han dog ikke gå nærmere i dybden med. Det er en politisk beslutning.

- Det er for tidligt at sige noget om restriktioner, men lige nu kan vi sige til borgerne, at man skal holde fast i de gode vaner. Vi ved godt, hvad det er for nogle værktøjer, der virker, siger Ullum.

Et tiltag, han dog gerne ser øget, er mængden af benyttede hjemmetests.

Det ville ifølge Henrik Ullum være et nyt og meget brugbart værn mod smittespredning.

Omikron spreder sig selv med restriktioner

Der er det seneste døgn registreret 7799 smittetilfælde med coronavirus. Af dem er 3471 smittede med Omikron, hvilket er en stigning på 966 på et døgn. Det viser tal fra SSI.

Det er det største antal smittede i løbet af et døgn, der er registreret i Danmark under coronaepidemien.

Også Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener, at den hastige spredning med Omikron-varianten er bekymrende.

Han mener, at udviklingen over de næste uger bliver afgørende.

- Hvis vi vidste, at det (smitten, red.) ikke udviklede sig yderligere, så var det til at håndtere, men selv de seneste dage, hvor alle de nye restriktioner har været trådt i kraft, har Omikron spredt sig meget hurtigt, siger Allan Randrup Thomsen.

Netop derfor mener han, at regeringen og sundhedsmyndighedernes fokus på revaccination er vitalt.

- Det er en bekymrende udvikling, og det viser behovet for yderligere revaccinationer, så vi reducerer risikoen for at blive indlagt mest muligt.

Yderligere 8314 er det seneste døgn bekræftet smittet med coronavirus. Det viser tirsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er for anden dag i træk det højeste antal smittede, der er blevet bekræftet på et døgn under epidemien.

Det er cirka fire gange så højt som de daglige smittetilfælde i starten af november.

Smittetilfældene er fundet blandt 201.322 PCR-test. Det er den type test, der kan bekræfte et smittetilfælde, hvor man bliver podet i halsen.

Positivprocenten er 4,13, hvilket er blandt det højeste registreret under epidemien.

Omikron forventes at overtage om kort tid

Kontakttallet er blevet beregnet til 1,1, hvilket betyder, at epidemien er i vækst. Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver på Twitter, at han forventer, at det vil stige den kommende tid på grund af varianten Omikron, der er meget smitsom.

- Delta er stadig dominerende lidt endnu, men SSI estimerer, at den kun vokser med cirka tre procent om dagen.

- Til sammenligning estimeres Omikron til at have en vækstrate på cirka 51 procent om dagen i Region Hovedstaden. Derfor forventes Omikron at overtage epidemien om kort tid, skriver han.

Der er lavet 262.106 antigentest - kviktest - men de tæller ikke med i opgørelsen over bekræftede tilfælde, da usikkerheden i testen er for høj.

Antallet af indlagte stiger med 11 til 498. Af de indlagte er 70 personer på intensiv. 46 er i respirator.

Yderligere syv personer er desuden døde med covid-19. Det samlede antal døde er nu 3030.

Det seneste døgn er 78.713 personer blevet revaccineret. Det vil sige, at de har fået det tredje stik - boosterstikket - med en coronavaccine.

Smitten med Omikron-varianten fortsætter med at stige og vil formentlig snart passere 10.000 smittede om dagen, lyder den seneste risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Og mens danskerne over 40 år stiller sig i kø til at få tredje stik, holder politikerne på Christiansborg øje med udrulningen.

Umiddelbart har de ikke planer om at presse på for at indføre yderligere restriktioner. Sådan lyder det tirsdag fra begge sider af folketingssalen.

Både Enhedslisten, Venstre og Det Konservative Folkeparti sætter nemlig deres lid til, at den fremskyndede vaccineudrulning vil tage brodden af udviklingen.

Samme melding kommer fra professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, som påpeger, at udviklingen de næste to uger er afgørende.

- Hvis situationen er som nu, kunne vi godt komme igennem, specielt med de nye restriktioner. Men Omikron har spredt sig meget hurtigt, så det er en bekymrende udvikling, siger han tirsdag morgen til TV 2.

Derfor er der, ifølge professoren, behov for at revaccinere så mange danskere som muligt, og så hurtigt som muligt.

Ved mere op til jul og nytår

Samtidig påpeger partierne, at vi endnu ikke har set effekten af de seneste restriktioner, hvoraf nogle trådte i kraft i sidste uge, mens andre træder i kraft fra i morgen.

Og at udrulningen af coronavinterpakken vil bringe yderligere én milliard kroner til det hårdt pressede sundhedsvæsen.

- Når vi ved, hvordan Omikron specifikt opfører sig, kommer vi til at revurdere situationen og se, om det er nødvendigt at gøre andre ting, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten.

Han vil dog ikke sætte tal eller dato på, hvornår Enhedslisten mener, der bør indføres yderligere restriktioner.

I stedet understreger sundhedsordføreren, at partiet følger smittetallene i forventning om, at vi i løbet af de næste 14 dage forhåbentlig kan se, hvor stor effekt udrulningen af det tredje stik har.

- Hen mod jul og nytår ved vi betydeligt mere. Der kan vi se, hvordan vi kan målrette initiativerne, så vi beskytter både sundhedsvæsen og sårbare borgere, lyder det fra Peder Hvelplund.

Venstre vil ikke overhale

Hos Venstre maner sundhedsordfører Martin Geertsen til ro.

- Vi skal holde fast i, at det afgørende er, om samfundskritiske funktioner er truede, siger han.

Også han har blikket rettet mod vaccinerne, som han mener "skal bringe os igennem vinteren".

- Vi kommer ikke til at overhale myndighederne, hverken udenom eller indenom i forhold til at foreslå restriktioner, slår Martin Geertsen fast.

Mandag var partierne indkaldt til et møde om coronasituationen. Men det kastede ikke meget nyt af sig.

- Jeg har lært at høre godt efter – både på linjerne og mellem linjerne. Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at der bliver lagt op til yderligere restriktioner på den korte bane, siger Venstres sundhedsordfører.

I stedet appellerer han til, at danskerne "holder tungen lige i munden og kigger på det fulde billede", herunder den store vaccineudrulning.

Hæfter sig ved én detalje

Hos de konservative hæfter sundhedsordfører Per Larsen sig især ved én detalje fra gårsdagens møde.

Nemlig at 90 procent af de +65-årige enten er vaccineret med boosterstikket eller har booket tid til at få det.

Og hvis man dertil lægger, at de seneste restriktioner først er ved at rulle ud nu – fra i morgen bliver skolebørnene hjemsendt – så er politikeren ganske fortrøstningsfuld.

- Men vi skal selvfølgelig holde øje med indlæggelsestallene i forhold til hospitalsbelastningen, tilføjer han.

Partiet øjner dog ikke yderligere restriktioner i horisonten foreløbig.

- De nye restriktioner vil trække i den rigtige retning, og vi håber på, at situationen kan håndteres den vej igennem, siger han.

Den midlertidige grænsekontrol ved Rødby og Gedser bliver lige nu hjulpet af Forsvaret. Men allerede fra tirsdag bliver det lavet om.

Det sker i forbindelse med sundhedsmyndighedernes opskalering af vaccineindsatsen. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Vi søger selvfølgelig en løsning, der har mindst mulig påvirkning på borgerne

Peter Ekebjærg, chefpolitiinspektør hos Rigspolitiet

Forsvaret indstiller dertil også hjælpen til grænsekontrol langs den dansk-tyske grænse i Sønderjylland samt bevogtningsopgaver i København.

- Forsvarets bidrag til blandt andet grænsekontrol og bevogtning er meget værdsat, men nu har Forsvaret fået en anden samfundsmæssig vigtig opgave, og det har vi naturligvis stor forståelse for. Det betyder, at vi midlertidigt skal bruge flere politiuddannede til at løse opgaverne med grænsekontrol og bevogtning, siger chefpolitiinspektør hos Rigspolitiet, Peter Ekebjærg i pressemeddelelsen.

Skal selv finde ressourcerne

I første omgang skal de politikredse, der får støtte fra forsvaret, selv finde ressourcerne. Dog vil det være nødvendigt at vurdere, om de skal bruge hjælp andre steder fra.

- Det vil selvfølgelig betyde, at vi er nødt til at prioritere i forhold til opgaverne i en periode, men vi søger selvfølgelig en løsning, der har mindst mulig påvirkning på borgerne, siger Peter Ekebjærg.

Forsvarets skal blandt andet bidrage med yderligere 400 personer til landets test- og vaccinationsinsats.

Det ekstra støttebidrag indsættes løbende fra tirsdag, og de skal foreløbigt hjælpe frem til og med første uge af januar 2022.

Omikron-varianten bliver den dominerende i Danmark. Det er nu blot et spørgsmål om tid, er meldingen fra Statens Serum Institut.

Udbredelsen er på nuværende tidspunkt uundgåelig. Og det går skræmmende stærkt.

Sådan lyder meldingen fra professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

Siden det første tilfælde i landet blev registreret 22. november, er antallet af smittede med Omikron steget til 3437.

Tallene følger ifølge Viggo Andreasen "et uhyggeligt præcist mønster", der giver varianten en såkaldt eksponentiel vækst.

- Smittetallene følger med stor præcision en eksponentiel kurve, og hvis det fortsætter, så kommer smitten til at stige meget hurtigt på meget kort tid, siger han.

Hvis det ikke ændrer sig, ser vi ind i en dyster jule- og nytårsperiode, lyder det fra Viggo Andreasen.

Tre scenarier i fokus

I en matematisk model har Viggo Andreasen regnet på, hvordan Omikron-varianten kan komme til at udvikle sig både for smitten og presset på hospitalerne.

Han slår dermed fast, at der er tale om en beregning, og at prognoser som disse altid vil være forbundet med stor usikkerhed.

Konkret arbejder han med tre modeller. Et best case-scenarie, et worst case-scenarie og et scenarie, der ligger et sted midt imellem.

Scenarierne er baseret på, hvor lang tid Omikron er om at fordoble antallet af smittede – den såkaldte fordoblingsværdi.

I fremskrivningsmodellen kan man se scenarierne for smitte med en fordoblingshastighed på henholdsvis to (T2), fire (T4) og seks dage (T6).

Det er den nuværende situation med en fordoblingsværdi på to dage, der ligger til grund for Viggo Andreassens worst case-scenarie.

- Vi skal helst se, at stigningen holder op med at være en fordobling på to dage. Vi skal helst op på en fordobling på fire, fem, seks dage, siger han.

Hvis fordoblingsværdien skal stige, kræver det, at myndighedernes restriktioner er effektfulde, og at indsatsen omkring revaccination har en øjeblikkelig virkning.

Indlæggelser kan stige med 40-50 patienter om dagen ved juletid

Nogle foreløbige – og usikre – data for Omikron peger på, at varianten måske ikke er lige så farlig for den enkelte som Delta-varianten, der for nuværende dominerer de danske smittetal.

Skal man kigge på, hvordan Omikron-varianten kommer til at påvirke sygehusvæsenet, arbejder man således i skøn og vurderinger, slår Viggo Andreasen fast.

Lektoren i matematisk virologi har lavet en fremskrivning for indlæggelsestallene i Danmark med en række forbehold.

De tre scenarier passer til tallene i den ovenstående model med fordoblingstider på henholdsvis to, fire og seks dage.

I det, Viggo Andreasen betegner som det mest sandsynlige scenarie (T4), vil antallet af indlagte ved juletid stige med omkring 40-50 coronapatienter om dagen.

- Det vil ligge et stort pres på sundhedsvæsenet, mener han.

Til sammenligning steg det samlede antal indlagte mandag med 12 indlæggelser til i alt 480 indlagte med corona i Danmark.

Yderligere restriktioner kan blive nødvendige

Regeringen og landets sundhedsmyndigheder kommer til at reagere yderligere på de stigende smittetal i landet.

Det er der ingen tvivl om, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

Dog mener han ikke, at danskerne skal frygte forsamlingsforbud i privaten eller lignende.

- I forhold til julen forventer jeg ikke, at der kommer yderligere restriktioner. Her vil myndighederne med stor sandsynlighed komme med en række kraftige anbefalinger og appellere til folks sunde fornuft, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen peger på to fokusområder, hvor han mener, der kan blive sat yderligere ind.

- Jeg tror ikke, at det er usandsynligt, at regeringen kommer til at forlænge nedlukningen af landets skoler i yderligere to-tre uger.

Hvis landets skoleelever kommer for hurtigt tilbage i skole, vil det ifølge professoren potentielt annullere effekten af de restriktioner, der blev iværksat i sidste uge.

- Regeringen og sundhedsmyndighederne kan ikke risikere, at vi dermed bliver sat tilbage til det nuværende niveau, lyder det.

Slutteligt fremhæver Jan Pravsgaard Christensen, at muligheden for, at regeringen køber sig noget tid ved at gå hårdere til værks over for kultur, idræt og natteliv.

- Man skal huske, at det altid er "lettere" for regeringen at forlænge restriktioner end at veksle mellem at indføre og ophæve nye tiltag med kort varsel.

Den nye Omikron-variant breder sig nu så hurtigt i Storbritannien, at den indenfor de næste 48 timer vil være den mest udbredte variant af coronavirus i London-området.

Det sagde den britiske sundhedsminister Sajid Javid mandag eftermiddag til det britiske parlament.

- Omikron udgør omkring 20 procent af tilfældene i England. Men vi har allerede set den stige til over 44 procent i London, sagde han.

Mandag kunne de britiske myndigheder samtidig fortælle, at man nu havde det første bekræftede dødsfald hos en patient med Omikron-varianten.

Alle bør få tredje stik

Den nye smittebølge har sat den britiske regering og de britiske sundhedsmyndigheder i alarmberedskab.

Sent søndag holdt premierminister Boris Johnson en tv-tale til nationen, hvor han indtrængende bad alle om at få deres tredje vaccinestik så hurtigt som muligt.

Ingen bør være i tvivl: Der er en tidevandsbølge af Omikron på vej.

Den britiske premierminister Boris Johnson i en tale til nationen søndag

- Ingen bør være i tvivl: Der er en tidevandsbølge af Omikron på vej, sagde Boris Johnson.

Og han opfordrede alle til at tage den nye, smitsomme variant lige så alvorligt som de tidligere – på trods af , at de foreløbige undersøgelser af Omikron-varianten tyder på, at den ikke gør folk lige så syge som andre varianter.

- Jeg er bange for, at vi står i en nødsituation i vores kamp mod den nye variant Omikron. Vi må omgående styrke den mur af vaccinebeskyttelse, der skal holde vores venner og familier sikre, sagde premierministeren.

Forudser mange nye dødsfald

De seneste dage har budt på den ene dårlige Omikron-nyhed efter den anden.

I weekenden offentliggjorde det britiske videnskabelige råd en ny prognose, der taler om tusindvis af nye coronadødsfald i løbet af foråret.

Det videnskabelige råd har regnet på betydning af, om de kendte vacciner virker godt eller mindre godt på smitten fra den nye Omikron-variant.

Deres tal er dystre.

I bedste fald – hvis vaccinerne virker godt – så vil England opleve omkring 25.000 dødsfald frem til slutningen af april.

I værste fald – hvis de kendte vacciner ikke virker så godt – så kan det tal stige til 75.000 nye coronadødsfald inden udgangen af april.

Indtil nu har England registreret 127.000 døde med coronavirus.

Nye restriktioner

De pessimistiske prognoser har allerede indregnet nogle af de nye restriktioner, som briterne allerede har indført eller som er på vej.

I sidste uge blev det påbudt at bære mundbind på offentlige steder og vise coronapas. Samtidig blev alle der kan, opfordret til at arbejde hjemme.

Fra på onsdag træder endnu en skærpelse efter alt at dømme i kraft. Den skærpelse skal vedtages i parlamentet tirsdag og påbyder alle, der ikke er færdigvaccinerede, at fremvise en negativ test for at komme ind på for eksempel natklubber.

Lidt ude i fremtiden forventer den britiske regering også at udvide coronapasset, så det vil fremgå, om man også har fået det tredje stik.

Det vil, ifølge sundhedsminister Sajid Javid ske, når alle har haft "en rimelig chance" for at få deres tredje stik.

Skandaler har skabt skepsis

Premierminister Boris Johnson og hans regering har imidlertid ikke gjort det lettere for sig selv at få briterne til at bakke op om indførelsen af nye restriktioner.

De seneste dage har de britiske aviser været fulde af historier om sidste års julefester i premierministerens embedsbolig i Downing Street 10.

Historierne har skabt et billede af, at premierministerens medarbejdere, rådgivere og embedsfolk har holdt julefester og juleafslutninger som de plejede og har set stort på de restriktioner, som var gældende på det tidspunkt.

Det har ikke hjulpet på menige briters lyst til at lystre, når regeringen foreslår nye restriktioner. I en meningsmåling, der netop er offentliggjort, svarer 77 procent af de adspurgte, at de er mindre tilbøjelige til at følge reglerne, nu hvor regeringen selv har brudt dem.

Og selv i den konservative gruppe i Underhuset er der modstand mod at lystre regeringens opfordring til at skærpe indsatsen mod Omikron-smitten.

Op mod 60 konservative parlamentsmedlemmer forventes at stemme imod regeringens forslag om at stramme brugen af coronapasset. Oprøret fra de menige konservative parlamentsmedlemmer vil dog ikke forhindre forslaget i at blive vedtaget, idet oppositionspartiet Labour på forhånd har sagt, at man vil stemme for regeringens forslag.

13. december markerede en foreløbig kulmination på corona-fronten med 7799 positive.

Men det rekordhøje tal vil med stor sandsynlighed blive højere endnu og formentlig passere 10.000 smittede om dagen, lyder en dugfrisk risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, er enig i prognosen.

Spørgsmålet er så, om der er behov for at gøre mere fra myndighedernes side, end der blev introduceret i sidste uge

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin, Rigshospitalet.

Det er især den relativt nyopdagede Omikron-variant, som nu driver smitten med et steppebrandslignende udviklingsforløb. Og Omikron er ikke kommet for at vende om.

- Vi skal virkelig agere nu. I første omgang ved, at alle som er indkaldt til tredje stik tager imod det, men også fra myndighedernes side, siger Jens Lundgren til TV 2.

- Vi vil komme til at se Omikron blive ved med at vokse, især i hovedstadsområdet, hvor der er startet flest smittekæder indenfor den seneste uge, uddyber han.

Omikron udkonkurrerer Delta

Professoren peger på, at den meget smitsomme Omikron er på vej til helt at "udkonkurrere" den hidtil dominerende Delta-variant. Og at det vil kunne aflæses i de daglige smittetal.

- Spørgsmålet er så, om der er behov for at gøre mere fra myndighedernes side, end der blev introduceret i sidste uge, siger Lundgren med henvisning til skolernes hjemmeundervisning, de lukkede natklubber og det obligatoriske mundbind for gæster og ansatte i restaurationslivet.

Det er mindre end to uger siden, Omikron viste sig som sidste nye corona-knopskydning herhjemme med få, enkeltstående tilfælde.

Og til dato er der nu konstateret 3437 tilfælde af varianten fra Sydafrika, viser den seneste opgørelse fra SSI.

- Mit bud er, at Omikron har udkonkurreret Delta-varianten allerede i januar måned. Men det er så også grunden til, at vaccinekalenderen nu er fremrykket, fordi det tredje stik vil kunne virke bedre mod netop Omikron, siger Jens Lundgren.

Accelereret vaccineplan

Fra mandag vil danskere over 40 år blive tilbudt tredje stik fire en halv måned efter anden vaccinedosis. Målet er, at alle personer i gruppen over 40 år - svarende til 3,5 millioner - har fået tilbudt revaccination før nytår.

Christian Wejse, som er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, forudser også en julemåned og et årsskifte med meget høje smittetal i stil med forudsigelserne fra Statens Serum Institut.

- Det ser sådan ud. Men man kan ikke sige, at vi er blevet løbet over ende. Der er gode chancer for, at det tredje stik har en god, beskyttende effekt mod Omikron, og det kan være med til at vende udviklingen, siger Wejse til TV 2.

Sygdom er afgørende

Ifølge Wejse er det mest afgørende, hvor syge folk bliver af smitten. Det er i sidste ende afgørende for, hvor pressede hospitalernes corona-afsnit bliver.

- Selv om smittetallene er meget høje, ser vi ikke så mange indlagte, som da smitten toppede i januar måned. Det er ikke 1:1 sammenligneligt, siger han.

I 2021 toppede antallet af indlagte med 964 kort efter nytår 4. januar, mens der 13. december er rundt regnet det halve - 480 personer.

- Og en pæn del af de indlagte har langt mildere og kortvarige forløb sammenlignet med tidligere under pandemien, siger Wejse, som peger på, at Danmark på et punkt står godt i forhold til pandemiens seneste mutation.

- Vi er nogle af de første til at følge Omikron, og det skyldes vores høje grad af sekventering, så vi kan identificere virussen. De mange danske data kommer til at spille ind på forståelsen af Omikron, siger Christian Wejse.

Elon Musk er den rigeste mand i verden. Og han er også årets person i 2021 ifølge Time Magazine.

- Klovn, geni, edgelord (en person, der skriver bevidst kontroversielle eller chokerende ting på internettet, red.), visionær, industrimagnat, showmand, charlatan.

Sådan beskriver Time den 50-årige sydafrikanskfødte Tesla-CEO, der altså ifølge magasinet er den person, som har "påvirket de foregående 12 måneder mest muligt - på godt eller ondt."

- Årets person handler om indflydelse, og få individer har haft større indflydelse på livet på Jorden end Elon Musk - og måske også på livet væk fra Jorden, skriver magasinet i deres begrundelse.

- Hvad end vi kan lide det eller ej, så lever vi nu i Musks verden, skriver de endvidere.

Provokerende rigmand og tech-magnat

Udover at være CEO i elbilfirmaet Tesla er Elon Musk også grundlægger af rumfartsvirksomheden SpaceX. Et rumfartsselskab, der ifølge Musk vil lave en månelanding indenfor de næste tre år.

Han har også en række andre startup-virksomheder, blandt andet neurotech-virksomheden Neuralink og infrastrukturvirksomheden The Boring Company.

Men udover at være en dygtig iværksætter er Elon Musk også en yderst kontroversiel karakter. Blandt andet fordi han i de seneste år har bevist, at han kan udøve en helt ekstrem magt over aktiemarkedet med sin Twitter-profil.

Musk har skabt enorme udsving i aktiekurser og priser på forskellige kryptovalutaer alene ved sine tweets.

Efter han i 2018 tweetede, at han måske ville tage Tesla af fondsbørsen, blev han undersøgt af de amerikanske børsmyndigheder for aktiemanipulation og pålagt en bøde på 20 millioner dollars.

Han har også tidligere været i vælten for at kalde en dykker, der hjalp til med at få 12 drenge ud af en underjordisk grotte for "pedo guy" (pædofil fyr).

I begyndelsen af coronapandemien i marts 2020 skrev Musk på Twitter at pandemien var "dum", og at der ville være nul smittede i USA ved udgangen af april samme år. USA har været hårdt ramt af pandemien, og ved udgangen at 2021 er over 798.000 amerikanere døde med coronavirus.

Kontroversiel pris

Time Magazines kåring af årets person er en kontroversiel tilbagevendende begivenhed. Kåringen skal nemlig ikke ses som en hæder, men som en konstatering af indflydelse, ifølge Time Magazine.

Kåringen er ifølge bladet selv flere gange tilfaldet folk, hvis handlinger "ikke nødvendigvis er prisværdige".

Blandt de tidligere kontroversielle modtagere af kåringen er Adolf Hitler, Joseph Stalin og Ayatollah Khomeini.

Herunder kan du se de seneste 12 vindere af 'Time Magazine Person of The Year':

2021: Tesla og Space X-grundlægger Elon Musk 2020: USA's præsident Joe Biden, og hans vicepræsident, Kamala Harris 2019: Klimaaktivist Greta Thunberg 2018: Dræbte eller fængslede journalister, der har sat livet på spil i jagten på den større sandhed 2017: Tavshedsbryderne i kampen mod sexchikane, blandt andet kendt under betegnelsen #MeToo 2016: USA's daværende præsident Donald Trump 2015: Tysklands forbundskansler Angela Merkel 2014: Ebola-bekæmpere 2013: Pave Frans 2012: USA's daværende præsident Barack Obama 2011: "Demonstranten" - kåringen var en hyldest til demonstranter verden over 2010: Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg