USA's Kongres stemmer for et lovforslag, der forhindrer, at dele af den offentlige sektor må lukke ned.

Torsdag aften lokal tid er lovforslaget således blevet vedtaget i Senatet med 69 stemmer for og 28 imod.

Tidligere torsdag blev det vedtaget i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, med stemmerne 221 for og 212 imod. Kun én republikaner stemte for forslaget.

En dag før deadline

Lovforslaget mangler kun præsident Joe Bidens underskrift for at blive gældende. Dette anses som en formalitet.

Loven sikrer fortsat finansiering af statsadministration og holder det offentlige kørende i yderligere 11 uger frem til 18. februar.

Dermed undgås en økonomisk nedlukning hen over juleferien.

Godkendelsen kommer blot én dag før tidsfristen, der ville føre til nedlukningen.

- Jeg er glad for, at evnen til at holde hovedet koldt i sidste ende sejrede. Statsadministrationen vil forblive åben, og jeg takker kongresmedlemmerne for at have fået os tilbage fra randen af en unødvendig og dyr nedlukning, siger Senatets leder, demokraten Chuck Schumer.

Gruppe truede med at stemme imod

Inden Senatets godkendelse var det uvist, om senatorerne vil overholde tidsfristen for afstemningen. Den udløb ved midnat natten mellem fredag og lørdag lokal tid.

Det skyldtes, at en lille gruppe af republikanere i Senatet truede med at stemme imod forslaget, hvis ikke præsident Joe Biden trak sin beslutning om vaccinepligt for offentligt ansatte amerikanere tilbage.

Hvis loven ikke blev vedtaget, ville det betyde, at hundredtusindvis af føderale ansatte kunne blive afskediget. Det ville også gå ud over regeringens programmer, der risikerede at blive standset eller beskåret.

En lærer på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er torsdag aften konstateret smittet med coronavarianten Omikron. Derfor bliver skolen lukket ned til og med tirsdag.

Aalestrup Skole anbefaler alle, der har været i kontakt med den pågældende lærer, at lade sig PCR-teste lørdag og mandag, fordi det er fjerde- og sjettedagen efter sidste mulige kontakt med den smittede lærer.

Vesthimmerlands Kommune skriver om nedlukningen af skolen her til aften på sin Facebook-side.

Her skriver kommunen blandt andet, at man har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring den kortvarige nedlukning og de mulige nærkontakter.

Der bliver allerede arbejdet på den nødvendige PCR-test kapacitet, ligesom der er skrevet ud på AULA fra skoleleder, Jesper Poulsen.

I Danmark er der nu 14 tilfælde af den nye variant, som første gang blev sekventeret i Sydafrika. Siden er den blevet konstateret i adskillige lande verden over.

Varianten har fået ekstra meget opmærksomhed blandt eksperter, fordi den har 35 spike-protein-mutationer. Nogle af dem betyder måske, at vaccinen ikke er lige så effektiv imod den, som den er mod andre varianter.

Professor i infektionssygdomme Jens Lundgren siger torsdag til TV 2, at der er tegn på, at allerede smittede kan blive gensmittede, når det handler om Omikron.

- Det er muligvis baggrunden for, at Omikron-udbruddet har været så accelererende i regionen omkring Johannesburg i Sydafrika, siger Lundgren.

Mange borgere i den grønlandske hovedstad Nuuk vågnede torsdag morgen op i kolde boliger uden strøm, oplyser Grønlands Politi.

Og for mange var det ikke første gang i denne uge.

Folk har kørt rundt i biler for at få varmen

Phillippa Maigaard Filtenborg, journalist, TV 2

Siden mandag har byen været ramt af omfattende strømafbrydelser, der både har ramt forsyningen af vand, el, varme og telefoni.

- Det er på grænsen til undtagelsestilstand. Alle, jeg taler med heroppe, siger, at de aldrig har prøvet noget lignende, siger Phillippa Maigaard Filtenborg, TV 2s journalist i Nuuk.

Det store nedbrud begyndte sent mandag aften lokal tid og varede i første omgang cirka 18 timer. Siden tirsdag eftermiddag har strømforsyningen været ustabil.

- Folk har kørt rundt i biler for at få varmen. I mange af de gamle bygninger med dårlig isolering er der omkring ti grader inde i huset, fordi radiatorerne hele tiden står af. Der er masser af steder, hvor folk ikke har kunnet være i deres egne huse og har måttet overnatte hos venner, siger Phillippa Maigaard Filtenborg.

Udover at spare på el, varme og vand opfordrer politiet til at være ekstra opmærksom på de ældre og svage i samfundet.

Usædvanlig og svær situation

Grønlands Politi oplyste på et tidspunkt, at al telefoni i Grønland var nede.

Den ustabile situation har betydet, at politi- og brandbiler kørte rundt i gaderne, så folk havde mulighed for at vinke dem ind til siden, hvis de havde brug for hjælp.

- Grønlands Politi og brandvæsen patruljere jævnligt i byen og står naturligvis til rådighed for borgerene i denne usædvanlige og svære situation, oplyser politiet selv tidligt torsdag morgen lokal tid.

Skoler og daginstitutioner er kun åbne, hvis de har strøm. Der vil dog være sikret pasning af alle børn, hvis forældrene har et samfundskritisk arbejde, oplyste Sermersooq Kommune onsdag. Kommunen opfordrer dog til, at tilbuddet kun bruges i nødstilfælde, da det er svært at holde varme og hygiejne, hvis strømsvigtet varer længe.

Ifølge TV 2s journalist er Nuuks universitet torsdag helt uden strøm og mørklagt.

Kunder stak af med varer

De mange dage med strømnedbrud og ustabile forsyninger har også store konsekvenser for butikkerne i Nuuk.

Politiet har tidligere opfordret borgerne til at få hævet kontanter, men ifølge Phillippa Maigaard Filtenborg kan man slet ikke få lov at betale for varerne, når strømmen går i et supermarked, da mange butikker ikke er gearet til at slå varerne ind manuelt, og så stopper ekspeditionen.

- Da en ven var ude at handle i går, og hun skulle til at betale, røg strømmen. Det resulterede i, at tre fuldvoksne mennesker løb ud af butikken med deres varer uden at betale for at være sikre på at kunne få mad. Det er folk, som er i krise over at mangle basale fødevarer, siger hun.

I flere butikker er der torsdag tomme hylder, fordi folk har hamstret mad, der ikke kræver opvarmning. For eksempel brød.

Derudover fylder man ikke frostvarer op i kølediskene af frygt for, at varerne går tabt under de konstante strømafbrydelser.

Til Sermitsiaq siger salgschefen i Brugseni i Nuuk Jes Nyborg, at de spildte madvarer, der blev kasseret tirsdag, alene havde en værdi på mindst 25.000 kroner.

- Grønlænderne fortæller, at et strømsvigt plejer at være hyggeligt med stearinlys. Men det, vi oplever heroppe nu, er på grænsen til et kollaps, siger Phillippa Maigaard Filtenborg.

Udfald kan vare i flere uger

Det var en fejl i et vandkraftværk, der var skyld i den manglende strøm mandag. Fejlen opstod som følge af kraftige vindstød, oplyste myndighederne tirsdag.

Siden har nødgeneratorer og nød-elværk holdt de mest kritiske funktioner forsynet med strøm, mens resten af byen har oplevet udfald og ustabilitet.

- Der er fejl på nogle kabler i Buksefjorden, som skal repareres. Men vejrforholdene har gjort det besværligt at komme derud og fikse det. Som vi hører det, skal vi forberede os på, at udfaldene kan vare i flere uger, siger Phillippa Maigaard Filtenborg.

Torsdag eftermiddag lokal tid er seneste melding fra myndighederne i Grønland, at det meste af Nuuk nu skulle have fået strøm fra nød-elværket, der kører på dieselkraft.

Men Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, appellerer til at slukke al unødvendig strømbrug, da der er risiko for nye udfald, hvis nettet overbelastes.

Regeringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om en vinterpakke til de hårdt pressede sygehuse.

På TV 2's foranledning har sundhedsøkonom regnet på, hvordan sådan en vinterpakke kan skrues sammen, og han er landet på løsninger, der alt efter hvad regeringen vælger at ende på, vil koste det offentlige mellem én og tre milliarder kroner.

- Det er en svær øvelse at lave. Men der synes at være en forståelse af, at det skal være sygehusvæsenet og ikke det, der ligger i lokal praksis, der skal hjælpes. Der var i 2020 123.000 ansatte i sygehusvæsenet, og det regner vi også med der er i 2021, siger Jes Søgaard om forudsætningen for hans beregninger.

Det er sygeplejerskerne, der især har presset på for økonomiske forbedringer.

- Der er 40.000 sygeplejersker på sygehusene. Hvis vi nu giver dem 4.000 kroner om måneden i overtidsbetaling de næste seks måneder, vil det i alt koste 970 millioner kroner, siger Jes Søgaard.

Dermed er den ene milliard rundet.

- Hvis man også vil tilgodese andet plejepersonale, som for eksempel sosu-erne, er der 27.000 af dem i sygehusvæsenet, og hvis vi laver det samme regnestykke for dem, lander vi på 648 millioner kroner, siger Jes Søgaard.

Kan vælge frontpersonale

Dermed vil beløbet kunne runde de 1,6 milliarder kroner.

Men indenfor rammen kan det for eksempel være, at regeringen og partierne vælger en løsning, hvor kun det plejepersonale, der har den direkte kontakt med patienterne, får en overtidsbetaling på 4.000 kroner om måneden det næste halve år. Så kan beløbet f.eks. halveres til 0,8 milliarder kroner, forklarer Jes Søgaard.

Vælger regeringen og de politiske partier en løsning, hvor også jordemødre og kardiologer tilgodeses, vil det koste yderligere 400 millioner kroner, dem er der 16.000 af. Føjer man til den gruppe andre akademisk ansatte i sygehusvæsenet - i alt 20.000 - ryger der yderligere 500 millioner kroner på, og så runder man de 2,5 milliarder kroner.

- Der er meget elastik i det her, for vælger man også at tilgodese f.eks. dem, der skal administrere det her, eksempelvis medlemmerne af Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF), kan man runde de tre milliarder kroner, siger Jes Søgaard.

Han understreger, at der er mange muligheder inden for rammen.

- Man kunne lave en god pakke for én milliard kroner. Men det er vigtigt, at man også tænker et langtidsperspektiv ind for sygeplejerskerne i det her, siger Jes Søgaard.

EL ønsker pakke til to milliarder

På Christiansborg, hvor partierne forhandler med regeringen om vinterpakke, vil regeringens ene støtteparti, De Radikale, ikke sætte beløb på, hvad de ønsker som rammebeløb. SF kræver en pakke til én milliard kroner, mens regeringens tredje støtteparti, Enhedslisten (EL), kræver et beløb på to milliarder kroner.

- Vi presser massivt på for at få en ordentlig akutpakke til sygehusvæsenet. Vi står over for en meget, meget hård vinter, og det er vigtigt for os at få et godt resultat, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for EL.

- Vi mener, der skal et ordentligt beløb til for at få et mærkbart løft til de medarbejdergrupper, der lige nu flygter på grund af dårlige løn- og arbejdsforhold. Vi siger, der skal to milliarder til for at få et ordentligt akutløft her og nu, siger Mai Villadsen.

Hun peger på, at der udover akutpakken også skal kigges på forholdene på den lange bane for flere faggrupper.

Danmark vågnede op til sne mange steder denne torsdag. I en tid med klimaforandringer er det næsten et eksotisk indslag. Også selv om det ret bogstaveligt tog en håndfuld kunder på sengen i Ikea.

Velkommen til dagens overblik.

Ægtepar måtte overnatte i Ikea, og de ville gerne gøre det igen

En tur i Ikea kan sætte parforhold og ægteskaber på prøve, hvis der skal trawles igennem alt fra sengemiljøer til urtepotteskjulere. Men man kan også vælge at tage det som en oplevelse.

Det var i hvert fald, hvad en gruppe kunder måtte gøre, da de onsdag aften sneede inde i Ikea i Aalborg og måtte overnatte i varehusets showroom.

Ægteparret Erik og Hanne Bangsgaard måtte sammen med et vennepar, 2 andre kunder og 21 Ikea-medarbejdere finde en seng og en snørklet vej mod søvnens rige.

Det sidste var ikke så nemt, da lyset var tændt natten over i de uvante omgivelser. Men torsdag morgen blev der disket op med morgenmad til både personale og kunder, inden dørene blev slået op for nye handlende.

Interne dokumenter afslører: Minusrenter kan være ulovlige

Skal det koste penge at have penge stående i sin bank i form af såkaldt negative renter eller minusrenter, som de også kaldes?

Sådan er det i hvert fald blevet for de fleste kunder, men spørgsmålet er, om det er lovligt, selv om Finanstilsynet tidligere har blåstemplet minusrenter.

Nu har Forbrugerombudsmandens jurister ifølge TV 2s oplysninger sået tvivl om bankernes ret til at opkræve negative renter fra sine kunder.

Ifølge analysefirmaet Bankresearch står bankerne således til at tjene 3,3 milliarder kroner på negative renter i år, mens tallet i 2020 var 931 millioner kroner.

Statsministerens højre hånd ville styre Mølbak under pressemøde og kaldte ham "total fej kujon"

Statsminister Mette Frederiksens højre hånd og departementschef Barbara Bertelsen er en kontant kommunikatør.

Det har vist sig flere gange under pandemien og det bliver understreget i disse dage i Minkkommissionen med eksempler på beskeder og sms'er fra Bertelsen i dagene omkring beslutningen om at aflive alle landets minkbesætninger.

Centralt står et ønske om, at Mølbak tog mere ansvar for beslutningen, end hvad tilfældet var på første del af pressemødet.

Barbara Bertelsens brillerer med kritik af Kåre Mølbak, som hun kalder en "total fej kujon", som opfører sig "simpelthen så skuffende".

Taliban laver optog med lig i kraner - mindst 100 forsvundet siden august

Tidligere politifolk myrdes, og Taliban udstiller henrettede mennesker. Nu slår menneskerettighedsorganisation Humans Rights Watch alarm om situationen i Afghanistan.

I løbet af de seneste måneder er der dukket mange flere vidneudsagn og billeder op fra afghanere, der forsøger at dokumentere, hvordan de nye magthavere står bag systematiske mord, tortur og andre overgreb.

Afghanistans nye magthavere nægter imidlertid over for Humans Rights Watch, at der bliver begået overgreb mod civilbefolkningen.

Taliban hævder, at det overvejende er medlemmer af den tidligere regering, som bliver straffet for synder begået i fortiden.

Fem elever på hospitalet efter hundeangreb på gymnasium - politi affyrer skud

Politiet måtte torsdag formiddag skyde en hund på Tårnby Gymnasium på Amager, da den opførte sig aggressivt også efter ordensmagtens ankomst.

Ifølge en beretning fra en uddannelsesleder på gymnasiet angreb to hunde en flok gymnasieelever, der legede sneboldkamp.

Herefter løb hundene ind på skolen, hvor de kom under kontrol af en elev og to af skolens ansatte, inden de blev isoleret i et lokale.

Rektor Mikkel Harder Sørensen forklarer, at eleverne ikke er kommet kritisk til skade, men at hændelsen er chokerende for hele skolen.

***

Omikron giver højere risiko for at blive smittet igen sammenlignet med andre corona-varianter.

Det siger den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, ifølge Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet oplyser NICD, at data viser, at risikoen for at blive smittet, selv om man har været smittet med coronavirus før, stiger til det tredobbelte, når det gælder Omikron-varianten.

Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke andre varianter af coronavirus, der er sammenlignet med.

Professor i infektionssygdomme Jens Lundgren siger til TV 2, at der er tegn på, at allerede smittede kan blive gensmittede, når det handler om Omikron.

- Det er muligvis baggrunden for, at Omikron-udbruddet har været så accelererende i regionen omkring Johannesburg i Sydafrika, siger Lundgren.

Står for tre ud af fire tilfælde

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP udgør Omikron-varianten nu tre fjerdedele af nye smittetilfælde i Sydafrika.

- Det er muligvis også sådan, at man efter overstået smitte stadig er smittefarlig. Der har vi ellers tidligere observeret, at man 24-48 timer efter overstået sygdom ikke længere var smittefarlig, uddyber Jens Lundgren.

Varianten har ifølge AFP ført til en kraftig stigning i antallet af nye smittede.

Til gengæld ser antallet af dødsfald og indlæggelser indtil videre ud til at stige mindre drastisk.

Jens Lundgren siger dog, at man skal se på de foreløbige resultater med et vist forbehold.

- Der er 250 dokumenterede tilfælde med Omikron-varianten i Sydafrika, og det er ikke mange, selv om tallet kan vise sig at være højere, siger han.

Smitten har gunstige muligheder for at sprede sig i det afrikanske land, da kun cirka 42 procent af befolkningen er vaccineret.

Myndighederne i Sydafrika siger, at frygten for den nye variant fået flere til at lade sig vaccinere de seneste dage. Men ifølge organisationen Progressive Health Forum, der forsøger at få vaccinationstallene op, bliver der slet ikke uddelt vacciner nok.

Herhjemme er der foreløbig syv bekræftede smittetilfælde med Omikron.

USA står ikke over for en ny coronanedlukning.

Det fastslår præsident Joe Biden, der torsdag aften dansk tid præsenterer sin coronaplan for vinteren.

Eksperter vurderer, at antallet af coronatilfælde fortsat vil stige hen over vinteren, i takt med at flere rykker indendørs.

Biden siger, at corona ikke bør være et emne, der skiller de politiske vande, og at han håber på opbakning til sin plan fra begge sider af det politiske spektrum.

- Det er en plan, som jeg mener bør samle os, siger han.

- Jeg ved, at covid-19 har været meget splittende. Her til lands er det blevet et politisk spørgsmål. Det bør det ikke være, men det har det været.

Som en del af Bidens vinterplan for bekæmpelse af coronapandemien indgår også nye restriktioner for rejsende til USA.

Alle passagerer fra udlandet skal lade sig teste inden ankomsten til USA. Krav om at bære mundbind på fly, tog og anden form for offentlig transport forlænges til den 18. marts.

Skal teste sig hjemme

Der er også afsat millioner af dollar i planen til at sikre, at amerikanerne gratis kan teste sig selv hjemme.

Samtidig gentager Biden sin opfordring til amerikanerne om at lade sig vaccinere.

Lidt under 60 procent af den samlede befolkning er færdigvaccineret. Det er en af de laveste vaccinationsrater blandt verdens rigeste lande.

Den nye vinterplan kommer, mens der er frygt for, at den nye Omikron-variant vil brede sig i USA og resten af verden.

USA har torsdag konstateret sit andet tilfælde af Omikron-smitte. Det er opdaget i delstaten Minnesota. Tidligere på ugen blev en person i Californien konstateret smittet med den nye variant.

Biden tilføjer, at USA - ud over indsatsen på hjemmefronten - vil fremskynde bestræbelserne på at sende vacciner til resten af verden.

For bare ti dage siden fyldte coronavirus ikke ret meget i den sydafrikanske sommer.

De daglige smittetal var helt nede på 312, det daglige dødstal var nede på 2, og lederen af landets privathospitaler kunne fortælle, at livet var ved at vende tilbage til normalen.

- Vi ser en tilbagevenden til aktivitetsniveauet før covid. Men hvor længe vil det vare? sagde Richard Friedland, lederen af hospitalskæden Netcare.

De fortrøstningsfulde tal fra 22. november kom ikke til at vare ret længe.

Blot to dage senere var de daglige smittetal på 1275, fem dage senere var de på 3220, otte dage senere var de på 4373, og i går – ni dage senere – var det daglige smittetal oppe på 8561.

Og det er ikke kun smittetallet, der stiger.

Positivprocenten blandt landets coronatests er samtidig steget fra 1 procent til 16,5 procent.

- Sydafrika er helt tydeligt på vej ind i en fjerde bølge, hvor syv provinser har fortsat stigende antal af smittede med covid-19, siger en af landets førende eksperter i coronavirus professor Shabir Madhi til det sydafrikanske medie News24.

Opdagelsen

Den voldsomme stigning i smittetallet kom netop, som Sydafrikas videnskabsfolk var i færd med at undersøge en helt ny virusvariant – den som skulle komme til at hedde Omikron.

Det pirrede min nysgerrighed

Alicia Vermeulen, forskeren der opdagede Omikron-varianten

I Danmark følger Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og pandemiforskning på Roskilde Universitet, udviklingen i Sydafrika nøje.

Der er nemlig temmelig meget, vi ikke ved om Omikron-varianten, og den eksplosive smitteudvikling i Sydafrika undrer hende.

- Det er lidt underligt, at smitten spreder sig så meget dernede nu. De har jo sommer, og spredningen af coronavirusvarianter plejer at være værst, når der er koldt og vinter, siger hun til TV 2.

Hun undrer sig også over, at den kan sprede sig så hurtigt i et land, hvor sygdommen allerede har raset relativt voldsomt.

- Situationen i Sydafrika kan være anderledes end tidligere, fordi de lige har haft en bølge med Delta-varianten. Det kan give nye muligheder for sådan en ny variant, fordi den ser ud til at kunne sprede sig meget effektivt i en befolkning, der har udviklet immunitet, siger hun.

Lone Simonsen har endnu ikke set data nok fra Sydafrika til, at hun kan sige noget med sikkerhed, for det er endnu ikke en måned siden, at varianten blev opdaget.

Opdagelsen skete om eftermiddagen 4. november, hvor juniorforsker Alicia Vermeulen på Sydafrikas privatejede Lancet-laboratorie lagde mærke til en uregelmæssighed i en prøve fra en coronapatient.

Det såkaldte S-gen, som bruges til at bekræfte, om en person er smittet, når der testes for coronavirus, så ikke ud til at være til stede.

To af de andre gener, der testes for, var til stede i prøven, så derfor var den stadig positiv.

- Det pirrede min nysgerrighed. Vi ønskede at vide, hvad der var årsag til, at S-genet manglede. Tidligere i pandemien havde vi nemlig set noget lignende hos Alfa-varianten, siger Alicia Vermeulen til News24.

Den samme uregelmæssighed dukkede op i flere prøver de efterfølgende dage.

Alicia Vermeulen alarmerede sin chef, Allison Glass, der også fungerer som rådgiver for Sydafrikas regering.

Efter et større analysearbejde kunne myndighederne i Sydafrika så offentliggøre, at man havde fundet en stærkt muteret variant af coronavirus – den der nu er kendt som Omikron.

Offentliggørelsen kom 22. november – altså samme dag som smittetallene var helt nede på 312.

Epicenteret

Men i Sydafrikas Gauteng-provins var den nye variant allerede godt i gang med at sprede sig.

Den nye variant har nu så godt fat i provinsen, at den onsdag tegnede sig for 6168 af Sydafrikas samlede 8561 smittetilfælde.

Vi kan ikke læne os tilbage. Vi er nødt til at overvåge situationen

Salim Abdool Karim, epidemiolog

Ifølge Sydafrikas sundhedsmyndigheder har 74 procent af de coronaprøver, der er blevet sekventeret den seneste måned, været med den nye variant.

Smitten med Omikron er kun registreret hos få personer uden for Gauteng-provinsen, men ifølge den sydafrikanske epidemiolog Salim Abdool Karim, vil det formentlig ændre sig.

Han fortæller til Times Radio, at data peger på, at varianten er meget smitsom, og han forudser, at antallet af tilfælde vil stige hurtigt, hvis man skal dømme ud fra den voldsomme stigning de seneste ti dage.

- Den stigning og fordoblingstid overstiger fordoblingstiden for Delta-varianten, som vi havde i tredje bølge, siger han.

Mandag, hvor smittetallet i Sydafrika var på 2273 daglige smittede, forudsagde han over for BBC, at tallet vil nå 10.000 om dagen inden ugens udgang.

Vaccineprogrammet bliver overhalet

Smitten har gunstige muligheder for at sprede sig i landet, da kun cirka 42 procent af befolkningen er vaccineret.

Ifølge myndighederne i Sydafrika har frygten for den nye variant fået flere til at lade sig vaccinere de seneste dage. Men ifølge organisationen Progressive Health Forum, der forsøger at få vaccinationstallene op, bliver der slet ikke uddelt vacciner nok.

- Det er end ikke nok til at lave et hak i den fjerde bølge. Positivprocenten var på 1 i mandags, og nu er den oppe på to cifre. Den fjerde bølge har sat tænderne i os. Alle, du kender, er en potentiel risiko nu, siger Aslam Dasoo, der er læge og leder af Progressive Health Forum, til News24.

Mens tallene stiger, får de sydafrikanske læger samtidig mere viden om, hvor syge folk bliver af den nye variant.

Og her bekræfter flere læger de første meldinger om, at patienterne ikke ser ud til at blive helt lige så syge, som de blev af de tidligere varianter.

- Vi har set patienter med influenzalignende symptomer, tør hoste, nattesved og masser af smerter i kroppen og dårligdom, siger Unben Pillay, der er læge i Gauteng-provinsen, til News24.

Han bakkes op af lægen Angelique Coetzee, der står i spidsen for Sydafrikas lægeforening. Hun siger til det sydafrikanske medie, at hendes Omikron-patienter ikke har haft så alvorlige symptomer, at de behøvede indlæggelse, og at hun har talt med flere læger, der siger det samme.

Risiko for falske forhåbninger

Lægerne siger dog også, at deres optimisme skal tages med forbehold, da sygdommen spreder sig blandt unge mennesker, der har mindre risiko for at blive alvorligt syge.

Den sydafrikanske epidemiolog Salim Abdool Karim advarer da også mod at tro, at Omikron ikke er alvorlig.

- Vi har hørt nogle anekdotiske informationer. Vi har hørt kommentarer fra praktiserende læger. Men vi er nødt til at forstå, at patienter, der kommer ind på en klinik, kan være forudindtagede i forhold til, hvor alvorligt syge de er, siger han til News24 og tilføjer:

- Vi har simpelthen ikke ordentlige data, men der er heller ikke rejst noget rødt flag endnu. Men vi kan ikke læne os tilbage. Vi er nødt til at overvåge situationen, siger han.

Den danske epidemiolog Lone Simonsen siger til TV 2, at man ikke kan konkludere, at varianten giver milde symptomer ud fra nogle få lægers observationer.

- Man kan ikke basere meget på at se, at et par enkelte tilfælde er milde. Det ville man også have sagt om Delta-varianten, for her er de fleste tilfælde rent faktisk også milde, siger Lone Simonsen til TV 2.

Samme melding kommer fra den amerikanske epidemiolog Eric Feigl-Ding, der er professor på Harvard University, og som har analyseret de seneste – om end noget mangelfulde – tal fra Sydafrika.

Han skriver på Twitter, at antallet af indlæggelser ser ud til at være på niveau med de tidligere bølger.

Indlæggelsestallene er øget med en faktor fem på to uger, skriver han og tilføjer, at det er svært at sige noget præcist, da indlæggelsestal ofte kan være forsinkede.

En læge, som var blandt de første mennesker i verden, der blev konstateret smittet med den nye Omikron-variant, siger nu, at han sandsynligvis blev smittet under en konference i London.

Det lykkedes mig alligevel at få Omikron

Elad Maor, hjertelæge

Konferencen sluttede 23. november, og der deltog 1200 læger og forskere fra hele verden.

Lægen Elad Maor er fra Israel.

Han vendte ligesom de andre deltagere hjem umiddelbart efter konferencen, der fandt sted i messecenteret Excel i London, og 27. november blev han konstateret smittet hjemme i Israel.

- Sikke noget rod. Jeg kom tilbage fra en konference i London. Med maske på og tre vaccinestik fra Pfizer. Det lykkedes mig alligevel at få Omikron, skriver Elad Maor på Twitter.

Hidtil har de britiske myndigheder oplyst, at de første to smittetilfælde i landet blev opdaget 27. november, og at begge tilfælde havde forbindelse til Sydafrika, der lige nu er centrum for udbruddet af Omikron.

Hvis Elad Maor har ret, kan det betyde, at smitten måske er langt mere udbredt end hidtil antaget og smitter internt i Storbritannien. Og at den nye variant har været i Europa, før vi troede.

Desuden rejser det spørgsmålet, om andre læger har taget smitten med til andre dele af verden.

Den 45-årige Elad Maor siger til avisen The Guardian, at han fik symptomer få dage efter konferencen, og at sygdommen var relativt mild med feber, muskelsmerter og ondt i halsen.

Fik tre negative PCR-tests

Elad Maor er hjertelæge ved Sheba Medical Centre uden for Tel Aviv, og han siger til avisen, at han formentlig smittede en 69-årig kollega, efter at han var vendt tilbage fra London.

Den 69-årige israelske læge testede også positiv for Omikron-varianten.

Selvom der ikke var nogen bekræftede udbrud med den nye variant i London 23. november, er Elad Maor helt sikker på, at det var her, han blev smittet.

- Jeg fik Omikron i London, det er helt sikkert. Det er interessant, fordi det var for ti dage siden i London, siger han til The Guardian.

Elad Maor fortæller, at han blev PCR-testet 20. november og 21. november og igen efter ankomsten til Israel 24. november. Alle prøver var negative.

- Den eneste fornuftige forklaring er, at jeg blev smittet på mødets sidste dag, måske i lufthavnen, måske under konferencen, siger han til avisen.

Han mener selv, at den tredje PCR-test blev foretaget for tidligt til at kunne registrere smitten.

Efter hjemkomsten tog Elad Maor på arbejde, hvor han udviklede symptomer og blev testet positiv 27. november.

Elad Maors hustru, der var med ham i London, er ikke smittet. Det samme gælder hans tre børn.

- Det er beroligende. Jeg tror, at smitsomheden af denne variant ikke er fuldstændig forskellig fra, hvad vi ved om Delta-varianten, siger han til The Guardian.

Norge indfører grænsekontrol og krav om, at alle indrejsende skal lade sig teste inden for 24 timer.

Tiltaget skal være med til at begrænse udbredelsen af den nye coronavariant, Omikron.

Det oplyser den norske sundhedsminister, Ingvild Kjerkol, på et hasteindkaldt pressemøde torsdag ifølge NTB.

Kravet om test træder i kraft ved midnat natten til fredag. Det gælder både vaccinerede og ikkevaccinerede, tilføjer hun.

Også i Oslo og omegn er det nu nødvendigt at indføre nye tiltag for at begrænse udbredelsen af Omikron-varianten, siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, på pressemødet.

- Vi indfører coronatiltag på tre niveauer. Der bliver regionale tiltag for kommuner, der er særligt ramt af smitte, der bliver skærpede tiltag for indrejsende i Norge, og nationale tiltag der gælder for hele Norge, siger Støre.

- Når smitten først er kommet hertil, og det er den, må vi regne med, at den også vil brede sig til andre dele af landet, tilføjer han.

Kommer efter udbrud

Tiltagene kommer, efter at der er konstateret et større udbrud i Oslo. Her har over 50 mennesker fået påvist coronasmitte efter en julefrokost fredag. Alle var færdigvaccinerede.

Foreløbig er mindst én af deltagerne i julefrokosten bekræftet smittet med Omikron-varianten.

Det er ventet, at man vil finde flere Omikron-tilfælde, meddelte norske sundhedsmyndigheder tidligere torsdag.

Regeringens nye anbefalinger for Oslo-området lyder blandt andet på, at man holder afstand på mindst én meter, bruger mundbind i kollektiv transport, begrænser antallet af nære kontakter og husker at bruge håndsprit.

Så mange som muligt skal desuden arbejde hjemme, lyder opfordringen.

- Vi er fortsat nødt til at holde afstand for at få kontrol med smittespredningen, men det betyder ikke, at vi ikke kan have god kontakt med hinanden. Vi kan også gå på udsteder, siger Støre.

Han tilføjer, at der hurtigt kan blive behov for flere tiltag, hvis situationen bliver værre.