Mens Mette Frederiksen (S) torsdag svarede på spørgsmål i næsten seks timer hos Minkkommissionen, var der uden for Retten på Frederiksberg både anholdelser og hærværk mod statsministerens bil.

Helt så dramatisk var det ikke inde i retslokalet. Men undervejs i afhøringen af en af minksagens absolutte hovedpersoner, opstod der flere tilspidsede og interessante episoder.

Hvorfor i alverden skulle vi ikke have lagt det åbent frem, hvis vi ikke vidste, at der manglende lovhjemmel?

TV 2 har samlet tre højdepunkter fra torsdagens meget imødesete forklaring fra statsministeren.

Et af de helt centrale spørgsmål i Minkkommissionens undersøgelse er at finde ud af, hvordan det 3. november 2020 kunne blive besluttet at slå alle mink ned, når der ikke var lovhjemmel. Det har regeringen siden erkendt, at der ikke var.

For at komme nærmere på et svar til det spørgsmål, borede Minkkommissionens udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen, længe i de skriftlige advarsler om manglende lovhjemmel, som regeringstoppen modtog.

I et bilag, som blandt andet Mette Frederiksen fik seks minutter før det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november klokken 21.30, stod der, at der ikke kun manglede lovhjemmel til at lukke minkerhvervet permanent, men også til en dvalemodel, hvor avlsdyr blev bevaret.

Men de advarsler nåede Mette Frederiksen hverken at læse før, under eller efter mødet, og det undrede Jakob Lund Poulsen.

Hvorfor foreslår du ikke en kort læsepause? Så mange sider er der heller ikke, det kan måske klares på fem minutter? lød spørgsmålet til Mette Frederiksen.

- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere, svarede hun.

- Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, tilføjede Mette Frederiksen med henvisning til en risikovurdering fra Statens Serum Institut, som udtrykte stor bekymring for vaccinerne, hvis smitten fra mink blev spredt.

Spørgsmålet blev indledningen på en hård infight mellem udspørgeren og statsministeren.

Mette Frederiksen sagde flere gange, at hun fandt det helt legitimt at tage beslutningen uden at have læst bilagene, fordi hun havde indskærpet over for de øvrige ministre, at de skulle råbe op, hvis der var vigtig viden. Det skete ikke i forhold til spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink, sagde hun.

Jakob Lund Poulsen blev dog ved med at spørge til, hvorfor de ikke kunne afsætte lidt tid til at få læst det skriftlige materiale, inden den store beslutning blev taget. Og efter at have fået spørgsmålet en del gange, var Mette Frederiksen tydeligt irriteret.

- Jeg tror, jeg har givet svaret tre gange nu. Min vurdering var, at mødet skulle gennemføres, sagde hun igen med henvisning til ansvaret for folkesundheden og vacciner.

Mette Frederiksen forklarede også Minkkommissionen, at hun først blev gjort bekendt med den manglende lovhjemmel 8. november. Altså fem dage efter, at beslutningen om at slå alle mink ned blev taget.

Udspørgeren ville gerne vide, hvordan der kunne gå fem dage, når der nu stod i et bilag, at der manglede hjemmel til både en permanent nedlukning af minkerhvervet, men også en dvalemodel, hvor avlsdyr blev bevaret.

Regeringen besluttede ifølge Mette Frederiksen ingen af delene, men i stedet en model, hvor alle mink blev slået ned, men ikke en permanent nedlukning.

Umiddelbart en mere indgribende beslutning end dvalemodellen, som der ifølge bilaget altså ikke var lovhjemmel til. Og udspørger Jakob Lund Poulsen ville gerne vide, om Mette Frederiksen derfor ikke burde have kunnet regnet ud, at beslutningen blev truffet på et tyndt lag juridisk is.

- Jeg sidder som politisk ansvarlig, og jeg kan umuligt drage den konklusion, at hvis der mangler hjemmel til det ene, så er der heller ikke hjemmel til det andet, lød det fra statsministeren, der virkede lettere irriteret.

- Hvorfor i alverden skulle vi ikke have lagt det åbent frem, hvis vi ikke vidste, at der manglende lovhjemmel? Hvis jeg var blevet bekendt med det på mødet 3. november, havde jeg holdt fuldstændigt det samme pressemøde, men så havde jeg sagt, at det ville kræve en hastebehandling af et lovforslag. Det havde taget 30 sekunder.

En del af spørgsmålene til Mette Frederiksen gik også på, hvem der havde ansvaret for beslutningen om at slå alle mink ned.

Her lavede Mette Frederiksen en skelnen. Hun lod forstå, at regeringen på koordinationsudvalgsmødet var enig om, at minkene skulle slås ned. Men det var ifølge hende ikke lig med, at hele koordinationsudvalget og dermed også hende selv var ansvarlig for juridiske udfordringer.

- Formelt set er det ressortministerens ansvar, sagde Mette Frederiksen.

Daværende fødevareminister Mogens Jensen endte med at trække sig på grund af sagen.

Siden Omikron-varianten af coronavirussen blev konstateret for kort tid siden, har alles øjne været rettet mod den nye variant.

Den smitsomme coronavariant blev opdaget i Sydafrika, men har lynhurtigt spredt sig til andre lande. Også til Danmark.

Torsdag var der registreret 796 tilfælde med Omikron-varianten i alt i Danmark. Men hvordan fordeler smittetilfældene sig i landet?

I kortet indgår data om antal smittetilfælde i de forskellige regioner til og med 6. december, da data ifølge SSI "opgøres med en vis forsinkelse".

Til og med 6. december var der registreret flest Omikron-tilfælde i Region Hovedstaden, hvor 332 er fundet. Herefter følger Region Midtjylland med 285 registrerede tilfælde.

Region Sjælland er i øjeblikket den landsdel, der har færrest tilfælde. Her har man registreret 24 smittetilfælde med Omikron i alt.

Den skæve fordeling af Omikron-smitte har rod i en række forskellige arrangementer i landet. Blandt andre er der fire konkrete begivenheder, som har været kilde til Omikron-smitte.

Der har været et større udbrud af smitte med Omikron ved en julefrokost i Viborg, hvor 76 blev bekræftet smittet med Omikron. Ifølge Viborg Folkeblad var der tale om en julefrokost for cirka 150 deltagere - heriblandt mange gymnasieelever.

Efterfølgende har smitten spredt sig til tre gymnasier i regionen, hvilket har ført til, at eleverne er blevet sendt hjem.

Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed også lokaliseret Omikron-smitten ved en fredagsbar på Panum Instituttet i København. Her blev 31 smittet, og heraf er syv blevet bekræftet smittede med Omikron-varianten.

Ligeledes har der været konstateret smitte med Omikron ved koncerter i Aalborg og København. Blandt andet blev der fundet 11 tilfælde af Omikron-smitte blandt deltagerne ved en koncert med DJ Martin Jensen i Aalborg Kongres- og Kultur Center lørdag 27. november.

Omikron-smitten viste sig også ved en koncert i Royal Arena med bandet Jung. Her blev 24 testet positive for coronavirus, hvoraf tre var smittede med Omikron.

Ved et pressemøde onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) en række restriktioner for at bremse smitten med blandt andet Omikron-varianten.

Her kaldte direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, Omikron-varianten "ubehagelig".

- Den er ubehagelig på grund af dens mange mutationer, og fordi den hurtigt har spredt sig hurtigt i verden, lød det.

Der er dog stadig en lang række ubesvarede spørgsmål om den nye variant, eksempelvis hvor meget den smitter, og om vaccinerne er effektive nok. Indtil videre ser det dog ud til, at vaccinerne er effektive mod varianten.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, har tidligere forklaret TV 2, at meget tyder på, at Omikron-varianten er mere smitsom end Delta-varianten.

- Den ser ud til at sprede sig mere, og den ser ud til nemmere at kunne sprede sig til mennesker, som tidligere har været smittet.

For tredje døgn er i træk er der registreret rekordmange nye coronatilfælde.

Der er registreret yderligere 6985 smittede, viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Mandag var smittetallet højere, men her var det dog baseret på testsvar hen over weekenden.

Smittetallet torsdag er højere end de to foregående dage, men der er samtidig også kommet svar på flere coronatests.

Kigges der på positivprocenten, andelen af tests som er positive, er den faktisk lidt lavere end de to dage.

I torsdagens tal har 3,22 procent af testene været positive for covid-19. Tirsdag og onsdag var det henholdsvis 3,40 og 3,34 procent.

Ifølge Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdom ved Aarhus Universitet, er det bekymrende, at tiltagene med mundbind i kollektiv transport og coronapas flere steder fra 29. november ikke ser ud til at virke.

- Når tallene bliver ved med at stige, så vidner det jo om, at de tidligere restriktioner ikke rigtig virker. Vi burde begynde at se effekten nu.

- Om de nye vil virke, må vi jo se, men det er kritisk, hvis det udvikler sig op til jul, hvor vi i forvejen er mere sammen, og hvor sygehusenes bemanding er skåret ind til benene, lyder det.

Han havde gerne set, at restriktionerne var indført tidligere. Og så var det en fejl, at man i en periode ikke længere kategoriserede corona som en samfundskritisk sygdom.

- Det blev en sovepude, og så var man for lang tid om at gøre noget. Om tiltagene fra i går (onsdag, red.) vil virke, ser vi først om 8-12 dage, når vi nærmer os jul.

Onsdag meddelte myndighederne på et pressemøde, at blandt andet nattelivet fra fredag skal lukke ved midnat, mens skoleeleverne hjemsendes fra onsdag i næste uge.

Der blev også opfordret til øget hjemmearbejde og til at aflyse julefrokoster.

- Jeg kan ikke lide at sige det, men man burde nok have lukket skolerne med det samme. Det er netop aldersgruppen under 12 år, som driver en stor del af smitten, og det er stadig få af dem, der er vaccineret, siger han.

Han understreger ligesom myndighederne, at vaccinerne har stor betydning for kontrollen med smitten.

Der er yderligere 85 nye indlæggelser med smittede, og torsdag morgen var 460 personer indlagt med covid-19.

Det er en færre end et døgn tidligere. Når tallet er faldet, samtidig med at flere er blevet indlagt, skyldes det, at der også er sket udskrivelser.

Samtidig er der sket 11 dødsfald blandt smittede. Det vides dog ikke, om de var indlagt, og om det derfor har påvirket indlæggelsestallet.

Der er givet yderligere cirka 60.000 vaccinestik, hvor cirka tre ud af fire af dem er det såkaldte boosterstik.

Det betyder, at 18,5 procent af befolkningen har fået tre vaccinestik. 76,3 procent har fået to stik og er færdigvaccineret.

Da regeringstoppen på et møde 3. november sidste år besluttede at slå alle mink ned, gik det så hurtigt, at der ikke var tid til at læse advarsler om manglende lovhjemmel.

Men var det virkelig ikke muligt at tage en kort pause og få læst bilagene, der blotlagde de juridiske udfordringer?

Det spørgsmål var et af de helt centrale i Minkkommissionen torsdag formiddag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) var i vidneskranken.

Bilagene i deres endelige form fik regeringstoppen blot seks minutter før det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november. Og her stod, at der ikke kun manglede lovhjemmel til at lukke minkerhvervet, men også til en dvalemodel, hvor avlsdyr blev bevaret.

Regeringen besluttede i sidste ende at slå alle mink ned – altså en mere indgribende model end dvalemodellen.

Mette Frederiksen fik dog ikke læst bilagene hverken før, under eller efter mødet, forklarede hun torsdag i Minkkommissionen. Det undrede udspørger Jakob Lund Poulsen.

Hvorfor foreslår du ikke en kort læsepause? Så mange sider er der heller ikke. Det kan måske klares på fem minutter? lød spørgsmålet til Mette Frederiksen.

- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere. Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, svarede Mette Frederiksen med henvisning til en risikovurdering fra Statens Serum Institut, som udtrykte stor bekymring for vaccinerne, hvis smitten fra mink blev spredt.

- Man har et ekstremt stort ansvar i en pandemi for at dele viden, for tid betyder noget, fortsatte hun.

Spørgsmålet fra Jakob Lund Poulsen blev indledningen på en hård infight mellem udspørgeren og statsministeren.

Han spurgte gentagne gange til, om Mette Frederiksen mente, at det var forsvarligt at tage en så stor beslutning uden at læse det skriftlige materiale fra blandt andet embedsværkets jurister.

Statsministeren svarede flere gange, at det ifølge hende var helt legitimt ikke at gøre det, fordi hun ved mødets start havde indskærpet, at det var de enkelte fagministres ansvar at råbe op undervejs, hvis der var vigtig viden. Det skete ifølge Mette Frederiksen ikke.

Og så begyndte der ellers en diskussion om, hvor lang tid det tager at læse papirer.

Mette Frederiksens bisidder, advokat Lars Kjeldsen, brød ind og sagde, at der var tale om 60 siders notater og bilag, og at det på ingen måde kunne læses på fem minutter.

Men udspørger Jakob Lund Poulsen tog igen ordet og svarede, at det ifølge ham reelt kun var otte sider, som statsministeren og den øvrige regeringstop havde behøvet at orientere sig i vedrørende lovhjemmel.

Derpå spurgte han igen, hvorfor der ikke blev taget en læsepause.

Mette Frederiksen var tydeligt irriteret over at skulle svare på spørgsmålet flere gange.

- Jeg tror, jeg har givet svaret tre gange nu. Min vurdering var, at mødet skulle gennemføres, sagde hun igen med henvisning til ansvaret for folkesundheden og vacciner.

Hun gentog også, at det var fagministerens ansvar – i dette tilfælde daværende fødevareminister Mogens Jensen – at gøre opmærksom på eventuelle problemer.

Mette Frederiksen afviste klart, at spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink blev bragt op på mødet. Hun siger, at hun først blev gjort opmærksom på det 8. november.

Afhøringen af Mette Frederiksen fortsætter torsdag eftermiddag. Du kan følge TV 2s liveblog her.

Senatet i den amerikanske kongres har natten til torsdag stemt for et lovforslag, der skal blokere et vidtgående vaccinekrav fra præsident Joe Biden.

Kravet blev udstedt i efteråret af Biden.

Virksomheder med flere end 100 ansatte skulle kræve, at deres ansatte enten blev vaccineret mod covid-19 eller regelmæssigt testet for coronavirus.

Kravet omfatter ifølge det amerikanske medie ABC News cirka 80 millioner amerikanere.

Men nu er første skridt taget for at underkende præsidentens krav.

I Senatet stemte 52 af senatorerne for at blokere vaccinekravet, mens 48 stemte imod. To demokratiske senatorer havde sluttet sig til republikanerne i afstemningen.

Det demokratiske parti har ikke flertal i Senatet, men kontrollerer det alligevel typisk. 48 af medlemmerne er demokrater, mens to løsgængere typisk stemmer med demokraterne.

Skulle det stå lige ved en afstemning har vicepræsident Kamala Harris den afgørende stemme.

52-48-afstemningen sørger for, at blokaden nu skal stå testen i Repræsentanternes Hus, som er det andet kammer i den amerikanske kongres.

Her har Joe Biden truet med at nedlægge veto over for loven, hvis repræsentanterne også skulle vedtage den.

Republikanerne er bekymrede for loven. Der er ifølge det republikanske parti forlydender om, at firmaer med op mod 500 ansatte er nødt til at fyre medarbejdere, som modsætter sig vaccination eller regelmæssigt test.

- Det har skræmt den generelle befolkning i USA, siger republikanske Mike Braun, som er en af drivkræfterne bag blokaden af Joe Bidens vaccinekrav.

New Zealands regering har fremsat et lovforslag, der gør, at personer, der er under 15 år, når loven træder i kraft, aldrig vil kunne købe tobak lovligt i landet.

- Vi vil sikre os, at unge slet ikke begynder at ryge, så derfor gør vi det ulovligt at sælge eller levere tobaksvarer til horder af unge mennesker, siger sundhedsminister Ayesha Verrall.

Loven er stadig ikke blevet behandlet i landets parlament.

Det holder dog ikke Ayesha Verrall tilbage fra at være synligt begejstret.

- Dette er en historisk dag for vores folkesundhed, siger hun.

Lovforslaget beskæftiger sig ikke med dem, der allerede er gamle nok til at købe tobaksvarer. Men hvis forslaget bliver til lov, vil dem, der er under 15 år, når den træder i kraft, aldrig blive gamle nok til at købe tobaksvarer.

Ifølge Reuters er det meningen, at loven skal træde i kraft i 2027.

Det betyder dog ikke, at nikotin forsvinder fuldstændig fra markedet.

Man kan dog kun købe produkter med meget lave indhold af nikotin, og der vil kun være meget få butikker, der er i stand til at sælge produkterne.

Ayesha Verrall mener, at hun har fået bugt med et stort folkesundhedsproblem i New Zealand.

Hun påpeger, at rygning er den største årsag til død, som ellers kunne helbredes, i New Zealand.

Især iblandt landets indfødte Maoribefolkning og iblandt beboere, der er immigreret fra stillehavsøer, ryger store andele af befolkningerne. Også især i lavindkomstområder i landet ryger mange.

- Mens det går den rigtige vej med antallet af rygere, er der behov for, at vi gør mere for hurtigere at nå i mål. Hvis intet ændrer sig, vil der gå årtier, før vi ser andelen af rygere falde til under fem procent i Maoribefolkningen, og denne regering er ikke forberedt på at lade folk i stikken, siger Ayesha Verrall.

Regeringen har onsdag aften varslet en række nye restriktioner for at begrænse den rekordhøje coronasmitte i Danmark.

Flere af restriktionerne indføres fra fredag, mens andre indføres i løbet af de kommende to uger.

- Det er rettidig omhu at lave restriktioner nu her, hvor vi har et sundhedsvæsen, vi ikke har fået gearet til at tackle den her vinter, siger Christian Wamberg, som er overlæge på Bispebjerg Hospital.

Situationen på sygehusene er nemlig kritisk og udvikler sig stadig. Det sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på torsdagens pressemøde. Derfor mener Christian Wamberg, at de nye restriktioner er på sin plads.

- Der skal ikke mange flere patienter til, før vi har et kæmpe problem, siger han med henvisning til blandt andet personalemangel.

Blandt de nye restriktioner er lukning af nattelivet og strammere åbningstider for restauranter fra fredag samt hjemsendelse af grundskoleelever fra næste uge.

Havde man kunne gøre noget før, så regeringen ikke behøvede at indføre restriktioner i dag?

- Ja, det tror jeg godt, at vi kunne. Vi kunne have polstret sygehusvæsenet og sygehusene noget bedre i det hele taget. Og så havde man måske først senere hen på vinteren stået i situationen, hvor vi - hvis ikke i nødbremsen - måtte trække i håndbremsen, siger Christian Wamberg.

Den stigende smitte er ikke den vigtigste årsag til restriktioner, siger Statens Serum Institut (SSI). Også selvom smitten i disse dage har sat rekord med over 6000 daglige smittetilfælde.

Sygehusvæsenet er ikke bedre rustet, end at hvis udviklingen fortsætter, så kommer vi i problemer

SSI-direktør Henrik Ullum peger i stedet på den ifølge ham "nye og ubehagelige" coronavariant Omikron.

- Den er ubehagelig på grund af dens mange mutationer, og fordi den hurtigt har spredt sig hurtigt i verden, siger han.

Henrik Ullum fortæller, at det endnu er for tidligt at sige særlig meget om, hvor syg man bliver af Omikron. Den begrænsede og foreløbige data stammer fra Sydafrika, hvor antallet af indlagte er tidoblet på fireuger, siger han. Og det er sket samtidig med Omikrons fremmarch.

Og netop Omikron-varianten bekymrer overlæge på Bispebjerg Hospital Christian Wamberg.

- Hvis Omikron-smitten bare er som Delta-varianten, eller hvis vi fortsætter med Delta-varianten, kommer vi i problemer. Sygehusvæsenet er ikke bedre rustet, end at hvis udviklingen fortsætter, kommer vi i problemer, siger han og fortsætter:

- Potentielt kan Omikron-varianten smitte hele den danske befolkning, og hvis bare én promille af de smittede bliver syge og indlagte, har vi en katastrofe.

Men verden har stadig meget lidt viden om Omikron. Derfor skal regeringen og myndighederne afveje sin indgriben og restriktioner, siger Christian Wamberg:

- Det er den måde, vi har håndteret hele pandemien på. Vi lærer hen ad vejen, men Omikron er ikke noget, vi kender. Det er nyt hver eneste gang. Og det må vi prøve at forholde os til ved at vise rettidig omhu.

Listen af lande, der finder smittetilfælde med Omikron-varianten, vokser dag for dag. I skrivende stund er Omikron blevet fundet i 57 lande.

Den nye smitsomme variant giver dybe panderynker i hele verden og har fået flere lande til at indføre nye coronarestriktioner, der indebærer alt fra karantæneregler til skærpede krav mod ikkevaccinerede.

Onsdag aften blev der indført nye restriktioner i Danmark, og dermed følger vi samme kurs, som flere af vores nabolande allerede har lagt for dagen. Her kan du få et overblik over, hvordan udvalgte lande har grebet Omikron-varianten an.

Corona og fodbold var blandt de ting, som danskerne allerhelst ville vide mere om i 2021. I hvert fald var det i høj grad det, som de søgte efter på Googles søgemaskine i år.

"EM" var det, som danskerne havde søgt mest på. Derefter fulgte "coronatest" og "Christian Eriksen". Og faktisk endte Christian Eriksen også med at være det tredjemest søgte i Storbritannien.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi starter i Spejlsalen i Statsministeriet.

På et pressemøde onsdag aften strammede statsminister Mette Frederiksen igen en række coronarestriktioner. Det skete, efter at Epidemikommissionen kom med en række anbefalinger, der skulle bremse coronasmitten i samfundet.

Det betyder blandt andet, at nattelivet fra på fredag ikke må holde åbent længere end til midnat, og at der vil være forbud mod at afholde koncerter med flere end 50 stående gæster. Statsministeren anbefalede ligeledes, at virksomheder aflyser deres julefrokoster.

Derudover vil folkeskoleeleverne blive sendt hjem 15. december. For efterskoleelever gælder det, at de vil blive hjemsendt 19. december. Som udgangspunkt vil eleverne kunne komme tilbage i skole fra 5. januar.

Her kan du få overblikket over de nye restriktioner og anbefalinger.

Onsdag blev der med 6629 nye smittede igen slået rekord for det højeste antal smittede på et enkelt døgn. Den smitsomme Omikron-variant, der har gjort sit indtog i Danmark, giver ikke myndighederne nogen forhåbninger om, at vi vil se et pludseligt fald i smittetallene.

Den smitsomme coronavariant blev opdaget i Sydafrika, men har lynhurtigt spredt sig til andre lande.

Antallet af smittede med Omikron-varianten i Danmark er onsdag steget med 179, således at vi nu har 577 smittede med denne variant.

Onsdag blev socialdemokraten Olaf Scholz taget i ed som Tysklands nye kansler. Dermed afløser han Angela Merkel, som har siddet på posten i over 16 år.

Scholz' SPD-parti danner regering med miljøpartiet De Grønne og de liberale FDP, og da han tidligere onsdag skulle godkendes som kansler i det tyske parlament, blev det ikke uden ridser i lakken.

Han blev ganske vist valgt med et klart flertal – 395 stemmer af de 707 afgivne – men de tre koalitionspartier kan i alt mønstre 416 stemmer, så internt er det åbenbart ikke alle, der er helt tilfredse med den nye kansler.

Olaf Scholz bliver af mange set som kedelig og stiv i betrækket, og hans talemåde og næsten robotagtige fremtoning uden store følelser gav ham tilnavnet 'Scholzomaten'. Her kan du læse meget mere om, hvem revisoren, der blev vraget af sine egne, men alligevel endte med magten, er.

For to uger siden var ni pirater i ildkamp mod danske frømænd i Guineabugten syd for Nigerias kyst. Nu er de fire overlevende, som stadig er tilbageholdt ombord på fregatten Esbern Snare, blevet indført i nogle af danskernes juletraditioner.

Der har nemlig været afholdt juleklip med bagning af æbleskiver for piraterne i anledning af 1. december i sidste uge. Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse. Her tilføjer de, at piraterne har daglige gåture på dækket og er i telefonisk kontakt med deres familier i Nigeria.

For øvrigt fik de fire frihedsberøvede pirater onsdag forlænget deres varetægtsfængsling in absentia i yderligere to uger i Københavns Byret. De er stadig sigtet for drabsforsøg. Det er endnu uvist, hvad der skal ske med piraterne, men Udenrigsministeriet arbejder på at indgå aftale om udlevering.

Det er ikke juleklip med pirater, men Boris Johnsons medarbejdere er dog blevet taget med fingrene i kagedåsen.

Gentagne gange har Storbritanniens premierminister og hans regering afvist beskyldninger om at have overtrådt regeringens egne coronarestriktioner ved at afholde en større julefrokost 18. december sidste år. Nu indrømmer Johnson, at julefrokosten muligvis blev afholdt i Downing Street for hans medarbejdere, hvor han dog ikke selv deltog.

Premierministeren fastholder samtidig, at han er blevet oplyst om, at ingen coronarestriktioner er blevet overtrådt. Men ifølge britiske medier skulle mellem 40 og 50 personer have deltaget i julefesten i premierministerens bolig, til trods for at det var forbudt at omgås personer, som ikke var en del af nærmeste familie.

Indrømmelsen sker, efter at tv-stationen ITV har offentliggjort en video, der angiveligt skulle være optaget sidste år – få dage efter pågældende julefrokost. I den afslørende video optræder flere af Boris Johnsons pressemedarbejdere, som joker med julefrokosten.

Onsdag var der spørgetime i det britiske underhus, hvor Boris Johnson undskylder og tager afstand fra videoen, som du kan se her. The Metropolitan Police i London siger, at de er opmærksomme på videoen. Det er endnu ikke besluttet, om der skal rejses sigtelser for overtrædelse af restriktionerne.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor arkæologer gjorde et usædvanligt fund på Lolland. Her fandt de nemlig resterne af en ung mand eller kvinde, som med stor sandsynlighed er blevet dræbt som offer til guderne.

Fundet blev gjort nær Holeby, som er et helt samfund fra jernalderen komplet med blandt andet huse og en offermose. Arkæologerne anslår, at fundene stammer fra det, man kalder romersk eller førromersk jernalder.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.