England aktiverer den såkaldte plan B og indfører skærpede coronaregler.

Det siger den britiske premierminister, Boris Johnson, på et pressemøde onsdag aften.

Fra fredag vil der være krav om brug af mundbind de fleste offentlige indendørs steder, siger han.

På natklubber og andre steder med mange mennesker skal der vises coronapas, og briterne opfordres til i højere grad at arbejde hjemme fra mandag.

De genindførte tiltag skal være med til at bremse den stigende smitte med Omikron-varianten, der breder sig i Storbritannien.

Om få uger kan halvdelen af alle coronatilfælde, man konstaterer i Storbritannien, være Omikron, lyder det fra sundhedsmyndighederne.

- Vi ved, at den skånselsløse logik ved eksponentiel vækst kan føre til en stor stigning i antal indlæggelser og derfor desværre også dødsfald, siger Johnson.

- Derfor er det nu passende og ansvarligt at gå til plan B i England, fastslår han.

Johnson: Bliv vaccineret

Hidtil har det været hans regering, der beslutter, hvilke tiltag der skal gælde i England. De øvrige dele af Storbritannien - Skotland, Wales og Nordirland - beslutter selv, hvilke tiltag der skal gælde der.

På onsdagens pressemøde siger premierministeren også, at han ikke mener, at man kan blive ved med at indføre restriktioner, der forhindrer folk i at fortsætte med deres hverdag.

Det betyder blandt andet, at personer, der er nære kontakter til Omikron-smittede, ikke vil blive bedt om at gå i isolation. I stedet vil der blive foretaget daglige test af de nære kontakter.

- Men det vigtigste, vi alle kan gøre, er at blive vaccineret og at få et boosterstik, så snart det bliver vores tur, siger Johnson.

Han tilføjer, at de seneste tal fra sundhedsmyndigheder viser, at der er givet næsten 21 millioner såkaldte boosterstik. Det er en tredje vaccination, der skal styrke immuniteten mod coronavirus.

For at begrænse coronasmitten, som de seneste dage har slået rekord, indføres der nye restriktioner fra på fredag.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Spejlsalen onsdag aften.

På baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen og opbakning fra et flertal af Folketinget indføres følgende restriktioner i samfundet:

Fra 10. december klokken 16: Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 5. Fra 15. december: I grundskolerne hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse til og med 4. januar. Det gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser. Også sfo'er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode. Der tilbydes nødpasning for elever omfattet af lukningen. Fra 19. december: Efterskoler og frie fagskoler skal holde lukket til og med fredag 7. januar.

Restriktionerne er ifølge Søren Brostrøm foreløbig sat til at vare i fire uger.

Anbefalinger: Regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer offentlige og private virksomheder til at aflyse årets julefrokost på grund af høje smittetal. Mette Frederiksen opfordrer også alle danskerne til at skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer. Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang. Der er ledige vaccinetider, og derfor har statsministeren følgende opfordring: - Har du booket tid til et tredje stik, men først har fået tid om et par uger, vil vi foreslå, at du forsøger at fremrykke den.

Regeringen vil give økonomisk kompensation til virksomheder, der bliver ramt af de nye coronarestriktioner. Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemøde onsdag.

- Der skal selvfølgelig være hjælpepakker til dem, der bliver ramt af restriktionerne. Det er ordninger, som tidligere har været i brug. Men vi vil også have et særligt fokus på de virksomheder, som har deres omsætning i julemåneden. Derfor vil regeringen gå i dialog med Folketingets partier om hjælpepakkerne, siger Simon Kollerup.

Han peger på natklubber, barer, restauranter og leverandører til julefrokoster, som nogle af dem, der skal have hjælp. Ud over leverandører af mad kan det eksempelvis også være virksomheder, der leverer musik og underholdning til julefrokoster.

Selv om restriktioner kompenseret med hjælpepakke til nødlidende virksomheder giver bitre minder en mørk vinter sidste år, så kan situationen dog ikke sammenlignes med sidste vinter, siger Simon Kollerup.

- Nu tænker mange måske, at vi står i samme situation som sidste år. Det gør vi heldigvis ikke. I dag er størstedelen af befolkningen færdigvaccineret. Og mange har rullet ærmet op til tredjestik.

- Sidste år var der usikkerhed om dansk økonomi. Nu står vi et opsving med få ledige, siger Simon Kollerup.

Han peger på, at det blandt andet har været kombinationen af restriktioner og hjælpepakker, som har fået Danmark og de danske virksomheder godt igennem corona hidtil. Det er den model, regeringen ønsker at fortsætte.

- Selv om det går godt i dansk økonomi, så vil restriktionerne ramme virksomheder. Derfor skal vi sikre, at der er hjælpepakker, siger Simon Kollerup.

Folketingets partier er indkaldt til forhandlinger om hjælpepakker torsdag.

Danskerne skal skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer op mod jul.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet onsdag om nye coronarestriktioner.

Her lægger regeringen med opbakning fra partier i Folketinget op til at begrænse aktiviteten i samfundet. Det gælder også sociale arrangementer som julefrokoster.

- Der opfordres kraftigt til, at virksomheder dropper større arrangementer og julefrokoster. Derudover opfordres medarbejdere til at arbejde hjemmefra. Jeg ved, det er et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen for mange, men lige nu vurderes det at være nødvendigt, siger Mette Frederiksen.

Og der er opbakning til den udmelding fra direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

- Jeg vil gerne sende en kraftig opfordring til, at både offentlige og private virksomheder aflyser større sociale arrangementer og julefrokoster. Det er ærgerligt, men det er det rigtige at gøre, siger han på pressemødet.

Han siger desuden, at han også selv efter pressemødet skal informere sine medarbejdere om, at der for andet år i træk ikke bliver nogen julefrokost i Sundhedsstyrelsen.

Private arrangementer er ok

Opfordringen til at aflyse julefrokoster gælder dog kun virksomheder og ikke private.

Men Søren Brostrøm opfordrede til, at man stadig følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for smitteforebyggelse - og øverst på den liste, står der vacciner.

- Alle til festlige lejligheder bør være vaccineret, og man kan eventuelt også tage en selvtest inden, så man er ekstra sikker.

- Og så må man sige til gæster, at de skal blive hjemme, hvis de er syge og hoster, siger han.

Nattelivet må ikke holde åbent længere end til midnat, oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S) onsdag.

Det nye krav træder i kraft natten til lørdag.

- Jeg er glad for, at der er opbakning til, at vi nu passer godt på danskerne, og vi gør det på en måde, hvor nattelivet fra på fredag lukker, hvor der ikke bliver salg af alkohol efter midnat, siger ministeren.

- Vi har forholdt os til de konkrete restriktioner.

- Det er de konkrete restriktioner i forhold til lukning af nattelivet, stop af alkohol, også i butikker efter midnat, og så mundbind og coronapas på restauranter. Simpelthen for at bremse den drastiske udvikling i Omikron.

Ministeren har tidligere onsdag antydet, at der efter alt at dømme også skal være økonomisk kompensation for nødlidende virksomheder i forbindelse med de nye restriktioner.

- Det, jeg har præsenteret for udvalget, og som vi skal fortsætte drøftelserne af, er at lave yderligere hjælpepakker, siger han efter et møde med Folketingets Epidemiudvalg.

- Så selv om der allerede er hjælpepakker, ønsker regeringen at gå skridtet videre, og det havde vi en diskussion af i udvalget.

Koncerter forbydes

Også kulturlivet rammes.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyser nemlig, at der også vil være forbud mod at afholde koncerter med mere end 50 stående gæster. Det gælder fra fredag.

- Der er opbakning fra Folketinget - blandt andet når det kommer til vores spillesteder. Det er jeg selvfølgelig glad for, siger hun.

- At det lige rammer spillestederne handler om, at mens man kan gå rundt på et museum og undgå at komme for tæt på hinanden, så er koncerter af en anden karakter. Her er der ofte mange kontaktflader.

De nye krav er en del af en række restriktioner, som ventes at træde i kraft i december, der også indebærer, at skoleelever sendes hjem fra 15. december.

For at begrænse den stigende smitte med coronavirus bliver elever i folkeskoler og privatskoler sendt hjem fra og med 15. december til og med 4. januar. De skal dermed begynde i skole igen 5. januar.

Det har et flertal i Folketingets Epidemiudvalg besluttet onsdag eftermiddag, oplyser børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Der er et flertal i udvalget, som går ind for, at vi følger den indstilling, der ligger fra sundhedsmyndighederne. Det, at vi sender børnene hjem, vil betyde, at rigtigt mange børn og unge får mulighed for at blive vaccineret, siger ministeren til TV 2.

Hjemsendelsen gælder dog ikke elever i specialskoler og specialklasser.

Ifølge ministeren er der et ønske om, at børnene mister så få skoledage som muligt.

- Vi vil helst have dem i skolen. Når sundhedsmyndighederne vurderer, at vi fint kan vente til 15. december og i virkeligheden forlænge de dage, de er derhjemme i forbindelse med juleferien, så er der ikke grund til at sende dem hjem nu, siger Rosenkrantz-Theil.

Flere kan blive vaccineret

Hun forklarer, at der skal være onlineundervisning. Men erfaringen fra de tidligere nedlukninger viser også, at de rammer er svære for særligt de mindste børn.

- Jeg vil gerne understrege, at for forældre, der er i arbejde eller er erhvervsdrivende, har man mulighed for at få nødpasset sin børn. Det har man også, hvis man arbejder hjemmefra.

- Så man skal orientere sig i nødpasningsreglerne, for der er ret vide muligheder for at få sine børn nødpasset og også større muligheder end ved de første nedlukninger, siger undervisningsministeren.

Hun opfordrer til, at forældre overvejer at lade deres børn og unge vaccinere.

- De sidste forældre til børn i alderen 5 til 11 år modtager invitationerne til vacciner i denne uge, og derfor vil det at sende børn hjem fra 15. december betyde, at vi får nogle uger, hvor flere børn og unge kan blive vaccineret, og stikket kan virke, siger hun.

Følger anbefalinger

Regeringen holder pressemøde onsdag aften klokken 18.30, hvor de nye restriktioner bliver præsenteret.

På spørgsmålet om, hvor stor opbakning i udvalget der er til at hjemsende børnene, siger ministeren, at der er uenighed.

- Jeg kan bedst lide, at der er brede aftaler, særligt på skolespørgsmålet. Det er der desværre ikke her.

- For os er det vigtigt, at vi følger anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, siger børne- og undervisningsministeren.

Der er onsdag eftermiddag fortsat et møde i gang i Folketingets Epidemiudvalg.

Gyldigheden af coronapasset bliver nu forkortet, så det gælder i syv måneder efter vaccination i stedet for de nuværende 12.

Det har Epidemiudvalget ifølge Ekstra Bladet netop besluttet, og flere kilder har efterfølgende bekræftet oplysningerne over for TV 2.

Onsdag aften bekræftes det af Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

I dag gælder coronapasset et år for personer, der er vaccineret anden eller tredje gang, og seks måneder for personer, der har været smittet med virussen.

Der er altså dermed tale om næsten en halvering i gyldigheden af passet for de 76,2 procent af danskerne, der er færdigvaccinerede.

Gælder fra midten af januar

Det har tidligere været sådan, at man som smittet også havde et gyldigt coronapas i et år, men den regel besluttede Folketinget allerede 12. november at skærpe. Nu har et flertal i Epidemiudvalget altså fundet det nødvendigt også at stramme reglerne for de vaccinerede.

Argumentet har fra politisk side tidligere lydt, at en kortere gyldighed på passet vil kunne motivere danskerne til at tage imod tredje stik. Et tilbud, der vil blive skruet op for de kommende uger.

De nye regler for coronapasset vil gælde fra midten af januar, mens reglerne for coronapas ved negative tests ifølge TV 2s oplysninger forbliver uændret.

Det vil sige, at passet fortsat ved være gyldigt i 72 efter en PCR-test og 48 timer efter en hurtigtest.

Nye restriktioner vedtages

Beslutningen om coronapassets gyldighed er netop blevet truffet i Folketinget Epidemiudvalg, hvor repræsentanter fra alle partier er repræsenteret.

Det er også her, der skal tages stilling til, hvilke nye restriktioner der skal indføres.

Regeringen kom tidligere onsdag med en indstilling på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen. Her blev det blandt andet anbefalet at sende elever i grundskolen hjem 15. december, og at alt nattelivet lukkes allerede 10. december.

I skrivende stund har et flertal i udvalget besluttet at følge indstillingen i forhold til lukning af skoler. De kommende timer vil de skulle beslutte, om resten af regeringens indstillinger ligeledes skal vedtages.

Statsminister Mette Frederiksen har indkaldt til et pressemøde klokken 18.30.

Antallet af smittetilfælde med coronavarianten Omikron i Danmark stiger onsdag til sammenlagt 577.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De er fundet mellem 22. november og 7. december, lyder det.

Det er 179 flere end tirsdag, hvor der var registreret 398 tilfælde.

På et pressemøde med sundhedsmyndighederne tirsdag sagde SSI-direktør Henrik Ullum, at Omikron "er løbet fra os".

Han pegede på, at smitteopsporingen ikke længere kan stoppe smitten med den nye variant.

- Hvor smitten tidligere kom fra rejsende til Danmark, bliver over 90 procent nu smittet i Danmark, lød det.

På pressemødet konstaterede direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, at der nu er tale om samfundssmitte med Omikron.

Dermed kan myndighederne ikke længere relatere smitte med varianten til én bestemt smittekæde.

Stadig usikkerhed

Det blev samtidig besluttet, at man ikke længere skal isolere ud i tredje led. Det vil sige nære kontakter til nære kontakter til Omikron-smittede.

Der er stadig meget, man ikke ved om den nye coronavariant. Det blev slået fast af flere myndigheder på pressemødet.

Ullum sagde dog, at der er spæde tegn på, at de mennesker, der bliver syge, i færre tilfælde skal indlægges. Det tyder også på, at de skal have mindre ilt.

I forhold til vaccinationer er der stadig usikkerhed.

- Vi ved ikke, i hvilket omfang vaccinerne vil virke mod Omikron, sagde Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, på pressemødet.

Han slog dog fast, at han fortsat ser vaccinerne som et vigtigt våben mod smittespredning.

Onsdag har Folketingets Epidemiudvalg besluttet at forlænge kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom i yderligere otte uger.

Det skyldes blandt andet bekymring for Omikron.

Elever skal sendes hjem

Når en sygdom klassificeres som samfundskritisk, kan regeringen indføre restriktioner med grundlag i epidemiloven.

Alle nye tiltag kræver, at et flertal i Folketingets Epidemiudvalg ikke er imod dem. Men regeringen behøver altså ikke spørge hele Folketinget.

Dermed kan der med kort varsel indføres tiltag, der skal begrænse smitten.

Regeringen holder onsdag aften klokken 18.30 et pressemøde, hvor nye restriktioner ventes at blive meldt ud.

Onsdag eftermiddag mødes Epidemiudvalget for at beslutte, hvilke restriktioner der skal gælde.

I forvejen har Epidemikommissionen blandt andet indstillet, at politikerne anbefaler at droppe julefrokoster og at udskyde sociale arrangementer.

Kommissionen anbefaler også, at folkeskoleelever sendes hjem fra skole fra 15. december til og med 4. januar.

Lukkede diskoteker. Hjemsendte børn og forsamlingsforbud.

Restriktioner, der allerede fra næste uge igen kan blive en del af danskernes hverdag.

Det sker næsten nøjagtig et år efter, at stigende smitte lukkede Danmark ned. En nedlukning, der efterfølgende blev forlænget på grund af en ny variant.

For det var på et pressemøde 16. december 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet bebudede hjemsendelse af skolebørn og nedlukning af storcentre og butikker.

Jeg tror ikke, at der havde været tale om en lige så stor hammer, hvis vi fortsat kun havde Delta-varianten

Allan Randrup Thomsen

Knap 365 dage senere har vi igen stigende smitte, en ny variant og et pressemøde med en statsminister, der meddeler nye restriktioner. I hvert fald hvis regeringen følger anbefalingerne fra Epidemikommissionen.

Alligevel er i år markant anderledes end sidste år, og det kan én graf være med til at give et øjebliksbillede af:

For på trods af at smitten i år er markant højere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, følger antallet af indlæggelser blandt de smittede ikke procentvis med i samme tempo. Og ifølge eksperterne skyldes det vaccinerne.

Ikke lige så mange smittede ender på hospitalerne

Hvis man sammenligner kurven for antallet af smittede i år og sidste år, ses det, at antallet af smittede i år er markant højere.

Det samme viser kurven for antallet af indlagte. Den er også i år højere end på samme tidspunkt sidste år.

Men ved at sætte de to grafer sammen, kan man se, at antallet af indlagte i år - på trods af et markant højere antal smittede - ikke er steget tilsvarende.

- Vi kan i år tillade os et højere antal smittede, fordi der ikke er lige så mange smittede, der ender på hospitalet. Og det bliver endnu bedre, når flere får et tredje stik, og når flere børn mellem 5 og 11 bliver vaccineret, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Han kalder grafen en forsimplet måde at vise forskellen mellem sidste år og i år. Forsimplet, fordi der er tale om et øjebliksbillede, som ikke viser, hvor mange af de smittede der eventuelt vil blive indlagt med coronavirus om 10-14 dage.

- Tallene var ved at stagnere

Sidste år i december svingede regeringen og sundhedsmyndighederne den store hammer: nedlukning, der på grund af Delta-varianten endte med at vare til foråret.

Og selv om i år er markant anderledes end sidste år, ser det ud til, at hammeren på statsministerens pressemøde onsdag vil være lidt større, end smitte- og indlæggelsestallene i en vaccineret befolkning egentlig taler for.

- Tallene var ved at stagnere. Men nu har vi også Omikron-varianten, siger Allan Randrup Thomsen.

Sundhedsmyndighederne måtte efter 10 dages forsøg opgive at inddæmme smitten med varianten.

Omikron medfører en større hammer

Flere af Epidemikommissionens anbefalinger går på blandt andet at begrænse større forsamlinger.

Årsagen er ifølge Allan Randrup Thomsen, at det foreløbigt ser ud til, at Omikron-varianten er mere smitsom og er "god til at udnytte" netop supersprederbegivenheder. Og også bedre end Delta-varianten.

Også de mindre skolebørn skal ifølge kommissionens anbefalinger sendes tidligere på juleferie – ligesom det var tilfældet sidste år.

Smitten er lige nu størst i netop denne gruppe, men myndighederne har indtil nu været tilbageholdende med igen at sende børnene hjem fra skole. Når Epidemikommissionen anbefaler netop hjemsendelse, skyldes det ifølge Allan Randrup Thomsen blandt andet Omikron-varianten.

Der har endnu ikke været Omikron-tilfælde blandt børnene, men når den begynder at sprede sig til skolerne, er der også grundlag for, at den spreder sig hurtigt.

- Jeg tror ikke, at der havde været tale om en lige så stor hammer, hvis vi fortsat kun havde Delta-varianten. For i år er meget anderledes end sidste år, siger Allan Randrup Thomsen.