I lyset af høje smittetal og den nye Omikron-variant forsøger myndighederne i disse dage at sætte endnu mere fart på test- og vaccinationsindsatsen.

Således er der fredag blevet sendt 460.000 invitationer til revaccination afsted til borgeres eBokse rundt omkring i Danmark.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet på Twitter.

Fredagens mange invitationer er et resultat af, at personer, der stod til at blive inviteret i den kommende eller næste uge, har fået fremrykket deres invitationer.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvilke grupper de 460.000 inviterede dækker over.

40- til 65-årige får snart invitation

Sundhedsstyrelsen oplyste tidligere fredag, at potentielt op mod tre millioner borgere vil være inviteret til revaccination inden jul.

Målet er, at vaccinerede mellem 40 og 65 år inden længe kan forvente at få en invitation til det tredje stik, lød det. Det fortalte Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- I lyset af det, vi står i nu, så har vi haft en drøftelse med vores faglige ekspertgruppe om at fremrykke revaccination for de grupper, der har en øget risiko for at få et alvorligt forløb, sagde Helene Probst.

Få stikket hurtigst muligt

Og man behøver ikke sidde og vente på en invitation derhjemme, så længe der er gået nok tiden siden andet stik.

Sådan lyder det fredag aften fra Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Ministerieret opfordrer "kraftigt alle, der er vaccineret for 5,5 måneder eller længere tid siden, til at blive revaccineret hurtigst muligt".

- Der er ledig kapacitet i vores vaccinationscentre, så det er bare med at få tredje stik hurtigst muligt, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Testindsats øges

Derudover bliver der også skruet op for testindsatsen i den kommende uge.

På landsplan vil der nu kunne foretages 490.000 test om dagen. Den seneste uges gennemsnit var 330.000 test om dagen. Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Opskaleringen er fordelt sådan, at PCR-kapaciteten øges fra 170.000 til 190.000 test om dagen. Antallet af hurtigtest øges fra 200.000 til 300.000 test om dagen.

I lyset af de skyhøje smittetal overvejer Sundhedsstyrelsen nu at fremrykke det tredje vaccinestik mod covid-19 for personer over 40 år.

Det fortæller Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Vi ønsker at sikre, at borgerne får en hurtigere og stærkere beskyttelse

Helene Probst, Sundhedsstyrelsens vicedirektør

Hun forventer, at vaccinerede personer mellem 40 og 65 år inden længe modtager en invitation til det tredje stik.

Borgerne skal have bedre beskyttelse

Onsdag vedtog Epidemiudvalget, at coronapassets gyldighed forkortes fra 12 måneder til 7 måneder for alle personer over 18 år, og at revaccination kan forlænge gyldigheden af coronapasset.

I dag bliver man inviteret til revaccination 5 måneder og 14 dage efter andet stik, men det skal der ændres på, mener Sundhedsstyrelsen.

- På grund af den smitsomme variant af covid-19, Omikron, er vi i gang med at lave en faglig vurdering af, hvorvidt vi skal fremrykke revaccinationstidspunktet for personer, som er i øget risiko for at få et særligt forløb med covid-19 - altså dem, som er omkring 40 år, siger Helene Probst til TV 2.

Hun tilføjer, at der i øjeblikket er begrænset viden om Omikron-varianten, men at data viser, at tredje stik giver bedre beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb.

- Vi ønsker at sikre, at borgerne får en hurtigere og stærkere beskyttelse, siger Sundhedsstyrelsens vicedirektør.

Hun kan endnu ikke sige noget om, hvor meget revaccinationen skal fremskyndes, men det er Sundhedsstyrelsen nu ved at undersøge.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur, (EMA), giver det mening at få tredje stik allerede tre måneder efter det andet.

For tidligt at sige noget om fjerde stik

I udgangen af november blev det muligt for børn fra 5 til 11 år at blive vaccineret mod covid-19, og siden har man opskaleret vaccinekapaciteten.

Men det kan godt opskaleres yderligere, mener Helene Probst.

- Vi vil invitere op mod en million mennesker til vaccination inden månedens udgang, og en væsentlig del af invitationerne vil komme i næste uge.

I øjeblikket undersøger Sundhedsstyrelsen, om fremskyndelsen af det tredje stik vil være effektivt, og om det vil have bivirkninger.

Helene Probst afviser ikke, at det kan blive nødvendigt at få et fjerde vaccinestik i fremtiden.

- Vi ved endnu ikke, hvor god en beskyttelse tredje stik vil give, og hvor langvarigt det vil blive, men vi vil følge nøje med. Vi ved dog fra andre vacciner, at man skal have tre stik for at få en langvarig beskyttelse, siger hun.

Der er registreret yderligere 6599 tilfælde af covid-19 i Danmark.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte stiger med 12 til 472, og 13 har mistet livet med covid-19.

65 af de indlagte ligger på intensiv, mens 35 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator.

- Disse tal er små i forhold til antallet af smittede. Det skyldes i høj grad, at det er børn, som driver smitten, siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Han tilføjer, at antallet af dødsfald med covid-19 er højere i dag, end det var i efteråret. Det betyder, at det stiger i takt med det voksende smittetal.

Smittetallet er faldet

For femte dag i træk er det daglige smittetal med covid-19 i Danmark på over 6000.

Men for første gang siden i tirsdags er smittetallet faldet.

Fredagens smittetal er fundet blandt 220.383 PCR-tests.

Det betyder, at positivprocenten – andelen af tests, som er positive – er på 2,99 procent.

- Vi har to smitsomme varianter af covid-19 – Delta og Omikron. Langt de fleste er smittede med Delta, men Omikron er på vej op. Det betyder, at der stadig er godt blus på epidemien, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Nye restriktioner

Som følge af de høje smittetal de seneste par uger har regeringen indført nye restriktioner, som træder i kraft i dag:

Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 05.00. Vil fremrykke tredje stik

Ifølge Sundhedsmyndighederne skyldes de stigende smittetal den nye og mere smitsomme variant af covid-19, Omikron.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, sagde fredag formiddag, at der i øjeblikket er begrænset viden om Omikron-varianten, men data viser, at tredje stik giver bedre beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb.

I dag bliver man inviteret til revaccination 5 måneder og 14 dage efter andet stik, men det overvejer Sundhedsstyrelsen nu at forkorte.

- Vi ønsker at sikre, at borgerne får en hurtigere og stærkere beskyttelse, fortalte Helene Probst til TV 2.

Hun kan endnu ikke sige noget om, hvor meget revaccinationen skal fremskyndes, men det er Sundhedsstyrelsen ved at undersøge.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) giver det mening at få tredje stik allerede tre måneder efter det andet.

- Immuniteten aftager i den ældre målgruppe, som er blandt de første vaccinerede. De komplicerede infektionsforløb findes hovedsageligt i den målgruppe, så derfor er fremrykningen af tredje stik en god ide, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

- I øjeblikket er der et kapløb mellem tredje stik og virussen, så det handler om, hvem der kommer først af de to.

Når vinteren er overstået, er det tid til igen at se på, om man kan genoptage minkavl i Danmark i 2023.

Men folkesundheden kommer i første række, er budskabet fra fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Derfor besluttede hans ministerium i efteråret at udskyde en veterinær risikovurdering, forklarede Prehn i et samråd fredag, hvor især Venstre ville vide, hvorfor ministeren afviste at igangsætte denne risikovurdering.

- Regeringens præmis er, at vi først kan genoptage minkproduktion i Danmark, når det er forsvarligt i forhold til folkesundheden. Vi skal ikke risikere danskernes liv og helbred, siger Prehn.

Forbud blev forlænget

Folketinget vedtog sidste år et midlertidigt forbud mod minkavl frem til 31. december 2021. Det forbud er regeringen og støttepartierne blevet enige om at forlænge med et år.

Det vil sige, at formelt kan minkavl - som tingene står nu - genoptages 1. januar 2023.

Med de aktuelt stigende smittetal og med usikkerheden omkring Omikron-variatens effekt er det ifølge ministeren ikke tid til at ændre noget.

- Når vinterperioden er overstået, og SSI (Statens Serum Institut, red.) har høstet mere viden og erfaring, vil det være tid til igen at vurdere, om det af hensyn til folkesundheden igen vil være muligt at genoptage minkproduktion i Danmark i 2023, altså om lidt over et år, siger Prehn.

Oppositionen er utilfreds

Partier i oppositionen er utilfredse over, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udskudt en veterinær risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) på Københavns Universitet.

Prehn forklarede, at han ikke selv var involveret i den beslutning.

- Jeg har haft tillid til, at embedsmændene håndterer det på den rigtige måde. Jeg har ikke været inde i den beslutning.

Møder kritik

Det kritiserer formand for Miljø- og Fødevareudvalget Rene Christensen (DF). Man skal ikke skubbe ansvaret over på myndighederne, mener han.

- Ministeren er dog minister, og så får ministeren nogle input fra myndighederne. Men det er ministeren, der konkluderer, hvad han vil bruge de oplysninger til.

DF'eren henviser til et brev, som udvalget fik fra SSI, om at instituttet ikke ville optræde i fremsættelsestalen for lovforslaget om at slå alle mink ned.

For det var ikke SSI, der foreslog at slå alle mink ned. Derfor ville SSI - ifølge udvalgsformanden - ikke nævnes.

Indtil nu har det mere været af nød, end det har været velovervejet, hvis folk har fået forskellige typer af vacciner mod coronavirus.

Men i denne uge har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, sagt god for muligheden for at mixe forskellige vaccinetyper. Og studier viser, at det kan give gode resultater, hvis man blander – det gælder i hvert fald visse kombinationer.

De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Alligevel bliver det udelukkende doser fra mRNA-producenterne, Pfizer og Moderna, som danskere får tilbudt som tredje stik.

Den strategi er der ifølge Sundhedsstyrelsen og eksperter flere gode grunde til at holde fast i lige nu. Men på længere sigt kan det vise sig at være fornuftigt at udvide vaccineporteføljen, lyder det.

Bedste af begge verdener

Det giver god mening, at der er gevinst ved at vaccinere med flere forskellige teknologier, mener Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

På den måde får man nemlig det bedste fra begge verdener.

- Så får man både mRNA-vaccinernes høje effekt og en bredere beskyttelse og sandsynligvis længerevarende beskyttelse fra adenovaccinerne, siger han.

Han peger på, at adenovaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson ser ud til at aktivere flere af immunforsvarets beskyttende T-celler, mens mRNA-vaccinerne, som Pfizer og Moderna, især producerer et højt niveau af antistoffer. Derfor supplerer vaccinerne hinanden.

Både Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, og Jan Pravsgaard Christensen understreger dog, at man også har studier, der viser, at effekten af tre mRNA-stik er rigtigt god. Og det er den model, man holder sig til i Danmark for nu.

Forhistorien begrænser danske muligheder

Men spørgsmålet om, hvilke vacciner man bruger hvornår, handler ikke kun om teknologien.

Der ligger også en afvejning af bivirkninger og politiske beslutninger bag dem, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vi har reelt ikke noget at vælge mellem i Danmark ud over mRNA-vaccinerne, siger han.

Vores lille udvalg skyldes, at vi først droppede AstraZenecas og siden Johnson & Johnsons vaccine fra det brede vaccinationsprogram, fordi vaccinerne blev koblet til en række sjældne men alvorlige bivirkninger – det, der blev døbt VITT.

Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hverken Allan Randrup Thomsen eller Jan Pravsgaard Christensen finder det realistisk, at de to droppede vacciner kan komme tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Vaccinerne er blevet synonym med bivirkningen, og derfor vil det være en "enorm kommunikationsopgave" at få overbevist folk om, at det er fornuftigt at tage imod en dosis derfra, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Det er for mig at se helt urealistisk, medmindre der sker noget meget ekstraordinært – for eksempel at Pfizers fabrikker brænder ned.

200.000 danskere får mix

Mere end 150.000 danskere nåede at få en dosis fra AstraZeneca, mens Johnson & Johnson-vaccinen blev tilbudt gennem et frivilligt spor, som godt 50.000 danskere benyttede sig af.

De 200.000 danskere er blevet sat blandt de første i revaccinationskøen, og her får de tilbudt en dosis fra enten Pfizer eller Moderna. Dermed bliver denne gruppe de eneste i Danmark, der får forskellige vacciner.

- De her mennesker løb en risiko i begyndelsen, men det kan vise sig at blive dem, der har den største fordel på sigt, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Rækkefølgen har betydning for effekt

Sundhedsstyrelsen hæfter sig også ved, at studierne understøtter, at de 200.000 krydsvaccinerede danskere har en bedre beskyttelse, end de ville have haft, hvis de havde fået samme type vaccine.

Derudover har Sundhedsstyrelsen "noteret sig de overordnede budskaber og overvejelser" i udmeldingen fra EMA.

Men de mere end fire millioner danskere, som er blevet vaccineret med enten Modernas eller Pfizers vaccine, får tilbudt et tredje stik fra samme producent, lyder det fra overlæge Marie Louise Schougaard Christiansen fra Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes både, at der er "meget begrænset data", og at den foreløbige konklusion er, at det "kan give en lavere effekt". Og så er det kun én vaccineteknologi i det danske generelle vaccinationsprogram – mRNA-vaccinerne.

Så selvom kombinationen af en adenovektorvaccine efterfulgt af mRNA-vaccine giver et godt resultat, kan man ikke konkludere, at det samme gælder den anden vej rundt, forklarer hun til TV 2.

Plads til at tænke ud af boksen

Den nye viden om at blande vaccinerne får altså ikke stor betydning herhjemme i første omgang – men den kan få det på længere sigt, mener Allan Randrup Thomsen.

Han nævner Bavarian Nordics coronavaccine, som man lige nu er i gang med de kliniske studier af. Den er baseret på en tredje teknologi – vektorlignende partikler – og er indtil videre støttet med 800 millioner kroner fra den danske stat.

Holdet bag vaccinen har især fremhævet, at den sandsynligvis vil fungere godt som booster og give en længerevarende immunitet.

Hvis det holder vand, er det "helt oplagt" at tænke den ind i et dansk vaccinationsprogram, mener Allan Randrup Thomsen.

- Under alle omstændigheder: Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen, siger han.

Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at "det på sigt kan være en strategi at kombinere forskellige vaccineteknologier".

Men det bliver først, når der er mere viden om de vacciner, som kan få en EMA-godkendelse, lyder det fra Marie Louise Schougaard Christiansen.

Et ekstra kort på hånden

Det er også fleksibiliteten, Flemming Kondradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, fremhæver.

Ifølge ham er de nye studier og anbefalinger særligt godt nyt for lav- og mellemindkomstlande, som har haft dårligere og mere ustabil adgang til vacciner mod coronavirus.

- De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden, siger Flemming Konradsen og peger på en anden god nyhed for de samme lande:

At det ser ud til, at tidligere smittede, der efterfølgende bliver vaccineret, er ekstra beskyttet.

- Tilsammen stiller det de lande, der ikke har været så godt beskyttet i de første bølger, en del bedre, siger Flemming Konradsen.

500.000 vaccinationer på landsplan. Det er kapaciteten, som Danske Regioner forventer at have klar fra næste uge.

Derfor opskaleres der hen over weekenden kraftigt i regionernes vaccinecentre for at nå målsætningen og sikre danskerne mulighed for booke en vaccinetid hurtigst muligt.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, oplyser, at der af den planlagte kapacitet for næste uge er omkring en femtedel ledige tider.

- Det svarer til cirka 100.000 ledige tider fordelt over hele landet. Der er både tale om børne- og voksentider, siger hun.

Derfor opfordrer hun alle borgere til at booke en tid, hvis man har fået en invitation til at blive vaccineret - uanset om det er første, andet eller tredje stik.

De 100.000 ledige vaccinetider er ifølge Danske Regioner fordelt på 3 kategorier.

Cirka 16.000 ledige vaccinetider til børn. Cirka 64.000 ledige vaccinetider til voksne og cirka 20.000 ledige vaccinetider hos private aktører og de praktiserende læger.

Vil være klar til vaccination inden jul

Et af de vaccinationscentrene, der netop nu har fuld gang i opskaleringen, er i Øksnehallen i Region Hovedstaden.

Helene Døssing, der er vicedirektør ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden, stod fredag morgen klar ved åbningen af vaccinecentret, hvor de forventer at være klar til at vaccinere 4000 danskere om dagen.

- Vi lægger hele tiden ekstra tider ud. Det gør vi også her for weekenden. Så vi skalerer op, så meget som vi overhovedet kan, siger hun.

Ifølge Helene Døssing er der mange borgere, der bliver overrasket over, hvor mange tider der bliver frigivet i disse dage, at der er mulighed for både at fremrykke en allerede eksisterende tid eller at de kan booke en helt ny.

- Vi har en enormt vigtig opgive i at sikre, at vi er klar til, at alle borgere, der vil vaccineres inden jul, har mulighed for netop det, siger hun.

Kommunikation bliver afgørende

Ifølge formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, lægger der en stor opgave for myndighederne i at informere bredt, om hvilke muligheder der er for vaccination på tværs af aldersgrupper.

- Behovet for kommunikation til landets borgere er rigtig stort, og det er naturligvis noget, som vi (Danske Regioner, red.) vil have et meget stort fokus på de kommende dage, siger hun.

Stephanie Lose peger blandt andet på vigtigheden af, at danskerne bliver bevidste om, at der nu kan bookes vaccinetid hos de praktiserende læger.

Dermed er der ifølge formanden en mulighed for at blive vaccineret hos egen læge for den del af befolkningen, der er udfordret af afstand til et regionalt vaccinecenter eller af frygt for at opholde sig steder med potentielt mange mennesker.

- Hvis der er nogen, der er i tvivl om, hvor vigtigt det er at få det ekstra stik, så burde de nye restriktioner, der træder i kraft, vise det med al tydelighed, lyder det fra Stephanie Lose.

Det er blevet dyrere at være dansker det seneste år.

Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, steg i november med 3,4 procent sammenlignet med året før.

Det er den højeste stigning siden oktober 2008 - altså i mere end 13 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at en børnefamilie i dag skal bruge 15.500 kroner mere for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden. Det vurderer cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Det afhænger selvfølgelig af familiens forbrugssammensætning, men det er en meget markant stigning i merudgifterne for danskerne, skriver han i en kommentar til tallene.

Det gør ondt ude ved danskerne

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid.

Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge. Omvendt vil man gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.

- I næsten et årti har vi vænnet os til en inflation ofte betydeligt under 2 procent, så det gør ondt ude ved danskerne, når priserne stiger, som de gør i øjeblikket, skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.

Ifølge cheføkonomen er der stadig langt op til de inflationstal, man lige nu ser andre steder i verden.

Eksempelvis ligger den i USA på omkring seks procent.

Skyldes høje energipriser

Ifølge Jeppe Juul Borre skal årsagerne til de højere forbrugerpriser findes uden for landets grænser.

- Hoppet i inflationen skyldes blandt andet en eksplosion i energipriserne, globale flaskehalse samt et spring i råvarepriser og fragtpriser, siger han.

Årsstigningen på el var i november 32,2 procent. Det er det højeste i 30 år. Og ifølge Palle Sørensen må den høje inflation forventes at være midlertidig.

Selvom Nykredit ikke vil blive overraskede, hvis inflationen holder sig over 3 procent de kommende måneder, forventer Palle Sørensen også et fald.

- For eksempel vil afgiftsstigninger på cigaretter fra nytår lægge et opadgående pres på inflationen. Men på den lidt længere bane peger pilen dog stadigvæk nedad, siger han.

Fredag træder en række nye restriktioner i kraft.

Således skal danskerne fra i dag igen vænne sig til mere omfattende brug af mundbind samt et lukket by- og natteliv fra midnat.

Restriktionerne blev præsenteret på onsdagens pressemøde i Statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog behovet for yderligere tiltag i kampen om at nedbringe den stigende smitte med coronavirus.

En del af de restriktioner træder i kraft i dag, mens yderligere følger i den kommende uge.

Restriktionerne har mødt oppakning af et bredt flertal i Folketinget og er indført på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Fra 10. december klokken 16: Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 5. Fra 15. december: I grundskolerne hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse til og med 4. januar. Det gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser. Også sfo'er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode. Der tilbydes nødpasning for elever omfattet af lukningen. Fra 19. december: Efterskoler og frie fagskoler skal holde lukket til og med fredag 7. januar.

På onsdagens pressemøde fremgår det, at restriktionerne foreløbig er sat til at vare i fire uger.

Anbefalinger og en kraftig opfordring

Foruden de nye restriktioner lød der en kraftig opfordring samt en række anbefalinger fra både regeringen og myndighederne på onsdagens pressemøde.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kom med en klar bøn til befolkningen om at begrænse sociale arrangementer i julen.

- Der opfordres kraftigt til, at virksomheder dropper større arrangementer og julefrokoster. Derudover opfordres medarbejdere til at arbejde hjemmefra. Jeg ved, det er et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen for mange, men lige nu vurderes det at være nødvendigt, sagde Mette Frederiksen.

Dertil lød endnu en opfordring fra blandt andre Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm om, at danskerne bør lade sig vaccinere hurtigst muligt, hvad enten det drejer sig om første, andet eller tredje stik.

Herunder kan du læse anbefalingerne til danskerne:

Regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer offentlige og private virksomheder til at aflyse årets julefrokost på grund af høje smittetal. Mette Frederiksen opfordrer også alle danskerne til at skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer. Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang. Der er ledige vaccinetider, og derfor har statsministeren følgende opfordring: - Har du booket tid til et tredje stik, men først har fået tid om et par uger, vil vi foreslå, at du forsøger at fremrykke den. Gældende restriktioner fortsætter

I starten af december indførte Mette Frederiksen (S) og sundhedsmyndighederne også en række restriktioner, der nu har været gældende i knap to uger.

Her var der særlig fokus på genindførslen af mundbind og krav om coronapas ved adskillige dagligdagssituationer.

I listen herunder kan de se de allerede gældende restriktioner fra tidligere, som fortsat gælder for alle danskere: