Verden skal ikke gå i panik over fremkomsten af Omikron.

Det endnu er for tidligt at sige, om denne variant af coronavirus vil blive den dominerende, og der er endnu meget, vi ikke ved med sikkerhed.

Det understreger chefforsker i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Soumya Swaminathan.

Omikron er "i høj grad smitsom", selv om det i dag er Delta-varianten, der er mest udbredt i verden, siger Swaminathan.

Hun henviser til tal fra Sydafrika, der viser, at antallet af nye bekræftede coronatilfælde lige nu fordobles fra dag til dag.

- Hvor bekymrede skal vi være? Vi skal være forberedte og forsigtige, men vi skal ikke gå i panik, for vi er i en anden situation i dag end for et år siden, siger chefforskeren til nyhedsbureauet Reuters.

Delta står for 99 procent af smittetilfældene

I dag tegner Delta sig for 99 procent af alle smittetilfælde i verden, påpeger hun.

- Denne variant (Omikron, red.) skal være mere smitsom for at kunne udkonkurrere den og blive dominerende på verdensplan. Det er muligt, men det er ikke muligt at forudsige.

- Vi bliver nødt til at vente at se. Lad os håbe, at den er mildere. Men det er for tidligt at konkludere noget om varianten som helhed, siger Swaminathan.

Det er også stadig uklart, om det bliver nødvendigt at ændre på de coronavacciner, der bruges i dag, tilføjer hun. Men vaccineproducenterne arbejder på sagen.

WHO forventer at have flere oplysninger om den nyeste variant inden for de kommende dage og uger. Dels om, hvor smitsom den er, og dels om vacciner og test virker effektivt mod den.

Omikron er indtil videre konstateret i i alt 38 lande i Europa, Afrika, Asien, Mellemøsten og enkelte stater i USA.

I Sydafrika, hvor læger først opdagede den nye variant, er den konstateret i syv af landets ni provinser.

Foreløbig ikke nogen dødsfald

Hidtil er der ikke registreret nogen dødsfald som følge af Omikron nogen steder i verden, siger en talsmand for WHO.

De foreløbige meldinger fra især Sydafrika, hvor varianten hurtigt har bredt sig, tyder på, at den kan give et mildere sygdomsforløb.

Men det er især unge mennesker, der er blevet undersøgt, påpeger WHO's ledende epidemiolog, Maria Van Kerkhove.

Derfor er det "alt for tidligt" at sige noget om, hvor alvorligt den kan ramme andre befolkningsgrupper, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

Breezer, Cult Shaker og øl.

Når unge i Danmark fylder 16 år, åbnes der for en lang række muligheder for køb af alkoholiske drikke.

Det leder ifølge Aarhus Kommune til et pres på de unge til at indtage alkohol i sociale sammenhænge. Og det skal det være slut med.

Derfor vil blandt andre rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, forsøge at få skabt liv i debatten om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol fra de 16 år, grænsen ligger på i dag, til 18 år.

- Grunden til, at vi går ud med det, er, fordi det er det mest effektive redskab til at begrænse antallet af personer, der ender i skadelig druk og alkoholisme, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han understreger, at Danmark er et af de sidste lande i Europa, hvor det er tilladt at sælge alkohol til unge under 18 år. Og ifølge en europæisk skoleundersøgelse er det især 9. klasseelever der ligger i top, når det kommer til alkoholforbrug.

Op til Aarhus Kommunes indsats for - blandt andet på Christiansborg - at sætte gang i debatten om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol med to år er en syvpunktsplan torsdag blevet vedtaget i kommunen.

Her er der identificeret syv indsatsområder, der har til hensigt at starte en bevægelse hen mod en mere ansvarlig alkoholkultur blandt kommunens unge med henblik på blandt andet en alkoholfri sidste skoledag i folkeskolen, alkoholkampagner og etablering af alternative fællesskaber, hvor alkohol ikke er i fokus.

Er der en ældre inde over, er der mulighed for, at indtaget bliver mere ansvarligt

Thomas Medom, rådmand, Børn og Unge

Det kommer på baggrund af, at det ifølge kommunens egen undersøgelse er hver tredje unge på ungdomsuddannelserne, der har sagt nej til at deltage i en sammenkomst, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol.

- Vi vil gerne påvirke muligheden for at være en del af fællesskabet uden at drikke alkohol. Derfor arbejder vi på at udsætte muligheden for køb af alkohol aldersmæssigt, siger Thomas Medom, der er rådmand for Børn og Unge.

Men hvis aldersgrænsen hæves, tror du så ikke, at børnene bare får ældre personer til at købe varerne for dem?

- Jo, og det må man gerne. Det er en del af pointen, for er der en ældre inde over, er der mulighed for, at indtaget bliver mere ansvarligt, siger han og fortsætter:

- Der er en sandsynlighed for, at der er ældre personer med til den fest, der indkøbes alkohol til. Så kan det være, at den unge eksempelvis ikke drikker lige så meget på lige så kort tid.

Rådmanden for Børn og Unge mener samtidig, at der, ligesom inden for rygning, med tiden vil opstå en bevægelse med holdninger til voldsom beruselse blandt børn.

Mange af os tager det i dag som en selvfølge, at vi kan være online.

Med udviklingen af smartphones og trådløse netværk kan mange af os tilgå internettet, næsten uanset hvor vi befinder os.

Vi kan være på sociale medier, streame film og serier, høre podcasts, handle i webshops og finde svar på alt og ingenting i internettets afkroge.

Men sådan er det langtfra alle steder i verden.

Faktisk har 37 procent af verdens befolkning – mere end en tredjedel – aldrig brugt internettet, anslår en ny rapport fra FN-agenturet International Telecommunication Union (ITU).

Tallet svarer til omkring 2,9 milliarder mennesker.

- Der er stadig meget, der skal gøres, for at få alle koblet på internettet. ITU vil arbejde sammen med alle parter for at sikre, at byggeklodserne er på plads for at forbinde de resterende 2,9 milliarder. Vi er fast besluttet på at sikre, at ingen bliver ladt i stikken, udtaler generalsekretær Houlin Zhao.

Usædvanlig fremgang under pandemien

Den nye FN-rapport viser, at det går den rigtige vej.

Siden 2019 anslås der at være kommet 782 millioner nye internetbrugere, hvilket er en stigning på 17 procent.

Fremgangen, som beskrives som "usædvanlig", bliver af ITU forklaret med coronapandemien, hvor restriktioner har betydet, at mange flere har været afhængige af at kunne være online.

FN-agenturet nævner, at nedlukninger af samfund og skolelukninger har bidraget til fremgangen i kombination med folks behov for at have adgang til nyheder, tjenester fra det offentlige, sundhedsopdateringer og onlinehandel.

Men der er stadig lang vej igen.

Selv blandt de knap fem milliarder mennesker, der nu er registreret som "internetbrugere", har flere hundrede millioner ikke jævnlig adgang til nettet eller kun adgang via en hastighed så lav, at udbyttet af deres opkobling er begrænset, konkluderer rapporten.

Fattigste lades i stikken

Ud af de næsten tre milliarder mennesker, der aldrig har været online, bor langt størstedelen (96 procent) i såkaldte udviklingslande, konkluderer FN-rapporten.

Det er således verdens fattigste, der "lades i stikken", lyder det fra Doreen Bogdan-Martin, der er direktør for ITU's udviklingsafdeling.

- Der er stadig en enorm "forbindelseskløft" i de mindst udviklede lande, hvor næsten tre fjerdedele af befolkningen aldrig har oprettet forbindelse til internettet. Kvinder i de mindst udviklede lande er særligt marginaliserede, hvor omkring fire ud af fem stadig er offline.

Ifølge ITU står de "digitalt ekskluderede" over for udfordringer med fattigdom, analfabetisme og manglende evner og viden.

- Desværre er de samfund, som i FN's 2030-plan anses som i størst risiko for at blive ladt i stikken, de samme samfund, som nu bliver ladt digitalt i stikken, siger Doreen Bogdan-Martin.

Danmark helt i top

Mens de i andre dele af verden halter efter, kan vi i Danmark bryste os af at være helt fremme, hvad angår den teknologiske udvikling.

I 2021-udgaven af EU-Kommissionens årlige måling af digitaliseringen i EU blev Danmark udråbt som EU's mest digitaliserede land.

Og ikke bare ligger vi i front, Danmark scorede også væsentligt højere end EU-gennemsnittet.

Derudover har hele 97 procent af den danske befolkning adgang til internet i hjemmet, hvilket er blandt de højeste tal i verden, mens 85 procent ifølge Danmarks Statistik bruger en smartphone.

Det er højsæson for julefrokoster. Men bekymring for coronavirus har påvirket julefesten.

Blandt andet har virksomheder som DSB, Danfoss og TV 2 aflyst deres julefrokost, selvom det ikke strider imod de nuværende coronaregler.

I en ny Megafon-måling for TV 2 og Politiken svarer 19 procent af danskerne, at deres firmajulefrokost er aflyst på grund af epidemien.

Seks procent svarer, at de selv har meldt afbud.

Brancheforeningen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, mener dog ikke, at der er nogen grund til at aflyse.

Politisk direktør Kristian Nørgaard siger, at Horesta og deres medlemmer er godt forberedte på festlighederne.

De har udviklet en række tiltag, de kalder ’safe to visit’, hvor man på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger og Horestas egen vejledning forsøger at gøre det mere sikkert at holde julefrokost.

- Vi har flere foranstaltninger, som mere ventilation, afspritning og træning af personalet. Vi går også i dialog med virksomheder om, hvilke rammer de selv ønsker, siger Kristian Nørgaard.

Nogle virksomheder har afholdt julefrokoster, hvor alle blev testet inden, eller hvor de splittede afdelingerne op i mindre grupper, fortæller han videre.

Kan mærke coronafrygt på økonomien

En intern undersøgelse lavet af Horesta viser, at over 60 procent af deres medlemmer har oplevet en form for konsekvenser ved de stigende smittetal.

Det kan både være aflysninger og færre reservationer, og det kan ses i regnskabet, siger Kristian Nørgaard.

Men heldigvis, som han udtrykker det, er der stadig forholdsvis mange, der vælger at holde deres julefrokost.

- Selvfølgelig skal vi passe på hinanden, selvfølgelig koster aflysningerne penge, og selvfølgelig håbede vi på flere julefrokoster. Men vi er glade for, at så mange vælger at holde fast.

Men selvom mange stadig holder fest, er situationen bekymrende. Blandt andet med de stigende smittetal og den nye coronavariant Omikron, som er kommet til Danmark. For den sender ikke kun nære kontakter til smittede i isolation, den sender også nære kontakters nære kontakter i isolation.

- Vi har set før med Delta-varianten, at det lukkede hele restauranter. Vi har brug for, at der gives kompensation igen, hvis man bliver ramt og skal sende medarbejdere hjem, siger Kristian Nørgaard.

Undgå smitte til julefrokosten

Der kan ske meget til en julefrokost, når først snaps og øl kommer indenbords.

Men der er flere ting, man kan gøre, for at mindske for risikoen for smitte med covid-19.

TV 2 talte 23. november med tre eksperter, der gav deres bud på, hvordan man på bedste vis kan holde julefrokost.

Sang, taler og skrål er nogle af de helt store smittefælder. Det skyldes, at coronavirus spredes gennem de små dråber – de såkaldte aerosoler – som med høj kraft ryger ud af munden under en festsang eller en fællesskål.

Skeen til sovsen, gaflen til kødet og flaskerne med snaps og rødvin kan hurtigt blive genstand for smittespredning, hvis der en coronasyg person på gæstelisten. Derfor bør man tænke sig en ekstra gang om.

Desuden kan det være en god idé at coronasikre julefrokosten ved at skrue ned for knus og kram, ligesom et dansegulv også kan være kilde til smitte.

- Hvis man vil de sociale arrangementer, må man give afkald på de her ting, lød det fra Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske ved Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

De næste uger ventes antallet af coronaindlagte i Danmark at ligge i spændet mellem 550 og 750.

Det estimerer ekspertgruppen for matematisk modellering i et nyt notat.

Til sammenligning er der i øjeblikket 449 coronapatienter indlagt rundt om på landets hospitaler.

De seneste uger har antallet af indlagte været stigende.

For en måned siden var der eksempelvis 264 indlagte med corona. For to måneder siden var det endnu lavere, da der dengang blot var 82 indlagte med corona. Ikke alle er indlagt, fordi de er syge af covid-19, men er på hospitalet af andre grunde.

Femdoblet i løbet af to måneder

Antallet af indlagte er dermed mere end femdoblet i løbet af to måneder.

- Fremskrivningerne viser en fortsat stigning i antallet af hospitalsindlæggelser.

- Der estimeres omkring 70-200 daglige nyindlæggelser og 550-750 indlagte frem mod midten af december, siger læge og leder af ekspertgruppen Camilla Holten Møller fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er særligt i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, at ekspertgruppen forventer et stigende antal indlagte.

Ekspertgruppen har også regnet på, hvordan antallet af daglige smittetilfælde vil udvikle sig.

Op til 8300 smittetilfælde

Vurderingen er, at der i midten af december vil være 3400-8300 smittetilfælde om dagen.

Til sammenligning er det højeste antal daglige tilfælde i øjeblikket 5120. Det rekordhøje antal blev registreret mellem tirsdag og onsdag i denne uge.

Ekspertgruppen gør opmærksom på, at der i estimatet for smittetilfælde ikke er taget højde for den kommende uges intensiverede vaccinationsindsats.

I forhold til estimaterne for coronaindlæggelser bemærker ekspertgruppen også, at der er visse usikkerheder. Det skyldes blandt andet, at estimaterne kun tager delvist højde for smittereducerende tiltag som coronapas og mundbind.

Ekspertgruppen for matematisk modellering er tilknyttet Statens Serum Institut.

Ekspertgruppen har til opgave at udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen af smittespredning i Danmark.

Der er det seneste døgn konstateret 4559 nye coronatilfælde, skriver Statens Serum Institut (SSI) fredag i sin daglige opgørelse over coronasmittens udbredelse i Danmark.

Dermed er endnu en milepæl nået i den igangværende pandemi. Med dagens tal har det samlede antal smittede i Danmark således passeret en halv million. Helt præcist drejer det sig om 502.760.

De seneste seks dage har over 4000 personer om dagen fået besked om at de er smittet med coronavirus.

Julearrangementer betyder stigende smittetal

Ifølge Christian Wamberg, som er overlæge på Bispebjerg Hospital i København, vil det høje antal smittede fortsætte ind i december måned.

- De mange julearrangementer i december betyder, at flere borgere vil ses med personer, de ellers ikke ses med, og det plejer at betyde stigende smittetal, siger han.

Antallet af indlagte stiger med 22 til 449 i forhold til torsdag.

57 personer er indlagt på intensivafdeling, hvilket er status quo i forhold til dagen før. 32 af dem er samtidig i respirator, hvilket er et fald på tre personer.

Siden den 21. november har antallet af indlagte været nogenlunde stabilt på over 400 om dagen, men hvis smittetallet stiger meget mere, frygter Christian Wamberg, at der vil komme mange flere indlagte.

- Det bliver meget spændende at se om antallet af indlagte stiger, for hvis mange flere skal indlægges på intensiv, bliver vi lagt ned på min afdeling.

- Det er dog ikke i hele landet, at hospitalerne vil blive lagt ned, da smitten er skævt fordelt i landet, men i Region Hovedstaden kan det blive et problem, at smitten stiger, siger han.

15 døde med coronavirus

I løbet af de seneste døgn er yderligere 15 personer døde med corona.

Ikke siden 9. februar i år har man registreret et tilsvarende højt antal døde på en enkelt dag.

Det er ikke nødvendigvis corona, der har været årsagen til dødsfaldene.

Men de døde har alle det til fælles, at døden er indtruffet, inden for 30 dage efter at de har fået konstateret covid-19-smitte med en positiv PCR-test.

Der er foretaget 196.932 PCR-test det seneste døgn, og det svarer til en positivprocent på 2,32. Det er en smule under torsdagens niveau.

Selv om det ikke er alle partier, som synes om det, skal ansatte på landets plejehjem igen til at bære mundbind.

Det har Folketingets Epidemiudvalg vedtaget fredag.

- Smitten går desværre den forkerte vej lige nu, og situationen er alvorlig for dem, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- De ældre borgere på vores plejehjem er blandt de allermest sårbare og udsatte, når det kommer til coronavirus, og derfor er det så vigtigt, at vi skærmer dem mod at blive smittet.

Regeringen har på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen søgt om opbakning til kravet i Epidemiudvalget.

DF i mod

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, stemte imod kravet om mundbind på mødet i udvalget fredag formiddag.

Det gjorde hun af hensyn til de ældre på plejehjemmene.

- De lever deres sidste tid. Nogle af de her mennesker har en demenslignende sygdom, som betyder, at de har brug for mimik, et kram, et knus og en berøring, siger hun.

- Det vil være rigtig trist at se, at man på et lille plejecenter, hvor man ved, at alle er vaccinerede, og hvor man hovedsageligt sidder i fællesstuen og hygger sig sammen, skal gå med visir og mundbind.

SF stemte hverken det ene eller andet

SF stemte hverken for eller imod.

- Jeg er meget ked af mundbind på plejehjem, fordi det er meget begrænsende for den sociale kontakt, som er så vigtig. Det er også ufatteligt hårdt for personalet, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Hun noterer sig dog samtidig, at både Ældresagen og FOA bakker op om et krav om mundbind.

Folketingets Epidemiudvalg vedtog torsdag eftermiddag i sidste uge, at besøgende og medarbejdere på sygehuse, klinikker og kommunale sundhedstilbud fra denne uge skal bære mundbind.

Dog var der i første omgang ikke opbakning til, at ansatte på plejehjem skal bære mundbind. Derfor blev det drøftet Epidemiudvalget igen fredag i denne uge.

Kravet om mundbind eller visir vil gælde for personer over 12 år og omfatter besøgende og ansatte, på sociale tilbud, plejehjem og på arealer, hvor besøgende har adgang.

Midt under sin afhøring i Minkkommissionen rejste statsminister Mette Frederiksens stabschef, Martin Justesen, sig fra stolen og forlod retslokalet med sin bisidder.

I minutterne forinden havde han fortalt, at han var uenig med sundhedsminister Magnus Heunickes (S) håndskrevne noter, hvis eksistens først kom frem for en uge siden.

Her sad Heunicke og viftede med en rød notesbog, der gemte på 13 siders håndskrevne noter fra mødet, hvor beslutningen om aflivning af alle mink blev taget. Indtil da havde det heddet sig, at der ikke fandtes nogen form for skriftligt referat fra det to timer lange møde.

Men da udspørgeren ville vide, om stabschefen havde drøftet Heunicke nyfundne noter med nogen i Statsministeriet, inden han indfandt sig i kommissionen, blev der stille.

- Det ønsker jeg ikke at udtale mig om.

Det ønsker du ikke at besvare?

Nej, for jeg har svært ved at se...

Har du drøftet det her med Barbara Bertelsen (departementschef i Statsministeriet, red.)?

- Jeg ønsker ikke at udtale mig om, hvad jeg drøfter med mine kollegaer.

Så vil jeg anbefale dig at tale med din bisidder, inden vi fortsætter.

"Fuldstændig unødvendig mistænkeliggørelse"

Efter en kort drøftelse mellem udspørgeren og Martin Justesens bisidder nåede de frem til at holde en kort pause, hvorefter Justesen altså rejste sig fra sin stol og fortrak til et tilstødende lokale sammen med sin bisidder.

Retslokalet var tavst, og sådan forblev det, indtil Justesen og bisidderen tre minutter senere vendte tilbage, og sidstnævnte tog ordet:

- Det her en fuldstændig unødvendig mistænkeliggørelse af min klient.

Det er ingen mistænkeliggørelse...

- Det lå både i tonefaldet og måden, det blev formuleret på, lød det fra bisidderen, som tilsyneladende havde brugt de tre minutters pause på at få sin klient til at ombestemme sig.

Efter den korte diskussion mellem bisidder og udspørger, svarede Martin Justesen på spørgsmålet, hvorvidt han havde drøftet Heunickes noter med departementschef Barbara Bertelsen:

- Ja, det har jeg drøftet med hende.

Husker ikke, hvem der ringede

"Drøftelsen" med Barbara Bertelsen skete ifølge Justesen telefonisk umiddelbart efter Heunickes afhøring fredag, og udspørgeren ville gerne vide, hvem der tog initiativet.

- Jeg synes ikke, det er unaturligt, at man med kollegaer, venner, folk, man taler med løbende, drøfter de afhøringer, der kommer frem i kommissionen, svarede Justesen og fortalte, at han løbende har fulgt med i liveblogs fra kommissionen.

- Det var jo nyt for mange af os, at der var de her noter. Det kommer til at lyde, som om vi har mødtes og forholdt os til det. Barbara (Bertelsen, red.) og jeg taler sammen om alt muligt på daglig basis.

Var det dig, der ringede Barbara op?

Justesen svarede ikke.

Du kan ikke huske, hvem der ringede op?

- Nej, det kan jeg ikke.

Modsiger Heunickes røde notesbog

Udspørgerens interesse i Justesens drøftelser om Heunickes noter skyldes, at han under afhøringen direkte modsagde dem.

Justitsminister Nick Hækkerups departementschef, Johan Legarth, var ifølge den røde notesbog den første, der – på vegne af sin coronasyge minister – sagde, at alle mink skulle aflives.

Spørgsmålet om, hvem der foreslog aflivningen af alle landets mink, er afgørende. Derfor lagde kommissionen under afhøringen af Heunicke stor vægt på gennemgangen af netop talerækken på mødet i Koordinationsudvalget 3. november.

Ifølge noterne tog statsminister Mette Frederiksen først ordet og bød velkommen, hvorefter Magnus Heunicke redegjorde for situationen og gav ordet videre til departementschef Johan Kristian Legarth. Han konkluderede ifølge Heunicke, at alle mink skulle slås ned.

- Jeg mener ikke, at det er en korrekt gengivelse, siger Martin Justesen.

Faktisk mener stabschefen slet ikke, at Johan Kristian Legarth tog ordet på det tidspunkt, som Heunickes noter refererer:

- Det ville forekomme mig at være unaturligt, at en departementschef i starten af et møde kommer med en så konkluderende bemærkning. Det kan jeg ikke erindre, at jeg har oplevet før, siger Martin Justesen.

Hvem konkluderede?

I Heunickes noter står også, at statsminister Mette Frederiksen på det skelsættende møde 3. november siger, at "hvis vi har vaccinen i vores hænder, skal minkene slås ned".

Og da den daværende departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, torsdag blev afhørt i Minkkommissionen, lød det, at statsminister Mette Frederiksen flere gange under mødet konkluderede, at alle mink måtte lade livet.

Men også de gengivelser er statsministerens stabschef uenig i.

- Jeg husker ikke, at statsministeren konkluderer på mødet, siger Martin Justesen.

Du kan læse mere om afhøringen af Statsministeriets stabschef i bloggen her, mens du i artiklen her specifikt kan læse, hvordan Justesen forklarede, at han er en af de fire, der har haft automatisk sletning af sms'er aktiveret.

Mens Østrig og Tyskland strammer reglerne kraftigt for ikkevaccinerede, fordi for få lader sig vaccinere, er situationen en helt anden i Portugal.

- Jeg har fået to stik og skal have mit tredje, fortæller 69-årige Carlos Días begejstret, da TV 2 møder ham på et vaccinationscenter i udkanten af den portugisiske hovedstad, Lissabon.

Ligesom ham har millioner af portugisere med stor tiltro til landets sundhedsvæsen helt frivilligt ladet sig vaccinere mod covid-19.

Over 86 procent er vaccineret i Portugal. Det tilsvarende tal er 76 procent i Danmark. Og under 70 procent i Tyskland og Østrig.

Hvad er årsagen til den portugisiske vaccinesucces?

Diktaturet spøger

Med store smil og gestikulerende hænder siger Maria Mora, at man bør se på flere årsager. Hun er leder af molekylærmedicinsk institut i Portugal og professor ved universitetet i Lissabon, og vi møder hende i laboratoriet.

Hun forklarer, at Portugal var et fattigt land, som først fik udryddet smitsomme sygdomme som polio og mæslinger i 1970'erne.

- Så portugiserne har frisk i erindringen, at vacciner virker effektivt. Men så er der også vores historie med et diktatur. På den måde ved vi godt, hvad rigtig frihed er, lyder det grinende fra professoren, som forklarer, at man ikke opfatter vaccination som en krænkelse af grundlæggende rettigheder, som man kan se demonstranter mene i andre lande.

Tilbage ved Carlos Días i vaccinationscentret bliver den tese bekræftet.

- Vi levede i mange år med en diktator. Vi ved, hvad frihed er. Den bliver ikke knægtet, fordi vi skal bære masker eller vaccineres, siger han med henvisning til António de Oliveira Salazar, der havde magten fra 1932 til 1968.

Viceadmiral i spidsen

Som noget helt særligt er det en militærmand, der har stået i spidsen for vaccinationsudrulningen i Portugal.

Med fast håndtryk, stirrende øjne og røde kinder tager den to meter høje viceadmiral imod på sit kontor i det portugisiske forsvarsministerium.

Hvis du er i krig, skal du sørge for at få ammunition til fronten. Ellers kan du ikke skyde. Her drejede det sig om at få folk vaccineret

Gouveia e Melo, viceadmiral og ansvarlig for vaccineudrulningen

Viceadmiral Gouveia e Melo ynder at være på søen, men er i øjeblikket på land: Fædrelandet kaldte, og han måtte hjælpe.

- Vi har brugt en krigsretorik. På den ene side stod samfundet, og på den anden coronavirussen. Og det eneste forsvar, vi havde, var at massevaccinere, siger Gouveia e Melo.

Han peger på, at han som militærmand havde en fordel i sin kommunikation. Han var langt væk fra politiske diskussioner, der kunne forplumre budskabet. Og viceadmiralens var klart:

- Der er to veje. Enten bliver man vaccineret på en sikker måde. Det vil sige med en indsprøjtning. Ellers bliver man det ved at blive smittet. Og det kan ende med indlæggelse og død.

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var hans militære baggrund, der gjorde forskellen.

- Vi i militæret ved, hvad logistik betyder. Hvis du er i krig, skal du sørge for at få ammunition til fronten. Ellers kan du ikke skyde. Her drejede det sig om at få folk vaccineret så hurtigt som muligt. Få leveret vaccinerne, distribueret dem. Brugt dem i tide, siger viceadmiralen.

Nye restriktioner på trods af succes

Men selvom Portugal er et af verdens bedst vaccinerede lande, har regeringen netop strammet coronarestriktionerne.

Efter skrappe tider var der ellers blevet løsnet op. Væk var udgangsforbud, krav om mundbind og test. Men smitten stiger blandt det portugisiske samfunds ti millioner indbyggere.

Vaccinen er ikke en skudsikker vest

Maria Mora, leder af molekylærmedicinsk institut i Portugal

Seneste døgn var der over 4500 smittede – det højeste antal siden juli måned. Og presset på hospitalerne er markant.

Derfor skal man nu bære mundbind inden døre. Have en negativ test, hvis man besøger et plejehjem eller hospital, selvom man er færdigvaccineret.

For at gå på restaurant, cafe eller i motionscenter skal man vise et coronapas. Og alle, der kommer til Portugal via fly, båd eller bil, skal vise en negativ test, selvom de er færdigvaccineret.

- Vaccinen er ikke en skudsikker vest. Den gør, at man bliver mindre smittet, spreder mindre, og frem for alt at man formentlig får et mildt sygdomsforløb, hvis man bliver smittet, siger professor Maria Mora.

Hele tiden nye varianter

Hun tilføjer, at så længe hele verden ikke er vaccineret, vil smittespredningen fortsætte.

- Vi kan se det med den nye variant. Som jo var ventet. For så længe vi ikke får vaccineret alle steder, som i Afrika, vil der hele tiden komme nye varianter.

I vaccinationscentret er Albertino Rodrigues bekymret over den nye variant Omikron. Men det mindsker ikke glæden over, at han netop har fået sit tredje stik med Pfizer-vaccinen.

- Jeg er glad. Jeg er beskyttet selv, og dermed beskytter jeg også andre. Og det er vigtigt. Men selvfølgelig er jeg bekymret, for måske er den stærkere end Delta-varianten, mere kompleks. Men for mig at se er det bare endnu en grund til, at alle skal blive vaccineret, siger han.