Statsminister Mette Frederiksen beklager på Facebook, at hun "glemte at bære mundbind" under en shoppetur fredag i København.

En video, som Ekstra Bladet har udgivet, viser billeder af Mette Frederiksen optaget om eftermiddagen 3. december, hvor hun står i en tøjbutik i indre København uden mundbind.

I opslaget på Facebook skriver Mette Frederiksen:

"Jeg glemte i går at bære mundbind, da jeg var i en butik i indre København. Det var ganske enkelt en forglemmelse, efter de nye regler er indført. Øv. Er blevet opmærksom på det, fordi en borger har filmet det. Jeg ved jo godt, at det kan ske for os alle sammen. Bare helst ikke for mig. Så jeg beklager selvfølgelig og vil endnu engang takke alle for alt det, vi alle sammen gør for at holde smitten nede."

Mandag 29. november trådte en række nye coronarestriktioner i kraft heriblandt kravet om at iføre sig mundbind i både detailhandlen og i offentlig transport.

Ikke første gang restriktionerne ikke er blevet overholdt

Statsministeren er ikke den første myndighedsperson, der er blevet taget i at overse coronarestriktionerne.

I november 2020 blev direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fotograferet uden mundbind i et DSB-tog.

Dengang lød forklaringen fra Sundhedsstyrelsen i et skrifteligt svar:

"Søren Brostrøm husker godt episoden. Det er rigtigt, at han kortvarigt havde taget mundbindet af for at drikke en slurk kaffe og glemt at tage det på igen. Kort tid efter kom togkontrolløren heldigvis forbi og mindede ham om at have mundbindet på, som han selvfølgelig tog på igen."

En italiensk mand er blevet afsløret i et avanceret svindelnummer, der skulle sikre ham et coronapas.

Uden at blive stukket.

Han mødte op på vaccinationscentret, udstyret med en falsk arm af silikone, og håbede, at det ville være nok til at narre sundhedspersonalet.

Det var det imidlertid ikke, og manden – en 57-årige tandlæge – er nu meldt til politiet for forsøg på bedrageri.

- Sagen er på kanten af det latterlige. Hvis det da ikke havde været helt uacceptabelt, set i lyset af de ofre, som hele samfundet betaler for denne pandemi, siger præsidenten i regionen Piemonte, Alberto Cirio, ifølge avisen Corriere della Sera.

Huden var lysere

Tandlægen mødte torsdag aften op på et vaccinationscenter i Piemonte i det nordlige Italien, tæt på grænsen til Schweiz, for at få sit første vaccinestik.

Han kom ind til en sygeplejerske ved navn Filippa Bua, der rutinemæssigt bad ham hive blusen ned over skulderen, så han kunne få sit stik.

Hun blev mistænksom, fordi huden på skulderen og overarmen var lysere end huden på mandens hånd og ansigt. Og fordi silikonehuden føltes anderledes at røre ved end almindelig hud.

Så hun bad manden tage sin bluse helt af – og så måtte manden gå til bekendelse.

Sygeplejersken har siden beskrevet oplevelsen i et interview med tv-stationen CNN:

- Først fik jeg ondt af manden. Jeg troede, at han havde en protese, og at jeg havde fået ham til at blotte den forkerte arm. Men så indrømmede han, at han havde taget en falsk arm uden på sin egen for at undgå at få vaccinen, fortæller Filippa Bua.

Nyt "supercoronapas"

Det desperate svindelnummer skete, blot få dage før Italien indfører nye, skrappe coronarestriktioner.

På mandag indfører Italien et "supercoronapas", som man kun kan få, hvis man er vaccineret eller allerede har haft covid-19. Det afløser det almindelige coronapas, som man også kunne få, hvis man for nylig havde fået en negativ coronatest.

Uden sådan et "supercoronapas” kan man ikke få adgang til biografer, teatre, fitnesscentre, natklubber, fodboldstadions eller skilifte – og man kan heller ikke få adgang til indendørs servering på restauranter og barer.

- Langt de fleste italienere synes, de nye restriktioner er fine. Men de få, der er vaccinemodstandere, er begyndt at ryste i bukserne. For de får groft sagt ikke lov til andet end at passe deres arbejde og så gå hjem til sig selv, siger TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl.

- De må ikke engang drikke deres morgenkaffe på en cafe. Det er der ingen italienere, der kan forestille sig at undvære. Der er jo ingen hernede, der drikker deres morgenkaffe, før de går hjemmefra, siger hun.

Italien er lige nu et af de lande, der er nået længst med vaccinationerne.

- Man når op omkring de 85 procent vaccinerede. Vaccination af børnene starter 16. december. Og når det gælder det tredje booster-stik, er Italien så langt fremme, at de 40-60-årige får tilbuddet allerede inden jul, fortæller Eva Ravnbøl.

Tilbud på Amazon

De nye restriktioner fra på mandag har da også fået en stor gruppe af ikkevaccinerede til at skifte mening og få deres første stik.

Men det har altså fået de mest overbeviste vaccineskeptikere til at finde på nye kreative løsninger.

Tandlægen fra Piemonte er nemlig ikke den eneste, der har fået ideen med at tage en falsk silikonearm udenpå sin rigtige arm.

På sociale medier deles et tilbud fra Amazon, hvor man for 488 euro (3600 danske kroner) kan købe en silikone-overkrop, skriver avisen The Guardian.

En ukendt italiener deler opslaget med teksten:

- Hvis jeg prøver det her, vil de så opdage det? Måske vil jeg tage et ekstra lag tøj på under silikonen, så jeg er sikker på, at nålen ikke når ind til min egen arm.

Det er ikke kun blandt de voksne, at spørgsmålet om coronavaccinen splitter.

Konflikterne om vaccinen er nu også rykket ind i skolegården blandt børn.

Vi skal ikke sætte hinanden og hinandens børn i den situation, at de bliver udskammet, fordi de træffer et valg

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

På Børnetelefonen oplever de, at flere børn kontakter dem med spørgsmål, der knytter sig til vaccinen. Blandt andet børn, der bliver mobbet, fordi de ikke har fået stikket.

- Børnene lytter til, hvad der bliver sagt bag spisebordet eller de signaler, som vores politikere kommer med, og tager det med, så det bliver til mobning, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Sammen med en række andre organisationer advarer de nu mod, at der kan opstå en polarisering mellem børn, der er vaccinerede, og børn, der ikke er.

Forældrene har et ansvar

Spørgsmålet om vaccination blandt børn er for alvor blevet aktuelt, efter at vaccinationen mod covid-19 til børn mellem fem og 11 år begyndte i denne uge.

I Børnetelefonens rådgivning har de blandt andet fået en henvendelse fra en 11-årig pige, der skal på lejrskole. Hun vil ikke vaccineres og oplever, at hendes klassekammerater kommenterer det. Så nu er hun nervøs for, at hun ikke må komme med. De har ligeledes hørt fra en dreng, der bliver drillet i skolegården, fordi han er i tvivl, om han skal tage vaccinen.

- Børn bærer de voksnes konflikter om vaccination med sig, siger Rasmus Kjeldahl.

Rasmus Kjeldahl er ikke i tvivl. Ansvaret ligger hos de voksne, og han opfordrer til, at de er opmærksomme på at tale med deres børn om, at det er okay at have forskellige holdninger.

- Ligesom det er frivilligt for de voksne, om de vil vaccineres, så er det det jo også for børn. Vi skal ikke sætte hinanden og hinandens børn i den situation, at de bliver udskammet, fordi de træffer et valg, mener Rasmus Kjeldahl.

Kan få konsekvenser for børnene

En lignende melding kommer fra Marie Tolstrup, der er børne- og ungdomspsykolog og medlem af dansk psykologforenings corona-ekspertpanel.

Hun oplever, at den polariserede debat på de sociale medier, og hvordan der tales om spørgsmålet i hjemmet og i klasseværelset, ofte smitter af på børnene.

I en ny megafon-måling svarer knap hver sjette dansker, 16 procent, at de har oplevet konflikter mellem vaccinerede og ikkevaccinerede i deres omgangskreds.

Hvis vi kan opføre os ordentligt og have en ordentlig retorik omkring det, så bliver det nemmere for børnene

Marie Tolstrup, børne- og ungdomspsykolog

Derfor er det vigtigt, at de voksne kommer på banen og forholder sig til de konflikter, der kan opstå. Ikke mindst forældrene derhjemme, men også lærere og pædagoger, som er gode til at gå ind og håndtere konflikter mellem børnene, lyder det.

- Hvis vi kan opføre os ordentligt og have en ordentlig retorik omkring det, så bliver det nemmere for børnene og de unge at læne sig op ad, hvordan de kan tale om det, vurderer Marie Tolstrup.

Begge peger på, at det kan få store sociale konsekvenser for børnene, hvis udskamningen tages med ind i klasseværelset eller i skolegården.

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår forklarer, at mange børn stadig i dag slås med en ensomhedsfølelse efter coronanedlukningen, og at der kan være børn, der stadig ikke føler sig som en del af fællesskabet.

- Hvis det samtidig er nogle af dem, der af den ene eller anden grund har valgt ikke at lade sig vaccinere, så må vi regne med, at der er flere, der forbliver i den ensomhed, siger han.

Må løses på anden vis

Selvom der overordnet er en god tilslutning til coronavaccinen i befolkningen, så ser det lidt anderledes ud, når det gælder vaccination af børn. En undersøgelse fra HOPE-projektet har vist, at en del forældre er splittede omkring, hvorvidt deres børn skal vaccineres.

Ser man på de yngste børn mellem 6 og 9 år, er det 56 procent af forældrene, der er villige til at lade børnene få stikket, mens det for de ældste mellem 13 og 15 år er 89 procent.

Hvis det skaber bekymring blandt de øvrige elever eller lærere, at nogen ikke vil testes eller vaccineres, må man løse det konkret på skolen, mener Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

- Så må man tage nogle andre forholdsregler om test og afstandskrav. Men det behøver ikke medføre, at børn bliver holdt uden for sociale fællesskaber, siger han.

Vaccinen er kun en anbefaling. Men Sundhedsstyrelsen har flere gange opfordret til, at forældrene får deres børn vaccineret, fordi smitten blandt børn er høj, og de derfor kan risikere at bringe smitten videre i samfundet.

De seneste syv dage er der registreret flere end 8000 smittede børn mellem 5 og 15 år.

De seneste måneder har markant flere gravide kvinder mistet deres ufødte børn, mens mødrene har været smittet med covid-19.

Det viser tal, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har indhentet, skriver det medicinske fagblad Ugeskriftet for Læger.

Fra juni til november sidste år døde ét barn i sin mors mave, mens moren var smittet med covid-19 og var alvorligt syg af det.

Det er chokerende mange, der har været svært syge

Annemette Wildfang Lykkebo, ledende overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

I samme periode i år var tallet steget til 11 børn.

- Det er tal, som har gjort os stærkt bekymrede. Vi ved fra udlandet, at rigtigt mange gravide med corona har været svært syge, men vi har ikke kunnet finde det i Danmark – før nu, siger ledende overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Annemette Wildfang Lykkebo.

- Chokerende mange

Fra juni til november sidste år havde landets hospitaler indlagt otte gravide kvinder, som var svært syge med covid-19.

I samme periode i år har der samlet været 31 tilfælde af svært syge gravide herhjemme, og 94 procent var ikke vaccineret. 11 af de 31 kvinder mistede et barn.

- Så det er mange flere. Det er chokerende mange, der har været svært syge, lyder det fra Annemette Wildfang Lykkebo.

Ifølge hende kan stigningen skyldes flere ting.

Forandringer i moderkagen

Dels er der mere smitte i samfundet nu, og derfor er der muligvis flere gravide, som bliver smittet med coronavirus. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 57 procent af gravide danske kvinder vaccineret, og vaccinationsfrekvensen er derfor væsentligt lavere hos denne gruppe end i resten af befolkningen.

Derudover har gravide kvinder ofte børn i daginstitutioner eller skoler, og derfor er der risiko for, at de bliver udsat for smitte i højere grad end andre.

- Så en del af forklaringen kan godt være, at der bare har været mere smitte, men vi tænker ikke, det er hele forklaringen, siger formanden.

Hun peger på, at Delta-varianten er mere aggressiv end tidligere varianter af coronavirus, og at det også kan være en medvirkende faktor.

Hvordan kan man vide, at det er covid-19, som er årsagen til, at børnene er døde?

- Det kan man ikke være hundrede procent sikker på. Men alle kvinderne har haft forandringer i moderkagen som følge af covid-19, og der har ikke været nogen anden oplagt årsag, lyder det fra Annemette Wildfang Lykkebo.

Derfor opfordrer formanden gravide til at blive vaccineret.

Alvorlige forløb hos ikkevaccinerede

Samme opfordring kommer Sundhedsstyrelsen med fredag. De påpeger ligesom Annemette Wildfang Lykkebo, at flere gravide end tidligere i pandemien bliver alvorligt syge, når de er blevet smittet med coronavirus.

I en pressemeddelelse skriver de, at gravide har en højere risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at sygdom under graviditeten desuden kan øge risikoen for at føde for tidligt.

- Under de første bølger af covid-19 var der kun få gravide, der blev så syge med coronavirus, at de blev indlagt. Under den nuværende tredje bølge hører vi desværre fra landets fødeafdelinger, at de ser et stigende antal af alvorlige forløb hos gravide, der ikke er vaccinerede, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Anbefaler gravide at blive vaccineret i andet eller tredje trimester

Hun fremlægger samme årsager som Annemette Wildfang Lykkebo til, hvorfor et stigende antal gravide coronasmittede bliver alvorligt syge.

- Vi vurderer, at ændringen i antallet af alvorlige forløb hos gravide med covid-19 kan være en kombination af den mere smitsomme Delta-variant, af mere udbredt smitte på grund af de sidste måneders åbne samfund, og af en lav vaccinationstilslutning blandt de gravide, lyder det fra Bolette Søborg.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at resultater fra 27.000 danske kvinder, som er blevet vaccineret imod covid-19 under deres graviditet, viser, at det er sikkert for gravide at blive vaccineret.

Resultaterne understøttes af data fra udlandet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at blive vaccineret i andet eller tredje trimester.

Begrebet flokimmunitet er med jævne mellemrum dukket op i løbet af knap to års coronapandemi: Som et håb midt i nedlukningerne, som et svensk skræmmebillede, og som strategi der først var i spil Danmark, men senere blev afvist af statsministeren, SSI og de fleste forskere.

Men giver det slet ikke mening at tale om flokimmunitet længere?

Spørger man Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder af PandemiX Centret ved Roskilde Universitet, er det korte svar: Jo.

For guds skyld ja, lad os stoppe med at tale om et bestemt tal

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hun mener ikke, at flokimmuniteten er til at komme udenom, når det handler om coronapandemiens endeligt. Faktisk er det noget, alle stræber efter i en eller anden grad.

- Det er jo sådan, en pandemi ender, siger hun.

Enighed før vi taler

Da professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen får samme spørgsmål, deler han sit svar i to.

- Hvis vi taler om flokimmunitet som et absolut begreb, så mener jeg ikke, at det er realistisk, at vi når derhen. Men niveauet af immunitet blandt befolkningen er bestemt afgørende for, at vi kommer hen til en hverdag, der er "normal", siger han.

Idéen bag flokimmunitet er, at hvis tilstrækkeligt mange af os er immune, så kan smitten ikke sprede sig. I bedste tilfælde, som er det Allan Randrup Thomsen kalder "absolut flokimmunitet", dør virussen simpelthen ud, og det var også håbet i en periode.

Man kan godt savne en betegnelse for, at der er "en del" beskyttelse i befolkningen

Viggo Andreasen

Men Allan Randrup Thomsen peger på, at både virussen og verden omkring den har forandret sig så meget i løbet af pandemien, at vores måde at tænke flokimmunitet også bør følge med.

Blandt andet fordi der er opstået nye varianter, blevet udviklet nye vacciner og nok så vigtigt, at vi har fået viden om, hvor længe to doser af dem virker på evnen til at smitte videre – det er alt sammen ting, der spiller afgørende ind på forståelsen af flokimmunitet.

- Flokimmunitet er godt at have som begreb, og det er det stadigvæk. Men det er vigtigt at være helt klar over, hvad det dækker over, før vi bruger det, siger han.

Test og udrader spillede fallit

I begyndelsen af pandemien håbede blandt andre Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at man kunne udrydde den nye virus helt.

Lone Simonsen kalder tankegangen for "Test og udrader", men det stod hurtigt klart, at den tilgang skulle spille fallit.

Den nye coronavirus kunne gå under radaren, fordi en del smittede ikke fik symptomer, og så kunne virussen sprede sig hurtigt. Derfor måtte strategien laves om, og så kom flokimmuniteten ind i billedet.

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, var det et afgørende øjeblik, da virussen dukkede op i Europa i februar 2020.

- Der var slaget tabt, og det blev klart, at vi var nødt til at håndtere coronavirus via flokimmunitet – også selvom det ikke var alle, der sagde det lige direkte, siger han.

De to veje til det forjættede land

Flokimmuniteten kan opnås ved at gå to veje, forklarer Lone Simonsen.

Den første er den, som svenskerne begyndte på for mere end et år siden: opnå naturlig immunitet gennem smitte. Det er blandt andet der, flokimmuniteten har fået et kynisk ry, fordi den blev koblet med en strategi, som handlede om at lade så mange som muligt smitte – også selvom det ville koste menneskeliv

Den anden vej er først blevet en mulighed ved årsskiftet, hvor vaccinerne blev blåstemplet og rullet ud, for der skal det meste eller en del af immuniteten nemlig komme gennem vaccinationsprogrammet.

- Den første medfører en overdødelighed, mens den anden kommer med en del restriktioner, siger Lone Simonsen.

Som det ser ud nu lige nu, har 75,8 procent af danskerne fået mindst to stik, og knap 10 procent har været smittet. Spørgsmålet er så, hvor det stiller os i forhold til en grad af flokimmunitet.

Viggo Andreasen mener, at vi skal op omkring 90 procent vaccinerede i hele befolkningen, for at det for alvor batter. Tidligere blev der talt om en immunitet ved omkring 60 procent vaccinerede. Men det var inden, varianterne Delta og Omikron kom ind i billedet.

Mutationer er en del af virussens natur, så varianterne var opstået før eller siden. Alligevel er coronavirussens "rivende personlige udvikling" kommet lidt bag på os, lyder det fra Lone Simonsen.

- Det er et nyt game nu. Men vi er på rette vej, siger hun.

Væk med procenttallet

Der er "millioner af små nuancer" i spørgsmålet om flokimmunitet, siger Lone Simonsen. Derfor er grænsen heller ikke krystalklar, selvom man flere gange har sat en konkret procentstørrelse på flokimmunitet.

- Det er ikke, fordi virussen ser en tærskel ved 90 procent og stopper der. Det er en glidende overgang, og jo tættere vi kommer på, des bedre står vi, siger Viggo Andreasen.

Det er Allan Randrup Thomsen helt enig i.

- For guds skyld ja, lad os stoppe med at tale om et bestemt tal. Det giver ikke mening der, hvor vi er nu, siger han.

Viggo Andreasen forklarer, at en del af forvirringen bunder i, at immunitet som regel er noget, vi tænker på i enkelte mennesker. Og det varierer meget fra person til person.

- Når vi ikke længere taler om immunitet for den enkelte, men i en befolkning, så bliver det endnu mere kringlet. Der kan man godt savne en betegnelse for, at der er "en del" beskyttelse i befolkningen, siger han.

Lommer af dårligdom

Ikke alene er der forskel på, om vi tænker immunitet i et menneske eller hos en hel befolkning. Der er også forskel på immunitet alt efter, hvor meget man zoomer ind eller ud på danmarkskortet. Og selv hvis vi skulle nå i omegnen af for eksempel 90 procent vaccinerede, er det så godt som umuligt at undgå, at visse områder vil stikke ud.

- Hvis der er høj smitte og lav immunitet i visse områder, skaber det lommer af dårligdom. I de områder vil der stadig kunne opstå lokale udbrud, siger Lone Simonsen.

Alligevel er der god mening i at holde øje med vaccinationsdækningen på landsplan. For ligger den højt, får smitten sværere ved at sprede sig, fordi epidemien ikke kan "løbe så hurtigt mellem de forskellige lommer", som Viggo Andreasen siger.

En indikator på, hvordan det går med den danske flokimmunitet, er kontakttallet. Lige nu er det tal 1. Hvis flokimmuniteten fungerer, vil kontakttallet ligge under 1, selv når vi ingen restriktioner har. Det er nemlig først, når kontakttallet ryger under 1, at epidemien er aftagende.

- Så er epidemien under kontrol, og det er jo hele pointen, siger Lone Simonsen.

Fremtidens coronavirus

Lige nu opbygger Danmark immunitet på flere fronter, og dermed har vi kurs mod en grad af flokimmunitet. Det mener både Lone Simonsen, Viggo Andreasen og Allan Randrup Thomsen.

Trods det tror eksperterne ikke, at vi slipper af med coronavirussen lige foreløbigt – hvis nogensinde.

Til gengæld spår de, at vi over tid kan få immuniteten op på et niveau, hvor virussen har så lidt plads at sprede sig på, at den glider i baggrunden.

Og når det sker, regner de med, at coronavirussen vil begynde at opføre sig som en almindelig forkølelsesvirus. Måske skal ældre mennesker og folk i særlig risiko have en årlig vaccinedosis for at minde immunforsvaret om virussen. Men i det store billede vil vi kunne leve normalt igen.

Lone Simonsen tror, at vi når dertil i løbet af 2022. Viggo Andreasen mener, at der kan gå et par år.

- Vi taber noget immunitet hen ad vejen, men vi bygger også en del op. Og det ser ud til, at den overordnede bevægelse er rigtig, siger han.

Rettelse lørdag 4. december klokken 11.10: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at HOPE havde afvejet deres undersøgelse, således at alle respondenter havde samme forudsætninger. Det er dog kun i femte afsnit om vaccinebekymring, at dette er gældende. Femte afsnit er ligeledes skrevet om fra vaccineskepsis til vaccinebekymring for at danne et mere retvisende billede af data fra undersøgelsen.

Coronasmitten blandt børn i Danmark er steget meget. De seneste syv dage er der registreret flere end 8000 smittede børn mellem 5 og 15 år.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, meldte ud fredag 26. november, at myndighederne nu anbefaler børn helt ned til fem år at blive vaccineret.

Spørgsmålet er nu, hvor mange af de danske forældre der vil lade deres børn vaccinere.

For ikke alle forældre er trygge ved at give deres børn vaccinerne. TV 2 har blandt andet talt med mødre, der selv er blevet vaccineret, men alligevel er bekymrede på deres børns vegne.

En ny undersøgelse lavet af HOPE-projektet viser nu, hvad der kendetegner forældre, som ikke vil vaccinere deres børn mod covid-19.

HOPE har blandt andet undersøgt holdningen til børnevaccination ud fra disse fem kriterier: barnets alder, forældrenes alder, region, vaccinestatus og vaccinebekymring.

1. Barnets alder

En af de mest markante forskelle i villigheden til at lade børnene vaccinere findes, hvis man ser nærmere på børnenes alder.

For jo yngre børnene er, desto mindre sandsynlighed er der for, at forældrene er positive over for at lade dem vaccinere.

Ser man på de yngste børn mellem 6 og 9 år, er det 56 procent af forældrene, der er villige til at lade børnene få stikket, mens det for de ældste mellem 13 og 15 år er 89 procent.

Det kan både skyldes, at forældre til små børn kan være mere bekymret, men også at man ikke er tryg ved vaccinen generelt. Det siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE.

- Det er både bekymring for bivirkninger og fordelene ved at lade barnet vaccinere, der er med i overvejelserne hos forældrene. Her virker det til, at der er større bekymring for de små børn, muligvis fordi man opfatter dem som mere skrøbelige.

Og det kan være en udfordring for myndighederne at overtale nogle af forældrene til at vaccinere deres børn, lyder det.

- Hvis man ser på de forældre, der har lav tillid til sundhedsmyndighederne, og som ikke er sikre på, om vaccinen er sikker, har myndighedernes budskab ikke en stor effekt.

2. Forældrenes alder

Billedet hos forældrene er det samme, som det er hos børnene. Jo ældre forældrene er, jo større er sandsynligheden for, at de vil vaccinere deres børn.

Mens 49 procent af forældrene i alderen 18 til 34 år vil lade deres børn vaccinere, er tallet for forældrene mellem 51 og 65 år på 89 procent.

Det kan blandt andet skyldes, at man selv føler sig mere udsat for covid-19, hvis man er ældre.

- De er mere opmærksomme på fordelen ved vaccinen, fordi de oplever coronavirus som en større trussel. Blandt andet fordi de selv er i større risiko, hvis de bliver smittet.

Ud over alder er der i HOPE's undersøgelse også spurgt ind til uddannelse og køn. Mænd var 5 procent mere tilbøjelige til at tage børnene med på vaccinationscenteret, mens der kun var en forskel fra højtuddannede til lavtuddannede på 2 procent.

3. Region

Det er i hovedstadsområdet, at flest bliver smittet, og det er i samme område, færrest forældre vil vaccinere deres børn.

Her vil 70 procent af forældrene give deres børn vaccinen. Til sammenligning er omkring 76 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

I en tidligere undersøgelse, som TV 2 har beskrevet, viste det sig, at det var i Region Hovedstaden, at flest voksne danskere selv var villige til at lade sig vaccinere.

Michael Bang Petersen har ikke nogen forklaring på, hvorfor det ser ud, som det gør, når man kigger på geografi.

- Det er meget interessant. Jeg ville ønske, at jeg kunne give et konkret svar på, hvorfor der er en forskel. Men jeg ved det ikke.

4. Vaccinestatus

Det er måske ikke overraskende, at forældrenes egen vaccinestatus spiller en afgørende rolle, når det gælder spørgsmålet om børnevaccination.

Der er et markant skift i holdningen til børnevaccination, når en forælder selv er vaccineret. Hvor ni procent af de ikkevaccinerede vil give børn vaccinen, er det 68 procent af de vaccinerede.

- Det at være vaccineret har en relativt tæt sammenhæng med din opfattelse af, om vaccinen er til gavn for børn, siger Michael Bang Petersen.

Det skyldes blandt andet, at det at tage vaccinen i sig selv er en tillidserklæring, forklarer han.

- Det viser, at man opfatter vaccinerne som væsentlige, og at man har et bestemt billede af både sygdommen og epidemien. Man ser det som noget alvorligt.

5. Vaccinebekymring

Ens holdning til vaccinerne og frygt for eventuelle bivirkninger har ligesom ens egen vaccinestatus stor indvirkning på, om man vaccinerer sine børn.

Jo mere tiltro en person har til vaccinernes fordele, jo større er sandsynligheden for, at de giver deres børn vaccinen. Omvendt er der mindre sandsynlighed for, at man giver sit barn vaccinen, hvis man er bekymret for bivirkningerne, viser tallene fra HOPE.

I de øvrige grafer i denne artikel, vises forskellen på forskellige forældre landet over ud fra deres individuelle karakteristika. Men i de følgende figurer, har man undersøgt emnet anderledes. Det forklarer Frederik Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og dataansvarlig for HOPE.

- Statistisk er analyserne justeret for en række bagvedliggende karakteristika, eksempelvis dem der fremgår af afsnit et til fire. Tallene skal forstås som en sammenligning mellem to forældre, der er ens, men som afskiller sig i forhold til eksempelvis deres vurdering af vaccinens positive effekter for deres barn.

De fleste ser positivt på vaccinerne og anser det at lade sig vaccinere som et skridt i retning af at normalisere samfundet, forklarer Michael Bang Petersen.

Men det er ikke alle forældre, der mener, at deres børns liv nødvendigvis bliver normaliseret af at tage vaccinen.

- Små børn har modsat en 15-årig ikke en særlig stor kontaktflade med et aktivt socialt liv og mange venner. Derfor kan der være en opfattelse af, at det ikke er lige så nødvendigt, siger han.

Bekymring i form af eksempelvis frygten for bivirkninger kan også betyde, at man ikke ønsker at vaccinere hverken sig selv eller sit barn.

- Nogle er i tvivl om, hvorvidt vaccinen er sikker nok til deres børn, og så er spørgsmålet om at normalisere hverdagen ikke så vigtigt, siger Michael Bang Petersen.

Det er blevet første fredag i december, og mange vil være i fuld gang med den ikke aflyste julefrokost landet over.

Dagens overblik kan nydes både til fest og til pleje af tømmermænd dagen derpå.

Velkommen til.

En person skuddræbt og to såret efter skyderi i Rødovre

Der var massivt politiopbud i Rødovre, da forstaden på den københavnske vestegn fredag blev ramt af en skudepisode.

Tre personer blev ramt, da to maskerede mænd trængte ind i en frisørsalon og skød mod ejeren samt en mand, der også befandt sig på stedet. Også en 15-årig dreng blev ramt. Den ene af de sårede afgik ved døden få timer efter episoden, mens en person meldes i kritisk tilstand.

Skyderiet kommer mindre end et døgn efter, at en mand blev skuddræbt på Nørrebro. Her er to personer fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Det er uvist, om der er en forbindelse mellem drabet på Nørrebro torsdag eftermiddag og skyderiet i Rødovre.

Kæmpe vaccinesucces i Portugal: - Vi har brugt en krigsretorik

Portugal er det land i Europa med største tilslutning fra befolkningen, når det kommer til vacciner.

Det er den tidligere viceadmiral Gouveia e Melo, der har stået i spidsen for vaccineudrulningen. Og han siger selv, at man har brugt krigsretorik for at overbevise den 10 millioner store civilbefolkning om, at pandemien er et fælles anliggende.

Selvom Portugal er et af verdens bedst vaccinerede lande, har regeringen dog alligevel strammet coronarestriktionerne, så blandt andet coronapas og mundbind inden døre er blevet obligatorisk.

Overvejer du en rejse til de lune himmelstrøg i Portugal, skal du ud over at være vaccineret kunne fremvise en negativ test.

Stor uddannelsesinstitution dropper klasseundervisning op til jul

Der bliver stille i klasselokalerne på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner på begge sider af juleferien.

For at undgå smittespredning vil Niels Brock i København sende 3500 elever hjem til virtuel undervisning i ugen op til jul og ugen efter nytår.

Med det skridt er Niels Brock gået længere, end myndighederne tilsiger ud fra et forsigtighedsprincip, da der hverken er krav eller anbefalinger om at lukke ned for fysisk undervisning.

Sidste år besluttede regeringen at sende elever på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser hjem til nødundervisning i ugen op til jul.

Ét ud af tre mennesker har aldrig været på internettet

Mange af os tager det i dag som en selvfølge, at vi kan være online. Nærmest konstant og hele tiden.

Men sådan er det langtfra alle steder i verden.

Faktisk har 37 procent af verdens befolkning – mere end en tredjedel – aldrig brugt internettet.

Det er en FN-rapport, som kaster lys over de knap tre milliarder, som til dato ikke ved, hvad det vil sige at google.

Ifølge rapporten går det dog den rigtige vej. Siden 2019 anslås der at være kommet 782 millioner nye internetbrugere, hvilket er en stigning på 17 procent.

DBU hylder Lars Høgh

Dansk Boldspil Union har optaget Lars Høgh i Fodboldens Hall of Fame.

Det er første gang siden 2019, at DBU optager en eller flere tidligere spillere i det ærefulde selskab.

Lars Høgh fik overbragt nyheden af Michael Laudrup, der i 2006 blev den første medlem af det prestigefulde selskab.

Høgh og Laudrup var i øvrigt sammen på landsholdet ved VM i Mexico i 1986, hvor den fynske legendekeeper passede målet mod Tyskland og dermed fik en af sine i alt otte landskampe.

For nylig udgav Lars Høgh bogen 'Der er antal på alt', hvor han nådesløst ærligt fortæller om sin terminale kræftsygdom.

***

Københavns Vestegns Politi opretter en visitationszone i Rødovre og Herlev efter en række voldelige hændelser i Storkøbenhavn.

Samtidig opretter Københavns Politi to visitationszoner i Tingbjerg, Husum og dele af Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter.

Det skriver de to politikredse i en pressemeddelelse.

I visitationszonerne vil det være muligt for politiet at kropsvisitere personer stikprøvevis samt undersøge deres tøj og andre genstande.

Borgerne skal kunne føle sig trygge

Ifølge Københavns Vestegns Politi er beslutningen taget for at forebygge, at "nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd".

- Mens vi arbejder hårdt på at standse det her og retsforfølge de skyldige, skal vores borgere kunne føle sig trygge, hvor man bor og færdes – og med en visitationszone gør vi det sværere for kriminelle at udøve deres aktiviteter i området, siger politidirektør Kim Christiansen fra Københavns Vestegns Politi.

Københavns Politi skriver i pressemeddelelsen, at de opretter visitationszonerne på baggrund af eksempler på en række voldelige hændelser i det københavnske rocker- og bandemiljø, og at de involverede grupperinger holder til på de pågældende steder.

- Borgerne skal kunne føle sig trygge, når de færdes i de københavnske gader, og derfor har vi en solid og omfattende indsats rettet mod bandekriminalitet.

- Vi vil ikke acceptere den utryghed, som bandernes gerninger fører med sig, og som led i indsatsen opretter vi nu to visitationszoner, som giver os mulighed for at kontrollere, at personer ikke færdes med våben i områderne, siger politidirektør Anne Tønnes i en udtalelse.

Tre ramt af skud i frisørsalon

I den seneste tid har der været flere episoder, som, politiet mistænker, har forbindelse til en verserende bandekonflikt, hvor der har været anvendt skydevåben.

Fredag ved middagstid blev tre personer ramt af skud i en frisørsalon i Rødovre, og en person blev dræbt, mens to blev såret.

Ifølge politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Mogens Lauridsen trængte to gerningsmænd i mørkt tøj ind i salonen, hvor de afgav skud og derefter stak af.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.27 og rykkede talstærkt ud.

En af de sårede er en 15-årig dreng, som blev ramt i den ene hånd, men som fredag eftermiddag var færdigbehandlet på hospitalet.

Drengen er elev på en skole, der ligger nær salonen og ifølge et vidne, TV 2 har talt med, befandt han sig hos frisøren, fordi han ventede på at blive klippet.

Den anden sårede person er i kritisk tilstand. To gerningsmænd er fredag aften stadig på fri fod, og motivet for politiet er endnu ukendt - de udelukker dog ikke, at det kan være banderelateret.

27-årig dræbt på Nørrebro

Også torsdag blev en 27-årig mand skudt og dræbt på Nørrebro i København.

Manden blev ramt af skud i ryggen, og efterfølgende blev en del af Nørrebrogade og Sorgenfrigade, hvor skudepisoden fandt sted, afspærret.

To unge mænd blev torsdag anholdt i forbindelse med drabet, og fredag blev de i Københavns Byret varetægtsfængslet frem til 22. december sigtet for at have skudt og dræbt manden.

Den ene af de sigtede er en 21-årig mand fra Sverige, mens den anden sigtede er en 18-årig dansk mand. Ifølge sigtelsen affyrede den svensktalende mand fem skud mod den nu afdøde mand og en anden person, der flygtede fra stedet.

Den danske mand kørte flugtbilen, som politiet fik stoppet, hvorefter de begge blev anholdt godt 20 minutter efter drabet.

Motivet for drabet er endnu ikke kommet frem, og derfor kan politiet ikke sige noget om, hvorvidt det er banderelateret, men de kan oplyse, at den skuddræbte er kendt af politiet i bandesammenhæng.