Onsdag fik vi det at vide igen:
Hvis vi skal forhindre, at det danske sundhedssystem bukker under, skal vi lade os vaccinere, lød det fra regeringen og sundhedsmyndighederne.
Lige nu er 434 danskere med covid-19 indlagt på de danske hospitalsstuer. Men kan det virkelig passe, at så relativt få patienter presser hospitalerne i bund?
Tager man et hurtigt kig på nedenstående graf, kan det være svært at forstå.
Grafen viser de seneste offentlige indlæggelsestal fra landets somatiske sygehuse, som er fra første halvår af 2021.
Selvom den ikke medtager den seneste uges 561 nyindlæggelser, tegner den et billede af covid-19 som en forsvindende lille andel af det samlede antal nyindlæggelser.
Finder man forstørrelsesglasset frem og kigger nærmere, danner der sig dog et væsentligt mere nuanceret billede.
Det fortæller Lotte Usinger, der er ledende overlæge på Herlev og Gentoftes medicinske afdeling, til TV 2.
En omstændelig proces
Der er typisk to afdelinger, der bliver presset: de medicinske afdelinger og akutmodtagelserne, fortæller hun.
Her optager coronapatienterne en væsentlig større del af dagligdagen.
Lotte Usinger anslår, at covid-patienterne fylder cirka 10 procent af det samlede antal indlæggelsesdage, som er måden sygehusene opgør det i.
Og en coronapatient er ikke en hvilken som helst patient. Mange kræver besøg af en sygeplejerske hver halve til hele time, fortæller hun.
Hvert eneste besøg bliver ledsaget af samme rutine med at påføre sig isolationsudstyr, spritte af og så tage udstyret af igen.
- Og det er jo klart, at så bliver det en ikke uanselig opgave. Plus, hvis du er derinde og mangler noget, skal du have en kollega ude på gangen til at hente det, for du må ikke løbe ind og ud af stuen, siger hun.
Derudover har covid-19 medført en masse ekstra opgaver på landets akutmodtagelser, der ikke kan aflæses i simple grafer.
Når en patient kommer ind ad døren med feber eller åndenød, ”som de meget tit gør”, skal de tjekkes for coronavirus, siger Lotte Unsinger. De bliver ”obs-covid”, som hospitalerne kalder det.
Dermed skal de alle isoleres og testes.
- I sommer var det måske 1 ud af 50, der havde covid. Nu er det er en langt større del, men uanset hvad skal alle patienter undersøges for covid.
- Så akutområdet har holdt hårdt for på den måde, og det kan man jo ikke se i nogle statistikker, siger hun.
For at gøre ondt værre har coronavirussen ramt netop de afdelinger, hvor sygehusenes måske største problem lige nu også er slået ned.
Personalemangel
René Priess er vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.
Han fortæller, at den måske væsentligste presbold, hospitalerne lige nu kæmper med, er mangel på personale.
Det gælder eksempelvis afdelinger som de infektionsmedicinske og de lungemedicinske og akutmodtagelsen.
Samlet set er hospitalerne dog mindre presset lige nu end under anden coronabølge sidste vinter, fortæller vicedirektøren.
- Men der, hvor vilkårene har ændret sig, er, at vi mangler mere personale nu, end under anden bølge.
- Der er desværre for mange sygeplejersker, der har valgt at lave noget andet, siger han.
Selvom pandemien lige nu er til at håndtere, har den indirekte konsekvenser.
Fornemmelsen af, at presset har stået på i snart to år, er present på landets hospitaler, fortæller René Priess.
- Der er personale, der har fået indskrænket deres muligheder for at tage fri og planlægge. Det er jo ikke rart for nogen. Specielt ikke, hvis man har en familie, man gerne vil tage sig af.
Vicedirektøren fortæller, at han efter sommerens sygeplejerskekonflikt godt kan mærke, at det er blevet sværere at få medarbejderne til at tage en ekstra vagt.
- De har ydet en enorm indsats. Om det skyldes strejken og den efterfølgende vilkårsdiskussion, eller at medarbejderne har brug for at passe på sig selv, er svært at skille ad, siger han.
Kan de mange penge mærkes?
Den seneste tid har der i medierne været massiv fokus på det pressede sygehusvæsen.
Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at sundhedsområdet har været underprioriteret på Christiansborg de seneste mange år.
Men sådan forholder det sig faktisk ikke, siger professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
- Sundhedsvæsenet har ryddet bordet i de offentlige tildelinger. Det er der ingen diskussion af. Men om de har ryddet nok, kan man altid tage en lang diskussion om, siger han.
Ser man på tallene, er midlerne strømmet ind. Siden årtusindeskiftet er bevillingerne til sundhedsvæsnet steget med over 60 procent.
Samtidig er antallet af læger og sygeplejersker næsten kun gået i en retning.
Men spørger man overlæge Lotte Usinger, der har arbejdet i sundhedsvæsenet siden 2004, har de mange penge og de ekstra kollegaer ikke rigtig kunnet mærkes. Tværtimod faktisk.
Hun peger på to årsager. For det første er patienter i dag indlagt i kortere tid. Det betyder, at de patienter, man har, er mere syge og mere plejekrævende, når de er indlagt.
Og for det andet er dokumentationsmængden blevet større.
Ser man på tallene, kan man også se, at opgaverne er blevet flere. Fra 2009 til 2018 steg antallet af patienter på de danske hospitaler med 31 procent.
Professor Jakob Kjellberg fortæller, at udviklingen i befolkningen bidrager til presset på sygehusene.
- Vi bliver sygere, og vi bliver ældre. Og så er der ikke nogen øvre grænse for, hvor meget vi kan putte ind i sundhedsvæsenet. Vi kan bruge hele bruttonationalproduktet.
Han peger samtidig på, at det store kvalitetsløft, som den øgede specialisering i sundhedsvæsenet har givet, heller ikke har været billigt.
- En helt anden kaliber
Vicedirektør René Priess bekræfter, at det er et komplekst billede af faktorer, der gør, at sygehusvæsenet koster mange penge at drive. Han tilføjer, at den dyre sygehusmedicin også spiller en rolle.
Selvom læger og sygeplejersker nok løber stærkere i dag, har sygehusvæsnet oplevet et ”enormt løft” i kvaliteten, siger han og giver et eksempel:
- Det billeddiagnostiske er jo på et helt andet plan i dag, end det var for bare få år tilbage. Det er ikke uden omkostninger.
Vaccinationerne har været en gave, som vi håber, at flere vil benytte sig af
René Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital
- Sundhedsvæsnet er en helt anden kaliber end for blot få år siden. Vi får også mange flere patienter igennem nu, siger han.
Spørger man professor Jakob Kjellberg er han heller ikke i tvivl om, at han som patient helst ville indlægges på danske hospitaler i år 2021 sammenlignet med år 2011.
Det danske sundhedssystem er ”helt klart i den ultimative superliga samlet set”, siger han.
- Der er ikke nogen steder i verden, hvor jeg tænker: ”Bare det havde været os." Det skulle måske være Norge, men de har også så mange penge.
Hva' så nu?
Nu står det danske sundhedssystem så med vinteren for døren, og eksperter forudser, at antallet af coronaindlagte kan toppe omkring 750 indlagte.
Et tal, der - trods alt – er mærkbart mindre end de små 1000 coronaindlagte fra sidste vinter.
Og hvornår vender vi så tilbage til en nogenlunde normal tilstand på sygehusgangene?
- Bare jeg vidste det, det ville gøre mit liv meget, meget nemmere, siger vicedirektør René Priess.
- Når vi er forbi tredje bølge, skal vi tilbage i vores normale gænge. Og det glæder vi os til.
Og så kommer det igen; budskabet om at vaccinerne virker.
- Der er ingen tvivl om, at vaccinationerne har været en gave, som vi håber, at flere vil benytte sig af, siger René Priess.