5120 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

Det er det højeste antal nysmittede nogensinde i Danmark på et døgn

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Derudover er yderligere 101 personer blevet indlagt, men det samlede antal indlagte stiger dog kun med seks.

14 personer har mistet livet med covid-19 i løbet af de sidste 24 timer.

De færreste vaccinerede bliver syge

Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, fortæller TV 2, at det høje smittetal kan skyldes, at flere er blevet testet i løbet af døgnet.

- Jo flere man tester, jo flere smittede finder man. Hvis antallet af testede har været det samme som de foregående dage, skal man være bekymret.

At det samlede antal indlagte kun er steget med seks er positivt, siger professoren.

- Det kan godt være, at der bliver flere smittede, men vi bliver ikke så syge af det længere, som vi plejede. Det viser, at vaccinerne virker. Kun de færreste vaccinerede bliver så syge, at de skal indlægges, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

Omikron-varianten bekymrer

Selvom vaccinerne ser ud til at virke og færre bliver syge, er udviklingen ikke god.

Den seneste uge er positivprocenten steget, og det viser, at vi for alvor er på vej ind i vinteren.

- Jeg ville godt se, at vi kunne holde smitten nede. Vi går den forkerte vej, men det er ikke så alarmerende igen, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Han tilføjer, at det er for tidligt at indføre nye restriktioner, da der først skal gå nogle uger, før man kan se, om kravet om mundbind og coronapas kan holde smittetallet nede.

- Det er vigtigt, at vi følger de nuværende restriktioner. Derudover er det også vigtigt, at folk husker at lufte ud, siger han.

Også Omikron-variantens ankomst skaber bekymringer hos professoren.

- Vi kan få nogle udfordringer med Omikron-varianten. Den er blevet påvist til et stort arrangement i Aalborg, men det vil vise, hvor springfarlig situationen er, udtaler Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Det har længe været kendt i diabetesmiljøet, at pumperne kan kompromitteres. Selv kalder producenten pumperne for et 'legacy-produkt', men pumpen sælges fortsat til diabetikere i Danmark.

Tyskland forbereder sig på at indføre vaccinepligt for hele den voksne befolkning.

Det siger den kommende forbundskansler, Olaf Scholz, efter et møde tirsdag med afgående kansler Angela Merkel og ministerpræsidenterne fra de tyske delstater.

- Vi har ikke fået vaccineret tilstrækkeligt mange. Under disse omstændigheder kan og skal sådan en beslutning træffes. Jeg støtter det, sagde Olaf Scholz tirsdag aften til tv-stationen ZDF.

Knap 70 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret, men det tal skal længere op, mener Scholz.

Den tyske regering og delstaterne vil som det første gennemføre en vaccinationsoffensiv inden jul. Til det har man bestilt 30 millioner ekstra vaccinedoser, der både skal gives til ikkevaccinerede og til vaccinerede, der skal have et tredje stik.

Vaccinepligt til foråret

Når alle, der ønsker at blive vaccineret, har haft muligheden, går man så videre til at indføre vaccinepligt for resten.

Ifølge Olaf Scholz kan det blive med virkning fra februar eller marts:

- Til den tid har alle, der beslutter sig for at blive vaccineret nu, haft tid til at få både deres første og andet stik, siger han.

Han slår dog fast, at tvungen vaccination først skal behørigt vedtages i den tyske Forbundsdag, før det kan gennemføres. Det skal ske ved en afstemning, hvor partierne stiller deres parlamentsmedlemmer fri til at stemme, som de selv ønsker det.

TV 2s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen, vurderer, at der nok skal samle sig et tværpolitisk flertal for vaccinepligten. Han fortæller til gengæld, at spørgsmålet har skabt en ophidset debat i befolkningen:

- Under valgkampen var der mange politikere, der talte imod vaccinepligt. Flere af dem er nu vendt på en tallerken. Og det er sådan noget, der driver folk mod de forskellige konspirationsteorier: "Der kan I bare se. Politikerne har hele tiden haft en plan om tvungne vacciner". Dele af befolkningen føler ikke, at politikerne holder, hvad de har lovet i denne sag, siger Uffe Dreesen.

Stemningsskiftet hos politikerne forklarer han med to ting.

Dels at de tyske smittetal i en periode har ligget rekordhøjt, og dels at nabolandet Østrig netop har valgt at indføre vaccinepligt.

- Det har fået den politiske debat til at vende i Tyskland. Der er mange, der siger, at "når Østrig kan, så kan vi også", fortæller han.

I Østrig uddeler man bøder

Det står endnu ikke klart, hvordan Tyskland har tænkt sig at håndhæve kravet om vaccinepligt i befolkningen, fortæller Uffe Dreesen. Men han forudser, at Tyskland vil skele til de regler, som Østrig har indført.

- Hvis man kigger til Østrig på det område, så bliver der tale om administrative bøder i stil med parkeringsbøder. I Østrig er systemet sådan, at ikkevaccinerede får en indbydelse til at blive vaccineret – en indbydelse med tid og sted. Møder de så ikke op, så straffes de med en bøde, fortæller han.

"G 2-stramninger"

Vaccinepligten er langt fra den eneste stramning, der er på vej i Tyskland.

Når Scholz og Merkel mødes med delstaternes ministerpræsidenter igen på torsdag, ventes flere øjeblikkelige stramninger.

Vaccinepligt kan blive indført allerede nu for plejepersonale.

Og der kan ventes en række såkaldte "G 2-stramninger", der indfører en række stramninger for ikkevaccinerede.

"G 2" står for Geimpfte (vaccinerede personer) og Genesene (personer, der har været smittet og er raske igen) og er betegnelsen for den del af befolkningen, der ikke bliver ramt af stramningerne.

De ikkevaccinerede vil ikke have adgang til at gå på restaurant og handle i butikker (undtagen dagligvarebutikker), og der bliver lavet skrappe grænser for, hvor mange mennesker de må omgås.

Både i det offentlige rum og derhjemme må de kun omgås personerne i deres egen husstand plus to andre personer.

- Meningen er, at ikkevaccinerede kun skal have lov til at mødes med ganske få andre, siger Olav Scholz.

For mange familier er det et af de sværeste spørgsmål, man har stået over for under hele coronapandemien.

Skal man vaccinere sine mindre børn, eller skal man ikke?

En ting er, hvad forældrene gør sig af tanker om vaccinen. Noget andet er, hvad børnene selv tænker om at skulle have stikket.

Ifølge børnefaglig konsulent på Børnetelefonen Ida Hilario Jønsson er det vigtigt at tale med sine børn om vaccinen.

Børn forstår nemlig godt, at vacciner er et omdiskuteret emne i tiden.

Herunder giver hun forældre fem gode råd til, hvordan man taler med sine børn om vaccinen.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har med omgående virkning sagt farvel til finansdirektør Lars Daugaard.

Det oplyser Landbrug & Fødevarer i en meddelelse.

Det skriver Landbrugsavisen.

Ophævelsen af Lars Daugaards ansættelse sker i forlængelse af henvendelser fra ansatte til hr, formanden og til den etablerede whistleblowerordning.

På baggrund af henvendelserne er der foretaget en advokatundersøgelse.

Tilliden er væk

Den undersøgelse har vist, at der har været eksempler på adfærd, "der er i strid med Landbrug & Fødevarers værdier og forventninger til ledende medarbejdere". Det oplyser organisationen.

Derfor ophører samarbejdet med omgående virkning. Det siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard ifølge Landbrugsavisen.

- Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke gå i detaljer.

- Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb. Men formandskabet har efter nøje overvejelser konkluderet, at tilliden har lidt skade, og at samarbejdet hermed ophører, lyder det.

Landbrug & Fødevarer kan ifølge Landbrugsavisen ikke kommentere sagen yderligere.

Lars Daugaard har været finansdirektør i Landbrug & Fødevarer siden 2013.

Han sad også i bestyrelsen hos selskabet DanBred, inden hele bestyrelsen trak sig.

Det gjorde den som følge af en krænkelsessag med daværende direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, i centrum.

Landbrug & Fødevarer er hovedejer af DanBred.

Spredningen af den nye coronavariant Omikron fik tirsdag aften verdenssundhedsorganisationen WHO til at fraråde udlandsrejser for sårbare og alle borgere over 60 år.

Nu har de korrigeret deres opsigtsvækkende opfordring.

De tydeliggør nu, at rejseanbefalingen ikke omfatter personer, der er færdigvaccineret, men kun uvaccinerede og sårbare over 60 år.

Men det er slet ikke nødvendigt med så omfattende en melding, mener Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Jeg synes, at det er lidt overdrevet at sige, at folk ikke skal rejse. Hvis de nu har planer om at se familie og venner over julen, så skal de selvfølgelig gøre det.

Han henviser til, at vi i den grad mangler data om Omikron-varianten. Derfor bør myndighederne se tiden an.

De har fokuseret på rejseanbefalinger blandt uvaccinerede og med al den usikkerhed, der er, skal det ses, som en kraftig opfordring til at lade sig vaccinere.

Eskild Petersen, adjungeret professor

- Der er vigtigt at gøre sig klart, at der i øjeblikket ikke er data, der viser, at den er mere alvorlig end Delta-varianten. Det kan være, at den er mere smitsom, men det kan også være, at den giver mildere sygdomsforløb. Det ved vi slet ikke noget om.

For tidligt med restriktioner

Det er den nye coronavariant Omikron, der har fået WHO til at skærpe sine anbefalinger om rejser på tværs af landegrænser.

Omikron frygtes nemlig at være en særligt smitsom udgave af coronavirus.

En anden bekymring ved Omikron er, at den har et uhørt højt antal mutationer i spikeproteinet på op mod 35. Nogle af dem kan potentielt betyde mindre effektiv immunitet fra smitte eller vaccination.

Eskild Petersen fortæller dog, at WHO har gjort opmærksom på, at vaccinerne med stor sandsynlighed giver beskyttelse mod den nye variant.

- Det kender vi også fra Delta-varianten. Vaccinerne er lavet på det originale virus, men især det tredje stik beskytter fint mod Delta-varianten.

WHO: - Bliv vaccineret

Ifølge Eskild Petersen bør myndighederne vente med at rulle flere restriktioner ud, før man ved mere om varianten.

- Vi skal ikke glemme, at vi i Danmark er ved at rulle det tredje stik ud, og vi har indført nye restriktioner mandag, så jeg mener, at vi er godt rustet til det.

Hvor lang tid skal der gå, før vi ved nok om Omikron-varianten til, at vi kan komme med klare anbefalinger?

- Der er studier i gang, ikke mindst i Sydafrika, for at klarlægge, om vaccinerne dækker Omikron, eller hvordan det forholder sig. Hvor meget eller hvor lidt vaccinerne dækker, det ved vi simpelthen ikke noget som helst om på nuværende tidspunkt, understreger Eskild Petersen.

Han hæfter sig ved, at WHO i de nye rejseanbefalinger understreger, at man skal lade sig vaccinere.

- De har fokuseret på rejseanbefalinger blandt uvaccinerede og med al den usikkerhed, der er, skal det ses, som en kraftig opfordring til at lade sig vaccinere.

Udenrigsministeriet i Danmark er enige med den korrigerede WHO-melding.

- Vi har afklaret med de danske sundhedsmyndigheder, at de færdigvaccinerede fortsat kan rejse, siger Erik Brøgger Rasmussen, som er direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet til TV 2.

Han tilføjer, at der dog er tale om en meget lille gruppe af borgere over 60 år, som ikke er færdigvaccineret, for hvem anbefalingerne om udskydelse af rejser, stadig gælder for.

WHO forventer spredning

Det var Sydafrika, der gjorde opmærksom på Omikron-varianten 24. november, hvor flere blev testet positive efter at have besøgt landet.

Ifølge Statens Serum Institut kan tilfælde af Omikron dateres tilbage til 11. november i Botswana og 14. november i Sydafrika. Det første kendte tilfælde blev fundet 9. november, lyder det fra WHO, som dog ikke oplyser i hvilket land.

Siden er den dukket op i en lang række andre lande - herunder Danmark, hvor der er bekræftet fire tilfælde af Omikron.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i Stockholm rapporterede tirsdag, at der er 44 kendte tilfælde i Europa fra 11 forskellige lande.

WHO forventer, at den nye coronavariant vil sprede sig i flere lande i takt med, at landene også begynder at lede efter Omikron-tilfælde.

Der er ikke på nuværende tidspunkt bekræftet dødsfald efter smitte med Omikron.

Poul Johan Svanholm, tidligere topchef i Carlsberg og formand for Danske Bank, er død. Han blev 88 år.

Det oplyser familien til Politiken.

Poul Johan Svanholm døde 17. november efter "flere års svækket helbred". Bisættelsen har fundet sted.

Poul Johan Svanholm har haft et langt arbejdsliv, som har givet ham så mange titler og tilnavne, at her kun kan nævnes et fåtal: Kong Carlsberg, vindirektøren, viceborgmesteren, bankformanden og hr. Møllers fortrolige.

Han blev i 1972 tilbudt stillingen som direktionsformand i Carlsberg. Det job tog han på sig i 1974 og beholdt det i 25 år frem.

I det store bryggeri stod han i spidsen for at føre fusionen mellem Carlsberg og Tuborg fra 1970 ud i livet, og under hans ledelse begyndte Carlsberg også at orientere sig mod det internationale ølmarked.

Fulgte i sin fars fodspor

Foruden chefjobbet hos Carlsberg har Poul Johan Svanholm været aktiv på diverse bestyrelsesposter.

Han var blandt andet bestyrelsesformand i Danske Bank fra 1983 til 2003 - og bestyrelsesformand og senere næstformand i A.P. Møller Mærsk fra 1978 til 2010.

Han var også personlig ven med Mærsk Mc-Kinney Møller, stifteren af Mærsk.

Egentlig fulgte Poul Johan Svanholm i sin fars fodspor og blev uddannet advokat i 1958. Men allerede fire år efter forsøgte han sig med en direktørstilling i Vingaarden A/S i Odense. Det job tog han efter et år som højre hånd for Carlsbergs daværende topchef A.W. Nielsen.

Vingaarden var Poul Johan Svanholms svigerfamilies økonomisk trængte firma, der også omfattede Odense Vinkompagni og Kjær & Sommerfeldt.

Han blev siddende som direktør ti år, hvor han gjorde sig bemærket som leder, og omsætningen i firmaet øgedes betragteligt.

Sideløbende med direktørposten havde han en politisk karriere som konservativt medlem af Odense Byråd fra 1966 til 1971, hvor han fra 1967 var viceborgmester.

Poul Johan Svanholm blev 14. januar 1997 tildelt storkorset af Dannebrogordenen. På hans tilhørende våbenskjold i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød kan man læse det latinske slagord "Nihil sine labore" - eller på dansk "Intet uden arbejde".

Privat var Poul Johan Svanholm gift med kunsthistorikeren Lise Svanholm. Hun er i dag 89 år.

Når det kommer til virusvarianten Omikron, har Sundhedsstyrelsen skærpet retningslinjerne for smitteopsporing.

Det anbefales nu, at både nære kontakter og nære kontakters nære kontakter går i selvisolation og bliver PCR-testet på dag 1, 4 og 6 efter kontakt til den smittede.

Det kan komme til at gøre rigtig ondt på dansk økonomi og danske arbejdspladser

Jacob Brandt, administrerende direktør for SMVdanmark

Men de nye retningslinjer bekymrer Horesta, der er brancheorganisation for hoteller og restauranter.

- Bare fordi at efteråret og sommeren har været mere normal, trækker coronaen stadig dybe spor. Derfor er vi selvfølgelig bekymrede for, om det her kan få nogle til at dreje nøglen helt om, siger Kristian Nørgaard, som er politisk direktør i Horesta.

Samme bekymring lyder hos SMVdanmark, som repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder.

- Det kan komme til at gøre rigtig ondt på dansk økonomi og danske arbejdspladser. Specielt, når vi er i en situation, hvor man ikke mener, at der skal være nogle kompensationsordninger til virksomheder, siger administrerende direktør for SMVdanmark, Jakob Brandt.

Vil forsinke spredningen af Omikron

De nye retningslinjer giver dog god mening, mener Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

- Det giver sådan set god mening, når nu vi er i en fase, hvor man prøver at forhindre, at virusvarianten bliver udbredt.

- Omikron er formentlig ikke så udbredt i Danmark, og derfor giver det god mening at prøve at bremse den med ekstraordinære forholdsregler, vurderer Jørn Kolmos.

Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) selv er der tale om et midlertidigt forsigtighedsprincip.

- Vi står lige nu i en særlig situation, hvor vi gør alt, hvad vi kan, for at forsinke spredningen af den nye, mere smitsomme variant Omikron.

- Vi bruger altid mindstemiddelprincippet, og så snart vi har mere viden om varianten og dens smittepotentiale, vil vi se på vores retningslinjer igen og justere efter den aktuelle situation, lyder det i en mail fra SST.

For første gang siden pandemiens start, mener et flertal af danskerne ikke, at rådene fra myndighederne er tilstrækkelige til at begrænse smitten.

Det viser data fra HOPE-projektet, som hver uge følger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Lige siden HOPE-projektet begyndte at indsamle data i maj 2020, har hovedparten af danskerne ellers ment, at rådene var tilstrækkelige, men det har altså nu ændret sig.

Bekymringen stiger

Michael Bang Petersen er professor på Aarhus Universitet og leder HOPE-projektet.

Han peger på, at det især er bekymringen for den seneste tids høje coronatal, der viser sig i danskernes holdning til om rådene rækker.

- Man kan dog sige, at det er paradoksalt, at det kommer nu, hvor man kan se, at der er sket en form for stabilisering i smittetallene, siger han.

Tallene fra HOPE-projektet kom nemlig tirsdag - samme dag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meldte ud, at det tyder på, at epidemien har stabiliseret sig.

En forklaring på paradokset kan være, at der er en forsinkelse i tallene, siger Michael Bang Petersen.

- Så hvis vi ser, at niveauet fortsætter, så vil befolkningens holdning til myndighedernes råd også følge efter.

Vigtigt er det også at holde sig for øje, siger HOPE-professoren, at data bag de nye tal er indsamlet fra mandag til søndag i sidste uge.

Det vil sige, at meget af den usikkerhed, der kan være forbundet med weekendens Omikron-nyheder, ikke er indfanget af den nyeste data.

Danskerne pålægger egne restriktioner

At færre og færre finder, at myndighedernes råd er nok, viste sig allerede i sidste uge.

Her aflyste en lang række store virksomheder og private arrangører årets julefrokoster.

Samtidig begyndte danskerne at aflyse flere tider hos frisøren, end vi normalt gør, viste en analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark ifølge Berlingske.

Tal fra Rema 1000 viste også, at salget af værnemidler den seneste tid er skudt i vejret.

- Vi har set, at folk har taget et ekstra skridt selv, siger Michael Bang Petersen.

Hos HOPE-projektet kunne man også i sidste uge se, at danskerne var begyndt at holde mere afstand.

Hvad knækker kurven?

Spørgsmålet er så, hvad der kan vende kurven, så et flertal af danskerne igen mener, at rådene fra myndighederne er tilstrækkelige til at stoppe smittespredningen.

En del af svaret ligger i måden sundhedsmyndighederne kommunikerer sine valg, lyder det fra Michael Bang Petersen.

- Sundhedsmyndighederne kan tage det som en indikation for, at der stadig er behov for kommunikation om, hvordan de ser coronasituationen i Danmark.

- Det kan være, at de skal kommunikere, hvilke scenarier vi går hen mod, og hvorfor de mener, at det, vi gør lige nu, er tilstrækkeligt.

Bang Petersen understreger, at det ikke behøver at betyde, at man skal indføre yderligere tiltag, men at kommunikationen i hvert fald er vigtig.

- Det bliver formentlig kun vigtigere i denne uge end i sidste, afslutter Michael Bang Petersen.