Da den nye coronavariant Omikron for første gang blev indrapporteret til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, var den allerede i Europa.

Det var Sydafrika, der gjorde opmærksom på varianten 24. november.

To dage senere navngav WHO varianten, og samme dag blev 61 passagerer med to fly fra Sydafrika testet positive for coronavirus ved ankomsten til Holland.

14 af de indrejsende viste sig at være smittede med Omikron-varianten.

Men nu har hollandske myndigheder fundet to andre tilfælde i prøver fra 23. og 19. november, en uge før det første kendte tilfælde i Holland.

Det skriver det hollandske sundhedsministerium, RIVM, på sin hjemmeside.

RIVM ved endnu ikke, om de to personer har været i Sydafrika.

Hos de 14 personer, der ankom med flyet til Amsterdams internationale lufthavn Schiphol og testede positive for Omikron-varianten, blev der fundet adskillige forskellige strenge af den.

Derfor konkluderer de hollandske myndigheder, at personerne sandsynligvis blev smittet uafhængigt af hinanden, fra forskellige kilder, forskellige steder.

Hvis den skulle vise sig at være lidt mere udbredt, så er opgaven lidt større.

Det første kendte Omikron-tilfælde i Europa blev konstateret i Belgien 26. november i en prøve, der blev taget 22. november. Tyskland har også fundet Omikron-varianten hos en person, der landede i Frankfurt 21. november.

At varianten har været i Europa tidligere end hidtil antaget, er dog langt fra overraskende, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Sådan vil det stort set være med alle smitsomme sygdomme. Man registrerer, at de er kommet til landet, men i virkeligheden viser efterfølgende undersøgelser, at det har stået på lidt længere tid, siger han til TV 2.

Det samme viste sig også med den første coronavariant, som spredte sig fra Wuhan i Kina til resten af verden.

De første tilfælde af Omikron-varianten i Danmark blev konstateret søndag hos to personer, der var rejst ind fra Sydafrika.

Tirsdag var antallet af danske Omikron-tilfælde steget til fire. Derudover er der otte tilfælde, hvor der er mistanke om Omikron, men som afventer yderligere undersøgelser.

Et af de mistænkte tilfælde er fundet hos en person, der lørdag var til koncert med DJ’en Martin Jensen i Aalborg Kongres og Kultur Center. Det har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at opfordre op imod 2000 personer til at lade sig teste.

Omikron-varianten bekymrer myndigheder verden over, fordi den foreløbigt ser ud til at sprede sig meget hurtigt i Sydafrika, og fordi vaccinerne potentielt kan være mindre effektive imod den.

Derfor arbejder de danske myndigheder også efter en forhalingsstrategi, der går ud på, at holde varianten ude af landet så længe som muligt.

At den allerede var i Europa 19. november, ændrer ikke noget i forhold til den danske strategi, vurderer Hans Jørn Kolmos.

- Den strategi skal man forfølge som udgangspunkt, og så kan det være, at det viser sig, at man er kommet for sent. Men det kan man først se bagefter, siger han.

Professoren fra Syddansk Universitet hæfter sig ved, at Omikron foreløbig ikke ser ud til at være særlig udbredt i Danmark.

- Hvis den skulle vise sig at være lidt mere udbredt, så er opgaven lidt større. Men det giver stadig god mening at forsøge at forsinke dens udbredelse, siger han.

Omikron er på nuværende tidspunkt konstateret i en række europæiske lande, heriblandt Storbritannien, Spanien, Italien og Tjekkiet.

Ifølge Statens Serum Institut kan tilfælde af Omikron dateres tilbage til 11. november i Botswana og 14. november i Sydafrika.

Det første kendte tilfælde blev dog fundet 9. november, lyder det fra WHO, som dog ikke oplyser i hvilket land.

Lørdag modtog 135.000 danske børn under 12 år som de første i Danmark en invitation til at blive vaccineret mod coronavirus i deres forældres e-boks.

Det betyder, at en masse familier nu skal tage stilling til, om deres børn skal vaccineres mod covid-19.

Men det er ikke så ligetil, forklarer Anton Pottegård, der er professor ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i brugen af lægemidler.

- Nu er vi nået til nogle børn, som ikke bliver så syge af covid-19, og her er det ikke så sort/hvidt, om det er en god idé at vaccinere, lyder det.

Børn med kroniske sygdomme eller som er i risikogruppen for at blive meget syge af corona skal selvfølgelig vaccineres, men har man ikke udsatte børn, kan det være en svær beslutning at tage som forældre, og Anton Pottegård forstår bekymringen.

- Man kan nemt få en følelse af, at man skal indstille sit barn til, om det skal skydes eller hænges, men det er altså ikke to farlige veje, man skal vælge imellem. De fleste børn vil klare både vaccinen og covid-19 ganske fint, siger han.

Når det kommer til fordelene og ulemperne ved coronavaccinen til børn, er der især et argument, der vægter højt - nemlig smitten, forklarer Anton Pottegård:

- Der er enormt meget smitte blandt de 5-11-årige. Der er 4000-5000 børn, der bliver smittet om ugen i øjeblikket, og vaccinerne kan helt sikkert lægge en dæmper på det.

Og selvom de færreste børn bliver alvorligt syge af corona, fortæller Anton Pottegård, at lægerne frygter tilstanden MIS-C, som ét ud af 2000-5000 coronasmittede børn får.

MIS-C påvirker nemlig flere organer i kroppen og kræver indlæggelse og i de fleste tilfælde intensiv behandling på et hospital.

Omvendt er der også en risiko ved at vaccinere børnene, lyder det.

Børnene kan i sjældne tilfælde blive ramt af myocarditis, der er en betændelsestilstand i hjertet. Det rammer cirka én ud af 10.000 drenge, der får vaccinen, lyder det fra Anton Pottegård.

De fleste af dem, som får myocarditis, slipper dog med let behandling, og på samme vis som med MIS-C slipper børnene for men.

Michael Bang Petersen, der er adfærdsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er positiv over for Anton Pottegårds gennemgang af fordele og ulemper.

- Det, vores forskning viser, er, at kommunikation af den her type er med til at styrke den overordnede tillid til lægemidler, fordi man får en transparent gennemgang af fordele og ulemper, forklarer han.

Under covid-19-epidemien har Michael Bang Petersen gennem projektet ‘HOPE’ indsamlet data og viden om danskernes adfærd og holdninger om pandemien - også i relation til vacciner.

På den måde er man med til at hjælpe forældrene til at træffe et oplyst valg

Den data, som han på nuværende tidspunkt har indsamlet, viser, at omkring to tredjedele er positive over for at vaccinere deres børn, mens en stor gruppe er i tvivl.

Og det er netop denne gruppe, der kan få gavn af fordele og ulemper.

- På den måde er man med til at hjælpe forældrene til at træffe et oplyst valg, og det er vigtigt, lyder det.

Anton Pottegård har selv haft diskussionen med sin kone om, hvorvidt deres datter skal vaccineres.

Og det har de valgt, at hun skal, fortæller han.

- Det gør vi for at beskytte hende mod den smitte, der er i øjeblikket. Og så har vi flere i vores familie, som er i særlig risiko for at få covid-19, og dem vil vi gerne beskytte ved at vaccinere hende.

Se interviewet med Anton Pottegård og Michael Bang Petersen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrer alle lande til at anbefale borgere, der er 60 år eller ældre, samt sårbare borgere til at udskyde rejser.

Det fremgår tirsdag af en opdatering af rejseanbefalinger fra WHO.

Sårbare personer inkluderer folk med hjertekomplikationer, kræft og diabetes.

Det er den nye coronavariant Omikron, der får WHO til at skærpe sine anbefalinger om rejser på tværs af landegrænser.

Omikron frygtes at være en særligt smitsom udgave af coronavirus.

Den blev første gang registreret i det sydlige Afrika. Siden er den dukket op i en lang række andre lande - herunder Danmark.

Flere lande har indført indrejserestriktioner i et forsøg på at bremse smitten.

Det bliver dog frarådet i tirsdagens anbefaling fra WHO.

- Indrejseforbud kommer ikke til at forhindre international smittespredning, og det lægger et tungt pres på folk og deres levebrød, lyder det fra WHO.

- Samtidig kan indrejserestriktioner give en negativ effekt på den globale sundhedsindsats under pandemien ved at forhindre lande i at dele epidemiologiske data.

WHO forventer, at den nye coronavariant vil sprede sig i flere og flere lande, i takt med at landene også begynder at lede efter Omikron-tilfælde.

Omikron-varianten har et stort antal mutationer, hvoraf nogle af WHO bliver beskrevet som værende af bekymring.

Foreløbige undersøgelser af varianten viser ifølge WHO, at der er større risiko for at blive smittet flere gange med Omikron end med andre varianter.

Der er dog fortsat mange spørgsmål, der omkredser Omikron.

Eksempelvis er det endnu svært at sige noget om, hvor godt de nuværende coronavacciner fungerer mod varianten.

Der er endnu ikke bekræftet nogen dødsfald efter smitte mod Omikron.

I Danmark er der hidtil blevet bekræftet fire tilfælde af Omikron.

Rikke Mateusiak blev færdiguddannet som sygeplejerske i starten af coronakrisen og har sagt stop, inden pandemien er slut.

I stedet for at være fastansat på en coronaafdeling er hun gået over til et privat vikarbureau, hvor hun selv styrer hvor, hvornår og hvor ofte hun vil arbejde. Det var nødvendigt, mente hendes læge, hvis ikke hun skulle blive væltet omkuld af stress.

- Når jeg møder ind på arbejde nu, har jeg mere overskud til patienterne. Det har også gjort, at når jeg har fri, har jeg ikke længere en dårlig fornemmelse over, at jeg skal afsted igen næste dag, siger Rikke Mateusiak til TV 2.

Og hun er langt fra alene.

TV 2 har således talt med adskillige sygeplejersker, der har sagt op som fastansatte i regionerne for i stedet at blive ansat i et privat vikarbureau.

Og Carelink – et af landets største vikarbureauer inden for sundhedssektoren – fortæller om en historisk stor tilstrømning af sygeplejersker, der gerne vil have arbejde som vikarer.

Hvis det her breder sig, så bliver det en bombe under økonomien

Hvis udviklingen fortsætter, kan det snart blive et alvorligt problem, lyder det fra både en økonomiprofessor, en arbejdsmarkedsforsker og en regionsrådsformand.

TV 2 har flere gange beskrevet, hvordan sundhedssystemet i disse måneder befinder sig under et ekstraordinært pres.

Ifølge Laust Høgedahl, der som arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet har fulgt sygeplejerskekonflikten tæt, er situationen ved at være så kritisk, at man flere steder har svært ved at få dækket den normale vagtplan ind.

Han kalder det et "symptom på tilstanden i sundhedsvæsenet", at flere sygeplejersker i øjeblikket søger arbejde som vikar i stedet for en fast stilling ved et sygehus eller lignende:

- Det er desværre en ond cirkel, for jo flere sygeplejersker, der søger over i vikarbureauerne, desto større bliver behovet for vikarer paradoksalt nok, fordi der så er færre fastansatte tilbage i regionerne. Det er en uheldig og selvforstærkende udvikling, for så bliver presset større, siger Laust Høgedahl.

Arbejdsmarkedsforskeren peger på en frustration blandt sygeplejerskerne, der strejkede i 71 dage hen over sommeren uden at opnå nævneværdige resultater, som ét af problemerne. Et andet er den pukkel af udskudte operationer og behandlinger, der fulgte med samme strejke.

Groft skitseret kan man som sygeplejerske på et hospital være ansat på tre måder: Enten kan man være fast tilknyttet ét hospital, ellers man kan være en del af regionens interne vikarkorps, og endeligt er der de eksterne vikarer, der arbejder for private bureauer. Det er dog også muligt at kombinere flere af ansættelsesformerne.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, er de interne vikarer en uundværlig del af sundhedsvæsenet. De er nødvendige for at klare ting som sygefravær og spidsbelastning. Det er også derfor, at flere regioner de seneste år har satset på interne vikarkorps.

Men omvendt er det en dyrere løsning at have eksterne vikarer til at dække en del af vagtplanen, lyder det:

- For det første får en vikar en højere løn, og for det andet er det også en fortjeneste til vikarbureauet. Så man får simpelthen færre sygeplejerskehænder for de samme penge, når man bruger vikarer, siger Per Nikolaj Bukh.

Vi står med et historisk pres i sundhedsvæsenet

Men ifølge økonomiprofessoren er regionerne bundet af, at det ofte kan være mere lukrativt for den enkelte sygeplejerske at søge mod et privat vikarbureau:

- Hvis det her breder sig, så bliver det en bombe under økonomien på sygehusområdet. Fra regionernes side bliver man nok nødt til at tage vikarerne. Man kan ikke rigtig sige nej, hvis ikke man har sygeplejersker, der vil fastansættes, siger Per Nikolaj Bukh.

Også Heino Knudsen (S), der er formand for Region Sjælland, kan nikke genkendende til problemet.

Han mener, at det både går ud over økonomien og arbejdsmiljøet, når man "er nødsaget til at bruge flere vikar, end man normalt ville".

Heino Knudsen, hvor hårdt vil det være for Region Sjællands økonomi, hvis den her udvikling med vikarerne fortsætter?

- Det vil i sagens natur være rigtig hårdt. Men udfordringen er ikke, om vi har lyst til at bruge vikarer. Udfordringen er, at vi mangler medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det er den negative spiral, vi skal have vendt, siger regionsrådsformanden.

Tirsdag har Region Sjælland annonceret en pulje på 30 millioner kroner, der skal være med til at hæve lønnen hos regionens plejepersonale.

Det sker, mens den såkaldte lønstrukturkomite er ved at undersøge, om der er en indbygget skævhed i aflønningen af visse jobfunktioner i det offentlige, og hvordan det kan løses.

Men selvom Heino Knudsen opfordrer både regeringen og Folketinget til at følge de anbefalinger, komiteen kommer med, er der ikke tid til at sidde på hænderne indtil da:

- Der er ingen tvivl om, at vi står med et historisk pres i sundhedsvæsenet. Det er blevet løbet rigtig stærkt i mange år, men nu står vi i en ekstraordinær situation. Det kræver en ekstraordinær indsats, men det kan man ikke levere i mange år, som vores personale efterhånden har gjort, siger regionsrådsformanden til TV 2.

Endnu et kapitel kan tirsdag blive skrevet til historien om det pressede sundhedsvæsen og den sygeplejekonflikt, der har varet det mest af året.

Gennem Facebook-grupper har en række sygeplejersker planlagt en såkaldt kollektiv opsigelse.

- Nu har vi gennem mange år forsøgt at råbe op, men politikerne har ignoreret os. Derfor føler mange af os, at vi er nødt til at sige fra ved at sige vores job op, lød det mandag aften fra Luca Jonathan Pristed, der er sygeplejerske og én af drivkræfterne bag den kollektive opsigelse.

Det er uvist, hvor mange sygeplejersker der vil sige op som følge af aktionen.

Tirsdag bekræftede Statens Serum Institut, at fire personer i Danmark er registreret smittet med den nye virusvariant Omikron.

Nu fortæller Styrelsen for Patientsikkerheds direktør Anette Lykke Petri til TV 2, at tre af disse personer har haft rejsehistorik forbundet med Sydafrika, mens den fjerde er nærkontakt til en af de rejsende.

Dermed har det første registrerede smittetilfælde med Omikron fundet sted på dansk jord.

Samtidig fortæller Anette Lykke Petri, at de tre smittede med rejsehistorik til Sydafrika bor tre forskellige steder i Danmark.

- Det er formentlig også et billede, vi vil se fremadrettet, at det vil poppe op forskellige steder i relation til typisk en rejsehistorik, siger hun.

Foruden de tre bekræftede Omikron-tilfælde er otte coronasmittede lige nu under mistanke for også at være smittet med den nye variant.

For dem gælder, at nogle af dem har en ”selvstændig rejsehistorik”, mens andre er nære kontakter til de bekræftede Omikron-tilfælde, fortæller direktøren.

Lørdag blev de første to tilfælde af Omikron-varianten i Danmark bekræftet.

Varianten har vist tegn på, at den er væsentlig mere smitsom end Delta-varianten, som lige nu er dominerende i Danmark.

Derfor skærpede Sundhedsstyrelsen mandag - ud fra et forsigtighedsprincip - retningslinjerne for, hvornår danskerne anbefales at isolere sig.

Anbefalingen gælder nu både nære kontakter og disses nære kontakter.

Mellem 200 til 300 danskere har indtil nu modtaget den anbefaling, fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Det høje antal skyldes blandt andet, at de nære kontakter i mange tilfælde har været flypassagerer, der har fløjet med de Omikron-smittede.

Sidst vi havde skærpede isolations-anbefalinger i Danmark, var da Delta-varianten i sommer gjorde sit indtog.

Dengang varede anbefalingerne ved i tre måneder. Hvor længe anbefalingerne fortsætter nu, kan og vil Styrelsen for Patientsikkerhed ikke svare på endnu.

- Vi bliver ved, så længe det giver mening, fordi det er en hårfin balance, siger Anette Lykke Petri.

- På den ene side skal vi forsinke udbredelsen af varianten, men på den anden side skal vi jo heller ikke lægge hele samfundet ned.

Formålet med de skærpede anbefalinger er ikke at eliminere smitten, men derimod at forhale og udsætte udbredelsen af den, forklarer Anette Lykke Petri.

- Nu har vi en masse børn, der skal vaccineres, og vi har en befolkning, der gerne skulle nå at få tredje stik, inden den når at blive helt udbredt, siger direktøren.

Hun siger samtidig, at Omikron formentlig vil sprede sig hurtigere i samfundet, end vi så med Delta-varianten.

- Dels er der noget, der tyder på, at Omikron er mere smitsom end Delta-varianten. Dels er samfundet meget mere åbent i dag, end da Delta blev introduceret.

Formanden for sygeplejernes fagforening tager fuldstændig afstand fra kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Sådan lyder meldingen fra Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), tirsdag eftermiddag.

Det sker, efter at den såkaldte Styregruppe for National Arbejdsnedlæggelse har varslet, at sygeplejersker landet over vil indgive en opsigelse, inden dagen er omme i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

- Jeg må fuldstændig klart tage afstand fra alt, hvad der handler om kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det er ikke en del af den værktøjskasse, vi som faglig organisation har med os, siger Grete Christensen til TV 2.

Talsmanden for gruppen, sygeplejersken Luca Pristed, har allerede tidligt tirsdag morgen afleveret sin opsigelse hos sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.

- Det står klart for os nu, at politikerne ikke lytter til os. Jeg føler, at vi er nødt til at sige fra nu. Det er derfor, jeg har lavet den her kollektive opsigelsesopfordring, siger han til TV 2.

Tiltaget er et udtryk for det pres og de arbejdsvilkår, der har været for sygeplejersker og en række ansatte i sundhedsvæsenet gennem længere tid, mener Grete Christensen.

Spurgt ind til om hun ikke selv bærer et ansvar for, at medlemmerne ikke har fået bedre vilkår på bagkant af trepartsforhandlingerne i foråret, er formanden klar i mælet.

- Nu er vi altid to om at sikre jobbet. Jeg sidder ikke og forhandler alene. Så havde verden set meget anderledes ud, siger hun.

Efteråret igennem har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på landets sygehuse, der nu kulminerer med, at et endnu uvist antal sygeplejersker har udtrykt ønske om at indgive en opsigelse tirsdag 30. november.

Hos arbejdsgiverne, Danske Regioner, har man tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget. En endelig opgørelse forventes sidst på ugen.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Danske Regioner angående eventuelle fælles opsigelser:

- Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned.

Grete Christensen mener, at der hver dag kæmpes for overlevelse ude på de danske sygehuse.

- Det er fuldstændig urimelige vilkår, vi er oppe imod i øjeblikket, og der skal handles nu. Vi kan ikke sidde på hænderne længere, siger hun.

Hun fortæller, at hun dagligt er i kontakt med sygeplejersker, der føler sig nødsaget til at stoppe med at arbejde for at få familielivet til at fungere, og det kan ikke være rimeligt, mener hun.

- Det er utrolig pinligt for arbejdsgiverne, hvis der skal trues med kollektive opsigelser, hvis det er det, der skal til, før der bliver skabt reelle handlinger i forhold til den kaotiske situation, siger hun.

En af de afdelinger i sundhedsvæsenet, hvor personalet under stort tidspres kæmper for covid-19-patienternes liv er Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Her betyder presset, at mange af afdelingens sygeplejersker må arbejde over, og at der ikke altid er personale nok til at udfylde vagtskemaet.

Det er ikke kun på det lungemedicinske afsnit på Hvidovre Hospital, at sundhedsvæsenet er presset.

For der er akut mangel på sygeplejersker i hele landet, og alene i Region Hovedstaden betyder det, at der mangler 263 sengepladser på hospitalerne svarende til 4-5 procent af sengene.

Samtidig er antallet af indlagte med covid-19 steget til over 400 patienter, og Sundhedsstyrelsen meddelte i denne uge, at man er bekymret over udviklingen.

Ifølge SF understreger meldingerne om opsigelser på landets sygehuse behovet for tilførsel af flere penge til sundhedsvæsnet.

Støttepartiet vil i denne uges finanslovsforhandlinger medbringe et krav om mindst en milliard kroner til sundhedspersonale for blandt andet at afhjælpe akut mangel på personale og en truende "nedsmeltning" på sygehusene.

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at snakke om mindre end en milliard. Og gerne noget mere. For vi står med nogle problemer, der ikke er nemme at løse, siger partiformand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.

Pengene skal ifølge formanden tages fra krigskassen. Krigskassen blev oprettet første gang i 2020, da man afsatte en stor sum penge til at håndtere akutte udfordringer i forbindelse med pandemien. Midlerne skal afsættes til det, som SF kalder et coronatillæg.

Det Konservative Folkeparti og Venstre mener også, at der er skal tilføres flere midler til sundhedsvæsnet.

Regeringens andet støtteparti Enhedslisten har indkaldt statsminister Mette Frederiksen (S) til en hasteforespørgsel i Folketinget 1. december om problemet i sundhedsvæsenet.