Regeringen forhandler om penge til en såkaldt "coronavinterpakke", der skal komme de pressede hospitaler til gode.

Det siger Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører og finansordfører for Socialdemokratiet, til TV 2.

- Det er ekstra penge til en pakke, der er midlertidig, som skal bruges til at afhjælpe det pres, der er på hele sundhedsvæsenet i øjeblikket, siger han og understreger, at pengene ikke skal kanaliseres direkte ud til sygeplejerskerne, men til "hele vores sundhedsvæsen".

Udmeldingen kommer på dagen, hvor en gruppe sygeplejersker har varslet opsigelser landet over i en aktion, der skal råbe Christiansborg op i protest mod urimelige løn- og arbejdsvilkår.

Partier: Slå hul på krigskassen

Flere partier appellerer til regeringen om at sende penge til sundhedsvæsenet, der er hårdt presset af corona og efterdønningerne fra sygeplejerskestrejken.

- Det her kan blive fatalt. Når der er læger, der ringer til mig og oplyser, at situationen nu koster menneskeliv, er man nødt til at tage det ganske alvorligt og sørge for at skaffe mere kapacitet i sundhedsvæsenet, siger eksempelvis de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Vi anerkender fra regerings side, at vi har et sundhedsvæsen, der er under et betydeligt pres som konsekvens af corona

Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører og finansordfører (S)

Han foreslår konkret ekstra løn for overarbejde, mens Dansk Folkeparti ønsker et bredt løft af sundhedspersonalets løn. Og støttepartiet SF tager et krav om en milliard ekstra kroner til sundhedspersonalet med til denne uges finanslovsforhandlinger for at afhjælpe den akutte mangel på personale.

Der skal slås "hul på krigskassen", siger partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, med henvisning til den krigskasse, der blev indført med finansloven sidste år for at have råd til uforudsete coronaudgifter.

Indhold og økonomi må vi vente på at høre

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen kan dog ikke sige, om det er realistisk at håbe på en milliard kroner bag gavebåndet i regeringens coronavinterpakke.

- Hvad indholdet og den økonomiske ramme skal være, det er for tidligt at sige nu. Det tager vi ikke her på tv. Det tager vi inde ved forhandlingsbordet, siger han.

- Men vi anerkender fra regeringens side, at vi har et sundhedsvæsen, der er under et betydeligt pres derude som konsekvens af corona. Hvis vi skal blive ved med at have en succesfuld håndtering af corona, så handler det om restriktioner, udrulning af vacciner, og at vi har et sundhedsvæsen, der kan håndtere de indlagte, siger han.

Men du kan ikke sætte noget beløb på. Så kan man sige, at det, I har fundet på i dag, det er ordet "coronavinterpakke"?

- Det, vi kan melde ud nu, som er nyt, det er, at vi nu også forhandler helt konkret om en midlertidig coronavinterpakke, som skal bidrage til at tage presset af sundhedsvæsenet, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Indholdet og det økonomiske omfang er det, vi sidder og diskuterer lige i øjeblikket. Der må vi altså allesammen, også jer på TV 2, væbne os med tålmodighed lige nu.

Han forsikrer, at der forhandles "intensivt" for at komme i mål med finansloven og i særdeleshed med coronavinterpakken.

Finansloven skal være færdigbehandlet inden jul.

Yderligere to tilfælde af coronavarianten Omikron er fundet i Danmark.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Dermed er der i alt fundet fire tilfælde af varianten herhjemme. Alle tilfælde har forbindelse til rejseaktivitet i Sydafrika, skriver SSI.

Udover de fire bekræftede tilfælde er otte tilfælde af coronasmitte mistænkte for at være med Omikron.

De er dog endnu ikke helgenomsekventerede for at fastflå, hvilken variant der er tale om.

Mandag var yderligere fire tilfælde mistænkt for at være Omikron, men de er nu afkræftet, lyder det fra SSI.

Et sted, hvor der indtil tirsdag var mistanke om smitte med Omikron, var på Rasmus Rask-skolen i Odense, hvor 400 elever og ansatte blev sendt hjem.

Mistanken er nu afkræftet. Det var tale om smitte med en velkendt coronavariant, skriver TV 2 FYN tirsdag eftermiddag.

Skærpet smitteopsporing

Omikron-virusvariant blev første gang registreret i Sydafrika, og data om den er endnu sparsomme.

Vi ved dog, at varianten meget hurtigt har overtaget områder i Sydafrika, som før var domineret af Delta-varianten.

Det har skabt panderynker hos eksperter i både Danmark og resten af verden.

Mandag skærpede Sundhedsstyrelsen derfor sine retningslinjer for smitteopsporing i tilfælde af Omikron-smitte.

Fra nu af anbefales både nære kontakter og deres nære kontakter at gå i isolation og at blive PCR-testet på dag et, fire og seks.

- Formålet er at forhindre yderligere smittetilfælde og forsinke og forhale processen i forhold til udbredelsen af den nye variant, lød det mandag fra Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed

Advarer om lavere vaccine-effektivitet

En bekymring ved Omikron-varianten er, at vores vacciner ikke vil være lige så effektive mod den, som de hidtil har været.

Den pointe understregede vaccineproducenten Modernas direktør, Stéphane Bancel tirsdag over for Financial Times.

- Jeg kan på ingen måde forestille mig, at den (effektiviteten, red.) er på samme niveau, som vi havde med Delta-varianten.

- Jeg tror, der bliver tale om et betydeligt fald. Hvor meget ved jeg ikke, fordi vi er nødt til at afvente data. Men alle forskere, jeg har talt med, er inde på, at "det her bliver ikke godt", lød det fra vaccinedirektøren.

Omikron adskiller sig fra de tidligere coronavarianter ved at have et stort antal mutationer, som påvirker, hvordan den opfører sig. Det kan gøre varianten mere smitsom end de hidtil kendte udgaver af coronavirus.

De mange mutationer betyder ifølge Modernas topchef, at de nuværende vacciner sandsynligvis skal modificeres.

Derfor kan det tage måneder, inden nye vacciner er klar til at blive leveret, siger Moderna-chefen.

Ikke anledning til restriktioner

Indtil videre har Omikron-varianten ikke givet anledning til at forslå yderligere restriktioner fra regeringens side.

Senest lød meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag, at regeringen og myndighederne mener, at de nuværende restriktioner er "tilstrækkelige".

Han understregede samtidig, at myndighederne forventer, at Omikron vil sprede sig i Danmark, og at det nu handler om at forsinke udbredelsen af varianten.

For at inddæmme udbredelsen har Danmark indført rejserestriktioner mod en række lande i det sydlige Afrika.

Nogle ting kommer man sig aldrig over.

Det ved Rikke Skjold Pedersen alt om.

Torsdag 6. august sidste år ændrede hendes liv sig for altid, da hendes kun 17-årige datter, Mille Skjold Svendsen, pludselig fik hjertestop under en sommerhusfest med sine venner.

På Aalborg Universitetshospital vurderede lægerne, at Mille Skjold Svendsens liv ikke stod til at redde. De valgte derfor at slukke for hjerte-lunge-maskinen, som havde holdt hende i live indtil da.

Men det var uværdigt og forkert ikke at informere forældrene først, mener Rikke Skjold Pedersen. For det fik den konsekvens, at familien aldrig fik lov til at sige ordentligt farvel til Mille Skjold Svendsen.

- Jeg er enormt vred over, at de har frataget mig retten som mor til at tage afsked med mit barn, mens hun blev holdt i live, siger Rikke Skjold Pedersen til TV 2.

Hun retter nu skarp kritik mod Aalborg Universitetshospital, som hun synes har handlet etisk forkert og uden respekt for de efterladte.

Har gjort sorgen sværere

I dokumentaren 'Døden i annekset', hvor andet afsnit bliver sendt tirsdag klokken 20 på TV 2, forsøger Rikke Skjold Pedersen at finde svar på, hvad der skete med hendes datter i sommerhuset den skæbnesvangre aften.

Men det er ikke det eneste spørgsmål, Rikke Skjold Pedersen sidder tilbage med.

For et par dage efter at hun havde fået overleveret beskeden om datterens død, rejste et nyt spørgsmål sig.

Hvis jeg bare havde fået muligheden for at sidde med hende, snakke med hende og kysse hende, mens hun stadig var varm

Rikke Skjold Pedersen, mor til Mille Skjold Svendsen

Hvorfor valgte lægerne at slukke for hjerte-lunge-maskinen uden at forhøre sig hos familien først?

Svaret fandt Rikke Skjold Pedersen hos lægen, der havde truffet beslutningen. Lægen fortalte Rikke Skjold Pedersen på et efterfølgende møde, at hun mente, det var bedst for familien, da det ville have været for hårdt for dem at være til stede i rummet, når maskinen blev slukket.

Men for Rikke Skjold Pedersen ville det have hjulpet hende i den efterfølgende sorgproces, hvis hun havde vidst, at datteren stadig var "derinde" et sted, da hun sagde farvel.

Og i dag er hun hæmmet af skyldfølelse over, at hun ikke var ved sin datters side, da hendes liv sluttede.

- Hvis jeg bare havde fået muligheden for at sidde med hende, snakke med hende og kysse hende, mens hun stadig var varm. Men den mulighed blev jeg frataget, og det tilgiver jeg aldrig, siger hun.

I stedet blev Rikke Skjold Pedersen mødt af et syn, som har indprentet sig i hendes hukommelse.

- Hun havde en tåre i den højre øjenkrog. Den begyndte at løbe, da jeg kyssede hende, som om hun på en eller anden måde ville sige undskyld for, at hun ikke kom hjem igen, fortæller hun.

Befandt sig én etage væk

Forløbet møder også kritik hos Patientforeningen. De mener, at lægerne burde have givet Mille Skjold Svendsens forældre lov til at tage afsked med deres datter.

- Det er en meget usædvanlig beslutning, de har truffet, og den er ikke rigtig, siger landsformand i Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde til TV 2.

Da lægerne på Aalborg Universitetshospital valgte at slukke for hjerte-lunge-maskinen, befandt familien sig kun en etage væk fra Mille Skjold Svendsen.

Og det vækker stor undren hos Niels Jørgen Langkilde, at man ikke har rådført sig hos dem, når de var mindre end et minut væk. Særligt fordi sådanne oplevelser har det med at sætte sig og gøre det sværere at komme videre, fortæller han.

- Kan skabe frygt for sundhedssystemet

Patientforeningen har tidligere oplevet lignende forløb, hvor læger har stoppet behandlingen, før de har forhørt sig hos de pårørende. Men det er heldigvis ikke et problem, de ofte støder på, understreger Niels Jørgen Langkilde.

Hvis de pårørende er bange for, at der bliver slukket for maskinerne, tør de jo ikke at forlade rummet

Niels Jørgen Langkilde, landsformand i Patientforeningen

Alligevel frygter han, at hvis fejl som disse gentager sig, vil det skabe en frygt for sundhedssystemet i befolkningen.

- Hvis de pårørende er bange for, at der bliver slukket for maskinerne, når de er ude af døren, tør de jo ikke at forlade rummet, siger han.

TV 2 har kontaktet Aalborg Universitetshospital for at høre, hvad de mener om forløbet.

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt erkender over for TV 2, at man burde have inddraget familien, inden der blev slukket for hjerte-lunge-maskinen. En læring de nu vil tage med sig videre.

- Fremover vil vi spørge, om de pårørende vil være til stede, når vi slukker, eller om de hellere vil se deres kære, når slangerne er fjernet, siger Michael Braüner Schmidt.

Føles som lille en sejr

Selvom Rikke Skjold Pedersen aldrig får sin datter tilbage, glæder det hende, at andre familier ikke skal igennem det samme som hende.

- Det føles som en lille sejr, siger hun.

På trods af at Aalborg Universitetshospital nu ændrer praksis, så er episoden stadig svær at fordøje.

For Rikke Skjold Pedersen ville så gerne have kunnet give Mille Skjold Svendsen, hvad hun kalder en tryg afsked. Det mener hun nemlig, at hun fortjente.

Men Aalborg Universitetshospitals beslutning 6. august 2020 kan ikke laves om.

I stedet prøver Rikke Skjold Pedersen at finde en form for trøst i, at hendes datters uretfærdige skæbne fremover kan hjælpe andre pårørende, så de kan få lov til at tage afsked med deres kære på en værdig måde.

Yderligere 4148 personer har det seneste døgn fået besked om, at de er smittet med coronavirus.

Det oplyser Statens Serum Institut tirsdag.

Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener, at de seneste dages tal er udtryk for, at smitten stagnerer på et højt niveau.

- Det flader ud med en høj smittespredning, men det stiger ikke særligt.

- Det betyder, hvis det holder, at vi er ved at få kontrol med situationen. Det er på et højt niveau, og det betyder, at hospitalsvæsenet er udfordret, fordi der er mange indlagte og kommer mange indlagte, siger han.

Hovedstaden udfordret

Særligt i hovedstaden er hospitalsvæsenet udfordret. Selvom hospitalerne godt kan klare det lige nu, ser Svend Ellermann-Eriksen gerne, at der kommer færre indlæggelser på sigt.

De smittede er fundet på baggrund af 160.583 PCR-tests, hvor man bliver podet i svælget.

Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede – den såkaldte positivprocent – er 2,58 procent.

Antallet af indlagte med corona falder med 13 til 433 personer.

60 personer er indlagt på intensivafdelinger. Af dem er 34 lagt i respirator.

Der er 12 nye coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 2895 personer afgået ved døden, efter at de har fået påvist covid-19.

Grunden til, at antallet af døde har været relativt højt den seneste tid, er, at der er en forsinkelse i forhold til stigningen i indlæggelser.

Ny variant spøger i kulissen

- Når vi når et topniveau på antallet af indlagte – hvad vi forhåbentlig er ved at nå nu – kan vi godt forvente, at antallet af døde halter lidt efter og måske stiger i tiden efter, siger han.

Imidlertid spøger den nye coronavariant i kulissen. Tirsdag bekræftede Statens Serum Institut, at yderligere to danskere er smittet med Omikron. Dermed er der fire bekræftede tilfælde i alt.

- Hvis Omikron kommer ind og er mere smitsom, og vi lige akkurat kan balancere det ud med Delta-varianten, skal der jo mere til at holde den nede.

- Så må vi have nogle nye restriktioner eller endnu mere intensiv smitteopsporing, så vi kan få dem fanget, der er smittet, så de ikke smitter videre, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Han mener, at vi ikke kan undgå, at varianten kommer ind, hvis den er meget smitsom. Opgaven er derfor at udskyde spredningen så længe som muligt. På den måde kan man nemlig være bedre forberedt og have flere borgere vaccineret.

Stabil epidemi

Tirsdagens kontakttal – tidligere kaldet smittetrykket – er beregnet til 1,0. Det betyder, at epidemien for nuværende er stabil og ikke udvikler sig.

Mandag blev der indført krav om mundbind i detailhandlen og i den kollektive trafik for at lægge en dæmper på smitten.

Søndag blev det muligt for børn under 12 år at få første stik med en coronavaccine.

Der er også kommet svar på 200.321 lyntests, men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallene. Det skyldes usikkerhed om testresultatet.

Der skal være mere fleksibilitet for familier, når skoleelever skal følge opfordringen fra børne- og undervisningsministeriet om at blive testet en gang om ugen.

Derfor er regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) blevet enige om, at kommunerne kan tilbyde selvtest til elever til og med 1. klasse, som ikke er vaccineret eller har været smittet inden for de seneste seks måneder.

Det sker efter et øget behov for at overvåge smitten blandt børn og unge, hvor flest i befolkningen lige nu bliver smittet.

Sådan lyder det fra Christian Harsløf, der er direktør for blandt andet sundhed i KL.

- For nogle familier er det en god og bekvem måde, for eksempel for de små børn. Andre vil hellere podes af podere i skolen, og så kan man også stadig det. Det giver nogle flere muligheder for at imødekomme de behov, der er, siger han til TV 2.

Hvis det viser sig at fungere rigtig godt, kan det være, at vi skal gøre mere af det

Christian Harsløf, direktør for blandt andet sundhed i Kommunernes Landsforening Svært at skrue kapaciteten op

1. oktober kom opfordringen, at elever til og med 1. klasse skal lade sig teste en gang om ugen. I sidste uge anbefalede Sundhedsstyrelsen samtidig coronavaccine til børn i aldersgruppen 5-11 år.

For mange familier vil alternativet være, at man skal stå i kø i kulden i lang tid

Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre

Her er selvtesten et led i indsatsen mod den mere udbredte smitte blandt børn og unge. Med en test, som forældrene selv kan tage på deres børn, er der mulighed for at aflaste testkapaciteten på skolerne og testcentrene generelt.

- Vi har ikke helt så nemt ved at skrue op som sidste vinter. Dengang var der meget lukket ned, og der var masser af mennesker, der gerne ville have en podetjans. Det er lidt sværere nu, hvor der er fuld gang i det danske arbejdsmarked, siger Christian Harsløf.

Forældre bakker op

Hos organisationen Skole og Forældre er man også positivt stemt over for muligheden for hjemmetest. Det giver en fleksibilitet i familielivet, forklarer formand Rasmus Edelberg.

- For mange familier vil alternativet være, at man skal stå i kø i kulden i lang tid. Det kan også være, at kapaciteten på skolen ikke er på plads. Det er måske lidt ligesom, at man skal børste tænder på sine børn og nogle gange tage deres temperatur, siger han til TV 2.

Han mener, at det er et godt supplement, også selv om der er mere usikkerhed med kviktest. Der må man vælge, om det skal være hurtigt og nemt eller sikkert og grundigt, lyder det.

- Nogle gange har man brug for hurtigt og nemt at finde ud af, hvor vi er henne i den her klasse. Der bruger man kviktest eller det her hjemmekit, og andre gange skal man have sikret med en pcr-test, at den er god nok, hvis det bonner ud.

Kan få større betydning fremadrettet

Christian Harsløf fra KL hæfter sig også ved, at selvtest i hjemmet bliver tilbudt for at imødekomme et behov for fleksibilitet, som nogle børnefamilier har.

Når de første selvtestskits bliver udleveret i begyndelsen af december, er det som et supplement til det eksisterende testsystem. Men Christian Harsløf er ikke afvisende over for, at det kan spille en større rolle i fremtiden.

- Nu starter vi i det små for at få nogle erfaringer og finde ud af, om det er noget, familierne sætter pris på. Hvis det viser sig at fungere rigtig godt, kan det være, at vi skal gøre mere af det, forklarer han.

KL forventer, at ”stort set alle kommuner” kommer til at tilbyde selvtest. Udgangspunktet fra Sundhedsministeriet er, at den samlede opsætning med tests på skolerne ophører 31. marts næste år.

En ny variant af coronavirus har for alvor fået verdens sundhedsmyndigheder op på dupperne.

I Danmark er der konstateret to tilfælde af Omikron-varianten hos rejsende fra Sydafrika.

Derudover er der fundet ni tilfælde, hvor myndighederne har mistanke om, at der kan være tale om Omikron-varianten.

I de tilfælde arbejder myndighederne på hurtigst muligt at få afklaret, om der er tale om den nye variant eller ej.

- Derfor har vi lavet et særligt spor med hurtig sekventering, hvor vi direkte håndbærer de her mistænkte tilfælde ind i noget særligt sekventeringsudstyr. Og vi har også bioinformatikere, der hurtigst muligt kigger på de her prøver, siger direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum til TV 2.

Forventer svar de nærmeste dage

Myndighederne bruger i første omgang en særlig analyse, der hedder en variant-PCR. Den giver et hurtigt svar på, om der kan være tale om Omikron, men det er ikke et 100 procent præcist svar.

Hvis variant-PCR’en signalerer, at der kan være tale om Omikron, iværksætter myndighederne straks smitteopsporing og isolation. Det er i øjeblikket sket i ni tilfælde.

Vi vil gerne, at den kommer til landet så sent som muligt

Henrik Ullum, direktør, SSI

Samtidig indledes en sekventering, som skal give endeligt svar på, om det er Omikron eller en anden variant.

- Når vi har lavet et selvstændigt spor til at finde de her Omikron-varianter meget hurtigt, er det både for at få smitteopsporet og isoleret hurtigt. Men også for at få afisoleret og beroliget folk i de tilfælde, hvor det ikke er Omikron, siger Henrik Ullum.

Han tilføjer, at der vil være falsk positive signaler imellem, fordi variant-PCR indimellem kan reagere på en almindelig Delta-variant.

Der er endnu ikke kommet svar på de ni tilfælde, men dem forventer Henrik Ullum kommer indenfor de ”allernærmeste” dage.

Skal holdes ude længst muligt

Omikron-varianten fik mandag Sundhedsstyrelsen til at udsende nye skærpede retningslinjer for smitteopsporing ved smitte eller mistanke om smitte med Omikron-varianten.

Det betyder, at både nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter anbefales at gå i isolation og blive PCR-testet på dag et, fire og seks.

I Odense er en hel skole blevet lukket midlertidigt, efter at én elev afleverede en prøve, der gav mistanke om Omikron.

Lige nu må vi bare holde hovedet koldt og begrænse smitten bedst muligt

Henrik Ullum, direktør, SSI

Omikron-varianten har meget hurtigt overtaget områder i Sydafrika, som før var domineret af Delta-varianten. Det er det, der bekymrer eksperter i Danmark og resten af verden.

Det er også derfor, at de danske myndigheder kigger meget grundigt på den nye variant. Tidligere er Alpha-varianten og Delta-varianten, som først blev opdaget i henholdsvis Storbritannien og Indien, meget hurtigt blevet dominerende.

Det samme kan muligvis ske med Omikron-varianten. Det er det, myndighederne forsøger at forsinke med hurtig testning, smitteopsporing, isolation og skærpede indrejserestriktioner for en række afrikanske lande.

- Vi vil gerne, at den kommer til landet så sent som muligt, siger Henrik Ullum.

- Lige nu må vi bare holde hovedet koldt

Tal fra Sydafrikas sundhedsmyndigheder indikerer, at Omikron-varianten bliver hurtigere dominerende end Delta-varianten.

Tallene tyder også på, at inkubationstiden – altså perioden fra at man er smittet, til at man kan smitte andre – er kortere ved denne variant. Det påpeger Viggo Andreasen, der er professor og lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, over for TV 2.

En anden bekymring ved Omikron er, at den har et uhørt højt antal mutationer i spikeproteinet på op mod 35. Nogle af dem kan potentielt betyde mindre effektiv immunitet fra smitte eller vaccination.

Der er dog endnu meget, som eksperter og myndigheder ikke ved om den nye variant, og det er indtil videre en lille gruppe, der er blevet smittet.

Statens Serum Institut forventer at blive meget klogere i løbet af de næste uger. Blandt andet på hvor smitsom Omikron er, hvor sygdomsfremkaldende den er, og hvor godt vaccinerne virker imod den.

- Lige nu må vi bare holde hovedet koldt og begrænse smitten bedst muligt, siger Henrik Ullum.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderede mandag, at Omikron-varianten udgør en meget høj risiko for global smittestigning, hvilket kan få ”alvorlige konsekvenser” nogle steder.

- Vi oplever i øjeblikket meget stor travlhed. Der kan i øjeblikket ikke stilles flere i kø. Du bedes derfor prøve igen senere.

Man skal være tålmodig, hvis man gerne vil ringe og booke en vaccination i Region Midtjylland, for lige nu er der så meget pres på, at man ikke engang kan forvente at få en plads i telefonkøen.

Det skaber især problemer for den ældre generation, som sammenlignet med de lidt yngre er mere tilbøjelige til at booke over telefonen end at bruge Nem-ID.

- Jeg er blevet tilbudt det tredje stik og har nok prøvet 10 gange at komme igennem, siger Niels Søe Plougsgård.

Han er formand for Ældresagen i Ringkøbing-Holmsland, og til sidst endte han med at køre ned til det nærmeste vaccinationscenter, selvom man siden 26. november skal have bestilt tid for at blive vaccineret.

Hvis ikke kapaciteten bliver udvidet, så tror jeg, at det ældre segment kommer bagud og bliver skubbet til side.

Niels Søe Plougsgård, formand, Ældresagen i Ringkøbing-Holmsland

Her lykkedes det ham at få sin vaccine, men det bekymrer ham, at det er så besværligt at komme igennem på telefonerne. Det er nemlig især de ældre, der er udsat, hvis de bliver smittet.

- Det er meget problematisk. Det duer ikke. Hvis ikke kapaciteten bliver udvidet, så tror jeg, at det ældre segment kommer bagud og bliver skubbet til side, siger Niels Søe Plougsgård.

Bør booke hurtigst mulig

1. oktober begyndte man at give tredje stik til borgere over 85 år. Det skal sikre de ældste bedre mod indlæggelse, hvis de bliver smittede med coronavirus, da data viser, at beskyttelsen fra vaccinerne over for infektion aftager gradvist med tiden.

- Vi anbefaler, at man hurtigst muligt booker sin tid til revaccination, når man har fået en invitation, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hos Region Midtjylland oplever man, at det især er ældre borgere, der telefonisk kontakter booking-supporten.

Derfor er man netop gået fra 20 til 40 medarbejdere til at booke samt udvidet åbningstiderne til 8-20 i hverdagene og 9-16 i weekenden.

Regionen er nemlig godt klar over, at det har været svært at komme igennem på telefonen.

- Det er en udfordring, vi er klar over. I forrige weekend skete der i den grad en aktivitetsstigning på booking-supporten. Vi har skaleret bookingen ned, efter behovet faldt, og nu hvor folk har fået invitationer til det tredje stik, har vi desværre ikke kunnet følge med på telefonerne, siger Henning Voss, der er direktør for Region Midtjyllands Præhospital.

Fortsat med at ringe

Direktøren forventer, at det snart bliver lettere at komme igennem, men indtil kapaciteten i telefonbookingerne bliver bedre, er der ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed.

- Det er et spørgsmål om at blive ved. Vi ved godt, at det er til stor gene at skulle hænge i telefonen hele dagen, men det er sådan det er, når der er så stor efterspørgsel på at komme igennem. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe, siger direktøren for regionens præhospital til TV MIDTVEST.

Ældresagen-formanden i Ringkøbing-Holmsland håber, at der snart sker noget, så det bliver lettere at ringe sig til en vaccinetid.

Det er nemlig vigtigt, at de ældre kan komme til, så de kan blive beskyttet mod coronavirus.

- Det er ærgerligt, at de har stoppet for, at man bare kan gå ud og blive vaccineret uden tidsbestilling. Hvis ikke kapaciteten bliver udvidet, så tror jeg, at det ældre segment kommer bagud og bliver skubbet til side, siger Niels Søe Plougsgård.

Alle borgere over 18 år, som afsluttede deres første vaccinationsforløb for 6 måneder siden, tilbydes revaccination, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Et endnu ukendt antal sygeplejersker vil tirsdag sige op i protest mod løn- og arbejdsvilkår på landets sygehuse.

Primus motor for den kollektive opsigelse er Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse med sygeplejerske Luca Pristed i spidsen.

- Vi har gennem mange år forsøgt at råbe op om de problemer, der er, men politikerne har ignoreret os. Derfor føler vi os nødsaget til at sige fra og sige vores job op, siger han til TV 2.

Gruppen har opfordret landets sygeplejersker til at sige deres job op i løbet af november som protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

Dermed er tirsdag sidste frist for at deltage i aktionen.

Efteråret igennem har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på landets sygehuse.

Indleverer opsigelse i dag

Luca Pristed har tirsdag morgen indgivet sin opsigelse til sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.

Han har i øjeblikket ikke overblik over, hvor mange sygeplejersker der potentielt vil sige deres job op i løbet af tirsdagen, men han har en forventning om, at i omegnen af 1000 sygeplejersker og sundhedsansatte vil aflevere en opsigelse.

- På et tidspunkt må man sige fra over for et system, der hverken tager sig af patienterne eller dem, der arbejder i det.

- Det er politikernes ansvar, at det danske sundhedsvæsen hænger sammen. Det er ikke os som sygeplejersker. Hvis de ikke lever op til det nu, så kommer det til at koste menneskeliv, siger Luca Pristed.

Han slår samtidig fast, at han fortsat ønsker at være sygeplejerske, men ikke under de nuværende vilkår.

Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse er inspireret af en lignende aktion i Finland i 2007, hvor 12.000 sygeplejersker sagde op, hvilket resulterede i en prompte i lønstigning på mellem 22-28 procent.

To bud på løsninger

Luca Pristed har to bud på løsninger fra arbejdsgiveres side, der kunne forhindre, at flere sygeplejersker siger op.

- En kortsigtet løsning ville være at hæve grundlønnen. En langsigtet løsning er at kigge på arbejdspresset, siger han.

Han råder dog sygeplejerskerne til at tænke sig godt om, før de siger deres job op.

- Jeg siger til folk, at hvis de siger op, skal de være sikre på at kunne finde et andet job. Det her kan være en lang kamp, og jeg forventer ikke, at politikerne reagerer fra på onsdag. De, der siger op, skal helt klart kunne forsørge sig selv og finde et andet arbejde, siger Luca Pristed.

Han har ikke overblik over, hvor mange sygeplejersker der potentielt vil sige deres job op, og regionerne har tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Danske Regioner:

"Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned."

Sygeplejerske genfandt arbejdsglæden i Norge

En af de sygeplejersker, der har taget konsekvensen af at være presset i det danske sundhedsvæsen, er Ida Vinten-Johansen. Hun har valgt at sige sin stilling op på Odense Universitetshospital.

De sidste seks måneder af sin ansættelse tog hun orlov for at prøve et job i Norge, og Ida Vinten-Johansen har nu taget beslutningen om at blive. Her har hun langt bedre tid til at være der for de syge.

Hun er efter eget udsagn "blevet en glad sygeplejerske igen".

- Jeg blev sygeplejerske for at pleje de syge, og det er en forudsætning, at man har tid til det, og det har jeg nu i Norge. I Danmark var forholdene stærkt kritisable, og vi havde ikke personale nok til de patienter, der lå i sengene, siger hun til TV 2.

Det, der gjorde udslaget for Ida Vinten-Johansen, var, at hun ikke følte, hun kunne honorere de opgaver, hun blev bedt om at udføre i en grad, der var forsvarlig for patienterne.

Kollektiv opsigelse kan få konsekvenser

Enhver lønmodtager kan opsige sin stilling, men arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve oplyser, at hvis det sker samlet i flok og aftalt, så er det et såkaldt kollektivt kampskridt.

- Det må man ikke, når der er en overenskomst. Det gælder uanset, om man selv har stemt for den overenskomst, eller om det er Folketinget, der har ophøjet en skitse til lov, som er tilfældet her, siger han.

På det danske arbejdsmarked er der fredspligt, og det har der været siden 1899, oplyser Bent Greve.

Det giver arbejdsgiveren mulighed for at anlægge sag og sige, at en sådan kollektiv opsigelse kan man ikke acceptere.

- Hvorvidt en eventuel sag kan rejses i arbejdsretten afhænger af, hvor mange opsigelser det drejer sig om, og om Dansk Sygeplejeråd har været involveret i det. Hvis de har været helt ude af konflikten, mener jeg ikke, man vil ende med at kunne drage DSR ind i sagen, siger han.

Han kan dog ikke udelukke, at de sygeplejersker, der indgiver en opsigelse, vil kunne blive pålagt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Formand for sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, har oplyst til Berlingske, at man ikke er en del af planlægningen af de kollektive opsigelser. De bakker således ikke op om aktionen.

Det er usandsynligt, at vacciner mod covid-19 vil have samme effektivitet over for den nye Omikron-variant, som de har haft over for coronavirusset hidtil.

Det siger Stéphane Bancel, der er administrerende direktør for vaccineproducenten Moderna, til Financial Times.

- Jeg kan på ingen måde forestille mig, at den (effektiviteten, red.) er på samme niveau, som vi havde med Delta-varianten, siger Bancel til avisen.

- Jeg tror, der bliver tale om et betydeligt fald. Hvor meget ved jeg ikke, fordi vi er nødt til at afvente data. Men alle forskere, jeg har talt med, er inde på, at "det her bliver ikke godt", siger han til avisen.

Kan forlænge pandemien

Hvis Omikron-varianten, der blev opdaget for under en uge siden i Sydafrika, viser sig at være modstandsdygtig mod vaccinen, kan det føre til flere smittetilfælde og hospitalsindlæggelser.

Det kan være med til forlænge den over halvandet år lange pandemi.

Før Delta-varianten blev den dominerede udgave af coronavirusset, viste Modernas vaccine i studier i begyndelse af 2021 en effektivitet mod coronasmitte på 86 procent.

Effektiviteten faldt

Da Delta-varianten senere i år blev den mest dominerende, faldt effektiviteten til 76 procent. Det viste et studie offentliggjort i august.

Omikron-varianten adskiller sig fra de tidligere ved at have et stort antal mutationer, som påvirker, hvordan den opfører sig. Det kan gøre varianten mere smitsom end de hidtil kendte udgaver af coronavirus.

De mange mutationer betyder ifølge Modernas topchef, at de nuværende vacciner sandsynligvis skal modificeres.

WHO har udtrykt bekymring

Stéphane Bancel har over for tv-stationen CNBC tidligere sagt, at det kan vare måneder, før Moderna kan begynde at levere en vaccine, der virker mod Omikron.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har betegnet varianten, som "bekymrende", men om den er mere smitsom end andre, skal undersøges nærmere.

Indtil videre er Omikron fundet i mere end et dusin lande. Blandt andet i Danmark hos to personer, der lige var kommet hjem fra Sydafrika.

Over weekenden blev de første tilfælde af den nye coronavariant Omikron registreret i Danmark, ligesom det skete i flere andre europæiske lande.

Alene ordene ”ny coronavariant” kan få bekymrede miner frem hos mange, men hvor alvorlig er Omikron-varianten?

Spørger man Mads Albertsen, der er professor MSO på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts risikovariantgruppe, bliver de røde flag rejst, for umiddelbart ser virusvarianten ud til at indeholde alle de ting, der gør en virusekspert bekymret.

- Ser vi på Omikron, har den cirka 35 mutationer i spike-proteinet, hvor delta har cirka 10-15 mutationer, forklarer han til TV 2.

Spike-proteinet er det, der gør, at virus kan trænge ind i vores celler. Omikron har også fået klassifikationen VOC (Variant of Concern, red.) af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det er den mest alvorlige kategori, som også omfatter Alfa- og Delta-varianten.

Men Omikron er fortsat en meget ny variant, og derfor er det stadig usikkert, hvor alvorlig den er, for eksempel i forhold til sygdom.

- Forårsager den mere eller mindre sygdom, og hvordan ser det billede ud? Der går nok en måneds tid, før vi begynder at have nok tilfælde til at kunne estimere det, siger Mads Albertsen.

Vi skal undersøge resistens over for vaccine

Også Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, mener, at der skal laves nogle detaljerede undersøgelser, før man kan vide sig sikker på, hvordan Omikron-varianten reagerer over for coronavaccinen.

Skulle den vise sig at være hårdfør over for vaccinen, er det dog tidligere bevist, at vi kan tilpasse vacciner til nye varianter.

- Det er prøvet i foråret med det, som folk måske kan huske som den brasilianske variant og den sydafrikanske variant. Det viser, at man godt kan lave om i vaccinen og få den til at virke – også over for en variant som denne type, siger Jens Lundgren til TV 2.

TV 2 har tidligere beskrevet, at det tyder på, at den nye variant har en kortere inkubationstid – altså perioden fra man bliver smittet, til man smitter andre – er kortere end Deltavarianten.

Men som Mads Albertsen understreger, skal prognoserne lige nu tages med et gran salt, for det er fortsat tidligt i forløbet.