Ida Vinten-Johansen elsker at være sygeplejerske – men ikke i Danmark:

- Igennem flere år er vores arbejdsvilkår desværre blevet så ringe, at det er svært at honorere de opgaver, vi skal udføre i vores daglige virke som sygeplejersker. Det gør, at det er svært at være til i det arbejde, man har.

Derfor har hun opsagt sin stilling som sygeplejerske i Danmark og arbejder nu i stedet på Universitetssykehuset Nord-Norge i Tromsø.

- Jeg trængte til at blive glad sygeplejerske igen, og derfor er jeg i Norge nu, siger hun over en Skype-forbindelse fra Tromsø.

Ida Vinten-Johansen har netop haft to ugers ferie hjemme i Danmark, hvor hendes familie bor, og hvor hun stadig har adresse. Mandag har hun sin første vagt efter ferien.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle passe mine patienter og til at se mine kolleger. Jeg glæder mig til det humør, der generelt er på afdelingen og den måde, vi løfter hinanden på, siger hun.

Sådan ville hun ikke have haft det i Danmark. Der var simpelthen for travlt, forklarer den nu i Norge arbejdende sygeplejerske.

- Jeg hørte lidt for ofte mine patienter (i Danmark, red.) sige: "Du skal ikke tage hensyn til mig. Jeg kan godt se, at du har travlt", fortæller sygeplejersken om sine arbejdsdage i Danmark.

- Det blev utilfredsstillende, for egentlig burde det komme ud af min mund: "Du skal ikke tænke på noget, jeg skal drage omsorg om dig". Men det var ikke den vej, jeg altid følte, det gik.

Hun fortæller også, at hun mandag møder ind til en aftenvagt med syv-otte kolleger i Norge. På hendes tidligere arbejdsplads i Danmark ville der have været én anden sygeplejerskekollega samt to assistenter – til samme antal patienter, siger hun.

Ida Vinten-Johansen har taget sin sygeplejerskeuddannelse i Danmark. Nu bruger hun den uddannelse til at hjælpe norske patienter.

- Jeg har jo ikke en forpligtigelse til at sætte mit eget psykiske helbred over styr, mit eget virke eller min autorisation for den sags skyld, i forhold til at arbejdsvilkårene er så ringe, så jeg risikere at lave fejl, siger hun.

- Jeg føler, at der er nogle andre, der skal til at føle sig forpligtede til at ændre på vores (danske sygeplejersker, red.) vilkår, så vi kan være i dem.

Om Ida Vinten-Johansen nogensinde kommer tilbage til et arbejdsliv i Danmark er uvist.

- Der skal ske noget væsentligt, før jeg kommer tilbage til det danske sundhedsvæsen, siger sygeplejersken inden sin aftenvagt i Norge.

Når togene mellem Sverige og Danmark triller ud fra Malmø Centralstation, kan passagererne have deres mundbind liggende i tasken.

Det ændrer sig dog, så snart de triller over på den danske side af Øresund. Der bliver folk over højtalerne mindet om mundbinds-kravet i Danmark, som er trådt i kraft mandag.

Jeg synes, det er perfekt. Jeg føler mig 'safe'

En svensk pendler, som TV 2 møder i toget, bor i København men arbejder i Sverige og tager turen fem dage om ugen.

Han fortæller, at han altid tager mundbindet på, når toget kører ind i Danmark - og så snart de er tilbage i Sverige, ryger det tilbage i tasken.

- Man har aldrig haft så strenge krav i Sverige, som man har i Danmark, siger han.

- Danmark tager sine beslutninger, og Sverige tager deres, og de kommer aldrig til at blive enige om det.

Mandag trådte de nye restriktioner i kraft i Danmark. Det indebærer brug af værnemidler i blandt andet kollektiv trafik, coronapas skal vises flere steder i det danske samfund, og en negativ test har nu kortere gyldighed.

Restriktionerne er blevet indført, efter et flertal i Folketingets epidemiudvalg torsdag besluttede at vedtage foranstaltningerne for at mindske den stigende smitte herhjemme.

Men på den anden side af Øresund ser det helt anderledes ud. Der har myndighederne meldt ud, at vaccinerede ikke længere skal testes, og flere steder koster det nu penge at blive testet.

Svenske Mathilda Linde, som bor i København men studerer i Malmø, er glad for, at mundbindet nu er vendt tilbage.

Hun har astma og frygter derfor at blive smittet med coronavirus - og af samme grund beholder hun mundbindet på, når toget passerer Øresund.

- Jeg synes, det er perfekt. Jeg føler mig safe, fordi jeg er i risikozonen. Mange tager det af, når vi kommer til Sverige, men jeg synes, man skal have det på, siger Mathilda Linde til TV 2.

Hun ville ønske, at kravet om mundbind gjaldt hele turen mellem Danmark og Sverige - både for hendes egen og andre passagerers skyld.

Også den danske passager Adam Voigt beholder mundbindet på i Sverige. Han synes, at kravet om mundbind er fint, og at det er nemmere at have det på under hele turen end at skulle tage det af og på ved grænsen.

- Det er selvfølgelig rarere at trække vejret uden, men omvendt er der rigtig mange med toget. Jeg går ud fra, at når der bliver sagt, at det er det, der skal til, er det med god grund, siger han.

Adam Voigt, som arbejder i Sverige og bor i Danmark, fortæller, at han generelt oplever, der er stor forskel på, hvordan danskere og svenskere agerer under pandemien.

- Det er sådan en over grænsen-ting. Når man kommer til Danmark, har alle mundbind på, lyder det.

Det er velkendt, at Danmark og Sverige har benyttet vidt forskellige strategier under pandemien.

Da Danmark og store dele af verden for første gang lukkede ned i marts 2020, holdt Sverige mere eller mindre landet åbent, og man så eksempler på unge danskere, der tog turen til Malmø for at feste.

Desuden har den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell flere gange mødt kritik for den svenske strategi under pandemien.

Omikron-varianten. Et udtryk med kun få dage på bagen, men som alligevel har været på mange danskeres læber. Omikron er nemlig navnet på den nye coronavariant, der har sit udspring i det sydlige Afrika.

Tal fra Sydafrikas sundhedsmyndigheder indikerer, at Omikron-varianten bliver hurtigere dominerende end Delta-varianten, som vi alle snakkede om i foråret og sommeren. Det skriver blandt andre norske VG.

- På papiret ser det her meget voldsomt ud, siger Viggo Andreasen, professor og lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, da han ser grafen.

Han peger på, at noget kan tyde på, at inkubationstiden – altså perioden, fra at man er smittet, til at man kan smitte andre – er kortere ved denne variant. Og det vil være rigtigt dårlige nyheder for vores test- og smitteopsporingsstrategi.

Grafen viser, hvordan varianterne har udviklet sig gennem 100 dage.

Tallene fra myndighederne viser, at på omkring ti uger blev Delta-varianten dominerende. Det har kun taget Omikron-varianten omkring to uger.

Mads Albertsen, professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts (SSI) risikovariantgruppe, maner dog til besindighed.

- Der er så meget, man ikke ved. Men det er stadig vigtigt, at vi er forsigtige nu, for der er mange røde flag, siger han.

Viggo Andreasen peger også på, at der er mange forbehold, man bør tage. Blandt andet er det stadig en ganske lille gruppe, der er blevet smittet med den nye variant, selvom den fylder i de nye sydafrikanske tal.

Derfor kan han også godt forstå, hvis myndigheder rundt omkring i verden forholder sig afventende.

- Men alt tyder på, at Omikron formerer sig glimrende i Sydafrika og smitter voldsomt, siger han.

Kun omkring en fjerdedel af den sydafrikanske befolkning er færdigvaccineret, og det kan også være en kilde til de højere smittetal.

Den nye Omikron-variant har op imod 35 spike-protein-mutationer.

Nogle af dem kan betyde, at immunitet opnået via smitte eller vaccination måske ikke virker lige så effektivt imod Omikron, som den gør mod andre varianter. Desuden tyder det indtil videre på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre varianter.

Man har set kraftigt stigende smittetal i de regioner, hvor varianten har været til stede. Det på trods af at Delta-varianten har været dominerende i områderne, og at der var tale om et tidspunkt, hvor man ikke forventede smittestigninger på grund af varmere klima.

Og det er ikke første gang, at man har skullet tilpasse restriktionerne for at begrænse smitte med en mere smitsom type coronavirus. I foråret havde vi held med at forhale, hvor hurtigt Delta-varianten kom til Danmark, blandt andet ved hjælp af rejserestriktioner, fortæller Viggo Andresen.

- Erfaringen fra foråret viste, at det lykkedes at holde Delta-varianten nede i en hel måned. Der var flere tilfælde, hvor den alligevel kom ind i landet, men det lykkedes at opspore den og bede folk i to led om at gå i isolation, siger han.

Det er også forhalingen, der nu er i gang, hvor der er blevet indført rejserestriktioner ved rejser fra en række lande – blandt andet Sydafrika. Samtidig er der etableret et aggressivt opsporingssystem.

Det sås i brug i weekenden, hvor alle ombord på to fly fra Amsterdam til Kastrup skulle gå i isolation. Det skulle passagerernes nære kontakter også samt disses nære kontakter. Der var nemlig fundet smittetilfælde med varianten på de to fly.

- Der er noget, der tyder på, at det her er en væsentligt mere smitsom variant, og at man skal reagere hurtigere med rejserestriktioner. Det giver mening de næste to til tre uger, siger Viggo Andreasen.

Han tilføjer, at man ikke kan forvente at holde Omikron-varianten stangen i længere tid end det.

På nuværende tidspunkt er der i Danmark konstateret to tilfælde af Omikron-varianten hos rejsende fra Sydafrika.

Derudover er der ni tilfælde, hvor myndighederne har mistanke om, at der kan være tale om Omikron-varianten. De tilfælde undersøges nu nærmere, og Statens Serum Institut regner med svar indenfor de nærmeste dage, oplyser direktør Henrik Ullum til TV 2.

Han forventer, at der kommer meget mere information om Omikron-varianten i løbet af de næste uger.

- Lige nu må vi bare holde hovedet koldt og begrænse smitten bedst muligt, siger han til TV 2.

Selvom Omikron er en ny virusvariant, er det stadig de samme gode råd, der forhindrer smitte. For eksempel afstand, god håndhygiejne og udluftning.

Fra i dag kan du igen tage en lur i toget uden frygt for, at du kommer til at savle eller sove med åben mund.

Ingen kan se det, for kravet om mundbind er tilbage.

Velkommen til dagens overblik, som i dag begynder hos os selv.

En ny dokumentarserie ”viser, at der gennem en årrække har været en usund og helt uacceptabel kultur på TV 2”.

Det konkluderer TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, der erkender, at ledelsen har svigtet. Det har fået TV 2 til at undskylde.

I dokumentaren står flere nuværende og tidligere ansatte hos TV 2 frem og fortæller om en hård og seksualiseret kultur på arbejdspladsen.

Blandt dem er tv-vært Janni Pedersen, der fortæller, at en chef lovede hende fastansættelse, hvis hun gik i seng med ham. Andre fortæller blandt andet, at de er blevet kysset af en chef mod deres vilje eller har haft seksuelle forhold til chefer, mens de var praktikanter.

Dokumentaren begyndte i TV 2s dokumentarafdeling, men da det viste sig, at den mest handlede om TV 2 selv, blev den stoppet. Produktionsselskabet ImpactTV fortsatte dog arbejdet, og nu kan 'MeToo: Sexisme bag skærmen' ses hos Discovery+.

Det har været lidt af en uge for Magdalena Andersson, der først på måneden afløste Stefan Löfven som Socialdemokraternes formand i Sverige.

Torsdag blev hun Sveriges første kvindelige statsminister. Men det varede under otte timer, før hun trak sig igen. Årsagen var, at Rigsdagen stemte oppositionens finanslov igennem, og det fik Miljøpartiet til at trække sig fra regeringen.

I dag er Magdalena Andersson så for anden gang blevet udpeget som statsminister - denne gang i en socialdemokratisk mindretalsregering.

101 medlemmer af Rigsdagen stemte for, 173 stemte imod, og 75 undlod at stemme. Dermed var den nye regering en realitet, da den ikke har flertal imod sig.

Siden januar sidste år har en danskfødt hunulv levet alene i et område ved Skjern i det sydvestlige Jylland. Men nu ser det ud til, at hun har fået selskab af en han, og at sød musik er opstået.

Siden september har man flere gange observeret parallelle spor fra to ulve, som følges ad. Og nu er de to ulve også blevet foreviget sammen af på flere billeder.

Det får forskerne fra den danske ulveovervågning til at konkludere, at vi formentlig har et nyt ulvepar.

Patienter med covid-19 fylder godt på Hvidovre Hospitals lungeafdeling, og mange er ikke vaccinerede mod sygdommen.

TV 2 har besøgt afdelingen på et tidspunkt, hvor ti patienter var indlagt med alvorlige covid-19-infektioner. Syv af dem var ikke vaccineret.

Ifølge overlæge Oli Dalsgard er flere af patienterne i denne coronabølge yngre, raske mennesker på ned til 20 år, som har fravalgt vaccinen. Det valg fortryder flere af dem ifølge afdelingssygeplejerske Aslaug Jørgensen.

- De fleste ville selvfølgelig ønske, at de var blevet vaccineret, hvis de kunne skrue tiden tilbage. Men det er de ikke blevet, så nu prøver vi at hjælpe dem med at overleve, siger hun.

Rasmus Rask-Skolen i Odense var i dag midlertidigt lukket efter fund af en ”ukendt variant” af coronavirus hos én elev.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der mistanke om den nye variant Omikron, og derfor satte man straks ind med intens smitteopsporing.

Den nye variant fik i dag også Danmark til at indføre skærpede indrejserestriktioner for Angola, Malawi og Zambia, ligesom man gjorde det for syv andre afrikanske lande i lørdags.

Sundhedsstyrelsen har mandag udsendt nye skærpede retningslinjer for smitteopsporing ved smitte eller mistanke om smitte med Omikron-varianten af coronavirus.

Det betyder, at både nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter anbefales at gå i isolation og pcr-testes på dag et, fire og seks.

Efter et negativt svar på dag seks kan isolationen ophæves.

Retningslinjerne gælder uanset, om de nære kontakter er vaccineret mod coronavirus eller tidligere har været smittet, og det bunder ifølge Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed i et forsigtighedsprincip.

- Det er fuldstændig afgørende, at vi får styr på smittekæderne, og vi ved teoretisk set, at der kan være nogen i tredje led, som er blevet smittet. Formålet er at forhindre yderligere smittetilfælde og forsinke og forhale processen i forhold til udbredelsen af den nye variant, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Verdenssamfundet fik kendskab til Omikron i fredags, da Sydafrika meddelte, at de havde fundet den nye variant i coronaprøver, og den er siden blevet fundet i en lang række lande i verden.

Søndag blev de første tilfælde med den nye coronavariant bekræftet i Danmark. Der er tale om to personer, som er rejst ind i Danmark med et fly fra Sydafrika.

Efterfølgende har Danmark skærpet sine rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og flere andre lande i det sydlige Afrika.

Varianten mistænkes for at være mere smitsom end andre varianter og for at være mindre følsom overfor vaccinerne, og derfor har den fået ekstra meget opmærksomhed fra eksperter og myndigheder.

De første erfaringer med Omikron tyder dog på et mildere sygdomsforløb end med andre varianter.

Udover de to bekræftede tilfælde undersøges ni mistænkelige smittetilfælde for Omikron, og Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i de ni tilfælde intensiveret smitteopsporing.

Derudover har Odense Kommune lukket Rasmus Rask-Skolen i kommunen efter fund af en "ukendt variant" af coronavirus hos en elev.

Styrelsen for Patientsikkerhed siger til TV 2, at der er mistænke om Omikron.

Hele skolen er mandag blevet lukket, og cirka 400 elever og ansatte er blevet sendt hjem.

Både andet og tredje led til den smittede elev skal i isolation og testes.

Selvom Omikron frygtes at være mere smitsom, giver den ikke anledning til nye restriktioner, fastslog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag.

- Det er ikke noget, vi overvejer konkret på nuværende tidspunkt, lød det.

Han sagde dog samtidig, at myndighederne overvejer, om der skal flere lande på Danmarks røde liste - listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder, at man rejser til.

- Så snart vi er klar med en beslutning, melder vi det ud. Men det er jo desværre forventeligt. Vi har en variant, som alt tyder på, er mere smitsom, fortalte ministeren.

Ifølge Magnus Heunicke forventer myndighederne, at Omikron vil sprede sig i Danmark. Lige nu handler det om at forsinke denne udbredelse, lød det fra Heunicke.

Ved et vaccinationscenter i Horsens er der blevet knust en rude og fundet spor af et forsøg på at sætte ild til bygningen. Skaderne er dog primært begrænset til den knuste rude.

Hændelsen er formentligt sket natten til søndag.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Vi ser med alvor på hændelsen og efterforsker nu, hvad der ligger bag, siger Carit Andersen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen fra medarbejdere i vaccinationscentret, der opdagede hærværket, da de mødte ind på arbejde søndag morgen omkring klokken ni.

- Vaccinationscentre og deres personale har i denne tid en meget vigtig samfundsopgave, og det er ikke i orden at skabe bekymring hos hverken personalet eller hos borgerne, siger Carit Andersen.

Sydøstjyllands Politi rykkede straks ud til stedet og begyndte efterforskningen umiddelbart efter. Der bliver gjort brug af blandt andet teknikere fra politiet og hunde. Efterforskningen er fortsat i gang.

Derudover bliver der indført yderligere tryghedsskabende tiltag i form af øget patruljering ved vaccinationscentre.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Har du set eller hørt noget, kan man kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4.

Yderligere 4326 personer er bekræftet smittet med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut mandag.

De smittede er fundet på baggrund af 157.493 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Andelen af smittede blandt de testede – den såkaldte positivprocent – er 2,75 procent.

Kasper Karmark Iversen, professor og overlæge i akutmedicin og kardiologi ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital, kalder smittetallene stationære langt hen ad vejen.

- Det holder sig på samme niveau. Der er lidt flere indlagte, og antallet af smittede er, som det har været den seneste uge.

- Der er jo megen smitte i samfundet i øjeblikket, må man sige, siger han.

Antallet af indlagte stiger med 11 til 446 personer. Det er det hidtil højeste niveau i efteråret.

For en måned siden var der 221 indlagte med corona, så antallet er fordoblet de seneste 30 dage.

Men der er langt op til rekordniveauet med 964 indlagte i januar.

Der er registreret 11 nye coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 2883 personer afgået ved døden, efter at de har haft påvist covid-19.

Og det bevidner, at corona ikke er en ufarlig sygdom, siger Kaspar Karmark Iversen. Der er folk, der bliver meget syge og dør af den.

- Medmindre du er meget skrøbelig, så beskytter vaccinen dig rigtigt godt mod alvorlig covid-sygdom, siger han.

Der er også registreret 124.243 lyntests det seneste døgn. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet grundet usikkerhed om testformen.

- Jeg sidder med en fornemmelse af, at det er rigtigt godt, at man er begyndt at skrue yderligere på knapper med de nye restriktioner, der træder i kraft i dag, siger Kaspar Karmark Iversen.

Mandag træder flere restriktioner i kraft, der skal lægge en dæmper på coronasmitten.

Blandt andet genindføres brug af mundbind i detailhandlen og den kollektive trafik.

Desuden udvides brugen af coronapas, så man nu også skal vise passet, når man eksempelvis besøger pårørende på et plejehjem.

17.297 personer er det seneste døgn blevet revaccineret med et tredje vaccinestik.

Dermed har 13,5 procent af befolkningen nu fået boosterstikket. Det er planen, at alle vil få vaccinestikket tilbudt seks måneder efter andet vaccinestik.

Der er fortsat to, der er bekræftet smittet med den nye coronavariant, Omikron, herhjemme. Begge de smittede har været i Sydafrika, hvor varianten har spredt sig.

Derudover oplyser Statens Serum Institut, at der er ni coronasmittede, som mistænkes for at være smittet med Omikron, hvis prøver i øjeblikket undersøges.

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager intensiveret smitteopsporing for de ni tilfælde.

Desuden har Odense Kommune lukket Rasmus Rask-Skolen i kommunen på grund af et smitteudbrud, og Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV 2, at de mistænker, der er tale om Omikron.