Der er det seneste døgn registreret 3026 nye tilfælde med coronavirus.

Det viser søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er første gang siden 27. november, at antallet af daglige smittetilfælde falder til under 4000, men det skal ses i sammenhæng med et lavt antal PCR-tests, som er dem, der podes i halsen.

Færre tests

Der indgår svar fra 121.604 PCR-tests i opgørelsen, hvilket er en del lavere end de op mod 200.000 PCR-tests, som er blevet foretaget dagligt de foregående dage.

Med lidt over 121.000 prøver svarer det til, at 2,49 procent af dem har været positive for covid-19. Det er på niveau med på de seneste dages positivprocent.

Også Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, noterer sig det lave antal testede.

- Med et vist forbehold kan man dog sige, at smittetallene ikke ser ud til at være stigende, og det kan man jo glæde sig over.

Han mener, at mange forhold kan forklare det lave antal tests, men om det er juletravlhed eller manglende lyst til at blive testet, er svært at vide.

100 nyindlæggelser

Søndagens opgørelse fra SSI viser også, at der er sket 100 nye indlæggelser med smittede på landets hospitaler.

Det samlede antal indlagte i Danmark med covid-19 falder dog med 13 til i alt 447. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Selvom tallet går lidt op og ned i øjeblikket, er det dog stigende på den lange bane. For en måned siden var der omkring 260 indlagte, mens det for to måneder siden lå omkring 80.

En ekspertgruppe tilknyttet SSI estimerer, at antallet af coronaindlagte patienter kan stige til mellem 550 og 750 frem mod midt-december.

- Jeg tror, at det vil stige, og de 700-800 lyder ikke urealistisk. Vi har jo valgt at holde samfundet åbent, og hvis det er på det niveau, så bør sundhedsvæsenet kunne klare det, siger Christian Wamberg.

Han understreger dog, at situationen i sundhedsvæsenet er alvorlig, og at "nogen må gøre noget, hvis vi skal gennem vinteren på den her måde".

Af søndagens smittetal fremgår det, at der er registreret syv nye dødsfald med covid-19.

Myndighederne holder desuden skarpt øje med den nye coronavariant Omikron. SSI oplyser søndag, at der er fundet i alt 183 tilfælde i Danmark.

I fredags var antallet 18, hvor der desuden var 42 andre tilfælde under mistanke.

For danskere med rejsefeber har de seneste år været frustrerende.

Svingende smittetal og lukkede grænser har gjort det risikabelt at bestille ferie i udlandet. Og på det seneste er usikkerheden kun blevet større.

Der er ikke en lige linje mellem høje smittetal og retten til at afbestille gratis

Lars Thykier, administrerende direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening

Indtil efteråret spændte Udenrigsministeriets rejsevejledninger nemlig et sikkerhedsnet under rejseglade danskere – i hvert fald hvis de holdt sig til pakkerejser.

Men gennem de seneste måneder er det sikkerhedsnet blevet stadig mere hullet.

Og derfor er der god grund til at tænke sig ekstra grundigt om, inden man planlægger sin næste rejse. Det fortæller Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent ved Forbrugerrådet Tænk.

- Der er kommet en højere grad af usikkerhed. Det er ikke nødvendigvis, fordi at lovgivningen ikke er god nok, for vi befinder os bare i en ekstraordinær situation, siger han til TV 2.

- Det gør alverden til forskel

Som udgangspunkt betyder pakkerejseloven, at rejsebureauer aflyser rejser, hvis Udenrigsministeriet fraråder dem. Og så skal kunderne have alle deres penge tilbage.

Men da langt størstedelen af danskerne har ladet sig vaccinere, blev rejsevejledningerne normaliseret 15. oktober.

Det betyder, at Udenrigsministeriet som udgangspunkt ikke fraråder rejser til udlandet på grund af coronasmitte – medmindre der, som i Sydafrika, opdages ”nye bekymrende virusvarianter".

- Den overordnede melodi er, at du i forhold til corona kan rejse hvor som helst hen, hvis bare du er vaccineret, og det gør alverden til forskel, fortæller Vagn Jelsøe.

Nu skal man forvente, at rejsebureauer gennemfører rejser selv til lande med mange smittede.

Og er man utryg ved at rejse til områder med høj smitte, må man derfor aflyse for egen regning.

Det fortæller Lars Thykier, der er administrerende direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening.

- Der er ikke en lige linje mellem høje smittetal og retten til at afbestille gratis. Man kan jo altid afbestille, men det koster som regel et afbestillingsgebyr, fortæller han til TV 2.

Garanti gælder stadig, hvis rejsen ikke kan gennemføres

Der er dog stadig tilfælde, hvor pakkerejseloven giver ret til en fuld refundering.

Har man eksempelvis købt en skiferie som en samlet pakke med både fly, hotel og liftkort, har man nemlig krav på, at hele pakkerejsen kan gennemføres.

Lukker rejsemålet sine grænser for turister, eller har man eksempelvis betalt for liftkort til et skiområde, som lukkes ned, har man derfor stadig ret til at få alle sine penge tilbage, fortæller Vagn Jelsøe.

- Men mister man bare lysten til at gennemføre ferien, er det ikke juridisk grund til at opsige aftalen. Det skal være sådan, at rejsebureauet ikke kan levere den rejse, man har betalt for, siger han.

Men særligt én gruppe danskere kan ende i en juridisk gråzone.

Ikkevaccinerede kan ende i gråzone

Er man en af de flere end 1,2 millioner danskere, som endnu ikke har ladet sig vaccinere, er der ifølge Vagn Jelsøe risiko for at falde ned mellem to stole.

En række lande har nemlig allerede indført vaccinationskrav eller særlige restriktioner for ikkevaccinerede. Og kommer de regler i vejen for en pakkerejse, er loven mindre klar.

- Så kan du som ikkevaccineret stå i den situation, at du intet kan få ud af din rejse. Og der må vi ærligt sige, at vi er på ukendt grund, siger Vagn Jelsøe.

Blev pakkerejsen købt, inden et vaccinationskrav blev offentliggjort, tolker Vagn Jelsøe loven sådan, at man har krav på at få alle sine penge refunderet.

Men hos Danmarks Rejsebureau Forening har Lars Thykier en anden udlægning.

Han mener nemlig ikke, at rejsebureauer kan stilles til ansvar for, at deres kunder ikke vil lægge arm til et vaccinestik.

- Den rejsendes egne forhold er ikke noget, som et rejsebureau skal forholde sig til. Når du selv kunne havde gjort noget ved det, for eksempel ved at lade dig vaccinere, er det dit eget problem, siger han.

Tænk: Tjek dit rejseselskab, før du bestiller

Vil man gøre sine rejseplaner mindre risikable, er der dog ifølge Vagn Jelsøe flere ting, man selv kan gøre.

Først og fremmest er det en god idé at undersøge, om man er tryg ved smittetallene og restriktionerne på sin destination.

- Man kan ikke bare læne sig tilbage og stole på, at hvis rejsebureauerne gennemfører rejsen, så er den sikker. Man er nødt til at undersøge virkeligheden selv, siger han.

Samtidig er det ifølge chefkonsulenten en god ide at tegne sig en rejseforsikring og finlæse rejseselskabernes vilkår, inden man bestiller.

Nogle steder vil det nemlig være billigere at aflyse sin ferie end andre. Og samtidig skal man også holde sig for øje, hvor længe man kan blive nødt til at vente på en refundering.

Flere danskere har nemlig måtte vente mange måneder på refusion for rejser, der blev aflyst på grund af smitten.

- Man kan med fordel holde øje med, hvordan rejsebureauerne opførte sig sidste år. Der må man foretage lidt Google-søgning.

Der er i alt fundet 183 tilfælde af den nye Omikron-variant i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Ifølge SSI-direktør Henrik Ullum går udviklingen den gale vej.

- Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark. Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende.

Fredag var der 18 bekræftede tilfælde af den nye variant.

Afgørende med hurtig smitteopsporing

Ifølge Henrik Ullum arbejdes der på højtryk for at bremse udviklingen med hurtig laboratoriepåvisning af virusvarianten, så Styrelsen for Patientsikkerhed kan starte smitteopsporingen hurtigst muligt.

Derudover er det helt afgørende, at flere lader sig vaccinere, siger SSI-direktøren.

- En høj immunitet giver vores samfund mere robusthed, hvis Omikron-smitten stiger yderligere.

Stadig mange usikkerheder

Der er stadig en lang række ubesvarede spørgsmål om den nye variant, eksempelvis hvor meget den smitter, og om vaccinerne er effektive nok.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, tyder meget på, at Omikron-varianten er mere smitsom end Delta.

- Den ser ud til at sprede sig mere, og den ser ud til nemmere at kunne sprede sig til mennesker, som tidligere har været smittet, siger han til TV 2.

Virologen understreger dog samtidig, at noget tyder på, at smittede ikke får så slemme sygdomsforløb med Omikron som med Delta.

- Det nuværende data er dog stadig forbundet med en lang række usikkerheder, siger han.

Allan Randrup tror, at Omikron på sigt vil blive den dominerende coronavariant, men han vil ikke spå om hvornår.

For 12 dage siden fik virusvarianten Omikron sat verden i alarmberedskab. Siden er der dryppet informationer om Omikron ind fra hele verden – men hvor meget klogere er vi egentlig blevet?

Den allervigtigste pointe lige nu er, at vi ikke ved nok til at konkludere noget med to streger under, når det handler om Omikron, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Vi er nødt til at være tålmodige. Det er et puslespil, som vi skal have lagt, før vi kan forstå det fulde billede, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen peger på især fire spørgsmål, der skal besvares, for at afgøre om Omikron-varianten stiller os værre, bedre eller stort set ikke får betydning hen over de kommende måneder:

1) Er den mere smitsom?

Det, der først fik eksperter til at reagere, var stigende sydafrikanske smittetal:

1. december registrerede landet 8.561 nye smittede, 26. november var tallet 3.402 personer, og i midten af november var der tale om et par hundrede. Næsten hver fjerde sydafrikanske coronatest er positiv, og sydafrikanske forskere peger på, at varianten kan sprede sig dobbelt så hurtigt som Delta-varianten.

Det peger alt sammen på, at den nyopdagede variant er mere smitsom end tidligere coronavarianter. Men vi ved det ikke endnu. For at være sikre på det skal samme mønster vise sig andre steder.

- Man er nødt til at tænke det opklaringsarbejde, vi laver, på et globalt niveau, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor er der ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og skele til udviklingen af både de danske og udenlandske smittetal.

Og når man gør det, skal man have in mente, at de Omikron-smittede skal være blevet smittet i landet. For det, Jan Pravsgaard Christensen kalder "importerede tilfælde", giver ikke et retvisende billede af, hvordan smitten udvikler sig.

- Det kræver en decideret samfundssmitte for at forstå, hvor voldsomt det her kan få fat. Så lige nu mener jeg, at myndighederne gør det rigtige ved at vise rettidig omhu – vi køber os tid, mens brikkerne samler sig, siger han.

2) Er symptomerne anderledes?

Selv hvis Omikronvarianten viser sig at sprede sig hurtigere end Deltavarianten, er et mindst lige så afgørende spørgsmål, hvordan vi reagerer, hvis vi bliver smittet. For det er en vigtig faktor for, om vi bør være bekymrede eller lettede over den nye variant.

Kort efter opdagelsen af Omikron fortalte læger på et sydafrikansk hospital med en del indlagte smittede med den nye variant, at symptomerne var "milde". Men der er tale om en meget lille gruppe patienter, hvoraf størstedelen er yngre, og derfor er det for tidligt at tegne et generelt billede ud fra det.

- Der kan groft sagt være tale om 25 HIV-smittede unge mænd, hvilket jo ikke er repræsentativt for en hel befolkning. Det er det nødt til, før at vi kan konkludere noget, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ifølge udenlandske forskere kan alvorligheden af Omikron-varianten blive et af de sidste spørgsmål, som vi får et fyldestgørende svar på. Sådan var det med også Delta-varianten.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at det kan tage tid, før at vi får "vænnet os" til at reagere, når vi bliver ramt af den nye variant, hvis symptomerne viser sig at være mildere eller simpelthen bare anderledes end det, vi har været vant til.

- Det kan tage noget tid at erkende, hvornår man bør lade sig teste, hvis sygdomsbilledet er et andet, lyder det.

3) Er den værre for børn?

Det ved vi heller ikke endnu.

Men tal fra en sydafrikansk provins har tiltrukket sig opmærksomhed – de viste, at der var 52 børn under 2 år blandt i alt 452 indlagte covid-19-patienter i perioden fra 14. til 28. november. Kun folk ældre end 60 år udgjorde en større andel.

Det er dog uvist, om børnene var smittet med Omikron-varianten, fordi det er begrænset, hvor mange der bliver testet for specifikke varianter. Og ud fra beskrivelser fra læger på hospitalet var børnene heller ikke alvorligt syge.

- Jeg tør faktisk slet ikke konkludere noget ud fra de tal, fordi det er et for lille og for usikkert grundlag, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis det viser sig, at Omikron rammer yngre børn hårdere end de tidligere versioner af coronavirussen, kan det få indflydelse på den danske vaccinationsstrategi, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- I så fald vil det jo ændre måden, vi taler om vaccinerne til de yngre aldersgrupper herhjemme, fordi det er vigtigere at få dem med, siger han.

4) Påvirker varianten vaccinerne eller risikoen for at blive smittet flere gange?

Indtil videre ser det ud til, at alle coronavaccinerne beskytter mod de alvorligste tilfælde af Omikron-varianten.

Men som med de andre spørgsmål er det for tidligt at konkludere noget endegyldigt – alligevel er Jan Pravsgaard Christensen fortrøstningsfuld.

- Det kan være, at effektiviteten går lidt ned, ligesom vi så med Delta-varianten. Men det ville undre mig meget, hvis de slet ikke beskytter, siger han.

Han peger blandt andet på, at vores immunforsvar laver en lang række beskyttende antistoffer efter vaccinationerne, og derfor er der stor sandsynlighed for, at minimum nogle af dem stadig vil have effekt.

Lige nu arbejder forskerhold i laboratorier verden over på at finde frem til, om den nye variant har en – og i så fald hvilken – betydning for vaccinernes effekt.

Modernas topchef har sagt, at de første svar kommer i løbet af "dage". Og Pfizers direktør, Ugur Sahin, har opfordret til, at man indtil videre fokuserer på den oprindelige plan om at vaccinere flest muligt, både de to første stik og en tredje boosterdosis.

- Vores budskab er: Lad være med at gå i panik, lyder det fra Pfizer-direktøren.

Selvom vi snart burde få de første tegn på, hvordan varianten påvirker vaccinerne, så dannes det fulde billede, når der er mere data fra den virkelige verden, understreger Jan Pravsgaard Christensen.

Måske kan et norsk julefrokostarrangement gøre os klogere. Indtil videre er mindst 13 af deltagerne blevet smittet med Omikron-varianten, selvom alle gæsterne var færdigvaccinerede. Indtil videre melder de norske myndigheder kun om milde symptomer blandt de smittede.

De sydafrikanske data kan nemlig være svære at overføre til, hvordan det ville se ud, hvis Omikron spreder sig et sted, hvor vaccinedækningen er høj og et tredje stik er ved at blive rullet ud, fordi det er kun knap halvdelen af befolkningen, der er vaccineret i Sydafrika.

Til gengæld tyder sydafrikanske tal på, at risikoen for at blive smittet, selvom man har været smittet med coronavirus før, stiger til det tredobbelte, når det gælder Omikron-varianten.

De har gjort det i Østrig, og de overvejer det i Tyskland.

I Danmark er der ikke planer om at indføre vaccinepligt, men hvis regeringen skulle komme på de tanker, vil danskerne være dybt splittede i deres holdning.

Det viser en Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken.

Ifølge målingen er 39 procent af danskerne tilhængere af at indføre vaccinepligt, 18 procent er endda i høj grad tilhængere af det. Til gengæld er 45 procent modstandere af vaccinepligt, og 21 procent er i høj grad modstandere.

16 procent svarer "hverken eller" eller "ved ikke".

Megafon-målingen er foretaget torsdag og fredag, og 1.162 mennesker deltog.

Peger i samme retning som andre data

På den ene side er resultatet ikke overraskende, mener Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af det såkaldte HOPE-projekt, der kortlægger danskernes holdning til regeringen og sundhedsmyndighedernes håndtering af pandemien.

- Det peger i samme retning, som andre data vi har, siger Michael Bang Petersen.

Men på den anden side er resultatet ifølge professoren markant, fordi ingen politiske partier i Danmark har argumenteret for at indføre vaccinepligt i Danmark. Alligevel er næsten fire ud af ti danskere ifølge målingen tilhængere af vaccinepligt.

- Folk plejer ofte at indtage holdninger efter, hvad der menes på Christiansborg, siger Michael Bang Petersen.

Flest tilhængere blandt Venstre-vælgere

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde for nylig på et pressemøde, at vi er meget langt fra at indføre vaccinepligt i Danmark.

- Vi ser selvfølgelig, hvad der sker i andre lande, men det er helt oprigtigt fra vores side, at vi allerhelst vil have, at det er det enkelte menneske, der træffer beslutningen, sagde statsministeren på pressemødet.

Men dykker man ned i tallene i Megafon-undersøgelsen, er det hos hendes egne vælgere, tilslutningen til vaccinepligt er næststørst.

45 procent af de deltagere i Megafon-undersøgelsen, der stemte socialdemokratisk ved folketingsvalget i 2019, er tilhængere af vaccinepligt, mens 34 procent er modstandere.

De fleste tilhængere af vaccinepligt finder man ifølge undersøgelsen blandt Venstres vælgere.

Her er 52 procent tilhængere af vaccinepligt, mens 35 procent er modstandere.

54-årige Michael Wagner Götzsche fra Gilleleje ønsker sig brændende en partner, men under coronakrisen har hans krav til en kommende kærlighedsrelation ændret sig.

Han vil kun date kvinder, der ligesom ham selv har sagt nej til at blive vaccineret mod covid-19.

- Jeg har haft dates med nogen, der var vaccineret, som er gået rigtig skidt. Det skaber med det samme en kile ned mellem to mennesker, når man er så vidt forskellige på det punkt. Så snart det kom på banen, så skiftede stemningen fra det ene øjeblik til det andet, forklarer Michael Wagner Götzsche til TV 2 Lorry.

Vi har det til fælles, at vi kæmper mod overmagten, og at vi ikke bliver forstået. Men så kan vi forstå hinanden

Michael Wagner Götzsche

Derfor leder han nu efter kærligheden i en række Facebook-grupper, hvor ikkevaccinerede singler søger dates.

TV 2 Lorry har kendskab til tre grupper for ikkevaccinerede singler. Grupperne har henholdsvis 70, 800 og 1300 medlemmer, der efterlyser dates.

I et opslag omtaler en kvinde sig selv som "renblodet" og beskriver, hvad hun søger. Andre arrangerer julefrokoster og nytårsfester "for vågne".

"Man vil jo ikke have en kæreste, der dør om fem år"

Michael Wagner Götzsche har endnu ikke selv været på date med nogen fra singlegrupperne, men han fortæller, at han skriver med en, som han skal ud med snart.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være en del af et forum, hvor du kan møde andre, der også har sagt nej til vaccinen?

- Forestil dig, at du går på date inden corona, og du måske var meget til højrefløjen, og du stemte på Dansk Folkeparti, og så kommer du ud med en, der stemmer på Enhedslisten. Så er jeres livssyn meget forskelligt, og man ligger for langt fra hinanden, så man vil aldrig få noget godt ud af at mødes, svarer Michael Wagner Götzsche.

- Det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke er mange, der er vaccineret, som jeg vil kunne få et godt forhold til. Men som situationen er nu, hvor fronterne er trukket meget op, vil vi gerne hjælpe hinanden, for vi er rigtig mange, der står alene.

Hvorfor er det vigtigt for dig at finde en partner, der ikke er vaccineret?

- Der er nogen af os, der frygter, at alle, der får vaccinen, vil dø inden for få år, fordi deres immunforsvar bliver ødelagt. Man er jo ikke interesseret i at få en kæreste, som man måske ikke tror lever om fem år.

Hvad er forskellen på at tage på date med en vaccineret og en, der har valgt vaccinen fra?

- Den store forskel er jo, at vi mener, at der er masser af mennesker, som ikke er "vågne", som er det ord, vi bruger, og som lader sig styre af magteliten, og det har vi jo svært ved at forstå. Vi vil også gerne oplyse folk. Det har vi til fælles, og vi synes, at systemet og verden er fucked up, råddent og korrupt.

- Vi har det til fælles, at vi kæmper mod overmagten, og at vi ikke bliver forstået. Men så kan vi forstå hinanden.

Føler du dig alene?

- Jeg har ikke en eneste ven, som har samme holdning som mig, og jeg kan ikke dele min frustration, fordi jeg mener, at folk bliver ødelagt af den her vaccine. Jeg bekymrer mig for andre mennesker, så jeg vil gerne oplyse dem, men der er ikke nogen, der vil høre mig eller forstå mig.

- Derfor står jeg alene. Meget. Og det er der også andre, der gør. Derfor er det godt at have nogle grupper og nogle ligesindede at snakke med.

Bekymret for sit helbred

59-årige Benedikte Nysom Johannesen, der bor og arbejder i København som psykoterapeut, er medlem af den samme gruppe som Michael Wagner Götzsche, om end de aldrig har mødt hinanden.

Og mens valget om at søge ikkevaccinerede dates for Michael Wagner Götzsche handler om at møde ligesindede, handler det for Benedikte Nysom Johannesen om to andre ting. Den ene mere specifik og praktisk end den anden.

Jeg taler ikke med nogen, der er vaccineret om, at jeg ikke vil have vaccinen, for jeg ønsker kun, at de har tillid til det valg, de har taget

Benedikte Nysom Johannesen

Hvorfor skal din kommende partner være ikkevaccineret?

- Først og fremmest er det seksuelt. Jeg er bekymret for, om der gives noget videre, hvis jeg har sex eller kysser med en mand, der er vaccineret. Jeg er bange for, at min livmoder bliver påvirket af kropsvæskerne, svarer Benedikte Nysom Johannesen:

- Og så vil jeg gerne bevare freden og ikke skulle diskutere, om jeg skal tage vaccinen eller ej, så det er simpelthen for fredens skyld.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være en del af fora for personer, der ikke ønsker at blive vaccineret mod corona?

- Vi har et fællesskab med interesse og forståelse. Et bekymringsfællesskab. Jeg taler ikke med nogen, der er vaccineret om, at jeg ikke vil have vaccinen, for jeg ønsker kun, at de har tillid til det valg, de har taget. Jeg vil ikke gøre dem urolige. Det kommer der uvenskaber af. Jeg vil gerne kunne tale frit med folk, der deler min bekymring.

Hvad mener du om, at myndighederne og statsministeren på de sidste to pressemøder har opfordret ikkevaccinerede til at lade sig vaccinere?

- Det er en opfordring. Det er dejligt, at de anbefaler det, og der er frihed i det her land. Jeg har jo givet min stemme til politikerne, så de kan forvalte det hele på bedst mulige vis. Selvom jeg ikke er enig i den måde, det bliver forvaltet på.

I Facebook-grupperne er der flere medlemmer, der skriver, at de holder julefrokoster, nytår og arrangerer kaffeaftaler. Selv er Benedikte Nysom Johannesen ved at arrangere en nytårsfest, hvor der indtil videre er tre tilmeldte, som hun har mødt i en af grupperne.

TV 2 Lorry har bedt Lægemiddelstyrelsen forholde sig til nogle af de påstande om vaccinen, der florerer i de vaccinekritiske fora, som både Benedikte Nysom Johannesen og Michael Wagner Götzsche deltager i. Svaret kan læses her:

Problematisk for samfundet

Det er da også helt naturligt, at mennesker søger fællesskaber med ligesindede, men i tilfældet som her er det dog problematisk.

Det mener Frederik Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og en del af HOPE-projektet, der undersøger danskernes adfærd under corona.

- Situationen lige nu taget i betragtning er det problematisk set fra begge sider, at man selekterer ind i ekkokamre, hvor man bare bekræfter hinanden. Man vil hellere læse ting og møde argumenter, der stemmer overens med det, man mener i forvejen, siger han.

- Det er jo problematisk, hvis man ikke bliver udfordret på sine holdninger og meninger, og det gælder begge sider. Der kan være gode argumenter for ikke at blive vaccineret, og så er der omvendt også rigtig gode argumenter for at blive det, og hvis man ikke møder de argumenter, så kommer vi ikke til at ændre nogens holdninger.

Frederik Jørgensen frygter, at dating, hvor modstandere af vaccinen går specifikt efter at date andre med samme holdning, på sigt kan skabe et samfund, hvor ikkevaccinerede og vaccinerede ikke kan rumme eller ikke ønsker at lytte til hinanden.

- Hvis vi vil have dialog og ikke skabe en kløft, så skal vi forstå hinanden og tale om de her ting. Det er vigtigt, at dem, der gerne vil vaccineres, forstår bekymringerne fra dem, der forholder sig modsat, for bekymringerne kan være reelle nok, siger Frederik Jørgensen.

- Men de ikkevaccinerede skal også lytte og høre på, hvad de vaccineredes bekymringer er, og hvorfor de vælger vaccinen til, mener han.

Skridt for skridt, næse for næse og svar for svar bliver tusindvis af danskere igen testet.

Efter et kortvarigt bekymrings- og restriktionsfrit tidligt efterår er virussen og coronapasset endnu engang tilbage, så nu slanger køerne sig hen ad fortovene og rundt om gadehjørnerne på ny.

De gratis kvikteststeder lukkede og slukkede lørdag 8. oktober, men der gik kun tre uger, og så blev de beordret åbnet igen.

På de travleste dage bliver der for tiden hurtigtestet omkring 150.000 personer, viser tal fra de private udbydere. I Region Hovedstaden er det Copenhagen Medical, der står for test, og her får omkring 50.000 mennesker dagligt undersøgt, om de er smittet med coronavirus.

Og hvis der er én mand, som har nydt – og nu igen nyder – godt af coronavirus-opblomstringen, er det Jeppe Handwerk.

’Kviktestkongen’, som Copenhagen Medicals ejer og direktør er blevet kaldt, er eksemplet på, at der i enhver krise gemmer sig en mulighed for at lave en god forretning.

Han har tidligere fortalt Berlingske, at staten betaler mellem 100 og 200 kroner for hver test. Det betyder, at Copenhagen Medical for tiden har en omsætning på mellem 5 og 10 millioner kroner om dagen.

Minister i samråd

Det var sådan set slet ikke meningen, at det skulle gå sådan. Copenhagen Medical blev nummer fire i udbudsrunden, da man skulle finde en leverandør af kviktest, men alligevel endte firmaet med Jeppe Handwerk i spidsen med at få opgaven og hurtigteste en stor del af den danske befolkning.

Til gengæld for at sende enorme regninger til staten.

- Der er blevet delt milliarder ud til nogen, som ikke har vundet de udbud, der er blevet lavet, som Berlingske-journalist Nicolaj Vorre, der har beskæftiget sig indgående med emnet, siger i ugens afsnit af Kernen på TV 2 PLAY.

Den pengestrøm kritiseres nu også af politikere på Christiansborg.

”Skandaløs” har Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, kaldt sagen. ”Dybt mærkværdig” lød det fra Venstres ditto, Martin Geertsen.

Derfor har Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige kaldt justitsminister Nick Hækkerup i samråd.

For 14 millioner kroner test

Jeppe Handwerk fik idéen i det nedlukkede forår i 2020.

Forinden var han i offentligheden mest kendt for at være forretningsmand og kronprins Frederiks gode ven, men så kom pandemien. Ventetiderne på en pcr-test var nogle steder to uger, så hvis Danmark skulle kunne håndtere krisen, krævede det mere effektive prøver.

I sin research fandt Jeppe Handwerk en sydkoreansk virksomhed, der kunne levere de hurtige antigentest. Af egen lomme bestilte han for omkring 14 millioner kroner af dem uden at have en aftale med de danske myndigheder.

På et tidspunkt advarede Sundhedsstyrelsen endda også om at bruge dem, fordi de var for usikre.

Imens ansatte Copenhagen Medical podere og åbnede et testcenter i Bella Centeret i København, hvor det kostede 275 kroner at få lynundersøgt, om man var smittet med coronavirus.

Der var stadig ikke den store opbakning til hurtigtestene, men da julen nærmede sig sidste år, steg smitten så meget, at myndighederne skiftede holdning.

Regeringen ville nu betale private virksomheder for at hurtigteste danskerne

- Og det er her, det bliver en sindssyg god forretning, siger Nicolaj Vorre.

Ham, de troede på

Region Midtjylland blev sat til at finde de private virksomheder, som i en udbudsrunde blev valgt ud fra, hvem der var billigst. Jeppe Handwerk havde budt på opgaven i alle fem regioner, men han blev blandt andre slået af assistanceselskabet SOS International, der med en pris på 89,4 kroner per test var halvt så dyr for staten som Copenhagen Medical.

Jeppe Handwerks bud var det fjerde billigste – altså det dyreste.

Men der gik kun en uge, fra SOS International begyndte at teste i fire regioner, til kontrakterne blev revet i stykker efter voldsom kritik for både datahåndteringen og hygiejneforholdene.

I stedet for at vælge den næstbilligste udbyder i hovedstaden – et konsortium af natklubejere og læger - blev Jeppe Handwerk samme aften ringet op og spurgt, om han kunne løfte opgaven i Region Hovedstaden.

Han sagde ja og gik med det samme i gang med at ansatte podere og rejse testcentre.

Med Justitsministeriets velsignelse havde Region Midtjylland fået lov til at give hurtigtestopgaven i hovedstaden til Copenhagen Medical.

I et interview til Berlingske har vicedirektør i Region Midtjylland, Dorte Christensen, forklaret, at man var blevet nervøs over smittesituationen, efter at SOS International blev fyret, og derfor valgte de ”den leverandør, som vi troede mest på kunne løse opgaven,” som hun sagde.

Den forklaring undrede Nicolaj Vorre sig over, og på Berlingske undersøgte de sagen og talte med flere eksperter, som var kritiske over for forløbet.

- Som sagen er fremlagt her, er Region Midtjyllands ageren usaglig. Det ser bestemt ikke godt ud, som professor med speciale i offentlige udbud og kontrakter på Roskilde Universitet Ole Helby Petersen sagde i en artikel.

En større regning

Det blev forår, og efter en lang og lukket vinter begyndte samfundet så småt at åbne igen.

Men det krævede, at danskerne kunne vise et gyldigt coronapas, og for at få det skulle man have et frisk negativt testsvar.

På den måde blev hurtigtestregningen for alvor stor.

I marts foretog Copenhagen Medical ifølge Berlingske således mere end 600.000 tests, mens næsten 100 millioner kroner kom ind fra staten. Fra at have 14 ansatte havde Copenhagen Medical på toppen af pandemien 8500 ansatte.

At det er en god forretning at hurtigteste danskerne, kommer også til udtryk hos Falck, som har lavet sin bedste forretning i 115 år med et overskud på en milliard kroner, har Berlingske skrevet.

I efteråret troede man, at myndighederne havde udskrevet den sidste regning for hurtigtestene.

Samlet løb det op i 5,4 milliarder kroner for 34.648.491 tests, viste en aktindsigt, TV 2 havde fået.

Ministeren i samråd

Men inden vi nåede dertil, opstod der i foråret et nyt problem for Jeppe Handwerk. I april var der nemlig en ny udbudsrunde, og Falck vandt alle fem regioner.

Men en ny regel betød imidlertid, at en udbyder kun måtte stå for opgaven i tre regioner.

Så Copenhagen Medical endte igen med at få hovedstaden.

- Der stikker det af. Alene i maj ved vi, at Jeppe Handwerk fakturerer staten 700 millioner kroner for de tests, hans firma udfører, siger Nicolaj Vorre.

I løbet af sensommeren og efteråret blev coronapasset fjernet, inden det igen blev indført 12. november. Det fik endnu flere danskere til at lade sig coronateste, mens udbyderne Copenhagen Medical, Falck og Carelink fortsatte med at tjene millioner af staten.

En pengestrøm, oppositionen nu vil have undersøgt i et samråd med justitsminister Nick Hækkerup.

Dermed vil næste kapitel i sagen om hurtigtestprocessen måske afsløre, om de hundredvis af millioner er landet hos Copenhagen Medical på en ordentlig måde.

- Jeppe Handwerk har budt ind på de udbud med den pris, han mente, var den rigtige. Det kan man ikke bebrejde ham. Man kan diskutere, om det var rigtigt, at regionerne valgte ham som leverandør, men det er ikke Jeppe Handwerks ansvar. Det er regionernes, siger Nicolaj Vorre.

I en mail skriver Copenhagen Medical, at man har fulgt de gældende udbudsregler, og derfor henviser man til Region Midtjylland.

I en skriftlig kommentar til TV 2 henviser koncerndirektør Anders Kjærulff fra Region Midtjylland til et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Her står der, at "udbudsloven er overholdt til punkt og prikke."

Landets fødeafdelinger oplever i øjeblikket en stigning i antallet af alvorlige sygedomsforløb hos gravide, der ikke er vaccineret mod coronavirus.

De seneste seks måneder er fire gange så mange gravide blevet indlagt med covid-19 med alvorlige forløb end i samme periode sidste år. Det fremgår af tal fra Sundhedsstyrelsen.

Således har 31 gravide fra juni til november i år været svært syge med covid-19. 11 af kvinderne mistede deres børn under graviditeten. Sidste år lå tallet på fire.

En af de personer, der kender til den ultimative konsekvens af et sådant forløb er Karoline Oreskov, der i januar 2021 mistede sit barn to måneder før termin efter akut kejsernit.

Efterfølgende viste en obduktion, at dødsfaldet skyldtes mangel på ilt, og at der var konstateret corona i moderkagen.

I dag står Karoline Oreskov i den lykkelige situation, at hun igen er gravid, og hun har termin til januar.

I sommer fik hun tilbuddet om at lade sig vaccinere, og det gav anledning til megen bekymring og tvivl.

- Jeg måtte spørge hospitalet, om det nu også kunne passe, at jeg skulle have vaccinen efter min historie, men de støttede mig i det og sagde, at det var rigtig vigtigt, at jeg fik mine stik, siger hun.

Sundhedsstyrelsen sender kraftig opfordring

Ifølge Sundhedsstyrelsen er 57 procent af gravide danske kvinder vaccineret, og vaccinationsfrekvensen er derfor væsentligt lavere hos denne gruppe end i resten af befolkningen, der ligger på 86,5 procent.

Derudover har gravide kvinder ofte børn i daginstitutioner eller skoler, og derfor er der risiko for, at de bliver udsat for smitte i højere grad end andre.

I en pressemeddelelse skriver Sundhedsstyrelsen, at gravide har en højere risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at sygdom under graviditeten desuden kan øge risikoen for at føde for tidligt.

- Under de første bølger af covid-19 var der kun få gravide, der blev så syge med coronavirus, at de blev indlagt. Under den nuværende tredje bølge hører vi desværre fra landets fødeafdelinger, at de ser et stigende antal af alvorlige forløb hos gravide, der ikke er vaccinerede, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at gravide lader sig vaccinere i 2. eller 3. trimester.

Håber folk tager opfordring alvorligt

Karoline Oreskov havde under sin tidligere graviditet end ikke overvejet risikoen ved at få corona, mens hun var gravid.

- Der var jo ingen advarsler eller retningslinjer for det, så det overvejede jeg overhovedet ikke, siger hun.

I dag er hun glad for, at hun i sommer lod sig vaccinere, og hun håber, at andre gravide vil gøre det samme.

- Jeg håber, at det, at der er kommet mere viden, er med til at gøre sådan, at de gravide vil tænke sig mere om i forhold til, hvad der bedst for dem, siger hun.

Selv har hun ikke haft andre reaktioner ved vaccinen, end at hun "blev lidt små-sløj".

- Det er ikke op til mig at bestemme, om gravide bør lade sig vaccinere, men jeg synes, at de skal tage viden til sig og så prøve at beslutte, hvad der bedst for dem.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at resultater fra 27.000 danske kvinder, som er blevet vaccineret imod covid-19 under deres graviditet, viser, at det er sikkert for gravide at blive vaccineret.