Statsministeriet indkalder til et pressemøde onsdag klokken 18.30 om coronasituationen i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede varslet nye restriktioner. Dog uden at gå i detaljer.

Coronasmitten stiger, selvom der allerede er krav om mundbind i offentlig transport og i butikker, og selvom coronapasset er blevet genindført flere steder.

Tirsdag blev der registreret 6324 nye tilfælde af coronavirus i Danmark. Det er det højeste antal på et døgn i løbet af epidemien.

En ny variant kaldet Omikron har spredt sig i samfundet fra det sydlige Afrika og skabt bekymring for, om den er mere smitsom.

Folkeskoler bør sendes hjem

For at begrænse den stigende smitte med coronavirus anbefaler Epidemikommissionen, at folkeskoleelever bliver sendt hjem fra skole 15. december til og med 4. januar.

Det erfarer TV 2 onsdag.

Epidemikommissionen kan komme med indstillinger til Folketinget og regeringen om håndteringen af coronavirus.

I anbefalingerne er der også en kraftig opfordring til, at julefrokoster bliver aflyst.

Derudover anbefaler kommissionen, at store begivenheder med over 50 stående gæster bliver droppet, samt at nattelivet i form af diskoteker bliver lukket.

Kommissionen kommer med forslag til tiltag, som skal vedtages af Folketingets Epidemiudvalg, hvor der ikke må være et flertal imod.

Derfor er det endnu uvist, om der er flertal for restriktionerne.

Fremryk tiden

Udvalget mødes onsdag klokken 14, hvor det ventes at forholde sig til anbefalingerne, selvom det ikke er på den officielle dagsorden. Desuden vil udvalget se på, om coronavirus fortsat skal være samfundskritisk.

Et flertal har vedtaget, at det skal ske én gang om måneden.

Inden da er partiernes sundhedsordfører indkaldt til møde i Sundhedsministeriet, hvor de vil blive orienteret om anbefalingerne.

I et opslag på Facebook tirsdag aften opfordrede Mette Frederiksen igen til, at så mange som muligt lader sig vaccinere og revaccinere med et tredje stik.

- En opfordring til dig, der har bestilt tid til 3. stik: Se, om det er muligt at fremrykke tiden.

- I det hele taget: Jo flere, der vaccineres, jo hurtigere – jo bedre er det. Uanset om det er 1., 2. eller 3. stik, skrev hun.

Coronapandemien, der har kostet over fem millioner mennesker livet, er langtfra ovre – og den næste pandemi kan være endnu mere dødbringende.

Det er advarslen fra en af de forskere, der skabte AstraZeneca-vaccinen, skriver BBC og The Guardian.

- Det bliver ikke sidste gang, at en virus truer vores liv og levebrød, sagde Sarah Gilbert, der mandag aften gav et tv-transmitteret foredrag på BBC.

- Sandheden er, at den næste kan blive værre. Den kan være mere smitsom eller mere dødbringende eller begge dele.

Brug penge på et forsvar

Sarah Gilbert er professor i vaccinologi ved Oxford Universitet og begyndte i starten af 2020 at udvikle den coronavaccine, der nu kendes som Oxford/AstraZeneca-vaccinen.

Og den anerkendte professor advarer om ikke at lade den viden og de videnskabelige fremskridt, som er blevet skabt under coronapandemien, gå tabt.

I stedet skal verdens ledere investere i et beredskab, før den næste pandemi rammer os.

- Vi kan ikke tillade en situation, hvor vi har været igennem alt det her og så bestemme os for, at de enorme økonomiske tab, vi har lidt, betyder, at der stadig ikke er midler til et pandemiberedskab, sagde hun.

- Akkurat som når vi investerer i vores væbnede styrker og efterretningstjenester og diplomati for at forsvare os mod krige, skal vi investere i mennesker, forskning, produktion og institutioner for at forsvare os mod pandemier.

Verden holder vejret

Sarah Gilberts advarsel kommer på et tidspunkt, hvor verden holder vejret, efter at den nye Omikron-variant er begyndt at sprede sig.

Varianten blev første gang fundet i en prøve taget i Sydafrika 9. november, og siden da har man fundet smittede i knap 50 lande verden over.

Der er stadig en lang række ubesvarede spørgsmål om den nye variant, eksempelvis hvor meget den smitter, og om vaccinerne er effektive nok.

Bekymrende stigning i Danmark

Tirsdag oplyste Statens Serum Institut (SSI), at der er registreret 398 Omikron-tilfælde i Danmark.

Det er en betragtelig stigning i forhold til fredag, hvor der var registreret 18 smittede med den nye variant og tegn på, at udviklingen går den gale vej, hvis man spørger Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum.

Omikron er "løbet fra os", blandt andet fordi smitteopsporingen ikke længere kan stoppe stigningen i smitten med Omikron, forklarede Ullum på et pressemøde tirsdag:

- Der er smitte med Omikron i alle regioner. Især er der mange tilfælde i Region Hovedstaden. Hvor smitten tidligere kom fra rejsende til Danmark, bliver over 90 procent nu smittet i Danmark.

Ifølge SSI-direktøren er Omikron fundet på alle kontinenter bortset fra Antarktis og er bekræftet i 55 lande med 1400 tilfælde, men han forventer, at man kun har set toppen af isbjerget.

- Blandt de indrejsende kan vi se, at der nu er flere, der kommer rejsende ind fra andre europæiske lande. Det tyder på, at smitten er udbredt i Europa og ikke bliver opdaget, fortalte Henrik Ullum.

De kommende uger bliver der skruet op for vaccineudrulningen.

Mere end en million danskere bliver inden årsskiftet indkaldt til revaccination - og så har mere end 400.000 børn under 11 år fået en invitation til en vaccine.

Her kan du blive klogere på, hvordan processen foregår.

Hvem skal vaccineres igen og hvornår?

I Danmark har myndighederne delt udrulningen af et boosterstik op i tre faser:

Først er det beboere på plejehjem, de immunsvækkede og personer over 85 år gamle. Denne gruppe er blevet indkaldt siden slutningen af september.

Derefter gælder det personer mellem 65 og 84 år, folk i særlig risiko for et alvorligt covid-19-forløb samt sundhedspersonale. De har modtaget invitationer fra oktober. I samme tidsperiode er de cirka 200.000 danskere, der er blevet vaccineret med Johnson & Johnson eller AstraZeneca. Den gruppe har fået tilbudt en boosterdosis fra 1. oktober.

Og den tredje og største gruppe, som er alle over 18 år, der får en invitation til et tredje vaccinestik fem en halv måned efter anden vaccinedosis.

Hvordan foregår det?

Fem en halv måned efter andet vaccinestik får man en invitation i sin e-boks eller per brev.

Når man har fået invitationen, kan man booke tid på vacciner.dk.

Invitationerne bliver sendt afsted et par gange om ugen, og derfor åbner muligheden for tredje stik ikke lige præcis 5 1/2 måned efter andet stik.

Flere steder er der mulighed for drop-in-vaccinationer, og man kan også booke tid til vaccination hos ens praktiserende læge.

Du kan finde den fulde liste over vaccinationssteder her.

På dagen, hvor du skal vaccineres, foregår det som ved den foregående vaccination: Man skal huske sit sygesikringskort, vaccineres i overarmen og vente et kvarter efter vaccinationen.

Du får den samme vaccinetype, som du fik ved første og andet stik - medmindre du har fået Johnson & Johnson eller AstraZeneca, for revaccinationen bliver med en mRNA-vaccine.

Hvis du har haft coronavirus, skal du vente med vaccinationen til fire uger efter den positive test.

Hvorfor overhovedet et boosterstik?

Beskyttelseseffekten for coronavaccinerne aftager over tid.

Det viser blandt andet en opgørelse fra Statens Serum Institut, hvor Pfizer-vaccinens effekt mod gennembrudssmitte blandt vaccinerede personer over 65 år er faldet til 6,7 procent fem-seks måneder efter stik nummer to. Dog ligger effektiviteten stadig på 77 procent mod alvorlige tilfælde, indlæggelser og dødsfald.

Men flere studier - blandt andet her og her - viser, at et tredje vaccinestik med en mRNA-vaccine kan få banket beskyttelsen i vejret igen. I Israel, hvor man er længst fremme i vaccineudrulningen, er smittetallene stadig lave efter tredje runde vaccinedoser.

Derfor er der god mening i at takke ja til tilbuddet om revaccination, lyder det fra flere eksperter og politikere.

Tidligere fremgik det af artiklen, at man kunne booke tid uden invitation - men invitationen er nødvendig for at få stik nummer tre. Og den kan godt lande et par dage senere end præcis 5 1/2 måneder efter andet vaccinestik, fordi de bliver sendt ud et par gange ugentligt. Det oplyser SST til TV 2.

Det er især coronapandemien og coronatest, som danskerne har interesseret sig for i år – og så selvfølgelig fodbold.

Det er i hvert fald i høj grad det, som der er blevet søgt på på søgemaskinen Google.

Det skriver Google i en pressemeddelelse.

De tre mest søgte ord på søgemaskinen peger da også i den retning.

"EM" var det, som danskerne havde søgt mest på. Derefter fulgte "coronatest" og "Christian Eriksen".

Christian Eriksen var ifølge det franske nyhedsbureau AFP også det tredjemest søgte på Google i Storbritannien, efter at han kollapsede på banen, da Danmark spillede en EM-kamp mod Finland i Parken i København.

Ellers bestod topti over søgninger blandt andet af "indefrosne feriepenge", "coronapas" og "Albert Dyrlund".

Albert Dyrlund var en dansk youtuber, der mistede livet under en tur til Italien tidligere på året.

Hvem skal jeg stemme på?

Google undersøger også, hvilke spørgsmål der oftest bliver stillet på søgemaskinen.

Og med et kommunalvalg i november er det måske ikke så mærkeligt, at det, som allerflest danskere ville have svar på, var, hvem de skulle stemme på.

Andre populære spørgsmål til søgemaskinen var, "hvornår kan jeg blive vaccineret?", og "hvad er klokken i Tokyo?".

Alec Baldwin var mest søgte udlænding

Af udenlandske personer søgte danskerne mest på "Alec Baldwin".

Baldwin var i oktober involveret i en skudepisode på filmsettet for westernfilmen 'Rust', som han skulle spille hovedrollen i.

Filmfotografen Halyna Hutchins døde i forbindelse med episoden.

Skuespilleren holdt en Colt-revolver, da den gik af. Revolveren viste sig at være ladt med skarp ammunition.

Anden- og tredjepladsen blev indtaget af henholdsvis den amerikanske præsident, Joe Biden, og den britiske prins Philip, som døde i april.

Google måler ikke nødvendigvis de søgninger, der er foretaget flest af – her vil søgeord som Facebook, Youtube og så videre nemlig altid være i top.

Derfor laves undersøgelsen ud fra de søgeord, der er steget mest i popularitet – eller dem som trender, som Google kalder det.

Hvis man er vaccineret med vaccinen fra Pfizer, er man ikke lige så godt beskyttet mod coronavirus af Omikron-varianten som mod de andre varianter.

Det tyder ny forskning fra Det Afrikanske Institut for Sundhedsforskning (AHRI) på. Det skriver det amerikanske medie Bloomberg News ifølge Reuters.

Alligevel er Alex Sigal, som er forskningschef på instituttet, forhåbningsfuld.

- Resultaterne er bedre, end jeg havde forventet. Jo flere antistoffer, man har, desto større chance er der for, at man er beskyttet mod Omikron, skriver han på Twitter.

Antistoffer bekæmper Omikron

AHRI testede blod fra 12 personer, som havde fået to stik med Pfizer-vaccinen. I fem ud af seks tilfælde kunne antistofferne bekæmpe Omikron.

Studierne er stadig i en tidlig fase, men Alex Sigal siger, at et tredje stik med Pfizer-vaccinen kan gøre beskyttelsen mod Omikron bedre.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sagde sent tirsdag aften, at der ikke er grund til at tro, at vaccinerne ikke virker mod Omikron. Den sagde samtidig, at det ikke tyder på, at man bliver mere syg af Omikron end for eksempel Delta-varianten.

Per tirsdag var der fundet i alt 398 tilfælde af coronasmitte med varianten i Danmark. Den dominerende variant i Danmark er ellers Delta, som for alvor fik tag i landet i begyndelsen af 2021.

SSI: Omikron er løbet fra os

Direktør for Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum sagde tirsdag på et pressemøde, at Omikron "er løbet fra os".

Han peger på, at smitteopsporingen ikke længere kan stoppe smitten med den nye variant.

- Hvor smitten tidligere kom fra rejsende til Danmark, bliver over 90 procent nu smittet i Danmark, sagde han.

Viggo Andreasen, som er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, sagde mandag til Ritzau, at tidlig forskning tyder på, at smitte med Omikron-varianten kun giver milde symptomer.

Han sagde dog på samme tid, at det er for tidligt at konkludere noget, da datagrundlaget om varianten er småt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skrev tirsdag på Facebook, at Omikron "spreder sig uhyggeligt hurtigt".

Hun skrev i samme ombæring, at hun forventede at indkalde til pressemøde om nye coronarestriktioner onsdag klokken 20.30.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer, at regeringen vil holde pressemøde onsdag klokken 20.30 om nye coronarestriktioner.

Det skriver hun i et opslag på Facebook og Instagram.

- Lige nu følger vi udviklingen med corona helt tæt. Det ser igen bekymrende ud. Smitten er høj, og der er mange indlagte på landets hospitaler. Dertil kommer den nye variant, Omikron, som spreder sig uhyggeligt hurtigt, skriver Mette Frederiksen.

- Vi har allerede skruet op for vaccineindsatsen, indført coronapas og mundbind. Men det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant, lyder det videre.

Nye tiltag skal vedtages af Folketingets Epidemiudvalg, hvor der ikke må være et flertal imod. Det mødes onsdag klokken 14, hvor det skal forholde sig til anbefalinger fra Epidemikommissionen om nye restriktioner.

Inden da er partiernes sundhedsordfører indkaldt til møde i Sundhedsministeriet.

Vi gør ikke tilstrækkeligt

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, åbnede tirsdag for, hvad han tænker om nye restriktioner. Han mener, at et af de områder, der skal kigges på, er nattelivet, men understreger, at det er en politisk beslutning

- Noget af det, som virkelig giver risiko, er, når man er mange mennesker tæt samlet indendørs, hvor det er svært at overholde Sundhedsstyrelsens mange gode anbefalinger, sagde han på et pressemøde tirsdag eftermiddag om coronasituationen.

Han sagde videre, at "det vi gør nu, nok ikke er tilstrækkeligt".

I Facebook-opslaget opfordrer Mette Frederiksen igen til, at så mange som muligt lader sig vaccinere og revaccinere med et tredje stik.

- En opfordring til dig, der har bestilt tid til 3. stik: Se, om det er muligt at fremrykke tiden, skriver hun.

- I det hele taget: Jo flere, der vaccineres, jo hurtigere - jo bedre er det. Uanset om det er 1., 2. eller 3. stik.

Tirsdag var der fundet 398 tilfælde med Omikron-varianten i Danmark. Desuden var der i alt 6324 nye coronatilfælde. Det er det højeste antal på et døgn under epidemien.

Den nye coronavariant, Omikron, har på kort tid spredt sig rundt om i verden, og også herhjemme er kurven over Omikron-smittede steget med høj fart.

28. november blev de første tilfælde bekræftet hos to personer, som var rejst ind i Danmark fra Sydafrika, og tirsdag har Statens Serum Institut opgjort antallet af Omikron-smittede til at være 398.

Vi har nu samfundssmitte med Omikron i Danmark., konkluderede Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, på et pressemøde tirsdag.

Hvordan Omikron udvikler sig de næste par uger og måneder, er et spørgsmål, som mange formentlig står tilbage med. Men det er også et spørgsmål, som på nuværende tidspunkt er svært at besvare præcist.

Sådan lyder det fra Jakob Stoustrup, som er professor i anvendt matematik ved Aalborg Universitet. Desuden er han en del af den referencegruppe, som er nedsat til at rådgive regeringen under covid-19-pandemien.

Tyder på stejl kurve

Jakob Stoustrup vurderer, at fremtiden med Omikron kan komme til at ligne situationen med Delta-varianten.

- Vi kan nok forvente os en lignende udvikling for Omikron, som vi så for Delta, hvor den på kort tid udkonkurrerede den tidligere variant. Noget tyder på, at kurven denne gang også vil være meget stejl, siger professoren.

Samme melding kom sidste uge fra Anette Lykke Petri.

- Dels er der noget, der tyder på, at Omikron er mere smitsom end Delta-varianten. Dels er samfundet meget mere åbent i dag, end da Delta blev introduceret, lød det fra direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kommer til at leve med Omikron

Da Delta-varianten spredte sig, lavede en ekspertgruppe en prognose for, hvor meget varianten ville sprede sig efter tre måneder. Prognosen endte med at være næsten helt præcis, hvilket ifølge Jakob Stoustrup er "meget usædvanligt".

Vi kommer til at leve med Omikron, men vi kan undgå, at den bliver en sundhedskatastrofe

Jakob Stoustrup, professor i anvendt matematik, Aalborg Universitet

Men vi kommer ifølge professoren ikke til at se en lignende, præcis model for Omikron, før vi kommer "meget længere hen i forløbet".

- Ved Delta havde vi repræsentative data fra Storbritannien, men denne gang står vi med tal fra Sydafrika, der ikke kan overføres til danske forhold på baggrund af befolkningssammensætningen, siger professoren og henviser til, at Sydafrika, hvor Omikron første gang blev fundet, har en ung befolkning.

Af samme grund kan han heller ikke sætte konkrete tal på, hvor mange Omikron-smittede vi vil have i Danmark om uger eller måneder.

- Overordnet er slaget nok allerede tabt i forhold til Omikron, fordi der er så mange tilfælde nu. Vi kommer til at leve med Omikron, men vi kan undgå, at den bliver en sundhedskatastrofe, siger han.

Tredjeledsisolation er afskaffet

For at undgå en stejl smittekurve har nære kontakter i tredje led - altså nære kontakters nære kontakter - indtil tirsdag skullet i isolation.

Den retningslinje har Sundhedsstyrelsen imidlertid droppet med den begrundelse, at Omikron nu har spredt sig i samfundet.

- Vi har tidligere haft en udvidet smitteopsporing, der også omfattede nære kontakter til nære kontakter, så vi kunne forsinke spredningen af Omikron-varianten i Danmark. Denne strategi er kun mulig i en periode med få smittede, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, i en pressemeddelelse.

Isolation i tredje led var også gældende, da Delta-varianten blev bekræftet i Danmark sidste sommer.

Det blev dog afskaffet efter tre måneder, da varianten var blevet den dominerende, og Styrelsen for Patientsikkerhed over for Berlingske vurderede, at det kunne lamme samfundet, hvis man fortsat opretholdt isolation i tredje led.

På daværende tidspunkt udgjorde varianten 60 procent af alle smittetilfælde i Danmark.

Desuden var begrundelsen for at ophæve isolation i tredje led, at en stor del af den danske befolkning var blevet vaccineret mod coronavirus.

Omikron kan måske bringe os tættere på en normal situation

Men hvordan ser hverdagen med Omikron ud, hvis vi kigger længere frem?

Den norske forsker Gunnveig Grødeland, som undersøger forskellen på Omikron-varianten og Delta-varianten, har sagt til Stavanger Aftenbladet, at varianten måske kan være en god nyhed.

- En coronavariant, der spreder sig hurtigere og giver mildere sygdom, er det bedste, vi kan håbe på, siger hun til mediet.

Jakob Stoustrup påpeger, at man endnu ikke ved med sikkerhed, om varianten giver et mildere sygdomsforløb.

- Men hvis det er rigtigt, at man får en variant, der har større smitteudbredelse og mindre farlighed, og som samtidig giver samme immunitet som tidligere varianter, vil det muligvis kunne bringe os hurtigere frem mod en normalisering af smittesituationen, siger han.

Han understreger samtidig, at pandemien ikke "som sådan slutter".

Det mest sandsynlige slutscenarie er ifølge professoren, at vi får en virus, vi kommer til at leve med ligesom andre vira i samfundet.

- Men først skal vi derop, hvor vi bevæger os tæt på grænsen til flokimmunitet, lyder det.

Smitten stiger i Danmark og Omikron-varianten er begyndt at sprede sig. Og på den baggrund vurderer sundhedsmyndighederne, at der er behov for flere coronatiltag.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm pegede på et pressemøde tirsdag på, at man blandt andet kan overveje at se på nattelivet, men understregede, at det er en politisk beslutning.

Statsminister Mette Frederiksen varsler tirsdag aften på Facebook, at regeringen indkalder til pressemøde onsdag klokken 20.30 om netop nye coronatiltag.

Alligevel advarer erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Horesta mod, at regeringen indfører restriktioner i nattelivet.

- Vi er meget bekymret for, at man begynder at lukke erhverv ned, som sikrer arbejdspladser, velstand og velfærd til danskerne.

- Hvis man kommer med eksempelvis tidsrestriktioner på, at nogle erhverv skal lukke på bestemte tidspunkter, så lukker man reelt set store dele af de erhverv, siger Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv.

Coronaen smitter nemlig lige meget om klokken er 10, 02 eller 04, lyder det. Han vil derfor hellere have, at man bruger test, coronapas og mundbind endnu mere.

Og så skal flere have en vaccine, siger Brian Mikkelsen.

Smitten er hos børn og ældre

I Danmark er 76,2 procent af borgerne ifølge Statens Serum Institut færdigvaccineret. Brian Mikkelsen mener godt, at det tal kan blive endnu højere, hvis man får flere unge og nogle indvandrermiljøer til at tage vaccinen.

Horesta fremhæver, at det er børn og ældre, der driver smitten. Organisationen mener derfor også, at det vil være en fejl, hvis sundhedsmyndighederne vil begrænse smitten ved at lukke nattelivet og stoppe julefrokosterne.

- Vi undrer os grundlæggende over, at kikkerten er rettet mod restaurant- og nattelivet. Langt de fleste smittede er skolebørn, og derfor harmonerer det ikke med at kigge modt nattelivet, siger Horestas politiske redaktør, Kristian Nørgaard i en pressemeddelelse.

Der vil være smitte ved events

Søren Brostrøm pegede tirsdag på, at Omikron-varianten har potentiale til at være en superspreder til eksempelvis julefrokoster.

Ved en julefrokost i Viborg blev 69 af 150 deltagere efterfølgende konstateret positive med Omikron-varianten. Det er det største kendte eksempel på spredning af varianten ind til videre.

Kristian Nørgaard medgiver, at der har været events, hvor flere er blevet smittet.

Han mener dog også, at samfundet står et helt andet sted end ved sidste nedlukning, og at der ikke automatisk skal gribes til de samme værktøjer som sidst.

- Alt tyder på, at Omikron smitter meget. Sådan lød det fra direktør i Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, på et pressemøde om coronasituationen tirsdag.

Her kom det frem, at der nu er registreret 398 tilfælde af covid-19 med den nye Omikron-variant i Danmark. Med en planche i hånden kunne Henrik Ullum vise, hvor hurtigt udviklingen er gået dag for dag, og at mere end 90 procent af tilfældene nu kommer fra smitte i Danmark og ikke fra udlandet.

På pressemødet påpegede Sundhedsstyrelens direktør, Søren Brostrøm, at sammenholdt med Delta-varianten ligner Omikron en af de mest smitsomme vira, der eksisterer.

- Delta-varianten er også ekstremt smitsom, og hvis den her nye variant er endnu mere smitsom, så er vi altså oppe på potentielt at have en virus, der er lige så smitsom som mæslinger, sagde Søren Brostrøm.

De mange nye tilfælde har også fået myndighederne til at ændre retning i spørgsmålet om isolation af nære kontakters nære kontakter, som har været den gældende retningslinje indtil nu. Dermed er det kun nære kontakter, der nu anbefales at selvisolere, som det også gælder ved andre coronavarianter.

Massiv smittestigning i Sydafrika

Udover en mere generel konstatering om variantens udbredelse herhjemme fortalte Henrik Ullum også om de umiddelbare erfaringer, myndighederne i Sydafrika har gjort sig. Sydafrika var det første land, der rapporterede om varianten.

Her fortalte SSI-direktøren om, hvor hurtigt smitten med Omikron har spredt sig, fra den blev opdaget i Gauteng-provinsen udenfor hovedstaden Pretoria.

- Henover november steg smitten i Sydafrika fra nogle få hundrede tilfælde om dagen helt op til 15.000, hvilket er en meget massiv stigning i smitten. I samme periode er indlæggelsestallene blevet tidoblet, fortalte Henrik Ullum.

Stadig småt med data

Samtidig understregede han, at der fortsat mangler mere grundig data om sygdomsbilledet, før man kan sige, om Omikron giver et mere alvorligt sygdomsbillede end andre varianter. Og mens SSI afventer mere information om den sydafrikanske udvikling, kan der være positivt nyt i horisonten.

- Der er dog en smule håb at læse i de sydafrikanske data. Der bliver beskrevet mildere symptomer i form af, at færre skal have ilt, og der er også lidt kortere indlæggelser.

Omvendt tegner der sig et andet og mere nedslående billede, når det handler om, hvem der bliver smittet.

- En anden ting, som er mere bekymrende, er, at vi ser en mere jævn aldersfordeling. Det betyder, at der vil være flere børn, der bliver indlagt, lød det fra SSI's direktør, der også kunne fortælle, at de på instituttets laboratorier er i fuld gang med at undersøge vaccinernes virkning over for Omikron gennem kliniske studier.