I løbet af få uger vil landets sygehuse opleve en stigning i antallet af patienter indlagt med coronavirus.

Det viser en fremskrivning i et notat foretaget af Statens Serum Institut (SSI). Tallet forventes i midten december at ligge i spændet mellem 550 og 750.

I skrivende stund er 434 indlagt med coronavirus på tværs af landets hospitaler.

Hvis prognosen holder stik, vil antallet af indlæggelser dermed fra midten af december nærme sig det hidtidige maksimum på 964, der blev registreret 4. januar 2021.

De nyindlagte vil primært fordele sig på to grupper i samfundet.

Det oplyser Camilla Holten Møller, der er læge og infektionsepidemiolog hos SSI.

- Det er særligt vaccinerede over 60 år og de 20-60-årige, som er uvaccinerede, siger hun og forklarer, at det blandt andet skyldes, at vaccinernes effekt hos den ældre målgruppe er aftagende.

Fremskrivningen fra SSI er en fortsættelse af de stigende indlæggelsestal i Danmark.

4. november var 246 personer indlagt med covid-19, og en måned tidligere var blot 86 personer indlagt med coronavirus.

Ifølge Camilla Holten Møller er resultaterne troværdige, da fremskrivningerne for de foregående måneder har været "meget præcise".

- Den helt store faktor, for hvor vi ender, bliver, hvor mange julefrokoster der bliver gennemført, og hvor mange vi får boostervaccineret, siger hun.

Samtidig pointerer hun, at Omikron-varianten ikke indgår i beregningerne, da det endnu er for tidligt at konkludere på både alvorligheden og smitsomheden af varianten.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark er de områder i landet, hvor ekspertgruppen i særlig grad forventer et stigende antal indlagte.

Op til 8300 smittetilfælde

Ekspertgruppen hos SSI har også regnet på, hvordan antallet af daglige smittetilfælde vil udvikle sig.

Her lyder vurderingen, at der fra midten af december kan være op til 8300 nye smittetilfælde om dagen.

Dagens smittetal var lørdag 4325, og tidligere på ugen blev der sat ny rekord for hele epidemien med 5120 registrerede smittede med coronavirus.

En rekord, der ifølge ekspertgruppen ikke kommer til at gælde mange dage endnu.

Ekspertgruppen hos SSI gør opmærksom på, at der i estimatet for smittetilfælde ikke er taget højde for den kommende uges intensiverede vaccinationsindsats, ligesom estimaterne for coronaindlæggelser kun delvist tager højde for smittereducerende tiltag som coronapas og mundbind.

Pessimistisk fremskrivning, mener matematisk epidemiolog

Lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreassen bider mærke i, at ekspertgruppens beregninger ikke tager højde for den planlagte intensivering af vaccinationsprogrammet heriblandt boostervaccinen.

- Derfor kan man håbe på, at det er et pessimistisk scenarie, siger han til TV 2.

Alligevel fremhæver han en undersøgelse fra sommeren, der viser, at makskapaciteten for det danske sygehusvæsen ligger omkring 1000 indlagte.

- Når tallene det niveau, vil det resultere i mange aflyste operationer, og at sundhedspersonalet i løbet af forholdsmæssigt kort tid slides ned, siger han.

Af selvsamme årsag kommer det ikke som en overraskelse for lektoren, hvis regeringen indfører yderligere restriktioner, hvis man nærmer sig spidsbelastningen.

Fire scenarier for belastning af sygehuskapaciteten

I starten af november fremlagde Sundhedsstyrelsen fire forskellige scenarier for udviklingen i belastningen på landets sygehuse.

Sundhedsstyrelsen forventer en stigende smitte og sygdomsbyrde forårsaget af både covid-19 og andre luftvejsinfektioner, herunder influenza hen over vinteren.

Fremskrivningen fra SSI lægger sig helt konkret op af Sundhedsstyrelsen Scenarie C. Her forventes 600-800 indlagte på landets medicinske afdelinger samt 100-150 patienter indlagt på landets intensive afdelinger.

Fælles for de fire scenarier i Sundhedsstyrelsens undersøgelse er, at mange patienter med infektionssygdomme som influenza forværrer situationen i sundhedsvæsenet yderligere.

Se Sundhedsstyrelsens fire scenarier for belastning af sygehuskapaciteten herunder.

Scenarie A

Antal indlagte: Mellem 200 og 400 patienter på medicinske afdelinger landet over og 25-50 patienter indlagt på intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: Cirka 10-25 procent.

Konsekvenser: Dette scenarie vil resultere i, at sygehusene vil udskyde "en del planlagte operationer og ambulante besøg". Scenariet stemmer overens med den nuværende status i de tre vestdanske regioner, hvor den normale aktivitet for årstiden for planlagte kirurgiske og ambulante besøg er reduceret med op til 25 procent.

Scenarie B

Antal indlagte: 400-600 patienter på medicinske afdelinger og 50-100 patienter på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 25-50 procent.

Konsekvenser: I dette scenarie vil sygehusene udskyde "en del planlagte operationer og ambulante besøg". Dette scenarie resulterer i et landsdækkende niveau svarende til det nuværende niveau i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor flere ansatte allerede føler sig pressede.

Scenarie C

Antal indlagte: 600-800 indlagte på medicinske afdelinger samt 100-150 patienter, der er indlagt på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 50-70 procent.

Konsekvenser: Alle planlagte operationer og ambulante besøg, der kan vente, vil blive udskudt på landets sygehuse. Behandlingen af akut og livstruende sygdom vil formentlig kunne opretholdes, men det kan kræve, at regionerne hjælper hinanden med personale. Det kan få betydning for kvaliteten af behandlingen.

Scenarie D

Antal indlagte: 800-1000 patienter på de medicinske afdelinger, mens der er 150-200 indlagte på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 70-100 procent.

Konsekvenser: Sygehusene udskyder hovedparten planlagte operationer og ambulante besøg inklusive tidkritiske planlagte operationer som eksempelvis kræft- og hjerteoperationer, der ud fra en lægefaglig vurdering kan vente. Der er tale om en væsentlig forværring af det nuværende niveau. Ifølge notatet vil det "maksimale spidsbelastningsscenarie" kun kunne varetages i en ganske kort periode.

Onsdag fik vi det at vide igen:

Hvis vi skal forhindre, at det danske sundhedssystem bukker under, skal vi lade os vaccinere, lød det fra regeringen og sundhedsmyndighederne.

Lige nu er 434 danskere med covid-19 indlagt på de danske hospitalsstuer. Men kan det virkelig passe, at så relativt få patienter presser hospitalerne i bund?

Tager man et hurtigt kig på nedenstående graf, kan det være svært at forstå.

Grafen viser de seneste offentlige indlæggelsestal fra landets somatiske sygehuse, som er fra første halvår af 2021.

Selvom den ikke medtager den seneste uges 561 nyindlæggelser, tegner den et billede af covid-19 som en forsvindende lille andel af det samlede antal nyindlæggelser.

Finder man forstørrelsesglasset frem og kigger nærmere, danner der sig dog et væsentligt mere nuanceret billede.

Det fortæller Lotte Usinger, der er ledende overlæge på Herlev og Gentoftes medicinske afdeling, til TV 2.

En omstændelig proces

Der er typisk to afdelinger, der bliver presset: de medicinske afdelinger og akutmodtagelserne, fortæller hun.

Her optager coronapatienterne en væsentlig større del af dagligdagen.

Lotte Usinger anslår, at covid-patienterne fylder cirka 10 procent af det samlede antal indlæggelsesdage, som er måden sygehusene opgør det i.

Og en coronapatient er ikke en hvilken som helst patient. Mange kræver besøg af en sygeplejerske hver halve til hele time, fortæller hun.

Hvert eneste besøg bliver ledsaget af samme rutine med at påføre sig isolationsudstyr, spritte af og så tage udstyret af igen.

- Og det er jo klart, at så bliver det en ikke uanselig opgave. Plus, hvis du er derinde og mangler noget, skal du have en kollega ude på gangen til at hente det, for du må ikke løbe ind og ud af stuen, siger hun.

Derudover har covid-19 medført en masse ekstra opgaver på landets akutmodtagelser, der ikke kan aflæses i simple grafer.

Når en patient kommer ind ad døren med feber eller åndenød, ”som de meget tit gør”, skal de tjekkes for coronavirus, siger Lotte Unsinger. De bliver ”obs-covid”, som hospitalerne kalder det.

Dermed skal de alle isoleres og testes.

- I sommer var det måske 1 ud af 50, der havde covid. Nu er det er en langt større del, men uanset hvad skal alle patienter undersøges for covid.

- Så akutområdet har holdt hårdt for på den måde, og det kan man jo ikke se i nogle statistikker, siger hun.

For at gøre ondt værre har coronavirussen ramt netop de afdelinger, hvor sygehusenes måske største problem lige nu også er slået ned.

Personalemangel

René Priess er vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.

Han fortæller, at den måske væsentligste presbold, hospitalerne lige nu kæmper med, er mangel på personale.

Det gælder eksempelvis afdelinger som de infektionsmedicinske og de lungemedicinske og akutmodtagelsen.

Samlet set er hospitalerne dog mindre presset lige nu end under anden coronabølge sidste vinter, fortæller vicedirektøren.

- Men der, hvor vilkårene har ændret sig, er, at vi mangler mere personale nu, end under anden bølge.

- Der er desværre for mange sygeplejersker, der har valgt at lave noget andet, siger han.

Selvom pandemien lige nu er til at håndtere, har den indirekte konsekvenser.

Fornemmelsen af, at presset har stået på i snart to år, er present på landets hospitaler, fortæller René Priess.

- Der er personale, der har fået indskrænket deres muligheder for at tage fri og planlægge. Det er jo ikke rart for nogen. Specielt ikke, hvis man har en familie, man gerne vil tage sig af.

Vicedirektøren fortæller, at han efter sommerens sygeplejerskekonflikt godt kan mærke, at det er blevet sværere at få medarbejderne til at tage en ekstra vagt.

- De har ydet en enorm indsats. Om det skyldes strejken og den efterfølgende vilkårsdiskussion, eller at medarbejderne har brug for at passe på sig selv, er svært at skille ad, siger han.

Kan de mange penge mærkes?

Den seneste tid har der i medierne været massiv fokus på det pressede sygehusvæsen.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at sundhedsområdet har været underprioriteret på Christiansborg de seneste mange år.

Men sådan forholder det sig faktisk ikke, siger professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

- Sundhedsvæsenet har ryddet bordet i de offentlige tildelinger. Det er der ingen diskussion af. Men om de har ryddet nok, kan man altid tage en lang diskussion om, siger han.

Ser man på tallene, er midlerne strømmet ind. Siden årtusindeskiftet er bevillingerne til sundhedsvæsnet steget med over 60 procent.

Samtidig er antallet af læger og sygeplejersker næsten kun gået i en retning.

Men spørger man overlæge Lotte Usinger, der har arbejdet i sundhedsvæsenet siden 2004, har de mange penge og de ekstra kollegaer ikke rigtig kunnet mærkes. Tværtimod faktisk.

Hun peger på to årsager. For det første er patienter i dag indlagt i kortere tid. Det betyder, at de patienter, man har, er mere syge og mere plejekrævende, når de er indlagt.

Og for det andet er dokumentationsmængden blevet større.

Ser man på tallene, kan man også se, at opgaverne er blevet flere. Fra 2009 til 2018 steg antallet af patienter på de danske hospitaler med 31 procent.

Professor Jakob Kjellberg fortæller, at udviklingen i befolkningen bidrager til presset på sygehusene.

- Vi bliver sygere, og vi bliver ældre. Og så er der ikke nogen øvre grænse for, hvor meget vi kan putte ind i sundhedsvæsenet. Vi kan bruge hele bruttonationalproduktet.

Han peger samtidig på, at det store kvalitetsløft, som den øgede specialisering i sundhedsvæsenet har givet, heller ikke har været billigt.

- En helt anden kaliber

Vicedirektør René Priess bekræfter, at det er et komplekst billede af faktorer, der gør, at sygehusvæsenet koster mange penge at drive. Han tilføjer, at den dyre sygehusmedicin også spiller en rolle.

Selvom læger og sygeplejersker nok løber stærkere i dag, har sygehusvæsnet oplevet et ”enormt løft” i kvaliteten, siger han og giver et eksempel:

- Det billeddiagnostiske er jo på et helt andet plan i dag, end det var for bare få år tilbage. Det er ikke uden omkostninger.

Vaccinationerne har været en gave, som vi håber, at flere vil benytte sig af

René Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital

- Sundhedsvæsnet er en helt anden kaliber end for blot få år siden. Vi får også mange flere patienter igennem nu, siger han.

Spørger man professor Jakob Kjellberg er han heller ikke i tvivl om, at han som patient helst ville indlægges på danske hospitaler i år 2021 sammenlignet med år 2011.

Det danske sundhedssystem er ”helt klart i den ultimative superliga samlet set”, siger han.

- Der er ikke nogen steder i verden, hvor jeg tænker: ”Bare det havde været os." Det skulle måske være Norge, men de har også så mange penge.

Hva' så nu?

Nu står det danske sundhedssystem så med vinteren for døren, og eksperter forudser, at antallet af coronaindlagte kan toppe omkring 750 indlagte.

Et tal, der - trods alt – er mærkbart mindre end de små 1000 coronaindlagte fra sidste vinter.

Og hvornår vender vi så tilbage til en nogenlunde normal tilstand på sygehusgangene?

- Bare jeg vidste det, det ville gøre mit liv meget, meget nemmere, siger vicedirektør René Priess.

- Når vi er forbi tredje bølge, skal vi tilbage i vores normale gænge. Og det glæder vi os til.

Og så kommer det igen; budskabet om at vaccinerne virker.

- Der er ingen tvivl om, at vaccinationerne har været en gave, som vi håber, at flere vil benytte sig af, siger René Priess.

For syvende dag i træk er der registreret over 4000 nye tilfælde af covid-19.

Yderligere 4325 personer er bekræftet smittet med coronavirus, viser lørdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

En af dagene - onsdag 1. december - var der 5120 nye coronatilfælde, hvilket er det hidtil højeste for et døgn under epidemien.

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdom ved Aarhus Universitet, ser små tegn på, at de seneste coronatiltag virker.

Der er blandt andet i dagligvarebutikker blevet indført krav om mundbind, og der kræves et gyldigt coronapas flere steder i samfundet.

- Om det er rigtigt, at vi ser ud til at få en lille smule kontrol, vil vise sig de næste ti dage. Det er for tidligt at være sikker på, om de har en effekt, men jeg tror det, siger Eskild Petersen.

Svært at bremse Omikron

Han ser dog med bekymring på den nye Omikron-variant, som der er registreret 18 tilfælde af i Danmark.

- Seks er uden rejsehistorik, så der er en lokal, begrænset smitte i Danmark. Vi kan nok ikke bremse den, da den er meget smitsom, vurderer han.

Der indgår svar fra knap 197.000 PCR-prøver i lørdagens opgørelse. Det svarer til, at 2,2 procent af dem har været positive for covid-19.

Tallet kendes også som positivprocenten. Siden slutningen af oktober har det dagligt været over to procent flere gange.

Derudover er der også kommet svar på 238.634 lyntest. De positive tilfælde indgår dog ikke i smittetallet på grund af usikkerhed.

Der er sket 94 nye indlæggelser af smittede med covid-19 på landets hospitaler.

Det samlede antal indlagte i Danmark med covid-19 falder dog med 15 til i alt 434. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

12 døde

58 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og 35 ligger her i respirator. Det er en og tre flere end et døgn tidligere.

Derudover er 12 smittede afgået ved døden. Det vides ikke, om de var indlagt, og om det har påvirket indlæggelsestallet.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning skrider fortsat frem.

Der er givet yderligere knap 34.000 stik siden den seneste opgørelse. Af dem er cirka tre ud af fire danskernes tredje stik.

Det kaldes også et boosterstik og gives for at booste effekten af vaccinen.

78,1 procent af befolkningen er færdigvaccineret mod covid-19. 16 procent er revaccineret.

Statsminister Mette Frederiksen beklager på Facebook, at hun "glemte at bære mundbind" under en shoppetur fredag i København.

En video, som Ekstra Bladet har udgivet, viser billeder af Mette Frederiksen optaget om eftermiddagen 3. december, hvor hun står i en tøjbutik i indre København uden mundbind.

I opslaget på Facebook skriver Mette Frederiksen:

"Jeg glemte i går at bære mundbind, da jeg var i en butik i indre København. Det var ganske enkelt en forglemmelse, efter de nye regler er indført. Øv. Er blevet opmærksom på det, fordi en borger har filmet det. Jeg ved jo godt, at det kan ske for os alle sammen. Bare helst ikke for mig. Så jeg beklager selvfølgelig og vil endnu engang takke alle for alt det, vi alle sammen gør for at holde smitten nede."

Mandag 29. november trådte en række nye coronarestriktioner i kraft heriblandt kravet om at iføre sig mundbind i både detailhandlen og i offentlig transport.

Ikke første gang restriktionerne ikke er blevet overholdt

Statsministeren er ikke den første myndighedsperson, der er blevet taget i at overse coronarestriktionerne.

I november 2020 blev direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fotograferet uden mundbind i et DSB-tog.

Dengang lød forklaringen fra Sundhedsstyrelsen i et skrifteligt svar:

"Søren Brostrøm husker godt episoden. Det er rigtigt, at han kortvarigt havde taget mundbindet af for at drikke en slurk kaffe og glemt at tage det på igen. Kort tid efter kom togkontrolløren heldigvis forbi og mindede ham om at have mundbindet på, som han selvfølgelig tog på igen."

En italiensk mand er blevet afsløret i et avanceret svindelnummer, der skulle sikre ham et coronapas.

Uden at blive stukket.

Han mødte op på vaccinationscentret, udstyret med en falsk arm af silikone, og håbede, at det ville være nok til at narre sundhedspersonalet.

Det var det imidlertid ikke, og manden – en 57-årige tandlæge – er nu meldt til politiet for forsøg på bedrageri.

- Sagen er på kanten af det latterlige. Hvis det da ikke havde været helt uacceptabelt, set i lyset af de ofre, som hele samfundet betaler for denne pandemi, siger præsidenten i regionen Piemonte, Alberto Cirio, ifølge avisen Corriere della Sera.

Huden var lysere

Tandlægen mødte torsdag aften op på et vaccinationscenter i Piemonte i det nordlige Italien, tæt på grænsen til Schweiz, for at få sit første vaccinestik.

Han kom ind til en sygeplejerske ved navn Filippa Bua, der rutinemæssigt bad ham hive blusen ned over skulderen, så han kunne få sit stik.

Hun blev mistænksom, fordi huden på skulderen og overarmen var lysere end huden på mandens hånd og ansigt. Og fordi silikonehuden føltes anderledes at røre ved end almindelig hud.

Så hun bad manden tage sin bluse helt af – og så måtte manden gå til bekendelse.

Sygeplejersken har siden beskrevet oplevelsen i et interview med tv-stationen CNN:

- Først fik jeg ondt af manden. Jeg troede, at han havde en protese, og at jeg havde fået ham til at blotte den forkerte arm. Men så indrømmede han, at han havde taget en falsk arm uden på sin egen for at undgå at få vaccinen, fortæller Filippa Bua.

Nyt "supercoronapas"

Det desperate svindelnummer skete, blot få dage før Italien indfører nye, skrappe coronarestriktioner.

På mandag indfører Italien et "supercoronapas", som man kun kan få, hvis man er vaccineret eller allerede har haft covid-19. Det afløser det almindelige coronapas, som man også kunne få, hvis man for nylig havde fået en negativ coronatest.

Uden sådan et "supercoronapas” kan man ikke få adgang til biografer, teatre, fitnesscentre, natklubber, fodboldstadions eller skilifte – og man kan heller ikke få adgang til indendørs servering på restauranter og barer.

- Langt de fleste italienere synes, de nye restriktioner er fine. Men de få, der er vaccinemodstandere, er begyndt at ryste i bukserne. For de får groft sagt ikke lov til andet end at passe deres arbejde og så gå hjem til sig selv, siger TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl.

- De må ikke engang drikke deres morgenkaffe på en cafe. Det er der ingen italienere, der kan forestille sig at undvære. Der er jo ingen hernede, der drikker deres morgenkaffe, før de går hjemmefra, siger hun.

Italien er lige nu et af de lande, der er nået længst med vaccinationerne.

- Man når op omkring de 85 procent vaccinerede. Vaccination af børnene starter 16. december. Og når det gælder det tredje booster-stik, er Italien så langt fremme, at de 40-60-årige får tilbuddet allerede inden jul, fortæller Eva Ravnbøl.

Tilbud på Amazon

De nye restriktioner fra på mandag har da også fået en stor gruppe af ikkevaccinerede til at skifte mening og få deres første stik.

Men det har altså fået de mest overbeviste vaccineskeptikere til at finde på nye kreative løsninger.

Tandlægen fra Piemonte er nemlig ikke den eneste, der har fået ideen med at tage en falsk silikonearm udenpå sin rigtige arm.

På sociale medier deles et tilbud fra Amazon, hvor man for 488 euro (3600 danske kroner) kan købe en silikone-overkrop, skriver avisen The Guardian.

En ukendt italiener deler opslaget med teksten:

- Hvis jeg prøver det her, vil de så opdage det? Måske vil jeg tage et ekstra lag tøj på under silikonen, så jeg er sikker på, at nålen ikke når ind til min egen arm.

Det er ikke kun blandt de voksne, at spørgsmålet om coronavaccinen splitter.

Konflikterne om vaccinen er nu også rykket ind i skolegården blandt børn.

Vi skal ikke sætte hinanden og hinandens børn i den situation, at de bliver udskammet, fordi de træffer et valg

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

På Børnetelefonen oplever de, at flere børn kontakter dem med spørgsmål, der knytter sig til vaccinen. Blandt andet børn, der bliver mobbet, fordi de ikke har fået stikket.

- Børnene lytter til, hvad der bliver sagt bag spisebordet eller de signaler, som vores politikere kommer med, og tager det med, så det bliver til mobning, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Sammen med en række andre organisationer advarer de nu mod, at der kan opstå en polarisering mellem børn, der er vaccinerede, og børn, der ikke er.

Forældrene har et ansvar

Spørgsmålet om vaccination blandt børn er for alvor blevet aktuelt, efter at vaccinationen mod covid-19 til børn mellem fem og 11 år begyndte i denne uge.

I Børnetelefonens rådgivning har de blandt andet fået en henvendelse fra en 11-årig pige, der skal på lejrskole. Hun vil ikke vaccineres og oplever, at hendes klassekammerater kommenterer det. Så nu er hun nervøs for, at hun ikke må komme med. De har ligeledes hørt fra en dreng, der bliver drillet i skolegården, fordi han er i tvivl, om han skal tage vaccinen.

- Børn bærer de voksnes konflikter om vaccination med sig, siger Rasmus Kjeldahl.

Rasmus Kjeldahl er ikke i tvivl. Ansvaret ligger hos de voksne, og han opfordrer til, at de er opmærksomme på at tale med deres børn om, at det er okay at have forskellige holdninger.

- Ligesom det er frivilligt for de voksne, om de vil vaccineres, så er det det jo også for børn. Vi skal ikke sætte hinanden og hinandens børn i den situation, at de bliver udskammet, fordi de træffer et valg, mener Rasmus Kjeldahl.

Kan få konsekvenser for børnene

En lignende melding kommer fra Marie Tolstrup, der er børne- og ungdomspsykolog og medlem af dansk psykologforenings corona-ekspertpanel.

Hun oplever, at den polariserede debat på de sociale medier, og hvordan der tales om spørgsmålet i hjemmet og i klasseværelset, ofte smitter af på børnene.

I en ny megafon-måling svarer knap hver sjette dansker, 16 procent, at de har oplevet konflikter mellem vaccinerede og ikkevaccinerede i deres omgangskreds.

Hvis vi kan opføre os ordentligt og have en ordentlig retorik omkring det, så bliver det nemmere for børnene

Marie Tolstrup, børne- og ungdomspsykolog

Derfor er det vigtigt, at de voksne kommer på banen og forholder sig til de konflikter, der kan opstå. Ikke mindst forældrene derhjemme, men også lærere og pædagoger, som er gode til at gå ind og håndtere konflikter mellem børnene, lyder det.

- Hvis vi kan opføre os ordentligt og have en ordentlig retorik omkring det, så bliver det nemmere for børnene og de unge at læne sig op ad, hvordan de kan tale om det, vurderer Marie Tolstrup.

Begge peger på, at det kan få store sociale konsekvenser for børnene, hvis udskamningen tages med ind i klasseværelset eller i skolegården.

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår forklarer, at mange børn stadig i dag slås med en ensomhedsfølelse efter coronanedlukningen, og at der kan være børn, der stadig ikke føler sig som en del af fællesskabet.

- Hvis det samtidig er nogle af dem, der af den ene eller anden grund har valgt ikke at lade sig vaccinere, så må vi regne med, at der er flere, der forbliver i den ensomhed, siger han.

Må løses på anden vis

Selvom der overordnet er en god tilslutning til coronavaccinen i befolkningen, så ser det lidt anderledes ud, når det gælder vaccination af børn. En undersøgelse fra HOPE-projektet har vist, at en del forældre er splittede omkring, hvorvidt deres børn skal vaccineres.

Ser man på de yngste børn mellem 6 og 9 år, er det 56 procent af forældrene, der er villige til at lade børnene få stikket, mens det for de ældste mellem 13 og 15 år er 89 procent.

Hvis det skaber bekymring blandt de øvrige elever eller lærere, at nogen ikke vil testes eller vaccineres, må man løse det konkret på skolen, mener Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

- Så må man tage nogle andre forholdsregler om test og afstandskrav. Men det behøver ikke medføre, at børn bliver holdt uden for sociale fællesskaber, siger han.

Vaccinen er kun en anbefaling. Men Sundhedsstyrelsen har flere gange opfordret til, at forældrene får deres børn vaccineret, fordi smitten blandt børn er høj, og de derfor kan risikere at bringe smitten videre i samfundet.

De seneste syv dage er der registreret flere end 8000 smittede børn mellem 5 og 15 år.

De seneste måneder har markant flere gravide kvinder mistet deres ufødte børn, mens mødrene har været smittet med covid-19.

Det viser tal, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har indhentet, skriver det medicinske fagblad Ugeskriftet for Læger.

Fra juni til november sidste år døde ét barn i sin mors mave, mens moren var smittet med covid-19 og var alvorligt syg af det.

Det er chokerende mange, der har været svært syge

Annemette Wildfang Lykkebo, ledende overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

I samme periode i år var tallet steget til 11 børn.

- Det er tal, som har gjort os stærkt bekymrede. Vi ved fra udlandet, at rigtigt mange gravide med corona har været svært syge, men vi har ikke kunnet finde det i Danmark – før nu, siger ledende overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Annemette Wildfang Lykkebo.

- Chokerende mange

Fra juni til november sidste år havde landets hospitaler indlagt otte gravide kvinder, som var svært syge med covid-19.

I samme periode i år har der samlet været 31 tilfælde af svært syge gravide herhjemme, og 94 procent var ikke vaccineret. 11 af de 31 kvinder mistede et barn.

- Så det er mange flere. Det er chokerende mange, der har været svært syge, lyder det fra Annemette Wildfang Lykkebo.

Ifølge hende kan stigningen skyldes flere ting.

Forandringer i moderkagen

Dels er der mere smitte i samfundet nu, og derfor er der muligvis flere gravide, som bliver smittet med coronavirus. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 57 procent af gravide danske kvinder vaccineret, og vaccinationsfrekvensen er derfor væsentligt lavere hos denne gruppe end i resten af befolkningen.

Derudover har gravide kvinder ofte børn i daginstitutioner eller skoler, og derfor er der risiko for, at de bliver udsat for smitte i højere grad end andre.

- Så en del af forklaringen kan godt være, at der bare har været mere smitte, men vi tænker ikke, det er hele forklaringen, siger formanden.

Hun peger på, at Delta-varianten er mere aggressiv end tidligere varianter af coronavirus, og at det også kan være en medvirkende faktor.

Hvordan kan man vide, at det er covid-19, som er årsagen til, at børnene er døde?

- Det kan man ikke være hundrede procent sikker på. Men alle kvinderne har haft forandringer i moderkagen som følge af covid-19, og der har ikke været nogen anden oplagt årsag, lyder det fra Annemette Wildfang Lykkebo.

Derfor opfordrer formanden gravide til at blive vaccineret.

Alvorlige forløb hos ikkevaccinerede

Samme opfordring kommer Sundhedsstyrelsen med fredag. De påpeger ligesom Annemette Wildfang Lykkebo, at flere gravide end tidligere i pandemien bliver alvorligt syge, når de er blevet smittet med coronavirus.

I en pressemeddelelse skriver de, at gravide har en højere risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at sygdom under graviditeten desuden kan øge risikoen for at føde for tidligt.

- Under de første bølger af covid-19 var der kun få gravide, der blev så syge med coronavirus, at de blev indlagt. Under den nuværende tredje bølge hører vi desværre fra landets fødeafdelinger, at de ser et stigende antal af alvorlige forløb hos gravide, der ikke er vaccinerede, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Anbefaler gravide at blive vaccineret i andet eller tredje trimester

Hun fremlægger samme årsager som Annemette Wildfang Lykkebo til, hvorfor et stigende antal gravide coronasmittede bliver alvorligt syge.

- Vi vurderer, at ændringen i antallet af alvorlige forløb hos gravide med covid-19 kan være en kombination af den mere smitsomme Delta-variant, af mere udbredt smitte på grund af de sidste måneders åbne samfund, og af en lav vaccinationstilslutning blandt de gravide, lyder det fra Bolette Søborg.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at resultater fra 27.000 danske kvinder, som er blevet vaccineret imod covid-19 under deres graviditet, viser, at det er sikkert for gravide at blive vaccineret.

Resultaterne understøttes af data fra udlandet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at blive vaccineret i andet eller tredje trimester.

Begrebet flokimmunitet er med jævne mellemrum dukket op i løbet af knap to års coronapandemi: Som et håb midt i nedlukningerne, som et svensk skræmmebillede, og som strategi der først var i spil Danmark, men senere blev afvist af statsministeren, SSI og de fleste forskere.

Men giver det slet ikke mening at tale om flokimmunitet længere?

Spørger man Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder af PandemiX Centret ved Roskilde Universitet, er det korte svar: Jo.

For guds skyld ja, lad os stoppe med at tale om et bestemt tal

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hun mener ikke, at flokimmuniteten er til at komme udenom, når det handler om coronapandemiens endeligt. Faktisk er det noget, alle stræber efter i en eller anden grad.

- Det er jo sådan, en pandemi ender, siger hun.

Enighed før vi taler

Da professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen får samme spørgsmål, deler han sit svar i to.

- Hvis vi taler om flokimmunitet som et absolut begreb, så mener jeg ikke, at det er realistisk, at vi når derhen. Men niveauet af immunitet blandt befolkningen er bestemt afgørende for, at vi kommer hen til en hverdag, der er "normal", siger han.

Idéen bag flokimmunitet er, at hvis tilstrækkeligt mange af os er immune, så kan smitten ikke sprede sig. I bedste tilfælde, som er det Allan Randrup Thomsen kalder "absolut flokimmunitet", dør virussen simpelthen ud, og det var også håbet i en periode.

Man kan godt savne en betegnelse for, at der er "en del" beskyttelse i befolkningen

Viggo Andreasen

Men Allan Randrup Thomsen peger på, at både virussen og verden omkring den har forandret sig så meget i løbet af pandemien, at vores måde at tænke flokimmunitet også bør følge med.

Blandt andet fordi der er opstået nye varianter, blevet udviklet nye vacciner og nok så vigtigt, at vi har fået viden om, hvor længe to doser af dem virker på evnen til at smitte videre – det er alt sammen ting, der spiller afgørende ind på forståelsen af flokimmunitet.

- Flokimmunitet er godt at have som begreb, og det er det stadigvæk. Men det er vigtigt at være helt klar over, hvad det dækker over, før vi bruger det, siger han.

Test og udrader spillede fallit

I begyndelsen af pandemien håbede blandt andre Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at man kunne udrydde den nye virus helt.

Lone Simonsen kalder tankegangen for "Test og udrader", men det stod hurtigt klart, at den tilgang skulle spille fallit.

Den nye coronavirus kunne gå under radaren, fordi en del smittede ikke fik symptomer, og så kunne virussen sprede sig hurtigt. Derfor måtte strategien laves om, og så kom flokimmuniteten ind i billedet.

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, var det et afgørende øjeblik, da virussen dukkede op i Europa i februar 2020.

- Der var slaget tabt, og det blev klart, at vi var nødt til at håndtere coronavirus via flokimmunitet – også selvom det ikke var alle, der sagde det lige direkte, siger han.

De to veje til det forjættede land

Flokimmuniteten kan opnås ved at gå to veje, forklarer Lone Simonsen.

Den første er den, som svenskerne begyndte på for mere end et år siden: opnå naturlig immunitet gennem smitte. Det er blandt andet der, flokimmuniteten har fået et kynisk ry, fordi den blev koblet med en strategi, som handlede om at lade så mange som muligt smitte – også selvom det ville koste menneskeliv

Den anden vej er først blevet en mulighed ved årsskiftet, hvor vaccinerne blev blåstemplet og rullet ud, for der skal det meste eller en del af immuniteten nemlig komme gennem vaccinationsprogrammet.

- Den første medfører en overdødelighed, mens den anden kommer med en del restriktioner, siger Lone Simonsen.

Som det ser ud nu lige nu, har 75,8 procent af danskerne fået mindst to stik, og knap 10 procent har været smittet. Spørgsmålet er så, hvor det stiller os i forhold til en grad af flokimmunitet.

Viggo Andreasen mener, at vi skal op omkring 90 procent vaccinerede i hele befolkningen, for at det for alvor batter. Tidligere blev der talt om en immunitet ved omkring 60 procent vaccinerede. Men det var inden, varianterne Delta og Omikron kom ind i billedet.

Mutationer er en del af virussens natur, så varianterne var opstået før eller siden. Alligevel er coronavirussens "rivende personlige udvikling" kommet lidt bag på os, lyder det fra Lone Simonsen.

- Det er et nyt game nu. Men vi er på rette vej, siger hun.

Væk med procenttallet

Der er "millioner af små nuancer" i spørgsmålet om flokimmunitet, siger Lone Simonsen. Derfor er grænsen heller ikke krystalklar, selvom man flere gange har sat en konkret procentstørrelse på flokimmunitet.

- Det er ikke, fordi virussen ser en tærskel ved 90 procent og stopper der. Det er en glidende overgang, og jo tættere vi kommer på, des bedre står vi, siger Viggo Andreasen.

Det er Allan Randrup Thomsen helt enig i.

- For guds skyld ja, lad os stoppe med at tale om et bestemt tal. Det giver ikke mening der, hvor vi er nu, siger han.

Viggo Andreasen forklarer, at en del af forvirringen bunder i, at immunitet som regel er noget, vi tænker på i enkelte mennesker. Og det varierer meget fra person til person.

- Når vi ikke længere taler om immunitet for den enkelte, men i en befolkning, så bliver det endnu mere kringlet. Der kan man godt savne en betegnelse for, at der er "en del" beskyttelse i befolkningen, siger han.

Lommer af dårligdom

Ikke alene er der forskel på, om vi tænker immunitet i et menneske eller hos en hel befolkning. Der er også forskel på immunitet alt efter, hvor meget man zoomer ind eller ud på danmarkskortet. Og selv hvis vi skulle nå i omegnen af for eksempel 90 procent vaccinerede, er det så godt som umuligt at undgå, at visse områder vil stikke ud.

- Hvis der er høj smitte og lav immunitet i visse områder, skaber det lommer af dårligdom. I de områder vil der stadig kunne opstå lokale udbrud, siger Lone Simonsen.

Alligevel er der god mening i at holde øje med vaccinationsdækningen på landsplan. For ligger den højt, får smitten sværere ved at sprede sig, fordi epidemien ikke kan "løbe så hurtigt mellem de forskellige lommer", som Viggo Andreasen siger.

En indikator på, hvordan det går med den danske flokimmunitet, er kontakttallet. Lige nu er det tal 1. Hvis flokimmuniteten fungerer, vil kontakttallet ligge under 1, selv når vi ingen restriktioner har. Det er nemlig først, når kontakttallet ryger under 1, at epidemien er aftagende.

- Så er epidemien under kontrol, og det er jo hele pointen, siger Lone Simonsen.

Fremtidens coronavirus

Lige nu opbygger Danmark immunitet på flere fronter, og dermed har vi kurs mod en grad af flokimmunitet. Det mener både Lone Simonsen, Viggo Andreasen og Allan Randrup Thomsen.

Trods det tror eksperterne ikke, at vi slipper af med coronavirussen lige foreløbigt – hvis nogensinde.

Til gengæld spår de, at vi over tid kan få immuniteten op på et niveau, hvor virussen har så lidt plads at sprede sig på, at den glider i baggrunden.

Og når det sker, regner de med, at coronavirussen vil begynde at opføre sig som en almindelig forkølelsesvirus. Måske skal ældre mennesker og folk i særlig risiko have en årlig vaccinedosis for at minde immunforsvaret om virussen. Men i det store billede vil vi kunne leve normalt igen.

Lone Simonsen tror, at vi når dertil i løbet af 2022. Viggo Andreasen mener, at der kan gå et par år.

- Vi taber noget immunitet hen ad vejen, men vi bygger også en del op. Og det ser ud til, at den overordnede bevægelse er rigtig, siger han.