Rusland har sendt 100.000 tropper til grænsen mod Ukraine, og USA's efterretningstjenester mener at have bevis for, at Rusland har planer om et "storstilet angreb" på Ukraine i starten af det nye år.

Men en invasion vil få store konsekvenser, lyder advarslen fra USA forud for en videosamtale mellem Joe Biden og Vladimir Putin.

Velkommen til dagens overblik på en dag, der kommer til at handle om politi og coronavirus.

Skyderier i København

Tre personer er de seneste dage blevet dræbt, og fire personer er blevet såret i forbindelse fire skudepisoder i hovedstadsområdet. Samtidig kan flere andre hændelser være en del af et større opgør i hovedstadens kriminelle miljø. Så sent som natten til tirsdag mistede en person livet i Herlev.

På et pressemøde tirsdag oplyste politiet, at der er sammenhæng mellem mindst to af skyderierne, og de efterforsker en mulig sammenhæng med de øvrige.

Ifølge politiet er det en konflikt mellem kendte bandefolk og andre personer fra den kriminelle underverden, som har fælles interesser, der er i gang.

De sagde desuden, at der er tale om en "ekstraordinær konflikt" med en voldsparathed, politiet ikke tidligere har set. Her kan du læse mere om, hvad vi ved, og hvad vi mangler svar på i sagen.

Vacciner, test og endnu et pressemøde

Det er en bekymrende udvikling, vi ser med Omikron-varianten i samfundet, og det får sundhedsmyndighederne til at overveje, om der skal flere tiltag til at bekæmpe pandemien. Det sagde direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde tirsdag.

Samtidig gjorde han dog klart, at vaccinerne fortsat er det vigtigste greb, man kan tage i brug, og at eventuelt nye tiltag skal være proportionelle med, hvad man ved og ikke ved om den nye Omikron-variant.

På pressemødet opfordrede myndighederne til ikke at misbruge pcr-testsystemet, der kun bør bruges, hvis man er nær kontakt eller har symptomer, lød opfordringen. Derudover vil invitationerne blive fremrykket for tredje vaccinestik.

Mette Frederiksen åbnede efter tirsdagens spørgetime i Folketinget op for at holde et pressemøde om coronasituationen onsdag.

Statsministerens telefoner

Det er ikke muligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at gendanne de slettede sms’er fra blandt andre Mette Frederiksens telefoner i forbindelse med minksagen. Dermed er tjenesten nået frem til samme konklusion som politiets teknikere.

Men det er ikke sikkert, at de to myndigheder overhovedet har haft mulighed for at gennemgå de relevante mobiltelefoner, fordi Statsministeriet ikke med sikkerhed har kunnet fastslå, at alle relevante enheder er identificeret. Noget, Mette Frederiksen allerede nævnte på et pressemøde i november.

Men siden da er usikkerheden tilsyneladende blevet større, og Statsministeriet er efterfølgende blevet opmærksom på ”yderligere tiltag, der ikke kan udelukkes at være relevant i forhold til at bekræfte, at alle relevante enheder er identificeret”.

Det har dog ikke for TV 2 været muligt at få svar på, hvilket tiltag statsministeren henviser til.

Fyns Politi vil ikke rejse sigtelser

Der er for mange uopklarede sager på Fyn til, at betjentene kan følge med, og det vil Fyns Politi nu ændre på med et utraditionelt kneb. De er nemlig blevet bedt om at ikke at sigte mistænkte, medmindre det er højst nødvendigt. Det fremgår af en mail, som TV 2 er i besiddelse af.

- Som udgangspunkt MÅ DER IKKE ske sigtelser i sager, som er mere end otte dage gamle i forhold til anmeldelsestidspunktet, står der blandt andet.

Der står også, at hvis sagen har en tidsfrist “på f.eks. vold, voldtægt eller andet” og derfor kræver en sigtelse, så skal det godkendes af en chef.

Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj mener, at det er almindelig sund virksomhedsdrift, men det er ekspert i strafferet Lotte Helms uenig i. Hun mener i stedet, at retssikkerheden bliver sat ud af spil, og at det er et carte blanche til de kriminelle.

Omikron kan blive redningen

Pressemøde i dag og måske igen i morgen. Omikron har gjort sit indtog, smittetallene brager opad, og det kan se meget sort ud. Men alting er måske alligevel ikke så skidt.

I hvert fald mener norske forskere, at den meget smitsomme Omikron-variant kan blive vores vej ud af pandemien og tilbage til et mere åbent samfund. Ifølge forskergruppen tyder det nemlig på, at antallet af dødsfald og indlæggelser ikke følger med smittestigningen.

Gunnveig Grødeland, der er leder af forskningsgruppen, siger, at en coronavariant, der spreder sig hurtigere og giver mildere sygdom, er det bedste, vi kan håbe på, og at en sådan variant kan være ”foreneligt med et samfund uden begrænsninger”.

Ifølge Henrik Ullum, der er administrerende direktør i Statens Serum Institut, så det dog for tidligt at konkludere, at Omikron-varianten ikke vil betyde lige så mange indlæggelser og dødsfald.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor en ny undersøgelse viser, at det oftest er midaldrende mænd på racercykler, der ender i cykelulykker.

Typisk sker ulykkerne på en våd og glat vej eller sti, om aftenen eller om natten, ofte uden lys på, og de forulykkede kører oftere på racercykel end på bycykel.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Det skal være obligatorisk for alle privatansatte i New York City at lade sig vaccinere mod coronavirus.

Sådan lød udmeldingen fra byens borgmester, Bill de Blasio, mandag. Det skriver blandt andet The Guardian.

Vaccinekravet skal hjælpe med at forhindre en stigning i covid-19-smittetallene i juleferien samt de koldere måneder, uddybede borgmesteren.

- Vi i New York City har besluttet at bruge et forebyggende angreb til virkelig at gøre noget modigt for at stoppe den videre vækst af covid-19 og de farer, den forårsager for os alle, sagde Bill de Blasio til MSNBC News.

Ifølge planen vil kravet træde i kraft 27. december – altså kun dage før, Bill de Blasio skal overdrage borgmesterembedet til en anden demokrat, Eric Adams.

Skal igennem juridisk proces

USA's præsident, Joe Biden, har forsøgt at indføre et lignende tiltag på nationalt plan. Præsidenten meldte i september ud, at virksomheder med mere end 100 ansatte skulle indføre yderligere coronakrav. Det indebar, at medarbejderne enten skulle vaccineres eller testes ugentligt.

Meningen var, at forslaget skulle træde i kraft i starten af det nye år, men de føderale domstole fandt ”alvorlige lov- og forfatningsmæssige problemer med reglen”, skrev BBC i november. Derfor er det blevet sat på midlertidig pause.

Bill de Blasio har til gengæld tiltro til, at hans fremsatte krav overlever alle juridiske udfordringer, sagde han mandag.

I forvejen har New York City gjort det tvungent for kommunalt ansatte og sundhedspersonale at være vaccineret med minimum to stik, hvis de vil møde på arbejde.

Ifølge en af borgmesterens talsmænd drejer det sig om cirka 184.000 virksomheder, der, inden året er omme, skal bede deres medarbejdere om at blive vaccineret.

Også byens børn vil blive påvirket af Bill de Blasios nye initiativ. For byens borgmester kræver ligeledes, at alle over 12 år skal kunne fremvise at have fået to stik, hvis de vil spise på restaurant, gå i fitnesscenter eller se en forestilling eller koncert. Børn mellem 5 og 11 år kan nøjes med ét stik.

Delta-variant truer smittetallene

Forslaget kommer i kølvandet på, at den nye Omikron-variant har gjort sit indtog i landet.

Men mens New York City har holdt øje med Omikron, er antallet af smittede med Delta-varianten steget i alle bydele. Det fortæller byens sundhedskommissær, Dave Ashok Chokski, ifølge CBS News.

70 procent af befolkningen i byen er færdigvaccineret, mens lidt over 77 procent har fået første stik, viser seneste data.

Det er noget højere end den nationale vaccinationsrate, som ligger på lige knap 60 procent for færdigvaccinerede.

Et af de mest aggressive tiltag i landet

Med det nye tiltag kan USA's største by målt på indbyggertal få nogle af de mest strikse vaccineregler i landet.

I Los Angeles indførte man i midten af november et krav om, at borgerne skal fremvise fuld vaccination, før de besøger restauranter, biografer og andre offentlige steder.

Visse delstater har til gengæld lavet forbud mod at indføre vaccinekrav. Det gælder blandt andet Arkansas, Montana og South Carolina, hvilket US News skrev om tidligere på året.

I Arkansas må statslige og lokale myndigheder for eksempel ikke kræve, at indbyggerne er vaccineret, før de kan tilgå byens services. Og der må heller ikke indføres restriktioner, som kan føre til arbejdsløshed.

Når danskerne i den kommende tid holder julefrokoster, skal det ske med en vis forsigtighed. Sådan lød det fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på et pressemøde tirsdag.

- Julefrokoster skal nok være betydeligt mere med måde, end de plejer at være, sagde han.

Ifølge Søren Brostrøm holder Sundhedsstyrelsen indtil videre fast i den planlagte julefrokost 17. december. Det bliver dog hverken nogen stor forsamling eller et arrangement, som vil foregå i de sene nattetimer, understregede han.

Smitte efter julefrokost og koncert

Udmeldingen kommer, efter en række begivenheder har spredt Omikron-smitten yderligere.

Det er blandt andet sket i Jylland, hvor der er et sammenfald mellem en større julefrokost ved Viborg, en koncert med dj'en Martin Jensen i Aalborg og smitte på tre ungdomsuddannelser.

Efter julefrokosten er 69 ud af 150 deltagere blevet testet positiv, mens 10 ud af cirka 2000 koncertdeltagere er registreret smittet. Samtidig er der registreret smitte på Viborg Katedralskole, Midtbyens Gymnasium og Viborg Gymnasium.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan smitten spores tilbage til den samme smittekilde.

Sundhedsministeren er smittet

Også efter en julefrokost i Sundhedsministeriet er der fundet coronasmitte.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er tirsdag blevet testet positiv og sidder i isolation på et hotel i Bruxelles. Det kan dog ikke fastslås, hvor han er blevet smittet, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Heunicke ankom til Bruxelles mandag aften, hvor han skulle deltage i et rådsmøde.

På nuværende tidspunkt er der konstateret ét yderligere smittetilfælde ved julefrokosten.

- Arrangementet blev afholdt i tråd med Sundhedsstyrelsens gældende råd og anbefalinger, og der var indkøbt antigenselvtest til alle deltagere, så den kunne tages inden julefrokosten, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Danskernes madvaner er under forandring.

Det konkluderer en ny undersøgelse, der er lavet af institutionen Madkulturen, der hører under Fødevareministeriet.

En af rapportens hovedpointer er, at danskernes aftensmad i stigende grad kommer fra færdigretter og takeaway og i mindre grad bliver lavet fra bunden i hjemmet.

8 procent svarer i dag, at aftensmaden var en færdigret. Det tal lå på 5 procent i 2015. Ser man på takeaway, fik 9 procent deres mad fra takeaway mod 4 procent i 2015.

Vi skal nå mere og mere

Det vidner om, at der er sket en ”social acceleration”, hvor vi skal nå mere og mere, og madlavning bliver nedprioriteret, mener direktør for Madkulturen, Judith Kyst.

- Det har været tydeligt i nogle år, og det kan hænge sammen med, at der er kommet mange flere lødige alternativer, der hjælper os med at få mad i en fart, men samtidig er der også kommet mange flere frostpizzaer på bordet, siger Judith Kyst.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at gårsdagens aftensmad var ”helt og aldeles hjemmelavet”, hvor 55 procent svarede det samme i 2015.

Flere frostpizzaer end måltidskasser

Der er bekymrende perspektiver i udviklingen med mere færdigmad, mener Judith Kyst.

Tidligere undersøgelser fra Madkulturen har peget på, at man ser et fald i køkkenkompetencerne hos særligt unge, hvor de flytter hjemmefra med ringere madfærdigheder end tidligere.

Samtidig har mange en madkultur, hvor man snacker mere og ikke nødvendigvis har klassiske spisevaner med morgenmad, frokost og aftensmad.

Judith Kyst forklarer, at industrien inden for færdigretter også er gode til at udnytte, at mange danskere lever en travl hverdag.

- Vi ser flere frostpizzaer end måltidskasser. Sat på spidsen, så hvis vi skrider helt over i det færdiglavede, stopper vi med at forholde os til, hvad der rent faktisk er i vores mad, lyder det.

Der er dog også positive perspektiver – herunder alternativer som ovnklare tærtebunde og færdigsnittede grøntsager, der gør madlavningen mere overkommelig for mange i en travl hverdag.

Flere vil gerne spise sammen

Et andet perspektiv i rapporten er, at danskerne er blevet langt mere positivt stemte over for fælles madoplevelser.

72 procent svarer, at de er uenige i udsagnet ”jeg foretrækker at spise alene”, og i 2017 gjaldt det 55 procent. 6 procent svarer i dag, at de foretrækker at spise alene, hvor det i 2017 gjaldt 13 procent.

Mange angiver, at de er ensomme, når de spiser alene

Judith Kyst, direktør i Madkulturen

Judith Kyst mener, at danskernes søgen efter selskab til måltidet er blevet forstærket af de løbende nedlukninger, som befolkningen har oplevet siden marts 2020.

- En del af det, vi ser med corona, er, at vi rykker tættere sammen og støtter hinanden. Der ligger noget tryghed i det og en enorm søgen efter det. Der er en meget stærk værdi af aftensmåltidet i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande, forklarer hun.

Ensomhed blandt enlige spisere

Selvom ønsket om at spise sammen er steget, så er der ikke sket en markant ændring i, hvor mange der spiser alene eller sammen med andre.

I rapporten svarer hver fjerde dansker (27 procent, red.), at de på en typisk dag spiser alene. Men for mange er det ikke et ønske at spise alene.

Af dem, som ofte spiser alene, svarer 43 procent, at de ikke foretrækker at spise alene. 13 procent foretrækker det.

- Mange angiver, at de er ensomme, når de spiser alene. Det er meget væsentligt, for det siger noget om, hvor stor værdi det har for os at spise sammen – specielt efter nedlukninger, hvor savnet virkelig har spejlet sig, siger Judith Kyst.

Flere partier på Christiansborg mener nu, at det bør overvejes, om nattelivet skal til at lukke tidligere på aftenen.

Det sker i lyset af de stigende smittetal, og efter Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag har luftet samme overvejelser i Jyllands-Posten og senere på et pressemøde samme eftermiddag.

Et af partierne er Enhedslisten. Partiets coronaordfører, Peder Hvelplund, siger til TV 2, at hans parti er klar til at lytte til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derfor kan det meget vel komme på tale, at nattelivet skal lukke tidligere, siger han.

- Vi kommer til at lytte meget nøje til myndighederne. Der er ingen tvivl om, at vi står i en meget alvorlig situation. Hvis ikke vi reagerer nu, risikerer vi, at det er for sent, så vi er indstillet på at gøre noget, siger Peder Hvelplund til TV 2.

SF klar til at bakke op

Ifølge TV 2s oplysninger skal Folketingets sundhedsordførere mødes i Sundhedsministeriet onsdag klokken 12.15, og klokken 14 skal de samme ordførere til møde i epidemiudvalget. Det er her, at nye restriktioner kan vedtages, hvis ikke der er flertal imod.

Normalt indføres nye restriktioner efter anbefaling fra epidemikommissionen, som rådgiver regeringen om corona. Epidemikommissionen består af både embedsfolk, men også af repræsentanter fra sundhedsmyndighederne.

Nye anbefalinger fra kommissionen er ifølge TV 2s oplysninger endnu ikke tilgået sundhedsordførerne, men SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen er også klar til at følge anbefalinger, der begrænser nattelivet.

- Jeg synes, at udviklingen ser bekymrende ud, og når myndighederne også er bekymrede, så tror jeg, det er klogt at handle nu med nye restriktioner for at forsinke smitten, siger Kirsten Normann Andersen til TV 2.

Sundhedsordførerne fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti oplyser til TV 2, at de afventer anbefalingerne fra epidemikommissionen, før de vil forholde sig til nye restriktioner.

Mette Frederiksen varsler nyt onsdag

Under spørgetimen i Folketinget tirsdag eftermiddag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun er bekymret for den stigende smitte.

- Det går uhyggeligt hurtigt, sagde hun og uddybede, at myndighederne nu er der, hvor de ikke bare følger udviklingen på daglig basis, men flere gange om dagen.

Mette Frederiksen sagde også, at regeringen formentlig vil melde nyt ud på et pressemøde onsdag.

- Vi arbejder lige nu efter et pressemøde i morgen, siger Mette Frederiksen.

Bliver det hjemmearbejde og forsamlingsforbud?

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå en ny nedlukning a la det, vi har været igennem før.

Ifølge TV 2s oplysninger overvejer regeringen blandt andet, om nattelivet skal lukke tidligere, og om der skal indføres et forsamlingsloft.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere, at nære kontakter til nære kontakter med smittede med Omikron går i isolation. Det oplyser direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Nyheden kommer, efter flere kommuner har oplevet store problemer i blandt andet sundhedsplejen på grund af isolationskravet, hvor medarbejdere er nødt til at blive hjemme.

På pressemødet siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Annette Lykke Petri, at vi nu oplever samfundssmitte med Omikron-varianten. Det betyder, at sundhedsmyndighederne ikke længere kan relatere Omikron til en bestemt kendt smittekæde.

Samtidig fortæller hun, at coronasmitten spreder sig med stor hastighed og til alle dele af samfundet.

- Vi ser det højeste antal smittede i epidemien. I går fik mere end 8000 et opkald fra smitteopsporingen.

Statsministeren varsler nye tiltag

Mens sundhedsmyndighederne råber vagt i gevær over for den stigende smitte, varslede statsministeren Mette Frederiksen (S) tidligere på dagen, at nye tiltag kan være på vej.

Hvilke konkrete tiltag, der er tale om, er ikke helt klart. Men statsministeren siger, at regeringen formentlig vil melde nyt ud på et pressemøde onsdag.

- Det går uhyggeligt hurtigt, siger hun.

Statsministeren uddybede under Folketingets spørgetime tirsdag, at myndighederne nu er der, hvor de ikke bare følger udviklingen på daglig basis, men flere gange om dagen.

Ifølge TV 2's oplysninger overvejer regeringen blandt andet, om nattelivet skal lukke tidligere, og om der skal indføres et forsamlingsloft.

Tidligere tirsdag meddelte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm også, at man bør overveje at se på restriktioner i nattelivet.

Skal først forbi kommission og udvalg

For at man kan lukke nattelivet, skal Sundhedsministeriet bede Epidemikommissionen om at undersøge effekten at et sådant tiltag.

Derefter skal kommissionen komme med anbefalinger.

Efterfølgende er det Epidemiudvalget, der skal beslutte, om man vil følge Epidemikommissionens anbefalinger. Der skal være flertal i udvalget, før der kan vedtages nye restriktioner.

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører i Enhedslisten og medlem af Epidemiudvalget, fortæller til Ritzau, at sundhedsordførerne er indkaldt til et møde. Det finder sted i Sundhedsministeriet onsdag klokken 12.15.

Han siger, at han på det møde vil opfordre til, at der bliver taget nogle initiativer, der kan begrænse smittespredning.

Det kan for eksempel være en nedlukning af nattelivet.

- Det vil jo være efter en vurdering fra myndighederne. Altså hvor de vurderer, at det vil have størst effekt.

- Det kunne være sådan noget som nattelivet. Vi har set nogle begivenheder, der har været superspredere i forbindelse med natteliv, siger han.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm mener, at man bør overveje at lukke nattelivet set i lyset af de stigende smittetal.

Det siger han til Jyllands-Posten.

- Sådan noget som nattelivet og indendørs servering af alkohol til sent var noget af det sidste, der blev åbnet, og det er da bestemt noget af det, man bør overveje at begrænse af hensyn til smittespredningen, siger han.

Han understreger, at det er en politisk beslutning, om man skal lukke nattelivet.

Det er især den nye variant Omikron, der vækker bekymring hos direktøren i Sundhedsstyrelsen.

Han fortæller, at Omikron-varianten har potentiale til at være en superspreder til eksempelvis julefrokoster.

Mandag oplyste Statens Serum Institut, at der var konstateret 261 tilfælde af Omikron-varianten i Danmark. Det var en stigning på 78 siden søndag.

Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og SSI har indkaldt til pressebriefing tirsdag klokken 16.

På briefingen vil sundhedsmyndighederne give en status på smitten, smitteopsporing, testkapacitet, udbredelsen af Omikron-varianten og revaccinations-indsatsen.

Skal først forbi kommission og udvalg

For at man kan lukke nattelivet skal sundhedsministeriet bede Epidemikommissionen om at undersøge effekten at et sådant tiltag.

Derefter skal kommissionen komme med anbefalinger.

Derefter er det Epidemiudvalget, der skal beslutte, om man vil følge Epidemikommissionens anbefalinger.

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører i Enhedslisten og medlem af Epidemiudvalget, fortæller, at sundhedsordførerne er indkaldt til et møde. Det finder sted i Sundhedsministeriet onsdag klokken 12.15.

Han siger, at han på det møde vil opfordre til, at der bliver taget nogle initiativer, der kan begrænse smittespredning.

Det kan for eksempel være en nedlukning af nattelivet.

- Det vil jo være efter en vurdering fra myndighederne. Altså hvor de vurderer, at det vil have størst effekt.

- Det kunne være sådan noget som nattelivet. Vi har set nogle begivenheder, der har været superspredere i forbindelse med natteliv, siger han.

Når du er færdigvaccineret, får du et gyldigt coronapas, og dermed har du adgang til biografer, teatre og koncerter.

Men to stik med en coronavaccine bør ikke være adgangsbillet alene.

I fremtiden skal det også være et krav, at du kan fremvise en negativ coronatest, hvis du vil deltage i et større indendørs arrangement. Uanset om du er vaccineret eller ej.

Det mener Anders Beich, coronatalsmand for de praktiserende læger, og Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC.

For med stigende smittetal er der brug for flere tiltag.

- Det ser desværre ud til, at Omikron-varianten er endnu mere smitsom end Delta-varianten, og derfor har vi brug for at skærpe nogle af de værktøjer, vi har, siger Anders Beich.

Og i den forbindelse er coronatest et simpelt værktøj, lyder det.

- Vi kan komme langt ved at teste folk, inden de går ind og er sammen. Hvis vi skal undgå at lukke for meget ned, så er det et af de værktøjer, man kan bruge, siger han.

Hvor aggressiv er den?

Og det er netop Omikron-varianten, der bekymrer eksperterne. For selvom der er sat markant ind for at bremse smitten med den nye variant ved at teste nære kontakter og nære kontakters nære kontakter, så er smitten stadig i vækst.

- Vi risikerer, at den kører løs. Rapporter fra Sydafrika viser, at den giver mildere symptomer, men vi ved ikke, om det holder vand, siger Viggo Andreasen.

Da den britiske variant – den såkaldte Alfa-variant – dukkede op, viste de første rapporter, at den mindede om den oprindelige coronavariant. Først senere viste det sig, at Alfavarianten var 50 procent mere aggressiv.

- Derfor vil det være fornuftigt at indføre krav om test, så længe vi ikke ved nok om Omikron, siger Viggo Andreasen.

For selvom meget peger på, at den nyopdagede variant er mere smitsom end tidligere coronavarianter, så ved vi det ikke endnu. Og vi kender heller ikke dens symptomer fuldt ud.

Smitteudbrud i Oslo

Et udbrud med omikron i Oslo har også vist, hvor meget den nye variant smitter.

Over hundrede mennesker var samlet til julefrokost på Louise Restaurant & Bar i Oslo, hvor 120 indtil videre er smittet med coronavirus. De positive prøver er stadig i gang med at blive screenet, men indtil videre viser resultatet, at størstedelen er smittet med Omikron.

Dermed er det det første store arrangement udenfor Sydafrika, hvor de smittede er blevet inficeret med Omikron-varianten.

Om det høje antal smittede skyldes, at Omikron er mere smitsom, eller om det skyldes, at den er i stand til modstå vaccinerne, er endnu uvist, skriver Sundhedsministeriet.

Og netop derfor efterspørger eksperterne testkrav.

- Fordi det ser ud til, at Omikron-varianten er endnu mere smitsom end Delta-varianten, kan vi ikke vaccinere os ud af smitten. Men vi kan dæmpe den med værktøjer. Eksempelvis testkrav eller mundbind ved indendørsarrangementer, siger Anders Beich.

Hvad angår antallet af personer, der maksimalt må være sammen, før der skal gælde et testkrav, har hverken Anders Beich eller Viggo Andreasen et konkret bud på.

- Om det er til en julefrokost eller en koncert, det er der nogle, der skal regne på, siger Anders Beich.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Sundhedsministeriet.