Rettelse lørdag 4. december klokken 11.10: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at HOPE havde afvejet deres undersøgelse, således at alle respondenter havde samme forudsætninger. Det er dog kun i femte afsnit om vaccinebekymring, at dette er gældende. Femte afsnit er ligeledes skrevet om fra vaccineskepsis til vaccinebekymring for at danne et mere retvisende billede af data fra undersøgelsen.

Coronasmitten blandt børn i Danmark er steget meget. De seneste syv dage er der registreret flere end 8000 smittede børn mellem 5 og 15 år.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, meldte ud fredag 26. november, at myndighederne nu anbefaler børn helt ned til fem år at blive vaccineret.

Spørgsmålet er nu, hvor mange af de danske forældre der vil lade deres børn vaccinere.

For ikke alle forældre er trygge ved at give deres børn vaccinerne. TV 2 har blandt andet talt med mødre, der selv er blevet vaccineret, men alligevel er bekymrede på deres børns vegne.

En ny undersøgelse lavet af HOPE-projektet viser nu, hvad der kendetegner forældre, som ikke vil vaccinere deres børn mod covid-19.

HOPE har blandt andet undersøgt holdningen til børnevaccination ud fra disse fem kriterier: barnets alder, forældrenes alder, region, vaccinestatus og vaccinebekymring.

1. Barnets alder

En af de mest markante forskelle i villigheden til at lade børnene vaccinere findes, hvis man ser nærmere på børnenes alder.

For jo yngre børnene er, desto mindre sandsynlighed er der for, at forældrene er positive over for at lade dem vaccinere.

Ser man på de yngste børn mellem 6 og 9 år, er det 56 procent af forældrene, der er villige til at lade børnene få stikket, mens det for de ældste mellem 13 og 15 år er 89 procent.

Det kan både skyldes, at forældre til små børn kan være mere bekymret, men også at man ikke er tryg ved vaccinen generelt. Det siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE.

- Det er både bekymring for bivirkninger og fordelene ved at lade barnet vaccinere, der er med i overvejelserne hos forældrene. Her virker det til, at der er større bekymring for de små børn, muligvis fordi man opfatter dem som mere skrøbelige.

Og det kan være en udfordring for myndighederne at overtale nogle af forældrene til at vaccinere deres børn, lyder det.

- Hvis man ser på de forældre, der har lav tillid til sundhedsmyndighederne, og som ikke er sikre på, om vaccinen er sikker, har myndighedernes budskab ikke en stor effekt.

2. Forældrenes alder

Billedet hos forældrene er det samme, som det er hos børnene. Jo ældre forældrene er, jo større er sandsynligheden for, at de vil vaccinere deres børn.

Mens 49 procent af forældrene i alderen 18 til 34 år vil lade deres børn vaccinere, er tallet for forældrene mellem 51 og 65 år på 89 procent.

Det kan blandt andet skyldes, at man selv føler sig mere udsat for covid-19, hvis man er ældre.

- De er mere opmærksomme på fordelen ved vaccinen, fordi de oplever coronavirus som en større trussel. Blandt andet fordi de selv er i større risiko, hvis de bliver smittet.

Ud over alder er der i HOPE's undersøgelse også spurgt ind til uddannelse og køn. Mænd var 5 procent mere tilbøjelige til at tage børnene med på vaccinationscenteret, mens der kun var en forskel fra højtuddannede til lavtuddannede på 2 procent.

3. Region

Det er i hovedstadsområdet, at flest bliver smittet, og det er i samme område, færrest forældre vil vaccinere deres børn.

Her vil 70 procent af forældrene give deres børn vaccinen. Til sammenligning er omkring 76 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

I en tidligere undersøgelse, som TV 2 har beskrevet, viste det sig, at det var i Region Hovedstaden, at flest voksne danskere selv var villige til at lade sig vaccinere.

Michael Bang Petersen har ikke nogen forklaring på, hvorfor det ser ud, som det gør, når man kigger på geografi.

- Det er meget interessant. Jeg ville ønske, at jeg kunne give et konkret svar på, hvorfor der er en forskel. Men jeg ved det ikke.

4. Vaccinestatus

Det er måske ikke overraskende, at forældrenes egen vaccinestatus spiller en afgørende rolle, når det gælder spørgsmålet om børnevaccination.

Der er et markant skift i holdningen til børnevaccination, når en forælder selv er vaccineret. Hvor ni procent af de ikkevaccinerede vil give børn vaccinen, er det 68 procent af de vaccinerede.

- Det at være vaccineret har en relativt tæt sammenhæng med din opfattelse af, om vaccinen er til gavn for børn, siger Michael Bang Petersen.

Det skyldes blandt andet, at det at tage vaccinen i sig selv er en tillidserklæring, forklarer han.

- Det viser, at man opfatter vaccinerne som væsentlige, og at man har et bestemt billede af både sygdommen og epidemien. Man ser det som noget alvorligt.

5. Vaccinebekymring

Ens holdning til vaccinerne og frygt for eventuelle bivirkninger har ligesom ens egen vaccinestatus stor indvirkning på, om man vaccinerer sine børn.

Jo mere tiltro en person har til vaccinernes fordele, jo større er sandsynligheden for, at de giver deres børn vaccinen. Omvendt er der mindre sandsynlighed for, at man giver sit barn vaccinen, hvis man er bekymret for bivirkningerne, viser tallene fra HOPE.

I de øvrige grafer i denne artikel, vises forskellen på forskellige forældre landet over ud fra deres individuelle karakteristika. Men i de følgende figurer, har man undersøgt emnet anderledes. Det forklarer Frederik Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og dataansvarlig for HOPE.

- Statistisk er analyserne justeret for en række bagvedliggende karakteristika, eksempelvis dem der fremgår af afsnit et til fire. Tallene skal forstås som en sammenligning mellem to forældre, der er ens, men som afskiller sig i forhold til eksempelvis deres vurdering af vaccinens positive effekter for deres barn.

De fleste ser positivt på vaccinerne og anser det at lade sig vaccinere som et skridt i retning af at normalisere samfundet, forklarer Michael Bang Petersen.

Men det er ikke alle forældre, der mener, at deres børns liv nødvendigvis bliver normaliseret af at tage vaccinen.

- Små børn har modsat en 15-årig ikke en særlig stor kontaktflade med et aktivt socialt liv og mange venner. Derfor kan der være en opfattelse af, at det ikke er lige så nødvendigt, siger han.

Bekymring i form af eksempelvis frygten for bivirkninger kan også betyde, at man ikke ønsker at vaccinere hverken sig selv eller sit barn.

- Nogle er i tvivl om, hvorvidt vaccinen er sikker nok til deres børn, og så er spørgsmålet om at normalisere hverdagen ikke så vigtigt, siger Michael Bang Petersen.

Det er blevet første fredag i december, og mange vil være i fuld gang med den ikke aflyste julefrokost landet over.

Dagens overblik kan nydes både til fest og til pleje af tømmermænd dagen derpå.

Velkommen til.

En person skuddræbt og to såret efter skyderi i Rødovre

Der var massivt politiopbud i Rødovre, da forstaden på den københavnske vestegn fredag blev ramt af en skudepisode.

Tre personer blev ramt, da to maskerede mænd trængte ind i en frisørsalon og skød mod ejeren samt en mand, der også befandt sig på stedet. Også en 15-årig dreng blev ramt. Den ene af de sårede afgik ved døden få timer efter episoden, mens en person meldes i kritisk tilstand.

Skyderiet kommer mindre end et døgn efter, at en mand blev skuddræbt på Nørrebro. Her er to personer fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Det er uvist, om der er en forbindelse mellem drabet på Nørrebro torsdag eftermiddag og skyderiet i Rødovre.

Kæmpe vaccinesucces i Portugal: - Vi har brugt en krigsretorik

Portugal er det land i Europa med største tilslutning fra befolkningen, når det kommer til vacciner.

Det er den tidligere viceadmiral Gouveia e Melo, der har stået i spidsen for vaccineudrulningen. Og han siger selv, at man har brugt krigsretorik for at overbevise den 10 millioner store civilbefolkning om, at pandemien er et fælles anliggende.

Selvom Portugal er et af verdens bedst vaccinerede lande, har regeringen dog alligevel strammet coronarestriktionerne, så blandt andet coronapas og mundbind inden døre er blevet obligatorisk.

Overvejer du en rejse til de lune himmelstrøg i Portugal, skal du ud over at være vaccineret kunne fremvise en negativ test.

Stor uddannelsesinstitution dropper klasseundervisning op til jul

Der bliver stille i klasselokalerne på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner på begge sider af juleferien.

For at undgå smittespredning vil Niels Brock i København sende 3500 elever hjem til virtuel undervisning i ugen op til jul og ugen efter nytår.

Med det skridt er Niels Brock gået længere, end myndighederne tilsiger ud fra et forsigtighedsprincip, da der hverken er krav eller anbefalinger om at lukke ned for fysisk undervisning.

Sidste år besluttede regeringen at sende elever på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser hjem til nødundervisning i ugen op til jul.

Ét ud af tre mennesker har aldrig været på internettet

Mange af os tager det i dag som en selvfølge, at vi kan være online. Nærmest konstant og hele tiden.

Men sådan er det langtfra alle steder i verden.

Faktisk har 37 procent af verdens befolkning – mere end en tredjedel – aldrig brugt internettet.

Det er en FN-rapport, som kaster lys over de knap tre milliarder, som til dato ikke ved, hvad det vil sige at google.

Ifølge rapporten går det dog den rigtige vej. Siden 2019 anslås der at være kommet 782 millioner nye internetbrugere, hvilket er en stigning på 17 procent.

DBU hylder Lars Høgh

Dansk Boldspil Union har optaget Lars Høgh i Fodboldens Hall of Fame.

Det er første gang siden 2019, at DBU optager en eller flere tidligere spillere i det ærefulde selskab.

Lars Høgh fik overbragt nyheden af Michael Laudrup, der i 2006 blev den første medlem af det prestigefulde selskab.

Høgh og Laudrup var i øvrigt sammen på landsholdet ved VM i Mexico i 1986, hvor den fynske legendekeeper passede målet mod Tyskland og dermed fik en af sine i alt otte landskampe.

For nylig udgav Lars Høgh bogen 'Der er antal på alt', hvor han nådesløst ærligt fortæller om sin terminale kræftsygdom.

***

Københavns Vestegns Politi opretter en visitationszone i Rødovre og Herlev efter en række voldelige hændelser i Storkøbenhavn.

Samtidig opretter Københavns Politi to visitationszoner i Tingbjerg, Husum og dele af Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter.

Det skriver de to politikredse i en pressemeddelelse.

I visitationszonerne vil det være muligt for politiet at kropsvisitere personer stikprøvevis samt undersøge deres tøj og andre genstande.

Borgerne skal kunne føle sig trygge

Ifølge Københavns Vestegns Politi er beslutningen taget for at forebygge, at "nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd".

- Mens vi arbejder hårdt på at standse det her og retsforfølge de skyldige, skal vores borgere kunne føle sig trygge, hvor man bor og færdes – og med en visitationszone gør vi det sværere for kriminelle at udøve deres aktiviteter i området, siger politidirektør Kim Christiansen fra Københavns Vestegns Politi.

Københavns Politi skriver i pressemeddelelsen, at de opretter visitationszonerne på baggrund af eksempler på en række voldelige hændelser i det københavnske rocker- og bandemiljø, og at de involverede grupperinger holder til på de pågældende steder.

- Borgerne skal kunne føle sig trygge, når de færdes i de københavnske gader, og derfor har vi en solid og omfattende indsats rettet mod bandekriminalitet.

- Vi vil ikke acceptere den utryghed, som bandernes gerninger fører med sig, og som led i indsatsen opretter vi nu to visitationszoner, som giver os mulighed for at kontrollere, at personer ikke færdes med våben i områderne, siger politidirektør Anne Tønnes i en udtalelse.

Tre ramt af skud i frisørsalon

I den seneste tid har der været flere episoder, som, politiet mistænker, har forbindelse til en verserende bandekonflikt, hvor der har været anvendt skydevåben.

Fredag ved middagstid blev tre personer ramt af skud i en frisørsalon i Rødovre, og en person blev dræbt, mens to blev såret.

Ifølge politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Mogens Lauridsen trængte to gerningsmænd i mørkt tøj ind i salonen, hvor de afgav skud og derefter stak af.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.27 og rykkede talstærkt ud.

En af de sårede er en 15-årig dreng, som blev ramt i den ene hånd, men som fredag eftermiddag var færdigbehandlet på hospitalet.

Drengen er elev på en skole, der ligger nær salonen og ifølge et vidne, TV 2 har talt med, befandt han sig hos frisøren, fordi han ventede på at blive klippet.

Den anden sårede person er i kritisk tilstand. To gerningsmænd er fredag aften stadig på fri fod, og motivet for politiet er endnu ukendt - de udelukker dog ikke, at det kan være banderelateret.

27-årig dræbt på Nørrebro

Også torsdag blev en 27-årig mand skudt og dræbt på Nørrebro i København.

Manden blev ramt af skud i ryggen, og efterfølgende blev en del af Nørrebrogade og Sorgenfrigade, hvor skudepisoden fandt sted, afspærret.

To unge mænd blev torsdag anholdt i forbindelse med drabet, og fredag blev de i Københavns Byret varetægtsfængslet frem til 22. december sigtet for at have skudt og dræbt manden.

Den ene af de sigtede er en 21-årig mand fra Sverige, mens den anden sigtede er en 18-årig dansk mand. Ifølge sigtelsen affyrede den svensktalende mand fem skud mod den nu afdøde mand og en anden person, der flygtede fra stedet.

Den danske mand kørte flugtbilen, som politiet fik stoppet, hvorefter de begge blev anholdt godt 20 minutter efter drabet.

Motivet for drabet er endnu ikke kommet frem, og derfor kan politiet ikke sige noget om, hvorvidt det er banderelateret, men de kan oplyse, at den skuddræbte er kendt af politiet i bandesammenhæng.

Verden skal ikke gå i panik over fremkomsten af Omikron.

Det endnu er for tidligt at sige, om denne variant af coronavirus vil blive den dominerende, og der er endnu meget, vi ikke ved med sikkerhed.

Det understreger chefforsker i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Soumya Swaminathan.

Omikron er "i høj grad smitsom", selv om det i dag er Delta-varianten, der er mest udbredt i verden, siger Swaminathan.

Hun henviser til tal fra Sydafrika, der viser, at antallet af nye bekræftede coronatilfælde lige nu fordobles fra dag til dag.

- Hvor bekymrede skal vi være? Vi skal være forberedte og forsigtige, men vi skal ikke gå i panik, for vi er i en anden situation i dag end for et år siden, siger chefforskeren til nyhedsbureauet Reuters.

Delta står for 99 procent af smittetilfældene

I dag tegner Delta sig for 99 procent af alle smittetilfælde i verden, påpeger hun.

- Denne variant (Omikron, red.) skal være mere smitsom for at kunne udkonkurrere den og blive dominerende på verdensplan. Det er muligt, men det er ikke muligt at forudsige.

- Vi bliver nødt til at vente at se. Lad os håbe, at den er mildere. Men det er for tidligt at konkludere noget om varianten som helhed, siger Swaminathan.

Det er også stadig uklart, om det bliver nødvendigt at ændre på de coronavacciner, der bruges i dag, tilføjer hun. Men vaccineproducenterne arbejder på sagen.

WHO forventer at have flere oplysninger om den nyeste variant inden for de kommende dage og uger. Dels om, hvor smitsom den er, og dels om vacciner og test virker effektivt mod den.

Omikron er indtil videre konstateret i i alt 38 lande i Europa, Afrika, Asien, Mellemøsten og enkelte stater i USA.

I Sydafrika, hvor læger først opdagede den nye variant, er den konstateret i syv af landets ni provinser.

Foreløbig ikke nogen dødsfald

Hidtil er der ikke registreret nogen dødsfald som følge af Omikron nogen steder i verden, siger en talsmand for WHO.

De foreløbige meldinger fra især Sydafrika, hvor varianten hurtigt har bredt sig, tyder på, at den kan give et mildere sygdomsforløb.

Men det er især unge mennesker, der er blevet undersøgt, påpeger WHO's ledende epidemiolog, Maria Van Kerkhove.

Derfor er det "alt for tidligt" at sige noget om, hvor alvorligt den kan ramme andre befolkningsgrupper, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

Breezer, Cult Shaker og øl.

Når unge i Danmark fylder 16 år, åbnes der for en lang række muligheder for køb af alkoholiske drikke.

Det leder ifølge Aarhus Kommune til et pres på de unge til at indtage alkohol i sociale sammenhænge. Og det skal det være slut med.

Derfor vil blandt andre rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, forsøge at få skabt liv i debatten om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol fra de 16 år, grænsen ligger på i dag, til 18 år.

- Grunden til, at vi går ud med det, er, fordi det er det mest effektive redskab til at begrænse antallet af personer, der ender i skadelig druk og alkoholisme, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han understreger, at Danmark er et af de sidste lande i Europa, hvor det er tilladt at sælge alkohol til unge under 18 år. Og ifølge en europæisk skoleundersøgelse er det især 9. klasseelever der ligger i top, når det kommer til alkoholforbrug.

Op til Aarhus Kommunes indsats for - blandt andet på Christiansborg - at sætte gang i debatten om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol med to år er en syvpunktsplan torsdag blevet vedtaget i kommunen.

Her er der identificeret syv indsatsområder, der har til hensigt at starte en bevægelse hen mod en mere ansvarlig alkoholkultur blandt kommunens unge med henblik på blandt andet en alkoholfri sidste skoledag i folkeskolen, alkoholkampagner og etablering af alternative fællesskaber, hvor alkohol ikke er i fokus.

Er der en ældre inde over, er der mulighed for, at indtaget bliver mere ansvarligt

Thomas Medom, rådmand, Børn og Unge

Det kommer på baggrund af, at det ifølge kommunens egen undersøgelse er hver tredje unge på ungdomsuddannelserne, der har sagt nej til at deltage i en sammenkomst, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol.

- Vi vil gerne påvirke muligheden for at være en del af fællesskabet uden at drikke alkohol. Derfor arbejder vi på at udsætte muligheden for køb af alkohol aldersmæssigt, siger Thomas Medom, der er rådmand for Børn og Unge.

Men hvis aldersgrænsen hæves, tror du så ikke, at børnene bare får ældre personer til at købe varerne for dem?

- Jo, og det må man gerne. Det er en del af pointen, for er der en ældre inde over, er der mulighed for, at indtaget bliver mere ansvarligt, siger han og fortsætter:

- Der er en sandsynlighed for, at der er ældre personer med til den fest, der indkøbes alkohol til. Så kan det være, at den unge eksempelvis ikke drikker lige så meget på lige så kort tid.

Rådmanden for Børn og Unge mener samtidig, at der, ligesom inden for rygning, med tiden vil opstå en bevægelse med holdninger til voldsom beruselse blandt børn.

Mange af os tager det i dag som en selvfølge, at vi kan være online.

Med udviklingen af smartphones og trådløse netværk kan mange af os tilgå internettet, næsten uanset hvor vi befinder os.

Vi kan være på sociale medier, streame film og serier, høre podcasts, handle i webshops og finde svar på alt og ingenting i internettets afkroge.

Men sådan er det langtfra alle steder i verden.

Faktisk har 37 procent af verdens befolkning – mere end en tredjedel – aldrig brugt internettet, anslår en ny rapport fra FN-agenturet International Telecommunication Union (ITU).

Tallet svarer til omkring 2,9 milliarder mennesker.

- Der er stadig meget, der skal gøres, for at få alle koblet på internettet. ITU vil arbejde sammen med alle parter for at sikre, at byggeklodserne er på plads for at forbinde de resterende 2,9 milliarder. Vi er fast besluttet på at sikre, at ingen bliver ladt i stikken, udtaler generalsekretær Houlin Zhao.

Usædvanlig fremgang under pandemien

Den nye FN-rapport viser, at det går den rigtige vej.

Siden 2019 anslås der at være kommet 782 millioner nye internetbrugere, hvilket er en stigning på 17 procent.

Fremgangen, som beskrives som "usædvanlig", bliver af ITU forklaret med coronapandemien, hvor restriktioner har betydet, at mange flere har været afhængige af at kunne være online.

FN-agenturet nævner, at nedlukninger af samfund og skolelukninger har bidraget til fremgangen i kombination med folks behov for at have adgang til nyheder, tjenester fra det offentlige, sundhedsopdateringer og onlinehandel.

Men der er stadig lang vej igen.

Selv blandt de knap fem milliarder mennesker, der nu er registreret som "internetbrugere", har flere hundrede millioner ikke jævnlig adgang til nettet eller kun adgang via en hastighed så lav, at udbyttet af deres opkobling er begrænset, konkluderer rapporten.

Fattigste lades i stikken

Ud af de næsten tre milliarder mennesker, der aldrig har været online, bor langt størstedelen (96 procent) i såkaldte udviklingslande, konkluderer FN-rapporten.

Det er således verdens fattigste, der "lades i stikken", lyder det fra Doreen Bogdan-Martin, der er direktør for ITU's udviklingsafdeling.

- Der er stadig en enorm "forbindelseskløft" i de mindst udviklede lande, hvor næsten tre fjerdedele af befolkningen aldrig har oprettet forbindelse til internettet. Kvinder i de mindst udviklede lande er særligt marginaliserede, hvor omkring fire ud af fem stadig er offline.

Ifølge ITU står de "digitalt ekskluderede" over for udfordringer med fattigdom, analfabetisme og manglende evner og viden.

- Desværre er de samfund, som i FN's 2030-plan anses som i størst risiko for at blive ladt i stikken, de samme samfund, som nu bliver ladt digitalt i stikken, siger Doreen Bogdan-Martin.

Danmark helt i top

Mens de i andre dele af verden halter efter, kan vi i Danmark bryste os af at være helt fremme, hvad angår den teknologiske udvikling.

I 2021-udgaven af EU-Kommissionens årlige måling af digitaliseringen i EU blev Danmark udråbt som EU's mest digitaliserede land.

Og ikke bare ligger vi i front, Danmark scorede også væsentligt højere end EU-gennemsnittet.

Derudover har hele 97 procent af den danske befolkning adgang til internet i hjemmet, hvilket er blandt de højeste tal i verden, mens 85 procent ifølge Danmarks Statistik bruger en smartphone.

Det er højsæson for julefrokoster. Men bekymring for coronavirus har påvirket julefesten.

Blandt andet har virksomheder som DSB, Danfoss og TV 2 aflyst deres julefrokost, selvom det ikke strider imod de nuværende coronaregler.

I en ny Megafon-måling for TV 2 og Politiken svarer 19 procent af danskerne, at deres firmajulefrokost er aflyst på grund af epidemien.

Seks procent svarer, at de selv har meldt afbud.

Brancheforeningen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, mener dog ikke, at der er nogen grund til at aflyse.

Politisk direktør Kristian Nørgaard siger, at Horesta og deres medlemmer er godt forberedte på festlighederne.

De har udviklet en række tiltag, de kalder ’safe to visit’, hvor man på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger og Horestas egen vejledning forsøger at gøre det mere sikkert at holde julefrokost.

- Vi har flere foranstaltninger, som mere ventilation, afspritning og træning af personalet. Vi går også i dialog med virksomheder om, hvilke rammer de selv ønsker, siger Kristian Nørgaard.

Nogle virksomheder har afholdt julefrokoster, hvor alle blev testet inden, eller hvor de splittede afdelingerne op i mindre grupper, fortæller han videre.

Kan mærke coronafrygt på økonomien

En intern undersøgelse lavet af Horesta viser, at over 60 procent af deres medlemmer har oplevet en form for konsekvenser ved de stigende smittetal.

Det kan både være aflysninger og færre reservationer, og det kan ses i regnskabet, siger Kristian Nørgaard.

Men heldigvis, som han udtrykker det, er der stadig forholdsvis mange, der vælger at holde deres julefrokost.

- Selvfølgelig skal vi passe på hinanden, selvfølgelig koster aflysningerne penge, og selvfølgelig håbede vi på flere julefrokoster. Men vi er glade for, at så mange vælger at holde fast.

Men selvom mange stadig holder fest, er situationen bekymrende. Blandt andet med de stigende smittetal og den nye coronavariant Omikron, som er kommet til Danmark. For den sender ikke kun nære kontakter til smittede i isolation, den sender også nære kontakters nære kontakter i isolation.

- Vi har set før med Delta-varianten, at det lukkede hele restauranter. Vi har brug for, at der gives kompensation igen, hvis man bliver ramt og skal sende medarbejdere hjem, siger Kristian Nørgaard.

Undgå smitte til julefrokosten

Der kan ske meget til en julefrokost, når først snaps og øl kommer indenbords.

Men der er flere ting, man kan gøre, for at mindske for risikoen for smitte med covid-19.

TV 2 talte 23. november med tre eksperter, der gav deres bud på, hvordan man på bedste vis kan holde julefrokost.

Sang, taler og skrål er nogle af de helt store smittefælder. Det skyldes, at coronavirus spredes gennem de små dråber – de såkaldte aerosoler – som med høj kraft ryger ud af munden under en festsang eller en fællesskål.

Skeen til sovsen, gaflen til kødet og flaskerne med snaps og rødvin kan hurtigt blive genstand for smittespredning, hvis der en coronasyg person på gæstelisten. Derfor bør man tænke sig en ekstra gang om.

Desuden kan det være en god idé at coronasikre julefrokosten ved at skrue ned for knus og kram, ligesom et dansegulv også kan være kilde til smitte.

- Hvis man vil de sociale arrangementer, må man give afkald på de her ting, lød det fra Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske ved Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.