Smitten stiger lige nu så kraftigt, at der er grund til at være bekymret.

Sådan indleder statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdagens spørgetime i Folketinget.

- Det går uhyggeligt hurtigt, siger hun og uddyber, at myndighederne nu er der, hvor de ikke bare følger udviklingen på daglig basis, men flere gange om dagen.

Mette Frederiksen fortæller samtidig, at myndighederne lige nu overvejer nye coronatiltag.

- Vi må ikke lade pandemien løbe løbsk.

Tirsdag er 6324 konstateret smittet med coronavirus. Det er det højeste antal smittede nogensinde i pandemien.

Hvilke konkrete tiltag, der er tale om, er ikke helt klart. Men hun siger, at regeringen formentlig vil melde nyt ud på et pressemøde onsdag.

- Vi arbejder lige nu efter et pressemøde i morgen, siger Mette Frederiksen.

Bliver det hjemmearbejde og forsamlingsforbud?

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå en ny nedlukning a la det, vi har været igennem før.

Ifølge TV 2s oplysninger overvejer regeringen blandt andet, om nattelivet skal lukke tidligere, og om der skal indføres et forsamlingsloft.

Mette Frederiksen nævner blandt andet, at myndighederne kigger på, om tredje stik kan blive en del af coronapasset.

Derudover undersøges det, om tredje stik kan gives enndu hurtigere end 5 måneder og 14 dage efter andet stik, som er udgangspunkter nu.

Mette Frederiksen fortæller desuden om et styrket vaccineindsats - både for børn og resten af den danske befolkning.

- Fra næste uge er det målet, at der kan vaccineres 0,5 millioner danskere om ugen, siger hun.

Mette Frederiksen uddyber, at det er helt afgørende, at alle danskere lader sig vaccinere, så vi kan komme igennem pandemien så godt som muligt.

Det er særligt smitten med den nye Omikron-variant, der bekymrer, fortæller Mette Frederiksen.

- Den spreder sig hastigt, lyder det.

Det første smittetilfælde med Omikron blev bekræftet søndag 28. november, og siden har der været udbrud til flere koncerter og til en julefrokost i Viborg.

Også den smitte med Delta-varianten er kraftigt stigende. Den seneste uge er 33.000 konstateret smittet - over 5000 dagligt.

Desuden er antallet af indlæggelser mere end firdoblet de sidste to måneder.

- Det er tal, vi holder skarpt øje med, siger statsministeren.

Der er indkaldt til pressemøde med myndighederne klokken 16. Her vil de give en status på epidemien og Omikron-varianten.

Der er konstateret 6324 smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra SSI.

Det er det højeste antal smittede nogensinde i pandemien.

Antallet af indlagte falder med 3 til 465. Yderligere 9 er døde. Positivprocenten er 3,4.

Der er netop indkaldt til pressemøde med sundhedsmyndighederne klokken 16 om status på epidemien og den nye coronavariant.

Under tirsdagens spørgetime i Folketinget med Mette Frederiksen, varsler statsministeren nye restriktioner.

- Myndighederne overvejer lige nu nye coronatiltag. Det tror jeg, der er behov for. Vi må ikke lade pandemien løbe løbsk, siger hun.

Hvilke konkrete tiltag, der er tale om, er ikke helt klart.

Mette Frederiksen nævner blandt andet, at myndighederne kigger på, om tredje stik kan blive en del af coronapasset.

Derudover undersøges det, om tredje stik kan gives enndu hurtigere end 5 måneder og 14 dage efter andet stik, som er udgangspunkter nu.

Mette Frederiksen fortæller desuden om et styrket vaccineindsats - både for børn og resten af den danske befolkning.

Det er særligt smitten med den nye Omikron-variant, der bekymrer, fortæller Mette Frederiksen.

- Den spreder sig hastigt, lyder det.

Det første smittetilfælde med Omikron blev bekræftet søndag 28. november, og siden har der været udbrud til flere koncerter og til en julefrokost i Viborg.

Der var ikke andre muligheder end at bryde anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at gå i isolation.

Det siger borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V) om beslutningen om at bede ansatte i plejesektoren, der er nære kontakter i tredje led til Omikron-smittede, om at møde på arbejde.

- Der er ikke andre muligheder. Det er enten, at vi ikke kan løse opgaverne for de ældre, eller at vi siger, at dem i tredje led stadig kan arbejde, siger Ulrik Wilbek.

Han understreger, at ingen af de 34 ansatte er blevet tvunget til at arbejde, og at de plejeansatte har gode muligheder for at blive coronatestet.

Det er alene i tilfælde med den nye coronavariant Omikron, som man endnu ikke ved meget om, at det anbefales, at både nære kontakter i andet og tredje led går i isolation.

Det vil altså både sige nære kontakter til den smittede samt de nære kontakters nære kontakter.

Ifølge borgmesteren har smitten bredt sig hurtigt, og han fortæller tirsdag formiddag, at der er 114 tilfælde af Omikron-smitte i kommunen.

Hvis man antager, at de hver har fem kontakter, og at de også hver især har fem kontakter, kommer man op på knap 3000, der anbefales at gå i selvisolation.

Kommunen har ifølge Wilbek undersøgt, om der var andre muligheder end at bede de 34 om at møde op trods anbefalingen. Herunder om man kunne få hjælp fra omkringliggende kommuner.

- Jeg tror, at alle ved, at der ikke er for mange ansatte nogen steder, så det er der ikke nogen som helst mulighed for.

- Så sker der også det, at smitten spreder sig, og lige om lidt er alle i hele landet i den her situation, siger Ulrik Wilbek.

Hvis ikke anbefalingen droppes, vil det snart betyde en de facto nedlukning af store dele af landet, vurderer han.

Også fagforbundet FOA har vurderet, at andre kommuner snart vil stå i lignende situationer.

Kommunernes Landsforening (KL) vurderer ligeledes, at Omikron-smitten snart vil udgøre et større problem. Ifølge KL har Viborg handlet korrekt.

- Det er de kritiske funktioner, der er vigtigst. Man skal kunne bemande sine plejehjem, siger administrerende direktør Kristian Wendelboe.

Mandag var der bekræftet 261 tilfælde af Omikron på landsplan. Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder vurderer løbende, hvor længe det giver mening at bevare anbefalingen om isolation og at smitteopspore ud i tredje led.

Hvor grænsen går, oplyser Sundhedsstyrelsen ikke.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er tirsdag testet positiv for covid-19.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Her oplyser ministeriet også, at Magnus Heunicke har kørt med både metro og S-tog i København samt deltaget i en julefrokost i Sundhedsministeriet 3. december.

Det kan ikke fastslås, hvor han er smittet, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

På nuværende tidspunkt er der konstateret ét yderligere smittetilfælde ved julefrokosten.

- Arrangementet blev afholdt i tråd med Sundhedsstyrelsens gældende råd og anbefalinger, og der var indkøbt antigenselvtest til alle deltagere, så den kunne tages inden julefrokosten, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Magnus Heunicke ankom mandag aften til Bruxelles for at deltage i et rådsmøde.

Tirsdag morgen inden mødet tog han en selvtest, som viste sig at være positiv, og som efterfølgende blev bekræftet med en særlig hurtig PCR-test.

- Ministeren har det godt efter omstændighederne, men har milde symptomer i form af ondt i halsen. Sundhedsministeren varetager fortsat sit arbejde i videst muligt omfang fra sit hotelværelse i Bruxelles, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Regeringen vil ikke bede andre aktører om at forsøge at genskabe automatisk slettede sms'er i minksagen, hvor millioner af mink er blevet aflivet.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) efter et samråd om sagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og nøglepersoner automatisk har slettet sms'er, som kunne være relevante.

- Når vi står der, hvor vi står nu, så tror jeg simpelthen ikke, at det giver merværdi at henvende sig flere steder og sige, så skal det også tjekkes her.

- Så vi vil ikke foretage os yderligere i forhold til det her. Efter vores opfattelse har vi gjort det, der skal til. Vi vil ikke gøre mere, siger justitsministeren.

Statsministeren og justitsministeren var tirsdag i samråd om sagen, som udspringer af, at millioner af mink skulle aflives uden lovgrundlag.

Private aktører har givet udtryk for, at de måske vil kunne genskabe automatisk slettede sms'er fra statsministeren og nøglepersoner i Statsministeriet.

Men regeringen tvivler på, at det vil kunne lade sig gøre.

- Intet er umuligt for dem, der ikke selv skal gøre det. Jeg synes, at der er sket en helt urimelig mistænkeliggørelse af vores politi, siger Hækkerup uden at uddybe, hvem der er kommet med den.

Tidligere har it-sikkerhedsekspert i CSIS Peter Kruse vurderet, at der var "gode muligheder" for det. Tirsdag siger han, at der ikke er tilstrækkelig offentlig viden til at give et bud på det.

Hækkerup understreger, at hverken politiet eller Forsvarets Efterretningstjeneste har kunnet genskabe de slettede sms'er fra Mette Frederiksen og andre nøglepersoner i minksagen.

Politiet har brugt samme metode, som de bruger i "den alleralvorligste kriminalitet" ifølge justitsministeren.

- Skulle man så forestille sig, at der ved siden af det skulle findes nogle private firmaer, som ville kunne gøre det bedre. Det tvivler jeg på, siger justitsministeren.

Statsministeren kunne tirsdag ikke svare på, hvor mange telefoner hun har haft i perioden. Og hun kan ikke garantere, at ministeriet har identificeret alle telefoner, der kunne være relevante.

Det sagde hun også på et pressemøde 3. november.

Politiet har forsøgt at genskabe sms'erne, fordi de kan være relevante i forhold til at belyse, hvem der vidste, at der ikke var lovgrundlag i sagen om aflivning af mink af hensyn til folkesundheden.

Fra tirsdag vil elever fra 0.-5. klasse på Muldbjergskolen ikke skulle møde ind til fysisk undervisning.

Det sker, efter Styrelsen for Patientsikkerhed mandag har givet byrådet i Hjørring Kommune påbud om en midlertidig nedlukning af 0.-5. klasse på Muldbjergskolen.

- I hele den her epidemitid er vi sluppet helt igennem, men nu er det så pludselig blevet vores tur, og det er trælst, siger Mads Bech, der er skoledistriktsleder på Muldbjergskolen.

Nedlukningen er nødvendig, efter Styrelsen for Patientsikkerhed har erfaret udbredt coronasmitte på skolen, hvor i alt 132 elever og personale er testet positive. Smitten er primært accelereret hos de yngste elever.

- 90 procent af de smittede går i 0.-5. klasse, og det er jo også dem, der ikke er vaccineret. Men jeg frygter da, at smitten kan sprede sig, siger skoledistriktslederen og fortsætter:

- Men vi har levet op til alle de retningslinjer, vi er blevet anvist, så vi kan ikke rigtig gøre mere, siger Mads Bech.

Påbuddet er gældende i syv dage fra 7. december 2021 til 13. december 2021.

Skolen er fortsat åben for almindelig undervisning for eleverne i 6. – 9. klasse, mens eleverne i 0.-5. klasse bliver tilbudt nødundervisning i form af fjernundervisning.

Den nordjyske skole er altså ikke lukket ned på grund af smitten, men det er der andre skoler i landet, der er.

I alt er syv skoler lige nu blevet påbudt at lukke midlertidigt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Fire af de syv skoler ligger i Københavns kommune, mens en enkelt er i Tårnby, en i Egedal og en i Holstebro.

TV 2 har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, der oplyser, at når en skole bliver lukket, så "bygger det på en konkret individuel vurdering".

En variant af coronavirusset, der forårsager mildere sygdom, kan være vejen ud af pandemien.

Det mener den norske forsker Gunnveig Grødeland. Hun er leder af en forskningsgruppe på Oslo Universitet, der er i gang med at undersøge forskellen på Omikron-varianten og Delta-varianten.

Ifølge de første meldinger om Omikron-varianten, der blev opdaget i sidste måned, er den meget smitsom.

Til gengæld ser antallet af dødsfald og indlæggelser indtil videre ud til at stige mindre drastisk.

- En coronavariant, der spreder sig hurtigere og giver mildere sygdom, er det bedste, vi kan håbe på, siger seniorforskeren til Stavanger Aftenbladet.

En sådan mutation kan ifølge forskeren være et tegn på en variant, der kan være forenelig med et samfund uden begrænsninger.

- Coronavirus vil med tiden formentlig blive sidestillet med influenzavirus i sværhedsgrad. Som det ser ud nu, er en mutation vejen ud af pandemien, siger Gunnveig Grødeland.

Den norske forskningsgruppe vil også undersøge, hvordan Omikron-varianten påvirker risikogrupper, og hvordan vacciner beskytter mod den.

Forskere over hele verden kæmper i øjeblikket for at fastslå, om Omikron-varianten er mere smitsom end andre varianter.

Britiske viruseksperter mener, at vi skal hen omkring nytår, før vi for alvor bliver klogere.

I Danmark har overlæge i virologi ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard også peget på, at Omikron ligefrem kan være en god variant, hvis den viser sig at være mildere og mere smitsom end Delta.

- Hvis den (Omikron, red.) både er mere smitsom og mere sygdomsfremkaldende end deltavarianten, er det ikke godt, men hvis den er mindre sygdomsfremkaldende, kunne det måske ligefrem være en god ting.

- Hvis den gav mindre sygdom i den ældre og svækkede del af befolkningen, så ville den gå rundt og vaccinere folk, har Anders Fomsgaard tidligere sagt til Information.

I Danmark er der indtil videre blevet registreret 261 tilfælde af Omikron.

Han kalder det selv en flugt ud i troldeskoven.

Det sted, hvor rusen fra alkoholen eller stofferne tog over. Hvor det blev selvdestruktivt og farligt. En tåget tilstand eller en måde at forsvinde.

De mange ture i troldeskoven blev kamufleret bag farverige jakkesæt, jokes og sceneshows. Nøgen eller i kvindetøj. Det var "hammer hammer fedt".

Jacob Haugaard har en alsidig profil. Han er musiker, komiker, kunstner og lidt ved et tilfælde tidligere folketingsmedlem – og så har han senest været med i 'Vild med dans'.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den 69-årige entertainer ofte er flygtet ind i en verden af alkohol og stoffer. Men det har været en hemmelighed indtil nu, at flugten skyldes, han blev misbrugt af en slægtning som barn.

Det åbner Jacob Haugaard nu op om for første gang i portrætprogrammet 'Tosse-Jacob' på TV 2 Charlie.

Her fortæller han om det, der skete, når han på egen hånd tog på den årlige tre måneders sommerferie til Færøerne.

Der hvor troldeskovens første træer blev sået og begyndte at vokse.

Jacob Haugaard er født på Færøerne i 1952. Hans mor var derfra, og hans far var en dansk tømrer. Allerede mens han var lille, flyttede de til Risskov i udkanten af Aarhus med hans storebror og lillesøster. Her hjalp de nære familiemedlemmer hinanden, når der var brug for det.

Jacob Haugaard beskriver sig selv som en tragisk dreng. Han var bange for at falde i søvn og ikke vågne igen. Familien var ifølge hans ord dysfunktionel, og det betød, han tidligt vidste, hvad der skulle til for at skabe den gode stemning.

Tilknytningen til Færøerne forblev. For hver sommer blev søskendeflokken sendt derop i tre måneder. Her boede de hos mormoren og kom tæt på familien og naturen.

Men det var også i det idylliske grønne bjerglandskab, der skete noget – det værst tænkelige – som gentog sig år efter år.

Der var en slægtning, der kom alt for tæt på Jacob Haugaard.

Og det var ikke kun i sommerferien. Han besøgte også den lille familie i Aarhus og puttede ofte børnene. Faktisk husker Jacob Haugaard det som om, han altid har gjort det.

Og det fik stor betydning for den retning, hans liv tog. For Jacob Haugaard husker et tidligt behov for at forsvinde. Og det gjorde det nødvendigt for ham at konfrontere krænkeren senere i livet.

Allerede da han som 12-årige fik fjernet mandler, blev han bedøvet med æter. Jacob Haugaard genkendte navnet fra en flaske hjemme i haveskabet. Så snart han fik mulighed for det, var han i haveskabet på jagt efter rusen.

- Jeg var helt vild med at forsvinde ud i galakserne eller ud i tågerne – jeg ville gerne væk, fortæller han.

Hans søster oplevede også tidligt Jacob Haugaards fascination af rusen, da han kun var 13-14 år. Allerede lige efter hans konfirmation, da han sammen med sin søster havde fået en charterferie til Mallorca af forældrene, mærkede hun, hvordan han var, når han gav slip.

Han var fuld hver dag og sov med en to liters vindunk ved sin side, som han tømte. Han gav omgange på baren, og alle de penge, der skulle bruges til mad og fornøjelser, havde han brugt på alkohol.

Og det var ikke kun, når han var påvirket, at der var gang i ham.

Jacob Haugaard havde svært ved at koncentrere sig i skolen, og han dumpede de fleste fag. Alligevel fik han lov til at starte på HF. Men også her brugte han mere tid på druk og stoffer end i klasseværelset. Han festede i Aarhus og spillede musik.

- Vi var på LSD en hel weekend, hvor vi sov i Guds hånd. Det var en leg med døden. Det var det lille selvmord, vi lavede hver aften i årevis, fortæller han.

- Jeg var rablende skør. Jeg gik i byen i Aarhus og vågnede i Grækenland. Det var mig, der var king of the road, fortæller han.

Jacob Haugaards festlige facon og skæve sangtekster tiltræk opmærksomhed – også fra de helt rette.

Han lærte et par akkorder og begyndte at skrive sangtekster. En producer fik øje på Jacob Haugaards potentiale og tilbød ham en pladekontrakt med ét krav: Han skulle stille alkoholen på hylden.

Jacob Haugaard skrev sangtekster om sin bistandshjælp, om ufaglærte småjobs og at bo i en husvogn, han selv havde bygget, og han havde succes med forskellige bands.

Og nede blandt publikum – til en af koncerterne – stod én, der skulle få stor betydning for hans liv.

Hun var lige den slags kvinde, han altid havde været interesseret i. Bramfri og selvstændig. Ikke typen, der skulle hjælpes over gaden.

- Det er sjældent, man møder én, hvor man tænker: "Dét er hende".

Ilse Wilmot, som hun hed, boede i en forstad til Aarhus med sine to børn, hvoraf én havde muskelsvind. Hun kendte intet til Jacob Haugaards rygte i Aarhus som "Tosse-Jacob".

Deres energiniveauer matchede, og forelskelsen var stor. De blev kærester, og hans tilværelse blev mere stabil.

Jacob Haugaard var stadig kvartalsdranker. Nogle gange forsvandt han to-tre uger.

Men familielivet voksede på ham. Han gik på arbejde for at tjene penge til dem og kunne pludselig se et formål. De giftede sig i 1982.

- Da jeg havde kendt hende et stykke tid, gik jeg ikke imod opløsning, jeg gik imod noget, der lignede noget, fortæller han.

Jacob Haugaard lagde alkoholen på hylden. Men det blev kun for en tid.

Midt i den konforme hverdag opstod en ny mulighed.

Østjyllands radio satte i 1984 Jacob Haugaard op med Finn Nørbygaard – en ung, ukendt skolelærer. En rolig mand. Det nye makkerpar skulle lave sketches til lytterne. Og lytterne elskede deres jokes. Når Jacob Haugaard holdt i kø i lyskrydsene i Aarhus, kunne han høre fra de nedrullede vinduer omkring, at alle bilisterne lyttede til dem i radioen og grinte i kor.

Succesen sendte makkerparret i fjernsynet, og det betød, hans drøm om at blive berømt lykkedes.

I samme periode blev Ilse Wilmot gravid og ventede parrets søn Karl Frederik. Men Jacob Haugaard begyndte at søge ud i troldeskoven igen. Efter fem år som ædru drak Jacob Haugaard sig fuld for første gang til en fest. Og flere gange fulgte efter.

Samtidig var der konstant bud efter makkerparret Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. De blev hyret til at lave en spillefilm.

Det krævede et manus og dermed hårdt arbejde for de uerfarne komikere. Men det hårde arbejde gav pote, og deres første film 'Jydekompagniet' blev en kæmpe succes. Det betød, at reklamebranchen fik øjnene op for de to, der begyndte at lave squash-reklamer – som blev stort. Derefter gik der ikke lang tid før, at film nummer to blev sat i værk.

Der var ikke det, de to ikke kunne.

De arbejdede i døgndrift uden pauser. Og pludselig blev det nok for Jacob Haugaard. Han afsluttede samarbejdet med Finn Nørbygaard og sagde stop.

For traumet fra hans barndom trængte sig på. Og nu skulle han tage fat i det.

Alle de somre Jacob Haugaard havde tilbragt på Færøerne som barn gemte på en hemmelighed.

Han tror selv, det er foregået siden, han var helt spæd, men han kan ikke huske det.

En slægtning – som familien ofte var i kontakt med både i Danmark og på Færøerne – forgreb sig på Jacob Haugaard.

- Vi var deroppe i tre måneder uden mine forældre, så der havde han frit spil med mig. Så var jeg hans kæreste, kan man sige. Han voldtager mig ikke, men det er en form for petting hele tiden, fortæller han.

Han forsøgte at fortælle sin mor det, men det afviste hun.

Du tog det første kys fra mig

Samtidig sad det dybt i Jacob Haugaard, hvad hans far havde lært ham. Nemlig at det var en "uskik at delagtiggøre andre i sine dårligdomme", som han udtrykker det.

Jacob Haugaards krænker fortsatte i mange år. Og da Jacob Haugaard fyldte 12 år, stoppede han.

- Jeg er bøsse, til jeg er 12 år. Så synes den her færøske mand, at jeg er for gammel.

Jacob Haugaard husker det som om, det var en slags rus kombineret med frygt. Han var så ung og vidste derfor ikke, hvad der foregik, eller hvad der var rigtigt og forkert.

- Jeg kunne godt lide ham. Jeg følte, jeg blev svigtet, fortæller han.

Det betød også, at Jacob Haugaard ikke følte, han var noget værd. Det fik ham til at bevæge sig ind i det, han kalder troldeskoven, hvor han blev vild.

Han blev skeptisk overfor verden og ubevidst mistænksom, overfor dem han mødte.

Og selvom Jacob Haugaard forsøgte at flygte, blev traumet ved med at indhente ham. Derfor blev han nødt til at gøre op med det.

Hans kone Ilse Wilmot opfordrede ham i 1989 til at konfrontere den mand, der begik overgreb på ham i hans barndom. Jacob Haugaard tog opfordringen til sig og rejste til Færøerne med det ene formål at få konfronteret krænkeren og få lettet sit hjerte.

- Jeg har tit tænkt på at slå ham ihjel. Det var et under, jeg ikke gjorde sådan noget, fortæller han.

Jacob Haugaard opsøgte krænkeren i hans hus, hvor han konfronterede ham:

- Du tog det første kys fra mig, du tog alt det, der skulle være spændende for en dreng, sagde Jacob til ham.

Til hans store overraskelse forsvarede krænkeren sig med, at det heller ikke havde været nemt for ham, husker Jacob Haugaard.

Piller du ved den dominobrik, er der 50 andre der vælter

Det var slet ikke den reaktion, han havde forventet. Han stod tilbage med en følelse af, at nu havde han sagt det, han skulle sige. Der var ikke mere at hente. Derfor gik han igen.

Jacob Haugaard var kun 24 timer på Færøerne, og mens han fik snaps med sine grandfætre, fortalte han, hvorfor han egentlig var kommet. De reagerede helt anderledes, end han havde forventet. De begyndte at grine helt vildt.

- Det er det moment, der redder mig, for du skal være en overlever. Du skal ikke være et offer. Der er ingen mennesker, der gider et offer.

Men konfrontationen og den vigtige reaktion gav ikke den ro i sjælen, Jacob Haugaard var kommet for. Den fik derimod det hele til at falde fra hinanden.

- Så vælter alle brikkerne. Piller du ved den dominobrik, er der 50 andre der vælter, og piller du ved den incestbrik, er der 50 andre, der følger og så videre, fortæller han.

Det allerede eksisterende alkoholmisbrug blev kun værre. Han var fast tilbage på ølvognen igen, og denne gang kunne han ikke styre uden om afgørende konsekvenser. For denne gang kunne det koste ham ægteskabet til Ilse Wilmot.

Jacob Haugaards alkoholforbrug voksede i takt med, at han mistede kontrollen.

Han blev mere og mere pinlig for dem, der var tættest på ham. En aften hvor han skulle optræde, var han helt fra den – beruset og usammenhængende. En mand kom hen til ham og sagde: ”Gå hjem. Du er pinlig Jacob”. Det fik Jacob Haugaard til at løbe grædende ud ad døren.

På hjemmefronten var Ilse Wilmots grænse også ved at nå. Deres yngste søn begyndte at stamme, når Jacob Haugaard var fuld. Jacob Haugaard blev vildere, og han ville faktisk også selv gerne af med familien på nogle tidspunkter. Han væltede rundt til fester, og han var Ilse Wilmot utro.

- Hun var dybt ulykkelig, fortæller Jacob Haugaard.

Og en dag fik hun nok.

Hun tog nemlig Jacob Haugaard i at ville lære deres fem-årige søn og en legekammerat at drikke øl.

I ren desperation sagde hun til Jacob Haugaard, at hun havde fundet en anden. Det var ikke sandt, men nødvendigt.

Hans verden væltede omkring ham.

- Det var ligesom, hun sparkede mig i hovedet. Jeg røg lige i hullet. Så var der ikke noget ved livet mere, siger han.

Ilse Wilmot var færdig med ham, og hendes sidste råd til ham var at kontakte anonyme alkoholikere.

Han bad hende om en sidste tjeneste – at køre ham til behandlingscentret på Falster hos Anonyme Alkoholikere.

Der blev han de næste seks uger, til han var udmattet og ædru.

Det betød også, at Ilse Wilmot var klar til at give ham en chance mere.

- De første par år som ædru, vil jeg ikke ønske for min værste fjende. Jeg var i syv sind med, hvad det hele drejede sig om.

Noget af det Jacob Haugaard virkelig savnede ved at være beruset, da han blev ædru, var følelsen af at være skør.

Jeg har ikke optaget en plads på den lukkede afdeling. Det kunne ligeså godt have endt sådan

Men det er blevet nemmere med tiden. Han har altid alkohol i hjemmet, så han kan servere det for gæster – for bare fordi han ikke kan drikke, betyder det ikke, at andre ikke skal.

Det er en måde at holde sig ædru på, føler han. Den ærlighed, han er stået frem med i forhold til sit alkoholmisbrug, har hjulpet andre i samme situation – og nogle gange har det været ham, der har ringet til folk, der var på et sidespor, for at få dem til at indse det.

I dag er det 29 år siden, han ramte bunden. Og Jacob Haugaard har ikke rørt alkohol siden.

Jacob Haugaard står op om morgenen, barberer sig og lægger sin dyne pænt hver eneste dag. Det er selvdisciplinen, han holder fast i. Det er vigtigt med rutinerne og kontrasterne til misbrugstilværelsen. Han slipper ikke sig selv af syne, som han siger. Særligt AA-møderne med andre ligesindede gør det nemmere at undvære alkoholen.

Han ved nu, misbruget er roden til alt ondt. Han kan først tage sig af familien, ægteskabet til Ilse, arbejdet og relationerne, når han ikke drikker.

Ilse Wilmot sidder ved roret som hans manager og styrer hans kalender, kontrakter og hvilke jobs, han skal lave – for der er fortsat gang i karrieren.

- Jeg er stadig lidt dagspatient hos Ilse. Jeg kan godt lide at betragte min familie som institution, hvor jeg er, og så får de en masse goder ud af mig, fortæller han.

Konfrontationen på Færøerne har gjort, at han ikke længere behøver at drukne dæmonerne.

- Jeg har ikke optaget en plads på den lukkede afdeling. Det kunne ligeså godt have endt sådan, fortæller han.

Jacob Haugaard har fundet en vej ud af troldeskovens mørke.

Krænkeren, der er omtalt i artiklen, er afgået ved døden.

Se dokumentaren 'Tosse-Jacob' tirsdag 20.45 på TV 2 Charlie eller TV 2 PLAY

Musikken brager ud af højtalerne til Purple Weekend Estrella Galicia. Den årlige 60’er-musikfestival i den nordspanske by León er i fuld gang efter to år, hvor pandemien førte til aflysninger. Alle har mundbind på, men der er hverken krav om test eller coronapas.

Mens man ingen steder kommer ind uden den slags i hverken Frankrig, Italien eller Portugal, er situationen helt anderledes i Spanien.

- Vi har styr på situationen og følger myndighedernes anvisning til punkt og prikke. Det samme gør de flere tusinde gæster, der hen over de næste dage nyder vores festival. Vi opfører os ansvarligt, men er ikke bekymrede, siger Jesús Maria López de Uribe, kommunikationschef for festivalen.

Selvom antallet af smittede igen stiger i Spanien, efter at landet i en lang periode har haft Europas lavest antal smittede proportionelt per indbygger, så er eksperterne fortrøstningsfulde.

- Situationen i år kan ikke sammenlignes med sidste år. Det er rigtigt, at smittetallet er bekymrende, men det giver sig ikke umiddelbart udslag i et øget pres på hospitalerne eller dødsfald, fordi mange allerede er immune, siger virolog Isabel Sola til det spanske medie RTVE.

Den seneste uge er tallet for smittede i Spanien per 100.000 indbyggere oppe på 248. I eksempelvis København er det samme tal 696. Og det kan foreløbig ses på restriktionerne rundt om i Spanien, der er langt mere lempelige end i andre sydeuropæiske lande.

I eksempelvis Portugal, hvor regeringen forleden indførte undtagelsestilstand, kræves der nu coronapas for at gå i motionscenter og på restaurant. Og vil man besøge en pårørende på hospital eller plejehjem, skal man ud over coronapasset fremvise en negativ test.

Og Portugal er vel at mærke blandt de lande i verden, hvor flest indbyggere er færdigvaccineret.

I Spanien er syv af de i alt 17 regioner begyndt at indføre coronapas i nattelivet, men det er et mindretal, og foreløbig er mange eksperter rolige ved situationen i Spanien. Eksempelvis Alfredo Corell, der er forsker ved Universitetet i Valladolid.

- Situationen er langt bedre end tidligere, og vi har flere værktøjer at bruge, vurderer Alfredo Corell. Men han understreger også, at det er vigtigt at holde sig klart, at ved store event og sociale sammenkomster, bør man ikke betragte vaccinerede som uovervindelige.

- Selvom smitten er reduceret væsentligt mellem vaccinerede mennesker, kan vaccinerede både blive smittet og smitte, advarer han.

Men den fare bekymrer ikke gæsterne på restaurant Ezequiel. De sidder med fin afstand – mindst halvanden meter, som myndighederne kræver. Restauranten er fyldt med glade og larmende gæster, der nyder klassiske spanske delikatesser som skinke, ost og blæksprutte.

Blandt gæsterne er danske Rasmus Schrøder og Søren Koch, medlemmer af bandet, der spiller på den spanske musikfestival Purple Weekend Estrella Galicia.

- Spanierne virker meget påpasselige med deres brug af mundbind, og vi er ret trygge ved at spille her. De har jo haft langt færre smittede end andre lande, siger Rasmus Schrøder, guitarist i bandet. Og hans kollega nikker bekræftende.

- Vi har fået aflyst rigtig mange koncerter de seneste to år, så vi er bare vildt glade for at kunne spille til en festival her i Spanien. Og selvom der er mange mennesker samlet, er vi ikke bekymrede. Vi glæder os bare over, at det er muligt at samle så mange mennesker, lyder det fra Søren Koch.

Han tilføjer, at publikum har mundbind på under koncerterne.

Men selvom de danske musikere føler sig trygge ved den spanske musikfestival, er Spanien lige nu som en ø i Europa, hvor en festival som Purple Weekend Estrella Galicia kan afholdes uden krav om test og coronapas.

Kører man over grænsen til Frankrig, er der krav om coronapas. Og i Portugal kan man lægge en negativ test oven i, hvis man vil deltage i en festival.

Og så er der hele spørgsmålet om vaccination. På Den Iberiske Halvø har både portugiserne og spanierne indtil nu helt frivilligt kunnet beslutte, om de ønsker at lade sig vaccinere, mens mange andre sydeuropæiske lande har gjort det mere eller mindre tvungent.

Græske sundhedsmedarbejdere – både læger og sygeplejersker – skal være vaccineret, hvis de vil beholde deres arbejde. Det samme gælder i Italien og Frankrig.

Men foreløbig fester de videre i Spanien. Ikke mindst ved musikfestivalen i León, hvor det danske band The Beatophonics netop er gået på til stor begejstring for det mundbindsbærende publikum.