De næste uger ventes antallet af coronaindlagte i Danmark at ligge i spændet mellem 550 og 750.

Det estimerer ekspertgruppen for matematisk modellering i et nyt notat.

Til sammenligning er der i øjeblikket 449 coronapatienter indlagt rundt om på landets hospitaler.

De seneste uger har antallet af indlagte været stigende.

For en måned siden var der eksempelvis 264 indlagte med corona. For to måneder siden var det endnu lavere, da der dengang blot var 82 indlagte med corona. Ikke alle er indlagt, fordi de er syge af covid-19, men er på hospitalet af andre grunde.

Femdoblet i løbet af to måneder

Antallet af indlagte er dermed mere end femdoblet i løbet af to måneder.

- Fremskrivningerne viser en fortsat stigning i antallet af hospitalsindlæggelser.

- Der estimeres omkring 70-200 daglige nyindlæggelser og 550-750 indlagte frem mod midten af december, siger læge og leder af ekspertgruppen Camilla Holten Møller fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er særligt i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, at ekspertgruppen forventer et stigende antal indlagte.

Ekspertgruppen har også regnet på, hvordan antallet af daglige smittetilfælde vil udvikle sig.

Op til 8300 smittetilfælde

Vurderingen er, at der i midten af december vil være 3400-8300 smittetilfælde om dagen.

Til sammenligning er det højeste antal daglige tilfælde i øjeblikket 5120. Det rekordhøje antal blev registreret mellem tirsdag og onsdag i denne uge.

Ekspertgruppen gør opmærksom på, at der i estimatet for smittetilfælde ikke er taget højde for den kommende uges intensiverede vaccinationsindsats.

I forhold til estimaterne for coronaindlæggelser bemærker ekspertgruppen også, at der er visse usikkerheder. Det skyldes blandt andet, at estimaterne kun tager delvist højde for smittereducerende tiltag som coronapas og mundbind.

Ekspertgruppen for matematisk modellering er tilknyttet Statens Serum Institut.

Ekspertgruppen har til opgave at udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen af smittespredning i Danmark.

Der er det seneste døgn konstateret 4559 nye coronatilfælde, skriver Statens Serum Institut (SSI) fredag i sin daglige opgørelse over coronasmittens udbredelse i Danmark.

Dermed er endnu en milepæl nået i den igangværende pandemi. Med dagens tal har det samlede antal smittede i Danmark således passeret en halv million. Helt præcist drejer det sig om 502.760.

De seneste seks dage har over 4000 personer om dagen fået besked om at de er smittet med coronavirus.

Julearrangementer betyder stigende smittetal

Ifølge Christian Wamberg, som er overlæge på Bispebjerg Hospital i København, vil det høje antal smittede fortsætte ind i december måned.

- De mange julearrangementer i december betyder, at flere borgere vil ses med personer, de ellers ikke ses med, og det plejer at betyde stigende smittetal, siger han.

Antallet af indlagte stiger med 22 til 449 i forhold til torsdag.

57 personer er indlagt på intensivafdeling, hvilket er status quo i forhold til dagen før. 32 af dem er samtidig i respirator, hvilket er et fald på tre personer.

Siden den 21. november har antallet af indlagte været nogenlunde stabilt på over 400 om dagen, men hvis smittetallet stiger meget mere, frygter Christian Wamberg, at der vil komme mange flere indlagte.

- Det bliver meget spændende at se om antallet af indlagte stiger, for hvis mange flere skal indlægges på intensiv, bliver vi lagt ned på min afdeling.

- Det er dog ikke i hele landet, at hospitalerne vil blive lagt ned, da smitten er skævt fordelt i landet, men i Region Hovedstaden kan det blive et problem, at smitten stiger, siger han.

15 døde med coronavirus

I løbet af de seneste døgn er yderligere 15 personer døde med corona.

Ikke siden 9. februar i år har man registreret et tilsvarende højt antal døde på en enkelt dag.

Det er ikke nødvendigvis corona, der har været årsagen til dødsfaldene.

Men de døde har alle det til fælles, at døden er indtruffet, inden for 30 dage efter at de har fået konstateret covid-19-smitte med en positiv PCR-test.

Der er foretaget 196.932 PCR-test det seneste døgn, og det svarer til en positivprocent på 2,32. Det er en smule under torsdagens niveau.

Selv om det ikke er alle partier, som synes om det, skal ansatte på landets plejehjem igen til at bære mundbind.

Det har Folketingets Epidemiudvalg vedtaget fredag.

- Smitten går desværre den forkerte vej lige nu, og situationen er alvorlig for dem, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- De ældre borgere på vores plejehjem er blandt de allermest sårbare og udsatte, når det kommer til coronavirus, og derfor er det så vigtigt, at vi skærmer dem mod at blive smittet.

Regeringen har på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen søgt om opbakning til kravet i Epidemiudvalget.

DF i mod

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, stemte imod kravet om mundbind på mødet i udvalget fredag formiddag.

Det gjorde hun af hensyn til de ældre på plejehjemmene.

- De lever deres sidste tid. Nogle af de her mennesker har en demenslignende sygdom, som betyder, at de har brug for mimik, et kram, et knus og en berøring, siger hun.

- Det vil være rigtig trist at se, at man på et lille plejecenter, hvor man ved, at alle er vaccinerede, og hvor man hovedsageligt sidder i fællesstuen og hygger sig sammen, skal gå med visir og mundbind.

SF stemte hverken det ene eller andet

SF stemte hverken for eller imod.

- Jeg er meget ked af mundbind på plejehjem, fordi det er meget begrænsende for den sociale kontakt, som er så vigtig. Det er også ufatteligt hårdt for personalet, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Hun noterer sig dog samtidig, at både Ældresagen og FOA bakker op om et krav om mundbind.

Folketingets Epidemiudvalg vedtog torsdag eftermiddag i sidste uge, at besøgende og medarbejdere på sygehuse, klinikker og kommunale sundhedstilbud fra denne uge skal bære mundbind.

Dog var der i første omgang ikke opbakning til, at ansatte på plejehjem skal bære mundbind. Derfor blev det drøftet Epidemiudvalget igen fredag i denne uge.

Kravet om mundbind eller visir vil gælde for personer over 12 år og omfatter besøgende og ansatte, på sociale tilbud, plejehjem og på arealer, hvor besøgende har adgang.

Midt under sin afhøring i Minkkommissionen rejste statsminister Mette Frederiksens stabschef, Martin Justesen, sig fra stolen og forlod retslokalet med sin bisidder.

I minutterne forinden havde han fortalt, at han var uenig med sundhedsminister Magnus Heunickes (S) håndskrevne noter, hvis eksistens først kom frem for en uge siden.

Her sad Heunicke og viftede med en rød notesbog, der gemte på 13 siders håndskrevne noter fra mødet, hvor beslutningen om aflivning af alle mink blev taget. Indtil da havde det heddet sig, at der ikke fandtes nogen form for skriftligt referat fra det to timer lange møde.

Men da udspørgeren ville vide, om stabschefen havde drøftet Heunicke nyfundne noter med nogen i Statsministeriet, inden han indfandt sig i kommissionen, blev der stille.

- Det ønsker jeg ikke at udtale mig om.

Det ønsker du ikke at besvare?

Nej, for jeg har svært ved at se...

Har du drøftet det her med Barbara Bertelsen (departementschef i Statsministeriet, red.)?

- Jeg ønsker ikke at udtale mig om, hvad jeg drøfter med mine kollegaer.

Så vil jeg anbefale dig at tale med din bisidder, inden vi fortsætter.

"Fuldstændig unødvendig mistænkeliggørelse"

Efter en kort drøftelse mellem udspørgeren og Martin Justesens bisidder nåede de frem til at holde en kort pause, hvorefter Justesen altså rejste sig fra sin stol og fortrak til et tilstødende lokale sammen med sin bisidder.

Retslokalet var tavst, og sådan forblev det, indtil Justesen og bisidderen tre minutter senere vendte tilbage, og sidstnævnte tog ordet:

- Det her en fuldstændig unødvendig mistænkeliggørelse af min klient.

Det er ingen mistænkeliggørelse...

- Det lå både i tonefaldet og måden, det blev formuleret på, lød det fra bisidderen, som tilsyneladende havde brugt de tre minutters pause på at få sin klient til at ombestemme sig.

Efter den korte diskussion mellem bisidder og udspørger, svarede Martin Justesen på spørgsmålet, hvorvidt han havde drøftet Heunickes noter med departementschef Barbara Bertelsen:

- Ja, det har jeg drøftet med hende.

Husker ikke, hvem der ringede

"Drøftelsen" med Barbara Bertelsen skete ifølge Justesen telefonisk umiddelbart efter Heunickes afhøring fredag, og udspørgeren ville gerne vide, hvem der tog initiativet.

- Jeg synes ikke, det er unaturligt, at man med kollegaer, venner, folk, man taler med løbende, drøfter de afhøringer, der kommer frem i kommissionen, svarede Justesen og fortalte, at han løbende har fulgt med i liveblogs fra kommissionen.

- Det var jo nyt for mange af os, at der var de her noter. Det kommer til at lyde, som om vi har mødtes og forholdt os til det. Barbara (Bertelsen, red.) og jeg taler sammen om alt muligt på daglig basis.

Var det dig, der ringede Barbara op?

Justesen svarede ikke.

Du kan ikke huske, hvem der ringede op?

- Nej, det kan jeg ikke.

Modsiger Heunickes røde notesbog

Udspørgerens interesse i Justesens drøftelser om Heunickes noter skyldes, at han under afhøringen direkte modsagde dem.

Justitsminister Nick Hækkerups departementschef, Johan Legarth, var ifølge den røde notesbog den første, der – på vegne af sin coronasyge minister – sagde, at alle mink skulle aflives.

Spørgsmålet om, hvem der foreslog aflivningen af alle landets mink, er afgørende. Derfor lagde kommissionen under afhøringen af Heunicke stor vægt på gennemgangen af netop talerækken på mødet i Koordinationsudvalget 3. november.

Ifølge noterne tog statsminister Mette Frederiksen først ordet og bød velkommen, hvorefter Magnus Heunicke redegjorde for situationen og gav ordet videre til departementschef Johan Kristian Legarth. Han konkluderede ifølge Heunicke, at alle mink skulle slås ned.

- Jeg mener ikke, at det er en korrekt gengivelse, siger Martin Justesen.

Faktisk mener stabschefen slet ikke, at Johan Kristian Legarth tog ordet på det tidspunkt, som Heunickes noter refererer:

- Det ville forekomme mig at være unaturligt, at en departementschef i starten af et møde kommer med en så konkluderende bemærkning. Det kan jeg ikke erindre, at jeg har oplevet før, siger Martin Justesen.

Hvem konkluderede?

I Heunickes noter står også, at statsminister Mette Frederiksen på det skelsættende møde 3. november siger, at "hvis vi har vaccinen i vores hænder, skal minkene slås ned".

Og da den daværende departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, torsdag blev afhørt i Minkkommissionen, lød det, at statsminister Mette Frederiksen flere gange under mødet konkluderede, at alle mink måtte lade livet.

Men også de gengivelser er statsministerens stabschef uenig i.

- Jeg husker ikke, at statsministeren konkluderer på mødet, siger Martin Justesen.

Du kan læse mere om afhøringen af Statsministeriets stabschef i bloggen her, mens du i artiklen her specifikt kan læse, hvordan Justesen forklarede, at han er en af de fire, der har haft automatisk sletning af sms'er aktiveret.

Mens Østrig og Tyskland strammer reglerne kraftigt for ikkevaccinerede, fordi for få lader sig vaccinere, er situationen en helt anden i Portugal.

- Jeg har fået to stik og skal have mit tredje, fortæller 69-årige Carlos Días begejstret, da TV 2 møder ham på et vaccinationscenter i udkanten af den portugisiske hovedstad, Lissabon.

Ligesom ham har millioner af portugisere med stor tiltro til landets sundhedsvæsen helt frivilligt ladet sig vaccinere mod covid-19.

Over 86 procent er vaccineret i Portugal. Det tilsvarende tal er 76 procent i Danmark. Og under 70 procent i Tyskland og Østrig.

Hvad er årsagen til den portugisiske vaccinesucces?

Diktaturet spøger

Med store smil og gestikulerende hænder siger Maria Mora, at man bør se på flere årsager. Hun er leder af molekylærmedicinsk institut i Portugal og professor ved universitetet i Lissabon, og vi møder hende i laboratoriet.

Hun forklarer, at Portugal var et fattigt land, som først fik udryddet smitsomme sygdomme som polio og mæslinger i 1970'erne.

- Så portugiserne har frisk i erindringen, at vacciner virker effektivt. Men så er der også vores historie med et diktatur. På den måde ved vi godt, hvad rigtig frihed er, lyder det grinende fra professoren, som forklarer, at man ikke opfatter vaccination som en krænkelse af grundlæggende rettigheder, som man kan se demonstranter mene i andre lande.

Tilbage ved Carlos Días i vaccinationscentret bliver den tese bekræftet.

- Vi levede i mange år med en diktator. Vi ved, hvad frihed er. Den bliver ikke knægtet, fordi vi skal bære masker eller vaccineres, siger han med henvisning til António de Oliveira Salazar, der havde magten fra 1932 til 1968.

Viceadmiral i spidsen

Som noget helt særligt er det en militærmand, der har stået i spidsen for vaccinationsudrulningen i Portugal.

Med fast håndtryk, stirrende øjne og røde kinder tager den to meter høje viceadmiral imod på sit kontor i det portugisiske forsvarsministerium.

Hvis du er i krig, skal du sørge for at få ammunition til fronten. Ellers kan du ikke skyde. Her drejede det sig om at få folk vaccineret

Gouveia e Melo, viceadmiral og ansvarlig for vaccineudrulningen

Viceadmiral Gouveia e Melo ynder at være på søen, men er i øjeblikket på land: Fædrelandet kaldte, og han måtte hjælpe.

- Vi har brugt en krigsretorik. På den ene side stod samfundet, og på den anden coronavirussen. Og det eneste forsvar, vi havde, var at massevaccinere, siger Gouveia e Melo.

Han peger på, at han som militærmand havde en fordel i sin kommunikation. Han var langt væk fra politiske diskussioner, der kunne forplumre budskabet. Og viceadmiralens var klart:

- Der er to veje. Enten bliver man vaccineret på en sikker måde. Det vil sige med en indsprøjtning. Ellers bliver man det ved at blive smittet. Og det kan ende med indlæggelse og død.

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var hans militære baggrund, der gjorde forskellen.

- Vi i militæret ved, hvad logistik betyder. Hvis du er i krig, skal du sørge for at få ammunition til fronten. Ellers kan du ikke skyde. Her drejede det sig om at få folk vaccineret så hurtigt som muligt. Få leveret vaccinerne, distribueret dem. Brugt dem i tide, siger viceadmiralen.

Nye restriktioner på trods af succes

Men selvom Portugal er et af verdens bedst vaccinerede lande, har regeringen netop strammet coronarestriktionerne.

Efter skrappe tider var der ellers blevet løsnet op. Væk var udgangsforbud, krav om mundbind og test. Men smitten stiger blandt det portugisiske samfunds ti millioner indbyggere.

Vaccinen er ikke en skudsikker vest

Maria Mora, leder af molekylærmedicinsk institut i Portugal

Seneste døgn var der over 4500 smittede – det højeste antal siden juli måned. Og presset på hospitalerne er markant.

Derfor skal man nu bære mundbind inden døre. Have en negativ test, hvis man besøger et plejehjem eller hospital, selvom man er færdigvaccineret.

For at gå på restaurant, cafe eller i motionscenter skal man vise et coronapas. Og alle, der kommer til Portugal via fly, båd eller bil, skal vise en negativ test, selvom de er færdigvaccineret.

- Vaccinen er ikke en skudsikker vest. Den gør, at man bliver mindre smittet, spreder mindre, og frem for alt at man formentlig får et mildt sygdomsforløb, hvis man bliver smittet, siger professor Maria Mora.

Hele tiden nye varianter

Hun tilføjer, at så længe hele verden ikke er vaccineret, vil smittespredningen fortsætte.

- Vi kan se det med den nye variant. Som jo var ventet. For så længe vi ikke får vaccineret alle steder, som i Afrika, vil der hele tiden komme nye varianter.

I vaccinationscentret er Albertino Rodrigues bekymret over den nye variant Omikron. Men det mindsker ikke glæden over, at han netop har fået sit tredje stik med Pfizer-vaccinen.

- Jeg er glad. Jeg er beskyttet selv, og dermed beskytter jeg også andre. Og det er vigtigt. Men selvfølgelig er jeg bekymret, for måske er den stærkere end Delta-varianten, mere kompleks. Men for mig at se er det bare endnu en grund til, at alle skal blive vaccineret, siger han.

USA's Kongres stemmer for et lovforslag, der forhindrer, at dele af den offentlige sektor må lukke ned.

Torsdag aften lokal tid er lovforslaget således blevet vedtaget i Senatet med 69 stemmer for og 28 imod.

Tidligere torsdag blev det vedtaget i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, med stemmerne 221 for og 212 imod. Kun én republikaner stemte for forslaget.

En dag før deadline

Lovforslaget mangler kun præsident Joe Bidens underskrift for at blive gældende. Dette anses som en formalitet.

Loven sikrer fortsat finansiering af statsadministration og holder det offentlige kørende i yderligere 11 uger frem til 18. februar.

Dermed undgås en økonomisk nedlukning hen over juleferien.

Godkendelsen kommer blot én dag før tidsfristen, der ville føre til nedlukningen.

- Jeg er glad for, at evnen til at holde hovedet koldt i sidste ende sejrede. Statsadministrationen vil forblive åben, og jeg takker kongresmedlemmerne for at have fået os tilbage fra randen af en unødvendig og dyr nedlukning, siger Senatets leder, demokraten Chuck Schumer.

Gruppe truede med at stemme imod

Inden Senatets godkendelse var det uvist, om senatorerne vil overholde tidsfristen for afstemningen. Den udløb ved midnat natten mellem fredag og lørdag lokal tid.

Det skyldtes, at en lille gruppe af republikanere i Senatet truede med at stemme imod forslaget, hvis ikke præsident Joe Biden trak sin beslutning om vaccinepligt for offentligt ansatte amerikanere tilbage.

Hvis loven ikke blev vedtaget, ville det betyde, at hundredtusindvis af føderale ansatte kunne blive afskediget. Det ville også gå ud over regeringens programmer, der risikerede at blive standset eller beskåret.

En lærer på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er torsdag aften konstateret smittet med coronavarianten Omikron. Derfor bliver skolen lukket ned til og med tirsdag.

Aalestrup Skole anbefaler alle, der har været i kontakt med den pågældende lærer, at lade sig PCR-teste lørdag og mandag, fordi det er fjerde- og sjettedagen efter sidste mulige kontakt med den smittede lærer.

Vesthimmerlands Kommune skriver om nedlukningen af skolen her til aften på sin Facebook-side.

Her skriver kommunen blandt andet, at man har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring den kortvarige nedlukning og de mulige nærkontakter.

Der bliver allerede arbejdet på den nødvendige PCR-test kapacitet, ligesom der er skrevet ud på AULA fra skoleleder, Jesper Poulsen.

I Danmark er der nu 14 tilfælde af den nye variant, som første gang blev sekventeret i Sydafrika. Siden er den blevet konstateret i adskillige lande verden over.

Varianten har fået ekstra meget opmærksomhed blandt eksperter, fordi den har 35 spike-protein-mutationer. Nogle af dem betyder måske, at vaccinen ikke er lige så effektiv imod den, som den er mod andre varianter.

Professor i infektionssygdomme Jens Lundgren siger torsdag til TV 2, at der er tegn på, at allerede smittede kan blive gensmittede, når det handler om Omikron.

- Det er muligvis baggrunden for, at Omikron-udbruddet har været så accelererende i regionen omkring Johannesburg i Sydafrika, siger Lundgren.

Mange borgere i den grønlandske hovedstad Nuuk vågnede torsdag morgen op i kolde boliger uden strøm, oplyser Grønlands Politi.

Og for mange var det ikke første gang i denne uge.

Folk har kørt rundt i biler for at få varmen

Phillippa Maigaard Filtenborg, journalist, TV 2

Siden mandag har byen været ramt af omfattende strømafbrydelser, der både har ramt forsyningen af vand, el, varme og telefoni.

- Det er på grænsen til undtagelsestilstand. Alle, jeg taler med heroppe, siger, at de aldrig har prøvet noget lignende, siger Phillippa Maigaard Filtenborg, TV 2s journalist i Nuuk.

Det store nedbrud begyndte sent mandag aften lokal tid og varede i første omgang cirka 18 timer. Siden tirsdag eftermiddag har strømforsyningen været ustabil.

- Folk har kørt rundt i biler for at få varmen. I mange af de gamle bygninger med dårlig isolering er der omkring ti grader inde i huset, fordi radiatorerne hele tiden står af. Der er masser af steder, hvor folk ikke har kunnet være i deres egne huse og har måttet overnatte hos venner, siger Phillippa Maigaard Filtenborg.

Udover at spare på el, varme og vand opfordrer politiet til at være ekstra opmærksom på de ældre og svage i samfundet.

Usædvanlig og svær situation

Grønlands Politi oplyste på et tidspunkt, at al telefoni i Grønland var nede.

Den ustabile situation har betydet, at politi- og brandbiler kørte rundt i gaderne, så folk havde mulighed for at vinke dem ind til siden, hvis de havde brug for hjælp.

- Grønlands Politi og brandvæsen patruljere jævnligt i byen og står naturligvis til rådighed for borgerene i denne usædvanlige og svære situation, oplyser politiet selv tidligt torsdag morgen lokal tid.

Skoler og daginstitutioner er kun åbne, hvis de har strøm. Der vil dog være sikret pasning af alle børn, hvis forældrene har et samfundskritisk arbejde, oplyste Sermersooq Kommune onsdag. Kommunen opfordrer dog til, at tilbuddet kun bruges i nødstilfælde, da det er svært at holde varme og hygiejne, hvis strømsvigtet varer længe.

Ifølge TV 2s journalist er Nuuks universitet torsdag helt uden strøm og mørklagt.

Kunder stak af med varer

De mange dage med strømnedbrud og ustabile forsyninger har også store konsekvenser for butikkerne i Nuuk.

Politiet har tidligere opfordret borgerne til at få hævet kontanter, men ifølge Phillippa Maigaard Filtenborg kan man slet ikke få lov at betale for varerne, når strømmen går i et supermarked, da mange butikker ikke er gearet til at slå varerne ind manuelt, og så stopper ekspeditionen.

- Da en ven var ude at handle i går, og hun skulle til at betale, røg strømmen. Det resulterede i, at tre fuldvoksne mennesker løb ud af butikken med deres varer uden at betale for at være sikre på at kunne få mad. Det er folk, som er i krise over at mangle basale fødevarer, siger hun.

I flere butikker er der torsdag tomme hylder, fordi folk har hamstret mad, der ikke kræver opvarmning. For eksempel brød.

Derudover fylder man ikke frostvarer op i kølediskene af frygt for, at varerne går tabt under de konstante strømafbrydelser.

Til Sermitsiaq siger salgschefen i Brugseni i Nuuk Jes Nyborg, at de spildte madvarer, der blev kasseret tirsdag, alene havde en værdi på mindst 25.000 kroner.

- Grønlænderne fortæller, at et strømsvigt plejer at være hyggeligt med stearinlys. Men det, vi oplever heroppe nu, er på grænsen til et kollaps, siger Phillippa Maigaard Filtenborg.

Udfald kan vare i flere uger

Det var en fejl i et vandkraftværk, der var skyld i den manglende strøm mandag. Fejlen opstod som følge af kraftige vindstød, oplyste myndighederne tirsdag.

Siden har nødgeneratorer og nød-elværk holdt de mest kritiske funktioner forsynet med strøm, mens resten af byen har oplevet udfald og ustabilitet.

- Der er fejl på nogle kabler i Buksefjorden, som skal repareres. Men vejrforholdene har gjort det besværligt at komme derud og fikse det. Som vi hører det, skal vi forberede os på, at udfaldene kan vare i flere uger, siger Phillippa Maigaard Filtenborg.

Torsdag eftermiddag lokal tid er seneste melding fra myndighederne i Grønland, at det meste af Nuuk nu skulle have fået strøm fra nød-elværket, der kører på dieselkraft.

Men Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, appellerer til at slukke al unødvendig strømbrug, da der er risiko for nye udfald, hvis nettet overbelastes.

Regeringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om en vinterpakke til de hårdt pressede sygehuse.

På TV 2's foranledning har sundhedsøkonom regnet på, hvordan sådan en vinterpakke kan skrues sammen, og han er landet på løsninger, der alt efter hvad regeringen vælger at ende på, vil koste det offentlige mellem én og tre milliarder kroner.

- Det er en svær øvelse at lave. Men der synes at være en forståelse af, at det skal være sygehusvæsenet og ikke det, der ligger i lokal praksis, der skal hjælpes. Der var i 2020 123.000 ansatte i sygehusvæsenet, og det regner vi også med der er i 2021, siger Jes Søgaard om forudsætningen for hans beregninger.

Det er sygeplejerskerne, der især har presset på for økonomiske forbedringer.

- Der er 40.000 sygeplejersker på sygehusene. Hvis vi nu giver dem 4.000 kroner om måneden i overtidsbetaling de næste seks måneder, vil det i alt koste 970 millioner kroner, siger Jes Søgaard.

Dermed er den ene milliard rundet.

- Hvis man også vil tilgodese andet plejepersonale, som for eksempel sosu-erne, er der 27.000 af dem i sygehusvæsenet, og hvis vi laver det samme regnestykke for dem, lander vi på 648 millioner kroner, siger Jes Søgaard.

Kan vælge frontpersonale

Dermed vil beløbet kunne runde de 1,6 milliarder kroner.

Men indenfor rammen kan det for eksempel være, at regeringen og partierne vælger en løsning, hvor kun det plejepersonale, der har den direkte kontakt med patienterne, får en overtidsbetaling på 4.000 kroner om måneden det næste halve år. Så kan beløbet f.eks. halveres til 0,8 milliarder kroner, forklarer Jes Søgaard.

Vælger regeringen og de politiske partier en løsning, hvor også jordemødre og kardiologer tilgodeses, vil det koste yderligere 400 millioner kroner, dem er der 16.000 af. Føjer man til den gruppe andre akademisk ansatte i sygehusvæsenet - i alt 20.000 - ryger der yderligere 500 millioner kroner på, og så runder man de 2,5 milliarder kroner.

- Der er meget elastik i det her, for vælger man også at tilgodese f.eks. dem, der skal administrere det her, eksempelvis medlemmerne af Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF), kan man runde de tre milliarder kroner, siger Jes Søgaard.

Han understreger, at der er mange muligheder inden for rammen.

- Man kunne lave en god pakke for én milliard kroner. Men det er vigtigt, at man også tænker et langtidsperspektiv ind for sygeplejerskerne i det her, siger Jes Søgaard.

EL ønsker pakke til to milliarder

På Christiansborg, hvor partierne forhandler med regeringen om vinterpakke, vil regeringens ene støtteparti, De Radikale, ikke sætte beløb på, hvad de ønsker som rammebeløb. SF kræver en pakke til én milliard kroner, mens regeringens tredje støtteparti, Enhedslisten (EL), kræver et beløb på to milliarder kroner.

- Vi presser massivt på for at få en ordentlig akutpakke til sygehusvæsenet. Vi står over for en meget, meget hård vinter, og det er vigtigt for os at få et godt resultat, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for EL.

- Vi mener, der skal et ordentligt beløb til for at få et mærkbart løft til de medarbejdergrupper, der lige nu flygter på grund af dårlige løn- og arbejdsforhold. Vi siger, der skal to milliarder til for at få et ordentligt akutløft her og nu, siger Mai Villadsen.

Hun peger på, at der udover akutpakken også skal kigges på forholdene på den lange bane for flere faggrupper.

Danmark vågnede op til sne mange steder denne torsdag. I en tid med klimaforandringer er det næsten et eksotisk indslag. Også selv om det ret bogstaveligt tog en håndfuld kunder på sengen i Ikea.

Velkommen til dagens overblik.

Ægtepar måtte overnatte i Ikea, og de ville gerne gøre det igen

En tur i Ikea kan sætte parforhold og ægteskaber på prøve, hvis der skal trawles igennem alt fra sengemiljøer til urtepotteskjulere. Men man kan også vælge at tage det som en oplevelse.

Det var i hvert fald, hvad en gruppe kunder måtte gøre, da de onsdag aften sneede inde i Ikea i Aalborg og måtte overnatte i varehusets showroom.

Ægteparret Erik og Hanne Bangsgaard måtte sammen med et vennepar, 2 andre kunder og 21 Ikea-medarbejdere finde en seng og en snørklet vej mod søvnens rige.

Det sidste var ikke så nemt, da lyset var tændt natten over i de uvante omgivelser. Men torsdag morgen blev der disket op med morgenmad til både personale og kunder, inden dørene blev slået op for nye handlende.

Interne dokumenter afslører: Minusrenter kan være ulovlige

Skal det koste penge at have penge stående i sin bank i form af såkaldt negative renter eller minusrenter, som de også kaldes?

Sådan er det i hvert fald blevet for de fleste kunder, men spørgsmålet er, om det er lovligt, selv om Finanstilsynet tidligere har blåstemplet minusrenter.

Nu har Forbrugerombudsmandens jurister ifølge TV 2s oplysninger sået tvivl om bankernes ret til at opkræve negative renter fra sine kunder.

Ifølge analysefirmaet Bankresearch står bankerne således til at tjene 3,3 milliarder kroner på negative renter i år, mens tallet i 2020 var 931 millioner kroner.

Statsministerens højre hånd ville styre Mølbak under pressemøde og kaldte ham "total fej kujon"

Statsminister Mette Frederiksens højre hånd og departementschef Barbara Bertelsen er en kontant kommunikatør.

Det har vist sig flere gange under pandemien og det bliver understreget i disse dage i Minkkommissionen med eksempler på beskeder og sms'er fra Bertelsen i dagene omkring beslutningen om at aflive alle landets minkbesætninger.

Centralt står et ønske om, at Mølbak tog mere ansvar for beslutningen, end hvad tilfældet var på første del af pressemødet.

Barbara Bertelsens brillerer med kritik af Kåre Mølbak, som hun kalder en "total fej kujon", som opfører sig "simpelthen så skuffende".

Taliban laver optog med lig i kraner - mindst 100 forsvundet siden august

Tidligere politifolk myrdes, og Taliban udstiller henrettede mennesker. Nu slår menneskerettighedsorganisation Humans Rights Watch alarm om situationen i Afghanistan.

I løbet af de seneste måneder er der dukket mange flere vidneudsagn og billeder op fra afghanere, der forsøger at dokumentere, hvordan de nye magthavere står bag systematiske mord, tortur og andre overgreb.

Afghanistans nye magthavere nægter imidlertid over for Humans Rights Watch, at der bliver begået overgreb mod civilbefolkningen.

Taliban hævder, at det overvejende er medlemmer af den tidligere regering, som bliver straffet for synder begået i fortiden.

Fem elever på hospitalet efter hundeangreb på gymnasium - politi affyrer skud

Politiet måtte torsdag formiddag skyde en hund på Tårnby Gymnasium på Amager, da den opførte sig aggressivt også efter ordensmagtens ankomst.

Ifølge en beretning fra en uddannelsesleder på gymnasiet angreb to hunde en flok gymnasieelever, der legede sneboldkamp.

Herefter løb hundene ind på skolen, hvor de kom under kontrol af en elev og to af skolens ansatte, inden de blev isoleret i et lokale.

Rektor Mikkel Harder Sørensen forklarer, at eleverne ikke er kommet kritisk til skade, men at hændelsen er chokerende for hele skolen.

***