54-årige Michael Wagner Götzsche fra Gilleleje ønsker sig brændende en partner, men under coronakrisen har hans krav til en kommende kærlighedsrelation ændret sig.

Han vil kun date kvinder, der ligesom ham selv har sagt nej til at blive vaccineret mod covid-19.

- Jeg har haft dates med nogen, der var vaccineret, som er gået rigtig skidt. Det skaber med det samme en kile ned mellem to mennesker, når man er så vidt forskellige på det punkt. Så snart det kom på banen, så skiftede stemningen fra det ene øjeblik til det andet, forklarer Michael Wagner Götzsche til TV 2 Lorry.

Vi har det til fælles, at vi kæmper mod overmagten, og at vi ikke bliver forstået. Men så kan vi forstå hinanden

Michael Wagner Götzsche

Derfor leder han nu efter kærligheden i en række Facebook-grupper, hvor ikkevaccinerede singler søger dates.

TV 2 Lorry har kendskab til tre grupper for ikkevaccinerede singler. Grupperne har henholdsvis 70, 800 og 1300 medlemmer, der efterlyser dates.

I et opslag omtaler en kvinde sig selv som "renblodet" og beskriver, hvad hun søger. Andre arrangerer julefrokoster og nytårsfester "for vågne".

"Man vil jo ikke have en kæreste, der dør om fem år"

Michael Wagner Götzsche har endnu ikke selv været på date med nogen fra singlegrupperne, men han fortæller, at han skriver med en, som han skal ud med snart.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være en del af et forum, hvor du kan møde andre, der også har sagt nej til vaccinen?

- Forestil dig, at du går på date inden corona, og du måske var meget til højrefløjen, og du stemte på Dansk Folkeparti, og så kommer du ud med en, der stemmer på Enhedslisten. Så er jeres livssyn meget forskelligt, og man ligger for langt fra hinanden, så man vil aldrig få noget godt ud af at mødes, svarer Michael Wagner Götzsche.

- Det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke er mange, der er vaccineret, som jeg vil kunne få et godt forhold til. Men som situationen er nu, hvor fronterne er trukket meget op, vil vi gerne hjælpe hinanden, for vi er rigtig mange, der står alene.

Hvorfor er det vigtigt for dig at finde en partner, der ikke er vaccineret?

- Der er nogen af os, der frygter, at alle, der får vaccinen, vil dø inden for få år, fordi deres immunforsvar bliver ødelagt. Man er jo ikke interesseret i at få en kæreste, som man måske ikke tror lever om fem år.

Hvad er forskellen på at tage på date med en vaccineret og en, der har valgt vaccinen fra?

- Den store forskel er jo, at vi mener, at der er masser af mennesker, som ikke er "vågne", som er det ord, vi bruger, og som lader sig styre af magteliten, og det har vi jo svært ved at forstå. Vi vil også gerne oplyse folk. Det har vi til fælles, og vi synes, at systemet og verden er fucked up, råddent og korrupt.

- Vi har det til fælles, at vi kæmper mod overmagten, og at vi ikke bliver forstået. Men så kan vi forstå hinanden.

Føler du dig alene?

- Jeg har ikke en eneste ven, som har samme holdning som mig, og jeg kan ikke dele min frustration, fordi jeg mener, at folk bliver ødelagt af den her vaccine. Jeg bekymrer mig for andre mennesker, så jeg vil gerne oplyse dem, men der er ikke nogen, der vil høre mig eller forstå mig.

- Derfor står jeg alene. Meget. Og det er der også andre, der gør. Derfor er det godt at have nogle grupper og nogle ligesindede at snakke med.

Bekymret for sit helbred

59-årige Benedikte Nysom Johannesen, der bor og arbejder i København som psykoterapeut, er medlem af den samme gruppe som Michael Wagner Götzsche, om end de aldrig har mødt hinanden.

Og mens valget om at søge ikkevaccinerede dates for Michael Wagner Götzsche handler om at møde ligesindede, handler det for Benedikte Nysom Johannesen om to andre ting. Den ene mere specifik og praktisk end den anden.

Jeg taler ikke med nogen, der er vaccineret om, at jeg ikke vil have vaccinen, for jeg ønsker kun, at de har tillid til det valg, de har taget

Benedikte Nysom Johannesen

Hvorfor skal din kommende partner være ikkevaccineret?

- Først og fremmest er det seksuelt. Jeg er bekymret for, om der gives noget videre, hvis jeg har sex eller kysser med en mand, der er vaccineret. Jeg er bange for, at min livmoder bliver påvirket af kropsvæskerne, svarer Benedikte Nysom Johannesen:

- Og så vil jeg gerne bevare freden og ikke skulle diskutere, om jeg skal tage vaccinen eller ej, så det er simpelthen for fredens skyld.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være en del af fora for personer, der ikke ønsker at blive vaccineret mod corona?

- Vi har et fællesskab med interesse og forståelse. Et bekymringsfællesskab. Jeg taler ikke med nogen, der er vaccineret om, at jeg ikke vil have vaccinen, for jeg ønsker kun, at de har tillid til det valg, de har taget. Jeg vil ikke gøre dem urolige. Det kommer der uvenskaber af. Jeg vil gerne kunne tale frit med folk, der deler min bekymring.

Hvad mener du om, at myndighederne og statsministeren på de sidste to pressemøder har opfordret ikkevaccinerede til at lade sig vaccinere?

- Det er en opfordring. Det er dejligt, at de anbefaler det, og der er frihed i det her land. Jeg har jo givet min stemme til politikerne, så de kan forvalte det hele på bedst mulige vis. Selvom jeg ikke er enig i den måde, det bliver forvaltet på.

I Facebook-grupperne er der flere medlemmer, der skriver, at de holder julefrokoster, nytår og arrangerer kaffeaftaler. Selv er Benedikte Nysom Johannesen ved at arrangere en nytårsfest, hvor der indtil videre er tre tilmeldte, som hun har mødt i en af grupperne.

TV 2 Lorry har bedt Lægemiddelstyrelsen forholde sig til nogle af de påstande om vaccinen, der florerer i de vaccinekritiske fora, som både Benedikte Nysom Johannesen og Michael Wagner Götzsche deltager i. Svaret kan læses her:

Problematisk for samfundet

Det er da også helt naturligt, at mennesker søger fællesskaber med ligesindede, men i tilfældet som her er det dog problematisk.

Det mener Frederik Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og en del af HOPE-projektet, der undersøger danskernes adfærd under corona.

- Situationen lige nu taget i betragtning er det problematisk set fra begge sider, at man selekterer ind i ekkokamre, hvor man bare bekræfter hinanden. Man vil hellere læse ting og møde argumenter, der stemmer overens med det, man mener i forvejen, siger han.

- Det er jo problematisk, hvis man ikke bliver udfordret på sine holdninger og meninger, og det gælder begge sider. Der kan være gode argumenter for ikke at blive vaccineret, og så er der omvendt også rigtig gode argumenter for at blive det, og hvis man ikke møder de argumenter, så kommer vi ikke til at ændre nogens holdninger.

Frederik Jørgensen frygter, at dating, hvor modstandere af vaccinen går specifikt efter at date andre med samme holdning, på sigt kan skabe et samfund, hvor ikkevaccinerede og vaccinerede ikke kan rumme eller ikke ønsker at lytte til hinanden.

- Hvis vi vil have dialog og ikke skabe en kløft, så skal vi forstå hinanden og tale om de her ting. Det er vigtigt, at dem, der gerne vil vaccineres, forstår bekymringerne fra dem, der forholder sig modsat, for bekymringerne kan være reelle nok, siger Frederik Jørgensen.

- Men de ikkevaccinerede skal også lytte og høre på, hvad de vaccineredes bekymringer er, og hvorfor de vælger vaccinen til, mener han.

Skridt for skridt, næse for næse og svar for svar bliver tusindvis af danskere igen testet.

Efter et kortvarigt bekymrings- og restriktionsfrit tidligt efterår er virussen og coronapasset endnu engang tilbage, så nu slanger køerne sig hen ad fortovene og rundt om gadehjørnerne på ny.

De gratis kvikteststeder lukkede og slukkede lørdag 8. oktober, men der gik kun tre uger, og så blev de beordret åbnet igen.

På de travleste dage bliver der for tiden hurtigtestet omkring 150.000 personer, viser tal fra de private udbydere. I Region Hovedstaden er det Copenhagen Medical, der står for test, og her får omkring 50.000 mennesker dagligt undersøgt, om de er smittet med coronavirus.

Og hvis der er én mand, som har nydt – og nu igen nyder – godt af coronavirus-opblomstringen, er det Jeppe Handwerk.

’Kviktestkongen’, som Copenhagen Medicals ejer og direktør er blevet kaldt, er eksemplet på, at der i enhver krise gemmer sig en mulighed for at lave en god forretning.

Han har tidligere fortalt Berlingske, at staten betaler mellem 100 og 200 kroner for hver test. Det betyder, at Copenhagen Medical for tiden har en omsætning på mellem 5 og 10 millioner kroner om dagen.

Minister i samråd

Det var sådan set slet ikke meningen, at det skulle gå sådan. Copenhagen Medical blev nummer fire i udbudsrunden, da man skulle finde en leverandør af kviktest, men alligevel endte firmaet med Jeppe Handwerk i spidsen med at få opgaven og hurtigteste en stor del af den danske befolkning.

Til gengæld for at sende enorme regninger til staten.

- Der er blevet delt milliarder ud til nogen, som ikke har vundet de udbud, der er blevet lavet, som Berlingske-journalist Nicolaj Vorre, der har beskæftiget sig indgående med emnet, siger i ugens afsnit af Kernen på TV 2 PLAY.

Den pengestrøm kritiseres nu også af politikere på Christiansborg.

”Skandaløs” har Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, kaldt sagen. ”Dybt mærkværdig” lød det fra Venstres ditto, Martin Geertsen.

Derfor har Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige kaldt justitsminister Nick Hækkerup i samråd.

For 14 millioner kroner test

Jeppe Handwerk fik idéen i det nedlukkede forår i 2020.

Forinden var han i offentligheden mest kendt for at være forretningsmand og kronprins Frederiks gode ven, men så kom pandemien. Ventetiderne på en pcr-test var nogle steder to uger, så hvis Danmark skulle kunne håndtere krisen, krævede det mere effektive prøver.

I sin research fandt Jeppe Handwerk en sydkoreansk virksomhed, der kunne levere de hurtige antigentest. Af egen lomme bestilte han for omkring 14 millioner kroner af dem uden at have en aftale med de danske myndigheder.

På et tidspunkt advarede Sundhedsstyrelsen endda også om at bruge dem, fordi de var for usikre.

Imens ansatte Copenhagen Medical podere og åbnede et testcenter i Bella Centeret i København, hvor det kostede 275 kroner at få lynundersøgt, om man var smittet med coronavirus.

Der var stadig ikke den store opbakning til hurtigtestene, men da julen nærmede sig sidste år, steg smitten så meget, at myndighederne skiftede holdning.

Regeringen ville nu betale private virksomheder for at hurtigteste danskerne

- Og det er her, det bliver en sindssyg god forretning, siger Nicolaj Vorre.

Ham, de troede på

Region Midtjylland blev sat til at finde de private virksomheder, som i en udbudsrunde blev valgt ud fra, hvem der var billigst. Jeppe Handwerk havde budt på opgaven i alle fem regioner, men han blev blandt andre slået af assistanceselskabet SOS International, der med en pris på 89,4 kroner per test var halvt så dyr for staten som Copenhagen Medical.

Jeppe Handwerks bud var det fjerde billigste – altså det dyreste.

Men der gik kun en uge, fra SOS International begyndte at teste i fire regioner, til kontrakterne blev revet i stykker efter voldsom kritik for både datahåndteringen og hygiejneforholdene.

I stedet for at vælge den næstbilligste udbyder i hovedstaden – et konsortium af natklubejere og læger - blev Jeppe Handwerk samme aften ringet op og spurgt, om han kunne løfte opgaven i Region Hovedstaden.

Han sagde ja og gik med det samme i gang med at ansatte podere og rejse testcentre.

Med Justitsministeriets velsignelse havde Region Midtjylland fået lov til at give hurtigtestopgaven i hovedstaden til Copenhagen Medical.

I et interview til Berlingske har vicedirektør i Region Midtjylland, Dorte Christensen, forklaret, at man var blevet nervøs over smittesituationen, efter at SOS International blev fyret, og derfor valgte de ”den leverandør, som vi troede mest på kunne løse opgaven,” som hun sagde.

Den forklaring undrede Nicolaj Vorre sig over, og på Berlingske undersøgte de sagen og talte med flere eksperter, som var kritiske over for forløbet.

- Som sagen er fremlagt her, er Region Midtjyllands ageren usaglig. Det ser bestemt ikke godt ud, som professor med speciale i offentlige udbud og kontrakter på Roskilde Universitet Ole Helby Petersen sagde i en artikel.

En større regning

Det blev forår, og efter en lang og lukket vinter begyndte samfundet så småt at åbne igen.

Men det krævede, at danskerne kunne vise et gyldigt coronapas, og for at få det skulle man have et frisk negativt testsvar.

På den måde blev hurtigtestregningen for alvor stor.

I marts foretog Copenhagen Medical ifølge Berlingske således mere end 600.000 tests, mens næsten 100 millioner kroner kom ind fra staten. Fra at have 14 ansatte havde Copenhagen Medical på toppen af pandemien 8500 ansatte.

At det er en god forretning at hurtigteste danskerne, kommer også til udtryk hos Falck, som har lavet sin bedste forretning i 115 år med et overskud på en milliard kroner, har Berlingske skrevet.

I efteråret troede man, at myndighederne havde udskrevet den sidste regning for hurtigtestene.

Samlet løb det op i 5,4 milliarder kroner for 34.648.491 tests, viste en aktindsigt, TV 2 havde fået.

Ministeren i samråd

Men inden vi nåede dertil, opstod der i foråret et nyt problem for Jeppe Handwerk. I april var der nemlig en ny udbudsrunde, og Falck vandt alle fem regioner.

Men en ny regel betød imidlertid, at en udbyder kun måtte stå for opgaven i tre regioner.

Så Copenhagen Medical endte igen med at få hovedstaden.

- Der stikker det af. Alene i maj ved vi, at Jeppe Handwerk fakturerer staten 700 millioner kroner for de tests, hans firma udfører, siger Nicolaj Vorre.

I løbet af sensommeren og efteråret blev coronapasset fjernet, inden det igen blev indført 12. november. Det fik endnu flere danskere til at lade sig coronateste, mens udbyderne Copenhagen Medical, Falck og Carelink fortsatte med at tjene millioner af staten.

En pengestrøm, oppositionen nu vil have undersøgt i et samråd med justitsminister Nick Hækkerup.

Dermed vil næste kapitel i sagen om hurtigtestprocessen måske afsløre, om de hundredvis af millioner er landet hos Copenhagen Medical på en ordentlig måde.

- Jeppe Handwerk har budt ind på de udbud med den pris, han mente, var den rigtige. Det kan man ikke bebrejde ham. Man kan diskutere, om det var rigtigt, at regionerne valgte ham som leverandør, men det er ikke Jeppe Handwerks ansvar. Det er regionernes, siger Nicolaj Vorre.

I en mail skriver Copenhagen Medical, at man har fulgt de gældende udbudsregler, og derfor henviser man til Region Midtjylland.

I en skriftlig kommentar til TV 2 henviser koncerndirektør Anders Kjærulff fra Region Midtjylland til et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Her står der, at "udbudsloven er overholdt til punkt og prikke."

Landets fødeafdelinger oplever i øjeblikket en stigning i antallet af alvorlige sygedomsforløb hos gravide, der ikke er vaccineret mod coronavirus.

De seneste seks måneder er fire gange så mange gravide blevet indlagt med covid-19 med alvorlige forløb end i samme periode sidste år. Det fremgår af tal fra Sundhedsstyrelsen.

Således har 31 gravide fra juni til november i år været svært syge med covid-19. 11 af kvinderne mistede deres børn under graviditeten. Sidste år lå tallet på fire.

En af de personer, der kender til den ultimative konsekvens af et sådant forløb er Karoline Oreskov, der i januar 2021 mistede sit barn to måneder før termin efter akut kejsernit.

Efterfølgende viste en obduktion, at dødsfaldet skyldtes mangel på ilt, og at der var konstateret corona i moderkagen.

I dag står Karoline Oreskov i den lykkelige situation, at hun igen er gravid, og hun har termin til januar.

I sommer fik hun tilbuddet om at lade sig vaccinere, og det gav anledning til megen bekymring og tvivl.

- Jeg måtte spørge hospitalet, om det nu også kunne passe, at jeg skulle have vaccinen efter min historie, men de støttede mig i det og sagde, at det var rigtig vigtigt, at jeg fik mine stik, siger hun.

Sundhedsstyrelsen sender kraftig opfordring

Ifølge Sundhedsstyrelsen er 57 procent af gravide danske kvinder vaccineret, og vaccinationsfrekvensen er derfor væsentligt lavere hos denne gruppe end i resten af befolkningen, der ligger på 86,5 procent.

Derudover har gravide kvinder ofte børn i daginstitutioner eller skoler, og derfor er der risiko for, at de bliver udsat for smitte i højere grad end andre.

I en pressemeddelelse skriver Sundhedsstyrelsen, at gravide har en højere risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at sygdom under graviditeten desuden kan øge risikoen for at føde for tidligt.

- Under de første bølger af covid-19 var der kun få gravide, der blev så syge med coronavirus, at de blev indlagt. Under den nuværende tredje bølge hører vi desværre fra landets fødeafdelinger, at de ser et stigende antal af alvorlige forløb hos gravide, der ikke er vaccinerede, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at gravide lader sig vaccinere i 2. eller 3. trimester.

Håber folk tager opfordring alvorligt

Karoline Oreskov havde under sin tidligere graviditet end ikke overvejet risikoen ved at få corona, mens hun var gravid.

- Der var jo ingen advarsler eller retningslinjer for det, så det overvejede jeg overhovedet ikke, siger hun.

I dag er hun glad for, at hun i sommer lod sig vaccinere, og hun håber, at andre gravide vil gøre det samme.

- Jeg håber, at det, at der er kommet mere viden, er med til at gøre sådan, at de gravide vil tænke sig mere om i forhold til, hvad der bedst for dem, siger hun.

Selv har hun ikke haft andre reaktioner ved vaccinen, end at hun "blev lidt små-sløj".

- Det er ikke op til mig at bestemme, om gravide bør lade sig vaccinere, men jeg synes, at de skal tage viden til sig og så prøve at beslutte, hvad der bedst for dem.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at resultater fra 27.000 danske kvinder, som er blevet vaccineret imod covid-19 under deres graviditet, viser, at det er sikkert for gravide at blive vaccineret.

I løbet af få uger vil landets sygehuse opleve en stigning i antallet af patienter indlagt med coronavirus.

Det viser en fremskrivning i et notat foretaget af Statens Serum Institut (SSI). Tallet forventes i midten december at ligge i spændet mellem 550 og 750.

I skrivende stund er 434 indlagt med coronavirus på tværs af landets hospitaler.

Hvis prognosen holder stik, vil antallet af indlæggelser dermed fra midten af december nærme sig det hidtidige maksimum på 964, der blev registreret 4. januar 2021.

De nyindlagte vil primært fordele sig på to grupper i samfundet.

Det oplyser Camilla Holten Møller, der er læge og infektionsepidemiolog hos SSI.

- Det er særligt vaccinerede over 60 år og de 20-60-årige, som er uvaccinerede, siger hun og forklarer, at det blandt andet skyldes, at vaccinernes effekt hos den ældre målgruppe er aftagende.

Fremskrivningen fra SSI er en fortsættelse af de stigende indlæggelsestal i Danmark.

4. november var 246 personer indlagt med covid-19, og en måned tidligere var blot 86 personer indlagt med coronavirus.

Ifølge Camilla Holten Møller er resultaterne troværdige, da fremskrivningerne for de foregående måneder har været "meget præcise".

- Den helt store faktor, for hvor vi ender, bliver, hvor mange julefrokoster der bliver gennemført, og hvor mange vi får boostervaccineret, siger hun.

Samtidig pointerer hun, at Omikron-varianten ikke indgår i beregningerne, da det endnu er for tidligt at konkludere på både alvorligheden og smitsomheden af varianten.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark er de områder i landet, hvor ekspertgruppen i særlig grad forventer et stigende antal indlagte.

Op til 8300 smittetilfælde

Ekspertgruppen hos SSI har også regnet på, hvordan antallet af daglige smittetilfælde vil udvikle sig.

Her lyder vurderingen, at der fra midten af december kan være op til 8300 nye smittetilfælde om dagen.

Dagens smittetal var lørdag 4325, og tidligere på ugen blev der sat ny rekord for hele epidemien med 5120 registrerede smittede med coronavirus.

En rekord, der ifølge ekspertgruppen ikke kommer til at gælde mange dage endnu.

Ekspertgruppen hos SSI gør opmærksom på, at der i estimatet for smittetilfælde ikke er taget højde for den kommende uges intensiverede vaccinationsindsats, ligesom estimaterne for coronaindlæggelser kun delvist tager højde for smittereducerende tiltag som coronapas og mundbind.

Pessimistisk fremskrivning, mener matematisk epidemiolog

Lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreassen bider mærke i, at ekspertgruppens beregninger ikke tager højde for den planlagte intensivering af vaccinationsprogrammet heriblandt boostervaccinen.

- Derfor kan man håbe på, at det er et pessimistisk scenarie, siger han til TV 2.

Alligevel fremhæver han en undersøgelse fra sommeren, der viser, at makskapaciteten for det danske sygehusvæsen ligger omkring 1000 indlagte.

- Når tallene det niveau, vil det resultere i mange aflyste operationer, og at sundhedspersonalet i løbet af forholdsmæssigt kort tid slides ned, siger han.

Af selvsamme årsag kommer det ikke som en overraskelse for lektoren, hvis regeringen indfører yderligere restriktioner, hvis man nærmer sig spidsbelastningen.

Fire scenarier for belastning af sygehuskapaciteten

I starten af november fremlagde Sundhedsstyrelsen fire forskellige scenarier for udviklingen i belastningen på landets sygehuse.

Sundhedsstyrelsen forventer en stigende smitte og sygdomsbyrde forårsaget af både covid-19 og andre luftvejsinfektioner, herunder influenza hen over vinteren.

Fremskrivningen fra SSI lægger sig helt konkret op af Sundhedsstyrelsen Scenarie C. Her forventes 600-800 indlagte på landets medicinske afdelinger samt 100-150 patienter indlagt på landets intensive afdelinger.

Fælles for de fire scenarier i Sundhedsstyrelsens undersøgelse er, at mange patienter med infektionssygdomme som influenza forværrer situationen i sundhedsvæsenet yderligere.

Se Sundhedsstyrelsens fire scenarier for belastning af sygehuskapaciteten herunder.

Scenarie A

Antal indlagte: Mellem 200 og 400 patienter på medicinske afdelinger landet over og 25-50 patienter indlagt på intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: Cirka 10-25 procent.

Konsekvenser: Dette scenarie vil resultere i, at sygehusene vil udskyde "en del planlagte operationer og ambulante besøg". Scenariet stemmer overens med den nuværende status i de tre vestdanske regioner, hvor den normale aktivitet for årstiden for planlagte kirurgiske og ambulante besøg er reduceret med op til 25 procent.

Scenarie B

Antal indlagte: 400-600 patienter på medicinske afdelinger og 50-100 patienter på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 25-50 procent.

Konsekvenser: I dette scenarie vil sygehusene udskyde "en del planlagte operationer og ambulante besøg". Dette scenarie resulterer i et landsdækkende niveau svarende til det nuværende niveau i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor flere ansatte allerede føler sig pressede.

Scenarie C

Antal indlagte: 600-800 indlagte på medicinske afdelinger samt 100-150 patienter, der er indlagt på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 50-70 procent.

Konsekvenser: Alle planlagte operationer og ambulante besøg, der kan vente, vil blive udskudt på landets sygehuse. Behandlingen af akut og livstruende sygdom vil formentlig kunne opretholdes, men det kan kræve, at regionerne hjælper hinanden med personale. Det kan få betydning for kvaliteten af behandlingen.

Scenarie D

Antal indlagte: 800-1000 patienter på de medicinske afdelinger, mens der er 150-200 indlagte på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 70-100 procent.

Konsekvenser: Sygehusene udskyder hovedparten planlagte operationer og ambulante besøg inklusive tidkritiske planlagte operationer som eksempelvis kræft- og hjerteoperationer, der ud fra en lægefaglig vurdering kan vente. Der er tale om en væsentlig forværring af det nuværende niveau. Ifølge notatet vil det "maksimale spidsbelastningsscenarie" kun kunne varetages i en ganske kort periode.

Onsdag fik vi det at vide igen:

Hvis vi skal forhindre, at det danske sundhedssystem bukker under, skal vi lade os vaccinere, lød det fra regeringen og sundhedsmyndighederne.

Lige nu er 434 danskere med covid-19 indlagt på de danske hospitalsstuer. Men kan det virkelig passe, at så relativt få patienter presser hospitalerne i bund?

Tager man et hurtigt kig på nedenstående graf, kan det være svært at forstå.

Grafen viser de seneste offentlige indlæggelsestal fra landets somatiske sygehuse, som er fra første halvår af 2021.

Selvom den ikke medtager den seneste uges 561 nyindlæggelser, tegner den et billede af covid-19 som en forsvindende lille andel af det samlede antal nyindlæggelser.

Finder man forstørrelsesglasset frem og kigger nærmere, danner der sig dog et væsentligt mere nuanceret billede.

Det fortæller Lotte Usinger, der er ledende overlæge på Herlev og Gentoftes medicinske afdeling, til TV 2.

En omstændelig proces

Der er typisk to afdelinger, der bliver presset: de medicinske afdelinger og akutmodtagelserne, fortæller hun.

Her optager coronapatienterne en væsentlig større del af dagligdagen.

Lotte Usinger anslår, at covid-patienterne fylder cirka 10 procent af det samlede antal indlæggelsesdage, som er måden sygehusene opgør det i.

Og en coronapatient er ikke en hvilken som helst patient. Mange kræver besøg af en sygeplejerske hver halve til hele time, fortæller hun.

Hvert eneste besøg bliver ledsaget af samme rutine med at påføre sig isolationsudstyr, spritte af og så tage udstyret af igen.

- Og det er jo klart, at så bliver det en ikke uanselig opgave. Plus, hvis du er derinde og mangler noget, skal du have en kollega ude på gangen til at hente det, for du må ikke løbe ind og ud af stuen, siger hun.

Derudover har covid-19 medført en masse ekstra opgaver på landets akutmodtagelser, der ikke kan aflæses i simple grafer.

Når en patient kommer ind ad døren med feber eller åndenød, ”som de meget tit gør”, skal de tjekkes for coronavirus, siger Lotte Unsinger. De bliver ”obs-covid”, som hospitalerne kalder det.

Dermed skal de alle isoleres og testes.

- I sommer var det måske 1 ud af 50, der havde covid. Nu er det er en langt større del, men uanset hvad skal alle patienter undersøges for covid.

- Så akutområdet har holdt hårdt for på den måde, og det kan man jo ikke se i nogle statistikker, siger hun.

For at gøre ondt værre har coronavirussen ramt netop de afdelinger, hvor sygehusenes måske største problem lige nu også er slået ned.

Personalemangel

René Priess er vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.

Han fortæller, at den måske væsentligste presbold, hospitalerne lige nu kæmper med, er mangel på personale.

Det gælder eksempelvis afdelinger som de infektionsmedicinske og de lungemedicinske og akutmodtagelsen.

Samlet set er hospitalerne dog mindre presset lige nu end under anden coronabølge sidste vinter, fortæller vicedirektøren.

- Men der, hvor vilkårene har ændret sig, er, at vi mangler mere personale nu, end under anden bølge.

- Der er desværre for mange sygeplejersker, der har valgt at lave noget andet, siger han.

Selvom pandemien lige nu er til at håndtere, har den indirekte konsekvenser.

Fornemmelsen af, at presset har stået på i snart to år, er present på landets hospitaler, fortæller René Priess.

- Der er personale, der har fået indskrænket deres muligheder for at tage fri og planlægge. Det er jo ikke rart for nogen. Specielt ikke, hvis man har en familie, man gerne vil tage sig af.

Vicedirektøren fortæller, at han efter sommerens sygeplejerskekonflikt godt kan mærke, at det er blevet sværere at få medarbejderne til at tage en ekstra vagt.

- De har ydet en enorm indsats. Om det skyldes strejken og den efterfølgende vilkårsdiskussion, eller at medarbejderne har brug for at passe på sig selv, er svært at skille ad, siger han.

Kan de mange penge mærkes?

Den seneste tid har der i medierne været massiv fokus på det pressede sygehusvæsen.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at sundhedsområdet har været underprioriteret på Christiansborg de seneste mange år.

Men sådan forholder det sig faktisk ikke, siger professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

- Sundhedsvæsenet har ryddet bordet i de offentlige tildelinger. Det er der ingen diskussion af. Men om de har ryddet nok, kan man altid tage en lang diskussion om, siger han.

Ser man på tallene, er midlerne strømmet ind. Siden årtusindeskiftet er bevillingerne til sundhedsvæsnet steget med over 60 procent.

Samtidig er antallet af læger og sygeplejersker næsten kun gået i en retning.

Men spørger man overlæge Lotte Usinger, der har arbejdet i sundhedsvæsenet siden 2004, har de mange penge og de ekstra kollegaer ikke rigtig kunnet mærkes. Tværtimod faktisk.

Hun peger på to årsager. For det første er patienter i dag indlagt i kortere tid. Det betyder, at de patienter, man har, er mere syge og mere plejekrævende, når de er indlagt.

Og for det andet er dokumentationsmængden blevet større.

Ser man på tallene, kan man også se, at opgaverne er blevet flere. Fra 2009 til 2018 steg antallet af patienter på de danske hospitaler med 31 procent.

Professor Jakob Kjellberg fortæller, at udviklingen i befolkningen bidrager til presset på sygehusene.

- Vi bliver sygere, og vi bliver ældre. Og så er der ikke nogen øvre grænse for, hvor meget vi kan putte ind i sundhedsvæsenet. Vi kan bruge hele bruttonationalproduktet.

Han peger samtidig på, at det store kvalitetsløft, som den øgede specialisering i sundhedsvæsenet har givet, heller ikke har været billigt.

- En helt anden kaliber

Vicedirektør René Priess bekræfter, at det er et komplekst billede af faktorer, der gør, at sygehusvæsenet koster mange penge at drive. Han tilføjer, at den dyre sygehusmedicin også spiller en rolle.

Selvom læger og sygeplejersker nok løber stærkere i dag, har sygehusvæsnet oplevet et ”enormt løft” i kvaliteten, siger han og giver et eksempel:

- Det billeddiagnostiske er jo på et helt andet plan i dag, end det var for bare få år tilbage. Det er ikke uden omkostninger.

Vaccinationerne har været en gave, som vi håber, at flere vil benytte sig af

René Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital

- Sundhedsvæsnet er en helt anden kaliber end for blot få år siden. Vi får også mange flere patienter igennem nu, siger han.

Spørger man professor Jakob Kjellberg er han heller ikke i tvivl om, at han som patient helst ville indlægges på danske hospitaler i år 2021 sammenlignet med år 2011.

Det danske sundhedssystem er ”helt klart i den ultimative superliga samlet set”, siger han.

- Der er ikke nogen steder i verden, hvor jeg tænker: ”Bare det havde været os." Det skulle måske være Norge, men de har også så mange penge.

Hva' så nu?

Nu står det danske sundhedssystem så med vinteren for døren, og eksperter forudser, at antallet af coronaindlagte kan toppe omkring 750 indlagte.

Et tal, der - trods alt – er mærkbart mindre end de små 1000 coronaindlagte fra sidste vinter.

Og hvornår vender vi så tilbage til en nogenlunde normal tilstand på sygehusgangene?

- Bare jeg vidste det, det ville gøre mit liv meget, meget nemmere, siger vicedirektør René Priess.

- Når vi er forbi tredje bølge, skal vi tilbage i vores normale gænge. Og det glæder vi os til.

Og så kommer det igen; budskabet om at vaccinerne virker.

- Der er ingen tvivl om, at vaccinationerne har været en gave, som vi håber, at flere vil benytte sig af, siger René Priess.

For syvende dag i træk er der registreret over 4000 nye tilfælde af covid-19.

Yderligere 4325 personer er bekræftet smittet med coronavirus, viser lørdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

En af dagene - onsdag 1. december - var der 5120 nye coronatilfælde, hvilket er det hidtil højeste for et døgn under epidemien.

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdom ved Aarhus Universitet, ser små tegn på, at de seneste coronatiltag virker.

Der er blandt andet i dagligvarebutikker blevet indført krav om mundbind, og der kræves et gyldigt coronapas flere steder i samfundet.

- Om det er rigtigt, at vi ser ud til at få en lille smule kontrol, vil vise sig de næste ti dage. Det er for tidligt at være sikker på, om de har en effekt, men jeg tror det, siger Eskild Petersen.

Svært at bremse Omikron

Han ser dog med bekymring på den nye Omikron-variant, som der er registreret 18 tilfælde af i Danmark.

- Seks er uden rejsehistorik, så der er en lokal, begrænset smitte i Danmark. Vi kan nok ikke bremse den, da den er meget smitsom, vurderer han.

Der indgår svar fra knap 197.000 PCR-prøver i lørdagens opgørelse. Det svarer til, at 2,2 procent af dem har været positive for covid-19.

Tallet kendes også som positivprocenten. Siden slutningen af oktober har det dagligt været over to procent flere gange.

Derudover er der også kommet svar på 238.634 lyntest. De positive tilfælde indgår dog ikke i smittetallet på grund af usikkerhed.

Der er sket 94 nye indlæggelser af smittede med covid-19 på landets hospitaler.

Det samlede antal indlagte i Danmark med covid-19 falder dog med 15 til i alt 434. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

12 døde

58 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og 35 ligger her i respirator. Det er en og tre flere end et døgn tidligere.

Derudover er 12 smittede afgået ved døden. Det vides ikke, om de var indlagt, og om det har påvirket indlæggelsestallet.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning skrider fortsat frem.

Der er givet yderligere knap 34.000 stik siden den seneste opgørelse. Af dem er cirka tre ud af fire danskernes tredje stik.

Det kaldes også et boosterstik og gives for at booste effekten af vaccinen.

78,1 procent af befolkningen er færdigvaccineret mod covid-19. 16 procent er revaccineret.

Statsminister Mette Frederiksen beklager på Facebook, at hun "glemte at bære mundbind" under en shoppetur fredag i København.

En video, som Ekstra Bladet har udgivet, viser billeder af Mette Frederiksen optaget om eftermiddagen 3. december, hvor hun står i en tøjbutik i indre København uden mundbind.

I opslaget på Facebook skriver Mette Frederiksen:

"Jeg glemte i går at bære mundbind, da jeg var i en butik i indre København. Det var ganske enkelt en forglemmelse, efter de nye regler er indført. Øv. Er blevet opmærksom på det, fordi en borger har filmet det. Jeg ved jo godt, at det kan ske for os alle sammen. Bare helst ikke for mig. Så jeg beklager selvfølgelig og vil endnu engang takke alle for alt det, vi alle sammen gør for at holde smitten nede."

Mandag 29. november trådte en række nye coronarestriktioner i kraft heriblandt kravet om at iføre sig mundbind i både detailhandlen og i offentlig transport.

Ikke første gang restriktionerne ikke er blevet overholdt

Statsministeren er ikke den første myndighedsperson, der er blevet taget i at overse coronarestriktionerne.

I november 2020 blev direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fotograferet uden mundbind i et DSB-tog.

Dengang lød forklaringen fra Sundhedsstyrelsen i et skrifteligt svar:

"Søren Brostrøm husker godt episoden. Det er rigtigt, at han kortvarigt havde taget mundbindet af for at drikke en slurk kaffe og glemt at tage det på igen. Kort tid efter kom togkontrolløren heldigvis forbi og mindede ham om at have mundbindet på, som han selvfølgelig tog på igen."

En italiensk mand er blevet afsløret i et avanceret svindelnummer, der skulle sikre ham et coronapas.

Uden at blive stukket.

Han mødte op på vaccinationscentret, udstyret med en falsk arm af silikone, og håbede, at det ville være nok til at narre sundhedspersonalet.

Det var det imidlertid ikke, og manden – en 57-årige tandlæge – er nu meldt til politiet for forsøg på bedrageri.

- Sagen er på kanten af det latterlige. Hvis det da ikke havde været helt uacceptabelt, set i lyset af de ofre, som hele samfundet betaler for denne pandemi, siger præsidenten i regionen Piemonte, Alberto Cirio, ifølge avisen Corriere della Sera.

Huden var lysere

Tandlægen mødte torsdag aften op på et vaccinationscenter i Piemonte i det nordlige Italien, tæt på grænsen til Schweiz, for at få sit første vaccinestik.

Han kom ind til en sygeplejerske ved navn Filippa Bua, der rutinemæssigt bad ham hive blusen ned over skulderen, så han kunne få sit stik.

Hun blev mistænksom, fordi huden på skulderen og overarmen var lysere end huden på mandens hånd og ansigt. Og fordi silikonehuden føltes anderledes at røre ved end almindelig hud.

Så hun bad manden tage sin bluse helt af – og så måtte manden gå til bekendelse.

Sygeplejersken har siden beskrevet oplevelsen i et interview med tv-stationen CNN:

- Først fik jeg ondt af manden. Jeg troede, at han havde en protese, og at jeg havde fået ham til at blotte den forkerte arm. Men så indrømmede han, at han havde taget en falsk arm uden på sin egen for at undgå at få vaccinen, fortæller Filippa Bua.

Nyt "supercoronapas"

Det desperate svindelnummer skete, blot få dage før Italien indfører nye, skrappe coronarestriktioner.

På mandag indfører Italien et "supercoronapas", som man kun kan få, hvis man er vaccineret eller allerede har haft covid-19. Det afløser det almindelige coronapas, som man også kunne få, hvis man for nylig havde fået en negativ coronatest.

Uden sådan et "supercoronapas” kan man ikke få adgang til biografer, teatre, fitnesscentre, natklubber, fodboldstadions eller skilifte – og man kan heller ikke få adgang til indendørs servering på restauranter og barer.

- Langt de fleste italienere synes, de nye restriktioner er fine. Men de få, der er vaccinemodstandere, er begyndt at ryste i bukserne. For de får groft sagt ikke lov til andet end at passe deres arbejde og så gå hjem til sig selv, siger TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl.

- De må ikke engang drikke deres morgenkaffe på en cafe. Det er der ingen italienere, der kan forestille sig at undvære. Der er jo ingen hernede, der drikker deres morgenkaffe, før de går hjemmefra, siger hun.

Italien er lige nu et af de lande, der er nået længst med vaccinationerne.

- Man når op omkring de 85 procent vaccinerede. Vaccination af børnene starter 16. december. Og når det gælder det tredje booster-stik, er Italien så langt fremme, at de 40-60-årige får tilbuddet allerede inden jul, fortæller Eva Ravnbøl.

Tilbud på Amazon

De nye restriktioner fra på mandag har da også fået en stor gruppe af ikkevaccinerede til at skifte mening og få deres første stik.

Men det har altså fået de mest overbeviste vaccineskeptikere til at finde på nye kreative løsninger.

Tandlægen fra Piemonte er nemlig ikke den eneste, der har fået ideen med at tage en falsk silikonearm udenpå sin rigtige arm.

På sociale medier deles et tilbud fra Amazon, hvor man for 488 euro (3600 danske kroner) kan købe en silikone-overkrop, skriver avisen The Guardian.

En ukendt italiener deler opslaget med teksten:

- Hvis jeg prøver det her, vil de så opdage det? Måske vil jeg tage et ekstra lag tøj på under silikonen, så jeg er sikker på, at nålen ikke når ind til min egen arm.