Det går bedre, end regeringen havde forventet, med at få børn vaccineret imod coronavirus, efter at programmet for de 5-11-årige blev lanceret i november.

Cirka en tredjedel af de 10-11-årige, som er inviteret til en vaccination, har taget imod tilbuddet, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er flere, end vi havde turdet håbe på. Samlet går det rigtig godt i Danmark med at få folk til at tage vaccinen, siger Frederiksen på et pressemøde onsdag aften.

De første børn under 12 år blev vaccineret søndag 28. november.

Vaccinationsprogrammet for børn mellem 5 og 11 år blev sat i gang i november. Der er ifølge Statens Serum Institut sendt invitationer ud til forældre til 135.000 børn i aldersgruppen.

Aktuelt vaccinerer man de ældste børn i gruppen. Fra 6. december vil børn på fem og seks år blive inviteret.

Regeringen har ikke et officielt mål for, hvor stor en andel af aldersgruppen der skal vaccineres.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst har for nylig sagt, at det vil være godt, hvis man når 70 procent.

Statsminister Mette Frederiksen siger, at det generelt går godt med vaccinationer i Danmark.

Hun tilføjer, at myndighederne straks kunne mærke en positiv effekt, efter at myndighederne i november opfordrede de endnu uvaccinerede. Flere tog i dagene efter imod en invitation til et første stik.

I andre lande går det mere trægt med at få folk vaccineret. I nogle europæiske lande har man indført tvang. Den vej vil regeringen ikke gå, siger statsminister Mette Frederiksen.

Frivillighed er vejen frem.

- Det er den måde, vi helst vil gribe det an på. Men vi siger det også så klart vi kan: Det eneste supervåben, vi har, er vaccinen, så endnu en opfordring til at tage vaccine, siger Mette Frederiksen.

Selvom onsdag bød på et rekordhøjt antal smittetilfælde, har udviklingen ikke toppet endnu.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut (SSI) på onsdagens pressemøde i Spejlsalen.

- Med en stigende smittekurven må vi forvente, at også indlæggelsestallet vil stige i den kommende tid, siger Henrik Ullum.

Han peger på, at der allerede torsdag formentlig vil komme et nyt højt, dagligt smittetal, som overgår de 5120 fra opgørelsen 1. december klokken 14.

SSI-direktøren forventer dog samtidig, at det med fortsat udrulning af vacciner vil være muligt at bevare et åbent samfund hen over vinteren, selvom den nyopdagede coronavariant Omicron har meldt sig på banen.

Spørgsmålet er, om vaccinerne vil være effektive effektiv over for den nye Omikron-variant, men det har myndighederne endnu ikke noget definitivt svar på.

- Vi har ikke set hverken laboratorieforsøg eller kliniske data endnu. Derfor ved vi ikke, hvor effektive vaccinerne vil være, siger Henrik Ullum, som dog er fortrøstningsfuld.

- Hvis vaccinerne ikke virker helt så godt, som vi håber, så må vi tage det derfra. Men som epidemiolog tror jeg på, at vaccinerne vil virke. Derfor skal vi vaccinere nu, siger Henrik Ullum.

På pressemødet oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) desuden, at der nu er konstateret syv tilfælde af smitte med Omikron i Danmark.

Man undersøger i øjeblikket en række andre prøver for samme variant.

Der er syv bekræftede smittetilfælde med den nye coronavariant Omikron i Danmark.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et coronapressemøde onsdag aften.

De er alle relateret til rejser, lyder det.

Der er derudover 16 tilfælde, som sundhedsmyndighederne er opmærksomme på, og som kan være Omikron–varianten.

De pågældende tilfælde skal igennem en helgenomsekventering, før man endelig kan be- eller afkræfte, om der er tale om Omikron.

Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, fortæller, at der internationalt er fundet 108 bekræftede tilfælde med Omikron.

- Men når vi som et lille land har fundet syv, så er det sandsynligvis ikke fordi, at vi har så mange flere, men fordi vi er gode til at finde dem, siger han.

Der er meget, myndighederne vil blive klogere på omkring Omikron-varianten de næste uger, vurderer Henrik Ullum.

Men foreløbige indikationer fra Sydafrika peger på, at Omikron kan være mere smitsom, siger han og tilføjer:

- Der er betydelig bekymring for, at antistoffer i vacciner ikke vil binde sig helt så godt.

Henrik Ullum understreger, at myndighederne formoder, at vaccinerne stadig vil have en effekt på Omikron.

Han vurderer, at hvis man "bevarer den sunde fornuft," vil Danmark kunne forblive åbent henover vinteren. Også med Omikron-varianten.

På grund af Omikron-varianten er der indført rejserestriktioner over for 10 afrikanske lande.

Der er ikke indført rejserestriktioner over for de europæiske lande, hvor der er konstateret smitte med Omikron.

Det skyldes, at der ikke er konstateret udbredt smitte i de samfund. Derimod er de bekræftede tilfælde importeret fra det sydlige Afrika, lyder det på pressemødet.

Søren Brostrøm fremhæver, at der er fokus på at forsinke udbredelsen af varianten i Danmark. Det gjorde man også med coronavarianten Delta.

- Allerede i løbet af en uge eller to vil jeg forvente, at vi ved meget mere om Omikron. Det er også vores erfaring med andre varianter, siger han.

Pressemødet kommer samme dag, som antallet af mennesker, der er blevet konstateret smittet med coronavirus, sætter rekord i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer på onsdagens pressemøde i Statsministeriet med en klar bøn til befolkningen om at tage imod tilbuddet om at blive vaccineret mod coronavirus.

- Jeg håber, at jer, der endnu ikke har fået første og andet stik, vil gå ned og få stikket. Til jer, der har fået indkaldelse til tredje stik: Vi håber, I vil booke en tid så hurtigt som muligt.

- Det er lige nu hvert et stik, der tæller. Og det er det, der afgør, hvor godt vi kommer igennem den her vinter, siger statsministeren på pressemødet.

Opfordringen kommer efter, at 5120 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Det er det højeste antal nysmittede nogensinde i Danmark på 24 timer. Samtidig spreder den nye virusvariant, Omikron, sig over hele verden.

Der skal derfor fart på vaccinationsindsatsen, bebuder statsministeren. Og det i en grad så myndighederne fra midten af december vil være i stand til at vaccinere en halv million danskere om ugen. Det er næsten en fordobling af den nuværende kapacitet, fortæller statsministeren.

- Vi ved fra tidligere varianter, at det handler om at reagere hurtigt, siger Mette Frederiksen og henviser til vaccinerne som "en af de vigtigste enkeltstående handlinger, vi hver især kan gøre" for at fastholde det åbne samfund i Danmark, mens andre europæiske lande skruer op for restriktioner og lukker ned.

- Vi skal hjælpe hinanden med at få det tredje stik. Heller i dag end i morgen. Derfor er det helt afgørende, at myndighederne og regioner får skruet op for tempoet, så ingen skal vente og spilde den kostbare tid, som vi ikke har.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) uddyber på pressemødet situationen med den nye virusvariant, Omikron.

Lige nu er syv danskere bekræftet smittede med den nye variant. Det er alle personer, der har været ude at rejse, eller som er nærkontakt til nogle, der har været ude at rejse. Og der afventes lige nu svar på yderligere test af 16 personer, der kan være smittede med Omikron.

Smitteopsporingen arbejder ifølge sundhedsministeren på højtryk med at identificerede kontakter ud i flere led, så smitten med den nye variant kan inddæmmes.

Dagens høje smittetal skyldes ikke Omikron, understreger han. Den er først bekymrende på den længere bane.

- Hvis Omikron er mere smitsom end Delta-variaten, så vil den have potentiale til at overtage den danske epidemi, præcis som vi har set med andre varianter tidligere. Derfor er vores klare opgave nu at forsinke det tidspunkt, hvor vi får udbredt samfundssmitte med Omikron. Vi har altså et vindue nu, siger Magnus Heunicke.

Der er to ting, vi kan gøre, lyder budskabet fra sundhedsministeren: Dels skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forsinke udbredelsen af Omikron, og så skal vi "vaccinere helt i bund nu".

Det vil sige at få det tredje vaccinestik udbredt til alle dem, der mangler, og til børnefamilierne, der først får indbydelsen nu.

- Det er så vigtigt, at vi bruger det her vindue klogt, for det bliver ikke ved med at være åbent, siger Magnus Heunicke.

Henrik Ullum, der er direktør i Statens Serum Institut, fortæller på pressemødet, at Omikron, der blev opdaget i Sydafrika, ved de første undersøgelser har vist, at den spreder sig hurtigere end Delta-varianten, der lige nu er den dominerende i Danmark.

Den kommende tid vil vise, hvor mange der er smittet både i Afrika og Europa, og dermed præcis hvor smitsom en variant, der er tale om.

Der er også tegn på, at Omikron reagerer anderledes på vaccinerne. De er dog fortsat effektive i kampen mod sygdom, forsikrer Henrik Ullum.

Man behøver faktisk ikke lede så længe for at finde flere læger til de danske sygehuse.

Mens der er akut mangel på læger i Danmark, samler hundredevis af udenlandske lægers ansøgninger om en dansk autorisation nemlig støv hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi mangler arbejdskraften, og de her læger vil kunne gøre gavn

En af dem er Mohammed Altameemi, der drømmer om at bruge sin lægeuddannelse fra Irak på en dansk akutafdeling.

Selvom han allerede søgte om en dansk autorisation, da han for knap tre år siden kom til landet med sin familie, har han først nu fået svar på sin ansøgning.

- Jeg ringede flere gange til styrelsen, men de sagde, at jeg skulle vente og være tålmodig. Jeg ved godt, de er under pres på grund af corona, men jeg vil bare gerne hjælpe, siger han til TV 2.

Og ifølge både Lægeforeningen og Danske Patienter er det under al kritik.

Flere danske regioner har i den seneste tid meldt ud, at de er begyndt at udsætte planlagte behandlinger og operationer – blandt andet på grund af mangel på læger og sygeplejersker.

Der er dog langt fra mangel på uddannede læger som Mohammed Altameemi, der gerne vil træde til.

Det kom frem i sidste uge, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var kaldt i samråd for at redegøre for, hvordan han vil nedbringe ventetiden.

Gennem de seneste år er antallet af læger fra såkaldte tredjelande, der søger om en dansk autorisation, mere end firedoblet fra 130 i 2016 til 536 sidste år.

I alt har Styrelsen for Patientsikkerhed opbygget en pukkel på 1284 ansøgninger, hvor sagsbehandlingen endnu ikke er startet. Og lige nu behandles ansøgninger, som blev modtaget helt tilbage i februar 2019.

Det svarer til en ventetid på 33 måneder, og ifølge Magnus Heunicke er det "slet ikke godt nok".

- Vi er nødt til at få gjort noget ved det, og det vil jeg vende tilbage til, sagde sundhedsministeren under samrådet.

Og hos Lægeforeningen kalder formand Camilla Noelle Rathcke situationen for ”grotesk”.

- Det er jo selvfølgelig helt katastrofalt, at der ligger en bunke på et bord i flere år, inden der er nogen, der går i gang med at sagsbehandle.

Ifølge Camilla Noelle Rathcke svarer antallet af lægeuddannede, hvis ansøgninger lige nu samler støv, til cirka en tredjedel af alle praktiserende læger i Danmark.

Og dem er der brug for, hvis de danske hospitaler skal holde hovederne oven vande.

- Vi er nødt til at buge de ressourcer, vi har. Så det er jo helt tudetosset, at vi har knap 1300 læger, vi potentielt kunne bruge i det danske sundhedsvæsen, som bare sidder og venter, siger hun.

Selv når Styrelsen for Patientsikkerhed begynder at behandle en ansøgning, venter der nemlig yderligere en årelang proces, hvor det sikres, at lægen lever op til danske krav.

Ifølge Camilla Noelle Rathcke er den proces helt nødvendig. Og derfor er det vigtigt, at den kommer i gang så hurtigt som muligt.

- Vi mangler arbejdskraften, og de her læger vil kunne gøre gavn. Efter en grundig proces vil vi få en masse gode kolleger som vil komme patienterne til gode, siger hun.

Ifølge formand for Danske Patienter og tidligere hospitalsdirektør Klaus Lunding har det danske sundhedsvæsen gode erfaringer med udenlandske læger.

Selvom han ikke mener, at de kan ”løse alle problemer” på de danske sygehuse, er der derfor god grund til at sætte fart på behandlingen af deres ansøgninger.

- Det er jo helt uforståeligt, at der er læger, som gerne vil arbejde i sygehusvæsenet, og så ligger de i en støvet bunke inde i en styrelse, siger han til TV 2.

Samtidig frygter Klaus Lunding, at flaskehalsen kan ramme Danmark på lang sigt.

De lange behandlingstider kan nemlig gøre Danmark langt mindre attraktiv for udenlandske læger, der endnu ikke er kommet til landet.

- Det, synes jeg, er ærgerligt, for vi kommer også til at få brug for udenlandske læger i fremtiden, siger han.

Efter flere års ventetid kalder Mohammed Altameemi svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed en "tidlig julegave".

Selvom han har arbejde som poder på et testcenter, har han nemlig været tæt på at kaste håndklædet i ringen og forsøge sig i et andet land.

- Jeg overvejede at give op. Efter så lang ventetid, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, og ikke kunne planlægge min fremtid, overvejede jeg at rejse igen, siger han.

Af hensyn til sin femårige datter valgte Mohammed Altameemi dog at se tiden an og vente.

Til foråret skal han til den skriftlige del af sin medicinske fagprøve. Men der kan stadig gå helt op mod et år, før han kan tage næste skridt.

Ved den mundtlige del af prøven er der nemlig kun plads til 36 ansøgere. Og får Mohammed Altameemi ikke plads, må han vente til november næste år.