Fra mandag morgen klokken 06.01 dansk tid strammer USA testkravet ved indrejse.

Det betyder, at alle internationale rejsende inden indrejse skal vise bevis for, at de er færdigvaccineret og bevis for en negativ coronatest, der er foretaget maksimalt én dag før afrejse.

Det skriver det danske udenrigsministerium på sin hjemmeside.

På hjemmesiden for USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) fremgår det også, at man kan fremvise bevis på, at man er testet positiv for covid-19 og erklæret rask igen inden for de seneste 90 dage i stedet for testen.

Børn, der er under to år gamle, er undtaget for krav om test.

Indrejseforbud for ikke-vaccinerede

Tidligere har man skullet have en negativ test, der var foretaget inden for tre dage inden afrejse.

I USA er der indrejseforbud for personer, der ikke er vaccinerede. Der er dog enkelte undtagelser.

Børn under 18 år, amerikanske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i USA er undtaget fra vaccinationskravet.

Der er det seneste døgn registreret 3026 nye tilfælde med coronavirus.

Det viser søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er første gang siden 27. november, at antallet af daglige smittetilfælde falder til under 4000, men det skal ses i sammenhæng med et lavt antal PCR-tests, som er dem, der podes i halsen.

Færre tests

Der indgår svar fra 121.604 PCR-tests i opgørelsen, hvilket er en del lavere end de op mod 200.000 PCR-tests, som er blevet foretaget dagligt de foregående dage.

Med lidt over 121.000 prøver svarer det til, at 2,49 procent af dem har været positive for covid-19. Det er på niveau med på de seneste dages positivprocent.

Også Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, noterer sig det lave antal testede.

- Med et vist forbehold kan man dog sige, at smittetallene ikke ser ud til at være stigende, og det kan man jo glæde sig over.

Han mener, at mange forhold kan forklare det lave antal tests, men om det er juletravlhed eller manglende lyst til at blive testet, er svært at vide.

100 nyindlæggelser

Søndagens opgørelse fra SSI viser også, at der er sket 100 nye indlæggelser med smittede på landets hospitaler.

Det samlede antal indlagte i Danmark med covid-19 falder dog med 13 til i alt 447. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Selvom tallet går lidt op og ned i øjeblikket, er det dog stigende på den lange bane. For en måned siden var der omkring 260 indlagte, mens det for to måneder siden lå omkring 80.

En ekspertgruppe tilknyttet SSI estimerer, at antallet af coronaindlagte patienter kan stige til mellem 550 og 750 frem mod midt-december.

- Jeg tror, at det vil stige, og de 700-800 lyder ikke urealistisk. Vi har jo valgt at holde samfundet åbent, og hvis det er på det niveau, så bør sundhedsvæsenet kunne klare det, siger Christian Wamberg.

Han understreger dog, at situationen i sundhedsvæsenet er alvorlig, og at "nogen må gøre noget, hvis vi skal gennem vinteren på den her måde".

Af søndagens smittetal fremgår det, at der er registreret syv nye dødsfald med covid-19.

Myndighederne holder desuden skarpt øje med den nye coronavariant Omikron. SSI oplyser søndag, at der er fundet i alt 183 tilfælde i Danmark.

I fredags var antallet 18, hvor der desuden var 42 andre tilfælde under mistanke.

For danskere med rejsefeber har de seneste år været frustrerende.

Svingende smittetal og lukkede grænser har gjort det risikabelt at bestille ferie i udlandet. Og på det seneste er usikkerheden kun blevet større.

Der er ikke en lige linje mellem høje smittetal og retten til at afbestille gratis

Lars Thykier, administrerende direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening

Indtil efteråret spændte Udenrigsministeriets rejsevejledninger nemlig et sikkerhedsnet under rejseglade danskere – i hvert fald hvis de holdt sig til pakkerejser.

Men gennem de seneste måneder er det sikkerhedsnet blevet stadig mere hullet.

Og derfor er der god grund til at tænke sig ekstra grundigt om, inden man planlægger sin næste rejse. Det fortæller Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent ved Forbrugerrådet Tænk.

- Der er kommet en højere grad af usikkerhed. Det er ikke nødvendigvis, fordi at lovgivningen ikke er god nok, for vi befinder os bare i en ekstraordinær situation, siger han til TV 2.

- Det gør alverden til forskel

Som udgangspunkt betyder pakkerejseloven, at rejsebureauer aflyser rejser, hvis Udenrigsministeriet fraråder dem. Og så skal kunderne have alle deres penge tilbage.

Men da langt størstedelen af danskerne har ladet sig vaccinere, blev rejsevejledningerne normaliseret 15. oktober.

Det betyder, at Udenrigsministeriet som udgangspunkt ikke fraråder rejser til udlandet på grund af coronasmitte – medmindre der, som i Sydafrika, opdages ”nye bekymrende virusvarianter".

- Den overordnede melodi er, at du i forhold til corona kan rejse hvor som helst hen, hvis bare du er vaccineret, og det gør alverden til forskel, fortæller Vagn Jelsøe.

Nu skal man forvente, at rejsebureauer gennemfører rejser selv til lande med mange smittede.

Og er man utryg ved at rejse til områder med høj smitte, må man derfor aflyse for egen regning.

Det fortæller Lars Thykier, der er administrerende direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening.

- Der er ikke en lige linje mellem høje smittetal og retten til at afbestille gratis. Man kan jo altid afbestille, men det koster som regel et afbestillingsgebyr, fortæller han til TV 2.

Garanti gælder stadig, hvis rejsen ikke kan gennemføres

Der er dog stadig tilfælde, hvor pakkerejseloven giver ret til en fuld refundering.

Har man eksempelvis købt en skiferie som en samlet pakke med både fly, hotel og liftkort, har man nemlig krav på, at hele pakkerejsen kan gennemføres.

Lukker rejsemålet sine grænser for turister, eller har man eksempelvis betalt for liftkort til et skiområde, som lukkes ned, har man derfor stadig ret til at få alle sine penge tilbage, fortæller Vagn Jelsøe.

- Men mister man bare lysten til at gennemføre ferien, er det ikke juridisk grund til at opsige aftalen. Det skal være sådan, at rejsebureauet ikke kan levere den rejse, man har betalt for, siger han.

Men særligt én gruppe danskere kan ende i en juridisk gråzone.

Ikkevaccinerede kan ende i gråzone

Er man en af de flere end 1,2 millioner danskere, som endnu ikke har ladet sig vaccinere, er der ifølge Vagn Jelsøe risiko for at falde ned mellem to stole.

En række lande har nemlig allerede indført vaccinationskrav eller særlige restriktioner for ikkevaccinerede. Og kommer de regler i vejen for en pakkerejse, er loven mindre klar.

- Så kan du som ikkevaccineret stå i den situation, at du intet kan få ud af din rejse. Og der må vi ærligt sige, at vi er på ukendt grund, siger Vagn Jelsøe.

Blev pakkerejsen købt, inden et vaccinationskrav blev offentliggjort, tolker Vagn Jelsøe loven sådan, at man har krav på at få alle sine penge refunderet.

Men hos Danmarks Rejsebureau Forening har Lars Thykier en anden udlægning.

Han mener nemlig ikke, at rejsebureauer kan stilles til ansvar for, at deres kunder ikke vil lægge arm til et vaccinestik.

- Den rejsendes egne forhold er ikke noget, som et rejsebureau skal forholde sig til. Når du selv kunne havde gjort noget ved det, for eksempel ved at lade dig vaccinere, er det dit eget problem, siger han.

Tænk: Tjek dit rejseselskab, før du bestiller

Vil man gøre sine rejseplaner mindre risikable, er der dog ifølge Vagn Jelsøe flere ting, man selv kan gøre.

Først og fremmest er det en god idé at undersøge, om man er tryg ved smittetallene og restriktionerne på sin destination.

- Man kan ikke bare læne sig tilbage og stole på, at hvis rejsebureauerne gennemfører rejsen, så er den sikker. Man er nødt til at undersøge virkeligheden selv, siger han.

Samtidig er det ifølge chefkonsulenten en god ide at tegne sig en rejseforsikring og finlæse rejseselskabernes vilkår, inden man bestiller.

Nogle steder vil det nemlig være billigere at aflyse sin ferie end andre. Og samtidig skal man også holde sig for øje, hvor længe man kan blive nødt til at vente på en refundering.

Flere danskere har nemlig måtte vente mange måneder på refusion for rejser, der blev aflyst på grund af smitten.

- Man kan med fordel holde øje med, hvordan rejsebureauerne opførte sig sidste år. Der må man foretage lidt Google-søgning.

Der er i alt fundet 183 tilfælde af den nye Omikron-variant i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Ifølge SSI-direktør Henrik Ullum går udviklingen den gale vej.

- Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark. Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende.

Fredag var der 18 bekræftede tilfælde af den nye variant.

Afgørende med hurtig smitteopsporing

Ifølge Henrik Ullum arbejdes der på højtryk for at bremse udviklingen med hurtig laboratoriepåvisning af virusvarianten, så Styrelsen for Patientsikkerhed kan starte smitteopsporingen hurtigst muligt.

Derudover er det helt afgørende, at flere lader sig vaccinere, siger SSI-direktøren.

- En høj immunitet giver vores samfund mere robusthed, hvis Omikron-smitten stiger yderligere.

Stadig mange usikkerheder

Der er stadig en lang række ubesvarede spørgsmål om den nye variant, eksempelvis hvor meget den smitter, og om vaccinerne er effektive nok.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, tyder meget på, at Omikron-varianten er mere smitsom end Delta.

- Den ser ud til at sprede sig mere, og den ser ud til nemmere at kunne sprede sig til mennesker, som tidligere har været smittet, siger han til TV 2.

Virologen understreger dog samtidig, at noget tyder på, at smittede ikke får så slemme sygdomsforløb med Omikron som med Delta.

- Det nuværende data er dog stadig forbundet med en lang række usikkerheder, siger han.

Allan Randrup tror, at Omikron på sigt vil blive den dominerende coronavariant, men han vil ikke spå om hvornår.

For 12 dage siden fik virusvarianten Omikron sat verden i alarmberedskab. Siden er der dryppet informationer om Omikron ind fra hele verden – men hvor meget klogere er vi egentlig blevet?

Den allervigtigste pointe lige nu er, at vi ikke ved nok til at konkludere noget med to streger under, når det handler om Omikron, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Vi er nødt til at være tålmodige. Det er et puslespil, som vi skal have lagt, før vi kan forstå det fulde billede, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen peger på især fire spørgsmål, der skal besvares, for at afgøre om Omikron-varianten stiller os værre, bedre eller stort set ikke får betydning hen over de kommende måneder:

1) Er den mere smitsom?

Det, der først fik eksperter til at reagere, var stigende sydafrikanske smittetal:

1. december registrerede landet 8.561 nye smittede, 26. november var tallet 3.402 personer, og i midten af november var der tale om et par hundrede. Næsten hver fjerde sydafrikanske coronatest er positiv, og sydafrikanske forskere peger på, at varianten kan sprede sig dobbelt så hurtigt som Delta-varianten.

Det peger alt sammen på, at den nyopdagede variant er mere smitsom end tidligere coronavarianter. Men vi ved det ikke endnu. For at være sikre på det skal samme mønster vise sig andre steder.

- Man er nødt til at tænke det opklaringsarbejde, vi laver, på et globalt niveau, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor er der ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og skele til udviklingen af både de danske og udenlandske smittetal.

Og når man gør det, skal man have in mente, at de Omikron-smittede skal være blevet smittet i landet. For det, Jan Pravsgaard Christensen kalder "importerede tilfælde", giver ikke et retvisende billede af, hvordan smitten udvikler sig.

- Det kræver en decideret samfundssmitte for at forstå, hvor voldsomt det her kan få fat. Så lige nu mener jeg, at myndighederne gør det rigtige ved at vise rettidig omhu – vi køber os tid, mens brikkerne samler sig, siger han.

2) Er symptomerne anderledes?

Selv hvis Omikronvarianten viser sig at sprede sig hurtigere end Deltavarianten, er et mindst lige så afgørende spørgsmål, hvordan vi reagerer, hvis vi bliver smittet. For det er en vigtig faktor for, om vi bør være bekymrede eller lettede over den nye variant.

Kort efter opdagelsen af Omikron fortalte læger på et sydafrikansk hospital med en del indlagte smittede med den nye variant, at symptomerne var "milde". Men der er tale om en meget lille gruppe patienter, hvoraf størstedelen er yngre, og derfor er det for tidligt at tegne et generelt billede ud fra det.

- Der kan groft sagt være tale om 25 HIV-smittede unge mænd, hvilket jo ikke er repræsentativt for en hel befolkning. Det er det nødt til, før at vi kan konkludere noget, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ifølge udenlandske forskere kan alvorligheden af Omikron-varianten blive et af de sidste spørgsmål, som vi får et fyldestgørende svar på. Sådan var det med også Delta-varianten.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at det kan tage tid, før at vi får "vænnet os" til at reagere, når vi bliver ramt af den nye variant, hvis symptomerne viser sig at være mildere eller simpelthen bare anderledes end det, vi har været vant til.

- Det kan tage noget tid at erkende, hvornår man bør lade sig teste, hvis sygdomsbilledet er et andet, lyder det.

3) Er den værre for børn?

Det ved vi heller ikke endnu.

Men tal fra en sydafrikansk provins har tiltrukket sig opmærksomhed – de viste, at der var 52 børn under 2 år blandt i alt 452 indlagte covid-19-patienter i perioden fra 14. til 28. november. Kun folk ældre end 60 år udgjorde en større andel.

Det er dog uvist, om børnene var smittet med Omikron-varianten, fordi det er begrænset, hvor mange der bliver testet for specifikke varianter. Og ud fra beskrivelser fra læger på hospitalet var børnene heller ikke alvorligt syge.

- Jeg tør faktisk slet ikke konkludere noget ud fra de tal, fordi det er et for lille og for usikkert grundlag, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis det viser sig, at Omikron rammer yngre børn hårdere end de tidligere versioner af coronavirussen, kan det få indflydelse på den danske vaccinationsstrategi, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- I så fald vil det jo ændre måden, vi taler om vaccinerne til de yngre aldersgrupper herhjemme, fordi det er vigtigere at få dem med, siger han.

4) Påvirker varianten vaccinerne eller risikoen for at blive smittet flere gange?

Indtil videre ser det ud til, at alle coronavaccinerne beskytter mod de alvorligste tilfælde af Omikron-varianten.

Men som med de andre spørgsmål er det for tidligt at konkludere noget endegyldigt – alligevel er Jan Pravsgaard Christensen fortrøstningsfuld.

- Det kan være, at effektiviteten går lidt ned, ligesom vi så med Delta-varianten. Men det ville undre mig meget, hvis de slet ikke beskytter, siger han.

Han peger blandt andet på, at vores immunforsvar laver en lang række beskyttende antistoffer efter vaccinationerne, og derfor er der stor sandsynlighed for, at minimum nogle af dem stadig vil have effekt.

Lige nu arbejder forskerhold i laboratorier verden over på at finde frem til, om den nye variant har en – og i så fald hvilken – betydning for vaccinernes effekt.

Modernas topchef har sagt, at de første svar kommer i løbet af "dage". Og Pfizers direktør, Ugur Sahin, har opfordret til, at man indtil videre fokuserer på den oprindelige plan om at vaccinere flest muligt, både de to første stik og en tredje boosterdosis.

- Vores budskab er: Lad være med at gå i panik, lyder det fra Pfizer-direktøren.

Selvom vi snart burde få de første tegn på, hvordan varianten påvirker vaccinerne, så dannes det fulde billede, når der er mere data fra den virkelige verden, understreger Jan Pravsgaard Christensen.

Måske kan et norsk julefrokostarrangement gøre os klogere. Indtil videre er mindst 13 af deltagerne blevet smittet med Omikron-varianten, selvom alle gæsterne var færdigvaccinerede. Indtil videre melder de norske myndigheder kun om milde symptomer blandt de smittede.

De sydafrikanske data kan nemlig være svære at overføre til, hvordan det ville se ud, hvis Omikron spreder sig et sted, hvor vaccinedækningen er høj og et tredje stik er ved at blive rullet ud, fordi det er kun knap halvdelen af befolkningen, der er vaccineret i Sydafrika.

Til gengæld tyder sydafrikanske tal på, at risikoen for at blive smittet, selvom man har været smittet med coronavirus før, stiger til det tredobbelte, når det gælder Omikron-varianten.

De har gjort det i Østrig, og de overvejer det i Tyskland.

I Danmark er der ikke planer om at indføre vaccinepligt, men hvis regeringen skulle komme på de tanker, vil danskerne være dybt splittede i deres holdning.

Det viser en Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken.

Ifølge målingen er 39 procent af danskerne tilhængere af at indføre vaccinepligt, 18 procent er endda i høj grad tilhængere af det. Til gengæld er 45 procent modstandere af vaccinepligt, og 21 procent er i høj grad modstandere.

16 procent svarer "hverken eller" eller "ved ikke".

Megafon-målingen er foretaget torsdag og fredag, og 1.162 mennesker deltog.

Peger i samme retning som andre data

På den ene side er resultatet ikke overraskende, mener Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af det såkaldte HOPE-projekt, der kortlægger danskernes holdning til regeringen og sundhedsmyndighedernes håndtering af pandemien.

- Det peger i samme retning, som andre data vi har, siger Michael Bang Petersen.

Men på den anden side er resultatet ifølge professoren markant, fordi ingen politiske partier i Danmark har argumenteret for at indføre vaccinepligt i Danmark. Alligevel er næsten fire ud af ti danskere ifølge målingen tilhængere af vaccinepligt.

- Folk plejer ofte at indtage holdninger efter, hvad der menes på Christiansborg, siger Michael Bang Petersen.

Flest tilhængere blandt Venstre-vælgere

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde for nylig på et pressemøde, at vi er meget langt fra at indføre vaccinepligt i Danmark.

- Vi ser selvfølgelig, hvad der sker i andre lande, men det er helt oprigtigt fra vores side, at vi allerhelst vil have, at det er det enkelte menneske, der træffer beslutningen, sagde statsministeren på pressemødet.

Men dykker man ned i tallene i Megafon-undersøgelsen, er det hos hendes egne vælgere, tilslutningen til vaccinepligt er næststørst.

45 procent af de deltagere i Megafon-undersøgelsen, der stemte socialdemokratisk ved folketingsvalget i 2019, er tilhængere af vaccinepligt, mens 34 procent er modstandere.

De fleste tilhængere af vaccinepligt finder man ifølge undersøgelsen blandt Venstres vælgere.

Her er 52 procent tilhængere af vaccinepligt, mens 35 procent er modstandere.