Heunickes noter gav sjældent indblik i mødet, hvor mink-beslutning blev truffet
Det har indtil nu været meget begrænset, hvad offentligheden har vidst om det cirka halvanden time lange møde 3. november, hvor regeringen besluttede at slå alle mink ihjel.
Men så sent som i tirsdags og igen fredag morgen modtog Minkkommissionen en stak håndskrevne noter, som fredag blev fremlagt i retten.
Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder
Barbara Bertelsen, departementschef i StatsministerietDet skete, da noternes ejermand, sundhedsminister Magnus Heunicke (S), blev afhørt.
- Jeg har skrevet de ting, jeg har nået at skrive. Det vil være unfair at sige, at ordene faldt sådan her, forklarede Heunicke indledningsvist og tog hul på oplæsningen af de 13 siders noter, han tog, da medlemmerne af regeringens Koordinationsudvalg traf beslutningen.
Magnus Heunicke er ikke selv medlem af Koordinationsudvalget, men deltog specifikt 3. november, fordi det havde at gøre med covid-19, der hører under sundhedsområdet.
Ingen nåede at læse bilagMødet, der blev afholdt ud på aftenen, startede ifølge sundhedsministerens håndskrevne noter med, at Mette Frederiksen kaldte det utilfredsstillende, at det forberedende materiale først var blevet givet til ministrene få minutter forinden.
Af den grund blev de nødt til at lægge til grund, at ingen havde nået at læse bilagene, lød det ifølge Heunicke fra statsministeren.
Efter en redegørelse fra Heunicke om situationen, tog departementschef Johan Kristian Legarth ordet på vegne af justitsminister Nick Hækkerup og konkluderede, at alle mink skulle slås ned.
Finansminister Nicolai Wammen spurgte ifølge noterne, hvor hurtigt det kunne ske.
Ifølge Heunicke kaldte Wammen det et "kritisk øjeblik", mens erhvervsminister Simon Kollerup opfattede SSI's risikovurdering som "flammeskrift" og sagde:
- Verdens spotlys er på os.
Nødvendighed, pris og hastighedHeunickes håndskrevne noter viser også, at statsminister Mette Frederiksen under mødet italesatte, at Danmark havde en forpligtelse til at oplyse om minkmutationerne til WHO.
Hvis Kina havde gjort det samme, ville verden have stået i færre problemer, fortsatte hun ifølge Heunickes noter.
Forsvarsminister Trine Bramsen sagde ifølge noterne, at hun "relativt hurtigt" ville kunne sætte Beredskabsstyrelsen og Forsvaret ind, mens Wammen spurgte, hvor hurtigt det kunne gøres "af frivillighedens vej".
Den første delkonklusion fra statsminister Mette Frederiksen er ifølge Heunickes noter, at alle mink slås ned, og Nicolai Wammen anslår, at det vil koste cirka 11 milliarder kroner.
- Forsvaret slår ned, minkavlerne får en gulerod, læser Heunicke op fra sine noter og tilføjer om "den kommunikative linje":
- Vigtigt, at vi lægger vægt på påvirkning af vaccine.
Frederiksen foreslog pressemøde dagen efterMette Frederiksen spurgte ifølge noterne for tredje gang, om beslutningen er for vidtgående. Til det svarede Heunicke, at risikovurderingen var klar.
- I hvor høj grad kan vi forsvare geografisk nedlukning?, spurgte Mette Frederiksen og gentog ifølge Heunickes noter sin bekymring om, at de gik for vidt.
Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, svarede:
- Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder.
Det er ifølge den røde notesbog, som Heunicke læste op fra fredag, var det statsminister Mette Frederiksens forslag, at der allerede dagen efter mødet, altså 4. november, blev afholdt et pressemøde om beslutningen.
Det nikkede hendes rådgiver, Martin Justesen, til, mens erhvervsministeren bød ind og sagde, at det ville blive svært for Venstre-borgmestre landet over at sluge.
Mette Frederiksen tilbød at hive fat i Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, samt formanden for Landbrug & Fødevarer, mens andre ministre blev bedt om at orientere støttepartierne.
Fik afgørende notater efter mødestartFlere ministre har tidligere forklaret, at de først få minutter før mødet 3. november, hvor beslutningen om aflivning af alle landets mink blev truffet, fik tilsendt de faktuelle papirer.
Her stod blandt andet, at der hverken var hjemmel til at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale.
Den advarsel om manglende lovhjemmel var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke opmærksom på, understregede han under afhøringen i Minkkommissionen fredag. Han blev først bekendt med manglende lovhjemmel 8. november, har han flere gange tidligere fortalt.
Fredag forklarede sundhedsministeren tilmed, at han først fik materialet i hånden af en sekretær, da mødet i Koordinationsudvalget 3. november var gået i gang. På det tidspunkt forsøgte han at skimme det, men fik det aldrig nærlæst.
Er der ingen på mødet, der lige foreslår, at man tager ti minutter til at læse det materiale, I fik tilsendt forud for mødet?
- Nej, lød det kortfattede svar fra Magnus Heunicke fredag.
Afhøringen af sundhedsminister Magnus Heunicke varede intet mindre end fem timer. Da klokken havde passeret 18, måtte kommissionen runde af, selvom der stadig var mange ubesvarede spørgsmål.
Sundhedsministeren vil blive indkaldt til en genafhøring engang efter nytår.
135.000 invitationer er sendt ud i dag: De første kan blive vaccineret søndag
EU-formand vil indstille flyrejser til alle lande, hvor ny variant er fundet
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrer nu medlemslandene til at indstille flyrejser til alle lande, hvor den nye coronavariant, B.1.1.529, er fundet.
- Al lufttrafik til disse lande bør indstilles, til vi har en klarere forståelse af de farer, denne nye variant udgør, sagde hun fredag i Bruxelles ifølge Ritzau.
Indtil videre er varianten fundet hos få personer i Afrika og Asien, og fredag eftermiddag fortalte de belgiske myndigheder på et pressemøde, at de har fundet et tilfælde hos en uvaccineret kvinde i Belgien.
Kvinden kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november. Hun fik ifølge The Guardian milde influenzasymptomer, 11 dage efter hun havde rejst fra Egypten via Tyrkiet.
Kvinden har ikke rapporteret nogen forbindelser til Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika, hvor varianten først blev fundet.
- Nu er det vigtigt, at alle os i Europa handler hurtigt, beslutsomt og samlet, siger Ursula von der Leyen.
En voldsom stigningTidligere fredag sagde formanden, at EU-Kommissionen vil stoppe al flytrafik fra Sydafrika og andre lande i det sydlige Afrika efter fundet af varianten.
Men på daværende tidspunkt var det endnu ikke meldt ud, at B.1.1.529 allerede var fundet i Europa.
Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med
Anders Fomsgaard, overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens SerumCoronavarianten vækker bekymring, fordi det er en variant med usædvanligt mange mutationer, og nogle af mutationerne hænger ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, normalt sammen med "dårlige egenskaber".
Det kan eksempelvis være kraftigere spredning og nedsat følsomhed over for vaccinerne.
Overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard siger til TV 2, at man holder nøje øje med den nye variant, som har spredt sig eksplosivt i Sydafrika.
- Det ser ud, som om antallet af smittede i Sydafrika er steget fra 200 til 1200 på en uge. Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med, siger han.
Kan opstå behov for at ændre vaccinerneFlere eksperter påpeger, at det endnu er sparsomt med viden om den nye variant, og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren siger, at der skal mere videnskab til, før man kan vurdere, hvordan den udvikler sig.
Hvis varianten begynder at sprede sig, og den truer vaccinerne, kan der opstå et behov for at ændre sammensætningen i vaccinerne.
Det kan man ifølge eksperter relativt hurtigt gøre, men Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut, påpeger, at det kan tage flere måneder at få godkendt dem.
- Den skal afprøves på mennesker og godkendes, og det kan godt tage fire måneder eller længere, siger han.
Også Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, fik under et pressemøde fredag understreget situationens alvor.
- Det, der giver bekymringer, er, at den (varianten, red.) har 35 mutationer i spikeproteinet. Det er flere sammenlignet med de øvrige variationer, for eksempel har deltavarianten 10-15, forklarede Tyra Grove Krause.
Har på kort tid vakt bekymringVed pressemødet oplyste hun, at der indføres rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika. Der er tale om Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.
Det betyder, at man ved hjemkomst skal isolere sig i ti dage, hvis man rejser til et af de syv afrikanske lande.
Verdenssundhedsorganisationen WHO holder fredag et møde, hvor den nye variant skal drøftes.
B.1.1.529 har på kort tid vakt bekymring rundt omkring i verden, og både Storbritannien og Israel har ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.
I Storbritanniens rejsevejledninger er seks afrikanske lande - heriblandt Sydafrika - nu farvet røde.
Den lille gruppe, som ifølge Mette Frederiksen “ødelægger det for den store”, er svundet ind
Flere sager har gjort forhold til Kina køligere – nu er Jeppe Kofod på besøg i landet
Fredag aften (lokal tid) mødtes den danske udenrigsminister Jeppe Kofod til en arbejdsmiddag med sin kinesiske vært, udenrigsminister Wang Yi.
Det fysiske møde mellem de to ministre fandt sted på et luksusresort i nærheden af byen Hanzhou, syd for Shanghai.
Og det var første gang under Jeppe Kofods besøg, at de strikse kinesiske corona-restriktioner tillod den danske udenrigsminister at møde sine højtstående, kinesiske værter ansigt til ansigt.
Forud var gået virtuelle møder med først den kinesiske handelsminister og senere den kinesiske miljøminister. Samt et møde med danske erhvervsfolk i Kina, der dog var samlet omkring videolinks på det danske generalkonsulat i Shanghai og i Beijing, mens Jeppe Kofod talte fra sin sikre coronaboble i Hanzhou.
Direkte til coronaboblenIfølge TV 2’s Kina-korrespondent Christina Boutrup viser det ikke bare, hvor stramme corona-restriktioner Kina stadig opretholder.
Det viser også noget om, hvor ekstraordinært det danske udenrigsministerbesøg i Kina er.
- Jeppe Kofoed var nødt til at flyve direkte fra Japan til Hangzhou for at blive placeret i denne lukkede coronaboble. Det er første gang i tre år, der har været en dansk udenrigsminister på besøg i Kina. Men det er ikke usædvanligt. Der har heller ikke været ret mange andre udenrigsministre fra Europa på besøg siden corona brød ud, fortæller hun.
Et køligere forholdCorona er dog ikke den eneste grund til, at der er gået år, siden de tidligere så gode venner Kina og Danmark har mødtes på så højt niveau.
- Danmark og Kina har traditionelt haft et virkeligt godt forhold, men på det seneste har forholdet været køligere, fortæller Christina Boutrup.
I flæng kan nævnes den vestlige kritik af, hvordan Kina fra start håndterede udbruddet af coronasmitte i Wuhan – en kritik, som Danmark også har deltaget i.
Den danske regerings beslutning om i praksis at udelukke den kinesiske telegigant Huawai fra opgaven med at skabe det danske 5G-netværk.
En tegning i Jyllands-Posten, hvor coronavirus er tegnet ind i det kinesiske flag.
Og senest ophængningen af Tibet-plakater foran den kinesiske ambassade i København under den netop overståede valgkamp i Danmark.
Besøg så snart som muligtKurren på tråden forandrer dog ikke ved, at Danmark har brug for et tæt forhold til vores femtestørste eksportmarked.
De to udenrigsministre talte i telefon sammen i januar, og dengang sagde Jeppe Kofod, at han håbede snarest muligt at få lejlighed til at komme på besøg i Kina.
- Kina er en uomgængelig partner, hvis en række globale udfordringer skal imødegås effektivt. Det gælder ikke mindst på klimaområdet. Jeg blev enig med min kinesiske kollega om, at vi fortsætter dagens drøftelse under et besøg i Kina, når covid-situationen igen tillader det, sagde udenrigsministeren dengang.
Under Jeppe Kofods igangværende rundtur i Asien blev det så offentliggjort onsdag, at besøgene i Indonesien og Japan ville blive suppleret med et besøg i Kina.
Grønne løsninger og GrønlandKina og Danmark har haft et strategisk samarbejde siden 2008 med samarbejde i sektorer som medicin, fødevarer og det grønne område.
Aftalen er netop udløbet, og en underskrift på en aftale for perioden 2021-2024 er blandt de ting, man skal have på plads.
- Kina er i gang med sin grønne omstilling. Man har sat et mål om at være CO2-neutral i 2060, og for at nå i mål med det, så har man brug for nogle af de avancerede løsninger, som vi har i Danmark, fortæller Christina Boutrup.
- Kina er det land i verden, der investerer mest i grønne teknologier. Men Danmark har stadig nogle helt specifikke områder, som for eksempel vandrensning og fjernvarmesystemer, hvor danske virksomheder er helt i front, siger hun.
Dertil kommer, at Danmark trods sin lidenhed har et særligt kort på hånden i forholdet til Kina.
Nemlig Grønland.
- Kineserne har opdaget, at når der skal tages vigtige beslutninger i Grønland om råstoffer eller udenlandsk arbejdskraft, så er Danmark ofte involveret. Deres interesser i Arktis går gennem Danmark, forklarer Christina Boutrup.
Ny coronavariant udløser international alarm – og nye rejserestriktioner
Det ved vi om den nye coronavariant
Sydafrika har opdaget en ny coronavariant, der ifølge flere virologer og danske sundhedsmyndigheder kan give grund til bekymring.
Varianten, som WHO har navngivet Omikron, har et meget højt antal mutationer og frygtes derfor at være mere smitsom end deltavarianten. Samtidig har eksperter og Statens Serum Institut udtrykt bekymring for, om vaccinen vil kunne beskytte mod virusvarianten.
Men hvad ved vi mere om Omikron, og er den nået til Danmark endnu?
Det ved viVarianten har 35 spike-protein-mutationer, og nogle af dem betyder, at vaccinen måske ikke er lige så effektiv imod den, som den er mod andre varianter. Det fortalte Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serum Institut, på et pressemøde fredag.
Tidligere har nogle af mutationerne nemlig betydet, at der både var øget smitsomhed og nedsat følsomhed overfor vacciner, lød det.
Omikron blev første gang opdaget i en prøve fra Sydafrika 1. november.
- Den har siden spredt sig i Sydafrika, og i mange regioner, hvor man har set den her variant, har man set kraftigt stigende smittetal. Selv i regioner, hvor deltavarianten har været dominerende, og på et tidspunkt af året, hvor man ikke ville forvente at se smittestigninger (da det er forsommer i Sydafrika, red.), siger Tyra Grove Krause.
Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af den sydafrikanske variant i landet. Den nye virusvariant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.
I Europa er den indtil videre fundet i Belgien.
Varianten har fået flere lande til at indføre rejserestriktioner. Foreløbig har Storbritannien og Israel ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde. Derudover har Israel indført restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen. Også Danmark indfører nye restriktioner på rejser til syv lande.
Desuden har også USA og Canada indført rejserestriktioner fra en række afrikanske lande.
Er der fundet tilfælde i Danmark?På nuværende tidspunkt er der ikke fundet nogen tilfælde af Omikron i Danmark. Det oplyser Mads Albertsen, der er professor ved Aalborg Universitet og medlem af SSI’s risikovariantgruppe, hvor man arbejder med at risikovurdere nye virusvarianter.
Seruminstituttet holder øje med varianten, men har udtalt til Ritzau, at de på nuværende tidspunkt ikke er bekymrede.
- Vi ved for lidt om den til at vide, om den giver problemer med spredning eller for vacciner. Det er for tidligt, siger overlæge ved SSI Anders Fomsgaard.
Det skal der skeTyra Grove Krause fortæller, at det udstyr, som man i Danmark bruger til at sekventere de positive test, er i stand til at fange den nye variant.
- Derudover følger vi selvfølgelig udviklingen tæt. Vi ved ikke meget om, hvordan den her variant opfører sig i mennesker, siger hun.
Kommer der tilfælde af den nye variant, vil Styrelsen for Patientsikkerhed sætte ind med intensiveret smitteopsporing.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fredag klassificeret Omikron som en VOC - Variant of Concern (en bekymrende variant).
Det skyldes ifølge WHO, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende, og desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre VOC'er.
Virusvarianter kan også få betegnelsen VOI, Variant of Interest, som er et mildere prædikat for en variant, der bliver holdt øje med.
Heunicke får kritik for først at udlevere notesbøger for få dage siden
Der var ikke meget forståelse af spore hos udspørgeren, da sundhedsminister Magnus Heunicke under afhøring i Minkkommissionen fredag fandt en rød notesbog frem.
- Jeg skriver mange noter. Det lærte jeg som journalist, lød det fra sundhedsministeren, mens han viftede med sin røde bog.
Det gjorde han også fra de afgørende møder frem til beslutningen om at slå alle landets mink ned. Møder, der ikke findes referater fra.
Det ville også have været relevant, da vi afhørte Mogens Jensen, ikke?
Udspørger i Minkkommissionen til Magnus HeunickeDe håndskrevne ord i notesbøgerne er "personlige noter", forklarede Heunicke. Men selvom det altså er det eneste skriftlige materiale fra de afgørende møder, blev notesbøgerne først for få dage siden udleveret til Minkkommissionen. Til stor forundring for udspørgeren.
I bliver bedt om at udlevere alt relevant materiale, da granskningskommissionen bliver nedsat. Alligevel får vi først for få dage siden de her noter...
- Ja, 13 sider (fra K-udvalget, red.). Vi vurderede, at det ville være relevant.
Ja, så sandelig. Det ville også have været relevant, da vi afhørte Mogens Jensen, ikke?
"Der vil ingen tilgivelse blive"Under fredagens afhøring blev der blandt andet vist et par af siderne fra Magnus Heunickes noter fra et møde i regeringens Økonomiudvalg 30. september, hvor en stribe ministre deltog.
Fordi de håndskrevne noter er for svære at tyde, blev Heunicke bedt om selv at læse højt for kommissionen.
Sundhedsministeren havde selv svært ved at tyde sine skriblerier. Det lykkes ham dog alligevel at give et billede af en meningsudveksling, der ifølge Heunicke forløb nogenlunde sådan her:
- Det er noget skidt med den her sag. Kom foran på bolden. Det kan blive rigtigt farligt, siger finansminister Nicolai Wammen ifølge Heunickes noter.
- Vi gør, hvad vi kan for at stoppe smitten. Vi skal have flere prøver, siger daværende fødevareminister Mogens Jensen.
- Er det nok med to prøver?, spørger Nicolai Wammen.
- Der vil ingen tilgivelse være, siger Barbara Bertelsen, hvilket Heunicke under fredagens afhøring kaldte et "meget typisk Barbara Bertelsen-citat".
"SSI har trukket splitten"Erhvervsminister Simon Kollerup nævnte ifølge Heunickes noter på samme møde, 30. september, en avisforside og sagde, at minkavlerne var i knæ. Det fik skatteminister Morten Bødskov til at byde ind og kalde et bilag for en "scary film".
Det var til "potentiel fare for folkesundhed, vacciner og world wide", sagde Barbara Bertelsen ifølge Magnus Heunicke, hvilket fik Nicolai Wammen til at kalde konsekvenserne "fuldstændig uoverskuelige":
- Der er brug for, at vi skruer op ASAP (så hurtigt som muligt, red.), sagde finansministeren ifølge noterne.
Heunicke var enig, og Barbara Bertelsen sagde ifølge notesbogen, at SSI havde "trukket splittet" med reference til en håndgranat.
Nicolaj Wammen tydeliggjorde under mødet endnu en gang alvoren og sagde, at de ikke kunne udelukke at slå alle mink ned.
Det har Holland allerede gjort, konstaterede Barbara Bertelsen. Hun ville ifølge noterne have "hele krisestyringskassen i gang".
Skal renskrive noterNotesbøgerne findes ifølge Magnus Heunicke i stakkevis inde på hans ministerkontor, og det er velkendt blandt hans embedsfolk, at han fører den slags referater.
Hvorfor stakken af røde bøger ikke blev udleveret til kommissionen, ved Heunicke ikke.
Han svarede under afhøringen blot, at han ikke har været involveret i udvælgelsen af bevismaterialet.
Da udspørgeren blev ved med at bore i, hvorfor kommissionen ikke havde fået udleveret notesbøgerne fra start, brød bisidderen ind og fastslog, at det var på hans opfordring.
Heunicke blev under afhøringen bedt om at skrive de udleverede, personlige noter rent og udlevere udskriften til kommissionen. Det gør han "med glæde", siger han.
Mens Heunicke læser op fra flere personlige noter, understreger han, at han ikke har det godt med at læse op fra den slags interne noter. Det har aldrig været meningen, at det skulle offentliggøres, forklarer Magnus Heunicke.