Mens statsministeren sammen med blandt andre Kåre Mølbak på et pressemøde 4. november meddelte den danske befolkning, at alle landets mink skulle aflives, fløj sms'er afsted bag kulissen.

En lang række af dem kom frem, da daværende departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, torsdag blev afhørt i Minkkommissionen.

FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os

Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet

Det har tidligere været fremme, at netop Okkels under pressemødet lagde pres på den daværende SSI-direktør Kåre Mølbak. Det skete, da han klokken 16.21 skrev:

- Du står faktisk bag anbefaling om at aflive jvf i går.

Men under torsdagens afhøring kom det frem, at sms'en blev sendt på opfordring fra en anden departementschef; nemlig statsministerens, Barbara Bertelsen, som bare tre minutter tidligere sendte en sms til Per Okkels, der lød sådan her:

- FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os.

Mølbak rettede ind og "kørte med klatten"

Sms'erne, der blev sendt under det skelsættende pressemøde, er mange. Og de tegner et billede af, at departementschefernes pres på Mølbak havde en vis effekt.

Efter sms'en fra Okkels, der mindede om risikovurderingen, svarede Mølbak:

- Det står jeg bag. Men vores rolle er primært at vurdere risiko, og det har vi gjort krystalklart.

Kort tid efter den korte sms-dialog mellem Okkels og Mølbak skriver Barbara Bertelsen igen til den daværende departementschef i Sundhedsministeriet.

- Nu kører han med klatten.

Men glæden er kortvarig. For 12 minutter senere ytrer Kåre Mølbak sig igen på en måde, der ikke huer Statsministeriets departementschef.

- Kåre har lige undsagt anbefaling om at slå mink ihjel. I sagde i går: SSI står bag, skrev Barbara Bertelsen klokken 16.43 til Per Okkels.

På det tidspunkt havde pressemødet været i gang i cirka tre kvarter.

Mølbak skulle være mere klar i spyttet

Under afhøringen torsdag forklarede Per Okkels, at sms'erne bundede i en frustration over, at Kåre Mølbak formulerede sig mindre klart over for befolkningen, end han havde gjort det overfor regeringen bag lukkede døre dagen forinden og så sent som i timerne op til pressemødet.

- Jeg ville have, at han skal sige, at aflivning er en naturlig konsekvens af risikovurderingen, ligesom han havde sagt om formiddagen, siger Okkels og tilføjer:

- Men der er noget principielt i det her. Sundhedsmyndighederne vil ikke sige, hvad man skal gøre. De siger: "Her er noget farligt". Og så må politikerne tage stilling til, hvad man skal gøre ved det farlige.

Alligevel var der altså blandt de to departementschefer, Barbara Bertelsen og Per Okkels, et ønske om, at Mølbak tog mere ansvar for beslutningen, end hvad tilfældet var på første del af pressemødet.

Han er en dejlig videnskabsmand, og jeg holder meget af ham

Per Okkels om Kåre Mølbak

Ifølge Okkels ville Statsministeriet have, at Kåre Mølbak "gik hele vejen" og sagde, at det var hans anbefaling at slå alle mink ned. Selv ønskede Okkels alene, at Mølbak formulerede sig mere tydeligt, siger han:

- Hvis man endelig skal være lidt mere afslappet i forhold til det, man siger, så er det nok ikke på et pressemøde. Det er her, man skal være klar over for befolkningen. Han fordyber sig i stedet i spike-proteiner...

Men han er jo også videnskabsmand...

- Ja, han er en dejlig videnskabsmand, og jeg holder meget af ham, men lige nøjagtig dér taler han til hele befolkningen. Jeg anbefaler ham at være klarere i spyttet, og det gør han så. Det er ikke, fordi jeg vil have ham til at sige noget, han ikke mener.

Mølbak kaldt "total fej kujon"

Dagen efter pressemødet skriver Barbara Bertelsen igen til Per Okkels. Igen med kritik af Kåre Mølbak, som hun kalder en "total fej kujon", som opfører sig "simpelthen så skuffende".

Ifølge Per Okkels handlede det igen om, at Kåre Mølbak i Barbara Bertelsens optik ikke tog det fornødne ansvar på sig.

Per Okkels understreger under afhøringen, at han på ingen måde er stolt af de sms'er, der er sendt.

- Det siger jeg også på Barbaras vegne, for jeg er rigtig ked af, at der nu står, at han (Kåre Mølbak, red.) er en fej kujon. Jeg synes ikke, at Kåre er en totalt fej kujon, siger Okkels.

Om formiddagen to dage senere, 7. november, skriver Barbara Bertelsen igen til Okkels. Denne gang med "kritisk behov" for at vende "en ting" med ham.

Hun konstaterer, at "vi taber den her, hvis ikke SSI og andre forskere står på mål for beslutningen og tiltagene".

Ville nikke medierne en skalle

Per Okkels husker ikke, om han blev bekendt med den manglende lovhjemmel 8. eller 9. november. Ej heller om han fik informationerne fra medierne, internt i ministeriet eller fra Barbara Bertelsen.

Ud på aftenen 10. november skriver Bertelsen i en sms til Okkels, hvor hun forudser, at der vil blive tale om "en ægte ny skandale".

Det er tydeligt at afkode fra sms'erne sendt de efterfølgende dage, at tingene går stærkt. For eksempel skriver Bertelsen igen 11. november klokken 21.48, at hun også "har lyst til at nikke medierne en skalle" sammen med en artikel om, at en række partier nu ønskede at granske hendes rolle i minksagen.

Til den sms svarer Okkels kortfattet: "Røvhuller", mens han dagen efter skriver til både Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Kåre Mølbak, at "alt, der siges nu, vil blive brugt og misbrugt".

- Der kom jo en del af dem dér. Nogle gange flere gange dagligt, siger Okkels torsdag om sms'erne fra Barbara Bertelsen.

- Det hektiske kom ikke fra os, lad mig sige det sådan.

Kom det fra Statsministeriet?

- Ja, det må man sige, at det gjorde.

Et amerikansk-britisk forskerhold mener at have fundet årsagen til sjældne blodpropper, som kan opstå efter vaccination mod covid-19 med selskabet AstraZenecas vaccine.

Det skriver BBC torsdag.

Forskerne har på detaljeret vis demonstreret, hvordan et protein i blodet kan blive tiltrukket af et vigtigt komponent i vaccinen.

Det kan sætte gang i en kædereaktion, der involverer immunsystemet. Reaktionen kan resultere i de sjældne, men farlige blodpropper, skriver det britiske medie.

Ikke endegyldig forskning

I Danmark vaccineres der ikke længere med AstraZenecas vaccine mod covid-19.

Det blev af myndighederne netop begrundet med den sandsynlige sammenhæng mellem vaccinen og "sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper, blødning og lavt antal blodplader".

En talskvinde for AstraZeneca fortæller til BBC, at det er mere sandsynligt at få blodpropper som følge af coronasmitte.

Selskabet mener, at vaccinen har reddet over en million liv over hele verden samt forhindret 50 millioner coronatilfælde.

- Selv om forskningen endnu er ikke endegyldig, bidrager den med interessante forklaringer, og AstraZeneca undersøger, hvordan disse fund kan anvendes til at fjerne denne meget sjældne bivirkning, siger talskvinden.

Flere ubesvarede spørgsmål

Studiet bag opdagelsen er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

Det er blevet til i samarbejde mellem et hold, som arbejdede fra Cardiff, og AstraZenecas egne forskere, der i løbet af projektet sluttede sig til det britiske hold.

Forskere understreger, at der endnu er en række ubesvarede spørgsmål.

Blandt andet mangler der en forståelse af, hvorfor nogle grupper er mere udsatte end andre.

I midten af november havde AstraZeneca produceret i alt to milliarder vacciner, der var blevet leveret rundt omkring i verden.

De fleste af dem er gået til lav- og mellemindkomstlande.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at fødsler bliver sat i gang allerede fra en uge efter terminsdatoen.

Anbefalingen er et udkast, der nu er sendt i høring, skriver styrelsen i en nyhed på sin hjemmeside.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er i dag, at en fødsel skal sættes i gang, når den gravide er gået mellem 10 og 12 dage over termin.

Anbefalingen gælder for raske gravide med et forventet rask foster og normalt fødselsforløb.

Kan forebygge syv dødsfald om året

For de fleste gravide i Danmark forløber fødslen normalt og ukompliceret, også selv om barnet bliver født efter termin.

Der er dog en lille forøget risiko for fosterdød forbundet med at gå over tid.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at ændringen vil kunne forebygge omkring syv dødfødsler om året.

Der er dog også ulemper ved at sætte tidligere i gang.

Tidligere igangsættelse øger risikoen for infektion hos moren, og flere gravide vil få brug for epiduralbedøvelse.

Der er også en lille øget risiko for ve-storm. Det vil sige, at der under fødslen ikke er pause i veerne.

Problematik var kendt i november 2019

Debatten om hvornår et barn senest skal fødes, blev startet i forbindelse med et svensk forskningsprojekt, Swepis.

Projektet skulle undersøge risikoen ved, at kvinder bliver sat i gang senere, men i november 2019 kom det frem, at studiet blev stoppet efter fem dødfødsler og et spædbarns død.

På det tidspunkt viste tal, som TV 2 fik af Sundhedsdatastyrelsen, at mere end hver tiende danske gravide, der var gået over tid, fødte i 43. uge, efter fødslen var blevet sat i gang. Dermed blev de danske fødselslægers egne anbefalinger om, at alle kvinder havde født inden udgangen af 42. graviditetsuge, overskredet.

Sundhedsstyrelsen nedsatte i juni 2020 en arbejdsgruppe, som har gennemgået evidens og på den baggrund udarbejdet anbefalingen.

Med i arbejdsgruppen er repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Jordemoderforeningen, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab og Forældre og Fødsel.

Anbefalingen vil betyde, at der vil være 5500 ekstra igangsættelser om året. I Danmark bliver der født omkring 60.000 børn om året.

Anbefalingen er i høring frem til den 17. januar næste år.

Lørdag modtog de første forældre til børn i alderen fem til elleve år en invitation til at få deres børn vaccineret mod coronavirus.

Men for forældre, der er fraskilt og har fælles forældremyndighed, kan det give problemer, hvis de er uenige.

For selvom Sundhedsstyrelsen skriver, at begge forældre skal give samtykke til at få deres barn vaccineret, kan den ene forælder bestille tid til vaccine uden den andens tilladelse og få barnet vaccineret.

Og det kritiserer Charlotte Højlund, der er mor til en tiårig pige.

Hun ønsker ikke, at datteren Lykke skal vaccineres mod corona, men det ønsker hendes eksmand, der allerede har godkendt, at deres tre andre børn har taget imod vaccinen uden at involvere eller informere hende.

- Det eneste, man kan gøre, er at lave et ikke-samtykke, og det har jeg gjort, forklarer hun i ’Go’ aften LIVE’.

Ikke-samtykket, som hun selv har lavet, har hun sendt til datterens læge og til eksmanden, og så har hun printet det ud og lagt i datterens taske.

Men for Charlotte Højlund handler det ikke udelukkende om at få sin vilje. Hun mener, det er en principiel diskussion om forældres rettigheder, når de har delt forældremyndighed.

Kan ikke bestille pas uden samtykke

Charlotte Højlund er ikke principielt imod vacciner. Hun selv og hendes ældre børn er vaccineret, og datteren, Lykke, følger det danske vaccineprogram.

Men coronavaccinen ønsker hun ikke, at Lykke skal have.

Derfor har Charlotte Højlund kontaktet både Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen for at spørge, hvor hun kan uploade sit ikke-samtykke, men hun har ikke fået svar.

Jeg tænker, at det er i meget få tilfælde, at begge forældre er med

Charlotte Højlund, klummeskribent, avisen.dk

Til 'Go' aften LIVE' skriver Sundhedsstyrelsen:

- Hvis der på vaccinationsstedet opstår grund til at tro, at der er uenighed mellem de to forældremyndighedsindehavere om, hvorvidt barnet skal vaccineres, vil vaccination ikke kunne gennemføres, før det eventuelt er sikret, at begge forældremyndighedsindehavere har samtykket.

Men det kalder Charlotte Højlund for et ”kæmpe hul i systemet” for skilsmissefamilier.

- Jeg tænker, at det er i meget få tilfælde, at begge forældre er med, hvis de er skilt, lyder det.

Hun opfordrer i stedet myndighederne til at lave en ordning, hvor begge forældre skal give samtykke, før der skal bestilles tid – ligesom når hun skal bestille pas til sin datter, forklarer hun.

Får dagligt henvendelser

En af dem, der kender til problemet, er Natasya Grage Raaholt, der er funktionsleder i Familieretshuset, der blandt andet mægler mellem forældre i konflikt.

- Vi får de her henvendelser dagligt, forklarer hun.

Natasya Grage Raaholt fortæller, at det for nogle forældre skaber en utryghed, at den anden forælder uden samtykke kan bestille en vaccinetid, og det kan være med til at optrappe en allerede eksisterende konflikt hos andre.

I disse tilfælde tilbyder Familieretshuset at konfliktmægle og hjælpe med at finde kompromiser mellem forældrene.

Men for Charlotte Højlund findes der ikke et kompromis i situationen.

- Den ene siger ja, den anden siger nej, og så bliver det nej. Hvis man siger: ”Skal vi have et barn mere?”, og den ene siger ja, og den anden siger nej, så bliver det et nej – man kan ikke få et halvt barn, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Kan bestemme selv

Selvom Sundhedsministeriet først skriver i deres kommentar, at vaccinationen kræver samtykke fra begge forældre, skriver de ligeledes, at "et udtrykkeligt samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver vurderes som udgangspunkt at være tilstrækkeligt i relation til beslutning om vaccination i det nationale covid-19-vaccinationsprogram".

Men det, mener Charlotte Højlund, ikke er i orden.

- Definitionen på væsentlig medicinsk behandling, hvilket kræver begge forældres samtykke, er, at den er irreversibel, og det er vaccination, lyder det.

Hvis Charlotte Højlunds datter skal vaccineres, må hun vente, til hun er 15 år, hvor hun selv kan bestemme, forklarer hun.

Indtil da står hun fast på sin beslutning og sin forældremyndighed.

Charlotte Højlunds eksmand har ikke ønsket at udtale sig til 'Go' aften LIVE'.

'Go' aften LIVE' har spurgt Sundhedsministeriet til, hvordan de to citater hænger sammen, men redaktionen har ikke modtaget en uddybende forklaring.

Se interviewet med Charlotte Højlund i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Det er på tide at diskutere vaccinepligt i EU, idet Omikron-varianten af coronavirus forstærker frygten for endnu en vanskelig vinter.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag.

Ifølge von der Leyen er det "forståeligt og relevant" at diskutere, hvordan man kan "tilskynde til og potentielt tænke på vaccinepligt" i EU.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kommissionsformanden understreger i samme ombæring, at det er op til de enkelte medlemslande at træffe de endelige beslutninger.

Vaccinepligt på vej i Østrig

Stigende smittetal har allerede medført, at flere europæiske regeringer har indført obligatorisk brug af mundbind, restriktioner, udgangsforbud og nedlukninger.

Det sker i et forsøg på at holde antallet af hospitalsindlæggelser nede.

I Østrig har regeringen indført vaccinepligt fra 1. februar næste år. Det betyder blandt andet, at østrigske statsborgere risikerer at få en bøde på op til 3600 euro, svarende til knap 27.000 kroner, hvis de ikke er vaccineret.

Imens har Tysklands kommende forbundskansler, socialdemokratiske Olaf Scholz, sagt, at han går ind for vaccinepligt.

- Som folkevalgt ville jeg klart stemme for vaccinepligt. Det ligger helt fast, sagde Scholz ifølge Der Spiegel tirsdag.

Han håber at kunne indføre vaccinepligt fra slutningen af februar.

Samtidig vil Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, indføre vaccinekrav for pensionister.

Grækere over 60 år har således frem til den 16. januar 2022 til at blive vaccineret eller bestille en tid til en vaccine. Ellers vil de blive opkrævet 100 euro, hvilket svarer til knap 750 danske kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De danske hospitaler skal forberede sig på et øget pres henover vinteren, og patienter skal forberede sig på, at deres behandlinger kan blive udskudt.

Det slog formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), onsdag fast på et pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg om coronasituationen i Danmark.

- Vi forbereder os på at presset på vores sundhedsvæsen kan stige yderligere i den kommende tid, sagde Stephanie Lose.

Hun fortalte også, at man i sundhedsvæsenet er i en situation, hvor man prioriterer, og hvor mange patienter derfor vil opleve at få udskudt behandling.

- Det er ikke sådan, at hvis man bliver syg eller kommer ud for en ulykke, at vi så ikke kan hjælpe, slog regionsformanden dog også fast.

Fokus på forebyggelse

Stephanie Lose roste personalet på de danske sygehuse for at udvise "stor kreativitet", når det kommer til at få enderne til at mødes.

Det sker for eksempel ved at udnytte flere faggrupper og omlægge arbejdsgange for at sikre, at de tilgængelige kompetencer bruges bedst muligt.

Men ifølge Stephanie Lose skal der nu lægges flere kræfter et andet sted.

Det bliver nemlig nødvendigt at gøre mere for at forebygge indlæggelser i videst muligt omfang.

- Vi er i dialog med de almene praksisser og med kommunerne om at forebygge så mange indlæggelser som muligt, sagde Stephanie Lose, og tilføjede:

- Det er både på kort og på lang sigt en stor del af løsningen på vores problemer med kapaciteten - at vi undgår unødige indlæggelser.

Corona-vinterpakke på vej

Stephanie Lose opfordrede på pressemødet også regeringen til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om den "længe ventede" sundhedsaftale.

Tirsdag kom regeringen med udmeldingen om, at de i forbindelse med næste års finanslov går i gang med at forhandle en corona-vinterpakke, der skal hjælpe det danske sundhedsvæsen igennem de næste måneder.

- Vi anerkender, at sundhedsvæsenet er udsat for et betydeligt pres i øjeblikket. Coronapandemien gør, at det vil blive et problem hen over vinteren, hvorfor vi nu forhandler om en midlertidig coronavinterpakke, der skal afhjælpe det pres, sagde Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen til Berlingske.

Et presset system

TV 2 har tidligere afdækket, hvordan coronapandemien i kombination med efterveerne fra sygeplejerskestrejken har lagt et pres på det danske sundhedsvæsen.

Der er akut mangel på sygeplejersker i hele landet, og alene i Region Hovedstaden betyder det, at der mangler 263 sengepladser på hospitalerne svarende til 4-5 procent af sengene.

Samtidig er antallet af indlagte med covid-19 steget til over 400 patienter, og Sundhedsstyrelsen meddelte i denne uge, at man er bekymret over udviklingen.

TV 2 besøgte søndag Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, som i de kommende måneder risikerer at blive så presset, at den ikke kan modtage de tids- og personalekrævende covid-19-patienter, der har behov for specialiseret lungebehandling.

En af Italiens ledende og mest radikale vaccinemodstandere har fået en åbenbaring.

I månedsvis har Lorenzo Damiano ellers ført an i protester mod myndighedernes "diktatur" med coronarestriktioner. Han har sået tvivl om fakta ved coronavirussen, og som borgmesterkandidat sammenlignede han i september vaccineskeptikere med ofrene for Holocaust.

Men en indlæggelse med covid-19 på intensivafdelingen på et lokalt hospital i Vittorio Veneto i det nordlige Italien har fået ham til at ændre holdning.

- Efter dette forløb har jeg fået et nyt verdensbillede. Jeg vil lade mig vaccinere, siger Lorenzo Damiano ifølge La Stampa.

Gik til valg på ny Nürnbergproces

Den 56-årige religiøse leder af den ultrakonservative bevægelse 'Fredens Fiskere' har markeret sig som en af de aktive stemmer i vaccinedebatten i Italien.

Ifølge nyhedsbureauet Ansa har Damiano været leder af den lokale vaccinemodstandsbevægelse i Treviso og arrangeret demonstrationer mod krav om coronapas. Derudover har han været meget aktiv på sociale medier.

Få alle vaccineret

Lorenzo Damiano, tidligere vaccineskeptikere

Han har tidligere været opstillet til politiske valg for partier på højrefløjen, og da han i september stillede op som borgmester i byen Conegliano, var han opstillet for listen 'Nürnberg 2'.

Navnet er en henvisning til Nürnbergprocessen – retssagerne mod de tyske ledere efter Anden Verdenskrig. Og listens medlemmer ønsker en lignende retsforfølgelse for de forbrydelser, som de hævder er begået under coronapandemien.

Opfordrer til at få alle vaccineret

Efter en pilgrimsrejse til Bosnien-Hercegovina testede Lorenzo Damiano i november positiv for covid-19, og da hans sygdomsforløb blev forværret, måtte han i sidste uge lade sig indlægge.

I dag er han taknemmelig for den behandling, han har modtaget.

- Jeg vil lade hele verden vide, hvor vigtigt det er, at vi kollektivt følger videnskaben, for det er den, der redder dig. Nogle gange er du nødt til at træde gennem en smal dør (bibelsk reference, red.) for at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Få alle vaccineret, siger Damiano ifølge La Stampa.

Flere ikke-vaccinerede på intensiv

Udmeldingen fra den tidligere vaccineskeptiker kommer samme dag, som de italienske myndigheder kan fortælle, at andelen af ikke-vaccinerede patienter på landets intensivafdelinger er steget med 17 procent.

Det skriver La Repubblica.

Myndighederne advarer om, at covid-19 kan give alvorlige sygdomsforløb for alle aldersgrupper, og oplyser, at der i øjeblikket er to italienere under 18 år indlagt med sygdommen på intensiv.

Ligesom flere andre lande kæmper myndighederne i Italien med at overbevise tvivlerne om at lade sig vaccinere mod covid-19.

For en uge siden besluttede den italienske regering at gøre vaccination eller tidligere smitte til et krav for, at borgere kan spise indendørs på restauranter, gå i biografen eller tage til sportsbegivenheder som eksempelvis fodboldkampe.

73 procent af den italienske befolkning er i øjeblikket færdigvaccineret mod covid-19.

Mens sundhedsvæsenet lider af akut personalemangel, sidder hundredvis af udenlandske læger klar til at træde til.

Men deres ansøgninger samler lige nu støv i op mod tre år, før de overhovedet bliver behandlet.

Og ifølge sundhedsordfører for Venstre Martin Geertsen er det ”et kæmpe paradoks”.

- Det er helt syret. Vi har en masse patienter, som står på ventelister i øjeblikket, og så har vi saftsuseme også ventelister for dygtige udenlandske læger, som gerne vil til Danmark og hjælpe, siger han til TV 2.

Jeg forstår ikke rigtig, hvad der politisk ligger til hinder for at øge kapaciteten

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet

På et åbent samråd 23. november oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen blandt andet vil afsætte 1,5 millioner kroner på næste års finanslov til at afhjælpe problemet.

Men Martin Geertsen efterspørger en mere konkret plan.

- Det undrer mig virkelig, at man ikke vil gå en lille smule mere forlæns ind i det her, siger han.

Det er et spørgsmål om hænder og hoveder

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at behandle de udenlandske lægers ansøgning om en dansk autorisation.

Her er antallet af ansøgninger fra læger, der kommer fra lande udenfor EU og EØS, mere end firdoblet fra 2016 til 2020.

Og ifølge enhedschef for autorisation og EU-sygesikring, Mikkel Friberg, skyldes de lange behandlingstider først og fremmest mangel på ressourcer.

- I udgangspunktet er det et spørgsmål om hænder og hoveder til at sagsbehandle. Området er dækket af gebyrer, så når en ansøger opnår en autorisation, får vi en indtægt, siger han til TV 2.

Ifølge Mikkel Friberg betaler ansøgerne dog først gebyret, når de modtager deres autorisation. Og derfor er det en udgift, når en udenlandsk læge ikke kommer hele vejen igennem ansøgningsprocessen.

Under samrådet åbnede Magnus Heunicke for at løse det problem ved eksempelvis at lade de udenlandske læger betale ved ansøgningsprocessens start.

Men derudover prioriterer Styrelsen for Patientsikkerhed at behandle ansøgninger fra danske og europæiske først.

- I udgangspunktet prioriterer vi de ansøgere, som må formodes at være tættest på det danske arbejdsmarked, siger Mikkel Friberg.

Radikale vil afsætte det tidobbelte

Hos de radikale frygter beskæftigelsesordfører Samira Nawa, at de lange behandlingstider for udenlandske læger i sidste ende kan gå ud over danske patienter.

- Det er slet ikke holdbart, at en læge arbejder i ufaglært job, når nu han har en lægeuddannelse og kunne afhjælpe det akutte problem, vi har i sundhedssystemet, siger hun til TV 2.

Derfor mener Samira Nawa heller ikke, at regeringens forslag om at tilføre 1,5 millioner kroner til området er ambitiøst nok.

I stedet vil Radikale Venstre afsætte det tidobbelte – 15 millioner kroner – på finansloven til at få ”høvlet” ventetiderne ned.

- Det, man kan se, er, at kvalifikationerne er i orden. Problemet er at sagsbehandlingstiden trækker så meget ud, siger hun

Sundhedsøkonom: Der skal ansættes mere personale

Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet kan det være en god ide at afsætte flere penge til af få udenlandske læger hurtigere ud i det danske sundhedsvæsen.

Det er nemlig godt for både sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien.

- Der er mangel på læger både blandt praktiserende læger og i en lang række sygehusspecialer. Og generelt er det godt for samfundet at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, forklarer han.

Ifølge Jes Søgaard skal det dog ikke ske ved at slække på kravene til de udenlandske læger.

I stedet kan man øge kapaciteten, så endnu flere ansøgninger kan behandles samtidig, ved at ansætte mere personale til opgaven.

- Jeg forstår ikke rigtig, hvad der politisk ligger til hinder for at øge kapaciteten i Styrelsen for Patientsikkerhed, siger han.

Så nåede vi december. Julemåneden med alt hvad dertil hører.

"Det' sørme - det' sandt - december. Den dejligste måned i nissernes land", som de synger i 'Jul på Slottet'.

Udenfor nissernes land tager virkeligheden sig måske lidt mere gråmeleret og frysende ud. Men velkommen alligevel til dagens overblik.

Smitterekord slået: Over 5000 er testet positive for covid-19

Der er rekorder, man ikke umiddelbart forbinder med noget positivt eller en anledning til fejring.

1. december 2021 blev dagen, hvor Danmark satte rekord i antallet af smittede med 5120 personer registreret positive indenfor det seneste døgn, og hvor 14 personer afgik ved døden med covid-19.

Det samlede antal indlagte stiger dog kun med seks personer, så der aktuelt er 439 i sengene på landets sygehuse.

Kasper Karmark Iversen, der er overlæge på Herlev-Gentofte Hospital, fortæller, at man nu begynder at kunne mærke en vis byrde på hospitalerne.

- Det er ikke katastrofale forhold endnu, men vi har kombinationen af en eklatant mangel på sygeplejersker sammen med det her pres.

De 5120 positive tilfælde, der er fundet det seneste døgn, er fundet i 195.137 PCR-prøver, hvor man podes i svælget.

Chefredaktør og tidligere TV 2-chef holder fri efter MeToo-dokumentar

Michael Dyrby, der er ansvarshavende chefredaktør på B.T. og tidligere nyhedschef og nyhedsdirektør på TV 2, tager sig en form for pusterum.

Det sker i kølvandet på udgivelsen af dokumentaren 'MeToo: Sexisme bag skærmen' på Discovery+, hvor 11 nuværende og tidligere kvindelige ansatte stod frem og fortalte om en sexistisk kultur på TV 2.

Den tidligere TV 2-ansatte, Anna Thygesen, udpegede tirsdag Dyrby i forbindelse med én konkret episode i hans tid som chef.

Dyrby har selv beklaget at være blind overfor den sexistiske og krænkende kultur, der har fundet sted under hans ledelse på TV 2, som han forlod i 2015.

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver på Berlingske Media, sagde tirsdag til medarbejderne på B.T., at han har opfordret Michael Dyrby til at holde ferie for at "passe på sig selv".

Tyskerne får snart pligt til at lade sig vaccinere

Tyskland forbereder sig på at indføre vaccinepligt for hele landets voksne befolkning.

I hvert fald hvis det står til den kommende forbundskansler, Olaf Scholz, som tirsdag holdt møde med afgående kansler, Angela Merkel, og ministerpræsidenterne fra de tyske delstater.

Her gav Olaf Scholz udtryk for sin støtte til en vaccinepligt, der ikke skal tolkes som tvang, selv om forskellen i manges øjne er hårfin.

Det står endnu ikke klart, hvordan Tyskland har tænkt sig at håndhæve kravet om vaccinepligt i befolkningen. Men TV 2s korrespondent Uffe Dreesen forudser, at Tyskland vil skele til de regler, som Østrig har indført.

Bekræftet tilfælde af Omikron-smitte til Martin Jensen-koncert

Den nye Omikron-variant er fundet hos en person, der lørdag aften deltog i Martin Jensen-koncerten i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Der var små 2000 personer til stede ved koncerten i det nordjyske, og de opfordres nu til at lade sig teste i dag og igen fredag.

Hvis man ikke har symptomer, er en kviktest tilstrækkelig.

Alle, der har været til koncerten, betragtes som anden kontakt, oplyser Birgitte Drewes fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er foreløbigt syv påviste Omikron-tilfælde herhjemme, men det vides ikke, om den smittede fra koncerten i Aalborg er inkluderet i det tal.

Ekspertens fem råd: Sådan taler du med dit barn om coronavaccinen

Skal, skal ikke?

Det er dilemmaet for en del børneforældre, som nu kan få vaccineret deres børn mod covid-19.

Men en ting er, hvad forældrene gør sig af tanker om vaccinespørgsmålet. Noget andet er, hvad børnene selv tænker om måske at skulle have stikket.

Ifølge børnefaglig konsulent på Børnetelefonen, Ida Hilario Jønsson, er det vigtigt at tale med sine børn om vaccinen.

Børn har fået færten af, at vacciner er et omdiskuteret emne i tiden. Derfor er det vigtigt at gribe samtalen rigtigt an. Og her er altså en håndfuld gode råd.

***