Rikke Mateusiak blev færdiguddannet som sygeplejerske i starten af coronakrisen og har sagt stop, inden pandemien er slut.

I stedet for at være fastansat på en coronaafdeling er hun gået over til et privat vikarbureau, hvor hun selv styrer hvor, hvornår og hvor ofte hun vil arbejde. Det var nødvendigt, mente hendes læge, hvis ikke hun skulle blive væltet omkuld af stress.

- Når jeg møder ind på arbejde nu, har jeg mere overskud til patienterne. Det har også gjort, at når jeg har fri, har jeg ikke længere en dårlig fornemmelse over, at jeg skal afsted igen næste dag, siger Rikke Mateusiak til TV 2.

Og hun er langt fra alene.

TV 2 har således talt med adskillige sygeplejersker, der har sagt op som fastansatte i regionerne for i stedet at blive ansat i et privat vikarbureau.

Og Carelink – et af landets største vikarbureauer inden for sundhedssektoren – fortæller om en historisk stor tilstrømning af sygeplejersker, der gerne vil have arbejde som vikarer.

Hvis det her breder sig, så bliver det en bombe under økonomien

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

Hvis udviklingen fortsætter, kan det snart blive et alvorligt problem, lyder det fra både en økonomiprofessor, en arbejdsmarkedsforsker og en regionsrådsformand.

En ond cirkel

TV 2 har flere gange beskrevet, hvordan sundhedssystemet i disse måneder befinder sig under et ekstraordinært pres.

Ifølge Laust Høgedahl, der som arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet har fulgt sygeplejerskekonflikten tæt, er situationen ved at være så kritisk, at man flere steder har svært ved at få dækket den normale vagtplan ind.

Han kalder det et "symptom på tilstanden i sundhedsvæsenet", at flere sygeplejersker i øjeblikket søger arbejde som vikar i stedet for en fast stilling ved et sygehus eller lignende:

- Det er desværre en ond cirkel, for jo flere sygeplejersker, der søger over i vikarbureauerne, desto større bliver behovet for vikarer paradoksalt nok, fordi der så er færre fastansatte tilbage i regionerne. Det er en uheldig og selvforstærkende udvikling, for så bliver presset større, siger Laust Høgedahl.

Arbejdsmarkedsforskeren peger på en frustration blandt sygeplejerskerne, der strejkede i 71 dage hen over sommeren uden at opnå nævneværdige resultater, som ét af problemerne. Et andet er den pukkel af udskudte operationer og behandlinger, der fulgte med samme strejke.

En bombe under området

Groft skitseret kan man som sygeplejerske på et hospital være ansat på tre måder: Enten kan man være fast tilknyttet ét hospital, ellers man kan være en del af regionens interne vikarkorps, og endeligt er der de eksterne vikarer, der arbejder for private bureauer. Det er dog også muligt at kombinere flere af ansættelsesformerne.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, er de interne vikarer en uundværlig del af sundhedsvæsenet. De er nødvendige for at klare ting som sygefravær og spidsbelastning. Det er også derfor, at flere regioner de seneste år har satset på interne vikarkorps.

Men omvendt er det en dyrere løsning at have eksterne vikarer til at dække en del af vagtplanen, lyder det:

- For det første får en vikar en højere løn, og for det andet er det også en fortjeneste til vikarbureauet. Så man får simpelthen færre sygeplejerskehænder for de samme penge, når man bruger vikarer, siger Per Nikolaj Bukh.

Vi står med et historisk pres i sundhedsvæsenet

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland

Men ifølge økonomiprofessoren er regionerne bundet af, at det ofte kan være mere lukrativt for den enkelte sygeplejerske at søge mod et privat vikarbureau:

- Hvis det her breder sig, så bliver det en bombe under økonomien på sygehusområdet. Fra regionernes side bliver man nok nødt til at tage vikarerne. Man kan ikke rigtig sige nej, hvis ikke man har sygeplejersker, der vil fastansættes, siger Per Nikolaj Bukh.

- Vi står med et historisk pres

Også Heino Knudsen (S), der er formand for Region Sjælland, kan nikke genkendende til problemet.

Han mener, at det både går ud over økonomien og arbejdsmiljøet, når man "er nødsaget til at bruge flere vikar, end man normalt ville".

Heino Knudsen, hvor hårdt vil det være for Region Sjællands økonomi, hvis den her udvikling med vikarerne fortsætter?

- Det vil i sagens natur være rigtig hårdt. Men udfordringen er ikke, om vi har lyst til at bruge vikarer. Udfordringen er, at vi mangler medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det er den negative spiral, vi skal have vendt, siger regionsrådsformanden.

Tirsdag har Region Sjælland annonceret en pulje på 30 millioner kroner, der skal være med til at hæve lønnen hos regionens plejepersonale.

Det sker, mens den såkaldte lønstrukturkomite er ved at undersøge, om der er en indbygget skævhed i aflønningen af visse jobfunktioner i det offentlige, og hvordan det kan løses.

Men selvom Heino Knudsen opfordrer både regeringen og Folketinget til at følge de anbefalinger, komiteen kommer med, er der ikke tid til at sidde på hænderne indtil da:

- Der er ingen tvivl om, at vi står med et historisk pres i sundhedsvæsenet. Det er blevet løbet rigtig stærkt i mange år, men nu står vi i en ekstraordinær situation. Det kræver en ekstraordinær indsats, men det kan man ikke levere i mange år, som vores personale efterhånden har gjort, siger regionsrådsformanden til TV 2.

Kollektiv opsigelse tirsdag

Endnu et kapitel kan tirsdag blive skrevet til historien om det pressede sundhedsvæsen og den sygeplejekonflikt, der har varet det mest af året.

Gennem Facebook-grupper har en række sygeplejersker planlagt en såkaldt kollektiv opsigelse.

- Nu har vi gennem mange år forsøgt at råbe op, men politikerne har ignoreret os. Derfor føler mange af os, at vi er nødt til at sige fra ved at sige vores job op, lød det mandag aften fra Luca Jonathan Pristed, der er sygeplejerske og én af drivkræfterne bag den kollektive opsigelse.

Det er uvist, hvor mange sygeplejersker der vil sige op som følge af aktionen.

Tirsdag bekræftede Statens Serum Institut, at fire personer i Danmark er registreret smittet med den nye virusvariant Omikron.

Nu fortæller Styrelsen for Patientsikkerheds direktør Anette Lykke Petri til TV 2, at tre af disse personer har haft rejsehistorik forbundet med Sydafrika, mens den fjerde er nærkontakt til en af de rejsende.

Dermed har det første registrerede smittetilfælde med Omikron fundet sted på dansk jord.

Samtidig fortæller Anette Lykke Petri, at de tre smittede med rejsehistorik til Sydafrika bor tre forskellige steder i Danmark.

- Det er formentlig også et billede, vi vil se fremadrettet, at det vil poppe op forskellige steder i relation til typisk en rejsehistorik, siger hun.

Foruden de tre bekræftede Omikron-tilfælde er otte coronasmittede lige nu under mistanke for også at være smittet med den nye variant.

For dem gælder, at nogle af dem har en ”selvstændig rejsehistorik”, mens andre er nære kontakter til de bekræftede Omikron-tilfælde, fortæller direktøren.

Flere hundrede i isolation

Lørdag blev de første to tilfælde af Omikron-varianten i Danmark bekræftet.

Varianten har vist tegn på, at den er væsentlig mere smitsom end Delta-varianten, som lige nu er dominerende i Danmark.

Derfor skærpede Sundhedsstyrelsen mandag - ud fra et forsigtighedsprincip - retningslinjerne for, hvornår danskerne anbefales at isolere sig.

Anbefalingen gælder nu både nære kontakter og disses nære kontakter.

Mellem 200 til 300 danskere har indtil nu modtaget den anbefaling, fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Det høje antal skyldes blandt andet, at de nære kontakter i mange tilfælde har været flypassagerer, der har fløjet med de Omikron-smittede.

Smitteopsporing i tredje led

Sidst vi havde skærpede isolations-anbefalinger i Danmark, var da Delta-varianten i sommer gjorde sit indtog.

Dengang varede anbefalingerne ved i tre måneder. Hvor længe anbefalingerne fortsætter nu, kan og vil Styrelsen for Patientsikkerhed ikke svare på endnu.

- Vi bliver ved, så længe det giver mening, fordi det er en hårfin balance, siger Anette Lykke Petri.

- På den ene side skal vi forsinke udbredelsen af varianten, men på den anden side skal vi jo heller ikke lægge hele samfundet ned.

Vil sprede sig hurtigere end Delta

Formålet med de skærpede anbefalinger er ikke at eliminere smitten, men derimod at forhale og udsætte udbredelsen af den, forklarer Anette Lykke Petri.

- Nu har vi en masse børn, der skal vaccineres, og vi har en befolkning, der gerne skulle nå at få tredje stik, inden den når at blive helt udbredt, siger direktøren.

Hun siger samtidig, at Omikron formentlig vil sprede sig hurtigere i samfundet, end vi så med Delta-varianten.

- Dels er der noget, der tyder på, at Omikron er mere smitsom end Delta-varianten. Dels er samfundet meget mere åbent i dag, end da Delta blev introduceret.

Formanden for sygeplejernes fagforening tager fuldstændig afstand fra kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Sådan lyder meldingen fra Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), tirsdag eftermiddag.

Det sker, efter at den såkaldte Styregruppe for National Arbejdsnedlæggelse har varslet, at sygeplejersker landet over vil indgive en opsigelse, inden dagen er omme i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

- Jeg må fuldstændig klart tage afstand fra alt, hvad der handler om kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det er ikke en del af den værktøjskasse, vi som faglig organisation har med os, siger Grete Christensen til TV 2.

Talsmanden for gruppen, sygeplejersken Luca Pristed, har allerede tidligt tirsdag morgen afleveret sin opsigelse hos sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.

- Det står klart for os nu, at politikerne ikke lytter til os. Jeg føler, at vi er nødt til at sige fra nu. Det er derfor, jeg har lavet den her kollektive opsigelsesopfordring, siger han til TV 2.

Tiltaget er et udtryk for det pres og de arbejdsvilkår, der har været for sygeplejersker og en række ansatte i sundhedsvæsenet gennem længere tid, mener Grete Christensen.

Spurgt ind til om hun ikke selv bærer et ansvar for, at medlemmerne ikke har fået bedre vilkår på bagkant af trepartsforhandlingerne i foråret, er formanden klar i mælet.

- Nu er vi altid to om at sikre jobbet. Jeg sidder ikke og forhandler alene. Så havde verden set meget anderledes ud, siger hun.

Efteråret igennem har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på landets sygehuse, der nu kulminerer med, at et endnu uvist antal sygeplejersker har udtrykt ønske om at indgive en opsigelse tirsdag 30. november.

- Pinligt for arbejdsgiverne

Hos arbejdsgiverne, Danske Regioner, har man tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget. En endelig opgørelse forventes sidst på ugen.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Danske Regioner angående eventuelle fælles opsigelser:

- Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned.

Grete Christensen mener, at der hver dag kæmpes for overlevelse ude på de danske sygehuse.

- Det er fuldstændig urimelige vilkår, vi er oppe imod i øjeblikket, og der skal handles nu. Vi kan ikke sidde på hænderne længere, siger hun.

Hun fortæller, at hun dagligt er i kontakt med sygeplejersker, der føler sig nødsaget til at stoppe med at arbejde for at få familielivet til at fungere, og det kan ikke være rimeligt, mener hun.

- Det er utrolig pinligt for arbejdsgiverne, hvis der skal trues med kollektive opsigelser, hvis det er det, der skal til, før der bliver skabt reelle handlinger i forhold til den kaotiske situation, siger hun.

Hospitaler presset i bund

En af de afdelinger i sundhedsvæsenet, hvor personalet under stort tidspres kæmper for covid-19-patienternes liv er Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Her betyder presset, at mange af afdelingens sygeplejersker må arbejde over, og at der ikke altid er personale nok til at udfylde vagtskemaet.

Det er ikke kun på det lungemedicinske afsnit på Hvidovre Hospital, at sundhedsvæsenet er presset.

For der er akut mangel på sygeplejersker i hele landet, og alene i Region Hovedstaden betyder det, at der mangler 263 sengepladser på hospitalerne svarende til 4-5 procent af sengene.

Samtidig er antallet af indlagte med covid-19 steget til over 400 patienter, og Sundhedsstyrelsen meddelte i denne uge, at man er bekymret over udviklingen.

Flere partier vil skyde penge ind i det danske sundhedsvæsen

Ifølge SF understreger meldingerne om opsigelser på landets sygehuse behovet for tilførsel af flere penge til sundhedsvæsnet.

Støttepartiet vil i denne uges finanslovsforhandlinger medbringe et krav om mindst en milliard kroner til sundhedspersonale for blandt andet at afhjælpe akut mangel på personale og en truende "nedsmeltning" på sygehusene.

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at snakke om mindre end en milliard. Og gerne noget mere. For vi står med nogle problemer, der ikke er nemme at løse, siger partiformand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.

Pengene skal ifølge formanden tages fra krigskassen. Krigskassen blev oprettet første gang i 2020, da man afsatte en stor sum penge til at håndtere akutte udfordringer i forbindelse med pandemien. Midlerne skal afsættes til det, som SF kalder et coronatillæg.

Det Konservative Folkeparti og Venstre mener også, at der er skal tilføres flere midler til sundhedsvæsnet.

Regeringens andet støtteparti Enhedslisten har indkaldt statsminister Mette Frederiksen (S) til en hasteforespørgsel i Folketinget 1. december om problemet i sundhedsvæsenet.

Regeringen forhandler om penge til en såkaldt "coronavinterpakke", der skal komme de pressede hospitaler til gode.

Det siger Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører og finansordfører for Socialdemokratiet, til TV 2.

- Det er ekstra penge til en pakke, der er midlertidig, som skal bruges til at afhjælpe det pres, der er på hele sundhedsvæsenet i øjeblikket, siger han og understreger, at pengene ikke skal kanaliseres direkte ud til sygeplejerskerne, men til "hele vores sundhedsvæsen".

Udmeldingen kommer på dagen, hvor en gruppe sygeplejersker har varslet opsigelser landet over i en aktion, der skal råbe Christiansborg op i protest mod urimelige løn- og arbejdsvilkår.

Partier: Slå hul på krigskassen

Flere partier appellerer til regeringen om at sende penge til sundhedsvæsenet, der er hårdt presset af corona og efterdønningerne fra sygeplejerskestrejken.

- Det her kan blive fatalt. Når der er læger, der ringer til mig og oplyser, at situationen nu koster menneskeliv, er man nødt til at tage det ganske alvorligt og sørge for at skaffe mere kapacitet i sundhedsvæsenet, siger eksempelvis de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Vi anerkender fra regerings side, at vi har et sundhedsvæsen, der er under et betydeligt pres som konsekvens af corona

Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører og finansordfører (S)

Han foreslår konkret ekstra løn for overarbejde, mens Dansk Folkeparti ønsker et bredt løft af sundhedspersonalets løn. Og støttepartiet SF tager et krav om en milliard ekstra kroner til sundhedspersonalet med til denne uges finanslovsforhandlinger for at afhjælpe den akutte mangel på personale.

Der skal slås "hul på krigskassen", siger partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, med henvisning til den krigskasse, der blev indført med finansloven sidste år for at have råd til uforudsete coronaudgifter.

Indhold og økonomi må vi vente på at høre

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen kan dog ikke sige, om det er realistisk at håbe på en milliard kroner bag gavebåndet i regeringens coronavinterpakke.

- Hvad indholdet og den økonomiske ramme skal være, det er for tidligt at sige nu. Det tager vi ikke her på tv. Det tager vi inde ved forhandlingsbordet, siger han.

- Men vi anerkender fra regeringens side, at vi har et sundhedsvæsen, der er under et betydeligt pres derude som konsekvens af corona. Hvis vi skal blive ved med at have en succesfuld håndtering af corona, så handler det om restriktioner, udrulning af vacciner, og at vi har et sundhedsvæsen, der kan håndtere de indlagte, siger han.

Men du kan ikke sætte noget beløb på. Så kan man sige, at det, I har fundet på i dag, det er ordet "coronavinterpakke"?

- Det, vi kan melde ud nu, som er nyt, det er, at vi nu også forhandler helt konkret om en midlertidig coronavinterpakke, som skal bidrage til at tage presset af sundhedsvæsenet, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Indholdet og det økonomiske omfang er det, vi sidder og diskuterer lige i øjeblikket. Der må vi altså allesammen, også jer på TV 2, væbne os med tålmodighed lige nu.

Han forsikrer, at der forhandles "intensivt" for at komme i mål med finansloven og i særdeleshed med coronavinterpakken.

Finansloven skal være færdigbehandlet inden jul.

Yderligere to tilfælde af coronavarianten Omikron er fundet i Danmark.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Dermed er der i alt fundet fire tilfælde af varianten herhjemme. Alle tilfælde har forbindelse til rejseaktivitet i Sydafrika, skriver SSI.

Udover de fire bekræftede tilfælde er otte tilfælde af coronasmitte mistænkte for at være med Omikron.

De er dog endnu ikke helgenomsekventerede for at fastflå, hvilken variant der er tale om.

Mandag var yderligere fire tilfælde mistænkt for at være Omikron, men de er nu afkræftet, lyder det fra SSI.

Et sted, hvor der indtil tirsdag var mistanke om smitte med Omikron, var på Rasmus Rask-skolen i Odense, hvor 400 elever og ansatte blev sendt hjem.

Mistanken er nu afkræftet. Det var tale om smitte med en velkendt coronavariant, skriver TV 2 FYN tirsdag eftermiddag.

Skærpet smitteopsporing

Omikron-virusvariant blev første gang registreret i Sydafrika, og data om den er endnu sparsomme.

Vi ved dog, at varianten meget hurtigt har overtaget områder i Sydafrika, som før var domineret af Delta-varianten.

Det har skabt panderynker hos eksperter i både Danmark og resten af verden.

Mandag skærpede Sundhedsstyrelsen derfor sine retningslinjer for smitteopsporing i tilfælde af Omikron-smitte.

Fra nu af anbefales både nære kontakter og deres nære kontakter at gå i isolation og at blive PCR-testet på dag et, fire og seks.

- Formålet er at forhindre yderligere smittetilfælde og forsinke og forhale processen i forhold til udbredelsen af den nye variant, lød det mandag fra Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed

Advarer om lavere vaccine-effektivitet

En bekymring ved Omikron-varianten er, at vores vacciner ikke vil være lige så effektive mod den, som de hidtil har været.

Den pointe understregede vaccineproducenten Modernas direktør, Stéphane Bancel tirsdag over for Financial Times.

- Jeg kan på ingen måde forestille mig, at den (effektiviteten, red.) er på samme niveau, som vi havde med Delta-varianten.

- Jeg tror, der bliver tale om et betydeligt fald. Hvor meget ved jeg ikke, fordi vi er nødt til at afvente data. Men alle forskere, jeg har talt med, er inde på, at "det her bliver ikke godt", lød det fra vaccinedirektøren.

Omikron adskiller sig fra de tidligere coronavarianter ved at have et stort antal mutationer, som påvirker, hvordan den opfører sig. Det kan gøre varianten mere smitsom end de hidtil kendte udgaver af coronavirus.

De mange mutationer betyder ifølge Modernas topchef, at de nuværende vacciner sandsynligvis skal modificeres.

Derfor kan det tage måneder, inden nye vacciner er klar til at blive leveret, siger Moderna-chefen.

Ikke anledning til restriktioner

Indtil videre har Omikron-varianten ikke givet anledning til at forslå yderligere restriktioner fra regeringens side.

Senest lød meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag, at regeringen og myndighederne mener, at de nuværende restriktioner er "tilstrækkelige".

Han understregede samtidig, at myndighederne forventer, at Omikron vil sprede sig i Danmark, og at det nu handler om at forsinke udbredelsen af varianten.

For at inddæmme udbredelsen har Danmark indført rejserestriktioner mod en række lande i det sydlige Afrika.

Nogle ting kommer man sig aldrig over.

Det ved Rikke Skjold Pedersen alt om.

Torsdag 6. august sidste år ændrede hendes liv sig for altid, da hendes kun 17-årige datter, Mille Skjold Svendsen, pludselig fik hjertestop under en sommerhusfest med sine venner.

På Aalborg Universitetshospital vurderede lægerne, at Mille Skjold Svendsens liv ikke stod til at redde. De valgte derfor at slukke for hjerte-lunge-maskinen, som havde holdt hende i live indtil da.

Men det var uværdigt og forkert ikke at informere forældrene først, mener Rikke Skjold Pedersen. For det fik den konsekvens, at familien aldrig fik lov til at sige ordentligt farvel til Mille Skjold Svendsen.

- Jeg er enormt vred over, at de har frataget mig retten som mor til at tage afsked med mit barn, mens hun blev holdt i live, siger Rikke Skjold Pedersen til TV 2.

Hun retter nu skarp kritik mod Aalborg Universitetshospital, som hun synes har handlet etisk forkert og uden respekt for de efterladte.

Har gjort sorgen sværere

I dokumentaren 'Døden i annekset', hvor andet afsnit bliver sendt tirsdag klokken 20 på TV 2, forsøger Rikke Skjold Pedersen at finde svar på, hvad der skete med hendes datter i sommerhuset den skæbnesvangre aften.

Men det er ikke det eneste spørgsmål, Rikke Skjold Pedersen sidder tilbage med.

For et par dage efter at hun havde fået overleveret beskeden om datterens død, rejste et nyt spørgsmål sig.

Hvis jeg bare havde fået muligheden for at sidde med hende, snakke med hende og kysse hende, mens hun stadig var varm

Rikke Skjold Pedersen, mor til Mille Skjold Svendsen

Hvorfor valgte lægerne at slukke for hjerte-lunge-maskinen uden at forhøre sig hos familien først?

Svaret fandt Rikke Skjold Pedersen hos lægen, der havde truffet beslutningen. Lægen fortalte Rikke Skjold Pedersen på et efterfølgende møde, at hun mente, det var bedst for familien, da det ville have været for hårdt for dem at være til stede i rummet, når maskinen blev slukket.

Men for Rikke Skjold Pedersen ville det have hjulpet hende i den efterfølgende sorgproces, hvis hun havde vidst, at datteren stadig var "derinde" et sted, da hun sagde farvel.

Og i dag er hun hæmmet af skyldfølelse over, at hun ikke var ved sin datters side, da hendes liv sluttede.

- Hvis jeg bare havde fået muligheden for at sidde med hende, snakke med hende og kysse hende, mens hun stadig var varm. Men den mulighed blev jeg frataget, og det tilgiver jeg aldrig, siger hun.

I stedet blev Rikke Skjold Pedersen mødt af et syn, som har indprentet sig i hendes hukommelse.

- Hun havde en tåre i den højre øjenkrog. Den begyndte at løbe, da jeg kyssede hende, som om hun på en eller anden måde ville sige undskyld for, at hun ikke kom hjem igen, fortæller hun.

Befandt sig én etage væk

Forløbet møder også kritik hos Patientforeningen. De mener, at lægerne burde have givet Mille Skjold Svendsens forældre lov til at tage afsked med deres datter.

- Det er en meget usædvanlig beslutning, de har truffet, og den er ikke rigtig, siger landsformand i Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde til TV 2.

Da lægerne på Aalborg Universitetshospital valgte at slukke for hjerte-lunge-maskinen, befandt familien sig kun en etage væk fra Mille Skjold Svendsen.

Og det vækker stor undren hos Niels Jørgen Langkilde, at man ikke har rådført sig hos dem, når de var mindre end et minut væk. Særligt fordi sådanne oplevelser har det med at sætte sig og gøre det sværere at komme videre, fortæller han.

- Kan skabe frygt for sundhedssystemet

Patientforeningen har tidligere oplevet lignende forløb, hvor læger har stoppet behandlingen, før de har forhørt sig hos de pårørende. Men det er heldigvis ikke et problem, de ofte støder på, understreger Niels Jørgen Langkilde.

Hvis de pårørende er bange for, at der bliver slukket for maskinerne, tør de jo ikke at forlade rummet

Niels Jørgen Langkilde, landsformand i Patientforeningen

Alligevel frygter han, at hvis fejl som disse gentager sig, vil det skabe en frygt for sundhedssystemet i befolkningen.

- Hvis de pårørende er bange for, at der bliver slukket for maskinerne, når de er ude af døren, tør de jo ikke at forlade rummet, siger han.

TV 2 har kontaktet Aalborg Universitetshospital for at høre, hvad de mener om forløbet.

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt erkender over for TV 2, at man burde have inddraget familien, inden der blev slukket for hjerte-lunge-maskinen. En læring de nu vil tage med sig videre.

- Fremover vil vi spørge, om de pårørende vil være til stede, når vi slukker, eller om de hellere vil se deres kære, når slangerne er fjernet, siger Michael Braüner Schmidt.

Føles som lille en sejr

Selvom Rikke Skjold Pedersen aldrig får sin datter tilbage, glæder det hende, at andre familier ikke skal igennem det samme som hende.

- Det føles som en lille sejr, siger hun.

På trods af at Aalborg Universitetshospital nu ændrer praksis, så er episoden stadig svær at fordøje.

For Rikke Skjold Pedersen ville så gerne have kunnet give Mille Skjold Svendsen, hvad hun kalder en tryg afsked. Det mener hun nemlig, at hun fortjente.

Men Aalborg Universitetshospitals beslutning 6. august 2020 kan ikke laves om.

I stedet prøver Rikke Skjold Pedersen at finde en form for trøst i, at hendes datters uretfærdige skæbne fremover kan hjælpe andre pårørende, så de kan få lov til at tage afsked med deres kære på en værdig måde.

Yderligere 4148 personer har det seneste døgn fået besked om, at de er smittet med coronavirus.

Det oplyser Statens Serum Institut tirsdag.

Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener, at de seneste dages tal er udtryk for, at smitten stagnerer på et højt niveau.

- Det flader ud med en høj smittespredning, men det stiger ikke særligt.

- Det betyder, hvis det holder, at vi er ved at få kontrol med situationen. Det er på et højt niveau, og det betyder, at hospitalsvæsenet er udfordret, fordi der er mange indlagte og kommer mange indlagte, siger han.

Hovedstaden udfordret

Særligt i hovedstaden er hospitalsvæsenet udfordret. Selvom hospitalerne godt kan klare det lige nu, ser Svend Ellermann-Eriksen gerne, at der kommer færre indlæggelser på sigt.

De smittede er fundet på baggrund af 160.583 PCR-tests, hvor man bliver podet i svælget.

Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede – den såkaldte positivprocent – er 2,58 procent.

Antallet af indlagte med corona falder med 13 til 433 personer.

60 personer er indlagt på intensivafdelinger. Af dem er 34 lagt i respirator.

Der er 12 nye coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 2895 personer afgået ved døden, efter at de har fået påvist covid-19.

Grunden til, at antallet af døde har været relativt højt den seneste tid, er, at der er en forsinkelse i forhold til stigningen i indlæggelser.

Ny variant spøger i kulissen

- Når vi når et topniveau på antallet af indlagte – hvad vi forhåbentlig er ved at nå nu – kan vi godt forvente, at antallet af døde halter lidt efter og måske stiger i tiden efter, siger han.

Imidlertid spøger den nye coronavariant i kulissen. Tirsdag bekræftede Statens Serum Institut, at yderligere to danskere er smittet med Omikron. Dermed er der fire bekræftede tilfælde i alt.

- Hvis Omikron kommer ind og er mere smitsom, og vi lige akkurat kan balancere det ud med Delta-varianten, skal der jo mere til at holde den nede.

- Så må vi have nogle nye restriktioner eller endnu mere intensiv smitteopsporing, så vi kan få dem fanget, der er smittet, så de ikke smitter videre, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Han mener, at vi ikke kan undgå, at varianten kommer ind, hvis den er meget smitsom. Opgaven er derfor at udskyde spredningen så længe som muligt. På den måde kan man nemlig være bedre forberedt og have flere borgere vaccineret.

Stabil epidemi

Tirsdagens kontakttal – tidligere kaldet smittetrykket – er beregnet til 1,0. Det betyder, at epidemien for nuværende er stabil og ikke udvikler sig.

Mandag blev der indført krav om mundbind i detailhandlen og i den kollektive trafik for at lægge en dæmper på smitten.

Søndag blev det muligt for børn under 12 år at få første stik med en coronavaccine.

Der er også kommet svar på 200.321 lyntests, men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallene. Det skyldes usikkerhed om testresultatet.

Der skal være mere fleksibilitet for familier, når skoleelever skal følge opfordringen fra børne- og undervisningsministeriet om at blive testet en gang om ugen.

Derfor er regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) blevet enige om, at kommunerne kan tilbyde selvtest til elever til og med 1. klasse, som ikke er vaccineret eller har været smittet inden for de seneste seks måneder.

Det sker efter et øget behov for at overvåge smitten blandt børn og unge, hvor flest i befolkningen lige nu bliver smittet.

Sådan lyder det fra Christian Harsløf, der er direktør for blandt andet sundhed i KL.

- For nogle familier er det en god og bekvem måde, for eksempel for de små børn. Andre vil hellere podes af podere i skolen, og så kan man også stadig det. Det giver nogle flere muligheder for at imødekomme de behov, der er, siger han til TV 2.

Hvis det viser sig at fungere rigtig godt, kan det være, at vi skal gøre mere af det

Christian Harsløf, direktør for blandt andet sundhed i Kommunernes Landsforening Svært at skrue kapaciteten op

1. oktober kom opfordringen, at elever til og med 1. klasse skal lade sig teste en gang om ugen. I sidste uge anbefalede Sundhedsstyrelsen samtidig coronavaccine til børn i aldersgruppen 5-11 år.

For mange familier vil alternativet være, at man skal stå i kø i kulden i lang tid

Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre

Her er selvtesten et led i indsatsen mod den mere udbredte smitte blandt børn og unge. Med en test, som forældrene selv kan tage på deres børn, er der mulighed for at aflaste testkapaciteten på skolerne og testcentrene generelt.

- Vi har ikke helt så nemt ved at skrue op som sidste vinter. Dengang var der meget lukket ned, og der var masser af mennesker, der gerne ville have en podetjans. Det er lidt sværere nu, hvor der er fuld gang i det danske arbejdsmarked, siger Christian Harsløf.

Forældre bakker op

Hos organisationen Skole og Forældre er man også positivt stemt over for muligheden for hjemmetest. Det giver en fleksibilitet i familielivet, forklarer formand Rasmus Edelberg.

- For mange familier vil alternativet være, at man skal stå i kø i kulden i lang tid. Det kan også være, at kapaciteten på skolen ikke er på plads. Det er måske lidt ligesom, at man skal børste tænder på sine børn og nogle gange tage deres temperatur, siger han til TV 2.

Han mener, at det er et godt supplement, også selv om der er mere usikkerhed med kviktest. Der må man vælge, om det skal være hurtigt og nemt eller sikkert og grundigt, lyder det.

- Nogle gange har man brug for hurtigt og nemt at finde ud af, hvor vi er henne i den her klasse. Der bruger man kviktest eller det her hjemmekit, og andre gange skal man have sikret med en pcr-test, at den er god nok, hvis det bonner ud.

Kan få større betydning fremadrettet

Christian Harsløf fra KL hæfter sig også ved, at selvtest i hjemmet bliver tilbudt for at imødekomme et behov for fleksibilitet, som nogle børnefamilier har.

Når de første selvtestskits bliver udleveret i begyndelsen af december, er det som et supplement til det eksisterende testsystem. Men Christian Harsløf er ikke afvisende over for, at det kan spille en større rolle i fremtiden.

- Nu starter vi i det små for at få nogle erfaringer og finde ud af, om det er noget, familierne sætter pris på. Hvis det viser sig at fungere rigtig godt, kan det være, at vi skal gøre mere af det, forklarer han.

KL forventer, at ”stort set alle kommuner” kommer til at tilbyde selvtest. Udgangspunktet fra Sundhedsministeriet er, at den samlede opsætning med tests på skolerne ophører 31. marts næste år.