Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har med omgående virkning sagt farvel til finansdirektør Lars Daugaard.

Det oplyser Landbrug & Fødevarer i en meddelelse.

Det skriver Landbrugsavisen.

Ophævelsen af Lars Daugaards ansættelse sker i forlængelse af henvendelser fra ansatte til hr, formanden og til den etablerede whistleblowerordning.

På baggrund af henvendelserne er der foretaget en advokatundersøgelse.

Den undersøgelse har vist, at der har været eksempler på adfærd, "der er i strid med Landbrug & Fødevarers værdier og forventninger til ledende medarbejdere". Det oplyser organisationen.

Derfor ophører samarbejdet med omgående virkning. Det siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard ifølge Landbrugsavisen.

- Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke gå i detaljer.

- Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb. Men formandskabet har efter nøje overvejelser konkluderet, at tilliden har lidt skade, og at samarbejdet hermed ophører, lyder det.

Landbrug & Fødevarer kan ifølge Landbrugsavisen ikke kommentere sagen yderligere.

Lars Daugaard har været finansdirektør i Landbrug & Fødevarer siden 2013.

Han sad også i bestyrelsen hos selskabet DanBred, inden hele bestyrelsen trak sig.

Det gjorde den som følge af en krænkelsessag med daværende direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, i centrum.

Landbrug & Fødevarer er hovedejer af DanBred.

Spredningen af den nye coronavariant Omikron fik tirsdag aften verdenssundhedsorganisationen WHO til at fraråde udlandsrejser for sårbare og alle borgere over 60 år.

Nu har de korrigeret deres opsigtsvækkende opfordring.

De tydeliggør nu, at rejseanbefalingen ikke omfatter personer, der er færdigvaccineret, men kun uvaccinerede og sårbare over 60 år.

Men det er slet ikke nødvendigt med så omfattende en melding, mener Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Jeg synes, at det er lidt overdrevet at sige, at folk ikke skal rejse. Hvis de nu har planer om at se familie og venner over julen, så skal de selvfølgelig gøre det.

Han henviser til, at vi i den grad mangler data om Omikron-varianten. Derfor bør myndighederne se tiden an.

De har fokuseret på rejseanbefalinger blandt uvaccinerede og med al den usikkerhed, der er, skal det ses, som en kraftig opfordring til at lade sig vaccinere.

- Der er vigtigt at gøre sig klart, at der i øjeblikket ikke er data, der viser, at den er mere alvorlig end Delta-varianten. Det kan være, at den er mere smitsom, men det kan også være, at den giver mildere sygdomsforløb. Det ved vi slet ikke noget om.

Det er den nye coronavariant Omikron, der har fået WHO til at skærpe sine anbefalinger om rejser på tværs af landegrænser.

Omikron frygtes nemlig at være en særligt smitsom udgave af coronavirus.

En anden bekymring ved Omikron er, at den har et uhørt højt antal mutationer i spikeproteinet på op mod 35. Nogle af dem kan potentielt betyde mindre effektiv immunitet fra smitte eller vaccination.

Eskild Petersen fortæller dog, at WHO har gjort opmærksom på, at vaccinerne med stor sandsynlighed giver beskyttelse mod den nye variant.

- Det kender vi også fra Delta-varianten. Vaccinerne er lavet på det originale virus, men især det tredje stik beskytter fint mod Delta-varianten.

Ifølge Eskild Petersen bør myndighederne vente med at rulle flere restriktioner ud, før man ved mere om varianten.

- Vi skal ikke glemme, at vi i Danmark er ved at rulle det tredje stik ud, og vi har indført nye restriktioner mandag, så jeg mener, at vi er godt rustet til det.

Hvor lang tid skal der gå, før vi ved nok om Omikron-varianten til, at vi kan komme med klare anbefalinger?

- Der er studier i gang, ikke mindst i Sydafrika, for at klarlægge, om vaccinerne dækker Omikron, eller hvordan det forholder sig. Hvor meget eller hvor lidt vaccinerne dækker, det ved vi simpelthen ikke noget som helst om på nuværende tidspunkt, understreger Eskild Petersen.

Han hæfter sig ved, at WHO i de nye rejseanbefalinger understreger, at man skal lade sig vaccinere.

- De har fokuseret på rejseanbefalinger blandt uvaccinerede og med al den usikkerhed, der er, skal det ses, som en kraftig opfordring til at lade sig vaccinere.

Udenrigsministeriet i Danmark er enige med den korrigerede WHO-melding.

- Vi har afklaret med de danske sundhedsmyndigheder, at de færdigvaccinerede fortsat kan rejse, siger Erik Brøgger Rasmussen, som er direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet til TV 2.

Han tilføjer, at der dog er tale om en meget lille gruppe af borgere over 60 år, som ikke er færdigvaccineret, for hvem anbefalingerne om udskydelse af rejser, stadig gælder for.

Det var Sydafrika, der gjorde opmærksom på Omikron-varianten 24. november, hvor flere blev testet positive efter at have besøgt landet.

Ifølge Statens Serum Institut kan tilfælde af Omikron dateres tilbage til 11. november i Botswana og 14. november i Sydafrika. Det første kendte tilfælde blev fundet 9. november, lyder det fra WHO, som dog ikke oplyser i hvilket land.

Siden er den dukket op i en lang række andre lande - herunder Danmark, hvor der er bekræftet fire tilfælde af Omikron.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i Stockholm rapporterede tirsdag, at der er 44 kendte tilfælde i Europa fra 11 forskellige lande.

WHO forventer, at den nye coronavariant vil sprede sig i flere lande i takt med, at landene også begynder at lede efter Omikron-tilfælde.

Der er ikke på nuværende tidspunkt bekræftet dødsfald efter smitte med Omikron.

Poul Johan Svanholm, tidligere topchef i Carlsberg og formand for Danske Bank, er død. Han blev 88 år.

Det oplyser familien til Politiken.

Poul Johan Svanholm døde 17. november efter "flere års svækket helbred". Bisættelsen har fundet sted.

Poul Johan Svanholm har haft et langt arbejdsliv, som har givet ham så mange titler og tilnavne, at her kun kan nævnes et fåtal: Kong Carlsberg, vindirektøren, viceborgmesteren, bankformanden og hr. Møllers fortrolige.

Han blev i 1972 tilbudt stillingen som direktionsformand i Carlsberg. Det job tog han på sig i 1974 og beholdt det i 25 år frem.

I det store bryggeri stod han i spidsen for at føre fusionen mellem Carlsberg og Tuborg fra 1970 ud i livet, og under hans ledelse begyndte Carlsberg også at orientere sig mod det internationale ølmarked.

Foruden chefjobbet hos Carlsberg har Poul Johan Svanholm været aktiv på diverse bestyrelsesposter.

Han var blandt andet bestyrelsesformand i Danske Bank fra 1983 til 2003 - og bestyrelsesformand og senere næstformand i A.P. Møller Mærsk fra 1978 til 2010.

Han var også personlig ven med Mærsk Mc-Kinney Møller, stifteren af Mærsk.

Egentlig fulgte Poul Johan Svanholm i sin fars fodspor og blev uddannet advokat i 1958. Men allerede fire år efter forsøgte han sig med en direktørstilling i Vingaarden A/S i Odense. Det job tog han efter et år som højre hånd for Carlsbergs daværende topchef A.W. Nielsen.

Vingaarden var Poul Johan Svanholms svigerfamilies økonomisk trængte firma, der også omfattede Odense Vinkompagni og Kjær & Sommerfeldt.

Han blev siddende som direktør ti år, hvor han gjorde sig bemærket som leder, og omsætningen i firmaet øgedes betragteligt.

Sideløbende med direktørposten havde han en politisk karriere som konservativt medlem af Odense Byråd fra 1966 til 1971, hvor han fra 1967 var viceborgmester.

Poul Johan Svanholm blev 14. januar 1997 tildelt storkorset af Dannebrogordenen. På hans tilhørende våbenskjold i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød kan man læse det latinske slagord "Nihil sine labore" - eller på dansk "Intet uden arbejde".

Privat var Poul Johan Svanholm gift med kunsthistorikeren Lise Svanholm. Hun er i dag 89 år.

Når det kommer til virusvarianten Omikron, har Sundhedsstyrelsen skærpet retningslinjerne for smitteopsporing.

Det anbefales nu, at både nære kontakter og nære kontakters nære kontakter går i selvisolation og bliver PCR-testet på dag 1, 4 og 6 efter kontakt til den smittede.

Det kan komme til at gøre rigtig ondt på dansk økonomi og danske arbejdspladser

Men de nye retningslinjer bekymrer Horesta, der er brancheorganisation for hoteller og restauranter.

- Bare fordi at efteråret og sommeren har været mere normal, trækker coronaen stadig dybe spor. Derfor er vi selvfølgelig bekymrede for, om det her kan få nogle til at dreje nøglen helt om, siger Kristian Nørgaard, som er politisk direktør i Horesta.

Samme bekymring lyder hos SMVdanmark, som repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder.

- Det kan komme til at gøre rigtig ondt på dansk økonomi og danske arbejdspladser. Specielt, når vi er i en situation, hvor man ikke mener, at der skal være nogle kompensationsordninger til virksomheder, siger administrerende direktør for SMVdanmark, Jakob Brandt.

De nye retningslinjer giver dog god mening, mener Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

- Det giver sådan set god mening, når nu vi er i en fase, hvor man prøver at forhindre, at virusvarianten bliver udbredt.

- Omikron er formentlig ikke så udbredt i Danmark, og derfor giver det god mening at prøve at bremse den med ekstraordinære forholdsregler, vurderer Jørn Kolmos.

Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) selv er der tale om et midlertidigt forsigtighedsprincip.

- Vi står lige nu i en særlig situation, hvor vi gør alt, hvad vi kan, for at forsinke spredningen af den nye, mere smitsomme variant Omikron.

- Vi bruger altid mindstemiddelprincippet, og så snart vi har mere viden om varianten og dens smittepotentiale, vil vi se på vores retningslinjer igen og justere efter den aktuelle situation, lyder det i en mail fra SST.

For første gang siden pandemiens start, mener et flertal af danskerne ikke, at rådene fra myndighederne er tilstrækkelige til at begrænse smitten.

Det viser data fra HOPE-projektet, som hver uge følger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Lige siden HOPE-projektet begyndte at indsamle data i maj 2020, har hovedparten af danskerne ellers ment, at rådene var tilstrækkelige, men det har altså nu ændret sig.

Michael Bang Petersen er professor på Aarhus Universitet og leder HOPE-projektet.

Han peger på, at det især er bekymringen for den seneste tids høje coronatal, der viser sig i danskernes holdning til om rådene rækker.

- Man kan dog sige, at det er paradoksalt, at det kommer nu, hvor man kan se, at der er sket en form for stabilisering i smittetallene, siger han.

Tallene fra HOPE-projektet kom nemlig tirsdag - samme dag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meldte ud, at det tyder på, at epidemien har stabiliseret sig.

En forklaring på paradokset kan være, at der er en forsinkelse i tallene, siger Michael Bang Petersen.

- Så hvis vi ser, at niveauet fortsætter, så vil befolkningens holdning til myndighedernes råd også følge efter.

Vigtigt er det også at holde sig for øje, siger HOPE-professoren, at data bag de nye tal er indsamlet fra mandag til søndag i sidste uge.

Det vil sige, at meget af den usikkerhed, der kan være forbundet med weekendens Omikron-nyheder, ikke er indfanget af den nyeste data.

At færre og færre finder, at myndighedernes råd er nok, viste sig allerede i sidste uge.

Her aflyste en lang række store virksomheder og private arrangører årets julefrokoster.

Samtidig begyndte danskerne at aflyse flere tider hos frisøren, end vi normalt gør, viste en analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark ifølge Berlingske.

Tal fra Rema 1000 viste også, at salget af værnemidler den seneste tid er skudt i vejret.

- Vi har set, at folk har taget et ekstra skridt selv, siger Michael Bang Petersen.

Hos HOPE-projektet kunne man også i sidste uge se, at danskerne var begyndt at holde mere afstand.

Spørgsmålet er så, hvad der kan vende kurven, så et flertal af danskerne igen mener, at rådene fra myndighederne er tilstrækkelige til at stoppe smittespredningen.

En del af svaret ligger i måden sundhedsmyndighederne kommunikerer sine valg, lyder det fra Michael Bang Petersen.

- Sundhedsmyndighederne kan tage det som en indikation for, at der stadig er behov for kommunikation om, hvordan de ser coronasituationen i Danmark.

- Det kan være, at de skal kommunikere, hvilke scenarier vi går hen mod, og hvorfor de mener, at det, vi gør lige nu, er tilstrækkeligt.

Bang Petersen understreger, at det ikke behøver at betyde, at man skal indføre yderligere tiltag, men at kommunikationen i hvert fald er vigtig.

- Det bliver formentlig kun vigtigere i denne uge end i sidste, afslutter Michael Bang Petersen.

Da den nye coronavariant Omikron for første gang blev indrapporteret til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, var den allerede i Europa.

Det var Sydafrika, der gjorde opmærksom på varianten 24. november.

To dage senere navngav WHO varianten, og samme dag blev 61 passagerer med to fly fra Sydafrika testet positive for coronavirus ved ankomsten til Holland.

14 af de indrejsende viste sig at være smittede med Omikron-varianten.

Men nu har hollandske myndigheder fundet to andre tilfælde i prøver fra 23. og 19. november, en uge før det første kendte tilfælde i Holland.

Det skriver det hollandske sundhedsministerium, RIVM, på sin hjemmeside.

RIVM ved endnu ikke, om de to personer har været i Sydafrika.

Hos de 14 personer, der ankom med flyet til Amsterdams internationale lufthavn Schiphol og testede positive for Omikron-varianten, blev der fundet adskillige forskellige strenge af den.

Derfor konkluderer de hollandske myndigheder, at personerne sandsynligvis blev smittet uafhængigt af hinanden, fra forskellige kilder, forskellige steder.

Hvis den skulle vise sig at være lidt mere udbredt, så er opgaven lidt større.

Det første kendte Omikron-tilfælde i Europa blev konstateret i Belgien 26. november i en prøve, der blev taget 22. november. Tyskland har også fundet Omikron-varianten hos en person, der landede i Frankfurt 21. november.

At varianten har været i Europa tidligere end hidtil antaget, er dog langt fra overraskende, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Sådan vil det stort set være med alle smitsomme sygdomme. Man registrerer, at de er kommet til landet, men i virkeligheden viser efterfølgende undersøgelser, at det har stået på lidt længere tid, siger han til TV 2.

Det samme viste sig også med den første coronavariant, som spredte sig fra Wuhan i Kina til resten af verden.

De første tilfælde af Omikron-varianten i Danmark blev konstateret søndag hos to personer, der var rejst ind fra Sydafrika.

Tirsdag var antallet af danske Omikron-tilfælde steget til fire. Derudover er der otte tilfælde, hvor der er mistanke om Omikron, men som afventer yderligere undersøgelser.

Et af de mistænkte tilfælde er fundet hos en person, der lørdag var til koncert med DJ’en Martin Jensen i Aalborg Kongres og Kultur Center. Det har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at opfordre op imod 2000 personer til at lade sig teste.

Omikron-varianten bekymrer myndigheder verden over, fordi den foreløbigt ser ud til at sprede sig meget hurtigt i Sydafrika, og fordi vaccinerne potentielt kan være mindre effektive imod den.

Derfor arbejder de danske myndigheder også efter en forhalingsstrategi, der går ud på, at holde varianten ude af landet så længe som muligt.

At den allerede var i Europa 19. november, ændrer ikke noget i forhold til den danske strategi, vurderer Hans Jørn Kolmos.

- Den strategi skal man forfølge som udgangspunkt, og så kan det være, at det viser sig, at man er kommet for sent. Men det kan man først se bagefter, siger han.

Professoren fra Syddansk Universitet hæfter sig ved, at Omikron foreløbig ikke ser ud til at være særlig udbredt i Danmark.

- Hvis den skulle vise sig at være lidt mere udbredt, så er opgaven lidt større. Men det giver stadig god mening at forsøge at forsinke dens udbredelse, siger han.

Omikron er på nuværende tidspunkt konstateret i en række europæiske lande, heriblandt Storbritannien, Spanien, Italien og Tjekkiet.

Ifølge Statens Serum Institut kan tilfælde af Omikron dateres tilbage til 11. november i Botswana og 14. november i Sydafrika.

Det første kendte tilfælde blev dog fundet 9. november, lyder det fra WHO, som dog ikke oplyser i hvilket land.

Lørdag modtog 135.000 danske børn under 12 år som de første i Danmark en invitation til at blive vaccineret mod coronavirus i deres forældres e-boks.

Det betyder, at en masse familier nu skal tage stilling til, om deres børn skal vaccineres mod covid-19.

Men det er ikke så ligetil, forklarer Anton Pottegård, der er professor ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i brugen af lægemidler.

- Nu er vi nået til nogle børn, som ikke bliver så syge af covid-19, og her er det ikke så sort/hvidt, om det er en god idé at vaccinere, lyder det.

Børn med kroniske sygdomme eller som er i risikogruppen for at blive meget syge af corona skal selvfølgelig vaccineres, men har man ikke udsatte børn, kan det være en svær beslutning at tage som forældre, og Anton Pottegård forstår bekymringen.

- Man kan nemt få en følelse af, at man skal indstille sit barn til, om det skal skydes eller hænges, men det er altså ikke to farlige veje, man skal vælge imellem. De fleste børn vil klare både vaccinen og covid-19 ganske fint, siger han.

Når det kommer til fordelene og ulemperne ved coronavaccinen til børn, er der især et argument, der vægter højt - nemlig smitten, forklarer Anton Pottegård:

- Der er enormt meget smitte blandt de 5-11-årige. Der er 4000-5000 børn, der bliver smittet om ugen i øjeblikket, og vaccinerne kan helt sikkert lægge en dæmper på det.

Og selvom de færreste børn bliver alvorligt syge af corona, fortæller Anton Pottegård, at lægerne frygter tilstanden MIS-C, som ét ud af 2000-5000 coronasmittede børn får.

MIS-C påvirker nemlig flere organer i kroppen og kræver indlæggelse og i de fleste tilfælde intensiv behandling på et hospital.

Omvendt er der også en risiko ved at vaccinere børnene, lyder det.

Børnene kan i sjældne tilfælde blive ramt af myocarditis, der er en betændelsestilstand i hjertet. Det rammer cirka én ud af 10.000 drenge, der får vaccinen, lyder det fra Anton Pottegård.

De fleste af dem, som får myocarditis, slipper dog med let behandling, og på samme vis som med MIS-C slipper børnene for men.

Michael Bang Petersen, der er adfærdsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er positiv over for Anton Pottegårds gennemgang af fordele og ulemper.

- Det, vores forskning viser, er, at kommunikation af den her type er med til at styrke den overordnede tillid til lægemidler, fordi man får en transparent gennemgang af fordele og ulemper, forklarer han.

Under covid-19-epidemien har Michael Bang Petersen gennem projektet ‘HOPE’ indsamlet data og viden om danskernes adfærd og holdninger om pandemien - også i relation til vacciner.

På den måde er man med til at hjælpe forældrene til at træffe et oplyst valg

Den data, som han på nuværende tidspunkt har indsamlet, viser, at omkring to tredjedele er positive over for at vaccinere deres børn, mens en stor gruppe er i tvivl.

Og det er netop denne gruppe, der kan få gavn af fordele og ulemper.

- På den måde er man med til at hjælpe forældrene til at træffe et oplyst valg, og det er vigtigt, lyder det.

Anton Pottegård har selv haft diskussionen med sin kone om, hvorvidt deres datter skal vaccineres.

Og det har de valgt, at hun skal, fortæller han.

- Det gør vi for at beskytte hende mod den smitte, der er i øjeblikket. Og så har vi flere i vores familie, som er i særlig risiko for at få covid-19, og dem vil vi gerne beskytte ved at vaccinere hende.

Se interviewet med Anton Pottegård og Michael Bang Petersen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrer alle lande til at anbefale borgere, der er 60 år eller ældre, samt sårbare borgere til at udskyde rejser.

Det fremgår tirsdag af en opdatering af rejseanbefalinger fra WHO.

Sårbare personer inkluderer folk med hjertekomplikationer, kræft og diabetes.

Det er den nye coronavariant Omikron, der får WHO til at skærpe sine anbefalinger om rejser på tværs af landegrænser.

Omikron frygtes at være en særligt smitsom udgave af coronavirus.

Den blev første gang registreret i det sydlige Afrika. Siden er den dukket op i en lang række andre lande - herunder Danmark.

Flere lande har indført indrejserestriktioner i et forsøg på at bremse smitten.

Det bliver dog frarådet i tirsdagens anbefaling fra WHO.

- Indrejseforbud kommer ikke til at forhindre international smittespredning, og det lægger et tungt pres på folk og deres levebrød, lyder det fra WHO.

- Samtidig kan indrejserestriktioner give en negativ effekt på den globale sundhedsindsats under pandemien ved at forhindre lande i at dele epidemiologiske data.

WHO forventer, at den nye coronavariant vil sprede sig i flere og flere lande, i takt med at landene også begynder at lede efter Omikron-tilfælde.

Omikron-varianten har et stort antal mutationer, hvoraf nogle af WHO bliver beskrevet som værende af bekymring.

Foreløbige undersøgelser af varianten viser ifølge WHO, at der er større risiko for at blive smittet flere gange med Omikron end med andre varianter.

Der er dog fortsat mange spørgsmål, der omkredser Omikron.

Eksempelvis er det endnu svært at sige noget om, hvor godt de nuværende coronavacciner fungerer mod varianten.

Der er endnu ikke bekræftet nogen dødsfald efter smitte mod Omikron.

I Danmark er der hidtil blevet bekræftet fire tilfælde af Omikron.