Eksperter på fødselsområdet har siden juni 2020 diskuteret, om anbefalingerne for igangsættelse af fødsler skal ændres.

Nu oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2, at man forventer at sende anbefalingerne til fremtidens fødsler til høring i Folketinget i løbet af december.

Vedtages en ændring, vil det betyde omkring 9000 flere igangsættelser om året. Det ifølge eksperter statistisk set redde mellem 10 og 12 børneliv hvert år.

Men det kan kun lade sig gøre, hvis der bliver ansat flere jordemødre på landets fødegange, lyder det fra Jordemoderforeningen.

- Vi har i forvejen svært ved at løfte opgaven med igangsættelse, så hvordan skulle vi kunne løfte den, hvis endnu flere skal sættes i gang?, spørger Lis Munk, som er formand for foreningen.

Estimat: kræver 100 ekstra årsværk

I dag bliver en kvinde tilbudt en igangsættelse, hvis hun går 10-12 dage over sin termin. Men en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har undersøgt om anbefalingen skal ændres, så gravide i stedet tilbydes igangsættelse syv dage over termin.

Anbefalingen er endnu ikke vedtaget, men Jordemoderforeningen har regnet på, hvad det vil koste, hvis det sker.

Svaret er et estimat på mellem 50 og 60 millioner kroner om året. Det svarer ifølge foreningen til mellem 100 og 120 årsværk.

Et årsværk er den samlede arbejdstid svarende til én persons fuldtidsarbejde i et år.

- Det er et faktum, at igangsættelser tager længere tid, og derfor skal der være ressourcer til det, siger Lis Munk.

Den ekstra tid bruger jordemødrene blandt andet på at informere forud for igangsættelsen, observere den gravide undervejs, og fordi en igangsat fødsel typisk tager længere tid end en spontan fødsel.

Jordemoderforeningen forventer desuden, at flere igangsættelser vil medføre flere kejsersnit, hvilket ifølge dem vil koste yderligere cirka ti millioner om året.

- Men det er ikke nok at sende en pose penge. Vi skal også være nok jordemødre, siger Lis Munk.

Hun tilføjer, at der særligt er mange ledige stillinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Danske Regioner: Pengene skal komme fra staten

Hos Danske Regioner, der har ansvaret for driften af landets sygehuse, er næstformand Ulla Astman (S) positivt stemt over for en ændring af anbefalingerne.

- Det står ikke til diskussion, at vi skal redde børn, hvis vi kan. Så vi vil naturligvis følge anbefalingerne, hvis de kommer, siger hun.

Men det en forudsætning, at regeringen sætter penge af til at finansiere de ekstraomkostninger, det vil medføre, understreger Ulla Astman.

- Det er en varig driftsudgift, så det er heller ikke til diskussion, at der skal følge penge med. Regionerne kan ikke indkræve penge, så hvis vi skal ud og finde dem selv, vil det gå ud over andre dele af sundhedsvæsenet. Og det vil ikke blive populært nogen steder, siger næstformanden.

Heller ikke Lis Munk mener, at der er plads til at omprioritere på fødegangene, uden at det får konsekvenser.

- Hvis man har fulgt med i den diskussion, der har været på fødeområdet hele året, så har forældrene peget på, at der er noget, der halter i fødselshjælpen generelt. Så at flytte ressourcer fra noget, der halter, til en ny opgave, det har jeg svært ved at se logikken i, siger hun.

Forholdene er i forvejen "uanstændige"

I foråret satte 1000 underskrifter fra jordemødre landet over deres arbejdsforhold til debat.

I et åbent brev til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) kaldte de arbejdsforholdene på offentlige fødesteder i Region Hovedstaden så uanstændige, at det går ud over personalet og de fødende.

I kølvandet på den debat omtalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det som "et samfundsproblem" og erkendte, at der er store fejl og mangler på fødselsområdet.

Sundhedsministeren har ikke ønsket at kommentere sagen.

Bare fordi man er den øverste chef i et ministerium, er det ingen garanti for, at man bliver informeret om ulovligheder.

Det må være konklusionen, efter finansminister Nicolai Wammens (S) afhøring i Minkkommissionen.

Torsdag kom det frem, at der siden 26. september 2020 var viden i hans ministerium om, at det ville kræve ny lovgivning, hvis man på et tidspunkt besluttede at slå alle mink ihjel.

Det gjorde regeringen som bekendt 3. november 2020 – altså mere end en måned senere. Alligevel blev Nicolai Wammen først opmærksom på ulovligheden 8. november 2020, hævder han:

- Jeg bliver orienteret på to måder. Først da jeg kigger på min telefon og ser, at der er en nyhed ude om, at der mangler hjemmel, og kort efter da jeg et opkald fra min departementschef, som siger, at han er blevet orienteret, at der er et problem, og der er behov for at lave hastlovgivning.

- Vi er begge meget overraskede over, at der ikke har været styr på den del, siger Nicolai Wammen.

- Det kræver lovændring

Det var Wammens afdelingschef, Asbjørn Brink, der 26. september bragte informationen om behovet for ny lovgivning ind i Finansministeriet, da han i en intern mail til tre kolleger i en parentes skrev, at ”det kræver lovændring at aflive minkene + forbyde import af nye mink”.

I kommissionen fredag forklarede Wammen, at han ikke husker, at han nogensinde er blevet informeret om indholdet af Asbjørn Brinks mail.

- Vi er her ikke på et niveau, hvor jeg vil blive orienteret, sagde han.

Fokus på bundlinjen

Orienteret blev Wammen til gengæld – i hvert fald potentielt – dagen efter, da han modtager materiale forud for et møde i regeringens økonomiudvalg, hvor han selv er formand. Her står der i et bilag, at der mangler hjemmel til en række initiativer – herunder nedslagning af mink – og at det vil blive undersøgt nærmere.

I Minkkommissionen fortalte Wammen dog, at det ikke var et bilag, han gik dybere ned i. Hans fokus var på de indstillinger, som materialet indeholdt og ikke udfordringerne med ”mulige initiativer”.

- Skulle de initiativer blive relevante, vil jeg derefter vende tilbage til det. Det, jeg som finansminister har af prioritering, er, at bundlinjen passer. Jura er hverken Finansministeriets kompetence eller ansvar, siger Nicolai Wammen.

De to låse

Finansministeren forsøgte under sin afhøring at illustrere Finansministeriets rolle og fokus både i minksagen og generelt ved hjælp af en allegori.

- Man skal forestille sig to låse, forklarede han.

Rigtig vigtigt møde. Vi traf den rigtige beslutning på minkene

Nicolaj Wammen i sms til statsminister Mette Frederiksen

Den første lås har Finansministeriet ansvaret for. Som regering skal man beslutte, om man politisk vil prioritere økonomi til en given ting. Vil man det, bliver nøglen drejet i Finansministeriets lås. Der er dermed grønt lys til, at et ministerium kan gå videre med sagen.

- Derefter går vi over i lås nummer to. Der er det pågældende fagministeriums opgave at sørge for, at al formalia, herunder aktstykker til Folketinget, er på plads. Det er den juridiske, formelle opgave med at sikre, at hjemler og andet er på plads.

- Vi står for den politiske prioritering, fagministeriet for det formelle, herunder at hjemler er på plads, understregede Wammen.

Mogens Jensens ansvar

På den måde fik han som flere andre vidner før ham slet skjult skubbet ansvaret over til Miljø- og Fødevareministeriet og den nu afgåede ministerkollega Mogens Jensen.

Det var dem, der havde ansvaret for, at lovgivningen var på plads til at aflive alle mink. Det var derfor også dem, der skulle have råbt op, hvis det ikke var tilfældet, gentog Wammen flere gange.

- Jeg har en klar forventning om, at hvis der sidder nogle med en central viden, så byder de ind med den. Det gælder både embedsmænd og politikere. Der er tale om nogle af de højest placerede embedsmænd og politikere i det danske samfund. Det er deres ansvar.

Læste ikke centralt materiale

Da regeringens Koordinationsudvalg 3. november trådte sammen digitalt sent om aftenen, havde Nikolai Wammen små to timer forinden modtaget en såkaldt håndakt som forberedelse til det afgørende møde.

Her stod der, at der Fødevareministeriet formentlig ville anbefale at lægge minkerhvervet i dvale, og at der i så fald skulle sikres lovhjemmel. Torsdag oplyste forfatteren, afdelingschef Asbjørn Brink, at "oplysningen om lovhjemmel er en serviceoplysning, men ikke noget, der flages til ministeren".

Under fredagens afhøring bekræftede Wammen, at det ikke var noget, han bed mærke i:

- Sådan en håndakt bliver jo lavet i en situation, hvor tingene bevæger sig, og hvor der også er en pasus om, at der jo kan komme nye ting frem til mødet. Jeg ser det som et udmærket bidrag til noget, jeg kan sige senere på aftenen. Ikke som noget, jeg alene kan holde mig til, forklarede han.

Som de øvrige deltagere i Koordinationsudvalgsmødet modtog Wammen blot fire minutter forinden det endelige materiale til mødet.

Som det tidligere har været fremme, var der i to bilag til dette materiale advarsler om, at det ville kræve hjemmel, hvis man enten besluttede at lukke minkerhvervet eller lægge det i dvale.

På grund af den korte forberedelsestid nåede Wammen ikke at læse dette materiale, oplyste han under afhøringen, og derfor blev han heller ikke her opmærksom på behovet for manglende lovhjemmel.

Den rigtige beslutning

Det var på mødet i Koordinationsudvalget, at regeringen endte med at træffe beslutningen om at slå alle mink ned. Nicolai Wammen oplyste i kommissionen fredag, at det på mødet var en diskussion om, hvorvidt det var muligt at holde avlsdyrene i live.

Her var sundhedsminister Magnus Heunicke og hans ministeriums klare svar ifølge Wammen, at det var det af hensyn til folkesundheden ikke.

- Med de meldinger, der kommer fra Sundhedsministeriet, er banen kridtet op. Det logiske svar er det, vi kommer med, siger Wammen.

At finansministeren var af den holdning, blev bekræftet, da der i kommissionen viste en sms-korrespondance mellem Wammen og statsminister Mette Frederiksen (S). Her skriver han efter mødet 3. november klokken 23.31:

Nicolaj Wammen er ikke den eneste minister, der skal i Minkkommissionens vidneskranke fredag. Klokken 13.30 skal sundhedsminister Magnus Heunicke afgive forklaring.

Du kan følge afhøringen her.

Fredag eftermiddag vil Sundhedsstyrelsen fortælle om sine planer for at udvide vaccinationsindsatsen til at omfatte børn i alderen 5-11 år.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har anbefalet at bruge coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech til børn mellem 5 og 11 år.

EU-Kommissionen ventes snart at godkende brugen.

Uddybende information på pressemøde

Herefter bliver det op til Sundhedsstyrelsen at beslutte, om den vil godkende vaccinen til brug i Danmark til børn i den aldersgruppe.

De planer vil Sundhedsstyrelsen fortælle mere om på en pressebriefing fredag klokken 14. Her vil også Lægemiddelstyrelsen deltage.

- Lægemiddelstyrelsen vil orientere om godkendelsesgrundlaget for vaccinen til de mindre børn, lyder det i pressemeddelelsen.

Fra Sundhedsstyrelsen deltager vicedirektør Helene Probst. Og fra Lægemiddelstyrelsen deltager direktør Lars Bo Nielsen.

Pressebriefingen vil finde sted i Eigtveds Pakhus i København.

Vil formentlig præsentere Pfizers

I øjeblikket er vaccinen fra Pfizer/BioNTech kun godkendt til børn på 12 år og opefter.

Men i Israel og USA kan børn ned til fem år allerede vaccineres med den.

Hvis vaccinen bliver godkendt til brug i Europa, vil den blive givet til de 5-11-årige i to doser med et interval på tre uger.

Det vil ske i doser på 10 mikrogram. Til sammenligning er doser til voksne på det tredobbelte, altså 30 mikrogram.

Selskaberne bag vaccinen siger, at vaccinen har en effektivitet på 90,7 procent ved kliniske test på børn i alderen 5-11 år.

Statens Serum Institut (SSI) holder øje med den nye coronavariant B.1.1.529, der er opdaget i Sydafrika.

Seruminstituttet er dog aktuelt ikke bekymret for varianten, fortæller overlæge Anders Fomsgaard.

- Vi ved for lidt om den til at vide, om den giver problemer med spredning eller for vacciner. Det er for tidligt, siger han.

De sydafrikanske myndigheder flagede torsdag for den nye variant, der også er set i Botswana og Hongkong, som har været i landet.

Ligner kraftig stigning

Ifølge Anders Fomsgaard indikerer tal fra Sydafrika, at der er tale om en meget kraftig og hurtig stigning, i forhold til hvad der tidligere er set.

Det er dog set før, at varianter, for eksempel Delta, har overtaget billedet, så på den måde er det ikke noget, der ikke er set før.

Han peger derfor på, at der kan være fare for at "råbe ulven kommer", og at der endnu mangler data om varianten.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fredag indkaldt til et møde, hvor den nye variant er på dagsordenen.

Her skal der ses på, om varianten skal have betegnelsen VOC - variant of concern - og altså kategoriseres som en bekymrende variant.

Den kan også få et mildere prædikat som værende en, der holdes øje med - VOI, variant of interest.

"Ny" variants nye navn

Coronavarianter benævnes med bogstaver fra det græske alfabet. Ny er det næste ledige bogstav ifølge Anders Fomsgaard. Det er det trettende bogstav i det græske alfabet.

Selv om SSI altså ikke er bekymret for varianten, er det dog en, som der bliver holdt øje med, siger overlægen.

- Den har så mange mutationer i det vigtige spike-protein, at det må være banerekord. Derfor er vi selvfølgelig meget opmærksomme, siger han.

- Det betyder, at den har ændret sit vigtige overfladeprotein ret meget i forhold til dem, vi kender i forvejen.

- Det kunne give konsekvenser i form af øget spredning og antistoffølsomhed, lyder det fra overlægen fra SSI.

Mens antallet af patienter på danske hospitaler vokser, bliver sengepladserne færre.

Landet over mangler der nemlig hænder til at tage sig af patienterne. Og det er et problem, som har været under opsejling længe.

Vi har vidst det her længe, og nu står man på en brændende platform

Morten Freil, direktør for Danske Patienter

Det fortæller Jacob Rosenberg, som er professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt regionsrådsmedlem for Konservative i Region Hovedstaden.

- Det er jo simpelthen mangel på sygeplejersker, det hele handler om. Det er et meget stort problem, men jeg vil gerne understrege, at det ikke har noget med covid-19 at gøre, siger han til TV 2.

Det får flere patientforeninger til at frygte, at sygdomme ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

- Det er et problem i hele landet

Overfor TV 2 bekræfter båder Både Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, at de har fåret færre sengepladser.

Den seneste indmelding fra hospitalerne i Region Hovedstaden viser, at der per 18. november er lukket i alt 263 senge på grund af personalemangel på de somatiske hospitaler. 200 af dem skyldes ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund afvikling af ferie og sygdom.

Det svarer i alt til cirka fire til fem procent af de somatiske senge – altså senge til fysisk syge patienter - i regionen.

Men ifølge formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er problemet endnu større.

- Det er et problem i hele landet. Selvfølgelig i varierende grad fra region til region og internt i regionerne, men det er et problem i hele landet, siger hun til TV 2.

Færre sygeplejersker til flere patienter

Gennem det seneste halvandet år er behandlinger flere gang blevet udskudt for at gøre plads til coronapatienter.

Men ifølge overlæge Jacob Rosenberg er problemet først og fremmest de mange ubesatte stillinger og frustrationer blandt sygeplejersker.

- Vi har på Herlev Hospital kun cirka 20 patienter indlagt med corona, så det er overhovedet ikke noget, der trykker sygehuset i øjeblikket. Det er altså personalemangel helt overvejende på sygeplejerskesiden, siger han.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra tredje kvartal viser, at knap fire ud af ti jobopslag, hvor der søges en sygeplejerske, bliver slået op forgæves.

Det er en tredobling på godt to år.

Samtidig er antallet af patienter på de danske hospitaler vokset med 31 procent fra 2009 til 2018. I samme periode er andelen af læger, sygeplejersker og plejepersonale kun steget med to procent.

Og ifølge Jacob Rosenberg går det ud over patienterne.

- Vi nedprioriterer ikke akut kirurgi eller patienter med kræftsygdomme. Dem, der lider under det, er dem, der skal have lavet planlagt kirurgi for godartede sygdomme. Det kunne være udskiftning af hofter og knæ, siger han.

Patientforening: Man står på en brændende platform

Hos både Danske Patienter og Lungeforeningen vækker de færre sengepladser bekymring.

Ifølge formand for Lungeforeningen og tidligere hospitalsdirektør Torben Mogensen kan det nemlig betyde, at danskere med alvorlige vejrtrækningsproblemer ikke får den rigtige behandling.

- Når man lukker senge på de lungemedicinske afdelinger, ender patienterne på andre afdelinger, hvor man ikke har den samme ekspertise. Og det er ikke til gavn for patienterne, tværtimod, siger han.

Hos Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at man har ”sovet i timen.”

- Vi har vidst det her længe, og nu står man på en brændende platform. Der er ekstra meget pres på i øjeblikket, men selvom der ikke havde været corona, havde der stadig været for lidt personale, siger han til TV 2.

Ifølge Morten Freil betyder de færre senge, at patienter tidligere må udskrives til behandling i hjemmet eller på plejehjem.

Men her er der også mangel på folk, og derfor frygter han, at patienter bliver ”kastebolde mellem regioner og kommuner.”

Uddan flere og skru på lønnen

På Herlev og Gentofte Hospital peger Jacob Rosenberg på, at der er behov for at uddanne flere sygeplejersker.

- Vi skal hæve optaget på uddannelserne markant, for man afviser hundredvis af ansøgere til sygeplejerskeskolen. Det er jo helt tosset, og vi må få oprustet, siger han.

Samtidig er der ifølge Morten Freil behov for en langsigtet rekrutteringsplan, som kan trække sundhedspersonalet tilbage til hospitalerne.

Og hos Lungeforeningen foreslår Torben Mogensen at bruge andre personalegrupper.

- Der er mange tiltag, man kan tage. Man kan se på, om andre faggrupper kan understøtte sygeplejerskerne, og man kan skrue på lønnen, men man bliver nødt til at gøre noget, siger han.

Hos Danske Regioner understreger Stephanie Lose dog, at der ikke er ”nogen nemme løsninger” på problemet.

Alligevel fortæller hun, at man flere steder forsøger sig med at inddrage andre faggrupper, kontante tillæg og at se på, hvordan man bedst bruger kræfterne på hospitalerne.

Men særligt det sidste er ikke uden ofre.

- Der er desværre nogle patienter, der oplever, at den behandling, de har ventet på, bliver udskudt. Simpelthen fordi er der en begrænset kapacitet, siger Stephanie Lose

EU-Kommissionen har til hensigt at få stoppet al lufttrafik fra Sydafrika og andre lande i det sydlige Afrika efter fundet af en ny coronavariant. Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et tweet fredag.

Den nye variant har allerede fået flere lande til at stoppe flytrafik fra de pågældende lande.

Varianten, som går under betegnelsen B.1.1.529, har et meget højt antal mutationer, forklarede virolog Tulio de Oliveira på en hasteindkaldt pressekonference torsdag i Sydafrika.

Meldingen fra EU kommer, efter at Verdenssundhedsorganisationen WHO torsdag holdt virtuelt pressemøde om varianten.

Måske mere smitsom

Det sker, fordi man frygter den nye virusvariant, der ifølge den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, "måske er mere smitsom" end den ekstremt smitsomme deltavariant. Ved et pressemøde udtrykte han bekymring for, at de nuværende vacciner "måske vil være mindre effektive" over for den nye variant.

Nogle af mutationerne kender vi, og de hænger normalt sammen med dårlige egenskaber

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er det en variant med usædvanligt mange mutationer.

Betydeligt flere end eksempelvis deltavarianten, der er den dominerende variant.

- Nogle af mutationerne kender vi, og de hænger normalt sammen med dårlige egenskaber som kraftigere spredning og mulig residens over for vaccinerne, siger Allan Randrup Thomsen.

Han understreger, at det endnu er meget tidligt at sige, hvordan den nye variant kan udvikle sig.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af varianten i landet.

Den nye virusvariant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

Verdenssundhedsorganisationen ventes at holde møde senere fredag for at drøfte, om den nye variant skal kategoriseres som en variant af "interesse" eller "bekymring".

Flere lande indfører rejserestriktioner

Den nye variant har også ført til bekymring andre steder i verden, og foreløbig har Storbritannien og Israel nu ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

Israel indfører restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen, skriver The Guardian.

Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini er nu ændret til røde lande i Israels rejsevejledninger.

Også Storbritannien har sat seks afrikanske lande, blandt dem Sydafrika, på landets liste over røde lande.

Fremkomsten af en ny og muligvis mere vaccineresistent variant af coronavirusset i Sydafrika har fredag udløst markante kursfald på børserne i Asien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I Tokyo ligger hovedindekset Nikkei fredag eftermiddag lokal tid til et fald på godt tre procent. Indekset i Hongkong er nede med cirka to procent. Også prisen på råolie falder.

- Når den slags nyheder dukker op, skyder du først og stiller spørgsmål bagefter, siger en aktør på finansmarkederne til Reuters.

Luftfarts selskaber ramt

Der bliver samtidig solgt kraftigt ud af aktierne i luftfartsselskaber. Det får kursen på aktier i selskaber som det australske Qantas og Cathay Pacific til at falde.

Investorerne er bekymrede for, at den nye variant på sigt kan medføre nye rejserestriktioner.

- Det lader til, at det er bekymringer over den variant, som først er opdaget i Sydafrika, der tynger markedet. Det siger Ryuta Otsuka fra Tokyo Securities til nyhedsbureauet AFP.

Varianten, som går under betegnelsen B. 1.1.529, har et meget højt antal mutationer. Det kom frem på en hasteindkaldt pressekonference torsdag i Sydafrika.

Forskere siger, at de har opdaget ti forskellige mutationer af denne variant.

Voldsomt muteret i forhold til delta

Til sammenligning har deltavarianten to mutationer og betavarianten tre.

- Bekymringen er, at når man har så mange mutationer, kan det have en betydning for, hvordan virusset opfører sig.

Det sagde ledende epidemiolog Maria Van Kerkhove fra Verdenssundhedsorganisationen WHO torsdag.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af varianten i landet.

Den nye variant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

Storbritannien reagerede prompte på meldingerne ved at indføre restriktioner for rejser fra Sydafrika og fem andre lande i det sydlige Afrika.

Yderligere to kommuner indfører nu krav om coronapas for personer, som er ansat i kommunen.

Der er tale om Horsens Kommune og Randers Kommune.

Foruden de to kommuner gælder samme krav allerede i Skanderborg og Varde Kommune, ligesom en række private virksomheder fra i dag kræver coronapas fra deres ansatte.

I en pressemeddelelse fra Randers Kommune siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, at "det er utvetydigt, at alle skal have et gyldigt coronapas for at nedbringe smitten med covid-19".

- Beslutningen er et udtryk for, at vi i direktionen stiller et krav til alle medarbejdere, lyder det ifølge TV 2 Østjylland fra kommunaldirektøren.

Har ansvar for mange borgere

I Horsens Kommune siger kommunaldirektør Charlotte Lyrskov til TV Syd, at kommunen nu indfører kravet, blandt andet fordi de "har ansvaret for rigtig mange borgere".

- Vi skal jo hele tiden kunne være der for borgeren og sikre vores arbejdsplads, så vi ikke lægger den ned med coronaramte medarbejdere, siger hun.

De ansatte i Horsens Kommune kommer ikke til at skulle vise coronapas for at få adgang til arbejdspladsen, men Charlotte Lyrskov tror alligevel, at kravet om passet vil få en effekt.

- Jeg tror, langt de fleste medarbejdere i forvejen er vaccineret eller får foretaget løbende tests, så det er jeg sikker på, lyder det fra kommunaldirektøren.

I yderste tilfælde kan man blive fyret

I Skanderborg Kommune blev beslutningen om at indføre krav om coronapas truffet på et udvalgsmøde onsdag.

På daværende tidspunkt kunne arbejdsgiverne dog ikke kræve, at medarbejderne skulle fremvise et coronapas.

Men det kan de nu, for Folketinget har officielt vedtaget en trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik for to uger siden.

På det private arbejdsmarked er det op til virksomhederne selv, om de vil indføre kravet eller ej. I yderste tilfælde kan man blive fyret, hvis ikke man fremviser et gyldigt coronapas.

Beslutningen i Skanderborg blev - ligesom i de andre kommuner - taget som et forsøg på at bremse smitten.

- Jeg synes, det er rimeligt, at vi kan pålægge alle medarbejdere at komme med gyldigt vaccinepas, så medarbejderne ikke bringer smitten videre - specielt ikke til sårbare mennesker, sagde Jørgen Naut (S), byrådsmedlem i Skanderborg Kommune, lørdag til TV 2 Østjylland.

Private virksomheder følger trop

Også i flere private virksomheder skal medarbejderne fremover have telefonen op af lommen for at vise coronapas.

- Det er en mulighed, vi siger ja tak til. Vi kommer til at kræve, at alle vores medarbejdere kan fremvise coronapas, siger Søren Faerber.

Han er administrerende direktør i hotelkæden Scandic, der har omkring 1600 ansatte i Danmark.

Kravet vil gælde fra fredag, oplyser han. Det vil være medarbejdernes nærmeste leder, som skal tjekke coronapasset ugentligt.

Direktøren regner ikke med, at det vil skabe store problemer.

- Folk har stor forståelse for det og har haft det tæt inde på livet. Det er det mest fornuftige, fordi vi jo samler mange mennesker. Vi lever faktisk af det.

- Jeg bryder mig da ikke om at tjekke mit personale, men vi ved, at der er et udløb på det, og vi har prøvet det før.

Også vindmølleproducenten Vestas har indført coronapas på firmaets danske arbejdspladser.

Det samme vil blandt andet slagterikoncernen Danish Crown, medicinalselskabet Ambu og dagligvarekoncernen Dagrofa.

Vaccinerede kan blive omfattet testkrav

Loven om, at arbejdsgiverne kan kræve coronapas, gælder, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og som udgangspunkt vil både en færdigvaccination, en positiv test der er mellem 14 og 180 dage gammel samt en negativ coronatest være brugbart.

Det er dog også muligt for virksomheder at kræve en gyldig test af sine ansatte, selvom de er vaccineret eller tidligere har været smittet med covid-19.

Der skal dog i så fald være tale om "særlige omstændigheder". Det kan eksempelvis være større smitteudbrud eller tilfælde, hvor en ansat skal sendes til et land, og det er et krav for indrejse.

Mange butikker har op til black friday reklameret med store rabatter på en lang række varer.

Men inden for nogle specifikke varegrupper har forbrugerne måttet kigge langt efter tilbuddene. Der har nemlig været udsolgt eller været mangel på varerne.

Hos Power, der er en kæde af elektronikvarehuse, har det været svært at følge med efterspørgslen på eksempelvis fjernsyn og den nye PlayStation 5.

- Det er i stor grad de mest populære varer, vi har vanskeligt ved at få fat i.

- Det skyldes, at vi ikke har de normale leverancer fra leverandørerne på de her produktgrupper, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i Power.

Større efterspørgsel

Situationen er kort fortalt en effekt af coronapandemien. Under pandemien har forbrugerne købt flere varer som eksempelvis fjernsyn og telefoner.

På grund af det store forbrug har det været svært at følge med efterspørgslen i både transportsektoren og i den sektor, der producerer komponenter til brug i elektroniske produkter.

Det har resulteret i, at kæder som Power har haft svært ved eller slet ikke har kunnet få leveret enkelte varer hjem til deres butikker.

Power er ikke ene om at stå i den situation. Også Elgiganten har været ramt op til black friday.

- Vi har heldigvis et rigtig bredt sortiment, og det gør, at vi kan tilfredsstille de fleste kunders efterspørgsel.

- Men det er klart, at der kan være enkelte farver eller modeller, som kan være vanskelige at få fat i, siger Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten.

Stor efterspørgsel

På trods af forsyningsproblemerne for enkelte varer har Elgiganten oplevet en generelt god efterspørgsel op til black friday.

Det samme har Power, som forventer at komme tæt på sidste års rekordhøje salg.

- Vi tyvstartede allerede torsdag i sidste uge med et liveshopping-show. Det er i hvert fald blevet kvitteret af vores kunder.

- Vi ser, at der fortsat er en enorm interesse for at købe elektronik, og det er vi selvfølgelig glade for, siger Jesper Boysen fra Power.

Foreløbig er 2017 det år, hvor der er omsat for flest penge på black friday. Her blev der alene brugt for 2,11 milliarder kroner.

De seneste år har der dog været en tendens til, at black friday er udvidet til flere dage.

Det kan have spredt forbruget ud over mere end bare én dag.