Torsdag vedtog Folketingets Epidemiudvalg nye - og og i nogle tilfælde velkendte - restriktioner i kampen mod coronavirus.

Vi skal igen til at tage mundbind på i nogle situationer, og blandt de andre tiltag er der også ændringer i, hvor lang tid en negativ coronatest tæller i dit coronapas. Epidemiudvalget skal mødes igen på mandag for at drøfte yderligere restriktioner, der torsdag fortsat var uenigheder om.

Men faktisk er danskerne allerede kommet Folketingets partier i forkøbet med smitteforebyggende tiltag.

Aflyste frisørtider og indkøb af værnemidler

En lang række store virksomheder og private arrangører har aflyst årets julefrokoster.

Samtidig aflyser vi flere tider hos frisøren, end vi normalt gør, viser en analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark ifølge Berlingske.

Helt friske tal fra Rema 1000 viser også, at salget af værnemidler er skudt i vejret.

Siden Mette Frederiksen og regeringen 8. november foreslog, at vi igen skulle karakterisere coronavirus som en samfundskritisk sygdom, er salget af håndsprit og mundbind mere end fordoblet, oplyser kædens kommunikationschef Jonas Schrøder til TV 2.

Dertil kommer, at især vaccinerede danskere har skruet op for antallet af coronatest.

Bag alle disse selvindførte coronaforanstaltninger ligger en øget krisebevidsthed, fortæller forsker og postdoc ved Aarhus Universitet Frederik Jørgensen til TV 2.

Han er en del af det såkaldte HOPE-projekt, der hver uge overvåger danskernes adfærd under coronakrisen.

Tre grafer fra HOPE-projektet viser her, hvordan vi danskere har ændret adfærd på det seneste.

Danskernes trusselsfølelse fra coronavirussen har været støt stigende siden midten af oktober, fortæller Frederik Jørgensen.

Især den oplevede trussel mod samfundet – i modsætning til truslen mod én selv – har været voksende.

Ifølge Frederik Jørgensen skyldes det, at vores opfattede trusselsniveau følges godt ad med udviklingen i epidemien.

Danskernes trusselsfølelse fik et yderligere nøk opad, da Mette Frederiksen og regeringen foreslog at kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom igen.

- At de gik ud på et pressemøde og sagde, at vi stod i en alvorlig situation, skubbede i sig selv til den oplevede trussel, siger Frederik Jørgensen.

Henover sommeren har vores opmærksomhed på at holde afstand været faldende.

Det passer med, at den er faldet i takt med, at restriktionerne er blevet lempet, forklarer Frederik Jørgensen.

Men midt i oktober, hvor epidemien igen tog fat, begyndte danskerne at holde lidt mere afstand.

Og efter pressemødet 8. november blev afstandskurven endnu stejlere.

Det stemmer godt overens med forskning på området, der viser en sammenhæng mellem vores oplevelse af pandemien som en trussel og vores adfærd, siger Frederik Jørgensen.

Det er dog ikke på alle områder, vores adfærd har ændret sig.

Vi har nemlig ikke rigtig skruet ned på antallet af personer, vi er i kontakt med.

Der kan være to årsager til, at vi på dette område ikke ser ud til at pålægge os selv restriktioner, siger Frederik Jørgensen.

For det første er mange nødt til eksempelvis at gå på arbejde og tage offentligt transport.

Og for det andet er mange ramt af coronatræthed. Et begreb, man i forskning kalder pandemic fatigue (pandemisk træthed, red.), siger Frederik Jørgensen.

Selvom danskerne ikke skærer ned på antallet af sociale kontakter, så kan forskerne fra HOPE-projektet kan dog se på deres tal, at folk har øget opmærksomhed på at tage hensyn og holde bedre afstand i det offentlige rum.

Sydafrika har opdaget en ny coronavariant, der ifølge virologer og sundhedsmyndigheder giver grund til bekymring.

Varianten, som går under betegnelsen B. 1.1.529, har et meget højt antal mutationer, forklarer virolog Tulio de Oliveira på en hasteindkaldt pressekonference torsdag i Sydafrika.

- Det fører desværre til smitteopblomstring, siger Tulio de Oliviera.

Forskere siger, at de har opdaget ti forskellige mutationer af denne variant.

Til sammenligning har deltavarianten to mutationer og betavarianten tre.

- Bekymringen er, at når man har så mange mutationer, kan det have en betydning for, hvordan virusset opfører sig.

Det siger ledende epidemiolog Maria van Kerkhove fra Verdenssundhedsorganisationen WHO på et andet, virtuelt pressemøde torsdag.

Den nye virusvariant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

Sydafrikas sundhedsminister, Joe Phaahla, siger, at den nye variant giver anledning til "alvorlig bekymring", og at den udgør en "større trussel".

- Den er desværre skyld i en stigning i antallet af nye smittetilfælde, siger ministeren.

Antallet af daglige smittetilfælde er siden begyndelsen af måneden steget til det tidobbelte i Sydafrika.

1200 nye smittede

Onsdag blev der registreret 1200 nye tilfælde af smitte. Tidligere i november lød det daglige smittetal på 106.

WHO meddeler, at den holder grundigt øje med den variant, der nu er fundet i Sydafrika.

Organisationen forventes på et møde fredag at drøfte, om den nye variant skal kategoriseres som en variant af "interesse" eller "bekymring".

Den har endnu ikke fået navn efter det græske alfabet som eksempelvis betavarianten. Den opstod også i Sydafrika sidste år.

Sydafrika har hidtil registreret omkring 2,95 millioner smittetilfælde blandt landets omkring 60 millioner indbyggere. Der er registreret knap 90.000 coronarelaterede dødsfald.

Storbritannien og Israel ændrer rejsevejledninger og stopper rejser til og fra det sydlige Afrika

Den nye variant har også ført til bekymring andre steder i verden, og foreløbig har Storbritannien og Israel nu ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

Israel indfører restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen, skriver The Guardian.

Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini er nu ændret til røde lande i Israels rejsevejledninger.

Også Storbritannien har sat seks afrikanske lande, blandt dem Sydafrika, på landets liste over røde lande.

Julen er hjerternes - og traditionernes - tid, og i disse dage får en norsk reklamefilm international opmærksomhed for at bryde med sidstnævnte.

I reklamen forelsker julemanden sig i en anden mand, og hvert år på juleaften står hans udkårne klar foran kaminen for at nyde hvert sekund med julemanden, inden der går et år, før de igen ser hinanden.

Reklamen er lavet i anledning af 50-året for, at Norge afkriminaliserede homoseksualitet. Og spørger man kreativ direktør i reklamebureauet Hjaltelin Stahl Nicolai Stahl, er resultatet imponerende.

Velkommen til dagens overblik.

Dansk fregat har dræbt fire pirater

Besætningen på den danske fregat Esbern Snare var onsdag i ildkamp med et piratskib syd for Nigerias kyst. Det oplyser Forsvaret torsdag i en pressemeddelelse.

Under ildkampen blev fem pirater ramt af skud, og fire af dem afgik ved døden. Der var samlet otte pirater ombord på den motorbåd, de sejlede i, og fire af piraterne er torsdag ved et grundlovsforhør i Københavns Byret blevet sigtet for drabsforsøg.

Ingen på den danske fregat blev såret, og ifølge de danske soldater var der tale om selvforsvar.

Presset i det offentlige sundhedsvæsen rammer privathospitaler

Så skal vi videre til sundhedsvæsenet, for der er vist efterhånden ingen, som kan være i tvivl om, at det danske sundhedspersonale er presset.

Indtil videre har vi hørt beretninger om travlhed og stress på de offentlige hospitaler, men det har også ramt privathospitaler. Det fortæller Claus Hovgaard, som er formand for Sundhed Danmark, brancheforeningen for privathospitaler.

En del af forklaringen er ifølge Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, den omdiskuterede behandlingsgaranti, som sikrer, at alle patienter kan blive undersøgt eller udredt inden for 30 dage.

EMA godkender coronavaccine til de mindre børn

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har torsdag godkendt Pfizers coronavaccine til børn mellem 5 og 11 år.

Vaccinen har indtil nu været godkendt til personer fra 12 år og opefter.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark begynder at vaccinere børn i den pågældende aldersgruppe, for selvom EMA har godkendt vaccinen, er det op til de enkelte EU-landes myndigheder, om de vil rulle vaccinen ud.

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination af alle over 18 år

Vi bliver ved coronavaccinerne, for Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at alle voksne danskere får et tredje stik med en af vaccinerne mod coronavirus. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Indtil nu har det været danskere i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19, blandt andre personer over 65 år, som har fået invitation til et såkaldt 'booster-stik'.

Den resterende gruppe vil få en invitation i deres e-boks seks måneder efter andet stik.

Negativ coronatest får kortere gyldighed

Folketingets Epidemiudvalg har torsdag stemt for at sænke gyldigheden af en negativ coronatest med 24 timer for at mindske smitten i samfundet.

Epidemiudvalget følger dermed Epidemikommissionens anbefalinger.

Der er torsdag aften fortsat møde i Epidemiudvalget, hvor Folketingets partier drøfter, om der skal laves yderligere restriktioner.

Hvis der er flertal for nye restriktioner, kan det betyde, at danskerne igen skal tage mundbindet i brug, og at coronapasset skal bruges endnu flere steder.

***

Det var alt fra torsdagens (corona)overblik. Alle ønskes en god aften.

Vi læses ved i morgen.

Dybt frustreret og med ondt i maven tjekkede Miamarie Dyrving Rasmussen søndag morgen ud fra Slagelse Sygehus.

Flere gange havde hun grædt i løbet af sin nattevagt på hjerteafsnittet, som hun var blevet påduttet, selvom hun som sygeplejerske er specialiseret inden for hormonsygdomme.

Miamarie Dyrving Rasmussen havde på forhånd været nervøs, så hun havde forventet, at der ville være en kollega at sparre med, men sådan gik det ikke.

- Vi er to faste og to vikarer til en afdeling med 48 patienter, så jeg passer 12 patienter fuldstændig selvstændigt. Alt medicin, alt sygeplejeligt ansvar og alt pleje, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Efter nattevagten skrev hun søndag morgen et opslag på Facebook, hvor hun blandt andet forklarede, hvordan hun alene havde måtte skifte og løfte patienter i løbet af natten, fordi der ikke var andre til at hjælpe.

Miamarie Dyrving Rasmussen har nu taget konsekvensen af arbejdsvilkårene som sygeplejerske.

Allerede inden nattevagten på hjerteafsnittet havde hun sagt sit job op i Region Sjælland.

Ingen restitution

Efter Miamarie Dyrving Rasmussen havde afsluttet sin nattevagt søndag morgen, skulle hun hjem og sove, selvom hun egentlig havde planlagt kvalitetstid med sin familie.

Jeg har ikke nok hviletid til at vende mit døgn om, inden jeg skal starte i en ny dagvagt

Miamarie Dyrving Rasmussen, sygeplejerske

Den ekstra nattevagt i weekenden betød nemlig ikke, at hun så havde fri mandag, og det har konsekvenser.

- Personligt går det ud over min familie, og sundhedsmæssigt går det ud over mig, for jeg har ikke nok hviletid til at vende mit døgn om, inden jeg skal starte i en ny dagvagt, forklarer hun.

Og det er ikke bare arbejdsmængden, der har fået Miamarie Dyrving Rasmussen til at sige op. Sammen med arbejdspresset kommer nemlig uvisheden, forklarer hun.

- Det påvirker mig, at jeg næsten aldrig ved, hvornår jeg skal på arbejde.

Situationen i sundhedsvæsnet er alvorlig

Sygehuse i hele landet udskyder lige nu operationer, og i Region Sjælland, hvor Miamarie Dyrving Rasmussen arbejdede, står det allerværst til.

Her udskydes mellem 50 og 70 procent af alle planlagte aftaler og operationer lige nu for at frigive ressourcer som Miamarie Dyrving Rasmussen til andre afdelinger, der er ekstra pressede, oplyser de til TV 2.

Men direktør for Slagelse Sygehus, Niels Reichstein Larsen, understreger, at det er sidste løsning, når man rykker medarbejdere til andre afdelinger.

- Det er frygteligt at være med til at pålægge medarbejdere at arbejde på den måde, men når der er patienter, der har brug for akut behandling hos os, så bliver vi nødt til at finde en løsning, forklarer han.

Og formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, erkender, at situationen i sundhedsvæsnet er alvorlig.

Der er i øjeblikket en flugt fra faget, og det er en ond spiral, hvor presset øges på dem, der bliver i faget, lyder det.

Stephanie Lose nævner udrednings- og behandlingsgarantien som en mulig løsning for patienter, der får udskudt aftaler. Den giver nemlig patienter ret til at søge behandling i det private, hvis udredningstiden overskrider 30 dage.

Derudover er hun villig til at se på, om sygehusene kan afvige fra garantien, hvis det vurderes, at presset fra akutafsnittene er for stort, siger formanden i ‘Go’ aften LIVE’.

”Jeg er ked af det”

Det er ikke med dårlig samvittighed, at Miamarie Dyrving Rasmussen nu siger sin stilling op i Region Sjælland for at tage en sygeplejerskestilling et andet sted, hvor vilkårene er bedre.

- Jeg synes ikke, at det er mig om menig medarbejder, der har ansvaret for at redde sundhedsvæsnet, lyder det.

Miamarie Dyrving Rasmussen er dog ked af det på sine kollegers og patienternes vegne.

- Jeg ved, at nu skal de løbe endnu stærkere, fordi mine kompetencer går ud. Jeg er ked af det på patienternes vegne, når de ligger der, og har brug for hjælp, og der ikke kommer nogen, slutter hun.

Se indslaget med Miamarie Dyrving Rasmussen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Et bredt flertal i Folketingets Epidemiudvalg bakker op om, at en negativ coronatest skal give et gyldigt coronapas i kortere tid.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag til TV 2.

Flertallet har endvidere godkendt krav om brug af mundbind i supermarkeder, detailhandel og offentlig transport. Samme krav gælder for besøgende og pårørende på hospitaler.

- Det er de steder, hvor man er sammen med mange mennesker, som man ikke normalt er sammen med, og hvor man ikke bare kan gå et andet sted hen, siger Stinus Lindgren, der er sundhedsordfører for De Radikale.

Kortere gyldighed af coronatest

Efter indstilling fra Epidemikommissionen er det ligeledes besluttet af et politisk flertal, at en negativ PCR-test fremover kun skal være gyldig i 72 timer mens en lyntest skal gælde 48 timer.

Tidligere har det været henholdsvis 96 og 72 timer.

- Det gælder de uvaccinerede, som skal have en negativ coronatest for at få et gyldigt coronapas, siger Magnus Heunicke.

Regeringens støtteparti Enhedslisten er tilfredse med de nye tiltag, som ifølge partiets sundhedsordfører Peder Hvelplund øger sikkerheden ved coronapasset.

- Det er klart, at jo kortere gyldighed, der er, desto større sikkerhed er der for, at man hverken er smittet eller bærer smitten videre med en test, hvor man reducerer det med 24 timer, siger Peder Hvelplund til Ritzau.

Fortsat uenigheder om flere tiltag

Mødet i Folketingets Epidemiudvalg er afsluttet for i aften, men flere tiltag skal diskuteres, når udvalget mødes igen på mandag.

Blandt andet er partierne ikke nået til enighed om, hvorvidt ansatte i detailhandel, supermarkeder og offentlig transport også skal bære mundbind.

Derudover er der uenigheder om, hvorvidt der skal indføres mundbindskrav for besøgende og ansatte i plejesektoren.

Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF, siger, at det sker af hensyn til de ansattes arbejdsmiljø.

- For det vil betyde, at nogle ansatte både vil blive bedt om at bruge mundbind og have coronapas, og det er måske lige rigeligt, siger Kirsten Normann Andersen.

Hun siger dog, at der har været gode og konstruktive forhandlinger præget af enighed mellem partierne.

Ifølge Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har der været tre ministre forbi forhandlingerne for at redegøre for forskellige områder, og der er brug for mere viden for at nå til enighed om, hvilke tiltag, der skal indføres.

- Der er blandt andet sendt noget tilbage til socialminister Astrid Kragh (S), siger Liselott Blixt.

Onsdag kunne TV 2 beskrive, hvilke restriktioner regeringen ønsker at indføre på baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger.

Disse ønsker bliver nu behandlet af epidemiudvalget.

Epidemiudvalget består af 21 folketingsmedlemmer. Der må ikke være flertal i udvalget imod regeringens ønsker, hvis de skal gennemføres. Stinus Lindgren fra Det Radikale Venstre er formand for udvalget.