Debatten om coronavaccinerne er spidset til de seneste måneder, og på pressemøde efter pressemøde har regeringen fremhævet vacciner som et supervåben mod coronavirus.

Det skete senest onsdag eftermiddag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke endnu engang kaldte vaccinerne "afgørende" og opfordrede befolkningen til også at tage imod et tredje stik.

Nu sætter helt nye tal fra det amerikanske center for sygdomsforebyggelse (CDC) vaccinen i perspektiv.

Studiet er bygget på sundhedsdata fra lidt over en tredjedel af USA's befolkning, hvilket svarer til 120 millioner amerikanere fordelt over 24 stater. Her slår CDC fast, at der er 14 gange større risiko for at dø af covid-19, hvis man ikke er vaccineret.

Og studiet er så grundigt, at det ikke er til at tage fejl af resultatet, mener Henrik Nielsen, der er klinisk professor i infektionsmedicin og overlæge på Aalborg Universitetshospital.

- Vi behøver ikke tage forbehold. Du kan ikke diskutere, om folk er døde eller ej, når de kun ser på dem, der allerede er testet positiv, siger han.

Samtidig understreger det også, at vaccinerne er vigtige for at redde menneskeliv, mener han.

- Det er klar tale. For hver gang, der dør 15 personer af covid i USA, så er de 14 uvaccinerede. Det betyder, at der er en kæmpe effekt af vaccinen på risikoen for at dø.

Kender ikke adfærd

CDC, der kan betegnes som den amerikanske pendant til Sundhedsstyrelsen, har undersøgt en række faktorer i studiet.

Men fordi amerikanerne ikke har CPR-numre, kan det være svært at følge en persons sundhedsforløb over en periode.

Derfor er der også nogle uvisheder. For det bliver blandt andet konkluderet, at ikkevaccinerede er seks gange mere tilbøjelige til at blive smittet med covid-19 end vaccinerede.

Og her er man nødt til at læse studiet med forbehold.

- Vi ved jo ikke, om de to grupper har forskellig adfærd. Måske ser den ene gruppe flere mennesker end den anden. Men uanset hvad, så er der jo en stor forskel, siger Henrik Nielsen.

Ligeledes pointerer han, at det er muligt, at ikkevaccineredere lader sig teste mere, hvilket også øger muligheden for at teste positiv.

Omvendt kigger undersøgelsen af dødsfald udelukkende på tre faktorer - om de er testet positiv, om de er vaccineret, og om de er døde af covid-19. Derfor ser Henrik Nielsen på den uden forbehold.

Men uanset hvad, så viser resultatet, at alvorlig sygdom og død kan forebygges, hvis man vaccinerer størstedelen af befolkningen, mener Søren Riis Paludan.

Han er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

- Det her viser, at hvis vi opretholder immuniteten gennem vacciner, så kan vi faktisk holde covid-19 fra døren som samfundskritisk sygdom.

Har klar effekt på unge

Som sidste led i undersøgelsen konkluderer CDC, at ikkevaccinerede i alle aldre har højere infektionsrate end den vaccinerede del af befolkningen.

Men en vigtig del af den konklusion er ifølge Søren Riis Paludan, hvad den siger om den yngste del af befolkningen.

- Den viser jo, at de vaccinerede 12 til 17-årige har den allerlaveste infektionsrate. Det vil sige, at ved at få vaccineret de 12 til 17-årige, fjerner man en stor del potentielle smittebærere.

I Danmark vaccinerer vi ikke børn under 12 år, men gruppen af unge mellem 12 til 17 år får tilbudt vaccinen.

Det er dog også her, færrest har taget mod vaccinen.

- Hvis vi generelt får smitten ned gennem vaccination af de grupper, som spreder meget smitte, så kan vi beskytte de sårbare endnu bedre. Det kunne hjælpes ved at få de unge og børn vaccineret, siger Søren Riis Paludan.

Desuden mener Henrik Nielsen baseret på den nye viden, at det her bør være stof til eftertanke for dem, der endnu ikke er vaccineret.

- Som fagperson kan jeg kun drage én konklusion: Fordelen ved vaccinen overstiger risikoen ved at blive vaccineret. Jeg siger ikke, der ikke er risiko ved vaccinerne, men jeg ville helt klart vælge vaccinen over sygdommen.

Myndighederne i Slovakiet lukker nu landet helt ned for at bremse en eksplosiv stigning i antallet af coronasmittede.

De seneste to dage har landet dagligt registreret flere end 10.000 nye smittede med covid-19.

Det skriver Sky News.

Alene onsdag blev 13.266 slovakker konstateret positive med covid-19. Det højeste antal til dato under hele pandemien.

Det højeste smittetryk i verden

Med 1929 nye daglige tilfælde per million indbyggere i den seneste uge har Slovakiet lige nu verdens højeste smittetryk. Til sammenligning har Danmark i den seneste uge haft 690 nye daglige tilfælde per million indbyggere.

Det viser tal fra Our World in Data.

For at bremse smitten har landets sundhedsmyndigheder indført en række restriktioner, der blandt betyder, at alle butikker og restauranter skal være lukket de næste to uger.

Slovakkerne har også fået forbud mod at rejse uden for deres kommune, medmindre de skal på arbejde, i skole eller til lægen. Endelig er det kun tilladt at mødes i grupper af seks personer.

Regeringen i Slovakiet har varslet yderligere restriktioner, der kun vil komme til at gælde for ikkevaccinerede.

Tiltagene i Slovakiet kommer på et tidspunkt, hvor en ny bølge af coronasmitte skyller ind over det europæiske kontinent, der igen er blevet epicenter for pandemien.

Tjekkiet indfører nødtilstand

I Tjekkiet har regeringen torsdag erklæret nødtilstand på grund af en markant stigning i antallet af nye coronatilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nødtilstanden gælder i 30 dage og giver Tjekkiets regering mulighed for at indføre en række omfattende restriktioner.

Det er stadig uvist, hvilke tiltag de tjekkiske myndigheder overvejer. Men der har været forslag om at forbyde større arrangementer og begrænse åbningstider for barer og restauranter.

Tyskland runder 100.000 døde

I Tyskland er flere end 100.000 personer nu døde med covid-19.

Tyskland runder den triste milepæl efter flere dage med høje smittetal. Onsdag registrerede landet 67.000 nye smittetilfælde på et døgn.

Kun 68 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret mod covid-19, og derfor har den tyske regering indført flere nye tiltag de seneste dage.

Onsdag blev det meldt ud, at alle ansatte i militæret skal være vaccineret mod covid-19, og i sidste uge indførte Tyskland coronapas på arbejdspladser og i offentlig transport.

Test er ikke længere nok i Italien

I Italien strammer myndighederne nu en række coronarestriktioner for personer, der ikke er vaccineret mod covid-19.

Fra 6. december vil en negativ coronatest ikke længere gælde i italienernes coronapas.

Så nu skal man altså være vaccineret eller tidligere smittet, hvis man skal spise indendørs på restauranter, gå i biografen eller være tilskuer til sportsbegivenheder.

Det bliver samtidigt et krav, at ansatte i politiet, i militæret og på skoler skal være vaccineret.

73 procent af Italiens befolkning er færdigvaccineret, men med de nye tiltag vil regeringen forsøge at motivere flere til at få stikket.

Østrig indfører vaccinekrav

Også Østrig strammer restriktionerne for at tøjle smitten.

Som det første EU-land har Østrig besluttet at indføre et krav om, at alle landets borgere skal vaccineres mod coronavirus.

Vaccinekravet vil gælde fra 1. februar næste år, og ifølge østrigske medier kan det betyde, at borgere risikerer en bøde eller fængselsstraf, hvis de ikke bliver vaccineret.

Omkring 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, hvilket er i den lave ende blandt vesteuropæiske lande.

Yderligere fire skoler er nu blevet lukket af Styrelsen for Patientsikkerhed efter smitteudbrud. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Der er tale om indskolingen på Ellebjerg Skole i København, 0. til 5. årgang på Lergravsparkens Skole på Amager i København, mellemtrinnet på Den Lille Skole i Gladsaxe og M.C. Holms Skole i Morsø Kommune i Nordjylland.

Skolechef i Morsø Kommune Michael Dalgaard siger til TV Midtvest, at han ikke er i tvivl om, at en nedlukning er den rigtige løsning.

- Jeg tænker, det er en god beslutning. Vi har haft et voldsomt højt smittetryk på Mors og specielt på M. C. Holms Skolen. Der har været 67 smittede på 10 skoledage, så jeg tror faktisk, der går et lettelsens suk igennem skolen lige nu, lyder det fra skolechefen.

Skolen vil i den kommende uge tilbyde nødpasning og nødundervisning til eleverne.

Kendskab til flere end 200 smitteudbrud

De fire nævnte skoler er langt fra de eneste skoler i Danmark, som er ramt af smitte.

På nuværende tidspunkt har Styrelsen for Patientsikkerhed kendskab til over 200 smitteudbrud på skoler, og Styrelsen oplyser til TV 2, at den er i tæt dialog med kommunerne om håndteringen.

Antallet af smittede elever har jeg opgivet at holde tal på

Folkeskolelærer Signe Dreyer

Styrelsen kan udstede påbud om midlertidig lukning eller hjemsendelse af elever, og det gør den i situationer, hvor den vurderer, at smitten på en skole er ude af kontrol, der er mange ukendte smittekæder, eller hvor der er tale om særligt sårbare elever.

Generelt stiger smitten blandt skolebørn, og for tredje uge i træk har den nået sit højeste niveau hidtil. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en rapport.

Blandt de 6-11-årige blev der i sidste uge registreret 1562 tilfælde per 100.000, hvilket er det højeste under hele pandemien.

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der rapporteres forsat om mange og store udbrud på skolerne. Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI i en udtalelse.

Nogenlunde samme melding kom fra Henrik Ullum, direktør for SSI, under et pressemøde onsdag.

Her forklarede han, at det er problematisk, når børnene smitter deres forældre.

- Især hvis den også går videre til bedsteforældre, fordi det får indlæggelserne til at stige, lød det fra Ullum.

- Værnemidler er reduceret til håndsprit og spritservietter

En af dem, som har coronasmitten på skolerne på helt tæt hold, er den københavnske folkeskolelærer Signe Dreyer. Hun beskriver i en kronik til TV 2 Lorry, hvordan hun oplever det.

Signe Dreyer fortæller blandt andet, at børnene kommer i skole, selvom de har symptomer på coronavirus og har været sammen med andre børn, der efterfølgende er blevet testet positiv, og hun beskriver, at "værnemidler er reduceret til en halv flaske håndsprit og en pakke med spritservietter".

- Antallet af smittede elever har jeg opgivet at holde tal på, skriver folkeskolelæreren.

Der er som tidligere beskrevet en lang række skoler rundt om i landet, der er ramt af coronasmitte, men som ikke er lukket ned.

30 smittede ud af 92 elever

En af dem er en skole i Humlum ved Struer, som er en del af Humlum Landsbyordning, der foruden skolen også rummer den lokale børnehave og vuggestue.

30 ud af skolens 92 elever er smittet eller har været det indenfor de seneste 14 dage.

- Det har været en udfordrende periode, hvor det har fyldt meget hos børn, forældre og personale. Der er også nogle forældre, der har valgt at holde deres børn hjemme, men heldigvis er de fleste af de smittede børn sluppet med milde symptomer, siger skoleleder Benny Bjerre til TV Midtvest.

Han fortæller desuden, at han har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, og at der ikke er lagt op til, at skolen skal lukkes.

For at mindske smittespredningen har skolen i Humlum i et stykke tid delt børnene op i grupper, og derudover bliver de kviktestet to gange om ugen.

Smitten blandt skolebørn stiger, og for tredje uge i træk har den nået det hidtil højeste niveau under coronaepidemien.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Således blev der i sidste uge - uge 46 - registreret 1562 coronatilfælde for hver 100.000 børn i alderen 6-11 år. Det er ikke set højere før.

Ugen før blev der registreret 1328 smittetilfælde per 100.000 børn i aldersgruppen. Det var det hidtil højeste.

Generelt i samfundet stiger coronasmitten i øjeblikket, men ifølge SSI er det blandt skolebørn, at smitten er "klart højest".

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der afrapporteres fortsat om mange store udbrud på skolerne.

- Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, siger Rebecca Legarth fra SSI.

Der er det seneste døgn konstateret 4390 smittede med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er desuden registreret yderligere 12 coronarelaterede dødsfald. Det er blandt de højeste i flere måneder, og det er samtidig på niveau med februar, hvor der flere dage blev registreret et tocifret antal døde med corona.

Antallet af smittede er desuden blandt de højeste under epidemien.

Det højeste hidtil registreret var 18. december 2020. Her blev 4508 personer konstateret smittede.

Det næsthøjeste antal var onsdag i denne uge. Her blev der registreret 4426 nye coronatilfælde.

Flere bør få vaccinen

Ifølge Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og anæstesilæge på Sjællands Universitetshospital i Køge, betyder dagens smittetal, at epidemien fortsat er i vækst.

Men fordi vaccinen gør folk mindre syge, er coronavirus ikke lige så farlig som tidligere.

Et tydeligt tegn på det er, at patienterne ikke er indlagt lige så lang tid som tidligere, mener han.

- Men det giver et pres på sundhedsvæsnet, at så mange patienter både udskrives og indlægges hver dag, siger Torben Mogensen.

Derfor er det vigtigt, at flere får vaccinen. Af samme årsag er han positivt stemt overfor Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alle borgere over 18 år skal vaccineres med et tredje stik.

- Det vil have en dæmpende effekt på epidemien, hvis flere får vaccinen. Det er klart det bedste middel mod epidemien, siger han.

De 4390 smittetilfælde, der er registreret over det seneste døgn, er fundet i 183.797 PCR-tests. Det er de tests, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 2,39 procent af prøverne har været positive for coronavirus.

Ud over PCR-tests er der foretaget 160.044 lyntests det seneste døgn. Det er de tests, hvor man podes i næsen.

Indlæggelser på niveau med februar

På grund af usikkerhed om resultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange af lyntestene der har været positive for corona.

På landets hospitaler er der torsdag 411 personer indlagt med corona. Det er 24 færre end onsdag.

Til gengæld er der sket 76 nye indlæggelser det seneste døgn.

Når det samlede antal indlagte alligevel ikke stiger mere, skyldes det, at der også er coronasmittede, som er blevet udskrevet.

De 411 personer, der er indlagt, er på niveau med tallene i denne uge, hvor der dagligt har været mellem 400 og 450 indlagte.

Det samlede antal indlagte er desuden lige nu på niveau med det, der sås i februar. Der er stadig et stykke op til toppen 4. januar, hvor 964 var indlagt med corona.

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination mod covid-19 af alle over 18 år, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Invitationen vil komme seks måneder efter andet stik, og herefter kan man så booke vaccinetid på vacciner.dk eller via den regionale telefonhotline.

Indtil nu har det været danskere i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19, blandt andet personer over 65 år, der har fået invitationen til tredje stik i e-Boks.

Det skyldtes studier, der viser, at immuniteten aftager over tid, og at man samtidig har set, at et tredje stik kan banke immuniteten op igen.

Men nu er der belæg for, at de samme konklusioner kan overføres til en bredere gruppe, lyder det fra Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- Det står nu klart, at faldet i immunitet også sker for personer i de yngre aldersgrupper. På den baggrund er der også sket et skred i opfattelsen internationalt. Der er nu stigende faglig enighed om, at man tilbyder revaccination efter samme interval til alle over 18 år, siger hun.

Ingen øget risiko for alvorlige bivirkninger

EU-Kommissionen har godkendt, at en tredje dosis fra både Pfizer og Moderna kan gives som revaccination til personer på 18 år eller derover tidligst seks måneder efter anden vaccination mod covid-19.

For Pfizer gælder, at der kan revaccineres med en fuld dosis, mens der for Moderna gælder, at der kan revaccineres med en halv dosis, skriver SST i et notat.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er sikkert at revaccinere folk over 18 år, og at der ikke er risiko for nye alvorlige bivirkninger ved et tredje stik.

Men yngre personer kan dog risikere at få en kraftigere reaktion ved revaccination og dermed flere tilfælde af de kendte bivirkninger, som for eksempel smerter ved indstiksstedet, let feber, utilpashed og hovedpine.

Derudover er der risiko for at se sjældne tilfælde af såkaldte myokarditis, hjertemuskelbetændelse, når de yngre årgange bliver vaccineret - især yngre mænd - som man tidligere har set.

- Men der er tale om meget få tilfælde, typisk med milde forløb og med gode behandlingsmuligheder, siger Helene Probst i pressemeddelelsen.

Forventer 1,3 millioner inviterede om en uge

4.550.648 danskere har fået mindst en vaccinedosis. 694.275 af dem har fået tre stik - det svarer til lidt over 11 procent af den danske befolkning.

Sundhedsstyrelsen forventer, at omkring 1,3 millioner danskere er blevet inviteret til revaccination per 1. december 2021, står der i notatet, som ligger til grund for beslutningen om at invitere alle voksne til tredje stik.

Tidligere har Sundhedsministeriet oplyst, at vaccinationskapaciteten øges i alle regioner, så flere borgere kan få deres tredje stik.

Allerede fra næste uge regner man med at ville kunne nærme sig en målsætning om at kunne vaccinere 300.000 borgere om ugen.

Forventer øget smitte de kommende måneder

Sundhedsstyrelsen henviser til, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, planlægger revaccination af hele befolkningen over 18 år - blandt andet Tyskland, Holland og Norge.

Derudover står vi i en "anderledes situation" end på samme tidspunkt sidste år, lyder det i notatet. Blandt andet fordi samfundet er åbent og med en "normaliseret aktivitet", og at den mere smitsomme delta-variant er dominerende.

- Der ses lige nu et stigende niveau af smitte i samfundet, som kun forventes at stige yderligere i de kommende måneder. Dertil ses højere grad af gennembrudssygdom på tværs af aldersgrupper samt dokumentation for et generelt fald i immuniteten efter vaccination over tid på tværs af aldersgrupper, står der.

Forventningen hos Sundhedsstyrelsen er, "at der vil ske en yderligere stigning i smitten", og her kan revaccinationen være et værktøj til at undgå indlæggelser og dødsfald i forbindelse med covid-19.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, godkender Pfizers coronavaccine til børn mellem 5 og 11 år.

Det skriver agenturet i en pressemeddelelse.

Vaccinen er allerede godkendt til brug blandt børn over 12 år og til voksne. De aldersgrupper har fået tilbudt vaccinen i Danmark.

Den version af vaccinen, som bliver blåstemplet til de 5- til 11-årige, indeholder en lavere dosis end den, der er godkendt til de ældre - 10 mikrogram sammenlignet med 30 mikrogram - men skal på samme måde gives i to doser med tre ugers mellemrum.

Selvom EMA har godkendt vaccinen, er det op til de enkelte EU-landes myndigheder, om de vil rulle vaccinen ud.

Flere fordele end risici

Godkendelsen sker på baggrund af et klinisk studie af 2000 børn, der ikke havde tegn på tidligere at have været smittet med coronavirus.

1305 af børnene fik vaccinen, mens resten fik et placeboprodukt. Blandt de vaccinerede børn fik tre covid-19, mens 16 ud af de 663 ikkevaccinerede børn blev smittet med virussen.

Dermed ligger effektiviteten mod symptomatisk covid-19 ud fra studiet på 90,7 procent, skriver EMA.

Bivirkningsbilledet ved denne version af vaccinen er lig det, der er kendt fra Pfizers vaccine til personer over 12 år, som blandt andet er smerter på indstiksstedet, feber og træthed, der som regel er milde og går over et par dage efter vaccinationen.

Derfor vurderer EMA, at fordelene ved vaccinen opvejer risikoen - især i den gruppe, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Op til enkelte lande

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen ingen kommentarer til sagen, da anbefalingen endnu ikke har været forbi EU-Kommissionen, der skal give den endelige godkendelse, skriver Ritzau.

EU-Kommissionens godkendelse anses dog for at være en formalitet.

I USA godkendte det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, vaccinen til de yngre børn i begyndelsen af november. Siden har omkring 10 procent af børnene i den aldersgruppe fået første dosis.

Vaccinen er også allerede i brug i Israel. Her har børn mellem 5 og 11 år fået tilbuddet siden 22. november.

Inden for Europas grænser har Belgien meldt ud, at man vil rulle vaccinen ud som et frivilligt tilbud "så hurtigt som muligt", mens Tyskland forventer at tage vaccinen i brug i begyndelsen af 2022.

Også Moderna, som står bag den anden vaccine, som flest danskere har fået, barsler med en vaccine til de yngre. Den spænder for aldersgruppen fra 6 til 11 år og er lige nu ved at blive evalueret i EMA.

Opbakning fra WHO, men...

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, gav onsdag grønt lys til vaccinationer af børn under 12 år med godkendte vacciner.

Men WHO mener, at en ligelig fordeling af vaccinedoser på globalt plan er vigtigere, da mange lande i den tredje verden stadig mangler at vaccinere mange i den voksne befolkning.

Så opbakningen til vaccinerne kom med en opfordring til, at enkelte lande afvejer "individets og befolkningens fordele" ved at vaccinere børn og unge i "deres specifikke epidemiologiske kontekst".

Ifølge WHO er vaccinationer blandt de, der er i størst risiko for et alvorligt forløb med covid-19, også i form af boosterstik, vigtigere end en vaccinationsudrulning blandt børn.

Fra fredag kan chefer på mange danske arbejdspladser kræve at se et coronapas, når deres medarbejdere møder på job.

Det står klart, efter at Folketinget officielt har vedtaget en trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik for to uger siden.

Regeringen har allerede lagt op til, at kravet skal indføres på offentlige arbejdspladser, ligesom flere kommuner har besluttet, at deres ansatte skal fremvise et gyldigt coronapas.

- Jeg er glad for, at reglerne allerede træder i kraft til midnat. Mange statslige arbejdspladser vil blive omfattet af reglerne i morgen. Jeg vil gerne opfordre andre arbejdsgivere til at overveje, om reglerne også skal indføres hos dem, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye.

På det private arbejdsmarked er det fortsat op til den enkelte virksomhed, om de vil indføre kravet eller ej.

I yderste tilfælde kan man blive fyret, hvis ikke man ønsker eller kan at fremvise et gyldigt coronapas.

Vaccinerede kan blive ramt af testkrav

Det var kun ganske få af Folketingets partier, der stemte imod lovforslaget.

En af de ting, der tiltrak sig opmærksomhed i Folketingssalen, var dog, at den nye lov gør det muligt for virksomheder at kræve en gyldig test af sine ansatte – selv hvis de er vaccineret eller tidligere har været smittet med covid-19.

- Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil det imidlertid kunne være anbefalet af myndigheder eller endda i visse tilfælde et krav, at også personer, der er beskyttet mod covid-19 i forvejen, tillige lader sig teste. I så fald kan det være fuldt ud i overensstemmelse med saglighedskravet, at arbejdsgiver pålægger vaccinerede tests, står der i bemærkninger til lovforslaget.

Som eksempel på særlige omstændigheder nævnes større smitteudbrud eller tilfælde, hvor en ansat skal sendes til et land, hvor det er et krav for indrejse, at man både er vaccineret og har et negativt testresultat.

Hvem skal betale for din tid?

Det fremgår desuden af lovforslaget, der nu er blevet vedtaget, at en coronatest, som man bliver pålagt af sin arbejdsgiver, så vidt muligt skal gennemføres inden for almindelig arbejdstid.

Hvis det ikke er muligt, skal medarbejderen "kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen", står der i lovforslaget, ligesom man har krav på at få dækket "eventuelle rimelige udgifter", man har i forbindelse med, at man bliver testet.

Dermed flugter loven med en afgørelse, som Arbejdsretten kom med tidligere på måneden. Her var en række raske og symptomfrie sygeplejersker ansat på Sjællands Universitetshospital i Roskilde sidste sommer blevet bedt om at lade sig teste, fordi der var konstateret smitte på deres afdeling.

Arbejdsretten mente, at Region Sjælland, der driver Sjællands Universitetshospital, havde lagt beslag på sygeplejerskernes fritid på en måde, der gjorde, at det måtte tælle som arbejdstid.

Sagen er blevet beskrevet i en pressemeddelelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der førte sagen på vegne af sygeplejerskerne.

Hvis man bliver testet af anden årsag, kan man dog ikke bare skrive det på sin timeseddel. Testen skal således være påkrævet af ens arbejdsgiver, ligesom test på arbejdspladsen vil tælle med, hvis de opfylder nogle bestemmelser.

Selvtest kan komme i spil

Loven vil gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og som udgangspunkt vil både færdigvaccination, en positiv test, der er mellem 14 og 180 dage gammel, og en negativ coronatest være brugbart.

Henholdsvis PCR-test – podning med en vatpind i munden – og såkaldte antigentest, der også kaldes hurtigtest, vil i første omgang være gyldige testformer.

I lovforslaget lægges der dog også op til, at testmåder som selvtest kan inddrages på lige fod, hvis beskæftigelsesministeren beslutter sig for det.

Det står dog direkte i lovforslaget, at eksempelvis en antistoftest, der viser, om man tidligere har haft corona, ikke falder inden for rammerne her.

Sundhedspersonalet ligger normalt i toppen af den årlige måling af faggruppernes troværdighed. Og oven på coronakrisen er tiltroen til den gruppe usædvanlig stor.

Jordemødres, lægers og sygeplejerskers troværdighed sætter i år rekord i den årlige måling, som Radius CPH står bag, med det hidtil højeste gennemsnit i målingens historie.

Det oplyser kommunikationsbureauet, der har lavet målingen for 13. gang, i en pressemeddelelse.

- Årsagen til den ekstraordinære stigning skal ses i sammenhæng med de sidste par års sundhedskrise, hvor medarbejderne på landets hospitaler virkelig har været med til at passe på os danskere, siger Radius' direktør, Nicolaj Taudorf Andersen, i pressemeddelelsen.

Strejke har haft indflydelse

I målingen er et repræsentativt udsnit af danskerne blevet bedt om at vurdere 26 faggruppers troværdighed på en skala fra et til fem. Et er meget lav, mens fem er meget høj.

I top ligger jordemødrene med en score på 4,17. Det er højere end sidste år, mens lægernes troværdighed er steget til 4,06.

På tredjepladsen ligger sygeplejerskerne, hvis score på 3,95 omvendt ikke har rykket sig fra sidste år.

Det kan ifølge Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius CPH hænge sammen med, at sygeplejerskerne blandt andet har strejket siden den seneste måling.

- Når deres troværdighed ikke er steget – modsat de andre sundhedsfaglige grupper – kan det være et tegn på, at deres mere politiske aktivitet har haft en indflydelse på befolkningens opfattelse af faggruppen, vurderer han.

Politikere, bilforhandlere og journalister ligger i bunden

Politikernes troværdighed er den eneste, som ifølge målingen er faldet. Den er målt til 2,30. Dermed cementerer de folkevalgte bundplaceringen. Igen i år får de følgeskab af bilforhandlere og journalister med målinger på 2,45 og 2,62.

- Generelt ligger troværdigheden hos de forskellige faggrupper meget stabilt fra år til år, men under pandemien så vi et fald i danskernes tiltro til de fleste faggrupper.

- Med dette års troværdighedsanalyse kan vi heldigvis se, at danskernes corona-sortsyn er ved at være fortid, siger direktøren for Radius CPH.

Målingen er lavet blandt 2049 danskere i alderen 18-75 år med spørgeskema. De er repræsentativt udvalg i forhold til alder, køn, region og uddannelse.