Hvis man er en af dem, der stædigt holder fast i, at kravlenisser og julemusik kun hører til i december, kan man snart begynde at finde pynten frem, for i næste uge skriver kalenderen 1. december.

Men juletiden betyder også ofte levende lys. Og derfor har Danske Beredskaber udsendt en påmindelse til danskerne.

Levende lys går nemlig ikke særligt godt i spænd med håndsprit, som stadig bruges flittigt, og derfor lyder påmindelsen på at være ekstra forsigtig i år.

Og på den servicemeddelelse kan jeg byde velkommen til dagens overblik.

Belgien bekræfter første tilfælde af ny coronavariant i Europa

Jeg ved det godt – ingen af os orker det – men Belgien bekræfter nu det første tilfælde af den ny coronavariant, B.1.1.529, der er opdaget i Sydafrika.

Den smittede i Belgien er en ikkevaccineret person, der kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november, fortæller den belgiske regering fredag.

B.1.1.529, der også er set i Botswana og Hongkong, har spredt sig meget kraftigt og meget hurtigt, og ifølge Anders Fomsgaard, overlæge på Statens Serum Institut, har den karakteristika, som kan give konsekvenser i form af øget spredning og nedsat følsomhed over for coronavaccinerne.

Danmark indfører rejserestriktioner på grund af ny coronavariant

Af samme grund indfører Danmark nu rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og seks andre lande, som grænser op til Sydafrika.

Det fortalte Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, ved et pressemøde fredag. Rejserestriktionerne betyder, at man skal isoleres i ti dage, hvis man vender hjem fra et af landene.

Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fredag meldt ud, at EU vil stoppe al flytrafik fra Sydafrika.

Hundredvis af hospitalssenge nedlægges

Nu til noget lidt andet, men alligevel lidt i samme boldgade. For mens antallet af patienter på danske hospitaler vokser, bliver sengepladserne færre, og årsagen er, at der mangler hænder.

Tal fra Region Hovedstaden viser, at der per 18. november er lukket samlet 263 senge på grund af personalemangel. Af dem skyldes 200 ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund af ferie og sygdom.

Formand for Lungeforeningen Torben Mogensen og direktør hos Danske Patienter Morten Freil er enige om, at der er behov for at uddanne flere sygeplejersker. Samtidig er der ifølge Morten Freil behov for en langsigtet rekrutteringsplan, som kan trække sundhedspersonalet tilbage til hospitalerne.

Ny aftale skal sikre flere billige boliger

Der skal være bedre mulighed for at bo i de store byer også med en almindelig lønindtægt. Derfor har regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået en ny aftale om almene boliger.

Med aftalen bliver der afsat ti milliarder kroner til at bygge almene boliger eller omdanne private udlejningsboliger til almene boliger, og det skal blandt andet ske på Christiania, som fremover skal huse minimum 15.000 kvadratmeter almene boliger.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccine til børn mellem 5 og 11 år

Vi slutter, hvor vi startede: ved coronavirus.

For Sundhedsstyrelsen oplyste på et pressemøde fredag, at de nu anbefaler at vaccinere børn mellem 5 og 11 år mod coronavirus. Årsagen er blandt andet den stigende smitte blandt børn og en risiko for, at børnene smitter deres forældre eller bedsteforældre, som kan blive alvorligt syge.

Baggrunden for beslutningen er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, torsdag anbefalede at bruge coronavaccinen fra Pfizer til børn mellem 5 og 11 år. Den version af vaccinen, som er blevet blåstemplet til de 5-11-årige, indeholder en lavere dosis end den, der er godkendt til de ældre – 10 mikrogram sammenlignet med 30 mikrogram.

***

Det var måske en lidt coronatung omgang, så lad os slutte på noget mere opløftende: I aften er der finale i 'Vild med dans', og der er lagt i ovnen til det helt store brag, når parrene skal danse tre forskellige freestyles.

Rigtig god fornøjelse – og rigtig god weekend.

Dagen efter, at verden første gang fik kendskab til en ny, bekymrende virusvariant, navngiver WHO varianten 'Omikron'. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

De klassificerer den samtidig som "bekymrende" eller VOC, som står for Variant of Concern (bekymrende variant).

Omikron, der indtil nu har været omtalt som den mindre mundrette B.1.1.529, har frem til fredag aften været en VOI, Variant of Interest (interessant variant). Hidtil er fire varianter blevet kategoriseret som bekymrende.

Antallet af smittetilfælde ser ud til at være stigende i næsten alle provinser i Sydafrika

WHO

De andre bekymrende varianter er Alpha, Beta, Gamma og Delta, hvoraf sidstnævnte er den mest udbredte herhjemme.

Omikron blev fundet første gang i Sydafrika, og Verdenssundhedsorganisationen fik kendskab til den torsdag.

Den første kendte bekræftede Omikron-infektion blev fundet i en prøve 9. november.

Er stigende i næsten alle provinser i Sydafrika

At Omikron nu bliver en VOC, skyldes ifølge WHO, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende, og desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre VOC'er.

I værste fald kan det høje antal mutationer betyde, at Omikron smitter mere eller er mindre følsom over for vacciner.

- Antallet af smittetilfælde ser ud til at være stigende i næsten alle provinser i Sydafrika, lyder det i pressemeddelelsen fra WHO.

Omikron har 35 spike-protein-mutationer, og til sammenligning har deltavarianten 10-15, fortalte Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, ved et pressemøde fredag.

De mange mutationer hænger ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, normalt sammen med "dårlige egenskaber". Det kan eksempelvis være kraftigere spredning og nedsat følsomhed over for vacciner.

Bare et spørgsmål om tid

Varianten er indtil videre fundet i Afrika, Asien og Europa. Som det første europæiske land kunne de belgiske myndigheder fredag på et pressemøde fortælle, at en uvaccineret belgisk kvinde, der er vendt hjem fra en rejse til udlandet, er smittet med Omikron.

Kvinden blev testet positiv 22. november, og ifølge The Guardian fik hun milde influenzasymptomer, 11 dage efter hun havde rejst fra Egypten via Tyrkiet.

Hun har ikke rapporteret nogen forbindelser til Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika.

Mads Albertsen er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts risikovariantgruppe. Og ifølge ham var det bare et spørgsmål om tid, før varianten blev fundet i Europa.

- Det viser erfaringerne med de andre varianter af coronavirus, vi har haft, siger han til TV 2.

Rejser til afrikanske lande frarådes

For at forhindre at Omikron spreder sig yderligere herhjemme, har de danske myndigheder fredag indført rejserestriktioner til syv afrikanske lande. Der er tale om Sydafrika og de seks tilstødende lande Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

Restriktionerne betyder, at rejser til landene frarådes, og hvis man rejser dertil, skal man tage en PCR-test indenfor 24 timer samt isolere sig i ti dage, når man vender hjem.

Desuden har Israel indført restriktioner, som forhindrer rejser til det sydlige Afrika, og også Storbritannien og USA har sat flere afrikanske lande på deres liste over røde lande.

Torsdag godkendte det europæiske lægemiddelagentur, EMA, Pfizer-vaccinen mod covid-19 til brug på børn i alderen 5-11 år.

Og fredag gik Sundhedsstyrelsen i Danmark ud med anbefalingen om, at forældre lader deres børn få stikket.

- Jeg ville blive glad, hvis vi kunne nå op omkring 70 procent i den her gruppe. Det ville være flot, lød forhåbningen fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, ved et pressemøde fredag.

Tilstede ved pressemødet var også direktør i Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen. Han understregede, at vaccinen er "lige så effektiv hos de 5 til 11-årige som hos de andre grupper".

Han understregede også, at vaccinen er gennemtestet.

- Vi regner ikke med, at børnene vil adskille sig fra resten af befolkningen med hensyn til bivirkningsprofilen, lød det fra Lars Bo Nielsen.

Børn driver epidemien

En ny rapport fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at smitten i aldersgruppen 6-11 år er høj.

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der rapporteres forsat om mange og store udbrud på skolerne. Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, lød det torsdag i en skriftlig udtalelse fra afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI.

Det er en af grundene til, at sundhedsmyndighederne nu anbefaler vaccination af børn.

- Den væsentligste grund til, at børnene skal vaccineres, er, at vi kan få mere immunitet i befolkningen og dermed mere kontrol med epidemien i Danmark, lød det fra Helene Probst på pressemødet.

Fra hende lød der også et klart budskab om, at forældre ikke bør være nervøse for at vaccinere deres børn.

- Personligt ville jeg ikke stå her og anbefale vaccinen til raske børn, hvis det ikke var en, jeg var tryg ved, sagde Helene Probst.

Hun understregede dog, at det er op til de enkelte forældre.

- Vi skal respektere både dem, der vælger vaccinen til, og dem, der vælger den fra, sagde Helene Probst.

TV 2 forsøger herunder at give svar på de største spørgsmål om vaccination af børn. Svarene stammer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut .

En belgisk kvinde er konstateret smittet med den nye variant af coronavirus, B.1.1.529., der har fået navnet Omikron, men ifølge en ekspert var det et spørgsmål om tid, før den nye variant ville komme til Europa.

- Vi kan ikke undgå at B.1.1.529 også kommer til Europa på et tidspunkt. Det viser erfaringerne med de andre varianter af coronavirus, vi har haft, siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instiuts (SSI) risikovariantgruppe.

Det er på nuværende tidspunkt sparsomt med information om den nye variant.

Det ligger dog fast, at den indeholder et meget højt antal mutationer i spike-proteinet, der i værste fald kan betyde øget smitte eller resistens over for vacciner.

Den smittede belgier er en ung, voksen kvinde, der kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november, fortæller den belgiske regering.

Ifølge The Guardian fik kvinden milde influenzasymptomer efter en 11 dages rejse fra Egypten via Tyrkiet.

Hun har ikke rapporteret nogle forbindelser med Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika. Ingen af ​​hendes familiemedlemmer har udviklet symptomer.

Den belgiske kvinde er det første kendte tilfælde af den nye variant i Europa, og heller ikke i de to lande, hun rejste kommer i, Egypten og Tyrkiet, er der indtil nu konstateret smittede med den nye variant.

Professor: Rejserestriktioner for Belgien ikke nødvendigt

Men Mads Albertsen mener ikke, det er nødvendigt at indføre restriktioner for rejsende fra Belgien, Tyrkiet eller Egypten.

- Nej, nu drejer det sig om at få inddæmmet smitten i det sydlige Afrika, og så i løbet af de kommende 14 dage få flere informationer om den her variant, som vi endnu ikke kender ret meget til, siger Mads Albertsen.

Han siger, at den nye variant vil blive overvåget nøje i den kommende tid, men at man i Danmark hidtil har været på forkant i forhold til at stoppe smittespredning med nye varianter af coronavirus.

- Erfaringerne fra de andre varianter viser, at vi er ret gode til smitteopsporing her i Danmark og til at stoppe smittekæderne, siger Mads Albertsen.

Tidligere fredag kom det frem på et pressemøde, at Danmark allerede fra midnat skærper rejserestriktionerne for en række lande i det sydlige Afrika.

- Vi har indstillet til, at vi skærper rejserestriktioner til syv lande. Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika. Det er blevet besluttet at indføre rejserestriktioner til de her lande gældende allerede fra midnat, siger Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut

Dermed skal man isoleres i ti dage, hvis man rejser til et af landene. Dem, der har været i et af landene inden for de sidste ti dage, opfordres til at lade sig PCR-teste, når de kommer hjem. Også hvis man ikke har symptomer.

Flere lande har indført restriktioner

Flere andre lande både i EU og resten af verden har indført lignende rejserestriktioner i forhold til det sydlige Afrika.

Storbritannien og Israel har ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

Israel har indført restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen, skriver The Guardian. Og Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini er nu ændret til røde lande i Israels rejsevejledninger.

Også Storbritannien har sat seks afrikanske lande, blandt dem Sydafrika, på landets liste over røde lande.

Det skete torsdag, og fredag fulgte Tyskland efter og indførte lignende rejserestriktioner for det sydlige Afrika.

Desuden har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordret EU's medlemslande til at indstille flyrejser til de lande, hvor den nye variant er opdaget, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Al lufttrafik til disse lande bør indstilles, til vi har en klarere forståelse af de farer, denne nye variant udgør, siger hun i en udtalelse i Bruxelles fredag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters

På sygehuse flere steder i landet står der senge, der ikke har ligget nogle patienter i, i et stykke tid.

Samtidig er der flere historier om operationer, der bliver aflyst.

Personalemangel er en stor del af grunden til puklen. Og konsekvensen er, at ikke alle senge kan besættes, fordi der ikke er hænder til behandlingerne.

- Det har den betydning, at vi bliver nødt til at se på, hvad vi kan behandle, og hvad vi ikke kan behandle, siger Susanne Wammen, der er næstformand i Overlægeforeningen og overlæge på Rigshospitalet.

Bestemte afdelinger lukker

Grundlæggende er det akutte tilfælde og kræftpakkeforløb, der fortsat bliver behandlet på hospitalerne, fortæller overlægen.

Det betyder, at det er kirurgiske afdelinger, der nedprioriteres.

Det er eksempelvis ortopædkirurgisk, mave-tarmkirurgisk, brystkirurgisk og urinvejskirurgisk afdeling, hvor de tilknyttede patienter risikerer at få et ærgerligt opkald om en udskudt operation.

Det kan også være på plastikkirurgisk afdeling. Her kan patienter, som for eksempel har gennemgået et forløb med brystkræft og skal have en rekonstruktion af brystet, risikere at få at vide, at der går lidt længere, før deres operation kan gennemføres.

- Det ændrer ikke på noget helbredsmæssigt, men i høj grad for deres livskvalitet, fortæller Susanne Wammen.

Bliver der gjort nok for at løse det her problem?

- Vi har i Overlægeforeningen påpeget i lang tid, at der mangler personale. Ikke kun læger og sygeplejersker, men også sosu’er og lægesekretærer, siger hun og tilføjer:

- Vi kan se, at der er begrænset søgetal eller ingen ansøgere til stillingerne. Det er bekymrende. Rigtig bekymrende.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra tredje kvartal viser, at knap fire ud af ti jobopslag, hvor der søges en sygeplejerske, bliver slået op forgæves.

Det er en tredobling på godt to år.

Mangler personale

Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden har alle lukkede sengepladser på hospitalerne.

Det har ikke været muligt at få en opgørelse fra alle regionerne, men den seneste melding fra hospitalerne i Region Hovedstaden viser, at der per 18. november i alt er 263 lukkede senge på grund af personalemangel. 200 af dem skyldes ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund afvikling af ferie og sygdom.

Det svarer i alt til cirka fire til fem procent af de somatiske senge – altså senge til fysisk syge patienter - i regionen.

- Det er jo simpelthen mangel på sygeplejersker, det hele handler om. Det er et meget stort problem, men jeg vil gerne understrege, at det ikke har noget med covid-19 at gøre, siger Jacob Rosenberg, som er professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt regionsrådsmedlem for Konservative i Region Hovedstaden.

Akutte tilfælde og kræftpakkeforløb

Region Hovedstaden har lavet en opgørelse over, hvilke sengeafsnit på hospitalerne, der er lukkede. Og det er blandt andet de afdelinger, som Susanne Wammen har nævnt.

Det viser den prioritering, som lægerne er nødt til at lave dagligt.

- Vi er nødt til at tage os af det akutte tilfælde, kræftpakkeforløb og andre alvorlige lidelser, der kræver behandling her og nu med en kort tidsfrist. Det sker en vurdering hver evig eneste dag, siger Susanne Wammen.

Det har indtil nu været meget begrænset, hvad offentligheden har vidst om det cirka halvanden time lange møde 3. november, hvor regeringen besluttede at slå alle mink ihjel.

Men så sent som i tirsdags og igen fredag morgen modtog Minkkommissionen en stak håndskrevne noter, som fredag blev fremlagt i retten.

Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder

Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet

Det skete, da noternes ejermand, sundhedsminister Magnus Heunicke (S), blev afhørt.

- Jeg har skrevet de ting, jeg har nået at skrive. Det vil være unfair at sige, at ordene faldt sådan her, forklarede Heunicke indledningsvist og tog hul på oplæsningen af de 13 siders noter, han tog, da medlemmerne af regeringens Koordinationsudvalg traf beslutningen.

Magnus Heunicke er ikke selv medlem af Koordinationsudvalget, men deltog specifikt 3. november, fordi det havde at gøre med covid-19, der hører under sundhedsområdet.

Ingen nåede at læse bilag

Mødet, der blev afholdt ud på aftenen, startede ifølge sundhedsministerens håndskrevne noter med, at Mette Frederiksen kaldte det utilfredsstillende, at det forberedende materiale først var blevet givet til ministrene få minutter forinden.

Af den grund blev de nødt til at lægge til grund, at ingen havde nået at læse bilagene, lød det ifølge Heunicke fra statsministeren.

Efter en redegørelse fra Heunicke om situationen, tog departementschef Johan Kristian Legarth ordet på vegne af justitsminister Nick Hækkerup og konkluderede, at alle mink skulle slås ned.

Finansminister Nicolai Wammen spurgte ifølge noterne, hvor hurtigt det kunne ske.

Ifølge Heunicke kaldte Wammen det et "kritisk øjeblik", mens erhvervsminister Simon Kollerup opfattede SSI's risikovurdering som "flammeskrift" og sagde:

- Verdens spotlys er på os.

Nødvendighed, pris og hastighed

Heunickes håndskrevne noter viser også, at statsminister Mette Frederiksen under mødet italesatte, at Danmark havde en forpligtelse til at oplyse om minkmutationerne til WHO.

Hvis Kina havde gjort det samme, ville verden have stået i færre problemer, fortsatte hun ifølge Heunickes noter.

Forsvarsminister Trine Bramsen sagde ifølge noterne, at hun "relativt hurtigt" ville kunne sætte Beredskabsstyrelsen og Forsvaret ind, mens Wammen spurgte, hvor hurtigt det kunne gøres "af frivillighedens vej".

Den første delkonklusion fra statsminister Mette Frederiksen er ifølge Heunickes noter, at alle mink slås ned, og Nicolai Wammen anslår, at det vil koste cirka 11 milliarder kroner.

- Forsvaret slår ned, minkavlerne får en gulerod, læser Heunicke op fra sine noter og tilføjer om "den kommunikative linje":

- Vigtigt, at vi lægger vægt på påvirkning af vaccine.

Frederiksen foreslog pressemøde dagen efter

Mette Frederiksen spurgte ifølge noterne for tredje gang, om beslutningen er for vidtgående. Til det svarede Heunicke, at risikovurderingen var klar.

- I hvor høj grad kan vi forsvare geografisk nedlukning?, spurgte Mette Frederiksen og gentog ifølge Heunickes noter sin bekymring om, at de gik for vidt.

Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, svarede:

- Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder.

Det er ifølge den røde notesbog, som Heunicke læste op fra fredag, var det statsminister Mette Frederiksens forslag, at der allerede dagen efter mødet, altså 4. november, blev afholdt et pressemøde om beslutningen.

Det nikkede hendes rådgiver, Martin Justesen, til, mens erhvervsministeren bød ind og sagde, at det ville blive svært for Venstre-borgmestre landet over at sluge.

Mette Frederiksen tilbød at hive fat i Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, samt formanden for Landbrug & Fødevarer, mens andre ministre blev bedt om at orientere støttepartierne.

Fik afgørende notater efter mødestart

Flere ministre har tidligere forklaret, at de først få minutter før mødet 3. november, hvor beslutningen om aflivning af alle landets mink blev truffet, fik tilsendt de faktuelle papirer.

Her stod blandt andet, at der hverken var hjemmel til at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale.

Den advarsel om manglende lovhjemmel var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke opmærksom på, understregede han under afhøringen i Minkkommissionen fredag. Han blev først bekendt med manglende lovhjemmel 8. november, har han flere gange tidligere fortalt.

Fredag forklarede sundhedsministeren tilmed, at han først fik materialet i hånden af en sekretær, da mødet i Koordinationsudvalget 3. november var gået i gang. På det tidspunkt forsøgte han at skimme det, men fik det aldrig nærlæst.

Er der ingen på mødet, der lige foreslår, at man tager ti minutter til at læse det materiale, I fik tilsendt forud for mødet?

- Nej, lød det kortfattede svar fra Magnus Heunicke fredag.

Afhøringen af sundhedsminister Magnus Heunicke varede intet mindre end fem timer. Da klokken havde passeret 18, måtte kommissionen runde af, selvom der stadig var mange ubesvarede spørgsmål.

Sundhedsministeren vil blive indkaldt til en genafhøring engang efter nytår.