I Mina Keshtkars kælderrum står hvide møbler og lyserøde ting stablet langs væggene.

Ammepuden. Barnevognen. Kommoden til tøj.

- Alt det her skulle jo være til hende, siger Mina Keshtkar og rækker ud efter pusletasken.

Den er stadig pakket med de ting, som Mina og hendes mand havde med på hospitalet 9. april 2021.

Men hverken pusletasken eller barnevognen kom i brug. For datteren kom ikke med hjem fra hospitalet.

Det er stadig svært for Mina at tale om, og hun har kun været i kælderrummet én gang før siden datterens død. Alligevel har hun valgt at fortælle sin historie til TV 2.

For den er et vigtigt indspark i en debat i det danske sundhedsvæsen, mener hun.

9000 flere igangsættelser hvert år?

Hvert år kommer 61.000 børn til verden i Danmark. En fjerdedel af dem ved en fødsel, som sættes kunstigt i gang.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er i dag, at en fødsel igangsættes, når kvinden er gået mellem 10 og 12 dage over termin.

Men en række af landets førende eksperter og centrale fagpersoner debatterer i øjeblikket, hvordan de fremtidige anbefalinger for fødsler i Danmark skal se ud.

Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået.

Mina Keshtkar

Det kan komme til at betyde, at cirka 9000 flere gravide skal sættes i gang om året. Hvis det sker, vil der kunne reddes 10-12 liv hvert år, skønner Lone Krebs, som er fødselslæge og professor i klinisk obstetrik ved Københavns Universitet.

Debatten om fremtidens fødsel er blandt andet taget op på grund af seks døde børn i Sverige.

Børnene døde under det svenske forskningsprojekt, Swepis.

Og med baggrund i det nedsatte Sundhedsstyrelsen i juni 2020 en arbejdsgruppe, som skal vurdere, om den nuværende danske praktik bør genovervejes

Noget, Mina Keshtkar fra Nykøbing Falster ville ønske, var sket for længe siden.

Grønt fostervand

Flere gange inden fødslen havde Mina forsøgt at tale med jordemødrene om at blive sat i gang, fordi hun var gået over termin. Hun var ikke i tvivl, om at hendes datter var klar til at komme ud.

Men Mina følte sig ikke hørt af personalet.

- Det var mere sådan ”så må vi håbe, at du er gået i fødsel af dig selv, inden næste gang du kommer”. Som om det slet ikke var deres tanke, at jeg skulle igangsættes, siger hun.

12 dage over terminsdatoen begyndte fødslen af sig selv. Mina vågnede, ved at hendes datter rumsterede meget i maven. Vandet gik, og da hun rejste sig, blev hun forskrækket.

Det var mørkegrønt.

Mina og hendes mand skyndte sig på hospitalet, og da en jordemor lyttede efter pigens hjertelyd, var den lav. Næsten ved at stoppe helt.

Panikken spredte sig i Mina, som rystede over hele kroppen. Hun græd.

- Det er nu, råbte jordemoderen ud i rummet.

Først blev stuen fuld af mennesker. Kort efter blev Mina hastet ud derfra. Hun skulle have et akut kejsersnit.

Men da Minas datter blev født, var hjertet holdt op med at slå.

Efterfølgende viste prøver af både navlestrengen og moderkagen, at både Mina og datteren var sunde og raske indtil kort før fødslen.

Datteren, som Mina og hendes mand har valgt at kalde Nura, døde, fordi hun var for længe i Minas mave.

Ligesom børnene i det svenske studie.

750 igangsatte fødsler kan redde ét barn

Fælles for Mina og de svenske mødre er, at de alle gik mere end en uge over tid.

Og hver dag kan være afgørende, når kvinden er gået så meget over terminsdatoen, forklarer Lone Krebs, som er fødselslæge og professor ved Københavns Universitet.

- Jo længere, graviditeten fortsætter, jo større risiko er der for, at moderkagefunktionen bliver dårlig, så den ikke længere kan forsyne barnet med tilstrækkelig ilt og næring. Dermed risikerer barnet at dø, siger hun.

Lone Krebs og hendes kollegaer må af og til svare ja, når et par, som har mistet et barn, spørger, om det kunne være undgået, hvis fødslen var blevet sat i gang tidligere.

Og det er netop det, som arbejdsgruppen diskuterer, om man kan undgå ved at ændre anbefalingerne, så en fødsel sættes i gang syv dage over termin.

Det vil betyde, at 750 kvinder skal sættes tidligere i gang for potentielt at redde ét liv.

Men der er ingen garantier, pointerer Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen.

- Vi kan ikke love, at de her børn overlever. Og så er det rigtig mange, som skal have sat fødslen i gang, som egentlig ikke har brug for det – med risikoen for de konsekvenser, en igangsættelse har, siger Lis Munk.

Da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse

Laure Johannesen

Konsekvenserne, Lis Munk taler om, er de bivirkninger, som den medicinske igangsættelse har. De kan være alvorlige for både mor og barn.

Alligevel er Mina ikke i tvivl om, at flere igangsættelser er den rigtige vej at gå. Hun håber, at hendes historie kan forhindre, at flere forældre ender i samme situation som hende.

- Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået. Jeg vil hellere sidde med en forfærdelig fødsel og så have mit barn, siger Mina Keshtkar.

Men sådan er det ikke alle, der har det.

For halvandet år siden fødte Laure Johannesen en datter. Det skete ved en voldsom og traumatiserende fødsel, som blev sat i gang 12 dage over hendes termin.

Den dengang 23-årige kommende mor var glad for tilbuddet om at blive sat kunstigt i gang. Hun savnede at være alene i sin krop og glædede sig til at møde sin baby.

I dag ville hun dog ønske, at hun havde vidst meget mere om forløbet, da hun takkede ja til igangsættelsen.

- Det var så voldsomt. Jeg kunne ikke kontrollere min vejrtrækning nok til, at jeg kunne være i det.

Igangsættelsen begyndte med en hindeløsning. Men fordi hun ikke var åben nok forneden til at kunne føde, fik hun udleveret piller, som skulle modne livmoderhalsen og sætte fødslen i gang.

Den første dag skete der ikke meget. Så dagen efter fik hun en ny pakke piller.

Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen

To dage efter Laure spiste den første pille, gik vandet, og kort efter kom den første ve. Få minutter senere var det eneste sted, hun kunne holde ud at være, under den varme bruser.

Hun bad sin kæreste ringe til fødegangen, for hun var overbevist om, at det ville gå meget stærkt. Men på fødegangen sendte de parret hjem igen.

Laure kunne hverken spise eller drikke, fordi hun havde så ondt. Da hun i løbet af 21 minutter havde haft 10 veer, ringede de igen til fødegangen, og denne gang fik de lov til at blive.

Den ene ve afløste den anden, og til sidst måtte hun have en epiduralblokade for at kunne komme gennem vestormen. Hele forløbet varede 25 timer, før hendes datter kom til verden. Ved fødslen fik Laure en kompliceret brist, som hun stadig døjer med i dag.

- Man taler om, at det er det lykkeligste øjeblik i ens liv, når man føder et barn, og det havde jeg set frem til at opleve. Men da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse, siger Laure Johannesen.

Fik en fødselsdepression

I tiden efter fødslen havde Laure svært ved at knytte sig til sin datter. Og hun tror, at den voldsomme fødsel var medvirkende til, at hun udviklede en fødselsdepression.

- Jeg tror, at jeg ville have haft en meget bedre og mere rolig oplevelse, hvis jeg var gået i gang af mig selv. Jeg tror ikke, at min krop var klar, da jeg blev sat i gang, siger Laure Johannesen.

Derfor håber hun også, at arbejdsgruppens anbefalinger tager højde for andet end overlevelsesraten.

- Jeg synes, at det er forkert kun at bedømme en fødsel, ud fra om mor og barn overlever. For en voldsom fødsel sætter meget dybe spor og kommer til i mange tilfælde at påvirke hele familien bagefter, siger hun.

Laure Johannesen mener, at der i højere grad skal lyttes til den gravides fornemmelse for, hvordan barnet har det.

- Min mening er, at man skal give morens intuition langt større plads og lægge vægt på, at det er fuldt og fast hendes valg, om hun vil takke ja til en igangsættelse, eller om hun ikke tror, at hendes krop er klar.

Tidligere har parret altid været enige om, at de skulle have to børn. Men oplevelsen med den første fødsel har fået Laure til at overveje ikke at få flere børn.

I livet og ved fødsler er der ingen garantier

Det er blandt andet oplevelser som Laures, der gør Jordemoderforeningens formand, Lis Munk, tilbageholdende over for en generel anbefaling af tidligere igangsættelser.

- Igangsættelsen er et indgreb. Vi blander os i den spontane fødsel og graviditet, og det er vigtigt, at man opvejer, om det står mål med den ulempe, det giver, siger hun.

Hun mener, at en ændring af anbefalingerne vil resultere i igangsættelser på for mange kvinder målt op mod ”gevinsten”.

- Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti. Vi vil så gerne gå med livrem og seler og garantere alting, men det kan vi ikke, siger Lis Munk.

Fødselslæge Lone Krebs er enig med Lis Munk i, at der skal tages højde for konsekvenserne ved en igangsættelse. Men samtidig understreger hun, at der er ulemper ved at lade en graviditet fortsætte for langt ud over terminsdatoen.

- Det er et komplekst emne, og hvis det var en let beslutning, havde det ikke været nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe, siger hun.

Alligevel kan Lone Krebs se nogle fordele ved at tilbyde tidligere igangsættelse.

- Jeg vil have det meget svært med ikke at give kvinderne mulighed for at vælge det til eller fra, hvis vi har en teknologi, som det er veldokumenteret, kan redde nogle liv.

Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen forventer at være klar med deres anbefalinger for fremtidens fødsler i begyndelsen af 2022.

Du kan se dokumentaren "Børn til tiden" torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

En række hospitalspatienter er blevet smittet med covid-19, mens de har været i behandling for andre lidelser.

Samtidig er medarbejdere i store tal blevet smittet.

Vi har haft det, man må kalde en supersprederevent

Mette Worsøe, ledende overlæge

Det skriver Berlingske på baggrund af oplysninger fra de hårdest ramte hospitaler i landet, Statens Serum Institut og den nationale risikovurdering.

På blot én uge har der været 19 hospitalsudbrud med covid-19 i Danmark.

En superspreder

I det største af udbruddene er hele 50 medarbejdere og patienter blevet smittet med coronavirus.

Udbruddet fandt sted over ti dage i november på hjerteafdelingen på OUH-Svendborg og bevægede sig videre til OUH-Odense.

Alle smittetilfældene menes at kunne ledes tilbage til en enkelt akut syg hjertepatient indlagt i Svendborg, siger Mette Worsøe, der er ledende overlæge på akutmodtagelsen og medicinsk afdeling i Svendborg.

- Vi har haft det, som man må kalde en supersprederevent. Det er meget overraskende, at vi har set et så stort udbrud. Det er klart et wakeupcall, i forhold til at corona stadig findes iblandt os, siger hun til Berlingske.

Ikke alle blev smittet direkte af hjertepatienten, men smitten udviklede sig derfra til at sprede sig internt mellem medarbejdere og andre patienter.

Smitten spredte sig videre til Odense-afdelingen, da en patient, der ikke var konstateret smittet, blev overflyttet.

Udbruddet har blandt andet betydet, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge, skriver Berlingske.

Pressede hospitaler

Nyheden kommer samme uge, hvor Sundhedsstyrelsen advarede om, at den stigende coronasmitte udfordrer sundhedsvæsenet.

Denne uge har alle fem regioner meddelt, at de har måttet udskyde planlagte operationer for at kunne følge med.

TV 2 besøgte tirsdag Slagelse Sygehus. Her lød meldingen fra sygehusdirektør Niels Reichsten Larsen, at presset ikke blot kommer fra coronavirussen.

Også ekstraordinært mange andre patienter for årstiden, den netop overståede kamp med RS-virus og sygeplejerskestrejken har presset det danske sundhedsvæsen.

Virker det som en fjern tanke, at det ulovlige rusmiddel mdma i samspil med terapi kan helbrede mennesker for psykiske sygdomme?

Ifølge studier og eksperter i både udlandet og Danmark skal vi måske til at vænne os til den tanke.

Men egentlig er ideen slet ikke så nyskabende endda. Særligt den amerikanske psykoterapi havde allerede tilbage i 70'erne og 80'erne succes med helt legitimt at bruge den såkaldte mdma-terapi til at behandle personer med posttraumatisk stresssyndrom (ptsd).

Og tager vi et kig ud i fest- og misbrugsmiljøet, gælder det for mange i dag ildesete stoffer, at de har en lovlig fortid på hospitalsgange, i behandlingslokaler og på apoteker rundt omkring i verden.

Tyske soldater på amfetamin

Zoomer vi ind på nogle af de mest udbredte rusmidler blandt misbrugere, vil deres historik måske overraske.

Eksempelvis blev heroin tilbage i starten af 1900-tallet lanceret som hostesaft af det tyske medicinalfirma Bayer, mens man også siden har kunnet købe stoffet som smertestillende lægemiddel på apoteker rundt omkring i verden.

Det sløvende middel rohypnol, der ofte er blevet brugt i forbindelse med seksuelle overgreb, er blevet solgt som sovemedicin i Danmark. Og amfetamin har både en fortid som slankemedicin og som opkvikkende stof til tyske soldater under især Anden Verdenskrig.

- Det kommer nok bag på mange, at det var den tyske medicinalindustri, der producerede amfetamin til krigsførelsen. Men de tyske soldater blev jo utrættelige og kunne fortsætte, når andre soldater skulle sove, siger misbrugsekspert Henrik Rindom til TV 2.

Lave doser amfetamin bruges også i dagens Danmark til behandling af søvnsygdommen narkolepsi og til personer, der lider af adhd og derfor døjer med opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet.

Fælles for mdma og andre afhængighedsskabende stoffer er, at de ofte bliver gjort ulovlige, når de slipper ud fra kontrollerede hospitalsmiljøer.

- Så ender stofferne i de forkerte hænder hos personer, der ikke aner, hvordan de skal håndtere det. Det medfører rigtigt mange dødsfald og på sigt forbud, siger Henrik Rindom.

Som eksempel blev mdma ulovligt i Danmark i midten af 1980’erne, efter det havde spredt sig til masserne og særligt var blevet adopteret af ravemiljøet og indtaget til lyden af den elektroniske musik. På samme måde fik myndighederne travlt med at forbyde stoffet lsd, da hippierne i løbet af 1960'erne fik interesse for stoffets bevidsthedsudvidende funktion.

Grønlændere, fattige og unge hippier

Ifølge Henrik Rindom foregår der en afvejning af et lægemiddels behandlingsmæssige potentiale og risikoen for misbrug, når det skal besluttes, om det skal være lovligt eller ej.

Det er blandt andet foregået med stofferne heroin og rohypnol, som i sundhedsvæsenet er blevet erstattet af andre lægemidler, der ikke har den samme mængde bivirkninger og afhængighedsskabende effekt, fortæller han.

Men spørger man Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, er der også en mere kulturel forklaring, der kan spille ind på et lægemiddels fremtid.

- Vi har ofte set, at et stof er blevet ulovligt rundt omkring i verden, når det er blevet knyttet sammen med grupper, der i forvejen er blevet stemplet som problematiske. For eksempel racemæssige minoriteter i Nordamerika, grønlændere, fattige eller unge hippier, siger han.

For at understrege sin pointe nævner lektoren, at alkohol aldrig været kriminaliseret i Europa. Og det skyldes primært, at det er et rusmiddel, der bliver indtaget af majoritetsbefolkningen, mener han.

Samme tendens med manglende årvågenhed på nogle områder ses herhjemme ved forskellige former for medicin til ældre, lyder det fra Morten Hesse.

- Gruppen er ikke blevet set som et problem, så man har ikke reageret, når eksempelvis lidt for meget morfin har medført faldulykker eller andet, der ikke burde være der. Det begynder man først så småt at kigge på nu, siger han.

”Mdma-terapi kan have potentiale”

Om mdma i samspil med terapi har en fremtid i det danske sundhedsvæsen, er svært at sige.

En førende international forskningsgruppe på området forventer en godkendelse af terapiformen fra den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA i 2023, men herhjemme maner Lægemiddelstyrelsen til ro.

Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger, til at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud", lyder det fra styrelsen.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændigt ren, eller indtages den i store mængder, kan det have fatale konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Misbrugseksperten Henrik Rindom ”vil ikke benægte, at mdma-terapi kan have potentiale”.

- Men frigiver man mdma, forventer jeg, at det kun bliver meget isolerede grupper, der får lov at bruge det. Grupper, der er trænet i at arbejde med den form for terapi. Ellers ryger det bare ud til masserne og bliver ulovligt igen, siger han.

TV 2 afdækker i dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', at såkaldte undergrundsterapeuter langt væk fra offentlighedens radar allerede praktiserer mdma-terapi i Danmark. Den kan du se her.

Selvom mdma-terapi er ulovlig i Danmark, bliver der også væk fra undergrundsmiljøet holdt øje med terapien, hvor patienten er påvirket af stoffet, der i daglig tale kaldes ecstasy.

Det fortæller Mehrak Lykkeberg Salimi, der er psykolog og faglig leder på Center For Seksuelt Misbrugte, afdeling Øst.

- Det er opsigtsvækkende, hvor effektiv mdma-understøttet terapi af komplekse ptsd-lidelser har vist sig at være under forskningsstudier. Og jeg ikke typen, der normalt lader mig let begejstre, siger hun til TV 2.

Som TV 2 afdækker i dokumentaren 'Tæt På: Helbred mig med stoffer' vinder ulovlig mdma-terapi frem i Danmark. Det fortæller syv terapeuter, der udfører terapien, og fire eksperter og fagfolk, som TV 2 har talt med, som alle oplever en stigende interesse.

Lovende resultater efter to måneders behandling

Tilbage i 2018 begyndte historier om, at mdma-terapi kan være en effektiv behandling mod posttraumatisk stress (ptsd) så småt at finde vej til medierne.

Det skete på baggrund af studier fra MAPS, der er en international forskningsgruppe, som både samarbejder med den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Men mens medieomtalen siden er forstummet, er forskningen fortsat. Studierne er blevet finpudset, udviklet, spredt til flere lande og har nu nået tredje og sidste videnskabelige fase.

Det seneste studie blev publiceret i maj i år. Det viste, at 67 procent af 90 deltagere med alvorlig ptsd efter to måneders mdma-terapi ikke længere kunne diagnosticeres med sygdommen.

For patienterne i placebogruppen var det 32 procent. Derudover oplevede ingen af deltagerne alvorlige bivirkninger.

I New York Times kaldes studiet et vigtigt skridt mod at få mdma godkendt som lægemiddel, og hjerneforsker Jennifer Mitchell, der er hovedforfatter til studiet, er begejstret for resultaterne:

- Nu er folk pludselig villige til at betragte psykedeliske stoffer som terapeutiske midler, siger hun til avisen.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have fatale konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Måske en ny chance?

Psykolog Mehrak Lykkeberg Salimi har fulgt forskningen tæt. Og hun hæfter sig især ved, at den amerikanske lægemiddelstyrelse har givet behandlingsformen betegnelsen ”gennembrudsterapi”.

Den bruges, når foreløbige kliniske forsøg ifølge lægemiddelstyrelsen indikerer, at et lægemiddel demonstrerer væsentlig forbedring i forhold til eksisterende behandlinger.

Center for Seksuelt Misbrugte Øst tilbyder behandling og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Blandt de personer lider mange af ptsd, fortæller Mehrak Lykkeberg Salimi.

Hun er derfor "meget nysgerrig" på, om netop denne målgruppe vil have gavn af behandlingsformen.

- De har været udsat for seksuelle overgreb, de er sat uden for arbejdsmarkedet, og psykiatrien har ikke altid kunnet hjælpe dem tilstrækkeligt. Hvis vi kunne tilbyde dem den her behandling under certificerede rammer, så får en målgruppe, der ikke har fået tilstrækkelig hjælp fra systemet, måske en ny chance, siger hun.

Psykolog Mehrak Lykkeberg Salimi fortæller, at der er op til et års ventetid på behandling i centeret, mens omkring en femtedel af klienterne stadig efterfølgende har det ”meget svært”.

- Når denne her metode godkendes og implementeres i Danmark, kan der være udsigt til at hjælpe mange flere med kompleks ptsd, siger hun.

Oplever du en efterspørgsel på mdma-terapi blandt jeres klienter?

- Nej. Så længe det er ulovligt, vil det blive betragtet som misbrug, hvilket medfører eksklusion i behandlingssystemet. Derfor tror jeg, at mange går stille med dørene og finder deres egne løsninger. Det kan være uhensigtsmæssigt, da det foregår under ukontrollerede forhold og af ucertificerede behandlere, siger hun.

Nysgerrige veteraner

Hos Veterancenteret, der tilbyder hjælp til soldater, veteraner og deres pårørende, ser man også med interesse på forskningen. Og skulle mdma-terapien blive godkendt som lægemiddel og blåstemplet af National Videnskabsetisk Komité, kan det sagtens blive et aktuelt tilbud for de ptsd-ramte veteraner, der henvender sig i centeret.

Det fortæller Anne Seehausen Hansen, der er chef for Militærpsykologisk Afdeling i Veterancenteret.

I løbet af de seneste par år er mellem 800 og 900 veteraner årligt blevet tilbudt et behandlingsforløb hos Militærpsykologisk Afdeling. Heraf har cirka halvdelen ptsd eller symptomer på ptsd.

- Vi henviser dem selvfølgelig ikke til alle mulige projekter, før metode og etik er fuldstændig på plads. Men kommer der et godkendt forskningsprojekt til Danmark, er det helt klart noget, vi kunne overveje at deltage i, siger Anne Seehausen Hansen.

Mdma-terapi er ikke noget, der dominerer i samtalerne med veteranerne, men interessen er til stede.

- Nogle af dem er nysgerrige og spørger ind til det, siger Anne Seehausen Hansen.

På vej til Danmark?

Når mdma-studierne har gennemgået tilstrækkeligt mange fase 3-forsøg, kan behandlingsformen godkendes af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. Det forventer den internationale forskningsgruppe bag studierne, MAPS, selv bliver en realitet i 2023.

I europæisk regi håber MAPS, at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) godkender mdma-terapi i 2025, og spørgsmålet er så, om den herfra migrerer til Danmark.

Spørger man læge Oliver Hovmand, der forsker i brugen af psykedeliske stoffer i psykiatrien ved Region Sjælland, er mdma-terapi uden tvivl på vej til at blive en del af det danske sundhedsvæsen.

- Måske allerede om fem år, siger han til TV 2 .

Heller ikke psykolog og forkæmper for psykedelisk medicin i psykiatrien Anders Thingmand betvivler, om mdma-terapi bliver lovliggjort i Danmark.

Psykedelisk terapi er en "international megatrend" med enormt potentale, mener han, og spørgsmålet er ifølge ham blot, om Danmark "vil sidde forrest eller bagerst i bussen".

Det er Lægemiddelstyrelsen, der administrerer lovgivningen om lægemidler og sikrer kvaliteten af de lægemidler, der bruges i Danmark.

Til TV 2 skriver styrelsen, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger, til at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud".

- Det er nødvendigt med resultater fra større studier, lyder det.

TV 2 er i en dokumentar gået helt tæt på fænomenet mdma-terapi. Den kan du se her.

Det er i høj grad de ansatte på plejehjemmene i Danmark der driver smitten på plejehjemmene, som igen er stigende.

Det siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- I september steg smitten på plejehjemmene. Så faldt den, men nu er den i stigning igen. Og når man skal finde årsagen, peger pilen i høj grad på de ansatte, siger Viggo Andreasen.

Ifølge en opgørelse, som Statens Serum Instiut (SSI) har lavet, er det blandt plejehjemmenes ansatte, at der er en af de laveste tilslutninger til coronavaccinen i social- og sundhedssektoren.

Her fremgår det, at 88 procent af de ansatte har fuldført det primære vaccinationsforløb.

Dykker man ned i vaccinationstilslutningen i de enkelte faggrupper på plejehjemmene, har ansatte uden autorisation den laveste på 87,21 procent, efterfulgt af social- og sundhedsassistenter på 89,26 procent.

Ifølge Viggo Andreasen er incidenstallet for de smittede blandt de ansatte på plejehjemmene firedoblet i de seneste fem uger - fra 90 smittede pr. 100.000 i uge 41 til 428. Den stigning svarer nogenlunde til stigningen i smitten generelt i den danske befolkning i den samme periode.

Tilkaldevikarer ukendt faktor

Derudover peger Viggo Andreasen på en ubekendt faktor i smitten blandt de ansatte på plejehjemmene - nemlig de tilkaldevikarer, som er tilknyttet vikarbureauer og har flere forskellige plejehjem som deres arbejdsplads.

Torben Klitmøller Hollmann, der er fagforeningen FOA's formand for social- og sundhedssektoren, har tidligere udtrykt stor tilfredshed med vaccinetilslutningen hos sine medlemmer.

- Jeg var en smule i alarmberedskab, da vi startede med vaccinationerne, men vi er langt over det, vi forventede, har han sagt til TV 2.

Han forklarede, at udfordringerne med at udbrede vaccinen primært ligger hos ufaglærte og sosu-eleverne. Derfor er det også den gruppe, som fagforeningen og Sundhedsstyrelsen sætter ind over for.

- Vi har lige lavet et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor vi har sendt videoer ud til unge på sosu-uddannelserne. For det er de sidste, vi skal have med, sagde han.

Til TV 2 siger Torben Klitmøller Hollmann, at han ikke har kunnet få oplyst hos SSI, om tilkaldevikarerne indgår i opgørelsens tal.

Det har heller ikke for TV 2 været muligt onsdag at få oplyst hos SSI, om tilkaldevikarerne indgår i tallene.

Coronapas i Skanderborg

Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere opfordret landets kommuner til at kræve coronapas for medarbejdere på plejehjem og botilbud.

Og netop det har de lyttet til i Skanderborg Kommune, hvor de onsdag har besluttet, at kommunens ansatte skal kunne fremvise et gyldigt coronapas eller et negativt testsvar. Kan de ikke efterkomme det, vil de blive mødt med ansættelsesretslige sanktioner. Det skriver TV 2 Østjylland.

- Hvis vi skal have smitten ned i kommunen, er vi nødt til at gøre noget som det her, sagde Jørgen Naut, socialdemokratisk medlem af byrådet, før onsdagens møde til TV 2.

Allerede torsdag vil ansatte på de 12 plejehjem i Skanderborg Kommune blive mødt med et krav om at være fuldt vaccineret eller testet negativ indenfor de seneste tre døgn.

Kravet fra Skanderborg Kommune kommer, efter regeringen og arbejdsmarkedets parter tirsdag indgik en trepartsaftale, der giver arbejdspladser grønt lys til at kræve coronapas af de ansatte.

I andre lande er der lignende generelle krav til borgerne.

Som det mest vidtgående har Østrig for nylig som det første land i Vesteuropa indført et krav om, at alle landets borgere skal lade sig vaccinere mod coronavirus. Kravet gælder fra 1. februar næste år, og ifølge flere østrigske medier kan borgere i landet fra den dag straffes med bøde eller fængsel, hvis ikke de er vaccineret.

Det usædvanlige initiativ i Østrig kommer på baggrund af en vaccinetilslutning på 66 procent af befolkningen - det er lidt under gennemsnittet for lande i EU, som er på 67 procent.

Tyske delstater følger trop

I flere tyske delstater overvejer man at følge trop.

I en fælles erklæring sidste uge i Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev de to delstatsministre Markus Söder fra Bayern og Winfried Kretschmann fra Baden-Württemberg, at de er tilhængere af at indføre vaccinepligt.

- Obligatorisk vaccination er ikke et indgreb i frihedsrettighederne. Tværtimod er det forudsætningen for, at vi får vores frihed tilbage, skrev de to ministre.

Flere delstater i USA - heriblandt New York og Californien - har også indført generelle krav til grupper af borgere om vaccination.

Som den første delstat i USA indførte Californien i oktober et krav om, at alle skoleelever i staten skal vaccineres mod coronavirus.

Delstaten New York indførte i august et krav om vaccination, som betyder, at borgerne i New York skal dokumentere, at de er vaccineret mod coronavirus. Kravet er blevet håndhævet siden 13. september.

Normalt er Claus Hovgaard direktør på Gildhøj Privathospital. Men onsdag morgen sidder han i en blå lægekittel klar til at undersøge og behandle patienter.

Direktøren er nemlig uddannet ortopædkirurg, og hans ansatte har i øjeblikket så travlt, at han selv har været nødt til at trække ud fra direktørkontoret.

- Jeg er jo en af de ressourcer, vi kan trække på. Vi forsøger så godt, som vi overhovedet kan, for at følge med i øjeblikket, men det er svært. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, siger Claus Hovgaard til TV 2.

Garantien og de private forsikringer

Udover at være direktør på Gildhøj Privathospital er Claus Hovgaard også formand for Sundhed Danmark, brancheforeningen for privathospitaler. Derfor taler han ofte med lederne af andre privathospitaler, og her er meldingen, at de har lige så travlt som på Gildhøj.

- Vi er alle sammen hårdt presset. Vi gør det så godt, vi kan, og forsøger at hjælpe så mange mennesker som muligt. Men vi er også nødt til at passe på vores personale, siger Claus Hovgaard.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, er der to hovedforklaringer på, at privathospitalerne har ekstra travlt i øjeblikket:

Dels er der den meget omdiskuterede behandlingsgaranti, der sikrer, at alle patienter kan blive undersøgt eller udredt inden for 30 dage.

Tidligere på ugen har formanden for Lægeforeningen Camilla Rathcke opfordret til, at behandlingsgarantien midlertidig suspenderes, men det afviste regeringen tirsdag.

Dels bekræfter flere forsikringsselskaber over for TV 2, at de lige nu modtager flere henvendelser fra patienter, der ønsker at benytte sig af deres private sundhedsforsikring, end de plejer.

Topdanmark oplyser eksempelvis, at de i september og oktober henviste 33 procent flere patienter til privathospitaler end de gjorde i de samme måneder for to år siden.

Tror ikke på trend

TV 2 kunne tirsdag fortælle, at alle fem regioner har udskudt operationer, fordi stigende coronasmitte udfordrer sygehusvæsenet.

Samtidig kæmper man flere steder med pukler efter ferie og den sygeplejerskestrejke, der varede godt to måneder hen over sommeren.

Selvom det offentlige og private sygehusvæsen ikke er direkte forbundet, hænger de to alligevel tæt sammen, forklarer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen:

- Så længe vi har behandlingsgaranti, vil der være rigtig mange, der, med den i hånden, kan gå til privathospitalerne. Meget af det er affødt af, at det offentlige sundhedsvæsen er presset, siger Kjeld Møller Pedersen.

Derfor mener han også, at presset på privathospitalerne først vil falde, når det samme sker i det offentlige sundhedsvæsen. Her bliver nøglen at få ansat flere sygeplejersker, mener sundhedsøkonomen.

- Jeg tror ikke, den her trend med privathospitalerne kommer til at holde. Måske bliver flere opmærksomme på, at de kan bruge deres private sundhedsforsikringer, men jeg tror ikke, det holder, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Der er også en øvre grænse for, hvor meget vi kan lave

På Gildhøj Privathospital kan narkoseoverlæge Martin Skielboe også mærke, at der er kommet flere patienter på privathospitalerne:

- Vi har rigtig, rigtig travlt. Det sidste halve år er det bare accelereret i aktivitet, og det er sjovt og rart at have noget at lave. Men der er også en øvre grænse for, hvor meget vi kan lave, trods alt, siger Martin Skielboe.

Direktør Claus Hovgaard påpeger også, at der er nogle begrænsninger for, hvor meget privathospitalerne kan overtage. Normalt udgør de kun en meget lille del af det samlede sundhedsvæsen, og hvis der er 29 sengepladser, bliver det svært at få plads til 50 patienter, mener direktøren.

Alligevel hører han ofte fra folk, der håber på hans hjælp:

- Næsten dagligt får jeg mails fra folk i en ulykkelig situation. En, der skal have en kunstig hofte, men først kan blive opereret i det offentlige om et år. Der må jeg desværre som oftest svare pænt tilbage, at vi ikke har kapacitet.

Flere dele af det italienske samfund bliver nu lukket land, hvis man ikke er vaccineret mod covid-19 eller tidligere har haft sygdommen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den italienske regering besluttede onsdag at gøre bevis på vaccination eller tidligere smitte til et krav for, at borgere kan spise indendørs på restauranter, gå i biografen eller tage til sportsbegivenheder som eksempelvis fodboldkampe.

Tidligere kunne man gøre disse ting, hvis blot man havde en nylig negativ coronatest.

- De nye tiltag har været ventet, og helt generelt er italienerne indstillet på, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at holde samfundet åbent. Det har kostet dyrt at lukke samfundet ned. Ikke kun sundhedsmæssigt, men også økonomisk, siger TV 2-korrespondent Eva Ravnbøl.

- Regeringen består af alle partier i parlamentet på nær ét. Så selv blandt de partier, der normalt vil være kritiske overfor sådanne indgreb, er der enighed om, at det er strengt nødvendigt.

Tiltaget, der træder i kraft 6. december, skal skære toppen af de nye daglige smittede og sikre, at samfundet ikke bliver nødt til at lukke ned igen.

Foruden kravene om vaccination i forbindelse med oplevelser, så har landet også valgt at indføre vaccinationskrav for alle ansatte hos ordensmagten, militæret og ansatte på skoler. Tidligere gjaldt det kun for ansatte i sundhedsvæsenet og skolelærere.

Langsom, men konstant stigning

Ifølge den italienske premierminister Mario Draghi er tiltagene nødvendige for at stoppe den ”langsomme, men konstante stigning” i smittetallene, der hæmmer landets vækst.

Og han er særligt bekymret for turismen i vintermånederne, der hvert år genererer milliarder af kroner alene på skiturister og sikrer tusindvis af jobs. En branche, der de seneste to år har været lukket på grund af coronapandemien.

- Vi er begyndt at vende tilbage til en normaltilstand. Og vi ønsker at bevare den normaltilstand, sagde Mario Draghi, efter beslutningen var enstemmigt vedtaget.

Beskyttelse mod lokale nedlukninger

Italien har vaccineret flere end 84 procent af befolkningen over 12 år, men som I Danmark oplever de også, at vaccinerne er begyndt at aftage blandt de, der blev vaccineret først.

I flere byer med lav vaccinetilslutning har de ligeledes set en så kraftig smittestigning, at de blev ramt af lokale nedlukninger.

Og det er blandt andet sådanne scenarier, det nye tiltag skal være med sikre ikke sker i fremtiden, hvor restauranter vil få lov at holde åbent, selv hvis hospitalssengene bliver fyldte, men kun for vaccinerede borgere.

Italien har ifølge Johns Hopkins registreret 69.060 nye smittede den seneste uge. I samme periode har 437 personer mistet livet med coronavirus.

December er for mange lig med en kalender pakket med julefrokoster.

Men er de traditionsrige sammenkomster nu i fare, når coronasmitten spreder sig i det danske samfund?

Nej, lød svaret fra direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ved et pressemøde onsdag.

- Julefrokosterne er en meget vigtig del af vores kultur i Danmark, som jeg også selv sætter pris på, siger Søren Brostrøm.

Han pointerer dog, at man kan holde julefrokoster på mange forskellige måder, og i år vil det være fordelagtigt at være mådeholden på flere områder.

Når der er meget alkohol i blodet, så er det sværere at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd og anbefalinger

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen Spar på sprutten

Søren Brostrøm anbefaler, at man generelt følger rådene fra Sundhedsstyrelsen - og særligt når det kommer til at være mange samlet i et lokale, hvor stemningen kan blive løssluppen.

- Bliv vaccineret, bliv hjemme, hvis du er syg, host i ærmet, sprit hænder, vis hensyn til de sårbare, hold afstand og luft ud. Sådan kan man godt gennemføre en rigtig fin og god julefrokost, siger Søren Brostrøm.

Han forklarede yderligere, at hvis han selv stod for en julefrokost, ville han sikre, at alle gæster er vaccineret.

Man skal også overveje, hvor længe julefrokosten skal strække sig over, så det ikke glider ud i de sene aften- og nattetimer, lyder det.

Og så er der det med de våde varer, som for mange hører sig til ved en julefrokost. Her bør man overveje at holde igen med den stærke snaps og den tunge julevin.

- Man kan se på, hvor meget alkohol der skal drikkes. For vi ved, at når der er meget alkohol i blodet, så er det sværere at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd og anbefalinger, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen holder fast i egen julefrokost

Herhjemme har en række større virksomheder som TV 2, DR, Danfoss, Danske Fragtmænd og Aarstiderne aflyst deres store firmajulefrokoster af hensyn til coronasmitten.

Men Sundhedsstyrelsen holder fortsat deres planlagte julefrokost 17. december, forklarer Søren Brostrøm.

Det bliver dog ikke ”en langvarig affære”, lyder det. Gæsterne vil sidde i mindre grupper med afstand, og alle ”går hjem i god ro og orden”, ligesom Brostrøm forventer, at alle ved arrangementet er vaccineret.

- Det er det, vi planlægger efter. Når tiden nærmer sig, vil vi selvfølgelig kigge på epidemien, men jeg er grundoptimist, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Overens med eksperters anbefalinger

TV 2 spurgte tirsdag tre eksperter ind til smittefælder og løsninger i forbindelse med julefrokoster i en tid med corona:

Hold igen med fællessang og -skål, lyder den første anbefaling.

Når man synger og skråler, spredes coronavirus gennem små dråber kaldet aerosoler, som hænger i luften, og derfor er oplagte smittespredere. Det kan særligt være et problem i små lokaler med mange deltagere og ingen udluftning.

Derfor er løsningen udluftning, udluftning, udluftning.

Den anden anbefaling er at passe på pakkelegen og buffeten.

Når mange hænder rører de samme ting, er der større risiko for at sprede smitte. Det gælder for fællesbestik, rødvinsflasken, vandkanden, og pakker og raflebægere i pakkelege.

Holder man fast i buffeten, skal man sørge for håndsprit og langskaftet service, og man skal gerne dele sig op, så alle ikke står i en klump og tager for sig af retterne, lyder det.

Tredje opfordring er at undgå kram, fællesdans og tætte forsamlinger.

Denne december bør man overveje at vise sin kærlighed til venner og familie på en anden måde end knus eller en svingom.

Det er ligeledes bedst ikke at sidde for tæt på hinanden.

Anbefalingen lyder at slutte julefrokosten tidligere end normalt, før alkoholen overskygger den sunde fornuft.

Udsigten til, at der på ny skal være krav om brug af mundbind i detailhandlen, får butiksansatte til at bede om undtagelse.

Kravet bør i stedet kun gælde kunder.

Sådan lyder det fra HK Handel, der er fagforening for butiksmedarbejdere.

- Vi byder det velkommen, hvis kunder nu skal have mundbind på i butikkerne, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel, i en meddelelse.

For også i detailhandlen er man bekymret for de stigende smittetal. Mette Høgh peger blandt andet på, at tilbudsdagen Black Friday og julehandlen bliver en travl periode for netop detailhandlen.

Men det betyder ikke, at kravet om mundbind bliver taget imod med helt åbne arme.

- Vi vil dog være kede af, hvis kravet om mundbind også skal omfatte butiksansatte, da det er meget indgribende i deres arbejdsdag at skulle have mundbind på en hel dag. Det går selvfølgelig ud over deres arbejdsmiljø, siger Mette Høgh.

I stedet håber HK Handel, at det vil hjælpe, at arbejdsgivere kan anmode medarbejderne om fremvisning af et gyldigt coronapas.

Coop også kritiske

Også Coop, der er en af landets største supermarkedskæder og har 38.000 ansatte, håber, at medarbejderne kan undtages fra kravet om brug af mundbind.

- Man går meget og løfter meget som butiksmedarbejder. Det er anstrengende at have mundbind på hele dagen, siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef for Coop, der blandt andet driver Kvickly- og Fakta-butikkerne.

- Men vi har gjort det før, og vi gør det igen, hvis det bliver vedtaget.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har på et pressemøde onsdag præsenteret anbefalinger fra Epidemikommissionen.

Der er blandt andet anbefalinger om at genindføre krav om brug af mundbind i offentlig transport og i supermarkeder for at inddæmme coronasmitten.

Hvis regeringen får opbakning af Epidemiudvalget på et møde torsdag eftermiddag, vil kravet om mundbind gælde fra mandag.