EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrer nu medlemslandene til at indstille flyrejser til alle lande, hvor den nye coronavariant, B.1.1.529, er fundet.

- Al lufttrafik til disse lande bør indstilles, til vi har en klarere forståelse af de farer, denne nye variant udgør, sagde hun fredag i Bruxelles ifølge Ritzau.

Indtil videre er varianten fundet hos få personer i Afrika og Asien, og fredag eftermiddag fortalte de belgiske myndigheder på et pressemøde, at de har fundet et tilfælde hos en uvaccineret kvinde i Belgien.

Kvinden kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november. Hun fik ifølge The Guardian milde influenzasymptomer, 11 dage efter hun havde rejst fra Egypten via Tyrkiet.

Kvinden har ikke rapporteret nogen forbindelser til Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika, hvor varianten først blev fundet.

- Nu er det vigtigt, at alle os i Europa handler hurtigt, beslutsomt og samlet, siger Ursula von der Leyen.

En voldsom stigning

Tidligere fredag sagde formanden, at EU-Kommissionen vil stoppe al flytrafik fra Sydafrika og andre lande i det sydlige Afrika efter fundet af varianten.

Men på daværende tidspunkt var det endnu ikke meldt ud, at B.1.1.529 allerede var fundet i Europa.

Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med

Anders Fomsgaard, overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum

Coronavarianten vækker bekymring, fordi det er en variant med usædvanligt mange mutationer, og nogle af mutationerne hænger ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, normalt sammen med "dårlige egenskaber".

Det kan eksempelvis være kraftigere spredning og nedsat følsomhed over for vaccinerne.

Overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard siger til TV 2, at man holder nøje øje med den nye variant, som har spredt sig eksplosivt i Sydafrika.

- Det ser ud, som om antallet af smittede i Sydafrika er steget fra 200 til 1200 på en uge. Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med, siger han.

Kan opstå behov for at ændre vaccinerne

Flere eksperter påpeger, at det endnu er sparsomt med viden om den nye variant, og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren siger, at der skal mere videnskab til, før man kan vurdere, hvordan den udvikler sig.

Hvis varianten begynder at sprede sig, og den truer vaccinerne, kan der opstå et behov for at ændre sammensætningen i vaccinerne.

Det kan man ifølge eksperter relativt hurtigt gøre, men Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut, påpeger, at det kan tage flere måneder at få godkendt dem.

- Den skal afprøves på mennesker og godkendes, og det kan godt tage fire måneder eller længere, siger han.

Også Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, fik under et pressemøde fredag understreget situationens alvor.

- Det, der giver bekymringer, er, at den (varianten, red.) har 35 mutationer i spikeproteinet. Det er flere sammenlignet med de øvrige variationer, for eksempel har deltavarianten 10-15, forklarede Tyra Grove Krause.

Har på kort tid vakt bekymring

Ved pressemødet oplyste hun, at der indføres rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika. Der er tale om Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

Det betyder, at man ved hjemkomst skal isolere sig i ti dage, hvis man rejser til et af de syv afrikanske lande.

Verdenssundhedsorganisationen WHO holder fredag et møde, hvor den nye variant skal drøftes.

B.1.1.529 har på kort tid vakt bekymring rundt omkring i verden, og både Storbritannien og Israel har ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

I Storbritanniens rejsevejledninger er seks afrikanske lande - heriblandt Sydafrika - nu farvet røde.

Fredag aften (lokal tid) mødtes den danske udenrigsminister Jeppe Kofod til en arbejdsmiddag med sin kinesiske vært, udenrigsminister Wang Yi.

Det fysiske møde mellem de to ministre fandt sted på et luksusresort i nærheden af byen Hanzhou, syd for Shanghai.

Og det var første gang under Jeppe Kofods besøg, at de strikse kinesiske corona-restriktioner tillod den danske udenrigsminister at møde sine højtstående, kinesiske værter ansigt til ansigt.

Forud var gået virtuelle møder med først den kinesiske handelsminister og senere den kinesiske miljøminister. Samt et møde med danske erhvervsfolk i Kina, der dog var samlet omkring videolinks på det danske generalkonsulat i Shanghai og i Beijing, mens Jeppe Kofod talte fra sin sikre coronaboble i Hanzhou.

Direkte til coronaboblen

Ifølge TV 2’s Kina-korrespondent Christina Boutrup viser det ikke bare, hvor stramme corona-restriktioner Kina stadig opretholder.

Det viser også noget om, hvor ekstraordinært det danske udenrigsministerbesøg i Kina er.

- Jeppe Kofoed var nødt til at flyve direkte fra Japan til Hangzhou for at blive placeret i denne lukkede coronaboble. Det er første gang i tre år, der har været en dansk udenrigsminister på besøg i Kina. Men det er ikke usædvanligt. Der har heller ikke været ret mange andre udenrigsministre fra Europa på besøg siden corona brød ud, fortæller hun.

Et køligere forhold

Corona er dog ikke den eneste grund til, at der er gået år, siden de tidligere så gode venner Kina og Danmark har mødtes på så højt niveau.

- Danmark og Kina har traditionelt haft et virkeligt godt forhold, men på det seneste har forholdet været køligere, fortæller Christina Boutrup.

I flæng kan nævnes den vestlige kritik af, hvordan Kina fra start håndterede udbruddet af coronasmitte i Wuhan – en kritik, som Danmark også har deltaget i.

Den danske regerings beslutning om i praksis at udelukke den kinesiske telegigant Huawai fra opgaven med at skabe det danske 5G-netværk.

En tegning i Jyllands-Posten, hvor coronavirus er tegnet ind i det kinesiske flag.

Og senest ophængningen af Tibet-plakater foran den kinesiske ambassade i København under den netop overståede valgkamp i Danmark.

Besøg så snart som muligt

Kurren på tråden forandrer dog ikke ved, at Danmark har brug for et tæt forhold til vores femtestørste eksportmarked.

De to udenrigsministre talte i telefon sammen i januar, og dengang sagde Jeppe Kofod, at han håbede snarest muligt at få lejlighed til at komme på besøg i Kina.

- Kina er en uomgængelig partner, hvis en række globale udfordringer skal imødegås effektivt. Det gælder ikke mindst på klimaområdet. Jeg blev enig med min kinesiske kollega om, at vi fortsætter dagens drøftelse under et besøg i Kina, når covid-situationen igen tillader det, sagde udenrigsministeren dengang.

Under Jeppe Kofods igangværende rundtur i Asien blev det så offentliggjort onsdag, at besøgene i Indonesien og Japan ville blive suppleret med et besøg i Kina.

Grønne løsninger og Grønland

Kina og Danmark har haft et strategisk samarbejde siden 2008 med samarbejde i sektorer som medicin, fødevarer og det grønne område.

Aftalen er netop udløbet, og en underskrift på en aftale for perioden 2021-2024 er blandt de ting, man skal have på plads.

- Kina er i gang med sin grønne omstilling. Man har sat et mål om at være CO2-neutral i 2060, og for at nå i mål med det, så har man brug for nogle af de avancerede løsninger, som vi har i Danmark, fortæller Christina Boutrup.

- Kina er det land i verden, der investerer mest i grønne teknologier. Men Danmark har stadig nogle helt specifikke områder, som for eksempel vandrensning og fjernvarmesystemer, hvor danske virksomheder er helt i front, siger hun.

Dertil kommer, at Danmark trods sin lidenhed har et særligt kort på hånden i forholdet til Kina.

Nemlig Grønland.

- Kineserne har opdaget, at når der skal tages vigtige beslutninger i Grønland om råstoffer eller udenlandsk arbejdskraft, så er Danmark ofte involveret. Deres interesser i Arktis går gennem Danmark, forklarer Christina Boutrup.

Sydafrika har opdaget en ny coronavariant, der ifølge flere virologer og danske sundhedsmyndigheder kan give grund til bekymring.

Varianten, som WHO har navngivet Omikron, har et meget højt antal mutationer og frygtes derfor at være mere smitsom end deltavarianten. Samtidig har eksperter og Statens Serum Institut udtrykt bekymring for, om vaccinen vil kunne beskytte mod virusvarianten.

Men hvad ved vi mere om Omikron, og er den nået til Danmark endnu?

Det ved vi

Varianten har 35 spike-protein-mutationer, og nogle af dem betyder, at vaccinen måske ikke er lige så effektiv imod den, som den er mod andre varianter. Det fortalte Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serum Institut, på et pressemøde fredag.

Tidligere har nogle af mutationerne nemlig betydet, at der både var øget smitsomhed og nedsat følsomhed overfor vacciner, lød det.

Omikron blev første gang opdaget i en prøve fra Sydafrika 1. november.

- Den har siden spredt sig i Sydafrika, og i mange regioner, hvor man har set den her variant, har man set kraftigt stigende smittetal. Selv i regioner, hvor deltavarianten har været dominerende, og på et tidspunkt af året, hvor man ikke ville forvente at se smittestigninger (da det er forsommer i Sydafrika, red.), siger Tyra Grove Krause.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af den sydafrikanske variant i landet. Den nye virusvariant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

I Europa er den indtil videre fundet i Belgien.

Varianten har fået flere lande til at indføre rejserestriktioner. Foreløbig har Storbritannien og Israel ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde. Derudover har Israel indført restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen. Også Danmark indfører nye restriktioner på rejser til syv lande.

Desuden har også USA og Canada indført rejserestriktioner fra en række afrikanske lande.

Er der fundet tilfælde i Danmark?

På nuværende tidspunkt er der ikke fundet nogen tilfælde af Omikron i Danmark. Det oplyser Mads Albertsen, der er professor ved Aalborg Universitet og medlem af SSI’s risikovariantgruppe, hvor man arbejder med at risikovurdere nye virusvarianter.

Seruminstituttet holder øje med varianten, men har udtalt til Ritzau, at de på nuværende tidspunkt ikke er bekymrede.

- Vi ved for lidt om den til at vide, om den giver problemer med spredning eller for vacciner. Det er for tidligt, siger overlæge ved SSI Anders Fomsgaard.

Det skal der ske

Tyra Grove Krause fortæller, at det udstyr, som man i Danmark bruger til at sekventere de positive test, er i stand til at fange den nye variant.

- Derudover følger vi selvfølgelig udviklingen tæt. Vi ved ikke meget om, hvordan den her variant opfører sig i mennesker, siger hun.

Kommer der tilfælde af den nye variant, vil Styrelsen for Patientsikkerhed sætte ind med intensiveret smitteopsporing.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fredag klassificeret Omikron som en VOC - Variant of Concern (en bekymrende variant).

Det skyldes ifølge WHO, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende, og desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre VOC'er.

Virusvarianter kan også få betegnelsen VOI, Variant of Interest, som er et mildere prædikat for en variant, der bliver holdt øje med.

Der var ikke meget forståelse af spore hos udspørgeren, da sundhedsminister Magnus Heunicke under afhøring i Minkkommissionen fredag fandt en rød notesbog frem.

- Jeg skriver mange noter. Det lærte jeg som journalist, lød det fra sundhedsministeren, mens han viftede med sin røde bog.

Det gjorde han også fra de afgørende møder frem til beslutningen om at slå alle landets mink ned. Møder, der ikke findes referater fra.

Det ville også have været relevant, da vi afhørte Mogens Jensen, ikke?

Udspørger i Minkkommissionen til Magnus Heunicke

De håndskrevne ord i notesbøgerne er "personlige noter", forklarede Heunicke. Men selvom det altså er det eneste skriftlige materiale fra de afgørende møder, blev notesbøgerne først for få dage siden udleveret til Minkkommissionen. Til stor forundring for udspørgeren.

I bliver bedt om at udlevere alt relevant materiale, da granskningskommissionen bliver nedsat. Alligevel får vi først for få dage siden de her noter...

- Ja, 13 sider (fra K-udvalget, red.). Vi vurderede, at det ville være relevant.

Ja, så sandelig. Det ville også have været relevant, da vi afhørte Mogens Jensen, ikke?

"Der vil ingen tilgivelse blive"

Under fredagens afhøring blev der blandt andet vist et par af siderne fra Magnus Heunickes noter fra et møde i regeringens Økonomiudvalg 30. september, hvor en stribe ministre deltog.

Fordi de håndskrevne noter er for svære at tyde, blev Heunicke bedt om selv at læse højt for kommissionen.

Sundhedsministeren havde selv svært ved at tyde sine skriblerier. Det lykkes ham dog alligevel at give et billede af en meningsudveksling, der ifølge Heunicke forløb nogenlunde sådan her:

- Det er noget skidt med den her sag. Kom foran på bolden. Det kan blive rigtigt farligt, siger finansminister Nicolai Wammen ifølge Heunickes noter.

- Vi gør, hvad vi kan for at stoppe smitten. Vi skal have flere prøver, siger daværende fødevareminister Mogens Jensen.

- Er det nok med to prøver?, spørger Nicolai Wammen.

- Der vil ingen tilgivelse være, siger Barbara Bertelsen, hvilket Heunicke under fredagens afhøring kaldte et "meget typisk Barbara Bertelsen-citat".

"SSI har trukket splitten"

Erhvervsminister Simon Kollerup nævnte ifølge Heunickes noter på samme møde, 30. september, en avisforside og sagde, at minkavlerne var i knæ. Det fik skatteminister Morten Bødskov til at byde ind og kalde et bilag for en "scary film".

Det var til "potentiel fare for folkesundhed, vacciner og world wide", sagde Barbara Bertelsen ifølge Magnus Heunicke, hvilket fik Nicolai Wammen til at kalde konsekvenserne "fuldstændig uoverskuelige":

- Der er brug for, at vi skruer op ASAP (så hurtigt som muligt, red.), sagde finansministeren ifølge noterne.

Heunicke var enig, og Barbara Bertelsen sagde ifølge notesbogen, at SSI havde "trukket splittet" med reference til en håndgranat.

Nicolaj Wammen tydeliggjorde under mødet endnu en gang alvoren og sagde, at de ikke kunne udelukke at slå alle mink ned.

Det har Holland allerede gjort, konstaterede Barbara Bertelsen. Hun ville ifølge noterne have "hele krisestyringskassen i gang".

Skal renskrive noter

Notesbøgerne findes ifølge Magnus Heunicke i stakkevis inde på hans ministerkontor, og det er velkendt blandt hans embedsfolk, at han fører den slags referater.

Hvorfor stakken af røde bøger ikke blev udleveret til kommissionen, ved Heunicke ikke.

Han svarede under afhøringen blot, at han ikke har været involveret i udvælgelsen af bevismaterialet.

Da udspørgeren blev ved med at bore i, hvorfor kommissionen ikke havde fået udleveret notesbøgerne fra start, brød bisidderen ind og fastslog, at det var på hans opfordring.

Heunicke blev under afhøringen bedt om at skrive de udleverede, personlige noter rent og udlevere udskriften til kommissionen. Det gør han "med glæde", siger han.

Mens Heunicke læser op fra flere personlige noter, understreger han, at han ikke har det godt med at læse op fra den slags interne noter. Det har aldrig været meningen, at det skulle offentliggøres, forklarer Magnus Heunicke.

En ny coronavariant med det knap så mundrette navn B.1.1.529 er blevet fundet i Europa, Asien og Afrika, og det skaber bekymring.

For B.1.1.529 har et højere antal mutationer end de coronavarianter, der vaccineres mod lige nu. Derfor er det ikke sikkert, vaccinerne virker mod den.

Men skulle det blive nødvendigt, er det muligt at modellere de nuværende vacciner til at virke mod den nye variant.

Det forklarer Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

- Hvis den her variant begynder at sprede sig, så bliver vi nødt til at få ændret på vaccinernes sammensætning, for så vil vores nuværende vacciners immunitet formentlig ikke være tilstrækkelig til også at beskytte over for den her, siger han til Ritzau.

Også Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci på Københavns Universitet, vurderer, at det bør kunne lade sig gøre at indrette vaccinerne efter den nye variant.

- Man kan relativt hurtigt tilpasse mRNA-vaccinerne til nye varianter. Man skifter simpelthen koderne i vaccinerne, så de er tilpasset den nye variant, siger hun til Ritzau.

Kan tage flere måneder

Der er endnu kun meget lidt viden om den nye variant. Man ved ikke, hvor smitsom den er, eller om vaccinerne fungerer mod den.

Men B.1.1.529 skiller sig ud fra øvrige mutationer ved, at den har anderledes proteiner. Netop proteiner bliver brugt i de nuværende vacciner for at give immunitet.

Derfor kan der hurtigt opstå behov for en ny vaccine, hvis varianten spreder sig.

Og det kan tage flere måneder at få godkendt vaccinerne, når de først er blevet modelleret efter den nye coronavariant. Det vurderer Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut.

- Den skal afprøves på mennesker og godkendes, og det kan godt tage fire måneder eller længere, siger han.

Normalt ville det eksempelvis være en mulighed at vaccinere 10.000 personer med en ny vaccine og se, i hvilket omfang de danner antistoffer i forhold til 10.000 ikkevaccinerede personer. Men det er en udfordring i den nuværende situation.

- Det er ganske vanskeligt, når størstedelen af befolkningen i forvejen er beskyttet af den gamle vaccine. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi ser en ny vaccine denne vintersæson, siger Nils Strandberg Pedersen.

Produktionen er på plads

Skulle det ske, at en modelleret vaccine blev hastegodkendt, vil det dog ikke være et problem at få den masseproduceret og distribueret hurtigt.

For produktionen er allerede på plads, da mRNA-vaccinerne fra Moderna og Pfizer bliver lavet i et enormt omfang.

- Vi har en stor produktionskapacitet, og derfor vil man kunne gå i gang meget hurtigt, for produktionen er identisk med den, der er i gang i øjeblikket, siger Nils Strandberg Pedersen.

BioNTech, der har udviklet Pfizer-vaccinen, siger fredag, at de om to uger vil vide, om deres vaccine virker mod den nye variant. Skulle det være nødvendigt at tilpasse vaccinen ville de kunne gøre det inden for seks uger - og de første leverancer med en tilpasset vaccine vil kunne sendes afsted inden for 100 dage, lyder det.

Mange mutationer bekymrer

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, sagde på et pressemøde fredag, at de danske myndigheder er bekymrede for den nye variant.

- Det, der giver bekymringer, er, at den har 35 mutationer i spike-proteinet. Det er flere sammenlignet med de øvrige variationer – for eksempel har deltavarianten 10-15.

Hun sagde ydermere, at den kan sprede sig og være resistent over for vaccinen.

- Det er blevet besluttet at indføre rejserestriktioner til de her lande (Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika) gældende allerede fra midnat, sagde Tyra Grove Krause.

Dermed skal man isoleres i ti dage, hvis man rejser til et af landene. Hun opfordrede samtidig alle, der været i et af landene inden for de seneste ti dage, til at lade sig PCR-teste, når de kommer hjem, selv hvis de ikke har symptomer.

Belgiens sundhedsminister oplyste også fredag, at der er fundet et tilfælde af den nye coronavariant i landet.

Den smittede i Belgien er en ikkevaccineret person, der kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november, fortæller den belgiske regering.

En ny coronavariant, som florerer i det sydlige Afrika, har skabt bekymring for øget smitte rundt omkring i verden.

Det har blandt andet fået EU-Kommissionen til at opfordre til et stop af flyrejser fra de pågældende lande, ligesom aktiemarkederne er påvirket af situationen.

Det er på nuværende tidspunkt sparsomt med information om den nye variant, som går under betegnelsen B.1.1.529.

Det ligger dog fast, at den indeholder et meget højt antal mutationer i spike-proteinet, der i værste fald kan betyde øget smitte eller resistens over for vacciner.

Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med

Anders Fomsgaard, overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut Statens Serum Institut holder øje med situationen

Overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard siger til TV 2, at man holder nøje øje med den nye variant.

Han fortæller, at der særligt er to ting ved den nye variant, der endnu ikke har fået et navn, som giver anledning til opmærksomhed.

- Den ene er, at den nye variants spike-protein, som bruges til vaccinerne, indeholder virkeligt mange mutationer; de fleste er nogle, vi kender i forvejen, og der er risiko for, at de kan give nedsat følsomhed for antistoffer og større smittespredning.

Den nye variants spike-protein indeholder ifølge professoren op imod 35 mutationer, mens eksempelvis deltavarianten indeholder mellem 10 og 15 mutationer.

- Det andet er, at det ser ud, som om antallet af smittede i Sydafrika er steget fra 200 til 1200 på en uge. Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med, siger han.

Han fortæller, at 65 procent af de sekventerede i Sydafrika har den nye variant.

- Det er på trods af deltavariantens udbredelse og den immunitet, der er i befolkningen.

Anders Fomsgaard oplyser, at Statens Serum Institut er opmærksomme på et møde i Verdenssundhedsorganisationen WHO fredag, hvor det skal vurderes, om den nye variant giver anledning til bekymring.

Sker det, vil den få navnet nu, som er et bogstav i det græske alfabet.

Der skal mere videnskab til at vurdere, hvordan den udvikler sig

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin Professor: Ikke overraskende

En anden, der holder øje med udviklingen af den nye coronavariant, er Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Han fortæller, at det på ingen måde er overraskende, at der kommer nye varianter i forbindelse med en pandemi.

- Der skal mere videnskab til at vurdere, hvordan den udvikler sig, siger han.

Jens Lundgren fortæller, at de foreløbige oplysninger om den nye variant indikerer, at der er en risiko for, at den ikke er beskyttet af de vacciner, vi bruger mod coronavirus i dag.

Skulle det være tilfældet, er det dog ikke den samme proces, vi skal igennem, som første gang vaccinen blev udviklet, lyder det.

- Producenterne har tidligere lavet generation to af vaccinerne mod øvrige coronavarianter, så det kan man gøre igen, siger han.

Han opfordrer til, at man laver tilbundsgående undersøgelser af den nye variant, inden man "råber ulven kommer".

"Ingen grund til panik"

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er enig i, at det er meget tidligt at sige, i hvilken retning den nye variant udvikler sig.

Vi har tidligere set varianter, der på papiret så farlige ud – men ikke overlevede

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Han hæfter sig dog ved, at der er betydeligt flere mutationer i den nye variant end for eksempel deltavarianten.

- Nogle af mutationerne kender vi, og de hænger normalt sammen med dårlige egenskaber som kraftigere spredning. Desuden kan vaccinerne have sværere ved at virke på dem, siger han.

Han tilføjer, at der ikke er nogen grund til at gå i panik.

- Vi har tidligere set varianter, der på papiret så farlige ud – men ikke overlevede. Så vi er nødt til at afvente flere analyser, før vi kan vide, hvad konsekvenserne af den nye variant kan være.

- Vi kan risikere at skulle lave nye vacciner, og det kan man godt, siger han.

Konstateret i flere lande

Der er konstateret flere tilfælde af den nye variant i Sydafrika, mens lande som Botswana, Israel og Hongkong har konstateret enkelte tilfælde fra personer, der har været i Sydafrika.

WHO siger, at der indtil nu er opdaget næsten 100 sekvenser af varianten.

TV 2 har været i kontakt med Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af SSI's risikovariantgruppe.

Han fortæller, at varianten endnu ikke er fundet i Danmark.