Der er nu et år til, at VM-slutrunden bliver sat i gang i Qatar i 2022.

DBU har intensiveret presset på Qatar, og senest har Amnesty udgivet en rapport, der konkluderer, at migrantarbejdernes forhold ikke er blevet meget bedre.

Det samme oplever TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der har talt med migrantarbejdere. Men han siger også, at migrantarbejderne har et opråb til omverdenen om, at de faktisk er "glade for deres arbejde".

Velkommen til dagens overblik.

Antallet af indlagte presser hospitalerne

Hospitalerne landet over er pressede, og det skyldes blandt andet det stigende antal indlagte med covid-19 samt manglen på sundhedspersonale.

Og det bekymrer formanden i Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, der nu slår alarm. Hun fortæller, at det kræver mere arbejde og tid at passe patienterne indlagt med covid-19.

Hun ønsker, at man tilbyder sundhedspersonale det tredje booster-vaccinestik, så de bliver mindre tilbøjelige til at blive syge. Derudover opfordrer hun til, at lægestuderende sættes ind på de belastede hospitaler, og at folk, der ønsker det, tilbydes en fastansættelse.

Solrød får ny borgmester efter endnu et kup

Videre til en historie om, at endnu en borgmester har måttet se sig indhentet af virkeligheden.

For selvom konstitueringen var faldet på plads i Solrød Kommune, og socialdemokraten Jonas Ring Madsen stod til at blive borgmester på selve valgnatten, er det nu faldet anderledes ud.

I stedet bliver 28-årige Emil Blücher fra Liberal Alliance borgmester i kommunen. Det er nemlig lykkedes ham at samle flertal bestående af Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Venstre og lokallisten Havdruplisten. Han bliver samtidig manden, der sikrer Liberal Alliance sin første borgmesterpost ved valget.

Lang ventetid på test landet over

Den seneste tid har der været timelange køer foran kviktestscentrene landet over. For flere steder kan testcentrene ikke følge med.

Meget bedre står det ikke til med at få tid til en pcr-test. I Odsherred og Asnæs Kommune skal borgere eksempelvis vente i op til otte dage på at få tid til en test - også selvom de er nærkontakter.

Og det møder nu kritik fra flere sundhedsordførere, der mener, at testkapaciteten skal øges markant.

Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, afviser ikke, at testkapaciteten kan blive opskaleret yderligere. Men styrelsen opfordrer samtidig til, at det kun er folk med symptomer eller som er nære kontakter, der tager en pcr-test. Resten skal tage en hurtigtest, lyder det.

Lukasjenko: Det skal ikke eskalere

Den aktuelle migrantkrise på grænsen mellem Hviderusland og Polen fortsætter sin optrapning. Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, har udtrykt bekymring for, at det kan være "optakten til noget meget værre".

Men ifølge Hvideruslands præsident, Alexander Lukasjenko, er han ikke interesseret i, at tingene eskalerer. Præsidenten ved godt, at "går de for langt, vil krig være uundgåeligt", og at det vil være en "katastrofe", siger han.

EU beskylder Hviderusland for bevidst at flyve migranter ind fra Mellemøsten og presse dem mod grænsen som en modreaktion på EU's sanktioner mod Hviderusland. Men Lukasjenkos regering afviser at have ansporet krisen.

Minkkommission havde "ingen indflydelse" på åbning af sms-kuverter

Videre til sagaen om statsminister Mette Frederiksens (S) slettede sms'er.

For Minkkommissionen havde "ingen indflydelse" på, hvornår konvolutterne med svar på genskabelse af Mette Frederiksens (S) sms'er kunne åbnes. Det skriver landsdommer Michael Kistrup i et skriftligt svar sendt til en række medier, herunder TV 2.

Politiets teknikere var færdige med at genskabe sms'erne 12. november og videregav samme dag det forseglede materiale til Justitsministeriet. Alligevel blev kuverterne ifølge Nick Hækkerup (S) først åbnet onsdag.

***

Vi slutter med at besvare et spørgsmål, som du måske har haft i løbet af weekenden.

For på de sociale medier har mange oplevet at få besked om, at de var den heldige vinder af en "Dyson Supersonic hårtørrer". I virkeligheden er der tale om et stort såkaldt 'phising'-nummer, hvor svindlerne har udgivet sig for at være fra virksomheden Dyson med formål om at franarre folk penge. Du kan læse mere om, hvorfor så mange angiveligt har "vundet" en hårtørrer, her.

Det var alt for dagens overblik i dag.

Vi læses ved.

Flere danskere skal hurtigere kunne få deres første, andet eller tredje stik med vaccine imod covid-19.

Derfor skruer alle regioner nu op for vaccinationskapaciteten. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Målsætningen er, at 300.000 borgere nu skal vaccineres om ugen. Allerede fra næste uge forventes regionerne at nærme sig en kapacitet på 300.000.

- Vi opskalerer vaccinationskapaciteten, så vi snart kan vaccinere 300.000 danskere om ugen, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Effektiv vaccination og revaccination af danskerne er det vigtigste værktøj i vores epidemiindsats lige nu, og vi ved, at vaccinen beskytter mod infektion og alvorlige sygdomsforløb.

- Regionerne har oplyst, at de nu opjusterer deres vaccinationskapacitet, og det betyder, at danskerne hurtigere kan få deres 1., 2. eller 3. stik, siger han i pressemeddelelsen.

10,2 procent har fået tredje stik

Siden 30. august har det været muligt at få et tredje stik imod covid-19. Det er det, der også kaldes en revaccination.

Indtil videre er 598.231 borgere revaccineret, svarende til 10,2 procent af befolkningen. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

I sidste uge blev 123.517 personer revaccineret. Samtidig blev 450.000 borgere indkaldt til deres tredje stik.

Derfor kan der ifølge Sundhedsministeriet også i en kortere periode forventes en smule ventetid, indtil vaccinationsstederne har fået opbygget den fornødne kapacitet.

I øjeblikket inviteres primært personer over 65 år, sundhedspersonale og personer i særlig øget risiko til at få et tredje vaccinestik.

Sundhedsstyrelsen har tidligere i november fortalt, at den i starten af december vil komme med en plan for revaccination af alle voksne i Danmark.

Aktuelt planlægges der efter, at alle over 18 år, der måtte ønske det, skal revaccineres imod covid-19.

Som mange andre europæiske lande kæmper Tyskland i øjeblikket mod en fjerde bølge af coronasmitten, og i den forgangne uge har de daglige smittetal sat nye rekorder.

På tværs af landets 16 delstater forsøger myndighederne at bryde smitten ved at tilbyde et tredje vaccinestik, ved at genindføre udvalgte restriktioner og ved at appellere til de ikke-vaccinerede.

Mandag siger den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, på et pressemøde, at enhver, der har chancen for at beskytte sig selv med en af ​​vaccinerne, bør gøre det.

Ellers får det alvorlige konsekvenser.

- Sandsynligvis vil alle i Tyskland – sagt noget kynisk – enten være vaccineret, raskmeldt eller døde ved udgangen af ​​denne vinter, siger Jens Spahn ifølge Der Spiegel.

Rolls-Royce og Mercedes

På pressemødet fortæller sundhedsministeren, at Tyskland vil forsøge at promovere Moderna-vaccinen over for de tyskere, der tager imod tilbuddet om et tredje vaccinestik - et såkaldt boostershot.

Det skyldes blandt andet, at tyskerne risikerer at brænde inde med omkring 16 millioner Moderna-vacciner, som står til at udløbe i første kvartal af 2022.

- Det er et vigtigt aspekt, men ikke det mest afgørende. Det essentielle er, at vores forsyning af Pfizer/Biontech-vacciner udtømmes så hurtigt, at vi fra næste uge ikke vil kunne give mere end to-tre millioner doser om ugen, siger Jens Spahn.

Ifølge ministeren skyldes den tyske præference for Pfizer/Biontech-vaccinen, at mange tyskere er misinformeret om de enkelte vacciners effekt.

Men hvis Pfizer/Biontech er vaccinernes svar på Mercedes, er Moderna deres Rolls-Royce, forklarede Spahn.

Stor forskel i tysk vaccinetilslutning

I øjeblikket er 68 procent af tyskerne færdigvaccineret, mens det tilsvarende tal for Danmark er 76 procent.

Der er dog store forskelle på tværs af de enkelte delstater.

I top ligger Bremen med en vaccinetilslutning på 79,6 procent, mens delstaten Sachsen i bunden af listen kun kan fremvise en tilslutning på 57,7 procent af befolkningen.

Syv procent af tyskerne har indtil videre modtaget et boostershot, og ifølge sundhedsministeren vil det tage omkring to uger, før booster-effekten vil kunne ses, så kurverne flader ud.

Gaderne er tomme og stemningen er trykket i den østrigske hovedstad Wien, efter at en ny restriktiv nedlukning af landet startede mandag morgen.

Det fortæller René Dinesen, som er ambassadør på den danske ambassade i Wien i Østrig.

- Det er en noget anderledes by at vågne op til. Det er kun supermarkeder, tankstationer og lignede, som må have åbent, og man skal have en grund til at færdes på gaden, derfor er gaderne meget tomme igen, siger han.

Nedlukningen af samfundet kommer efter meget høje smittetal i en længere periode og varer foreløbigt i ti dage, men det forventes at den vil vare 20 dage frem til den 13. december og gælder for både vaccinerede og uvaccinerede.

En vigtigt årsag til, at nedlukningen kommer nu er, at den østrigske regering forsøger at sikre en nogenlunde normal juletid, mener René Dinesen.

Stor demonstration lørdag

Allerede for en uge siden startede en nedlukning kun for de uvaccinerede.

Men lørdag gik 40.000 mennesker på gaden i Wien i protest mod de nye regler om nedlukning, vaccination og coronapas.

- Følelserne er i kog hos mange østrigere nu, og det er en svær situation, som de står i, siger René Dinesen.

Ved demonstrationerne kastede enkelte demonstranter med flasker mod politiet, mens der blev foretaget adskillige anholdelser.

- Jeg tror, at det er rigtigt at sige at størstedelen af dem som demonstrerer, mener, at de mange forbud er for indgribende, og at man tager friheden fra folk. Det tror jeg er de fleste demonstranters bekymring.

- Det er mest den tone, som vi også kender fra andre lande, hvor man mener, at staten overskrider nogle grænser for frihedsrettigheder, når man laver hård lockdown og tvinger folk til vacciner, siger han.

Vaccination bliver obligatorisk

Omkring to tredjedele af Østrigs befolkning er færdigvaccineret. Det er en af de laveste vaccinationsrater i Europa.

Men fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk.

Ifølge flere østrigske medier betyder vaccinekravet, at østrigere som ikke er vaccineret, risikerer en bøde eller fængselsstraf efter den 1. februar.

Mange østrigere er meget skeptiske over for coronavaccinerne. Det er en skepsis, der især er blevet fremmet af det højreorienterede Frihedsparti, som ved det seneste valg fik 20 procent af stemmerne, forklarer René Dinesen.

- Tiltaget i sin karakter er ganske opsigtsvækkende, og der er mange følelser i spil for mange borgere i Østrig. Det er en meget kontroversiel situation med den hårde lockdown, da de vaccinerede egentlig var blevet lovet, at de ville undgå endnu en nedlukning, siger René Dinesen.

Også i andre europæiske lande som Belgien og Holland har der i de seneste dage været store demonstrationer mod regeringernes seneste coronatiltag.

Sundhedsvæsenet er så presset af en ny coronabølge, at Lægeforeningen beder om, at udrednings- og behandlingsgarantien sættes ud af kraft for en stund.

Og det vil give rigtig god mening at gøre, mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU).

- Specielt sygehusvæsenet er under ret kraftigt pres for tiden, siger han og vurderer, at presset vil vokse de kommende uger og måneder, så det bliver lige så kraftigt i år som sidste vinter.

Oven i det har der det forgangne år været en sygeplejerskekonflikt, en pukkel af aflyste behandlinger og en feriepukkel blandt sundhedsansatte.

- Der er behov for, at sundhedsvæsenet får et pusterum, siger professoren.

En politisk beslutning

Udredningsgarantien er en ret til, at patienter bliver undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus. Behandlingsgarantien er en ret til selv at bestemme, hvilket sygehus man vil behandles på, hvis ventetiden til behandling er mere end 30 dage.

Det er en politisk beslutning, om de to garantier skal sættes midlertidigt på pause. Hvis de bliver det, vil det frigøre kræfter til mere akutte patienter, mens andre kan opleve gener, mener Jes Søgaard.

- Det er klart, at selv om du har en mindre lidelse, kan den være forbundet med ubehag, smerter og måske også lidt nervøsitet. Så det er ulempen, hvis man skal vente flere måneder.

Man vil stadig kunne få hurtig behandling, hvis der er behov for det, men de personer, som har mindre alvorlige lidelser, risikerer at skulle vente længere.

- Hele idéen er, at læger har vurderet, at det ikke er farligt at vente, siger Jes Søgaard.

Vil øge sikkerheden

Han vurderer, at når sygehusvæsenet er så presset, som det er nu, og når presset forventes at stige yderligere den kommende tid, så kan det øge sikkerheden for patienterne, hvis garantierne suspenderes for en tid.

- Det er min vurdering, at det vil (øge patientsikkerheden, red.), siger han og henviser til udenlandske data, der viser, at den kan blive kompromitteret, hvis der er meget travlt.

Regionerne er begyndt at udskyde behandlinger. I begyndelsen af november var kapaciteten i forhold til planlagte operationer på sygehuse nedsat i alle regioner. På flere sygehuse var den skåret med omkring en femtedel.

Bedre at være ærlig overfor patienterne

Derfor bliver garantierne i flere tilfælde brudt allerede nu. Hvis garantierne sættes ud af kraft midlertidigt, bliver det lovligt at vente med at udrede og behandle nogle patienter, og det kan lette i sundhedsvæsenet.

- Læger og sygeplejersker skal så ikke lave en hel masse administrativt for at godtgøre, at man har udskudt den ikke-akutte behandling. Det vil også blive ens i hele landet. Det giver sikkerhed og ensartethed, siger han og tilføjer:

- Det er bedre, at man siger til patienterne, hvad spillereglerne er, så man ved, hvad man kan forvente.

Behandlings- og udredningsgarantien har været sat ud af spil tidligere under coronapandemien, men de blev genindført 1. marts.

I Region Nordjylland og Region Midtjylland er 90 procent af borgerne over 12 år nu vaccineret mod coronavirus.

Det skriver begge regioner i en pressemeddelelse.

Det er flere gange blevet understreget, at en høj vaccinetilslutning er en af de bedste måder at undgå flere nedlukninger.

Sundhedsstyrelsen forventer en tilslutning på 90 procent på nationalt plan i december.

Vi vil gerne vaccinere endnu flere

Anders Cinicola, chefkonsulent i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland "En kæmpe indsats"

Anders Kühnau (S), der lige har genvundet posten som regionsrådsformand i Region Midtjylland, takker i pressemeddelelsen borgerne, der er blevet vaccineret.

Også medarbejderne på vaccinestederne får et klap på skulderen.

- Målet kunne ikke være nået uden en kæmpe indsats fra vaccinestederne. Deres medarbejdere har knoklet for at sikre alle inviterede borgere let adgang til vaccination. Derfor fejrer vi, at målet er nået, med kaffe og kage til dem alle, siger Anders Kühnau.

På trods af den høje tilslutning vil Region Nordjylland gerne have endnu flere borgere til at tage vaccinen.

- Vi vil gerne vaccinere endnu flere her ved indgangen til vinteren, hvor vi forventer, at smittetallene stiger. Men tallet vidner trods alt om, at nordjyderne i høj grad følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, siger Anders Cinicola, der er chefkonsulent i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland.

Flere har ikke nået grænsen

De tre andre regioner har endnu ikke nået grænsen. Men både Region Hovedstaden og Region Sjælland er ganske tæt på at nå målet for december.

Region Hovedstaden har, på grund af et stort ryk de seneste uger, nu en vaccinetilslutning på 88 procent.

Fredag genindførte Region Hovedstaden tidsbestilling til andet og tredje stik. Det er kun borgere, der skal have første stik, som kan komme direkte til fra gaden.

Region Sjælland oplyser, at man mandag har en vaccinetilslutning på 88,6 procent.

Det har ikke været muligt for Region Syddanmark at finde frem til den nøjagtige vaccinetilslutning, da der er travlhed med vaccineoprustning.

Der er registreret 3711 nye smittetilfælde med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De 3711 smittede er fundet i 133.782 pcr-tests. Det er de sikreste tests, hvor man bliver podet i halsen.

Det giver en positivprocenten på 2,77.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, har smitten nu stabiliseret sig på et højt niveau.

- Der er meget smitte i omløb, og smitten vil nok fortsætte med at stige i et stykke tid endnu, da der vil gå noget tid, før vi vil se effekten af coronapasset, siger han.

Men den stigende smitte betyder ikke, at man bør indføre nye restriktioner, da smitten er meget ujævnt fordelt i landet, hvor særligt byerne er ramt, forklarer Hans Jørn Kolmos.

- Vi skal ikke begynde at indføre nationale indgreb endnu. Men den stigende smitte bør tages alvorligt.

- Vi ser nu ind i julemåneden, hvor vi erfaringsmæssigt holder julefrokoster og i det hele taget er meget indendørs. Derfor skal man tænke sig ekstra om, siger han.

Men det betyder ikke, at man behøver aflyse julefrokosterne, så længe at man husker corona under festlighederne, forklarer Hans Jørn Kolmos.

- Man skal huske at lufte ud, ikke sidde for tæt, være opmærksom på ikke at synge og råbe for meget, og huske at bruge håndsprit.

- Måske bliver julefrokosten lidt anderledes i år, men der er ikke noget, som står i vejen for det, hvis smittebilledet ikke har ændret sig meget, siger han.

Højeste antal indlagte siden februar

Der er foretaget 92.792 kviktests. De er grundet usikkerhed med testresultaterne ikke medregnet i opgørelsen over smittede.

Antallet af indlagte patienter med coronavirus er det seneste døgn steget med 24 til 438. Det er det højeste antal siden februar.

Af de indlagte kræver 50 intensiv behandling. 20 af dem har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator.

Ifølge Hans Jørn Kolmos betyder den stigende smitte, at landet nærmer sig et punkt, hvor hospitalerne kan risikere at blive overbelastede.

- Det mest foruroligende er, at antallet af indlagte fortsat stiger, og derfor kan vi risikere, at sundhedsvæsnet snart skal begynde at prioritere i det, de gør. Vi er der ikke endnu, men det går den gale vej, siger han.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 6 coronarelaterede dødsfald. Det bringer det samlede antal dødsfald op på 2816.

Flere og flere danskere bliver i øjeblikket indlagt med covid-19. Samtidigt døjer hospitalerne med mange ubesatte stillinger og efterdønninger fra sommeren sygeplejerskestrejke.

Det er blevet til den perfekte storm i sundhedsvæsenet, og det får nu reelle konsekvenser for virkelige mennesker.

Både hos Region Sjælland og Region Syddanmark samt hos Region Nordjylland har man således meldt ud, at de er begyndt at udsætte planlagte behandlinger og operationer.

Derudover siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, at behandlings- og udredningsgarantien midlertidigt bør suspenderes.

Hun mener nemlig ikke, at en sådan suspendering reelt vil betyde noget, når regioner og hospitaler alligevel udskyder behandlinger.

- Det betyder jo ikke noget for den enkelte, hvis man alligevel ikke får den behandling, som man er stillet i udsigt, inden for de 30 dage, siger Camilla Rathcke.

- Hvis det var toppen...

Ifølge Lisbeth Lintz, som er formand for Overlægeforeningen, er det i høj grad personalemangel, der presser sygehusvæsenet.

Siden sygeplejerskernes ti uger lange strejke i sommer, der blev lukket med et lovindgreb fra Christiansborg, har mange sygeplejersker afvist at arbejde over. Ifølge Lisbeth Lintz er det imidlertid ikke kun sygeplejersker, der er mangel på.

- Det er personale af alle mulige slags - også speciallæger, siger Lisbeth Lintz.

Det er kombinationen af personalemangel og de mange indlagte med både coronavirus og andre lidelser, der følger af et åbent samfund, der alt sammen er med til at presse samfundet nu.

Og man frygter, at det bliver værre.

- Hvis det her var toppen, så gik det nok. Men vi ser jo hen imod, at der kommer flere og flere indlagte, siger Lisbeth Lintz.

Flere patienter end hænder

Selvom Region Hovedstaden endnu ikke officielt har meldt ud, at man udskyder behandlinger, sker det allerede.

Det siger Thomas Benfield, der er professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Han siger, at man på Hvidovre Hospital snart ikke længere kan tilbyde intensivbehandling til de patienter, som man normalt ville tilbyde det til.

- Vi kommer snart til at træffe nogle valg, fordi vi ikke har pladser og ressourcer til at behandle, som vi gerne vil, siger Thomas Benfield.

Han siger, at presset i nogen grad også kommer fra, at man mangler op mod en tredjedel af de sygeplejersker, man normalt har på afdelingen.

- Vi har behov for at omlægge noget af den behandling, vi normalt giver på hospitalet, så vi kan frigøre personale til behandling af covid-patienter. Det betyder, at man kommer til at aflyse nogle operationer og planlagte behandlinger og udsætte dem, siger Thomas Benfield.