Hospitaler landet over oplever massivt pres, og det skyldes de mange indlagte med covid-19 samt manglen på sundhedspersonale.

Det oplyser Overlægeforeningen til TV 2.

Vi ser frem mod en tid med flere indlæggelser

Lisbeth Lintz, formand i Overlægeforeningen

Lige nu er 414 personer indlagt med covid-19. 51 af dem er indlagt på intensivafdelinger.

Covid-19-patienter kræver mere arbejde

Der mangler sengepladser på Herning Hospital, og derfor har personalet haft svært ved at finde plads til at behandle coronaindlagte. Det fortæller den ledende overlæge Nikolai Hoffmann-Petersen til TV 2.

På Odense Universitetshospital bekræfter overlæge Isik Somuncu Johansen, at det belastede sundhedsvæsen sætter et pres på hospitalet:

- Vi håndterer flere og flere patienter, og vi mangler hænder, så vi er meget presset arbejdsmæssigt. Vi løber stærkere, end vi plejer, lyder det fra overlægen.

Også i det københavnske har presset sat sit aftryk på hospitalerne.

Intensivpatienter ligger på sengeafsnittet

På Hvidovre Hospital er man ved at nå grænsen, oplyser overlæge Thomas Benfield.

Årsagen er ikke kun flere indlagte med coronavirus:

- Selvom vi ikke har så mange coronaindlagte, som vi havde tidligere, så har vi åbent for alt andet. Samtidig har vi personalemangel. Vi kan ikke nå det, som vi tidligere kunne nå, siger han.

Det betyder blandt andet, at hospitalet begynder at mangle sengepladser på intensivafdelingen. Og i en sådan grad, at patienter – som under normale omstændigheder ville være på intensivafdelinger – nu er indlagt på sengeafsnit. Og det er ikke optimalt, siger Thomas Benfield.

- Mange af dem, som vi har indlagt i øjeblikket, er også dem, der kræver de fleste ressourcer. Det har vi snart svært ved at give dem alle sammen.

Han forklarer desuden, at sygehuset oplever flere sygemeldinger blandt personale, der har nået et punkt, hvor de er tæt på at knække.

- Vi ser sygeplejersker, der desværre græder, allerede når de møder ind, siger han.

Formand i Overlægeforeningen Lisbeth Lintz fortæller TV 2, at det kræver mere arbejde at behandle patienter med covid-19 – også selvom de ikke er indlagt på grund af symptomerne:

- Der er nogle særlige foranstaltninger i forhold til covid-19-patienter, da det er en smitsom sygdom. Vi bliver nødt til at bevæge os rundt i overtrækstøj og isolere folk.

Hun tilføjer, at personalemanglen også skyldes, at en del af personalet er sygemeldt på grund af smitte med covid-19.

Frygter fremtid med stigende indlæggelsestal

Antallet af indlagte med covid-19 på de danske hospitaler steg i går med 28.

Lisbeth Lintz er bekymret for, hvilken betydning det stigende indlæggelsestal kan have for sundhedsvæsenet.

- Vi ser frem mod en tid med flere indlæggelser, og derfor er man nødt til at gøre noget, så vi kan gøre os klar til at modtage flere syge borgere, siger hun.

Formanden i Overlægeforeningen opfordrer til, at lægestuderende sættes ind i de belastede hospitaler. Derudover mener hun, at man skal give fuldtidsansættelse til personale, som ønsker det.

Lisbeth Lintz opfordrer samtidig til, at man tilbyder sundhedspersonale det tredje stik mod covid-19, så de bliver mindre tilbøjelige til at blive syge.

I januar var antallet af indlagte markant højere, end det er nu. Alligevel var sundhedsvæsenet bedre rustet dengang.

- Vi har større mangel på personale nu, end vi havde havde i januar, hvor indlæggelsestallet var størst, forklarer Lisbeth Lintz.

På hospitaler landet over oplever man, at det er svært at rekruttere sygeplejersker.

Ifølge DR har en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vist, at hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkedes fra december 2020 til april 2021.

I løbet af få dage aflivede tidligere minkavler Jens Jensen 75.000 mink sidste efterår.

Langt de fleste af minkene pelsede han, så de kunne sælges på auktion. Men 23.000 af skindene blev sendt til destruktion, fordi de ikke var såkaldt pelsmodne.

- Skindene var simpelthen ikke klar til at blive pelset. Nogle skindtyper er længere tid om at blive klar. Og da vi ikke kunne vente med at aflive, blev skindene altså destrueret, siger Jens Jensen.

Mit levebrød er lukket. Jeg kan ikke få lov til at lave skind igen. Så derfor skal det gå retfærdigt til. Vi skal hverken have mere eller mindre, end vi har ret til. Men vi skal have den korrekte pris

Jens Jensen, tidligere minkavler, Ørbæk

Men erstatningen for de destruerede skind er slet ikke høj nok, mener minkavleren. I alt går han glip af 1,7 millioner kroner.

- Mit levebrød er lukket. Jeg kan ikke få lov til at lave skind igen. Så derfor skal det gå retfærdigt til. Vi skal hverken have mere eller mindre, end vi har ret til. Men vi skal have den korrekte pris, siger Jens Jensen.

700 utilfredse minkavlere

700 minkavlere er med i søgsmålet. De er utilfredse med, at der blev sat et erstatningsloft på 250 kroner per skind, da politikerne lukkede erhvervet.

For det har siden vist sig, at prisen på skind er steget kraftigt.

På efterårets auktioner nåede de danske skind en gennemsnitspris på 323 kroner. Minkavlerne mangler altså 73 kroner, mener de.

Men loftet på 250 kroner per skind: Det svarer jo til skindprisen, da aftalen blev indgået. Er du ikke lidt grisk, at du vil have flere penge nu?

- Nej, det er jeg ikke. For de dyr, der blev aflivet sidste år i november, skulle sælges her i 2021. Og så skal man også have 2021-priser, siger Jens Jensen.

De 700 minkavlere har et samlet krav på 600 millioner kroner.

For lige at have styr på proportionerne udgør kravet i søgsmålet altså blot 3 procent af minksagens samlede erstatning på anslået 19 milliarder kroner.

Det er i øvrigt stadig kun en brøkdel af den samlede erstatning, som minkavlerne endnu har fået udbetalt. Ifølge Fødevarestyrelsen er der indtil videre udbetalt knap 2,5 milliarder kroner.

Bonnesen: Beløb var rigtigt, da vi besluttede det

Venstres Fødevareordfører Erling Bonnesen var med til at indgå aftalen om erstatning til minkavlerne.

Han fastholder, at 250 kroner per skind i hvert fald var den rigtige pris, da politikerne fastsatte den.

- Det var den pris, som vi forhandlede på plads på baggrund af de oplysninger, som vi havde på daværende tidspunkt. Og det kan vi fuldstændig stå på mål for. Så er der en efterrationalisering ud fra prisudvikling og markedsudvikling. Men det må afgøres i retten, siger Erling Bonnesen.

Så tilbage på Østfyn er der nu bare at afvente retssagen.

- Jeg håber, at vi får lidt mere tempo på det her, og at vi får en fair behandling. At de behandler minkavlerne fair, siger Jens Jensen.

For under et år siden havde stort set ingen fået et stik med en mRNA-vaccine, men nu er der givet mere end 900 millioner vaccinedoser alene i USA og EU.

Hver dosis gør os lidt klogere på vaccinernes styrker og begrænsninger.

Men hvad har vi egentlig lært om vaccinerne, siden de blev rullet ud? Og hvilke spørgsmål er stadig ubesvarede?

Da Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, får de to spørgsmål, nævner hun en graf fra magasinet Nature.

- Den er et godt billede på, hvad vi ved, og hvad vi af gode grunde ikke kan sige noget om endnu, siger hun.

Den røde streg illustrerer niveauet af beskyttelse. Beskyttelsen varierer fra person til person, blandt andet på grund af vores alder eller underliggende sygdomme.

Den blå linje er de tilfælde, hvor en fuldt vaccineret bliver smittet – såkaldte gennembrudsinfektioner. Efter seks måneder stiger antallet af gennembrudsinfektioner, og derfor har man flere steder – blandt andet i Danmark – valgt at tilbyde visse grupper et tredje stik på det tidspunkt.

Den stiplede linje viser boostervaccinationen, som får beskyttelsen i vejret – men hvor længe det holder, er usikkert. Derfor deler stregen sig i to.

Camilla Foged fremhæver tre pointer fra grafens venstre side:

1) Vaccinerne virker

Da Moderna og Pfizers vacciner blev blåstemplet, var det efter kliniske test, som viste, at vaccinernes effekt lå over 90 procent. Siden er den høje effekt af vaccinerne blevet bekræftet af studier fra virkeligheden – blandt andet her og her.

En ny analyse fra SSI tegner samme billede. Den viser, at én procent af de fuldt vaccinerede personer er blevet smittet et halvt år efter stik nummer to, fortæller manden bag opgørelsen.

- Sagt på en anden måde: 99 ud af 100 er ikke blevet smittet, siger Palle Valentiner-Branth, der er overlæge og sektionsleder ved Infektionsepidemiologi & Forebyggelse hos Statens Serum Institut.

Han kalder mRNA-vaccinerne for "en succes uden lige". Særligt fordi de beskytter effektivt mod alvorlig sygdom og efterfølgende død – blandt de ældste vaccinerede er effektiviteten stadig på 77 procent fem-seks måneder efter andet stik.

- Vi har at gøre med en helt ny sygdom og en helt ny type vaccine, og den viser en ekstremt høj effektivitet mod sygdom og død. Det er jo det primære formål med at give dem, siger han.

2) Effekten falder

Men en effektiv og god vaccine forhindrer ikke nødvendigvis, at vaccinerede personer kan blive syge eller smitte andre. Og jo længere tid det er siden, man fik sit andet stik, jo ringere bliver beskyttelsen – det har man eksempelvis set i Israel og Storbritannien.

I SSIs studie ser man, at Pfizer-vaccinens effekt mod gennembrudssmitte blandt vaccinerede personer over 65 år er faldet til 6,7 procent fem-seks måneder efter stik nummer to.

Palle Valentiner-Branth kalder tallet "lavt". Men han peger samtidig på en række forbehold – smittetrykket ligger højt, og sammenligningsgrundlaget i form af ikkevaccinerede blandt de ældste er meget småt. Derfor kan effekten reelt godt være højere, lyder det.

- Men at den aftager over tid, er sikkert nok, siger Palle Valentiner-Branth.

3) Boostere beskytter

Selvom det er nedslående, at vaccineeffekten aftager over tid – i hvert fald blandt ældre – er der ikke grund til at gå i panik. For et ekstra stik kan banke beskyttelsen op igen – det viser både SSIs analyse og store studier fra Israel.

Camilla Foged kalder det "helt forventeligt", at vaccineeffekten falmer. Hun peger på, at samme mønster er kendt fra hepatitisvaccinen.

- Det er ikke udtryk for, at vaccinen ikke virker, og det betyder heller ikke, at vi starter forfra. Men vi skal minde immunsystemet om, at coronavirus findes, siger hun.

Derfor opfordrer både Camilla Foged og Palle Valentiner-Branth til, at man tager imod tilbuddet om en boostervaccination, hvis man får det. Samme budskab havde sundhedsministeren på et pressemøde fredag.

Men selvom vi er blevet klogere på vaccinerne, er der stadig ting, vi endnu ikke ved. Her er tre af de vigtigste:

1) Hvornår stopper beskyttelsen?

Den optimale boosterkalender kræver viden om, hvornår beskyttelsen er aftaget så meget, at et tredje stik er fornuftigt.

Men tærsklen for immunitet er ukendt, fortæller Camilla Foged, der er en del af en gruppe af forskere, der rådgiver Sundhedsstyrelsen i planlægningen af det tredje stik i den brede befolkning.

Man kan godt måle folks antistofniveauer, når en person er færdigvaccineret, men problemet er, at man ikke ved, hvor høje eller lave antistofniveauerne skal være, for at de kan forhindre gennembrudsinfektioner.

- Selvom vi ikke kender den præcise grænse, er der bred enighed om, at antistofniveauet er et godt mål for det, siger Camilla Foged.

2) Skal alle have tredje stik?

Indtil videre er knap 400.000 danskere blevet vaccineret for tredje gang, og i alt får 900.000 mennesker tilbuddet, inden 2021 slutter. Men om hele den voksne danske befolkning får tredje dosis tilbudt, er endnu uklart.

Der vil være forskellige boosterstrategier fra land til land, siger Camilla Foged. I USA er en tredje dosis netop blevet godkendt til alle voksne, mens Israel har revaccineret alle.

Camilla Foged gætter på, at man i første omgang vil tilbyde tredje dosis til danskere, der er over 50 år – ud over personer i særlig risiko, sundhedspersonale og dem, der fik Johnson & Johnsons enkeltdosisvaccine.

- Men det er ikke sikkert, at alle danskere skal have tre stik. For generelt ligger yngres immunrespons højere, og måske kan det vise sig at være nok, siger hun.

3) Bliver tredje stik det sidste?

Det er også umuligt at svare på, om den tredje vaccinationsrunde bliver den sidste.

For det kræver tid at finde frem til, om effekten falder – og i så fald hvor meget. Men når man giver tredje stik, er immunsystemet allerede "forberedt", fordi det har reageret på vaccinen før.

- Det tredje stik fører til en beskyttelsesreaktion, som er flere gange kraftigere sammenlignet med efter det andet stik. Så selvom vaccineeffekten vil aftage over tid, så falder man fra et højere udgangspunkt, siger Palle Valentiner-Branth.

Men han peger også på, at rammerne omkring os kan ændre sig og gøre en ekstra dosis nødvendig. For eksempel hvis en ny variant vinder indpas og svækker vaccinernes effekt.

- Så indtil videre må vi vente og se, hvor længe beskyttelsen varer ved, siger han.

Nu er det slut med at gå på restaurant eller til frisør flere steder i Grønland, hvis man ikke er fuldt vaccineret.

Det har den grønlandske regering, Naalakkersuisut, besluttet.

Tidligere kunne man komme udenom vaccinationskravet med en negativ coronatest, men det er nu ikke længere muligt.

De nye regler gælder for Nuuk, Upernavik og ni omkringliggende bygder i kommunen Avannaata, der lige nu er ramt af smitteudbrud. Kravet gælder foreløbig frem til 5. december følgende steder:

Restauranter, cafeer, værtshuse, diskoteker og deres tilhørende udearealer. Kulturinstitutioner som biblioteker, kulturhuse, biografer, museer og udstillingshaller. Medborgerhuse og forsamlingshuse. Indendørs og udendørs idrætsfaciliteter som idrætslokaler og idrætshaller, svømmehaller, fitnesscentre samt fodboldbaner. Frisører, massører, skønhedsklinikker og lignende. Butikker, der ikke sælger dagligvarer. Børn underlagt stramme regler

Reglerne gælder alle personer over to år, der ikke er omfattet af de særlige undtagelsesbestemmelser. Eksempelvis ansatte, der er på arbejde og har en negativ coronatest, der maksimalt er 48 timer gammel.

Da børn mellem 2 og 12 år ikke bliver tilbudt vaccine i Grønland, har de ikke adgang de nævnte steder, medmindre de har været smittet med coronavirus og kan bevise det med en positiv PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel.

Det er ifølge Naalakkersuisut ”for at undgå, at smitten breder sig fra skolebørn til resten af samfundet”.

De nye regler har skabt spørgsmål om, hvorvidt børn må komme med bussen. Derfor har Naalakkersuisut søndag aften præciseret, at børn og uvaccinerede voksne fortsat kan bruge offentlige transportmidler i landet, hvis de ifører sig mundbind eller visir.

Man skal dog være fuldt vaccineret for at rejse fra Nuuk eller Upernavik til et andet sted i Grønland. Igen er en negativ coronatest ikke nok.

Lemper også restriktioner

Mens kravene strammes om borgerne i Nuuk og Upernavik, ophæves restriktionerne i Grønlands næststørste by, Sisimiut, hvor der hidtil har været krav om vaccination eller negativ test på offentlige steder.

Det skyldes, at coronasituationen her er under kontrol, fremgår det.

Der har også indtil i dag været et forsamlingsforbud på maksimalt 20 i Nuuk, som ophæves med indførelsen af de nye restriktioner.

Første dødsfald

Grønland har gennem hele pandemien løbende indført lokale restriktioner for at dæmpe udbrud. Eksempelvis blev der i august indført øjeblikkeligt forbud mod salg og udskænkning af alkohol i Sisiumut.

Siden sommeren har landet dog oplevet flere udbrud og stigende smitte.

Grønland havde undgået coronarelateret dødsfald indtil lørdag, hvor en ældre mand døde i Upernavik.

- Ethvert dødsfald er en tragedie. Desværre er vi her i landet på et stadie i epidemien, hvor det er helt forventeligt, at sygdommen vil koste menneskeliv og i øvrigt udvikle sig som andre steder i verden, sagde landslæge Henrik L. Hansen i den forbindelse i en pressemeddelelse.

I øjeblikket er der 167 aktive smittetilfælde ud af en befolkning på godt 56.000. I alt har der været 1129 tilfælde.

66 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Kommunalvalg koster formandsposten i DF

Ved kommunalvalget 16. november fik Dansk Folkeparti en gevaldig vælgerlussing. Partiet tabte 132 mandater på landsplan, således at de blot havde 91 mandater tilbage.

- Det er noget af en begmand, vi ikke skal forsøge at bortforklare. Det er en helt utilfredsstillende situation. Det går simpelthen ikke, sagde Thulesen Dahl på valgnatten, og senere meddelte han, at han ville trække sig som formand.

Billedet er fra et gruppemøde 18. november, hvor tidligere DF-formand Pia Kjærsgaard sniger sig ud ad døren bag Kristian Thulesen Dahl, der taler med pressen.

Dansk Folkeparti vælger en ny formand på et ekstraordinært årsmøde søndag den 23. januar i Herning.

Voldsomme corona-demonstrationer flere steder i Europa

Flere europæiske lande, som for nyligt har indført nye restriktioner, så lørdag store demonstrationer. Det gjaldt blandt andet i Holland og Østrig, hvor tusindevis gik på gaden for at vise deres utilfredshed med tiltag, der skal bremse coronasmitte henover vinteren.

I Holland var flere demonstrationer fredelige, mens andre udviklede sig voldsomt. Flere medier rapporterde om stenkast, kvæstelser og flere anholdte. Blandt andet blev 51 personer anholdt efter en demonstration i Rotterdam, hvor to personer også blev ramt af skud.

I Wien var 30.000 på gaden lørdag, hvor også 1300 betjente var til stede i byen.

Syg spækhugger på afveje

Torsdag lagde en spækhugger sig til at slappe af på lavt vand ud for Haslevgaarde Strand i Hadsund.

Natten til søndag var den imidlertid pist væk igen. Forud for svømmeturen væk fra Haslevgaarde Strand, havde den fem meter lange hval ikke bevæget sig i to dage, og ifølge TV 2 Nord lød vurderingen, at den formentlig var syg.

- Vi kan da håbe på, at den stadig er i live, udtaler vildtkonsulent for Naturstyrelsen Kronjylland Sandor Hestbæk Markus til TV 2 Nord.

Teenager blev frifundet - og brød grædende sammen

18-årige Kyle Rittenhouse blev fredag frikendt i retten for at have skudt og dræbt to demonstranter og såret en anden under en Black Lives Matter-demonstration i byen Kenosha i Wisconsin i USA.

Da nævningetinget fremsagde deres kendelse, brød han grædende sammen i retslokalet.

Ifølge TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz er den unge mand symbolet på et splittet USA. For sagen symboliserer to forskellige ting for henholdsvis højre- og venstrefløjen i USA.

- Kyle Rittenhouse er blevet et ikon for særligt hvide republikanere, som bare ser ham som en ung mand, der blot har gjort det, som de mener, enhver amerikaner har ret til, nemlig at forsvare sig selv, siger Jesper Steinmetz.

Men den anden fløj ser anderledes på det.

- Blandt de sorte og demokratiske vælgere er sagen et symbol på alt, hvad der er galt med samfundet. Hvad laver en 17-årig dreng overhovedet midt i en demonstration med et halvautomatisk våben? Og hvordan kan han gå fri?, lyder analysen fra Jesper Steinmetz.

Tusindvis af migranter fanget i grænseland

Tusindvis af migranter er strandet i vinterkulden ved grænsen til Polen og EU uden nogen umiddelbar mulighed for at komme videre.

Hviderusland anklages fra flere kanter for at bruge migranterne i et politisk spil og som led i en hævn mod EU, der løbende har indført sanktioner mod landet.

Som følge af sanktionerne hjælper Hviderusland – ifølge EU – i en hævntørst migranterne med først at komme til Hviderusland og siden til grænsen til EU-landet Polen.

Her bliver migranterne mødt og afvist af de polske grænsevagter, der har afspærret grænsen med hegn, barrierer og pigtråd. Og efterfølgende forhindrer hviderussiske grænsevagter migranterne i at vende tilbage til Hviderusland.

Vietnam siger velkommen tilbage til internationale turister

200 vaccinerede udlændinge ankom lørdag til øen Phu Quoc. Her fik de en varm velkomst med blomsterkranse af lufthavnens personale.

Vietnam lukkede stort set ned for al turismen i begyndelsen af pandemien, hvilket ramte sektoren hårdt. Ifølge Reuters står turismen for 10 procent af landets BNP.

Den store krabbemigration

Hvert år lukkes veje, og trafikken omdirigeres, når millioner og atter millioner af små røde krabber migrerer fra junglen til kysten på Juleøerne i Australien. Krabberne bevæger sig ud på deres færd for at finde en mage at parre sig med og lægge æg. Der anslås at leve mellem i omegnen af 50 millioner krabber på øen.

Migrationen begynder hvert år, når den første regn rammer øen.

Øen tager mange tiltag for at sikre krabberne en sikker migration, da de er vigtige for øens sårbare økosystem. Den røde krabbeart, Gecarcoidea natalis, lever kun på Juleøerne.

Det seneste døgn har 3415 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positiv for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Det er meget i forhold til vores aktuelle kapacitet. Det er presset

Isik Somuncu Johansen, overlæge og professor på OUH

På hospitalerne er der søndag indlagt 414 personer med corona. Det er 28 flere end lørdag.

Det er det højeste antal indlagte på hospitalerne siden 4. februar.

Ud af de 414 indlagte er 51 indlagt på intensiv, og af dem får 21 hjælp af respirator.

- Det er presset

Det kan mærkes, siger overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

- Det er meget i forhold til vores aktuelle kapacitet. Det er presset, siger overlæge Isik Somuncu Johansen.

De 3415 smittetilfælde er fundet i 143.762 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Det vil sige, at 2,38 procent af prøverne har været positive det seneste døgn, hvilket er en smule højere end lørdag.

Det er dog vigtigt at notere, at effekten af nye restriktioner ikke kan ses i smittetallene endnu, siger overlægen.

- Det er selvfølgelig et højt tal, men det er ikke stigende. Det er faldende. Nogle af de initiativer, der kører nu, kan vi ikke se effekten af så hurtigt, siger Isik Somuncu Johansen.

En stor del af de coronasmittede er ikkevaccinerede, og derfor ligger der fortsat en opgave i at få flere vaccineret, siger Isik Somuncu Johansen.

- Vi kan oplyse med mere robust information om vaccinernes virkning nu, siger hun om de personer, der har fravalgt vaccinen på grund af bekymringer om vaccinernes virkning og bivirkninger.

- Der er data fra vaccinerne fra det seneste halvandet år, så der er robuste data nu. Derfor kan vi give bedre information.

Mere fokus på tredje stik

Derudover mener overlægen, at der skal øget fokus på at få givet tredje stik til de borgere, der er mest udsat og derfor blev vaccineret tidligt.

- Vi har en gruppe personer, som er blevet vaccineret for mere end seks måneder siden. Deres immunitet har været faldende, siger Isik Somuncu Johansen fra Odense Universitetshospital.

Ud over PCR-testene er der foretaget 105.311 lyntest, som er de test, hvor man bliver podet i næsen.

Der er yderligere tre coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal dødsfald under epidemien nu 2810.