Det var med tydelig frustration over den lave vaccinetilslutning, at Østrigs kansler Alexander Schallenberg fredag varslede Europas første krav om vaccination.

Og følelsen lader til at være gensidig, for lørdag gik 30.000 mennesker på gaden i Wien i vrede over vaccinekravet.

Spørgsmålet om kravet har åbnet en kløft gennem det østrigske samfund. Og af samme grund skal man som udgangspunkt være varsom med at ty til tvang for at tæmme smitten.

Det udhuler opbakningen til det politiske system

Sådan lyder det fra Michael Bang Petersen, der er professor og leder af HOPE-projektet.

- Man kan måske løse den sundhedsmæssige krise ved hjælp af tvang. Men det kommer til at skabe udfordringer for det samfund, der kommer ud af krisen, siger han.

Gennem coronakrisen har europæiske byer set en lang række voldsomme demonstrationer mod restriktioner. Og så sent som fredag blev to personer såret, efter at politi affyrede varselsskud under uroligheder i den hollandske by Rotterdam.

Ifølge Michael Bang Petersen er det dokumenteret flere gange, at coronapandemien har givet mange en følelse af udmattelse og tab af kontrol.

Hos nogle skaber det mistillid til både myndighederne og smittehåndteringen – og det kan endda øge støtten til politisk vold.

- Sådan en pandemi er lidt af en krudttønde. Og det er det, vi ser nu, siger Michael Bang Petersen.

Og spørger man Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, er blandt andet Østrig lige nu ”virkelig polariseret”.

- Man har jo haft en situation, hvor mange troede, at coronakrisen var ved at være forbi. Og så bliver man nødt til at ty til restriktioner, der er strammere, end da krisen startede, siger hun.

Ifølge Lykke Friis er Europa lige nu delt mellem tilhængere og modstandere af vacciner og restriktioner.

- Den kløft bliver jo kun mere markant, når man bliver nødt til at ty til mere og mere radikale instrumenter, som for eksempel at man skal have pligt til at lade sig vaccinere, siger hun.

Det er endnu ikke undersøgt, hvordan tvang som eksempelvis det østrigske vaccinekrav påvirker opbakningen til politisk vold.

Men spørger man Michael Bang Petersen, er det ikke urealistisk, at det kan hælde benzin på bålet.

- Den gruppe, som føler sig mest presset og har mindst tillid til myndighederne, er i forvejen de ikkevaccinerede. Når man sætter tommelskruerne på dem, så skubber man til den gruppe, som er i størst antændingsfare, siger han.

Derfor forventer Michael Bang Petersen også langt flere demonstrationer i europæiske storbyer de kommende måneder.

Det er dog ikke kun hos modstandere af vaccinekrav, at polariseringen kan måles.

Nye tal fra Hope-projektet viser, 61 procent af danskerne lige nu føler sig berettiget til at fordømme ikkevaccinerede landsmænd.

Og ifølge Michael Bang Petersen er de støt stigende smittetal ikke ligefrem et forsonende element.

- Den her trang til at fordømme ikkevaccinerede stiger, når smitten stiger, og man selv har fulgt reglerne, fortæller han.

Der er ikke nogen tvivl om, at et vaccinekrav vil få flere til at smøge ærmet op, understreger Michael Bang Petersen.

Men samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, hvad prisen bliver.

- Mit bedste bud vil være, at det udhuler opbakningen til det politiske system generelt. I særdeleshed blandt de ikkevaccinerede, siger han.

I Danmark er det flere gange blevet understreget fra politisk hold, at man vil undgå at indføre tvang. Men alligevel forventer han også en øget modstand mod restriktioner herhjemme.

- Vi har gennem det seneste år set demonstrationer organiseret af blandt andet Men In Black. Så der er en base, som kan mobiliseres, så det vil man formentlige begynde at gøre igen.

Lørdag aften bevægede omkring tusind demonstranter fra Men In Black sig gennem København, oplyser Københavns Politi til TV 2.

Der bør være økonomisk hjælp at hente, når medarbejdere må blive hjemme på grund af, at deres børn har corona.

Det mener brancheorganisationen Horesta, der blandt andet repræsenterer restauranter, og det får opbakning fra de konservative.

- Det mangler bare i den situation, som mange virksomheder står i nu. Man har simpelthen for mange smittede og hjemsendte.

- Man kan jo ikke lade sine børn være alene hjemme, men man kan heller ikke bare lukke sin restaurant, siger erhvervsordfører Mona Juul.

Også Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, erklærer sig klar til at kigge på problemstillingen.

I mange brancher er det muligt at arbejde hjemmefra. Det er det dog sjældent i restaurationsbranchen, påpeger Horesta.

- Men kokke og tjenere bliver bedt om at blive hjemme for samfundets bedste – også selvom de ikke er syge, siger politisk direktør Kristian Nørgaard.

Derfor er det ifølge direktøren rimeligt, at noget af regningen dækkes. Det kunne blandt andet gøres ved at genindføre et særligt tiltag, mener han.

Det har tidligere været muligt for virksomheder at søge refusion hos det offentlige fra de ansattes første sygedag.

Det stoppede dog 1. juli. Virksomhederne skal altså igen betale de første 30 dages sygdom, og det koster ifølge Horesta dyrt.

- Vi støtter forslaget om, at virksomhederne igen skal kompenseres fra dag et, for med de smittetal vi ser, er der virksomheder, som bliver hårdt ramt, siger Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Coronasmitten er steget den seneste tid, og de sidste par dage har der været omkring 4000 nye tilfælde om dagen, hvilket er det højeste i år.

Der er dog ikke indført restriktioner i samfundet som tidligere under epidemien. Alligevel mener Mona Juul (K), at virksomhederne skal hjælpes.

- Konsekvenserne for sygefravær er det samme, om det er restriktioner eller ej. Og så er vi selvfølgelig nødt til at hjælpe med det, siger hun.

Flere europæiske lande, som for nyligt har indført nye restriktioner, så lørdag store demonstrationer.

I Holland var der for anden nat i træk uro som reaktion på de coronaregler, regeringen har indført.

Blandt andet i den hollandske by Haag kastede hundredvis af mennesker sten og andre genstande mod politiet og satte ild til cykler. Det rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Derudover blev en sten kastet gennem ruden på en forbipasserende ambulance med en patient ombord.

Ifølge hollandske De Telegraaf er flere dusin demonstranter blevet anholdt, og fem betjente blev såret under aftenens uroligheder. En fik en hjernerystelse og en knæskade, to fik høreskader, og to fik skader i hænderne.

Udover kampklædte betjente blev politiheste, politi på cykel og hundepatruljer også indsat.

Ifølge den hollandske tv-station NOS har unge også skudt fyrværkeri efter politiet i andre hollandske byer. Og tidligere lørdag var der fredelige demonstrationer i blandt andet Amsterdam, skriver flere medier.

Fredag aften var der voldsomme uroligheder i havnebyen Rotterdam, hvor 51 blev anholdt i protester mod regeringens seneste coronaregler. Mindst to blev ramt af skud.

De er blevet indført for at forsøge at bremse stigende smitte. Eksempelvis skal barer og restauranter lukke senest klokken 20.

Derudover rådes befolkningen til ikke at have mere end fire gæster på besøg og til at arbejde hjemmefra så meget som muligt.

Fodboldkampe og anden sport skal afvikles uden publikum. Og desuden skal der vises coronapas på steder som restauranter og kulturtilbud.

I Østrigs hovedstad, Wien, har nye regler om nedlukning, vaccination og coronapas lørdag eftermiddag fået omkring 30.000 mennesker til at demonstrere. Det vurderer østrigsk politi.

Østrigske medier skriver, at enkelte demonstranter kastede flasker mod politiet. Der er foretaget adskillige anholdelser.

- Stemningen er meget ophedet, siger en talsmand for politiet.

Foruden for demonstrationen meddelte politiet, at mindst 1300 betjente ville blive udkommanderet. De skal blandt andet kontrollere, at folk respekterer påbuddet om at bære mundbind.

Fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk. Det har vakt vrede blandt mange af landets borgere.

Samtidig har landets regering indført en ny nedlukning, der træder i kraft på mandag. Den gælder for hele befolkningen – både vaccinerede og ikkevaccinerede.

- Ned med det fascistiske diktatur, lød et af slagordene ved lørdagens protest.

- Nok er nok, nej til vaccination, råbte andre.

Mange østrigere er meget skeptiske over for coronavaccinerne. Det er en skepsis, der især er blevet fremmet af det højreorienterede Frihedsparti.

Partiets leder, Herbert Kicki, sagde forud for lørdagens demonstration, at et "diktatur" er ved at blive indført i Østrig. Han deltager ikke selv i demonstrationen lørdag, idet han for øjeblikket selv er syg med covid-19.

Flere og flere vil testes for coronavirus, og det skaber lange ventetider til PCR-test, nu hvor der igen skal bestilles tid i forvejen.

Lørdag er der på coronaproever.dk ingen ledige tider på Frederiksberg før tirsdag aften. I Hedehusene kan man først få en tid til halspodning fredag eftermiddag, mens ventetiden på en PCR-test i Nyborg, Fredericia og Sæby er oppe på fire-fem dage.

Men PCR-testene er slet ikke nødvendige for alle, lyder det i en opfordring fra myndighederne, der skal mindske køerne ved testcentrene.

- Har du symptomer eller er nærkontakt, så skal du altid tage en PCR-test. Men hvis du ikke har symptomer eller er nærkontakt, og for eksempel skal have en test for at få et grønt coronapas, så opfordrer vi til at tage en hurtigtest.

- Og det gælder særligt i den nuværende situation, hvor der er pres på i forhold til at få en PCR-test.

Sådan lyder det fra Lisbet Zilmer-Johns, som er direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, til sundhedsministeriets pressemøde fredag.

Jeg synes, at det er et problem, at man ikke kan blive testet samme dag, som man ønsker

Hun forklarer, at man i øjeblikket oplever for lang ventetid nogle steder i landet, men at regionerne ligeledes arbejder på at bringe ventetiderne på PCR-test ned.

Ved PCR-testcenteret på Værkstedsvej i Valby er der lørdag aften ingen lange køer foran de hvide telte.

Her er Lisa Uebel, iført en varm jakke og mundbind, på vej ind for at blive PCR-testet, fordi hun i løbet af ugen har været syg.

- Og så skal jeg på højskole i morgen. Jeg er vaccineret, så det er for at være på den sikre side.

Hun fik taget en hurtigtest på sit arbejde i onsdags, da der var for lange ventetider for PCR-test, da hun forsøgte at booke tid tirsdag.

- Jeg synes, at det er et problem, at man ikke kan blive testet samme dag, som man ønsker. Jeg vågnede op med symptomer i tirsdags og ville rigtig gerne testes. Det kunne jeg ikke, fordi der er alt alt for lange ventetider. Det, synes jeg, er ærgerligt, siger Lisa Uebel.

Hvad tænker du om opfordringen fra myndighederne om at vælge hurtigtest frem for PCR-test, hvis ikke man er nærkontakt eller har symptomer?

- Hvis folk lyttede til opfordringen, så ville det nok skabe mere plads til PCR-test og kortere ventetider på bookinger, siger Lisa Uebel og fortsætter:

- Når vi har symptomer, synes jeg i hvert fald, at det både skal være muligt at komme til en hurtigtest og en PCR-test samme dag. Så man hurtigt kan få en afklaring, fordi man hele tiden er ansvarlig for ikke at smitte en masse andre mennesker. Og det er der ikke mulighed for nu.

De lange ventetider kan være problematiske, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

- Det er klart, at hvis folk føler, der ikke er kapacitet nok, kan vi risikere, at nogle afstår fra at lade sig teste. Det ville jo være uheldigt, siger han.

- Så det er klart, at man hele tiden skal følge med i, hvad ventetiderne er, og sikre sig, at de er indenfor det acceptable, siger Allan Randrup Thomsen.

De lange ventetider strider imod regeringens målsætning om, at 80 procent af alle borgere skal have adgang til en covid-19-test inden for 24 timer.

Af Testcenter Danmarks seneste opgørelse over vente- og svartider fremgår det, at dette tal seks ud af syv dage var lavere end 80 procent.

Over de seneste uger er testkapaciteten sat op fra 100.000 til snart 370.000 daglige test. Samtidig er der også sket en fordobling i antallet af teststeder, hvor der nu som minimum er et PCR- og et hurtigteststed i hver kommune.

- Vi følger hele tiden udviklingen i behovet for test, og vi har stadigvæk mulighed for at øge testudbuddet yderligere. Så når vi er færdig med den her opskalering til 370.000, så vil vi igen se på, om der er behov for at komme højere op, siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, til pressemødet fredag.

Tusindvis af mennesker demonstrerer lørdag i Amsterdam mod den hollandske regerings seneste coronarestriktioner.

Det sker, dagen efter at 51 mennesker blev anholdt i havnebyen Rotterdam ved protester, der af byens borgmester blev betegnet som et "voldsorgie".

For en uge siden tog Holland hul på en ny periode med delvis nedlukning. Det kommer til at vare i hvert fald tre uger, har regeringen meddelt.

Der er desuden planer om at udelukke folk, der ikke er blevet vaccineret, fra blandt andet barer og restauranter.

De nye tiltag har fået tusinder på gaden igen i Amsterdam og i byen Breda i den sydlige del af Holland lørdag.

Begge steder er der tale om fredelige og festlige optog, skriver nyhedsbureauet AFP.

En enkelt gruppe har aflyst deres deltagelse i demonstrationen i Amsterdam på grund af de voldsomme begivenheder i Rotterdam dagen inden.

Men tusindvis af andre går gennem Amsterdam med fyrværkeri, mens folk danser og fester bag ladvogne, hvor DJs spiller musik.

- Folk vil leve, det er derfor, vi er her, siger en af arrangørerne, Joost Eras.

- Vi er ikke uromagere. Vi kommer her på fredelig vis.

I Rotterdam blev 51 anholdt for urolighederne. To mennesker blev indlagt med skudsår. Politiet affyrede både advarselsskud og skud mod enkelte personer, lige som de brugte vandkanoner for at opløse demonstrationen.

Ifølge avisen De Telegraaf har mange indbyggere i Rotterdam lørdag "overdænget" politiet i byen med blomster, chokolade og opbakning.

For blot en måned siden havde Nikolaj Jensen fra Sorø ikke forudset, at han skulle blive en af dem, som covid-19 ramte.

Vi møder ham på Slagelse Sygehus, hvor han efter tre uger på isolationsstue er rykket ud på gangen for at gøre plads til nye patienter, der ligger isoleret dør om dør bag nedrullede persienner. Det eneste tegn på isolationen er de gule advarselsskilte på dørene.

Nikolaj Jensen er ved godt mod, men hoster stadig, og han har mistet så meget muskelmasse, at han går usikkert.

Han er ellers vaccineret mod corona. Derfor var han meget forundret, da han blev konstateret smittet.

- Der var da godt nok nogen i området, der havde corona. Men jeg tænke ikke over det, jeg var jo vaccineret, så det var fint. Jeg troede ikke, at jeg kunne fejle noget, men det kunne jeg så åbenbart alligevel. Nu blev det min tur, siger han.

Nikolaj Jensen havde ikke på forhånd følt sig syg, men en aften, hvor han skulle fylde piller på fyret i fyrrummet, besvimede han.

Han tog fra med hænderne og fik slemme forbrændinger fra fyret på armene og på siden af hovedet. Men det opdagede han ikke, for han var helt væk, indtil hans kone fandt ham og fik tilkaldt hjælp.

- Jeg vågnede først op, da jeg lå på intensivafdelingen og begyndte at tale om alt det, jeg skulle dagen efter. Men så fortalte de mig, at jeg skulle ingen steder, siger Nikolaj Jensen, der er 51 år og selvstændig automekaniker i Sorø.

På Slagelse Sygehus er der i øjeblikket indlagt 14 coronapatienter. De er fordelt på henholdsvis Lungemedicinsk Afdeling og Geriatrisk Afdeling G2.

- Det ligner dét, vi kender fra første og anden bølge. Dem, der bliver indlagt, er syge og svækkede og har brug for hjælp i form af blandt andet ilt, fortæller Olga Andersen, der er afdelingslæge på Geriatrisk Afdeling G2.

Hun er ikke den eneste, der mærker et voksende pres. Siuationen er for eksempel den samme på sygehusene i Nykøbing Falster, Holbæk og i Køge. Smittetrykket er steget kraftigt de seneste uger, og de daglige smittetal er høje.

Men det er ikke alle, der bliver smittet med covid-19, som bliver alvorligt syge. Af de 81 indlagte, der er på Region Sjællands sygehuse lige nu, er 25 indlagt for andre komplikationer. Smitten er kun opdaget, fordi alle bliver testet ved indlæggelse. Alligevel betyder smitten ekstra arbejde for personalet.

- Det med at isolere en patient kræver ekstra ressourcer, så det er ligeså arbejdskrævende. Men det er mindre belastende for patienten, fordi det ikke er covid, men noget andet, der er den største årsag til, at de er kommet til os, fortæller Niels Reichstein Larsen, der er direktør på Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse.

For at sygehusene stadig kan hjælpe alle patienter, går Region Sjælland nu i beredskab. Det vil sige, at hvor der lige nu er almindelig aktivitet på sygehusene, så bliver halvdelen af de planlagte operationer nu aflyst.

- Det er mange, og det er vi rigtig kede af, og det er superærgerligt for de patienter, der får udskudt deres behandling, siger Jesper Gyllenborg, der er koncerndirektør på Region Sjælland.

Sygehusene har længe været pressede af corona, derudover har der været sygeplejerskestrejke, pukler af aflyste operationer, der skulle indhentes, og der har været et generelt pres på sygehusene med mange syge dette efterår. De nye aflysninger sker for at undgå, at personalet bliver presset endnu mere i bund.

- Vi kan klare presset indtil videre. Men det har selvfølgelig den konsekvens, at vi er nødt til at være lidt mere skarpe i, hvordan vi prioriterer dem, der skal indlægges, og hvordan de skal behandles. For medarbejderne kan kun klare det indtil et vist punkt, siger Niels Reichstein Larsen.

Personalet er klar til at tage imod dem, der bliver syge.

- Det skal vi være, og det kan vi godt. Nu venter vi på, om den tredje bølge er på vej, og vi har prøvet det før, og der omorganiserer vi ressourcerne og hjælper hinanden på sygehuset, siger Olga Andersen.

Nikolaj Jensen sidder nu med taske og kuffert foran sig. Han er på vej hjem, hans kone kommer og henter ham om et øjeblik. Han er selvstændig mekaniker og håber snart at være klar igen.

- Jeg satser da på at komme til at lave noget efter jul, så jeg kan tjene nogle penge og holde skindet på næsen, jeg kan ikke ligge hjemme på sofaen hele tiden, siger Nikolaj Jensen.