Sydafrika har opdaget en ny coronavariant, der ifølge flere virologer og danske sundhedsmyndigheder kan give grund til bekymring.

Varianten, som WHO har navngivet Omikron, har et meget højt antal mutationer og frygtes derfor at være mere smitsom end deltavarianten. Samtidig har eksperter og Statens Serum Institut udtrykt bekymring for, om vaccinen vil kunne beskytte mod virusvarianten.

Men hvad ved vi mere om Omikron, og er den nået til Danmark endnu?

Det ved vi

Varianten har 35 spike-protein-mutationer, og nogle af dem betyder, at vaccinen måske ikke er lige så effektiv imod den, som den er mod andre varianter. Det fortalte Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serum Institut, på et pressemøde fredag.

Tidligere har nogle af mutationerne nemlig betydet, at der både var øget smitsomhed og nedsat følsomhed overfor vacciner, lød det.

Omikron blev første gang opdaget i en prøve fra Sydafrika 1. november.

- Den har siden spredt sig i Sydafrika, og i mange regioner, hvor man har set den her variant, har man set kraftigt stigende smittetal. Selv i regioner, hvor deltavarianten har været dominerende, og på et tidspunkt af året, hvor man ikke ville forvente at se smittestigninger (da det er forsommer i Sydafrika, red.), siger Tyra Grove Krause.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af den sydafrikanske variant i landet. Den nye virusvariant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

I Europa er den indtil videre fundet i Belgien.

Varianten har fået flere lande til at indføre rejserestriktioner. Foreløbig har Storbritannien og Israel ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde. Derudover har Israel indført restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen. Også Danmark indfører nye restriktioner på rejser til syv lande.

Desuden har også USA og Canada indført rejserestriktioner fra en række afrikanske lande.

Er der fundet tilfælde i Danmark?

På nuværende tidspunkt er der ikke fundet nogen tilfælde af Omikron i Danmark. Det oplyser Mads Albertsen, der er professor ved Aalborg Universitet og medlem af SSI’s risikovariantgruppe, hvor man arbejder med at risikovurdere nye virusvarianter.

Seruminstituttet holder øje med varianten, men har udtalt til Ritzau, at de på nuværende tidspunkt ikke er bekymrede.

- Vi ved for lidt om den til at vide, om den giver problemer med spredning eller for vacciner. Det er for tidligt, siger overlæge ved SSI Anders Fomsgaard.

Det skal der ske

Tyra Grove Krause fortæller, at det udstyr, som man i Danmark bruger til at sekventere de positive test, er i stand til at fange den nye variant.

- Derudover følger vi selvfølgelig udviklingen tæt. Vi ved ikke meget om, hvordan den her variant opfører sig i mennesker, siger hun.

Kommer der tilfælde af den nye variant, vil Styrelsen for Patientsikkerhed sætte ind med intensiveret smitteopsporing.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fredag klassificeret Omikron som en VOC - Variant of Concern (en bekymrende variant).

Det skyldes ifølge WHO, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende, og desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre VOC'er.

Virusvarianter kan også få betegnelsen VOI, Variant of Interest, som er et mildere prædikat for en variant, der bliver holdt øje med.

Der var ikke meget forståelse af spore hos udspørgeren, da sundhedsminister Magnus Heunicke under afhøring i Minkkommissionen fredag fandt en rød notesbog frem.

- Jeg skriver mange noter. Det lærte jeg som journalist, lød det fra sundhedsministeren, mens han viftede med sin røde bog.

Det gjorde han også fra de afgørende møder frem til beslutningen om at slå alle landets mink ned. Møder, der ikke findes referater fra.

Det ville også have været relevant, da vi afhørte Mogens Jensen, ikke?

Udspørger i Minkkommissionen til Magnus Heunicke

De håndskrevne ord i notesbøgerne er "personlige noter", forklarede Heunicke. Men selvom det altså er det eneste skriftlige materiale fra de afgørende møder, blev notesbøgerne først for få dage siden udleveret til Minkkommissionen. Til stor forundring for udspørgeren.

I bliver bedt om at udlevere alt relevant materiale, da granskningskommissionen bliver nedsat. Alligevel får vi først for få dage siden de her noter...

- Ja, 13 sider (fra K-udvalget, red.). Vi vurderede, at det ville være relevant.

Ja, så sandelig. Det ville også have været relevant, da vi afhørte Mogens Jensen, ikke?

"Der vil ingen tilgivelse blive"

Under fredagens afhøring blev der blandt andet vist et par af siderne fra Magnus Heunickes noter fra et møde i regeringens Økonomiudvalg 30. september, hvor en stribe ministre deltog.

Fordi de håndskrevne noter er for svære at tyde, blev Heunicke bedt om selv at læse højt for kommissionen.

Sundhedsministeren havde selv svært ved at tyde sine skriblerier. Det lykkes ham dog alligevel at give et billede af en meningsudveksling, der ifølge Heunicke forløb nogenlunde sådan her:

- Det er noget skidt med den her sag. Kom foran på bolden. Det kan blive rigtigt farligt, siger finansminister Nicolai Wammen ifølge Heunickes noter.

- Vi gør, hvad vi kan for at stoppe smitten. Vi skal have flere prøver, siger daværende fødevareminister Mogens Jensen.

- Er det nok med to prøver?, spørger Nicolai Wammen.

- Der vil ingen tilgivelse være, siger Barbara Bertelsen, hvilket Heunicke under fredagens afhøring kaldte et "meget typisk Barbara Bertelsen-citat".

"SSI har trukket splitten"

Erhvervsminister Simon Kollerup nævnte ifølge Heunickes noter på samme møde, 30. september, en avisforside og sagde, at minkavlerne var i knæ. Det fik skatteminister Morten Bødskov til at byde ind og kalde et bilag for en "scary film".

Det var til "potentiel fare for folkesundhed, vacciner og world wide", sagde Barbara Bertelsen ifølge Magnus Heunicke, hvilket fik Nicolai Wammen til at kalde konsekvenserne "fuldstændig uoverskuelige":

- Der er brug for, at vi skruer op ASAP (så hurtigt som muligt, red.), sagde finansministeren ifølge noterne.

Heunicke var enig, og Barbara Bertelsen sagde ifølge notesbogen, at SSI havde "trukket splittet" med reference til en håndgranat.

Nicolaj Wammen tydeliggjorde under mødet endnu en gang alvoren og sagde, at de ikke kunne udelukke at slå alle mink ned.

Det har Holland allerede gjort, konstaterede Barbara Bertelsen. Hun ville ifølge noterne have "hele krisestyringskassen i gang".

Skal renskrive noter

Notesbøgerne findes ifølge Magnus Heunicke i stakkevis inde på hans ministerkontor, og det er velkendt blandt hans embedsfolk, at han fører den slags referater.

Hvorfor stakken af røde bøger ikke blev udleveret til kommissionen, ved Heunicke ikke.

Han svarede under afhøringen blot, at han ikke har været involveret i udvælgelsen af bevismaterialet.

Da udspørgeren blev ved med at bore i, hvorfor kommissionen ikke havde fået udleveret notesbøgerne fra start, brød bisidderen ind og fastslog, at det var på hans opfordring.

Heunicke blev under afhøringen bedt om at skrive de udleverede, personlige noter rent og udlevere udskriften til kommissionen. Det gør han "med glæde", siger han.

Mens Heunicke læser op fra flere personlige noter, understreger han, at han ikke har det godt med at læse op fra den slags interne noter. Det har aldrig været meningen, at det skulle offentliggøres, forklarer Magnus Heunicke.

En ny coronavariant med det knap så mundrette navn B.1.1.529 er blevet fundet i Europa, Asien og Afrika, og det skaber bekymring.

For B.1.1.529 har et højere antal mutationer end de coronavarianter, der vaccineres mod lige nu. Derfor er det ikke sikkert, vaccinerne virker mod den.

Men skulle det blive nødvendigt, er det muligt at modellere de nuværende vacciner til at virke mod den nye variant.

Det forklarer Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

- Hvis den her variant begynder at sprede sig, så bliver vi nødt til at få ændret på vaccinernes sammensætning, for så vil vores nuværende vacciners immunitet formentlig ikke være tilstrækkelig til også at beskytte over for den her, siger han til Ritzau.

Også Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci på Københavns Universitet, vurderer, at det bør kunne lade sig gøre at indrette vaccinerne efter den nye variant.

- Man kan relativt hurtigt tilpasse mRNA-vaccinerne til nye varianter. Man skifter simpelthen koderne i vaccinerne, så de er tilpasset den nye variant, siger hun til Ritzau.

Kan tage flere måneder

Der er endnu kun meget lidt viden om den nye variant. Man ved ikke, hvor smitsom den er, eller om vaccinerne fungerer mod den.

Men B.1.1.529 skiller sig ud fra øvrige mutationer ved, at den har anderledes proteiner. Netop proteiner bliver brugt i de nuværende vacciner for at give immunitet.

Derfor kan der hurtigt opstå behov for en ny vaccine, hvis varianten spreder sig.

Og det kan tage flere måneder at få godkendt vaccinerne, når de først er blevet modelleret efter den nye coronavariant. Det vurderer Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut.

- Den skal afprøves på mennesker og godkendes, og det kan godt tage fire måneder eller længere, siger han.

Normalt ville det eksempelvis være en mulighed at vaccinere 10.000 personer med en ny vaccine og se, i hvilket omfang de danner antistoffer i forhold til 10.000 ikkevaccinerede personer. Men det er en udfordring i den nuværende situation.

- Det er ganske vanskeligt, når størstedelen af befolkningen i forvejen er beskyttet af den gamle vaccine. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi ser en ny vaccine denne vintersæson, siger Nils Strandberg Pedersen.

Produktionen er på plads

Skulle det ske, at en modelleret vaccine blev hastegodkendt, vil det dog ikke være et problem at få den masseproduceret og distribueret hurtigt.

For produktionen er allerede på plads, da mRNA-vaccinerne fra Moderna og Pfizer bliver lavet i et enormt omfang.

- Vi har en stor produktionskapacitet, og derfor vil man kunne gå i gang meget hurtigt, for produktionen er identisk med den, der er i gang i øjeblikket, siger Nils Strandberg Pedersen.

BioNTech, der har udviklet Pfizer-vaccinen, siger fredag, at de om to uger vil vide, om deres vaccine virker mod den nye variant. Skulle det være nødvendigt at tilpasse vaccinen ville de kunne gøre det inden for seks uger - og de første leverancer med en tilpasset vaccine vil kunne sendes afsted inden for 100 dage, lyder det.

Mange mutationer bekymrer

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, sagde på et pressemøde fredag, at de danske myndigheder er bekymrede for den nye variant.

- Det, der giver bekymringer, er, at den har 35 mutationer i spike-proteinet. Det er flere sammenlignet med de øvrige variationer – for eksempel har deltavarianten 10-15.

Hun sagde ydermere, at den kan sprede sig og være resistent over for vaccinen.

- Det er blevet besluttet at indføre rejserestriktioner til de her lande (Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika) gældende allerede fra midnat, sagde Tyra Grove Krause.

Dermed skal man isoleres i ti dage, hvis man rejser til et af landene. Hun opfordrede samtidig alle, der været i et af landene inden for de seneste ti dage, til at lade sig PCR-teste, når de kommer hjem, selv hvis de ikke har symptomer.

Belgiens sundhedsminister oplyste også fredag, at der er fundet et tilfælde af den nye coronavariant i landet.

Den smittede i Belgien er en ikkevaccineret person, der kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november, fortæller den belgiske regering.

En ny coronavariant, som florerer i det sydlige Afrika, har skabt bekymring for øget smitte rundt omkring i verden.

Det har blandt andet fået EU-Kommissionen til at opfordre til et stop af flyrejser fra de pågældende lande, ligesom aktiemarkederne er påvirket af situationen.

Det er på nuværende tidspunkt sparsomt med information om den nye variant, som går under betegnelsen B.1.1.529.

Det ligger dog fast, at den indeholder et meget højt antal mutationer i spike-proteinet, der i værste fald kan betyde øget smitte eller resistens over for vacciner.

Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med

Anders Fomsgaard, overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut Statens Serum Institut holder øje med situationen

Overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard siger til TV 2, at man holder nøje øje med den nye variant.

Han fortæller, at der særligt er to ting ved den nye variant, der endnu ikke har fået et navn, som giver anledning til opmærksomhed.

- Den ene er, at den nye variants spike-protein, som bruges til vaccinerne, indeholder virkeligt mange mutationer; de fleste er nogle, vi kender i forvejen, og der er risiko for, at de kan give nedsat følsomhed for antistoffer og større smittespredning.

Den nye variants spike-protein indeholder ifølge professoren op imod 35 mutationer, mens eksempelvis deltavarianten indeholder mellem 10 og 15 mutationer.

- Det andet er, at det ser ud, som om antallet af smittede i Sydafrika er steget fra 200 til 1200 på en uge. Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med, siger han.

Han fortæller, at 65 procent af de sekventerede i Sydafrika har den nye variant.

- Det er på trods af deltavariantens udbredelse og den immunitet, der er i befolkningen.

Anders Fomsgaard oplyser, at Statens Serum Institut er opmærksomme på et møde i Verdenssundhedsorganisationen WHO fredag, hvor det skal vurderes, om den nye variant giver anledning til bekymring.

Sker det, vil den få navnet nu, som er et bogstav i det græske alfabet.

Der skal mere videnskab til at vurdere, hvordan den udvikler sig

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin Professor: Ikke overraskende

En anden, der holder øje med udviklingen af den nye coronavariant, er Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Han fortæller, at det på ingen måde er overraskende, at der kommer nye varianter i forbindelse med en pandemi.

- Der skal mere videnskab til at vurdere, hvordan den udvikler sig, siger han.

Jens Lundgren fortæller, at de foreløbige oplysninger om den nye variant indikerer, at der er en risiko for, at den ikke er beskyttet af de vacciner, vi bruger mod coronavirus i dag.

Skulle det være tilfældet, er det dog ikke den samme proces, vi skal igennem, som første gang vaccinen blev udviklet, lyder det.

- Producenterne har tidligere lavet generation to af vaccinerne mod øvrige coronavarianter, så det kan man gøre igen, siger han.

Han opfordrer til, at man laver tilbundsgående undersøgelser af den nye variant, inden man "råber ulven kommer".

"Ingen grund til panik"

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er enig i, at det er meget tidligt at sige, i hvilken retning den nye variant udvikler sig.

Vi har tidligere set varianter, der på papiret så farlige ud – men ikke overlevede

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Han hæfter sig dog ved, at der er betydeligt flere mutationer i den nye variant end for eksempel deltavarianten.

- Nogle af mutationerne kender vi, og de hænger normalt sammen med dårlige egenskaber som kraftigere spredning. Desuden kan vaccinerne have sværere ved at virke på dem, siger han.

Han tilføjer, at der ikke er nogen grund til at gå i panik.

- Vi har tidligere set varianter, der på papiret så farlige ud – men ikke overlevede. Så vi er nødt til at afvente flere analyser, før vi kan vide, hvad konsekvenserne af den nye variant kan være.

- Vi kan risikere at skulle lave nye vacciner, og det kan man godt, siger han.

Konstateret i flere lande

Der er konstateret flere tilfælde af den nye variant i Sydafrika, mens lande som Botswana, Israel og Hongkong har konstateret enkelte tilfælde fra personer, der har været i Sydafrika.

WHO siger, at der indtil nu er opdaget næsten 100 sekvenser af varianten.

TV 2 har været i kontakt med Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af SSI's risikovariantgruppe.

Han fortæller, at varianten endnu ikke er fundet i Danmark.

Belgien har registreret et tilfælde af den nye coronavariant, B.1.1.529.

Det bekræfter sundhedsministeren Frank Vandenbroucke på et pressemødet i samrådsudvalget.

Smittetilfældet er det første med den nye variant, der er registreret i Europa.

B.1.1.529. er foreløbig kun fundet hos få personer i Afrika, Asien og nu også i Europa.

Den smittede i Belgien er en ikkevaccineret voksen kvinde, der kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november, fortæller den belgiske regering.

Ifølge The Guardian fik kvinden milde influenzasymptomer efter en 11-dages rejse fra Egypten via Tyrkiet.

Patienten har ikke rapporteret nogen forbindelser med Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika. Ingen af ​​hendes familiemedlemmer har udviklet symptomer.

Indrejseforbud for ikkebelgiere

Premierminister Alexander De Croo annoncerede på pressekonferencen et indrejseforbud for ikkebelgiere fra det sydlige Afrika, skriver avisen DeMorgen.

Belgiere, der vender tilbage fra disse lande, skal i karantæne i ti dage. Flere europæiske lande tog samme foranstaltning tidligere fredag af bekymring for den nye variant.

Den belgiske regering indførte desuden nye restriktioner fredag, herunder tidlig lukning af barer og fuld lukning af natklubber i tre uger for at reducere social kontakt og bremse en fjerde bølge af covid-19-infektioner.

I henhold til de nye regler skal julemarkeder, kultursteder, barer og restauranter lukke klokken 23.00 med maksimalt seks personer per bord. Private fester og sammenkomster er også forbudt, medmindre der er tale om bryllupper eller begravelser, skriver The Guardian.

- Vi er konfronteret med en situation nu, der er værre end den mest pessimistiske opfattelse af eksperter fra kun to uger siden, sagde Alexander De Croo på pressemødet.

De nye foranstaltninger kommer kun en uge efter en tidligere pakke med coronavirus-restriktioner, herunder håndhævelse af bredere brug af masker og mere hjemmearbejde.

Ny variant kan blive et problem for vacciner

Varianten, som blev identificeret tirsdag, vakte i første omgang opmærksomhed, fordi den bærer på et "ekstremt højt antal" mutationer.

Forskere siger nemlig, at de har opdaget ti forskellige mutationer af denne variant. Til sammenligning har deltavarianten to mutationer, og betavarianten tre.

Og det kan muligvis blive et problem i forhold til vaccineredes immunitet.

De nuværende vacciner er nemlig kun formet til at skabe immunitet over for de gængse varianter. Det er derfor ikke sikkert, at vaccinerne også giver immunitet over for den nye variant.

I Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer man, at det vil tage uger at forstå den nye coronavariant.

Der indføres nye rejserestriktioner som følge af den nye smitsomme coronavariant B.1.1.529.

Det oplyser Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, ved et pressemøde fredag.

- Vi har indstillet til, at vi skærper rejserestriktioner til syv lande. Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika, siger hun.

De seks tilstødende lande er Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia, Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

- Taskforce har taget i mod den her indstilling, og det er blevet besluttet at indføre rejserestriktioner til de her lande gældende allerede fra midnat.

Dermed skal man tage en PCR-test indenfor 24 timer og isoleres i ti dage, når man kommer hjem, hvis man har været i et af landene. Dem, der har været i et af landene inden for de sidste ti dage, opfordres til at lade sig PCR-teste, når de kommer hjem. Også hvis man ikke har symptomer.

Det, der giver bekymringer, er, at den har 35 mutationer i spikeproteinet

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos SSI Har spredt sig

Meldingen kommer efter, at der er blevet fundet en ny coronavariant, som er mere smitsom, i Sydafrika og herefter andre lande.

- Det, der giver bekymringer, er, at den har 35 mutationer i spikeproteinet, det er flere sammenlignet med de øvrige variationer, for eksempel har deltavarianten 10-15, forklarer Tyra Grove Krause.

Samtidig fortæller hun, at der er bekymring for, at varianten kan sprede sig og være resistent overfor vaccinerne.

B.1.1.529 er foreløbigt kun fundet hos få personer i Afrika, Asien og nu også i Europa i Belgien, oplyste SSI ved pressemødet. Dermed er det første smittetilfælde registreret i Europa.

Andre lande har indført rejserestriktioner

Den nye variant har også ført til bekymring andre steder i verden, og foreløbig har Storbritannien og Israel nu ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

Israel har indført restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen, skriver The Guardian. Og Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini er nu ændret til røde lande i Israels rejsevejledninger.

Også Storbritannien har sat seks afrikanske lande, blandt dem Sydafrika, på landets liste over røde lande.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu at vaccinere børn mellem 5 og 11 år mod coronavirus.

Det fortæller vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, på et pressemøde fredag.

Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børnene til forældrene til bedsteforældrene

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Mens smitten også stiger i resten af det danske samfund, stiger den nemlig ifølge Helene Probst især blandt børn. Og ifølge vicedirektøren er vaccinerne ”det helt afgørende redskab” for at bevare det åbne samfund.

- Vores faglige vurdering er, at ved at tilbyde børnene vaccine kan vi reducere smitten betydeligt og øge immuniteten i befolkningen, siger hun.

Skal undgå, at børn smitter bedsteforældre

Allerede torsdag anbefalede Sundhedsstyrelsen, at alle danskere over 18 år får et tredje vaccinestik.

Men ifølge Helene Probst er det ikke nok til at holde epidemien under kontrol.

- Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børnene til forældrene til bedsteforældrene, siger hun.

Ifølge Helene Probst har smitten blandt børnene været en af de højeste, man har set i en aldersgruppe på noget tidspunkt under epidemien.

Samtidig har børn mange kontakter, og derfor kan de smitte mange, hvis de ikke har nogen immunitet.

- Den stigende smitte, vi har set blandt børn, skyldes både den mere smitsomme deltavariant. Den skyldes det åbne samfund, og den skyldes at, at vi er gået ind i efteråret, siger hun.

EMA godkender vaccine til mindre børn

Beslutningen kommer dagen efter, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, anbefalede at bruge coronavaccinen fra Pfizer til børn mellem 5 og 11 år.

Og ifølge direktør i Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen, er det "en skælsættende begivenhed".

- I dag står vi men en mulighed for at tilbyde yderligere en befolkningsgruppe – børnene – en vaccine på niveau med resten af befolkningen. En vaccine, som er effektiv og sikker, siger han på pressemødet.

Uanset hvad er det dog op til hvert enkelt af EU-landene at beslutte, om anbefalingen skal følges.

Den version af vaccinen, som er blevet blåstemplet til de 5- til 11-årige, indeholder en lavere dosis end den, der er godkendt til personer ældre end 12 år - 10 mikrogram sammenlignet med 30 mikrogram.

Den skal dog også gives i to doser med tre ugers mellemrum.

Flere fordele end risici

Godkendelsen sker på baggrund af et klinisk studie af 2000 børn, der ikke havde tegn på tidligere at være tidligere smittede med coronavirus.

1305 af børnene fik vaccinen, mens resten fik et placeboprodukt. Blandt de vaccinerede børn fik tre covid-19, mens 16 ud af de 663 ikkevaccinerede børn blev smittet med virussen.

Dermed ligger effektiviteten mod symptomatisk covid-19 ud fra studiet på 90,7 procent, skriver EMA.

Bivirkningsbilledet ved denne version af vaccinen er magen til det, der er kendt fra Pfizers vaccine til personer over 12 år, som blandt andet er smerter på indstiksstedet, feber og træthed, der som regel er milde og går over et par dage efter vaccinationen.

- Man vil også kunne forvente, at man i ekstremt sjældne tilfælde vil kunne se andre bivirkninger. Det lover vi i Lægemiddelstyrelsen at følge nøje med i, siger Lars Bo Nielsen.

I Israel og USA kan børn ned til fem år allerede vaccineres med Pfizers vaccine.

Eksperter på fødselsområdet har siden juni 2020 diskuteret, om anbefalingerne for igangsættelse af fødsler skal ændres.

Nu oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2, at man forventer at sende anbefalingerne til fremtidens fødsler til høring i Folketinget i løbet af december.

Vedtages en ændring, vil det betyde omkring 9000 flere igangsættelser om året. Det ifølge eksperter statistisk set redde mellem 10 og 12 børneliv hvert år.

Men det kan kun lade sig gøre, hvis der bliver ansat flere jordemødre på landets fødegange, lyder det fra Jordemoderforeningen.

- Vi har i forvejen svært ved at løfte opgaven med igangsættelse, så hvordan skulle vi kunne løfte den, hvis endnu flere skal sættes i gang?, spørger Lis Munk, som er formand for foreningen.

Estimat: kræver 100 ekstra årsværk

I dag bliver en kvinde tilbudt en igangsættelse, hvis hun går 10-12 dage over sin termin. Men en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har undersøgt om anbefalingen skal ændres, så gravide i stedet tilbydes igangsættelse syv dage over termin.

Anbefalingen er endnu ikke vedtaget, men Jordemoderforeningen har regnet på, hvad det vil koste, hvis det sker.

Svaret er et estimat på mellem 50 og 60 millioner kroner om året. Det svarer ifølge foreningen til mellem 100 og 120 årsværk.

Et årsværk er den samlede arbejdstid svarende til én persons fuldtidsarbejde i et år.

- Det er et faktum, at igangsættelser tager længere tid, og derfor skal der være ressourcer til det, siger Lis Munk.

Den ekstra tid bruger jordemødrene blandt andet på at informere forud for igangsættelsen, observere den gravide undervejs, og fordi en igangsat fødsel typisk tager længere tid end en spontan fødsel.

Jordemoderforeningen forventer desuden, at flere igangsættelser vil medføre flere kejsersnit, hvilket ifølge dem vil koste yderligere cirka ti millioner om året.

- Men det er ikke nok at sende en pose penge. Vi skal også være nok jordemødre, siger Lis Munk.

Hun tilføjer, at der særligt er mange ledige stillinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Danske Regioner: Pengene skal komme fra staten

Hos Danske Regioner, der har ansvaret for driften af landets sygehuse, er næstformand Ulla Astman (S) positivt stemt over for en ændring af anbefalingerne.

- Det står ikke til diskussion, at vi skal redde børn, hvis vi kan. Så vi vil naturligvis følge anbefalingerne, hvis de kommer, siger hun.

Men det en forudsætning, at regeringen sætter penge af til at finansiere de ekstraomkostninger, det vil medføre, understreger Ulla Astman.

- Det er en varig driftsudgift, så det er heller ikke til diskussion, at der skal følge penge med. Regionerne kan ikke indkræve penge, så hvis vi skal ud og finde dem selv, vil det gå ud over andre dele af sundhedsvæsenet. Og det vil ikke blive populært nogen steder, siger næstformanden.

Heller ikke Lis Munk mener, at der er plads til at omprioritere på fødegangene, uden at det får konsekvenser.

- Hvis man har fulgt med i den diskussion, der har været på fødeområdet hele året, så har forældrene peget på, at der er noget, der halter i fødselshjælpen generelt. Så at flytte ressourcer fra noget, der halter, til en ny opgave, det har jeg svært ved at se logikken i, siger hun.

Forholdene er i forvejen "uanstændige"

I foråret satte 1000 underskrifter fra jordemødre landet over deres arbejdsforhold til debat.

I et åbent brev til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) kaldte de arbejdsforholdene på offentlige fødesteder i Region Hovedstaden så uanstændige, at det går ud over personalet og de fødende.

I kølvandet på den debat omtalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det som "et samfundsproblem" og erkendte, at der er store fejl og mangler på fødselsområdet.

Sundhedsministeren har ikke ønsket at kommentere sagen.

Bare fordi man er den øverste chef i et ministerium, er det ingen garanti for, at man bliver informeret om ulovligheder.

Det må være konklusionen, efter finansminister Nicolai Wammens (S) afhøring i Minkkommissionen.

Torsdag kom det frem, at der siden 26. september 2020 var viden i hans ministerium om, at det ville kræve ny lovgivning, hvis man på et tidspunkt besluttede at slå alle mink ihjel.

Det gjorde regeringen som bekendt 3. november 2020 – altså mere end en måned senere. Alligevel blev Nicolai Wammen først opmærksom på ulovligheden 8. november 2020, hævder han:

- Jeg bliver orienteret på to måder. Først da jeg kigger på min telefon og ser, at der er en nyhed ude om, at der mangler hjemmel, og kort efter da jeg et opkald fra min departementschef, som siger, at han er blevet orienteret, at der er et problem, og der er behov for at lave hastlovgivning.

- Vi er begge meget overraskede over, at der ikke har været styr på den del, siger Nicolai Wammen.

- Det kræver lovændring

Det var Wammens afdelingschef, Asbjørn Brink, der 26. september bragte informationen om behovet for ny lovgivning ind i Finansministeriet, da han i en intern mail til tre kolleger i en parentes skrev, at ”det kræver lovændring at aflive minkene + forbyde import af nye mink”.

I kommissionen fredag forklarede Wammen, at han ikke husker, at han nogensinde er blevet informeret om indholdet af Asbjørn Brinks mail.

- Vi er her ikke på et niveau, hvor jeg vil blive orienteret, sagde han.

Fokus på bundlinjen

Orienteret blev Wammen til gengæld – i hvert fald potentielt – dagen efter, da han modtager materiale forud for et møde i regeringens økonomiudvalg, hvor han selv er formand. Her står der i et bilag, at der mangler hjemmel til en række initiativer – herunder nedslagning af mink – og at det vil blive undersøgt nærmere.

I Minkkommissionen fortalte Wammen dog, at det ikke var et bilag, han gik dybere ned i. Hans fokus var på de indstillinger, som materialet indeholdt og ikke udfordringerne med ”mulige initiativer”.

- Skulle de initiativer blive relevante, vil jeg derefter vende tilbage til det. Det, jeg som finansminister har af prioritering, er, at bundlinjen passer. Jura er hverken Finansministeriets kompetence eller ansvar, siger Nicolai Wammen.

De to låse

Finansministeren forsøgte under sin afhøring at illustrere Finansministeriets rolle og fokus både i minksagen og generelt ved hjælp af en allegori.

- Man skal forestille sig to låse, forklarede han.

Rigtig vigtigt møde. Vi traf den rigtige beslutning på minkene

Nicolaj Wammen i sms til statsminister Mette Frederiksen

Den første lås har Finansministeriet ansvaret for. Som regering skal man beslutte, om man politisk vil prioritere økonomi til en given ting. Vil man det, bliver nøglen drejet i Finansministeriets lås. Der er dermed grønt lys til, at et ministerium kan gå videre med sagen.

- Derefter går vi over i lås nummer to. Der er det pågældende fagministeriums opgave at sørge for, at al formalia, herunder aktstykker til Folketinget, er på plads. Det er den juridiske, formelle opgave med at sikre, at hjemler og andet er på plads.

- Vi står for den politiske prioritering, fagministeriet for det formelle, herunder at hjemler er på plads, understregede Wammen.

Mogens Jensens ansvar

På den måde fik han som flere andre vidner før ham slet skjult skubbet ansvaret over til Miljø- og Fødevareministeriet og den nu afgåede ministerkollega Mogens Jensen.

Det var dem, der havde ansvaret for, at lovgivningen var på plads til at aflive alle mink. Det var derfor også dem, der skulle have råbt op, hvis det ikke var tilfældet, gentog Wammen flere gange.

- Jeg har en klar forventning om, at hvis der sidder nogle med en central viden, så byder de ind med den. Det gælder både embedsmænd og politikere. Der er tale om nogle af de højest placerede embedsmænd og politikere i det danske samfund. Det er deres ansvar.

Læste ikke centralt materiale

Da regeringens Koordinationsudvalg 3. november trådte sammen digitalt sent om aftenen, havde Nikolai Wammen små to timer forinden modtaget en såkaldt håndakt som forberedelse til det afgørende møde.

Her stod der, at der Fødevareministeriet formentlig ville anbefale at lægge minkerhvervet i dvale, og at der i så fald skulle sikres lovhjemmel. Torsdag oplyste forfatteren, afdelingschef Asbjørn Brink, at "oplysningen om lovhjemmel er en serviceoplysning, men ikke noget, der flages til ministeren".

Under fredagens afhøring bekræftede Wammen, at det ikke var noget, han bed mærke i:

- Sådan en håndakt bliver jo lavet i en situation, hvor tingene bevæger sig, og hvor der også er en pasus om, at der jo kan komme nye ting frem til mødet. Jeg ser det som et udmærket bidrag til noget, jeg kan sige senere på aftenen. Ikke som noget, jeg alene kan holde mig til, forklarede han.

Som de øvrige deltagere i Koordinationsudvalgsmødet modtog Wammen blot fire minutter forinden det endelige materiale til mødet.

Som det tidligere har været fremme, var der i to bilag til dette materiale advarsler om, at det ville kræve hjemmel, hvis man enten besluttede at lukke minkerhvervet eller lægge det i dvale.

På grund af den korte forberedelsestid nåede Wammen ikke at læse dette materiale, oplyste han under afhøringen, og derfor blev han heller ikke her opmærksom på behovet for manglende lovhjemmel.

Den rigtige beslutning

Det var på mødet i Koordinationsudvalget, at regeringen endte med at træffe beslutningen om at slå alle mink ned. Nicolai Wammen oplyste i kommissionen fredag, at det på mødet var en diskussion om, hvorvidt det var muligt at holde avlsdyrene i live.

Her var sundhedsminister Magnus Heunicke og hans ministeriums klare svar ifølge Wammen, at det var det af hensyn til folkesundheden ikke.

- Med de meldinger, der kommer fra Sundhedsministeriet, er banen kridtet op. Det logiske svar er det, vi kommer med, siger Wammen.

At finansministeren var af den holdning, blev bekræftet, da der i kommissionen viste en sms-korrespondance mellem Wammen og statsminister Mette Frederiksen (S). Her skriver han efter mødet 3. november klokken 23.31:

Nicolaj Wammen er ikke den eneste minister, der skal i Minkkommissionens vidneskranke fredag. Klokken 13.30 skal sundhedsminister Magnus Heunicke afgive forklaring.

Du kan følge afhøringen her.