Det seneste døgn har 3795 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Det er første gang i tre dage, at antallet af positive prøver er under 4000.

De 3795 smittetilfælde er fundet i 189.557 PCR-prøver. Det vil sige, at to procent af prøverne har været positive det seneste døgn, hvilket er en smule lavere end fredag.

Ud over PCR-testene er der foretaget 170.711 lyntests, som er de test, hvor man bliver podet i næsen.

For tidligt at sige, om kurven er knækket

Trods det lavere smittetal er det for tidligt at antage, at smitten er på tilbagetog, mener Eskild Petersen, som er professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- De sidste fire dage har tallet ligget stabilt omkring 4000. Om det så betyder, at kurven er ved at knække eller er ved at flade af, er for tidligt at sige, siger Eskild Petersen.

Han henviser til sidste vinter, hvor både smittetilfælde og indlæggelser toppede fra slutningen af december til starten af januar.

Han mener ikke, at der bliver gjort nok for at stoppe smitten.

- Jeg tror, at vores problem er, at vi har foretaget for få forsøg på at kontrollere det her.

- Det er kun lidt over en uge siden, at vi indførte coronapas igen, og vi har endnu ikke indført mundbind.

- Portugal, Spanien og Italien klarer sig væsentligt bedre, end vi gør. Det, de lande har gjort, er, at de har beholdt kravet om coronapas sommeren over og stadig gør det. De har også bibeholdt mundbindet i det offentlige rum, og det har gjort en væsentlig forskel, siger Eskild Petersen.

386 indlagte

I Danmark er der på hospitalerne lørdag indlagt 386 personer med corona. Det er otte flere end fredag og er desuden det højeste siden februar.

Ud af de 386 indlagte er 48 indlagt på intensiv, og af dem får 24 hjælp af en respirator.

Der er yderligere ti coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal dødsfald under epidemien nu 2807.

I dag er landet lukket ned for ikkevaccinerede. Fra mandag er det lukket ned for alle. Fra 1. februar indføres obligatoriske vacciner.

Det er realiteterne i Østrig netop nu, og det er der mange borgere, som ikke vil finde sig i.

Derfor gik tusindvis af østrigere lørdag ved middagstid på gaden i hovedvstaden Wien for at vise deres modstand over for regeringens seneste coronarestriktioner.

De samlede sig flere steder i byen, blandt andet på Heldenplatz og ved Platz der Menschenrechte.

Her kunne ses skilte med tekster som "Impfen macht frei" – Vaccination sætter dig fri – med tydelig reference til det berømte skilt over den nazistiske koncentrationslejr Auswitz.

Direkte billeder fra gaderne viste, at flere demonstranter optrådt aggressivt over for betjente, som efter mindre sammenstød tog hjelme på ud over deres mundbind. Enkelte demonstranter blev pågrebet.

Sidst på eftermiddagen har mørket sænket sig over Wien, imens demonstrationerne fortsætter.

Politiet i Wien oplyser kort før 17.30, at betjente har brugt peberspray mod demonstranter, som kastede flaske og fyrværkeri efter dem.

1300 betjente

Selvom Østrig har indført en streng nedlukning for ikkevaccinerede, har de lov til at deltage i demonstrationer, fordi deres forsamlingsfrihed er sikret i forfatningen.

Der gælder dog stadig krav om mundbind i forsamlinger på over 50 personer, hvis ikke alle er fuldt vaccineret. Det har politiet på forhånd meddelt, at betjentene vil håndhæve.

Via højttalere orienterede politiet demonstranterne om, at de ville blive filmet, og at de skulle bære mundbind.

Politiet i Wien har med forstærkning fra andre regioner sendt 1300 betjente på gaden.

Adskillige demonstrationer var anmeldt på forhånd. De fleste var lovlige, men politiet havde også forbudt enkelte af dem. Østrigske medier har skrevet, at der ventedes omkring 10.000 deltagere. Reelt kom der mange flere.

- Der er omkring ni demonstrationer rundt omkring i Wien. Der er tre højreorienterede og én venstreorienteret. Så stemningen er meget ophedet. Der er omkring 50.000 personer, anslår politiet, og de er overalt i Wiens gader, siger journalisten Brigitte UItz-Dallinger fra det østrigske medie ORF til TV 2.

Ifølge en østrigsk ekspert i højreekstremisme Bernard Weidinger findes der en god blanding af omkring 100.000 højreekstreme, coronaskeptikere med flere, der netop har fået deres "værste frygt" opfyldt af den seneste nedlukning og vaccinetvang. På den måde har regeringen ”givet dem det mest effektive mobiliseringsboost, man overhovedet kan forestille sig”, skriver han i en tråd på Twitter.

Politiker: Østrig er et diktatur

Forud for protesterne havde internetgrupper for mobilisering af demonstrationer flydt med slogans som "Nu er det nok", "Dem eller os" og "Nu eller aldrig", skriver den østrigske avis Die Presse.

I den mobilisering spillede især det højreorienterede Frihedspartiet (FPÖ) en stor rolle. Partiet er stærkt kritisk over for regeringens coronapolitik og står bag en stor del af lørdagens protester.

Partiets formand, Herbert Kickl, har tordnet imod regeringen, som han mener er gået langt over grænsen med vaccinationskravet.

- Fra i dag er Østrig et diktatur, lød hans reaktion fredag i en offentlig udtalelse.

Herbert Kickl deltog dog ikke selv i lørdagens demonstrationer. Han er for nylig testet positiv for coronavirus.

Lav opbakning til vaccine

Østrig har I øjeblikket en kraftigt stigende smittekurve med 10.310 nye coronatilfælde per én million indbyggere den seneste uge. Det er flere end noget andet land i Vesteuropa.

Til sammenligning har Danmark 4277. Men samtidig har Danmark færdigvaccineret 75,5 procent af befolkningen.

Østrig har blot færdigvaccineret omkring 66 procent og ligger dermed under EU’s gennemsnit på lige over 67 procent.

Høj smitte kombineret med lav opbakning til vaccinationsprogrammet fik i begyndelsen af ugen regeringen til indføre en nedlukning for ikkevaccinerede.

Streng nedlukning

Det betyder, at ikkevaccinerede kun må forlade hjemmet i særlige tilfælde. Det er for eksempel for at foretage nødvendige indkøb, gå på arbejde eller motionere udendørs.

Fra mandag gælder nedlukningen for alle, dog i maksimum 20 dage for vaccinerede. Det meddelte kansler Alexander Schallenberg fredag på et pressemøde.

Samtidig oplyste han, at alle østrigere skal være vaccineret fra 1. februar næste år.

De nøjagtige detaljer og sanktioner er endnu ikke på plads, men ifølge østrigske medier kan der blive tale om bødestraf eller endda fængsel, hvis man ikke lader sig vaccinere.

Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer nu landets kommuner til at kræve coronapas for medarbejdere på plejehjem og botilbud.

Det skriver KL på Twitter.

Desuden opfordrer KL kommunerne til at overveje coronapas på en række områder med borgerkontakt.

På et myndighedspressemøde fredag sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen vil indføre krav om coronapas på de statslige arbejdspladser, hvis loven om coronapas bliver gennemført.

I sidste uge lavede regeringen en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, der skal give arbejdsgivere mulighed for at kræve coronapas på arbejdspladser.

Den blev fremsat som et lovforslag torsdag.

Et godt værktøj

Formand for KL Jacob Bundsgaard (S) sagde i sidste uge, da trepartsaftalen var blevet fremlagt, at kommunerne selv måtte vurdere, om de ville kræve coronapas af deres ansatte.

- Det er en lokal beslutning. Vi hilser med tilfredshed, at man har fået muligheden for det, og jeg er helt sikker på, at man ude i den enkelte kommune godt kan vurdere det, sagde han på det tidspunkt.

Han sagde også, at coronapasset er et godt værktøj i forhold til at bremse smitte.

Der er stor opbakning til, at arbejdsgivere skal kunne kræve, at deres ansatte viser coronapas i befolkningen.

Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Den er baseret på interview med 1010 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i den seneste uge.

Knap 80 procent er meget enige eller enige i, at arbejdsgivere skal kunne pålægge ansatte at lade sig coronateste.

Knap 9 procent er uenige eller meget uenige, mens 10,5 procent hverken er enige eller uenige.

Man har et coronapas 14 dage efter første vaccination og når man er færdigvaccineret, hvis man har en PCR-test, der ikke er mere end 92 timer gammel, en lyntest der ikke er mere end 76 timer gammel eller er tidligere smittet med coronavirus inden for de seneste seks måneder.

Tre unge østrigere fra byen Linz har indrømmet, at de planlagde at angribe politifolk ved at hælde benzin på betjente og sætte ild til dem.

De tre, to teenagere på 16 år og en mand på 20 år, har fortalt politiet, at de anså betjente som fjender, fordi de håndhæver de coronarestriktioner, som myndighederne har indført.

Det oplyser østrigsk politi, skriver det tyske nyhedsbureau dpa natten til lørdag.

- Vi antager, at det var, hvad de virkelig havde til hensigt at gøre, men at det ikke lykkedes. Det er derfor, at de nøjedes med at angribe en politibil, siger en talsmand for politiet til dpa.

Det sidste er en henvisning til, at de tre også har oplyst, at de i midten af november satte ild til en af politiets patruljevogne.

Indfører krav om vaccine

Østrigs forbundskansler, Alexander Schallenberg, præsenterede fredag et forslag om vaccinekrav fra 1. februar. Han varslede også en ny national nedlukning fra mandag.

De nøjagtige detaljer om kravet er endnu ikke kendt. Det står heller ikke klart, hvilke aldersgrupper kravet vil inkludere.

Nedlukningen, der omfatter både vaccinerede og ikkevaccinerede, kommer efter voldsomt høje smittetal i landet.

Det skal sætte skub i landets haltende vaccinationsprogram.

Omkring 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, hvilket er i den lave ende blandt vesteuropæiske lande. Det er lige under EU's gennemsnit på godt 67 procent færdigvaccinerede.

- Til trods for måneders forsøg på overtalelse er vi ikke lykkedes med at overbevise nok personer om at blive vaccineret, sagde Schallenberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident, Joe Biden, er fortsat klar til tjeneste og i stand til at varetage sine opgaver, efter at han fredag i kort tid var bedøvet under en rutinemæssig koloskopi, altså en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarmen.

Det meddeler hans læge, Kevin O'Connor, i et brev, der er offentliggjort af Det Hvide Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge O'Connor blev der under kikkertundersøgelsen fundet en polyp - en svulst, der var godartet - som blev fjernet uden besvær.

- Histologisk vurdering ventes at være afsluttet i starten af næste uge, siger lægen.

- Præsidenten har aldrig haft tyktarmskræft.

Fylder 79 lørdag

Bedøvelsen betød, at den præsidentielle magt - og dermed også kontrollen over USA's militære styrker og atomvåben - kortvarigt var overført til vicepræsident Kamala Harris.

Fredag klokken 17.35 dansk tid (11.35 lokal tid) var Joe Biden, der fylder 79 år lørdag, tilbage ved roret og havde "genoptaget sine præsidentielle pligter".

Det oplyste Det Hvide Hus' pressetalsperson, Jen Psaki, på Twitter.

Undersøgelsen fandt sted i forbindelse med præsidentens årlige lægetjek.

En koloskopi regnes for at være en ufarlig undersøgelse. Kun sjældent optræder der komplikationer.

Kevin O'Connor skriver desuden, at præsidenten oplever "let hosten" med "øget hyppighed og alvor" ifølge Reuters.

Tager fem lægemidler

Lægen tillægger dette sygdommen gastroøsofageal reflukssygdom.

Et af symptomerne på denne kan være halsbrand.

Derudover fremgår det i O'Connors opsummering, at Joe Biden vejer 83 kilo, og hans blodtryk ligger på 120/70.

Derudover tager den amerikanske præsident fem lægemidler for henholdsvis højt kolesterol, allergier, gastroøsofageal reflukssygdom og et middel, der fungerer som blodfortyndende.

Biden er den ældste person, der nogensinde har sat sig på USA's øverste politiske post.

Flere end 100.000 mennesker har mistet livet til en overdosis i USA mellem april 2020 og april i år.

Det skriver flere medier, blandt andet The New York Times.

Det rekordhøje antal dødsfald skyldes blandt andet udfordringer relateret til coronapandemien såsom ringere adgang til misbrugsbehandling og en stigning i psykiske lidelser som angst og depression.

Og så skyldes det ikke mindst udbredelsen af syntetiske opioider i USA – det gælder eksempelvis stoffet fentanyl, der er kendt for at være omtrent 100 gange stærkere end det smertestillende stof morfin.

Faktisk har fentanyl stort set overtaget heroinmisbrug, og en skræmmende tendens, hvor fentanyl bliver solgt som noget andet, har spredt sig i USA. Det fortæller vicedirektør i National Institute of Drug Abuse, Wilson Compton, til TV 2.

Flere dødsfald end nogensinde

I den etårige periode mellem 2020 og 2021 er antallet af overdoser med dødelig udgang altså steget med næsten 30 procent siden samme periode året før.

Året forinden lød selvsamme tal på 78.000 dødsfald.

I år markerer første gang nogensinde, at den triste statistik når op på flere end 100.000 dødsfald.

Et tal, der er højere end dødsfald fra bilulykker og skudepisoder – tilsammen.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, er det fentanyl, der er den største drivkraft bag overdoser og efterfølgende dødsfald i USA, og næsten to tredjedele af de 100.000 dødsfald skyldes fentanylindtag.

Fentanylkrise

Fentanyl er en syntetisk fremstillet opioid, der anvendes til at behandle stærke smerter hos patienter, der eksempelvis lige er blevet opereret.

Men fentanyl har gennem en årrække spredt sig ulovligt i USA, hvor det flittigt bliver solgt som rusmiddel udenom systemet, og problemet er flere gange blevet beskrevet som en decideret opioidkrise.

Ifølge Wilson Compton kan kun en teskefuld fentanyl tilsvare en hel kopfuld af heroin i styrkeforhold. Det gør det både billigere og lettere at distribuere.

- Det forklarer, hvorfor fentanyl er så dødeligt. Men det forklarer også, hvorfor drug dealers elsker det, siger vicedirektøren.

Myndighederne opdager desuden i hyppigere grad fentanyl tilsat piller, der går for at være almindelige, stærke smertestillende, og som bliver solgt på det sorte marked eller på internettet.

Det betyder, at flere og flere indtager fentanyl uden at være klar over det.

Det fik i september USA's narkopoliti, DEA, til for første gang i seks år at udsende en officiel advarsel mod falske piller indeholdende fentanyl i omløb.

Ifølge Wilson Compton er der også eksempler på, at fentanylen bruges som et tilsætningsstof i andre typer af stoffer.

- Vi ser også folk, der tror, de bruger stimulanser som kokain eller metamfetamin, der pludselig indeholder fentanyl, siger han.

Lettere adgang til modgift

Til The New York Times fortæller flere myndighedspersoner, at den høje dødsrate også skyldes en begrænset adgang til modgiften naloxon, der på ganske få minutter kan standse en overdosis med opioider.

- Jeg mener ikke, at nogen skal dø af en overdosis af den simple årsag, at de ikke har adgang til naloxon. Desværre er det noget, der sker over hele landet, og adgangen til naloxon er meget betinget af, hvor man bor, siger Rahul Gupta, formand for Det Hvide Hus' styrelse for rusmidler.

Til TV 2 fortæller Wilson Compton, at coronapandemien også kan have medført, at flere har været isoleret alene under en overdosis – og det mindsker overlevelseschancerne betydeligt.

- Modgiften kan relativt nemt gives via næseborene, og det kræver ikke nogen lægefaglig baggrund at gøre det. Vi har altså en chance for at redde en person, hvis vedkommende bliver fundet, helt blå og uden vejrtrækning, men der er ikke mere end tre-fire minutter at gøre med, hvis modgiften skal nå virke, siger han.

Myndighederne vil ifølge The New York Times nu slå et slag for, at hver enkelt stat nu skal gøre modgiften endnu mere tilgængelig for helt almindelige borgere i et forsøg på at undgå overdoser, der ender i dødsfald.

Desuden bliver der i øjeblikket eksperimenteret med løsninger, der automatisk giver kroppen naloxon, hvis en overdosis indtræffer, men det er endnu ikke en tilgængelig løsning.

Opioider er ikke noget nyt fænomen

Kampen mod opioidmisbrug er ikke ny for USA.

Allerede i 1980'erne blev stærkt smertestillende medicin mere tilgængeligt for den almindelige amerikaner, og i slutningen af 1990'erne oplevede landet for alvor en stigning både i forbruget af opioider, herunder fentanyl, men også i antallet af overdoser.

Det samme gælder i nabolandet Canada, og også her har coronapandemien medført et rekordhøjt antal dødsfald på grund af stoffet.

Coronasmitten er igen taget på himmelflugt, og med mere end 4000 nye tilfælde det seneste døgn vil coronavirussen ikke slippe sit tag herhjemme.

Smitten er nu så omfattende, at sundhedsmyndighederne fredag holdt pressemøde om situationen omkring covid-19.

Det kan godt gå hen og blive en lang, sur vinter

Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Det afgørende spørgsmål er nu, om der er nye restriktioner på vej til danskerne?

Direktør for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, kan ikke afvise, at dette bliver tilfældet.

- Helt overordnet kigger vi på hele pakken af muligheder for at bringe smitten under kontrol - og især hvad vi kan gøre for at bringe presset på vores sundhedsvæsen under kontrol, siger han.

Tre konkrete tiltag mod smitten

På pressemødet præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) flere konkrete muligheder for at få bugt med smitten.

De omfatter følgende tiltag, som skal behandles i epidemikommissionen:

Brug af coronapasset flere steder - blandt andet på statslige arbejdspladser PCR- og lyntest skal gælde som et gyldigt coronapas i kortere tid Screeningstest af elever allerede fra 1. klasse

TV 2 har spurgt to eksperter, om der er behov for yderligere restriktioner, nu hvor vi går den mørke tid i møde, og danskerne i stigende grad rykker indendørs.

Kan vi knække kurven herhjemme - uden nye restriktioner?

- Ja, det mener jeg, vi kan med rimelig sandsynlighed, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi.

Professoren hæfter sig ved, at vi herhjemme endnu ikke har set den fulde effekt af coronapasset i restaurations- og nattelivet, hvor der er meget smitte.

Allan Randrup Thomsen er glad for alle de tiltag, som myndighederne ønsker at gennemføre for at få bugt med smitten.

Men især ét punkt gav ham et ekstra stor smil på læben.

- Jeg er rigtig glad for, at man nu kigger på varigheden af coronapasset, siger virologen.

Han har hele tiden strittet imod, at det skulle gælde henholdsvis 72 timer for en lyntest (antigentest) og 96 timer for en PCR-test.

- Sundhedsfagligt er det rigtige at sætte varigheden ned med 24 timer for begge testtyper, siger Allan Randrup Thomsen.

Myndighedernes ønskede tiltag var ifølge virologen forventelige, men de kan være med til at dæmpe den ærgerlige udvikling i de daglige smittetal.

- Det er også godt at teste børne under 12 år i skolen, for her kan vaccinerne ikke lægge låg på smitten, forklarer Allan Randrup Thomsen.

For tidligt at se en effekt

Hans Jørgen Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han mener også, at det er muligt at knække coronaens stejle smittekurve herhjemme - uden nye restriktioner.

Ifølge professoren er det nemlig alt for tidligt at sige noget om coronapassets effekt efter blot én uge.

- Der skal gå mindst to uger endnu, før vi kan se en virkning, siger Hans Jørgen Kolmos.

Coronapasset fik nyt liv i Danmark fredag 12. september, hvor appen igen skulle fremvises på blandt andet indendørs restauranter og caféer, i nattelivet og ved kultur- og forlystelsessteder.

Færre julefrokoster i vente

Hans Jørgen Kolmos mener, at danskerne kan undgå yderligere restriktioner i hverdagen, men vi skal hver især tænke os rigtig godt om.

Det handler overordnet set om, at flere skal lægge skulder til et vaccinestik, at danskerne overholder de gode råd om håndhygiejne, får luftet godt ud derhjemme, når vi er samlet og holder afstand til hinanden.

Samtidig forudser professoren, at danskerne den kommende måned kan se frem til færre af de traditionelle julefrokoster, som han betegner som "unødvendige".

- Det kan godt gå hen og blive en lang, sur vinter. Men det kan blive mindre slemt, hvis vi bliver testet hyppigere, opretholder en god hygiejne og får flere vaccineret, siger Hans Jørgen Kolmos.

Smitte skal bremses

Det ligger ikke umiddelbart i kortene, at det danske samfund skal igennem endnu en decideret nedlukning.

For ifølge Henrik Ullum er den overordnede strategi at holde samfundet åbent.

Det skal ikke ske som sidste år ved at forsøge at lukke epidemien helt ned, for det vil ikke være praktisk muligt, lyder det fra SSI's direktør.

- Vi ønsker at bremse den accelererede stigning i smitten, vi ser på nuværende tidspunkt. Det skal vi gøre proportionalt, så vi kan bevare så meget som muligt af friheden og glæden ved et åbent samfund.

Screening af elever i 1. klasse

Brug af mundbind på udvalgte steder i det offentligt rum har været en restriktion, som mange danskere ikke har brudt sig om.

Regeringen arbejder på nuværende tidspunkt ikke for at genindføre beskyttelsen, men sundhedsministeren kunne dog på pressemødet fredag heller ikke afvise, at et krav om mundbind bliver genindført.

- Vi er klar til at gøre ting nu, hvis det alligevel skal gøres om 14 dage for at bremse smitten. For kommer vi for sent, så skal der endnu mere drastiske midler til, siger Magnus Heunicke.

Hvis alt går som planlagt, får vi snart endnu et våben mod coronavirus.

Danmark har nemlig netop indgået en aftale med medicinalvirksomheden MSD om levering af et lægemiddel i pilleform mod covid-19.

Det skriver MSD ifølge Ritzau i en pressemeddelelse.

Det overgår, hvad jeg troede, præparatet var i stand til at opnå

Dean Li, vicepræsident i Merck

Og det åbner for nye muligheder for at bekæmpe epidemien. Sådan lød det fredag fra direktør hos Lægemiddelstyrelsen, Lars Bo Nielsen, på et pressemøde afholdt af Sundhedsministeriet.

- Hvor vaccinen kan beskytte mod, at man bliver syg, kan tabletterne bruges, hvis man skulle være uheldig at blive smittet, siger han.

De i Danmark godkendte vacciner har nemlig vist sig at være effektive i forebyggelsen af indlæggelser og dødsfald som følge af covid-19, men med pillerne kan man altså også hjælpe personer, der enten ikke er vaccinerede, eller som har fået en såkaldt gennembrudsinfektion.

- Det overgår, hvad jeg troede

Det er lægemidlet molnupiravir, der er udviklet af selskabet Merck, som Danmark nu har bestilt en endnu ukendt mængde af.

Ifølge Reuters viser foreløbig data, at tabletten fra Merck kan halvere risikoen for at blive indlagt eller dø med covid-19 for personer i risikozonen, hvis den smittede får behandlingen tidligt i sygdomsforløbet.

- Det overgår, hvad jeg troede, præparatet var i stand til at opnå. Når du ser en 50 procents reduktion i hospitalsindlæggelser, er det en substantiel klinisk effekt, har vicepræsident i Merck, Dean Li, tidligere sagt om resultaterne.

De første piller forventes at komme inden jul og resten løbende i 2022

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

I øjeblikket er Lægemiddelstyrelsen i gang med at undersøge data fra forsøg med molnupiravir. Ifølge Lars Bo Nielsen ser tabletterne foreløbigt ud til at virke særligt godt hos sårbare patientgrupper som ældre og folk med kroniske sygdomme,

- Den patientgruppe kan blive hjulpet, så deres risiko for at blive indlagt og dø kan blive reduceret væsentligt, hvis man starter behandlingen tidligt efter, at man er blevet smittet, siger han.

"Tidligt" betyder i denne forstand indenfor de første fem dage af sygdomsforløbet.

Han understreger imidlertid, at vaccinerne fortsat er det primære våben, der skal sikre, at folk slet ikke blive syge til at starte med.

- Det er ikke noget, vi som samfund kan forlade os på, siger Lars Bo Nielsen.

Kommer i 2021

Selvom det ikke fremgår af pressemeddelelsen, hvor mange piller Danmark har købt, eller hvad vi skal betale for dem, skrev Politiken torsdag, at regeringen erklærede sig klar til at bruge 450 millioner kroner i løbet af 2021 og 2022 på tabletter mod covid-19.

De penge skal ifølge Politiken både bruges på tabletterne fra Merck og fra en lignende pille udviklet af Pfizer ved navn Paxlovid.

Ifølge studier, som Pfizer har udført på sit medikament, er der ved behandling med pillen 89 procent mindre risiko for, at allerede smittede personer bliver indlagt eller dør med virussen.

Regeringen har sikret sig opbakning fra Folketingets Finansudvalg til indkøb af behandlingerne i pilleform, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet fredag.

Han understregede endvidere, at pillerne ikke er nogen fjern fremtidsdrøm.

- De første piller forventes at komme inden jul og resten løbende i 2022, siger Magnus Heunicke.

Ingen af de to tabletbehandlinger er i øjeblikket godkendt til brug i Danmark, men både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gennemgår i øjeblikket omhyggeligt data for dem begge.

EMA har åbnet for europæiske landes nødbrug af Mercks coronapille, mens Storbritannien allerede godkendte Mercks coronapille til brug i starten af november.

Kalenderen viser, at vi er midt i november, og dermed er det snart højsæson for julefrokoster.

Men flere af de traditionelle julefester på virksomheder landet over er nu i fare for at blive aflyst på grund af corona.

Hos DSB har man eksempelvis taget konsekvensen og aflyst julefrokoster for alle virksomhedens 7000 ansatte i år.

Vi kan ikke komme udenom, at coronasituationen herhjemme og i Europa fyldet meget, og det afspejler dagens overblik - velkommen til.

Krav om coronapas i det offentlige

Coronasmitten er i stigning herhjemme, og med det øges frekvensen af myndighedernes pressemøder omkring håndteringen af covid-19.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sendte på pressemødet nok en gang en kraftig opfordring til, at danskerne bør lade sig vaccinere - også med et tredje stik.

Børn under 11 år driver smitten, da de ikke har mulighed for at blive vaccineret, og derfor ønsker sundhedsmyndighederne at kunne teste børn helt ned til 1. klasse op til to gange ugentligt.

For nuværende er det skolebørn fra ni år og opefter, der kan få en vatpind stukket op i næsen.

Samtidig ser det ud til, at coronapasset snart får endnu større udbredelse. Regeringen vil nemlig gøre det obligatorisk på statslige arbejdspladser i hele Danmark.

Forudser flere skolelukninger

Coronasituationen blandt de ikke-vaccinerede børn under 12 år betyder, at der i øjeblikket er mange udbrud af covid-19 på landets skoler.

Lige nu er der større udbrud på 221 skoler, og ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er syv af landets skoler i øjeblikket beordret nedlukket, men flere kan være på vej, lød det på pressemødet.

- Først hvis smitten er ude af kontrol, eller hvis det handler om særligt sårbare elever, tyr vi til påbud. Men det er realistisk, at vi kommer til at se flere lukkede skoler, siger direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

For ottende uge i træk stiger coronasmitten blandt skolebørn i alderen 6-11 år.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at incidenstallet er 1328, hvilket er det højeste under coronapandemien.

Incidenstallet opgøres som antallet af smittetilfælde per 100.000 borgere.

Østrig indfører vaccinekrav

Vi fortsætter i coronaens slæbespor og konsekvenserne af smitten, men skifter destination til sydligere himmelstrøg.

Østrig er særdeles hårdt ramt af covid-19, og fredag har den østrigske regering vedtaget ret vidtgående restriktioner, der får begrænsningerne i det danske samfund til at blegne.

Alle østrigere skal inden 1. februar næste år lade sig vaccinere mod coronavirus.

Det er uvist, om enkelte befolkningsgrupper kan blive undtaget, og de nøjagtige detaljer om kravet er endnu ukendt.

Samtidig vil Østrig gennemføre en fuld nedlukning fra fra mandag 22. november, som vil vare i mindst ti dage.

Smitten er også hastigt stigende i Tyskland, og det har fået den konsekvens, at flere af tyske julemarkeder har måttet aflyse traditionen.

DF-profiler uenige om valg af ny formand

Vi fortsætter til dansk politik, hvor Dansk Folkeparti stadig slikker sårene, efter partiet blev mere end halveret ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg.

Efter vælgerlussingen ønsker formand Kristian Thulesen Dahl, at nye kræfter skal tage over på posten, og her nævnes medlem af Europaparlamentet Peter Kofod som en af favoritterne.

Kofod foreslår, at et ekstraordinært årsmøde i Dansk Folkeparti bliver udskudt til marts, før partiet vælger sin nye formand.

Retssagerne mod Morten Messerschmidt og Inger Støjberg bør nemlig være afgjort, lyder det.

Men den idé køber partiets tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen ikke. Den vigtige beslutning bør ikke udskydes, mener han.

Endnu har ingen fra Dansk Folkeparti meldt sig på banen som ny formand.

"Ekstremt overraskende" fyring

Dagens overblik slutter af i sportens verden, hvor der fredag har været gang i svingdøren blandt trænerne i håndboldherrernes bedste række.

Jan Pytlick og Kristian Kristensen er begge med øjeblikkelig virkning færdige med at stå i spidsen for henholdsvis SønderjyskE og Ribe-Esbjerg, men det sker på vidt forskellig baggrund.

Pytlick, som blev dobbelte OL-guldvinder med det danske kvindelandshold, blev fyret, mens Kristian Kristensen selv tog beslutningen om at stoppe.

TV 2s håndboldekspert Bent Nyegaard kalder SønderjyskE's beslutning om at stoppe samarbejdet med Jan Pytlick for "ekstremt overraskende".

Klavs Bruun Jørgensen overtager trænergerningen, mens Anders Thomsen fremover skal styre tropperne i Ribe-Esbjerg.

I takt med at vinteren indfinder sig, pakker europæerne sig både ind i tykkere jakker og flere restriktioner.

Senest meldte den østrigske regering ud fredag, at en fuld nedlukning træder i kraft fra næste uge. Samtidig vil landet gøre vacciner obligatoriske for alle borgere fra 1. februar.

Vaccinerne kan ikke stå alene

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University

Blandt andre har også Tyskland, Holland, Belgien på det seneste indført nye restriktioner.

Men skal det undgås, at smitten løber løbsk i løbet af den europæiske vinter, er der brug for flere tiltag – og hurtigt.

Det fortæller Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Vaccinerne er et skjold mod smittespredning, men der er huller i skjoldet, for de beskytter ikke 100 procent. I vinterhalvåret, hvor virus spreder meget nemmere, betyder de huller, at smitten kan komme ud af kontrol, som vi ser flere steder i Europa, siger hun til TV 2.

Vinteren gør det svært at styre smitten

Ifølge WHO’s seneste rapport fra tirsdag står Europa for to tredjedele af alle verdens nye tilfælde af coronavirus. Samtidig var antallet af smittede i Europa steget med syv procent sammenlignet med ugen før.

Det skyldes først og fremmest, forklarer Astrid Iversen, at den nordlige halvkugle lige nu er på vej ind i vinteren.

Når vejret bliver koldere, samler folk sig nemlig langt oftere i små og dårligt ventilerede rum, hvor dråber - også kaldet aerosoler - af smitte kan svæve i luften i flere timer.

- Studier viser, at Corona smitter 20 gange mere effektivt indendørs end udendørs. Og det gør det meget mere vanskeligt at kontrollere smitten, siger Astrid Iversen.

Samtidig er befolkningen i Europa i gennemsnit langt ældre end i eksempelvis Sydamerika og Afrika. Og derfor går smitten også langt hårdere ud over sundhedsvæsenet.

Vacciner er et skjold med huller i

De mørkeste og koldeste måneder er dog stadig foran os. Og derfor er Astrid Iversen heller ikke i tvivl om, at smitten kommer til at stige.

- Det er helt klart, at vaccinerne fungerer, men også at de ikke alene er nok til at kontrollere smitten. Så vil vi bremse det her, er man nødt til at indføre yderligere tiltag, siger hun.

Konkret peger professoren på, at en kombination af mundbind og vacciner er ”virkelig effektive” til at kontrollere smitten. Og samtidig vil et øget fokus på udluftning og øget hygiejne være vigtigt.

For selvom brugen af coronapas og vacciner har en god effekt, er det ikke nok.

- Så det bliver vigtigt at gøre mere, end vi gør i øjeblikket både i Danmark og resten af Europa. For vaccinerne kan ikke stå alene, siger Astrid Iversen.

- Det tyder på en dyster vinter

Spørger man Maja Kluger Dionigi, som er seniorforsker ved Tænketanken EUROPA, vil hun heller ikke udelukke hårde nedlukninger på tværs af Europa de kommende måneder.

- Det tyder på en dyster vinter. Det er svært at gisne om, men den udvikling, vi har set, er, at restriktionerne bliver flere og flere, siger hun til TV 2.

Maja Kluger Dionigi understreger dog, at det er svært at spå om, hvor langt de enkelte landes parlamenter er villige til at gå.

Hovedprioriteten for de europæiske lande er nemlig at sikre, at deres sygehusvæsener ikke bliver overbelastede – og den grænse varierer fra land til land.

- Men vi er jo alle sammen lidt restriktionstrætte, så det er nok noget, man tyer til i sidste instans, siger Maja Kluger Dionigi.

En række lande har dog allerede indført en række skrappe restriktioner. Blandt andet kræves det af fransk sundhedspersonale, at de lader sig vaccinere.

Og ifølge Maja Kluger Dionig er det heller ikke urealistisk, at flere europæiske lande som Østrig vil forsøge at stramme skruen overfor de ikkevaccinerede med deciderede krav om vaccination.

- Det er et stort skridt at tage. Så det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at udfolde sig i Østrig, og hvordan det vil blive håndhævet, siger hun.

I første omgang forventer hun dog, at de fleste europæiske parlamenter vil forsøge sig med krav, der kun gælder bestemte faggrupper eller på bestemte steder.