Mens smittetallene stiger mange steder i Europa, meddeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag, at det bakker op om såkaldt nødbrug af selskabet Mercks pille mod coronavirus.

Samtidig indleder EMA en evaluering af selskabet Pfizers antivirale behandling, der også har fået opmærksomhed den seneste tid.

Begge piller regnes potentielt som vigtige skridt i kampen mod coronavirus.

Studier viser, at de på markant vis kan nedbringe risikoen for død og indlæggelse blandt udsatte patienter, hvis behandlingerne begyndes, ikke alt for længe efter at symptomer er begyndt.

For Mercks pille gælder det, at den bør tages så tidligt som muligt og ikke senere end fem dage efter symptomers begyndelse. Herefter skal behandlingen fortsætte i fem dage.

EMA udtaler, at pillen endnu ikke er godkendt.

Men agenturet har "givet anbefalinger", så enkelte EU-lande kan beslutte, om de vil anvende pillen i tilfælde af smittestigninger.

- EMA har udstedt denne anbefaling, så nationale myndigheder kan træffe en beslutning i forhold til tidlig brug af lægemidlet, inden det er godkendt til markedsføring (...), står der i en meddelelse fra EMA.

I Danmark ønsker regeringen og Folketinget at bruge 450 millioner kroner i år og næste år på de to piller.

Det skrev Politiken torsdag på baggrund af et aktstykke fra Sundheds- og Ældreministeriet til Folketingets Finansudvalg. Et aktstykke er en anmodning om en konkret bevilling, som ikke er med på finansloven.

Merck-pillen bør hverken anvendes af gravide kvinder eller kvinder, der ikke anvender prævention og kan blive gravide, lyder det fra EMA.

- Disse anbefalinger bliver givet, da laboratoriestudier blandt dyr har vist, at høje doser af Merck-pillen, kan påvirke fostres vækst og udvikling, skriver EMA.

Lægemiddelagenturet udtaler, at det håber på en beslutning om en mulig formel godkendelse af Merck-pillen inden slutningen af året.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har fredag sagt god for boosterdoser af Pfizer og Modernas coronavacciner til alle over 18 år.

Dermed når USA et skridt nærmere at give millioner af amerikanere yderligere beskyttelse mod coronavirus.

Beslutningen skal blandt andet forsøge at nedbringe antallet af tilfælde, hvor folk trods vaccination bliver syge.

FDA giver grønt lys til, at personer, der er færdigvaccineret med Pfizer eller Modernas vaccine for seks måneder siden, kan få en tredje dosis.

Nu skal FDA's beslutning tages op af et uafhængigt panel i USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC). Det sker fredag eftermiddag lokal tid.

Herefter skal CDC-direktør Rochelle Walensky også komme med en anbefaling. Hun har allerede offentligt støttet boostervacciner til alle.

Efter det burde de ekstra vaccinedoser kunne bliver massedistribueret i løbet af dage.

Også personer, som har fået den ene Johnson & Johnson-dosis, står med FDA's godkendelse til at kunne få en boosterdosis to måneder efter vaccination.

Over 31 millioner amerikanere har allerede fået en boostervaccine. Men indtil videre har den ekstra vaccinedosis været forbeholdt visse befolkningsgrupper.

Sygehusene i Region Syddanmark er i varierende grad begyndt at udskyde planlagte behandlinger for at kunne prioritere de patienter, hvis behandling ikke kan vente.

Det sker, fordi kapaciteten på regionens sygehuse er presset på grund af coronavirus, ubesatte stillinger og følgerne af sygeplejestrejken.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

- Det er en lang række af faktorer, der samlet set betyder, at vi i den kommende tid er nødt til at prioritere de patienter, der ikke kan vente. Det går desværre ud over de patienter, der har tider til planlagte behandlinger og udredning.

- Men vi er nødt til at trække i håndbremsen for at sikre, at vi har det nødvendige personale og ressourcer til de akutte og mest behandlingskrævende patienter som for eksempel kræftpatienterne, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark, i pressemeddelelsen.

De patienter, hvis behandling bliver udskudt, som ikke kan få en ny tid inden for 30 dage, har ret til at blive udredt eller behandlet på et privathospital.

Det understreges i pressemeddelelsen, at privathospitalerne også er pressede af øget patienttilgang.

Man får et brev fra sygehuset, hvis ens behandling bliver udskudt.

Region Sjælland oplyser desuden i en pressemeddelelse, at regionen aktiverer beredskab.

Det sker også på grund af en stor stigning i coronapatienter og et generelt højt antal af patienter på akutafdelinger og medicinske afdelinger.

Aktiveringen af beredskabet betyder, at behandlinger og operationer, der ikke er akutte, kan blive udskudt.

- Vi går i beredskab for at være på forkant. Vi skal hele tiden sikre, at vi kan tage os af akutte patienter og patienter med livstruende sygdomme som for eksempel kræft.

- Vi skal have senge og hænder til at tage os af den gruppe patienter. Med det pres vi oplever på sygehusene, så er aktivering af beredskab den måde, vi sikrer en god behandling af de mest syge patienter, siger Jesper Gyllenborg, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

Fredag er der 378 indlagt med coronavirus på alle landets hospitaler. Det er 16 flere end torsdag.

48 af de indlagte er på en intensivafdeling, og 24 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

For anden dag i træk har dagens smittetal ligget over 4000 nye smittede med corona. Og den tendens vækker bekymring hos myndighederne, der nu vil indføre en række tiltag for at bremse den stigende smitte med coronavirus i Danmark.

Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde om coronasituationen i Danmark fredag.

Blandt de værktøjer, som myndighederne vil benytte sig af, er nye tiltag i skolerne. Det sker på baggrund af, at det for en stor del lige nu er børnene, der driver smitten i samfundet.

Som en direkte konsekvens af dette ser man ifølge direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum også høje smittetal i "forældregenerationen" mellem 35 og 40 år. Aktuelt er det næsthøjeste incidenstal i denne befolkningsgruppe.

Incidenstal fortæller, hvor stor smitten er i forhold til antallet af indbyggere.

- Derfor arbejdes der også på at teste skolebørn ned til første klasse en - to gange om ugen på skoler, der ligger i kommuner med høj smitte. Forældre skal dog stadig give samtykke til at barnet kan blive testet på skolen, sagde Magnus Heunicke.

I øjeblikket er der et tilbud på skolerne, som dækker skolebørn fra ni år.

Regeringen udvider også de smitteforbyggende tiltag i skolen til også at gælde idræts- og foreningslivet. Det handler blandt andet om omklædning hjemmefra.

Vi kommer heller ikke uden om nedlukninger af skoler i den kommende tid. Det sagde direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri.

- Det er helt realistisk, at vi vil komme til at se flere lukkede skoler i den kommende tid i takt med, at smittetallene stiger, sagde hun på pressemødet.

- Vi har lige nu 221 skoler med udbrud. Det er til gengæld større udbrud med mellem 10 og 60 smittede per skole, sagde hun.

Samtidig afventer myndighederne også Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som i øjeblikket undersøger, om vaccinerne kan gives til børn fra fem til 11 år.

- Den vurdering vil tidligst være klar i slutningen af næste uge, fortalte sundhedsministeren.

Som det er nu, vaccinerer man børn fra 12 år.

Desuden er regeringen parat til at indføre krav om coronapas på statslige arbejdspladser.

Ifølge Magnus Heunicke er det en lov, som er blevet fremsat, men som skal hastebehandles i Folketinget næste uge, før den kan føres ud i livet.

Blandt de andre tiltag, som man gerne vil indføre, er at indskrænke den tid, som en negativ PCR- eller kviktest giver grønt lys i coronapasset.

I dag gives der grønt lys 96 timer ved PCR-test og 72 timer ved kviktest.

Myndighederne er lige nu ved at vurdere, om brugen af coronapas skal udvides til at blive brugt flere steder i samfundet. I sidste uge blev coronapasset igen indført på for eksempel restauranter, barer, nattelov samt ved arrangementer og aktiviteter med 200 personer indendørs og 2000 personer udendørs.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er der lige nu ikke stemning for flere store nedlukninger på Christiansborg.

- Men nu tager man altså et skridt hen imod at få presset flere danskere til at blive vaccineret.

Vi kan dog ikke afblæse, at flere restriktioner vil blive indført i løbet af vinteren, mener han.

- Vi er jo fortsat tidligt i vinterperioden, og der er jo helt åbenlyst en frygt for, hvor vi er henne om en måned eller to, hvis ikke nogen af de relativt milde tiltag, vi har indført nu, virker. Jeg tror ikke, at regeringen er fuldstændigt afvisende over for at tage nogle mere krasbørstige tiltag i brug, hvis det viser sig nødvendigt, siger Hans Redder.

De stigende smittetal har nok fået nogle til at frygte, at årets julefrokoster er i fare.

Men ved et pressemøde fredag blev det slået fast, at der godt kan blive afholdt julefrokoster i år. Hvis bare man husker at "bruge den sunde fornuft", lød det.

- Men det bliver nok en lidt anderledes julefrokost end dem, vi plejer at holde, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Som stor arbejdsplads har vi valgt ikke at mødes i alt for store forsamlinger

Myndighederne anbefaler dog, at man tager en række forholdsregler til julefrokosten for at forebygge smitten.

Det gælder blandt andet, at man bliver vaccineret, bliver hjemme, hvis man er syg eller har symptomer på coronavirus, sørger for udluftning og generelt holder god hygiejne.

Og så opfordrer myndighederne til, at man overvejer, om man kan dele festen op i flere hold og generelt holde lidt igen med alkoholen.

- Vi ved, at der sker smitte, når mange mennesker er tæt sammen, og når der kommer alkohol i blodet, har vi svært ved at huske på de gode råd, siger Helene Probst.

Selvom det ikke er myndighedernes anbefaling, har der i den seneste tid været eksempler på, at flere dropper årets julefrokoster.

Virksomheder såsom Danfoss, Danske Fragtmænd, Aarstiderne og DR har ifølge DR aflyst deres store firmajulefrokoster af hensyn til coronasmitten.

Derudover planlægger Salling Group at afholde julefrokoster som normalt, men med krav om coronapas.

Og hos vores naboland har den norske sundhedsstyrelse valgt at aflyse deres julefrokost, som skulle være afholdt for alle ansatte i Oslo næste uge. De oplyser til VG, at beslutningen er truffet ud fra en vurdering af den nuværende smittesituation.

De understreger dog samtidig, at valget om at droppe julefrokosten ikke er "ment som et signal" til borgere og virksomheder om, at de skal gøre det samme.

Herhjemme har de danske sundhedsmyndigheder dog imidlertid ikke valgt at følge det norske eksempel.

Hos Statens Serum Institut har de for nylig besluttet at aflyse en større julefrokost for alle ansatte. I stedet afholdes mindre julefrokoster i separate afdelinger, oplyser de til TV 2.

- Som situationen er lige nu, har SSI valgt at holde fast i julefrokosten, der er en god og vigtig tradition. Men som stor arbejdsplads har vi valgt ikke at mødes i alt for store forsamlinger, sige Ole Jensen, vicedirektør i Statens Serum Institut.

Også Sundhedsstyrelsens medarbejdere får glæde af en julefrokost i år, men de understreger dog, at det bliver "på en måde, hvor er der er taget højde for de generelle smitteforebyggende råd".

Der er 4070 nye tilfælde af corona det seneste døgn.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag.

De seneste smittetilfælde er fundet blandt 180.466 PCR-test. Det giver en positivprocent på 2,26, hvilket er en smule lavere end torsdag.

Antallet af smittede er det højeste antal siden december, og 57 personer mere end onsdag.

Hvis vi ikke reagerer, så vil både smitte og indlæggelsespres stige

På pressemødet opfordrer sundhedsministeren til, at folk tager imod et tredje vaccinestik:

- Tredje stik virker. Det beskytter mod sygdommen og mod at blive indlagt, så tag imod den invitation, når den kommer. Vi har allerede vaccineret en halv million med tre stik, siger Magnus Heunicke.

Ifølge Magnus Heunicke er det børnene, der driver smitten lige nu. Derfor skal der gøres noget for at bremse smitten i netop den gruppe.

- Lige nu arbejdes der på at udvide testtilbuddet på skolerne, så børn ned til 1. klasse også kan testes. Det kræver selvfølgelig forældrenes samtykke, lyder det fra sundhedsministeren.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er i gang med at vurdere, om vaccinen kan bruges til børn i alderen 5 til 11 år. Afgørelsen vil tidligst komme i næste uge.

- Og hvis den kommer, er vi klar til at rulle vaccineprogrammet ud, siger Magnus Heunicke.

Antallet af smittede med covid-19 er steget markant i løbet af de seneste par uger.

- Vi har mest smitte i Region Hovedstaden, men vi ser bekymrende smittestigning i hele landet, fortæller direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, på pressemødet.

Han peger på, at efteråret og den kommende vinter vil give bedre vilkår til, at coronavirussen kan sprede sig.

- Hvis vi ikke reagerer, så vil både smitte og indlæggelsespres stige, siger han.

Også antallet af indlagte på danske hospitaler er steget.

For en måned siden var 121 mennesker indlagt med covid-19. I dag er antallet nået op på 362 mennesker.

For at inddæmme en stigende smitte med coronavirus skal børn fra 1. klasse testes en eller to gange i løbet af ugen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger på et pressemøde fredag, at man arbejder på et tilbud sammen med landets kommuner.

I øjeblikket er der et tilbud på skolerne, som dækker skolebørn fra 9 år.

Med de stigende smittetal må skolerne i stigende grad indrette sig på situationen.

- Vi ved, at det er meget vigtigt for børns trivsel, at vi opretholder så normal en hverdag som overhovedet mulig, siger Heunicke.

Det kræver samtykke fra børnenes forældre, når skolebørn skal testes.

Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri forudser flere skolenedlukninger på grund af coronavirus.

- Det er helt realistisk, at vi vil komme til at se flere lukkede skoler i den kommende tid, i takt med at smittetallene stiger, siger hun på pressemøde.

- Vi har 221 skoler med udbrud. Det er til gengæld større udbrud med mellem 10 og 60 smittede per skole, siger hun.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) arbejder i øjeblikket på, om vaccinerne kan gives til børn fra 5 til 11 år.

Den vurdering vil tidligst være klar i slutningen af næste uge, fortæller sundhedsministeren.

Som det er nu, vaccinerer man børn fra 12 år.

Af den samlede danske befolkning fra 12 år er 88,4 procent ifølge sundhedsministeren vaccineret.

Regeringen er klar til at indføre krav om coronapas på statslige arbejdspladser, hvis lovforslaget bliver godkendt i Folketinget.

Desuden har regeringen bedt Epidemikommissionen vurdere, om coronapas bør indføres flere steder i samfundet end nu.

Det oplyste Magnus Heunicke (S) fredag ved et pressemøde i Eigtveds Pakhus om coronasituationen i Danmark.

- Når og hvis loven bliver vedtaget i næste uge, så er regeringen klar til at indføre coronapas på statslige arbejdspladser i hele Danmark, siger sundhedsminister Magnus Heuncike (S).

Det kommer i kølvandet på, at beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) i sidste uge varslede, at det snart skulle være muligt for arbejdsgivere at kræve coronapas fra deres medarbejdere.

Samtidig oplyste sundhedsministeren på pressemødet, at regeringen undersøger, om et coronapas skal være gyldigt i kortere tid.

På nuværende tidspunkt gælder en negativ PCR-test som coronapas for ikkevaccinerede i 96 timer. En kviktest giver derimod et coronapas i 72 timer.

- Det er lang tid, det er flere dage. Vi ved med deltavarianten, at den kan nå at smitte og videregive smitten til andre, siger han.

Derfor skal Epidemikommissionen nu vurdere, hvor længe en coronatest skal gælde som coronapas for ikkevaccinerede.

Kommissionens vurderinger vil dog først skulle fremlægges for Folketingets epidemiudvalg, der så skal tage stilling til, om lovforslagene skal gennemføres.