Myndighederne i Slovakiet lukker nu landet helt ned for at bremse en eksplosiv stigning i antallet af coronasmittede.

De seneste to dage har landet dagligt registreret flere end 10.000 nye smittede med covid-19.

Det skriver Sky News.

Alene onsdag blev 13.266 slovakker konstateret positive med covid-19. Det højeste antal til dato under hele pandemien.

Det højeste smittetryk i verden

Med 1929 nye daglige tilfælde per million indbyggere i den seneste uge har Slovakiet lige nu verdens højeste smittetryk. Til sammenligning har Danmark i den seneste uge haft 690 nye daglige tilfælde per million indbyggere.

Det viser tal fra Our World in Data.

For at bremse smitten har landets sundhedsmyndigheder indført en række restriktioner, der blandt betyder, at alle butikker og restauranter skal være lukket de næste to uger.

Slovakkerne har også fået forbud mod at rejse uden for deres kommune, medmindre de skal på arbejde, i skole eller til lægen. Endelig er det kun tilladt at mødes i grupper af seks personer.

Regeringen i Slovakiet har varslet yderligere restriktioner, der kun vil komme til at gælde for ikkevaccinerede.

Tiltagene i Slovakiet kommer på et tidspunkt, hvor en ny bølge af coronasmitte skyller ind over det europæiske kontinent, der igen er blevet epicenter for pandemien.

Tjekkiet indfører nødtilstand

I Tjekkiet har regeringen torsdag erklæret nødtilstand på grund af en markant stigning i antallet af nye coronatilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nødtilstanden gælder i 30 dage og giver Tjekkiets regering mulighed for at indføre en række omfattende restriktioner.

Det er stadig uvist, hvilke tiltag de tjekkiske myndigheder overvejer. Men der har været forslag om at forbyde større arrangementer og begrænse åbningstider for barer og restauranter.

Tyskland runder 100.000 døde

I Tyskland er flere end 100.000 personer nu døde med covid-19.

Tyskland runder den triste milepæl efter flere dage med høje smittetal. Onsdag registrerede landet 67.000 nye smittetilfælde på et døgn.

Kun 68 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret mod covid-19, og derfor har den tyske regering indført flere nye tiltag de seneste dage.

Onsdag blev det meldt ud, at alle ansatte i militæret skal være vaccineret mod covid-19, og i sidste uge indførte Tyskland coronapas på arbejdspladser og i offentlig transport.

Test er ikke længere nok i Italien

I Italien strammer myndighederne nu en række coronarestriktioner for personer, der ikke er vaccineret mod covid-19.

Fra 6. december vil en negativ coronatest ikke længere gælde i italienernes coronapas.

Så nu skal man altså være vaccineret eller tidligere smittet, hvis man skal spise indendørs på restauranter, gå i biografen eller være tilskuer til sportsbegivenheder.

Det bliver samtidigt et krav, at ansatte i politiet, i militæret og på skoler skal være vaccineret.

73 procent af Italiens befolkning er færdigvaccineret, men med de nye tiltag vil regeringen forsøge at motivere flere til at få stikket.

Østrig indfører vaccinekrav

Også Østrig strammer restriktionerne for at tøjle smitten.

Som det første EU-land har Østrig besluttet at indføre et krav om, at alle landets borgere skal vaccineres mod coronavirus.

Vaccinekravet vil gælde fra 1. februar næste år, og ifølge østrigske medier kan det betyde, at borgere risikerer en bøde eller fængselsstraf, hvis de ikke bliver vaccineret.

Omkring 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, hvilket er i den lave ende blandt vesteuropæiske lande.

Yderligere fire skoler er nu blevet lukket af Styrelsen for Patientsikkerhed efter smitteudbrud. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Der er tale om indskolingen på Ellebjerg Skole i København, 0. til 5. årgang på Lergravsparkens Skole på Amager i København, mellemtrinnet på Den Lille Skole i Gladsaxe og M.C. Holms Skole i Morsø Kommune i Nordjylland.

Skolechef i Morsø Kommune Michael Dalgaard siger til TV Midtvest, at han ikke er i tvivl om, at en nedlukning er den rigtige løsning.

- Jeg tænker, det er en god beslutning. Vi har haft et voldsomt højt smittetryk på Mors og specielt på M. C. Holms Skolen. Der har været 67 smittede på 10 skoledage, så jeg tror faktisk, der går et lettelsens suk igennem skolen lige nu, lyder det fra skolechefen.

Skolen vil i den kommende uge tilbyde nødpasning og nødundervisning til eleverne.

Kendskab til flere end 200 smitteudbrud

De fire nævnte skoler er langt fra de eneste skoler i Danmark, som er ramt af smitte.

På nuværende tidspunkt har Styrelsen for Patientsikkerhed kendskab til over 200 smitteudbrud på skoler, og Styrelsen oplyser til TV 2, at den er i tæt dialog med kommunerne om håndteringen.

Antallet af smittede elever har jeg opgivet at holde tal på

Folkeskolelærer Signe Dreyer

Styrelsen kan udstede påbud om midlertidig lukning eller hjemsendelse af elever, og det gør den i situationer, hvor den vurderer, at smitten på en skole er ude af kontrol, der er mange ukendte smittekæder, eller hvor der er tale om særligt sårbare elever.

Generelt stiger smitten blandt skolebørn, og for tredje uge i træk har den nået sit højeste niveau hidtil. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en rapport.

Blandt de 6-11-årige blev der i sidste uge registreret 1562 tilfælde per 100.000, hvilket er det højeste under hele pandemien.

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der rapporteres forsat om mange og store udbrud på skolerne. Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI i en udtalelse.

Nogenlunde samme melding kom fra Henrik Ullum, direktør for SSI, under et pressemøde onsdag.

Her forklarede han, at det er problematisk, når børnene smitter deres forældre.

- Især hvis den også går videre til bedsteforældre, fordi det får indlæggelserne til at stige, lød det fra Ullum.

- Værnemidler er reduceret til håndsprit og spritservietter

En af dem, som har coronasmitten på skolerne på helt tæt hold, er den københavnske folkeskolelærer Signe Dreyer. Hun beskriver i en kronik til TV 2 Lorry, hvordan hun oplever det.

Signe Dreyer fortæller blandt andet, at børnene kommer i skole, selvom de har symptomer på coronavirus og har været sammen med andre børn, der efterfølgende er blevet testet positiv, og hun beskriver, at "værnemidler er reduceret til en halv flaske håndsprit og en pakke med spritservietter".

- Antallet af smittede elever har jeg opgivet at holde tal på, skriver folkeskolelæreren.

Der er som tidligere beskrevet en lang række skoler rundt om i landet, der er ramt af coronasmitte, men som ikke er lukket ned.

30 smittede ud af 92 elever

En af dem er en skole i Humlum ved Struer, som er en del af Humlum Landsbyordning, der foruden skolen også rummer den lokale børnehave og vuggestue.

30 ud af skolens 92 elever er smittet eller har været det indenfor de seneste 14 dage.

- Det har været en udfordrende periode, hvor det har fyldt meget hos børn, forældre og personale. Der er også nogle forældre, der har valgt at holde deres børn hjemme, men heldigvis er de fleste af de smittede børn sluppet med milde symptomer, siger skoleleder Benny Bjerre til TV Midtvest.

Han fortæller desuden, at han har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, og at der ikke er lagt op til, at skolen skal lukkes.

For at mindske smittespredningen har skolen i Humlum i et stykke tid delt børnene op i grupper, og derudover bliver de kviktestet to gange om ugen.

Smitten blandt skolebørn stiger, og for tredje uge i træk har den nået det hidtil højeste niveau under coronaepidemien.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Således blev der i sidste uge - uge 46 - registreret 1562 coronatilfælde for hver 100.000 børn i alderen 6-11 år. Det er ikke set højere før.

Ugen før blev der registreret 1328 smittetilfælde per 100.000 børn i aldersgruppen. Det var det hidtil højeste.

Generelt i samfundet stiger coronasmitten i øjeblikket, men ifølge SSI er det blandt skolebørn, at smitten er "klart højest".

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der afrapporteres fortsat om mange store udbrud på skolerne.

- Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, siger Rebecca Legarth fra SSI.

Der er det seneste døgn konstateret 4390 smittede med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er desuden registreret yderligere 12 coronarelaterede dødsfald. Det er blandt de højeste i flere måneder, og det er samtidig på niveau med februar, hvor der flere dage blev registreret et tocifret antal døde med corona.

Antallet af smittede er desuden blandt de højeste under epidemien.

Det højeste hidtil registreret var 18. december 2020. Her blev 4508 personer konstateret smittede.

Det næsthøjeste antal var onsdag i denne uge. Her blev der registreret 4426 nye coronatilfælde.

Flere bør få vaccinen

Ifølge Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og anæstesilæge på Sjællands Universitetshospital i Køge, betyder dagens smittetal, at epidemien fortsat er i vækst.

Men fordi vaccinen gør folk mindre syge, er coronavirus ikke lige så farlig som tidligere.

Et tydeligt tegn på det er, at patienterne ikke er indlagt lige så lang tid som tidligere, mener han.

- Men det giver et pres på sundhedsvæsnet, at så mange patienter både udskrives og indlægges hver dag, siger Torben Mogensen.

Derfor er det vigtigt, at flere får vaccinen. Af samme årsag er han positivt stemt overfor Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alle borgere over 18 år skal vaccineres med et tredje stik.

- Det vil have en dæmpende effekt på epidemien, hvis flere får vaccinen. Det er klart det bedste middel mod epidemien, siger han.

De 4390 smittetilfælde, der er registreret over det seneste døgn, er fundet i 183.797 PCR-tests. Det er de tests, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 2,39 procent af prøverne har været positive for coronavirus.

Ud over PCR-tests er der foretaget 160.044 lyntests det seneste døgn. Det er de tests, hvor man podes i næsen.

Indlæggelser på niveau med februar

På grund af usikkerhed om resultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange af lyntestene der har været positive for corona.

På landets hospitaler er der torsdag 411 personer indlagt med corona. Det er 24 færre end onsdag.

Til gengæld er der sket 76 nye indlæggelser det seneste døgn.

Når det samlede antal indlagte alligevel ikke stiger mere, skyldes det, at der også er coronasmittede, som er blevet udskrevet.

De 411 personer, der er indlagt, er på niveau med tallene i denne uge, hvor der dagligt har været mellem 400 og 450 indlagte.

Det samlede antal indlagte er desuden lige nu på niveau med det, der sås i februar. Der er stadig et stykke op til toppen 4. januar, hvor 964 var indlagt med corona.

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination mod covid-19 af alle over 18 år, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Invitationen vil komme seks måneder efter andet stik, og herefter kan man så booke vaccinetid på vacciner.dk eller via den regionale telefonhotline.

Indtil nu har det været danskere i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19, blandt andet personer over 65 år, der har fået invitationen til tredje stik i e-Boks.

Det skyldtes studier, der viser, at immuniteten aftager over tid, og at man samtidig har set, at et tredje stik kan banke immuniteten op igen.

Men nu er der belæg for, at de samme konklusioner kan overføres til en bredere gruppe, lyder det fra Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- Det står nu klart, at faldet i immunitet også sker for personer i de yngre aldersgrupper. På den baggrund er der også sket et skred i opfattelsen internationalt. Der er nu stigende faglig enighed om, at man tilbyder revaccination efter samme interval til alle over 18 år, siger hun.

Ingen øget risiko for alvorlige bivirkninger

EU-Kommissionen har godkendt, at en tredje dosis fra både Pfizer og Moderna kan gives som revaccination til personer på 18 år eller derover tidligst seks måneder efter anden vaccination mod covid-19.

For Pfizer gælder, at der kan revaccineres med en fuld dosis, mens der for Moderna gælder, at der kan revaccineres med en halv dosis, skriver SST i et notat.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er sikkert at revaccinere folk over 18 år, og at der ikke er risiko for nye alvorlige bivirkninger ved et tredje stik.

Men yngre personer kan dog risikere at få en kraftigere reaktion ved revaccination og dermed flere tilfælde af de kendte bivirkninger, som for eksempel smerter ved indstiksstedet, let feber, utilpashed og hovedpine.

Derudover er der risiko for at se sjældne tilfælde af såkaldte myokarditis, hjertemuskelbetændelse, når de yngre årgange bliver vaccineret - især yngre mænd - som man tidligere har set.

- Men der er tale om meget få tilfælde, typisk med milde forløb og med gode behandlingsmuligheder, siger Helene Probst i pressemeddelelsen.

Forventer 1,3 millioner inviterede om en uge

4.550.648 danskere har fået mindst en vaccinedosis. 694.275 af dem har fået tre stik - det svarer til lidt over 11 procent af den danske befolkning.

Sundhedsstyrelsen forventer, at omkring 1,3 millioner danskere er blevet inviteret til revaccination per 1. december 2021, står der i notatet, som ligger til grund for beslutningen om at invitere alle voksne til tredje stik.

Tidligere har Sundhedsministeriet oplyst, at vaccinationskapaciteten øges i alle regioner, så flere borgere kan få deres tredje stik.

Allerede fra næste uge regner man med at ville kunne nærme sig en målsætning om at kunne vaccinere 300.000 borgere om ugen.

Forventer øget smitte de kommende måneder

Sundhedsstyrelsen henviser til, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, planlægger revaccination af hele befolkningen over 18 år - blandt andet Tyskland, Holland og Norge.

Derudover står vi i en "anderledes situation" end på samme tidspunkt sidste år, lyder det i notatet. Blandt andet fordi samfundet er åbent og med en "normaliseret aktivitet", og at den mere smitsomme delta-variant er dominerende.

- Der ses lige nu et stigende niveau af smitte i samfundet, som kun forventes at stige yderligere i de kommende måneder. Dertil ses højere grad af gennembrudssygdom på tværs af aldersgrupper samt dokumentation for et generelt fald i immuniteten efter vaccination over tid på tværs af aldersgrupper, står der.

Forventningen hos Sundhedsstyrelsen er, "at der vil ske en yderligere stigning i smitten", og her kan revaccinationen være et værktøj til at undgå indlæggelser og dødsfald i forbindelse med covid-19.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, godkender Pfizers coronavaccine til børn mellem 5 og 11 år.

Det skriver agenturet i en pressemeddelelse.

Vaccinen er allerede godkendt til brug blandt børn over 12 år og til voksne. De aldersgrupper har fået tilbudt vaccinen i Danmark.

Den version af vaccinen, som bliver blåstemplet til de 5- til 11-årige, indeholder en lavere dosis end den, der er godkendt til de ældre - 10 mikrogram sammenlignet med 30 mikrogram - men skal på samme måde gives i to doser med tre ugers mellemrum.

Selvom EMA har godkendt vaccinen, er det op til de enkelte EU-landes myndigheder, om de vil rulle vaccinen ud.

Flere fordele end risici

Godkendelsen sker på baggrund af et klinisk studie af 2000 børn, der ikke havde tegn på tidligere at have været smittet med coronavirus.

1305 af børnene fik vaccinen, mens resten fik et placeboprodukt. Blandt de vaccinerede børn fik tre covid-19, mens 16 ud af de 663 ikkevaccinerede børn blev smittet med virussen.

Dermed ligger effektiviteten mod symptomatisk covid-19 ud fra studiet på 90,7 procent, skriver EMA.

Bivirkningsbilledet ved denne version af vaccinen er lig det, der er kendt fra Pfizers vaccine til personer over 12 år, som blandt andet er smerter på indstiksstedet, feber og træthed, der som regel er milde og går over et par dage efter vaccinationen.

Derfor vurderer EMA, at fordelene ved vaccinen opvejer risikoen - især i den gruppe, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Op til enkelte lande

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen ingen kommentarer til sagen, da anbefalingen endnu ikke har været forbi EU-Kommissionen, der skal give den endelige godkendelse, skriver Ritzau.

EU-Kommissionens godkendelse anses dog for at være en formalitet.

I USA godkendte det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, vaccinen til de yngre børn i begyndelsen af november. Siden har omkring 10 procent af børnene i den aldersgruppe fået første dosis.

Vaccinen er også allerede i brug i Israel. Her har børn mellem 5 og 11 år fået tilbuddet siden 22. november.

Inden for Europas grænser har Belgien meldt ud, at man vil rulle vaccinen ud som et frivilligt tilbud "så hurtigt som muligt", mens Tyskland forventer at tage vaccinen i brug i begyndelsen af 2022.

Også Moderna, som står bag den anden vaccine, som flest danskere har fået, barsler med en vaccine til de yngre. Den spænder for aldersgruppen fra 6 til 11 år og er lige nu ved at blive evalueret i EMA.

Opbakning fra WHO, men...

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, gav onsdag grønt lys til vaccinationer af børn under 12 år med godkendte vacciner.

Men WHO mener, at en ligelig fordeling af vaccinedoser på globalt plan er vigtigere, da mange lande i den tredje verden stadig mangler at vaccinere mange i den voksne befolkning.

Så opbakningen til vaccinerne kom med en opfordring til, at enkelte lande afvejer "individets og befolkningens fordele" ved at vaccinere børn og unge i "deres specifikke epidemiologiske kontekst".

Ifølge WHO er vaccinationer blandt de, der er i størst risiko for et alvorligt forløb med covid-19, også i form af boosterstik, vigtigere end en vaccinationsudrulning blandt børn.

Fra fredag kan chefer på mange danske arbejdspladser kræve at se et coronapas, når deres medarbejdere møder på job.

Det står klart, efter at Folketinget officielt har vedtaget en trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik for to uger siden.

Regeringen har allerede lagt op til, at kravet skal indføres på offentlige arbejdspladser, ligesom flere kommuner har besluttet, at deres ansatte skal fremvise et gyldigt coronapas.

- Jeg er glad for, at reglerne allerede træder i kraft til midnat. Mange statslige arbejdspladser vil blive omfattet af reglerne i morgen. Jeg vil gerne opfordre andre arbejdsgivere til at overveje, om reglerne også skal indføres hos dem, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye.

På det private arbejdsmarked er det fortsat op til den enkelte virksomhed, om de vil indføre kravet eller ej.

I yderste tilfælde kan man blive fyret, hvis ikke man ønsker eller kan at fremvise et gyldigt coronapas.

Vaccinerede kan blive ramt af testkrav

Det var kun ganske få af Folketingets partier, der stemte imod lovforslaget.

En af de ting, der tiltrak sig opmærksomhed i Folketingssalen, var dog, at den nye lov gør det muligt for virksomheder at kræve en gyldig test af sine ansatte – selv hvis de er vaccineret eller tidligere har været smittet med covid-19.

- Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil det imidlertid kunne være anbefalet af myndigheder eller endda i visse tilfælde et krav, at også personer, der er beskyttet mod covid-19 i forvejen, tillige lader sig teste. I så fald kan det være fuldt ud i overensstemmelse med saglighedskravet, at arbejdsgiver pålægger vaccinerede tests, står der i bemærkninger til lovforslaget.

Som eksempel på særlige omstændigheder nævnes større smitteudbrud eller tilfælde, hvor en ansat skal sendes til et land, hvor det er et krav for indrejse, at man både er vaccineret og har et negativt testresultat.

Hvem skal betale for din tid?

Det fremgår desuden af lovforslaget, der nu er blevet vedtaget, at en coronatest, som man bliver pålagt af sin arbejdsgiver, så vidt muligt skal gennemføres inden for almindelig arbejdstid.

Hvis det ikke er muligt, skal medarbejderen "kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen", står der i lovforslaget, ligesom man har krav på at få dækket "eventuelle rimelige udgifter", man har i forbindelse med, at man bliver testet.

Dermed flugter loven med en afgørelse, som Arbejdsretten kom med tidligere på måneden. Her var en række raske og symptomfrie sygeplejersker ansat på Sjællands Universitetshospital i Roskilde sidste sommer blevet bedt om at lade sig teste, fordi der var konstateret smitte på deres afdeling.

Arbejdsretten mente, at Region Sjælland, der driver Sjællands Universitetshospital, havde lagt beslag på sygeplejerskernes fritid på en måde, der gjorde, at det måtte tælle som arbejdstid.

Sagen er blevet beskrevet i en pressemeddelelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der førte sagen på vegne af sygeplejerskerne.

Hvis man bliver testet af anden årsag, kan man dog ikke bare skrive det på sin timeseddel. Testen skal således være påkrævet af ens arbejdsgiver, ligesom test på arbejdspladsen vil tælle med, hvis de opfylder nogle bestemmelser.

Selvtest kan komme i spil

Loven vil gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og som udgangspunkt vil både færdigvaccination, en positiv test, der er mellem 14 og 180 dage gammel, og en negativ coronatest være brugbart.

Henholdsvis PCR-test – podning med en vatpind i munden – og såkaldte antigentest, der også kaldes hurtigtest, vil i første omgang være gyldige testformer.

I lovforslaget lægges der dog også op til, at testmåder som selvtest kan inddrages på lige fod, hvis beskæftigelsesministeren beslutter sig for det.

Det står dog direkte i lovforslaget, at eksempelvis en antistoftest, der viser, om man tidligere har haft corona, ikke falder inden for rammerne her.

Sundhedspersonalet ligger normalt i toppen af den årlige måling af faggruppernes troværdighed. Og oven på coronakrisen er tiltroen til den gruppe usædvanlig stor.

Jordemødres, lægers og sygeplejerskers troværdighed sætter i år rekord i den årlige måling, som Radius CPH står bag, med det hidtil højeste gennemsnit i målingens historie.

Det oplyser kommunikationsbureauet, der har lavet målingen for 13. gang, i en pressemeddelelse.

- Årsagen til den ekstraordinære stigning skal ses i sammenhæng med de sidste par års sundhedskrise, hvor medarbejderne på landets hospitaler virkelig har været med til at passe på os danskere, siger Radius' direktør, Nicolaj Taudorf Andersen, i pressemeddelelsen.

Strejke har haft indflydelse

I målingen er et repræsentativt udsnit af danskerne blevet bedt om at vurdere 26 faggruppers troværdighed på en skala fra et til fem. Et er meget lav, mens fem er meget høj.

I top ligger jordemødrene med en score på 4,17. Det er højere end sidste år, mens lægernes troværdighed er steget til 4,06.

På tredjepladsen ligger sygeplejerskerne, hvis score på 3,95 omvendt ikke har rykket sig fra sidste år.

Det kan ifølge Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius CPH hænge sammen med, at sygeplejerskerne blandt andet har strejket siden den seneste måling.

- Når deres troværdighed ikke er steget – modsat de andre sundhedsfaglige grupper – kan det være et tegn på, at deres mere politiske aktivitet har haft en indflydelse på befolkningens opfattelse af faggruppen, vurderer han.

Politikere, bilforhandlere og journalister ligger i bunden

Politikernes troværdighed er den eneste, som ifølge målingen er faldet. Den er målt til 2,30. Dermed cementerer de folkevalgte bundplaceringen. Igen i år får de følgeskab af bilforhandlere og journalister med målinger på 2,45 og 2,62.

- Generelt ligger troværdigheden hos de forskellige faggrupper meget stabilt fra år til år, men under pandemien så vi et fald i danskernes tiltro til de fleste faggrupper.

- Med dette års troværdighedsanalyse kan vi heldigvis se, at danskernes corona-sortsyn er ved at være fortid, siger direktøren for Radius CPH.

Målingen er lavet blandt 2049 danskere i alderen 18-75 år med spørgeskema. De er repræsentativt udvalg i forhold til alder, køn, region og uddannelse.

I Mina Keshtkars kælderrum står hvide møbler og lyserøde ting stablet langs væggene.

Ammepuden. Barnevognen. Kommoden til tøj.

- Alt det her skulle jo være til hende, siger Mina Keshtkar og rækker ud efter pusletasken.

Den er stadig pakket med de ting, som Mina og hendes mand havde med på hospitalet 9. april 2021.

Men hverken pusletasken eller barnevognen kom i brug. For datteren kom ikke med hjem fra hospitalet.

Det er stadig svært for Mina at tale om, og hun har kun været i kælderrummet én gang før siden datterens død. Alligevel har hun valgt at fortælle sin historie til TV 2.

For den er et vigtigt indspark i en debat i det danske sundhedsvæsen, mener hun.

9000 flere igangsættelser hvert år?

Hvert år kommer 61.000 børn til verden i Danmark. En fjerdedel af dem ved en fødsel, som sættes kunstigt i gang.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er i dag, at en fødsel igangsættes, når kvinden er gået mellem 10 og 12 dage over termin.

Men en række af landets førende eksperter og centrale fagpersoner debatterer i øjeblikket, hvordan de fremtidige anbefalinger for fødsler i Danmark skal se ud.

Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået.

Mina Keshtkar

Det kan komme til at betyde, at cirka 9000 flere gravide skal sættes i gang om året. Hvis det sker, vil der kunne reddes 10-12 liv hvert år, skønner Lone Krebs, som er fødselslæge og professor i klinisk obstetrik ved Københavns Universitet.

Debatten om fremtidens fødsel er blandt andet taget op på grund af seks døde børn i Sverige.

Børnene døde under det svenske forskningsprojekt, Swepis.

Og med baggrund i det nedsatte Sundhedsstyrelsen i juni 2020 en arbejdsgruppe, som skal vurdere, om den nuværende danske praktik bør genovervejes

Noget, Mina Keshtkar fra Nykøbing Falster ville ønske, var sket for længe siden.

Grønt fostervand

Flere gange inden fødslen havde Mina forsøgt at tale med jordemødrene om at blive sat i gang, fordi hun var gået over termin. Hun var ikke i tvivl, om at hendes datter var klar til at komme ud.

Men Mina følte sig ikke hørt af personalet.

- Det var mere sådan ”så må vi håbe, at du er gået i fødsel af dig selv, inden næste gang du kommer”. Som om det slet ikke var deres tanke, at jeg skulle igangsættes, siger hun.

12 dage over terminsdatoen begyndte fødslen af sig selv. Mina vågnede, ved at hendes datter rumsterede meget i maven. Vandet gik, og da hun rejste sig, blev hun forskrækket.

Det var mørkegrønt.

Mina og hendes mand skyndte sig på hospitalet, og da en jordemor lyttede efter pigens hjertelyd, var den lav. Næsten ved at stoppe helt.

Panikken spredte sig i Mina, som rystede over hele kroppen. Hun græd.

- Det er nu, råbte jordemoderen ud i rummet.

Først blev stuen fuld af mennesker. Kort efter blev Mina hastet ud derfra. Hun skulle have et akut kejsersnit.

Men da Minas datter blev født, var hjertet holdt op med at slå.

Efterfølgende viste prøver af både navlestrengen og moderkagen, at både Mina og datteren var sunde og raske indtil kort før fødslen.

Datteren, som Mina og hendes mand har valgt at kalde Nura, døde, fordi hun var for længe i Minas mave.

Ligesom børnene i det svenske studie.

750 igangsatte fødsler kan redde ét barn

Fælles for Mina og de svenske mødre er, at de alle gik mere end en uge over tid.

Og hver dag kan være afgørende, når kvinden er gået så meget over terminsdatoen, forklarer Lone Krebs, som er fødselslæge og professor ved Københavns Universitet.

- Jo længere, graviditeten fortsætter, jo større risiko er der for, at moderkagefunktionen bliver dårlig, så den ikke længere kan forsyne barnet med tilstrækkelig ilt og næring. Dermed risikerer barnet at dø, siger hun.

Lone Krebs og hendes kollegaer må af og til svare ja, når et par, som har mistet et barn, spørger, om det kunne være undgået, hvis fødslen var blevet sat i gang tidligere.

Og det er netop det, som arbejdsgruppen diskuterer, om man kan undgå ved at ændre anbefalingerne, så en fødsel sættes i gang syv dage over termin.

Det vil betyde, at 750 kvinder skal sættes tidligere i gang for potentielt at redde ét liv.

Men der er ingen garantier, pointerer Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen.

- Vi kan ikke love, at de her børn overlever. Og så er det rigtig mange, som skal have sat fødslen i gang, som egentlig ikke har brug for det – med risikoen for de konsekvenser, en igangsættelse har, siger Lis Munk.

Da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse

Laure Johannesen

Konsekvenserne, Lis Munk taler om, er de bivirkninger, som den medicinske igangsættelse har. De kan være alvorlige for både mor og barn.

Alligevel er Mina ikke i tvivl om, at flere igangsættelser er den rigtige vej at gå. Hun håber, at hendes historie kan forhindre, at flere forældre ender i samme situation som hende.

- Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået. Jeg vil hellere sidde med en forfærdelig fødsel og så have mit barn, siger Mina Keshtkar.

Men sådan er det ikke alle, der har det.

For halvandet år siden fødte Laure Johannesen en datter. Det skete ved en voldsom og traumatiserende fødsel, som blev sat i gang 12 dage over hendes termin.

Den dengang 23-årige kommende mor var glad for tilbuddet om at blive sat kunstigt i gang. Hun savnede at være alene i sin krop og glædede sig til at møde sin baby.

I dag ville hun dog ønske, at hun havde vidst meget mere om forløbet, da hun takkede ja til igangsættelsen.

- Det var så voldsomt. Jeg kunne ikke kontrollere min vejrtrækning nok til, at jeg kunne være i det.

Igangsættelsen begyndte med en hindeløsning. Men fordi hun ikke var åben nok forneden til at kunne føde, fik hun udleveret piller, som skulle modne livmoderhalsen og sætte fødslen i gang.

Den første dag skete der ikke meget. Så dagen efter fik hun en ny pakke piller.

Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen

To dage efter Laure spiste den første pille, gik vandet, og kort efter kom den første ve. Få minutter senere var det eneste sted, hun kunne holde ud at være, under den varme bruser.

Hun bad sin kæreste ringe til fødegangen, for hun var overbevist om, at det ville gå meget stærkt. Men på fødegangen sendte de parret hjem igen.

Laure kunne hverken spise eller drikke, fordi hun havde så ondt. Da hun i løbet af 21 minutter havde haft 10 veer, ringede de igen til fødegangen, og denne gang fik de lov til at blive.

Den ene ve afløste den anden, og til sidst måtte hun have en epiduralblokade for at kunne komme gennem vestormen. Hele forløbet varede 25 timer, før hendes datter kom til verden. Ved fødslen fik Laure en kompliceret brist, som hun stadig døjer med i dag.

- Man taler om, at det er det lykkeligste øjeblik i ens liv, når man føder et barn, og det havde jeg set frem til at opleve. Men da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse, siger Laure Johannesen.

Fik en fødselsdepression

I tiden efter fødslen havde Laure svært ved at knytte sig til sin datter. Og hun tror, at den voldsomme fødsel var medvirkende til, at hun udviklede en fødselsdepression.

- Jeg tror, at jeg ville have haft en meget bedre og mere rolig oplevelse, hvis jeg var gået i gang af mig selv. Jeg tror ikke, at min krop var klar, da jeg blev sat i gang, siger Laure Johannesen.

Derfor håber hun også, at arbejdsgruppens anbefalinger tager højde for andet end overlevelsesraten.

- Jeg synes, at det er forkert kun at bedømme en fødsel, ud fra om mor og barn overlever. For en voldsom fødsel sætter meget dybe spor og kommer til i mange tilfælde at påvirke hele familien bagefter, siger hun.

Laure Johannesen mener, at der i højere grad skal lyttes til den gravides fornemmelse for, hvordan barnet har det.

- Min mening er, at man skal give morens intuition langt større plads og lægge vægt på, at det er fuldt og fast hendes valg, om hun vil takke ja til en igangsættelse, eller om hun ikke tror, at hendes krop er klar.

Tidligere har parret altid været enige om, at de skulle have to børn. Men oplevelsen med den første fødsel har fået Laure til at overveje ikke at få flere børn.

I livet og ved fødsler er der ingen garantier

Det er blandt andet oplevelser som Laures, der gør Jordemoderforeningens formand, Lis Munk, tilbageholdende over for en generel anbefaling af tidligere igangsættelser.

- Igangsættelsen er et indgreb. Vi blander os i den spontane fødsel og graviditet, og det er vigtigt, at man opvejer, om det står mål med den ulempe, det giver, siger hun.

Hun mener, at en ændring af anbefalingerne vil resultere i igangsættelser på for mange kvinder målt op mod ”gevinsten”.

- Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti. Vi vil så gerne gå med livrem og seler og garantere alting, men det kan vi ikke, siger Lis Munk.

Fødselslæge Lone Krebs er enig med Lis Munk i, at der skal tages højde for konsekvenserne ved en igangsættelse. Men samtidig understreger hun, at der er ulemper ved at lade en graviditet fortsætte for langt ud over terminsdatoen.

- Det er et komplekst emne, og hvis det var en let beslutning, havde det ikke været nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe, siger hun.

Alligevel kan Lone Krebs se nogle fordele ved at tilbyde tidligere igangsættelse.

- Jeg vil have det meget svært med ikke at give kvinderne mulighed for at vælge det til eller fra, hvis vi har en teknologi, som det er veldokumenteret, kan redde nogle liv.

Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen forventer at være klar med deres anbefalinger for fremtidens fødsler i begyndelsen af 2022.

Du kan se dokumentaren "Børn til tiden" torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

En række hospitalspatienter er blevet smittet med covid-19, mens de har været i behandling for andre lidelser.

Samtidig er medarbejdere i store tal blevet smittet.

Vi har haft det, man må kalde en supersprederevent

Mette Worsøe, ledende overlæge

Det skriver Berlingske på baggrund af oplysninger fra de hårdest ramte hospitaler i landet, Statens Serum Institut og den nationale risikovurdering.

På blot én uge har der været 19 hospitalsudbrud med covid-19 i Danmark.

En superspreder

I det største af udbruddene er hele 50 medarbejdere og patienter blevet smittet med coronavirus.

Udbruddet fandt sted over ti dage i november på hjerteafdelingen på OUH-Svendborg og bevægede sig videre til OUH-Odense.

Alle smittetilfældene menes at kunne ledes tilbage til en enkelt akut syg hjertepatient indlagt i Svendborg, siger Mette Worsøe, der er ledende overlæge på akutmodtagelsen og medicinsk afdeling i Svendborg.

- Vi har haft det, som man må kalde en supersprederevent. Det er meget overraskende, at vi har set et så stort udbrud. Det er klart et wakeupcall, i forhold til at corona stadig findes iblandt os, siger hun til Berlingske.

Ikke alle blev smittet direkte af hjertepatienten, men smitten udviklede sig derfra til at sprede sig internt mellem medarbejdere og andre patienter.

Smitten spredte sig videre til Odense-afdelingen, da en patient, der ikke var konstateret smittet, blev overflyttet.

Udbruddet har blandt andet betydet, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge, skriver Berlingske.

Pressede hospitaler

Nyheden kommer samme uge, hvor Sundhedsstyrelsen advarede om, at den stigende coronasmitte udfordrer sundhedsvæsenet.

Denne uge har alle fem regioner meddelt, at de har måttet udskyde planlagte operationer for at kunne følge med.

TV 2 besøgte tirsdag Slagelse Sygehus. Her lød meldingen fra sygehusdirektør Niels Reichsten Larsen, at presset ikke blot kommer fra coronavirussen.

Også ekstraordinært mange andre patienter for årstiden, den netop overståede kamp med RS-virus og sygeplejerskestrejken har presset det danske sundhedsvæsen.