Smitten blandt skolebørn når det hidtil højeste niveau under coronapandemien.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

I sidste uge var der 1328 smittetilfælde per 100.000 børn i aldersgruppen 6-11 år. Det er ikke set højere før.

- Det er tydeligt at det er børnene, der lige nu bærer smitten, og vi ser også at de bringer den videre ind i familierne og de nære kontakter, siger Rebecca Legarth, der er afdelingslæge hos SSI.

- Så selv om børnene måske ikke bliver så syge af covid-19, så kan personer tæt på dem blive smittet og blive syge, siger hun i en pressemeddelelsen.

Der er mange smitteudbrud på skoler. I sidste uge var der knap 200 skoler med mulige udbrud - særligt i de mindste og mellemste klassetrin. Det betyder, at også lærere og andet personale bliver smittet.

Tallet er sandsynligvis højere, da data opdateres bagudrettet. I ugerne forinden var tallet 273-276.

I øjeblikket er syv skoler i landet blev påbudt at lukke midlertidigt på grund af smitte.

De ligger i Sorø, Herlev, Frederikssund, Odense, Frederiksberg, København og Gentofte. Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ud over børn er der også særlig smitte blandt ansatte i sundhedssektoren.

For hele befolkningen er smittetallet på 388 per 100.000 indbyggere - altså mindre end en tredjedel af skolebørnene. Det skal ses i lyset af, at vaccinerne kun blive tilbudt til børn fra 12-års-alderen.

Smittetallet er 279 per 100.000 indbyggere for den vaccinerede del af befolkningen og 834 for gruppen af ikkevaccinerede.

Det svarer ifølge SSI til, at risikoen for at blive smittet er cirka tre gange højere, hvis man ikke er vaccineret.

På fiskefabrikken Mondo Mar Marine Foods blev der pludseligt noget mere stille.

For få uger siden ramte et større coronaudbrud virksomheden i Hanstholm ved Thisted i Nordjylland. Først testede 23 ud af 37 produktionsmedarbejdere positive, og i løbet af de efterfølgende dage blev yderligere tre ramt.

- Vi er vant til at have ansatte, der bliver syge løbende. Men det her var voldsomt, fordi hele produktionen blev lagt ned. Fra den ene dag til den anden var der så mange smittede. Det var en chokerende oplevelse, siger Per Andersen, der er direktør og ejer af Mondo Mar Marine Foods.

Der var nogle medarbejdere, der tilbød, om vi ikke kunne lave et aftenhold for alle de smittede

Per Andersen, ejer og direktør for Mondo Mar Marine Foods

Han anslår, at smitteudbruddet kostede virksomheden cirka 800.000 kroner, hvoraf halvdelen var løn til de coronasmittede, mens de var i karantæne.

- Derudover har ni personer bare ikke samme produktionskapacitet som 37. Så vi tabte en masse penge. At vi ikke kunne levere til vores kunder giver også et tab, man ikke rigtig kan gøre op, for så søger de andre steder hen, siger Per Andersen.

En tilbagelænet holdning

Ser man på smittetallene, er der efterhånden lige så mange nysmittede om dagen, som der var inden nedlukningerne i december og januar for et år siden.

Det selvom to tredjedel af den danske befolkning er vaccineret mod sygdommen.

Tal fra Statens Serum Institut viser ydermere, at det ikke mindst er folk i aldersgrupperne 20-39 år og 40-64 år, der bliver testet positive i øjeblikket.

Det er oftest disse aldersgrupper, der er på arbejdsmarkedet, og derfor rammer smitten virksomhederne ekstra hårdt.

- Vi har haft en lidt tilbagelænet holdning over for antallet af smittede, for så længe de ikke generede sundhedsvæsenet, var de ikke et problem. Men nu kan jeg forstå, at det er et problem med meget sygefravær, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Han mener derfor godt, at man kunne overveje tiltag, der kunne bremse smitten på arbejdspladser. Det vil også give en øget fokus på problemet, som vil være med til at sænke smittespredning andre steder så som i offentlig transport, vurderer han.

Vil dele regningen i to

Det var netop derfor, at regeringen, arbejdsgiverne og arbejdstagerne i sidste uge indgik en såkaldt trepartsaftale, der skulle gøre det muligt for virksomheder at kræve et gyldigt coronapas af deres ansatte, når de mødte ind på arbejde.

For at det kan lade sig gøre, skal ordningen dog først godkendes af Folketinget, og lige nu er forventningen, at det kan ske næste fredag.

Står det til store erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og SMVdanmark, bør man dog gå endnu længere for at sikre virksomhederne mod store tab som følge af smitteudbrud.

Coronapasset er nemlig ingen garanti for at undgå smitte, og derfor bør en regel fra tidligere i krisen genoplives, lyder det fra de to organisationer.

Det drejer sig om en særregel, der gjorde det muligt for virksomheder at få refusion af sygedagpenge fra første dag, en medarbejder er syg med corona.

I virkeligheden skyder man sig selv og virksomheden i foden, fordi man smitter andre

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Som reglerne er i dag, skal en virksomhed i udgangspunktet selv dække for de første 30 dage en syg medarbejder er væk. Men efter halvandet års coronakrise er det ikke holdbart, mener SMVdanmarks direktør Jakob Brandt:

- Vi har defineret corona som en samfundssygdom, og så må samfundet også tage omkostningerne. Det er en retfærdig måde at dele regningen på, for virksomheder skal stadig betale den del, der ligger over sygedagpengene og op til medarbejderens almindelige løn. Så det er en halv regning til staten og en halv regning til virksomheden.

Man skyder sig selv og virksomheden i foden

På fiskefabrikken i Hanstholm glæder direktør og ejer Per Andersen sig over udsigten til, at han kan bede om coronapas fra sine medarbejdere.

Han erkender, at det kan virke som et stort skridt i forhold til medarbejdernes frihed, men omvendt er det også ”uretfærdigt over for de andre, der er nervøse for at arbejde på samme fabrik som nogle, der måske er smittet”, siger han.

Fra Allan Randrup Thomsen lyder opfordringen også til, at man bliver hjemme, hvis man har symptomer.

- Man tror måske, man hjælper ved at møde op, selvom man er syg. Men i virkeligheden skyder man sig selv og virksomheden i foden, fordi man smitter andre. Det skal man lade være med, siger virologen.

Samme vilje til at hjælpe oplevede Per Andersen også, da størstedelen af hans medarbejdere blev sendt hjem:

- Der var nogle medarbejdere, der tilbød, om vi ikke kunne lave et aftenhold for alle de smittede og så et dagshold for de ikke-smittede. Det kunne man jo ikke, men det viser velviljen, siger Per Andersen.

Østrig vil som det første land i Vesteuropa indføre et krav om, at alle landets borgere skal lade sig vaccinere mod coronavirus.

Samtidig vil en fuld lockdown træde i kraft fra mandag og gælde mindst ti dage.

Nu kaster de håndklædet i ringen

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa

Det fortæller den østrigske forbundskansler, Alexander Schallenberg, på et pressemøde fredag ifølge Reuters.

- I lang tid, måske for længe, blev det antaget, at det ville være muligt at nå en høj vaccinationsrate uden krav. Nu må man se virkeligheden i øjnene, sagde Schallenberg ifølge østrigske ORF.

Vaccinekravet vil gælde fra 1. februar næste år. Og ifølge flere østrigske medier kan det betyde, at borgere risikerer en bøde eller fængselsstraf, hvis de ikke bliver vaccineret.

De nøjagtige detaljer om kravet er fredag dog endnu ikke kendt.

Hver tredje er ikke vaccineret

Omkring 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, hvilket er i den lave ende blandt vesteuropæiske lande. Det er lige under EU's gennemsnit på godt 67 procent færdigvaccinerede.

Alligevel kalder direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, vaccinekravet for "radikalt."

- Det er meget bemærkelsesværdigt. Nu kaster de håndklædet i ringen og siger, at de kun kan undgå en femte, sjette og syvende bølge, hvis de indfører det, de ikke ville: en vaccinepligt, siger hun til TV 2.

På pressemødet blev den østrigske regering spurgt ind til, om vaccinekravet er i strid med den østrigske forfatning.

Landets sundhedsminister Wolfgang Mückstein slog fast, at forfatningsadvokater allerede har bekræftet, at kravet er inden for lovens rammer.

Blandt andet havde man allerede i 1948 en vaccinepligt mod kopper. Men alligevel skal kravets detaljer først arbejdes på plads – blandt andet hvad straffen bliver for dem, der ikke lader sig vaccinere.

- Der er en del, man skal se på. Derfor siger man også, at nu tager man hammeren op af værktøjskassen, men den falder først 1. februar, siger Lykke Friis.

Slog smitterekord torsdag

Østrig indførte allerede mandag en nedlukning for de cirka to millioner borgere, der ikke er vaccineret.

Men torsdag nåede Østrig alligevel sit hidtil højeste antal dagligt smittede på én dag – 15.145 nye tilfælde. Det viser tal fra John Hopkins University.

Gennem de seneste dage har flere dele af landet presset på for en fuld nedlukning.

Og både regionerne Salzburg og Oberösterreich har ifølge Reuters meldt ud, at de selv ville indføre en nedlukning for alle borgere, hvis ikke hele landet gjorde det.

Flere europæiske lande har de seneste uger fundet coronarestriktioner frem i takt med vinterens ankomst og stigende smittetal.

Holland har indført en delvis nedlukning, der blandt andet betyder, at barer og restauranter skal lukke senest klokken 20.

I Danmark er coronapasset blevet genindført til brug på eksempelvis restauranter og barer og ved større koncerter og sportsbegivenheder.

Sundhedsministeriet har i dag indkaldt til pressemøde klokken 12.30 om coronasituationen i Danmark.

Til stede på pressemødet er:

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum. Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst. Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke-Petri. Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns. Direktør i Lægemiddelstyrelsen, Lars Bo Nielsen. Fremrykning af tredje stik kan være en løsning

Pressemødet kommer efter flere dages stigning i antallet af coronasmittede i Danmark. I går blev 4013 personer testet positive for coronavirus i Danmark.

For at bremse smitten har myndighederne igen indført krav om coronapas i visse situationer. Det mener Eskild Petersen, som er professor i infektionssygdom på Aarhus Universitet, dog langt fra er nok.

Ifølge ham bør man fremrykke tredje stik med coronavaccinen for at holde smittespredningen nede.

- Vi har relativt solide data, som viser, at vaccinens beskyttende effekt klinger af efter seks til syv måneder. Derfor skal vi begynde at kigge på, om resten af befolkningen skal begynde at få tredje stik, siger han til TV 2.

Også professor Allan Randrup Thomsen siger til Berlingske, at udrulningen af det tredje vaccinationsstik mod coronavirus for personer over 65 år skal gå hurtigere.

Det forslag modtages positivt af Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Hos Det Radikale Venstre anerkender sundhedsordfører Stinus Lindgreen, at det tredje vaccinationsstik mod corona har en "kæmpe effekt".

Men han opfordrer til, at man lader sundhedsmyndighederne vurdere, hvornår personer over 65 år skal have tilbudt det tredje vaccinationsstik.

Østrig indfører restriktioner for ikkevaccinerede

Det er ikke kun i Danmark, at smitten med coronavirus igen breder sig med stor hast.

Flere steder i Europa har man i løbet af den seneste tid genindført en række restriktioner, der skal bremse smitten. Blandt andet i Østrig, hvor lukker samfundet ned igen i mindst 12 dage og mindst 20 dage.

Landet kæmper imod rekordhøje smittetal, hvor omkring 65 procent af befolkningen er vaccineret. Det er en af de laveste vaccinerater i Vesteuropa, skriver Reuters.

Skal danskere over 65 år have tilbudt det tredje vaccinationsstik mod coronavirus – altså det såkaldte boosterstik – tidligere, end det sker nu?

Ja, siger Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, til Berlingske.

Det sker, efter et studie fra Statens Serum Institut (SSI) indikerer, at beskyttelsen mod coronavirus falder markant for denne aldersgruppe efter et halvt års tid.

Vaccinens effekt aftager

Blandt Folketingets sundhedsordførere bliver forslaget både modtaget positivt og med lidt skepsis.

- De skal jo have det tredje stik på et tidspunkt, og om man så speeder den proces lidt op, og nogle får det måske en måned før. Det synes jeg er ganske udmærket, siger sundhedsordfører Per Larsen (K).

- Så når vi måske også i forhold til årstiden at få beskyttelsen, så det også kan være med til at dæmpe presset på vores hospitalsvæsen, siger han.

Studiet fra SSI viser, at beskyttelsen mod coronasmitte falder til 6,7 procent for personer over 65 år efter omkring et halvt år. Tallene skal dog tages med forbehold, understreges det.

Studiet viser samtidig, at vaccinens beskyttelse efter det andet stik stadig er oppe på 77 procent, når vi taler om beskyttelse mod alvorlig sygdom og indlæggelse på hospital.

Det lyder fornuftigt, siger sundhedsordfører

Danmark er i øjeblikket plaget af høje smittetal med coronavirus, og antallet af indlæggelser er steget markant i den seneste tid.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) siger, at "det lyder fornuftigt" at få taget det tredje stik tidligere end i dag, hvor det skal tilbydes seks måneder og 14 dage, efter at man har fået det første stik.

Også fordi effekten ved det tredje stik er høj.

- Derfor er det bare at få det gjort så hurtigt som muligt, siger hun.

Hos De Radikale anerkender sundhedsordfører Stinus Lindgreen, at det tredje stik har en "kæmpe effekt".

Men han opfordrer til, at man lader sundhedsmyndighederne vurdere, hvornår personer over 65 år skal have tilbudt det tredje vaccinationsstik.

- Mit klare indtryk er, at det forløber planmæssigt. Når man ser på, hvor mange man har fået revaccineret i de forskellige risikogrupper, så er man rigtig godt med.

- Også at man i dag fokuserer meget på at få indkaldt i rigtig god tid. Det vil sige, at man begynder at indkalde så tidligt, at folk kan nå at planlægge deres stik, så det ikke kommer til at tage syv måneder eller syv en halv måned, før man får det tredje stik.

- Men at man bliver indkaldt så tidligt, at man kan nå at få det booket, så man får det cirka seks en halv måned efter, siger Stinus Lindgreen.

Tusindvis af danske arbejdspladser har de næste uger planer om at invitere de ansatte til årets julefrokost.

Men den seneste tids stigende smitte med coronavirus får flere arbejdspladser til at overveje julefrokosten, og om den skal udsættes eller aflyses.

I Dansk Industri, der har mere end 18.700 medlemsvirksomheder, hører man om to typer af bekymringer. Det fortæller vicedirektør Henriette Søltoft.

- Dels hører vi om de virksomheder, der har overvejelser om, hvorvidt de skal gennemføre julefrokosten set i lyset af den stigende smitte, der er.

- Dels er der bekymring i hele den del af erhvervslivet, der har været sindssygt hårdt ramt under corona på grund af nedlukning, og som stadig har et kæmpe omsætningstab, der over tid skal indhentes.

- Det er eksempelvis de virksomheder, der leverer ind til julefrokosterne, siger Henriette Søltoft.

I SMVdanmark, der organiserer små 18.000 små og mellemstore virksomheder, oplever man allerede en markant stigning i antallet af aflysninger blandt de virksomheder, som leverer til julefrokoster.

- Kunderne aflyser af frygt for smitte, så det er jo deres eget valg.

- Men de gør det, fordi myndigheder og politikere har opgraderet corona til en samfundskritisk sygdom, og derfor bliver folk bekymrede, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.

Han mener, at det på grund af situationen er blevet tid til at genindføre en eller anden form for kompensation til de virksomheder, der rammes.

Flere virksomheder har valgt at aflyse

I øjeblikket er der ingen restriktioner, som forbyder virksomheder at invitere de ansatte til julefrokost.

Uanset er der allerede flere virksomheder, der har valgt at aflyse julefrokosten. Det drejer sig ifølge DR om eksempelvis Danske Fragtmænd, Danfoss og DR.

Ifølge Fagbladet 3F følger en række andre virksomheder situationen tæt og har taget beslutning om særlige forholdsregler.

Blandt andet Salling Group planlægger at afholde julefrokoster som normalt, men med krav om coronapas.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at den i øjeblikket ikke har specifikke anbefalinger vedrørende julefrokoster.

Styrelsen har dog en række smitteforebyggende råd, som den opfodrer alle til at benytte sig af.

Et af de generelle råd er at blive vaccineret, og et andet er at blive hjemme og blive testet, hvis man oplever symptomer på corona.

En ny smittebølge hærger Danmark, og det kan det tredje stik sætte en stopper for.

Det mener Eskild Petersen, som er professor i infektionssygdom på Aarhus Universitet.

- Vi har relativ solide data, som viser, at vaccinens beskyttende effekt klinger af efter seks til syv måneder. Derfor skal vi begynde at kigge på, om resten af befolkningen skal begynde at få tredje stik, siger han til TV 2.

Jeg mener slet ikke, at vi har kontrol over epidemien

Eskild Petersen, professor i infektionssygdom på Aarhus Universitet Stigende smittetal og flere indlæggelser

I øjeblikket befinder vi os i anden fase af revaccinationsprogrammet.

Det vil sige, at alle som er over 65 år kan modtage tredje stik. Det gælder også ansatte i sundheds-, social- og ældresektoren samt de, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19 grundet nedsat immunforsvar.

Også krydsvaccinerede personer – altså de, som har modtaget én vaccinedosis fra AstraZeneca og én mRNA-vaccine – kan modtage tredje stik.

Tilbage i oktober blev dem, som har modtaget Johnson & Johnson-vaccinen tilbudt en ekstra vaccination med en mRNA-vaccine.

Men antallet af smittede med covid-19 er steget markant i løbet af de seneste par uger.

Det samme gælder for antallet af indlagte på danske hospitaler.

For en måned siden var 121 mennesker indlagt med covid-19. I dag er antallet nået op på 362 mennesker.

Regeringen var for sent på den

Eskild Petersen vurderer, at der ikke er noget tegn på, at den stigende smittekurve er ved at knække:

- Jeg mener slet ikke, at vi har kontrol over epidemien. Coronapasset er ikke nok til at bremse stigningen i smitten. Vi kunne stramme reglerne for det og sige, at kun mennesker, som er tidligere smittede eller er vaccinerede, kan få coronapas.

Fra og med 11. november blev covid-19 igen klassificeret som en samfundskritisk sygdom, og det betød, at regeringen kunne indføre coronarestriktioner igen. Dagen efter blev coronapasset indført.

Professoren mener, at regeringens tiltag kom alt for sent.

- Vi skulle have klassificeret covid-19 som en samfundskritisk sygdom, da smittetallet nåede 1000. Vi ventede til det nåede 3000, lyder det fra Eskild Petersen.

Han tilføjer, at covid-19 trives i vintermånederne, som er foran os. Derfor skal regeringen overveje at indføre nye tiltag for at bremse smitten.

- Vi kunne stramme reglerne for coronapasset og sige, at kun mennesker, som er tidligere smittede eller er vaccinerede, kan få coronapas, siger professoren.

De ikkevaccinerede driver smitten

Professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, Camilla Foged, mener, at det tredje vaccinestik mod covid-19 viser gode resultater.

- Indlæggelsestallene stiger ikke så meget mere, og det kan tyde på, at det tredje stik til dem over 65 år begynder at virke nu, fortæller hun til TV 2.

Modsat Eskild Petersen ser Camilla Foged ikke grund til at haste med at vaccinere befolkningen med tredje stik:

- Det er korrekt, at der er en aftagende effekt af vaccinerne efter seks måneder, men dem, der driver smitten, er de ikkevaccinerede – heriblandt børnene.

Sundhedsstyrelsen forventer at melde en revaccinationsplan ud for de vaccinerede under 65 år i starten af december.

Der er gode nyheder til de ældre over 65 år, der er vaccineret mod covid-19 med vaccinen fra Pfizer.

Et nyt studie fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at beskyttelsen mod alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelse efter 5-6 måneder stadig er på 77 procent.

Det skriver Berlingske.

Den høje beskyttelse skal endda ses i lyset af, at det er færre end én ud af 100 vaccinerede, der bliver smittet med coronavirus.

Beskyttelsen falder

Det er dog ikke lutter gode nyheder, der gemmer sig i studiet fra seruminstituttet.

Studiet antyder nemlig også, at beskyttelsen mod smitte falder til 6,7 procent efter samme tidsperiode.

Her til skal det dog understreges, at der er noget usikkerhed i beregningerne, fordi man sammenligner gruppen af vaccinerede over 65 år med gruppen af ikkevaccinerede over 65 år. Sidstnævnte udgør som bekendt meget få mennesker.

Ifølge Berlingske peger udenlandske studier også på et fald i smitten, omend et mindre et af slagsen, end SSI finder.

Palle Valentiner-Branth, som er overlæge og sektionsleder ved Infektionsepidemiologi & Forebyggelse ved SSI, står bag opgørelsen.

Han erkender, at beskyttelsen mod smitte falder, men han hæfter sig ved, at beskyttelsen mod alvorlig sygdom fortsat er høj.

- Men det er rigtigt, at vaccinens beskyttelse mod infektion for gruppen af dem over 65 år, der blev vaccineret tidligst, er ret lav. Det understøtter, at det er en god idé, at den gruppe er begyndt at få det tredje stik, siger han til Berlingske.

En halv million har fået tredje stik

Torsdagens vaccineopgørelse fra SSI viste, at mere end en halv million danskere har fået et tredje vaccinestik mod covid-19.

Sundhedsstyrelsen har meddelt, at man også giver tredje stik til færdigvaccinerede over 65 år, seks måneder og 14 dage efter at de har fået anden vaccination.

Smittetalsopgørelsen fra SSI torsdag viste, at der er 362 indlagte patienter med coronavirus. Det fremgår ikke, hvor mange af dem der er indlagt på grund af covid-19.

En opgørelse fra SSI onsdag viste, at det i perioden 1. juni 2020 til 31. oktober 2021 var cirka fire ud af fem. Resten var en del af smittetalsopgørelsen over coronaindlagte, fordi de havde covid-19, men var blevet indlagt på grund af noget andet.

Coronasmitten stiger i Danmark, ligesom den gør mange andre steder i verden. Derfor lægger regeringen og Folketinget nu op til at bruge 450 millioner kroner på to nye behandlinger mod covid-19.

Det skriver Politiken, som har fået aktindsigt i et dokument fra Sundhedsministeriet til Folketingets finansudvalg.

I dokumentet skriver Sundhedsministeriet, at der på trods af den høje vaccinationsdækning herhjemme fortsat er danskere, som bliver syge med covid-19 og indlægges.

Noget som lægemidler ifølge ministeriet vil kunne forebygge.

- Der er aktuelt to oralt administrerede lægemidler under udvikling fra virksomhederne Pfizer (lægemidlet hedder Paxlovid) og Merck (lægemidlet hedder Lagevrio/molnupiravir), som i kliniske forsøg har vist gode resultater, står der i dokumentet ifølge Politiken.

Udviklet ud fra viden om HIV-medicin

Camilla Foged, der er professor ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i vaccinedesign og vaccinedistribution, fortæller, at covid-19-pillerne er udviklet ud fra den viden, man har om medicin mod HIV.

Det er blandt andet de samme lægemiddelstoffer, som er i brug: Ét stof, som bruges til at hæmme virus og ét stof, som bruges til at forsinke nedbrydningen af det andet lægemiddelstof.

Lige nu behandler man covid-19-patienter med antistoffer, men det er ifølge Camilla Foged en dyr behandling.

- Så det er fornuftigt nok at investere i behandling, siger hun.

Begge lægemidler har i forsøg vist gode resultater.

- Substantiel klinisk effekt

Ifølge Reuters viser data, at pillen fra Merck kan halvere risikoen for at blive indlagt eller dø med covid-19 for personer i risikozonen, hvis den smittede får medicinen tidligt i sygdomsforløbet.

- Det overgår, hvad jeg troede, præparatet var i stand til at opnå. Når du ser en 50 procents reduktion i hospitalsindlæggelser, er det en substantiel klinisk effekt, har vicepræsident i Merck Dean Li tidligere sagt om resultaterne.

Konkurrenten Pfizer har i et studie testet sin pille på 607 personer personer. Heraf blev seks indlagte, og ingen døde.

Samtidig gav de en pille uden effekt - en såkaldt placebopille - til 612 personer, hvoraf 41 blev indlagt, og 10 personer døde.

Ifølge lægemiddelproducenten er der ved brug af pillen 89 procent mindre risiko for, at smittede personer bliver indlagt eller dør med virussen, og personer, der tager behandlingen, skal tage pillerne i mellem tre og fem dage.

Merck er godkendt af Storbritannien

Både Pfizer og Merck har bedt om en nødgodkendelse af deres præparater hos den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA, og den amerikanske Biden-administration har allerede lagt billet ind på millioner af covid-19-pillerne.

Samtidig meddelte Pfizer i starten af november, at de var i dialog med 90 lande om den nye coronapille, og onsdag sagde selskabet, at de giver coronapillen fri til 95 lande, som svarer til lidt over halvdelen af verdens befolkningen.

Dermed får landene mulighed for at sælge en generisk og billigere udgave af pillen. Det betyder, at de har grønt lys til at lave en slags kopi af Pfizers pille.

Storbritannien godkendte som det første land i verden midlet fra Merck i starten af november.

De britiske lægemiddelmyndigheder anbefaler brug af pillerne til personer, som har milde til moderate covid-19-symptomer, og som i øvrigt er i risiko for at blive alvorligt syge med virussen.

Tyskland oplever lige nu de højeste daglige smittetal siden coronapandemiens begyndelse.

Det skriver flere medier, heriblandt BBC.

Onsdag registrerede Tyskland ifølge Johns Hopkins University 68.366 nye smittetilfælde, og det er det højeste på en dag nogensinde.

Forbundskansler Angela Merkel kalder situationen for "dramatisk", og politikerne har torsdag lagt hovederne i blød for at indføre nye, stramme restriktioner, der skal gøre livet endnu mere besværligt for de tyskere, der ikke har taget imod en vaccine mod covid-19.

Vaccination for at benytte offentlig transport

Knap 100.000 mennesker har mistet livet med coronavirus i Tyskland, og flere end 5,2 millioner er blevet testet positive siden pandemiens begyndelse.

Det viser tal fra Johns Hopkins University.

Torsdag mødtes medlemmerne af Forbundsdagen for at diskutere nye stramninger af coronarestriktionerne i landet.

Og selvom bølgerne gik højt, landede politikerne på en løsning, der blandt andet forbyder adgang til offentlige busser, tog og lignende, medmindre man er vaccineret mod coronavirus - eller som minimum lige er blevet testet.

Ifølge BBC skal restriktionerne dog først godkendes i den tyske regerings andet kammer, før de kan blive til virkelighed.

Desuden har Tyskland netop indført obligatorisk vaccination for hospitals- og plejehjemsansatte, skriver nyhedsbureauet dpa.

Befolkningen opfordres derudover til at arbejde hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre, ligesom hovedstaden Berlin i sidste uge lukkede for adgangen til barer og restauranter for ikkevaccinerede.

På nuværende tidspunkt er lige knap 70 procent af den tyske befolkning færdigvaccineret mod covid-19 ifølge Our World In Data - det er den laveste vaccinationsrate i hele det vestlige Europa.

Sker det, man frygtede allermest

Ifølge TV 2s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen, har den tyske befolkning egentlig accepteret restriktionerne, som de har set ud hidtil.

Derfor går den offentlige samtale i landet lige nu på, hvorfor det går, som det gør, med smitteudviklingen, fortæller Uffe Dreesen:

- Det, der sker lige nu, er jo egentlig det, man længe har frygtet allermest, siger han.

Ifølge Uffe Dreesen er det især de ikkevaccinerede i Tyskland, der er med til at drive smitten lige nu, men ligesom herhjemme spiller også årstiden en rolle.

- Og hvis man så oveni det har en forholdsvis stor gruppe af ikkevaccinerede personer, så får smitten om ikke frit løb så i hvert fald meget vide rammer, siger Uffe Dreesen.

Onsdag lød det desuden, at flere af de tyske julemarkeder, der ellers er et stort trækplaster for både tyskerne selv og turister fra hele verden, har besluttet at droppe dette års marked på grund af corona.