Coronatest er for mange danskere igen blevet en del af hverdagen, efter regeringen i slutningen af oktober indførte flere testmuligheder.

I løbet af det seneste døgn er der blevet foretaget 174.423 PCR-tests, og dertil kommer en stribe kviktests.

På trods af de øgede testmuligheder er antallet af coronasmittede på sit højeste i år. Samtidig overskrider ventetiden på en coronatest bestilt via coronaprover.dk nogle steder i landet de maksimale 24 timer, som er målsætningen fra regeringen.

Indtil videre har vi et relativt lavt antal af indlæggelser og dødsfald, og det er dér, vores opmærksomhed skal være rettet nu

Lone Simonsen, epidemiolog ved Roskilde Universitet (RUC)

Derfor kan man fristes til at stille spørgsmålet: Er teststrategien i Danmark den rigtige?

Nej, lyder vurderingen fra Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog på Roskilde Universitet (RUC).

- Helt overordnet kan man sige, at hvis vi fortsætter, som vi gør lige nu, vokser epidemien jo ret hurtigt. Og vi skal regne med, at om tre-fire uger er alle de tal, vi kigger på, dobbelt så store, som de er lige nu, siger han.

- Hvis det får lov at fortsætte nogle uger over det, er vi faktisk deroppe, hvor sygehusene har svært ved at følge med, og hvor samfundet for alvor begynder at få problemer, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Ifølge Viggo Andreasen kan der derfor være god grund til at teste endnu flere.

Lektoren påpeger, at cirka halvdelen af de coronasmittede her i landet er vaccinerede. Derfor mener han, at man bør overveje mere systematiske tests - også af den vaccinerede gruppe, som udgør 75,5 % af befolkningen.

- Vi får ikke så stor fornøjelse af vores tests, når vi tester så få. Det er jo sådan set den eneste måde, vi prøver at bremse epidemien på lige nu, siger han.

Viggo Andreasen peger desuden på, at coronapasset er en god ting, fordi det tvinger os til at blive testet noget mere.

- Lige nu synes jeg, vi tester rigeligt

Det er dog ikke alle, der er enige i Viggo Andreasens betragtninger.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, ser ikke grund til at ændre synderligt på teststrategien. Det til trods for at han anerkender, at de såkaldte gennembrudsinfektioner (smitte hos vaccinerede personer) er en udfordring.

- Jeg synes overordnet set, at der testes bredt nok. Men jeg synes netop, det er vigtigt, at de vaccinerede er klar over, at hvis de er kontakter til smittede eller har symptomer, skal de lade sig teste som alle andre, siger han.

Randrup siger desuden, at man som vaccineret reducerer risikoen for at smitte videre. Men vaccinens effekt aftager med tiden. Derfor kan vaccinen blive en sovepude.

Hvis vi kommer op på højere smittetal end dem, vi har nu, er det måske andre metoder, vi skal have fat i

Viggo Andreasen, lektor og epidemiolog på Roskilde Universitet (RUC)

Også Lone Simonsen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet (RUC), mener, den nuværende teststrategi er, som den skal være.

- Jeg ser positivt på den, for indtil videre har vi et relativt lavt antal af indlæggelser og dødsfald, og det er dér, vores opmærksomhed skal være rettet nu, hvor vi har vaccineret mange mennesker - herunder 95 procent af de ældre, der er i særlig risiko for den slags dårligheder, siger Lone Simonsen.

Den holdning deler Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet. Han påpeger, at der vil komme justeringer løbende, men at teststrategien i hans øjne lige nu er, som den skal være.

- Men det er også vigtigt at huske, at testningen kun er det ene ben i strategien. Et andet ben er jo selvfølgelig, at folk opfører sig hygiejnisk fornuftigt, siger han.

Kolmos er dog godt klar over, det er svært at ændre menneskers vaner, herunder de hygiejniske som kram, afstand, håndsprit og udluftning.

Flere restriktioner kan komme i spil

Et af tiltagene til at begrænse smitten i landet er indførelsen af coronapasset, som trådte i kraft på ny fra 12. november.

Det er dog endnu ikke muligt at se effekten af dette, påpeger Viggo Andreasen.

Typisk går der omkring 14 dage, før man kan aflæse en effekt af sådan en ændring. Dermed forventer epidemiologen, at man i næste uge vil kunne begynde at spejde efter coronapassets virkning.

Og skulle næste uges tal afsløre en uhensigtsmæssig smittestigning, bør man fra sundhedsmyndighedernes side overveje at udvide indsatsen mod virusset, mener han.

- Hvis vi kommer op på højere smittetal end dem, vi har nu, er det måske andre metoder, vi skal have fat i. Mundbind er noget af det, der bliver ved med at virke, og forbud mod store forsamlinger og sådan nogle ting bør man også have fat i.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu alle borgere i Odense at lade sig teste for coronavirus.

Det skyldes høj smitte, skriver kommunen i en sms til borgerne.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle lader sig teste og bliver vaccineret, står der i sms'en.

Det er kommunens incidenstal, der betyder, at der nu sættes en række initiativer i gang for at få stoppet smitten.

- Odense kommune rammer i dag en incidens på 400 som den 42. kommune ud af landets 98 kommuner. Det betyder, at der rutinemæssigt iværksættes en række ekstra tiltag på børne- og ungeområdet for at forhindre og bekæmpe smittespredningen yderligere, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelsen.

Om sms'en siger Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense, at kommunen blot følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi følger til punkt og prikke de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har for kommuner, som krydser incidensgrænsen, siger Peter Rahbæk Juel.

Håber borgere vil bidrage

Han håber, at borgerne i Odense vil bidrage til at få smitten ned.

- Vi kigger med øget alvor på den smitte, der er i byen, og vi håber, folk vil hjælpe med at passe på hinanden og selvfølgelig også lade sig teste, og at dem, der ikke er blevet vaccineret endnu, lige får gjort den sidste overvejelse, om det ikke er nu, man skal vaccineres, siger Peter Rahbæk Juel.

I pressemeddelelsen understreges det, at det især er vigtigt at blive testet, hvis man ikke er vaccineret.

- Er du ikke vaccineret, eller har du symptomer, er det desuden vigtigt at blive testet, skriver kommunen.

Kapacitet ikke stor nok nu

Ifølge Stephanie Lose (V), regionsrådsformand for Region Syddanmark, er testkapaciteten lige nu dog ikke stor nok til, at alle borgere i Odense kan blive testet.

- Det er den jo ikke fra den ene time til den anden eller fra den ene dag til den anden. Men vi har prøvet det før - så nu går vi i gang med at skalere op, siger Stephanie Lose.

Hun siger, at erfaringen er, at alle ikke lader sig teste på én gang - men at det sker over eksempelvis en uges tid. Og det giver regionen tid til at øge kapaciteten.

- Det bliver en kombination af at skaffe kapaciteten på forskellige måder. Der vil gå noget tid, inden vi er oppe på maksimal kapacitet. Men vi lægger planerne, så vi har kapacitet til at honorere opfordringen om at lade sig teste så hurtigt som muligt, siger Stepanie Lose.

Incidenstal på 400

Udover sms'en, der er sendt til borgerne, har Odense Kommune i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed nu iværksat en række initiativer for at få dæmmet op for smitten.

De nye tiltag betyder blandt andet, at skoleklasser så vidt muligt ikke blandes på tværs af årgange, større sociale arrangementer på skolerne bliver aflyst. Forældre og medarbejdere opfordres til at holde afstand.

Udover den høje smitte blandt Odenses unge bliver særligt ikkevaccinerede borgere ramt af covid-19, skriver Odense Kommune.

Smitten spreder sig blandt børn og unge.

Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed tilføjet to skoler til listen over institutioner, der må lukke midlertidigt.

Det viser en opgørelse fra onsdag 17. november.

Der er tale om Brønshøj Skole i Københavns Kommune og Prins Henriks Skole i Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der er mange smittede på Prins Henriks Skole på tværs af årgange, og derfor er det alle skolens 575 elever, der er sendt hjem.

Skolen vil være lukket til 23. november.

I Brønshøj er det årgangene fra 1. klasse til 6. klasse, der sendes hjem. I en mail til TV 2 kalder Københavns Kommune situationen på skolen for "et større smitteudbrud med mange smittede".

- På den baggrund har styrelsen givet påbud om en midlertidig nedlukning af indskoling, mellemtrin og SFO, oplyser ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Nicolai Kragh Petersen.

Den midlertidige lukning varer til 25. november.

Flere skoler lukket ned

Coronasmitten er steget kraftigt herhjemme på få uger, og der bliver i øjeblikket slået smitterekorder.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at incidenstallet blandt børn i alderen 6 til 11 år var 1199 i uge 45.

Incidenstallet opgøres som antallet af smittetilfælde per 100.000 borgere.

I dette tilfælde svarer det til, at 1,1 procent af de testede børn i aldersgruppen er smittet med coronavirus.

Derfor har skoler flere steder i landet de seneste uger kunnet mærke, hvordan coronaskruen strammes.

Siden 10. november er otte skoler lukket ned.

De seneste syv dage er 5525 børn mellem 6 og 11 år testet positiv for covid-19.

Over 25.000 smittede den seneste uge

Efter at epidemien i Danmark var under kontrol i en periode, hvor regeringen 10. september nedjusterede covid-19 fra at være en samfundskritisk sygdom, er der igen kommet fuldt blus på smitten.

Den seneste uge er der registreret 25.837 smittetilfælde.

Covid-19 er også blevet betegnet som en samfundskritisk sygdom igen, hvilket har gjort flere tiltag mod smitte mulige.

Smitteudviklingen er gået så hurtigt, at incidenstallet er fordoblede blandt de 6- til 11-årige på blot to uger fra slutningen af oktober til begyndelsen af november.

I øjeblikket er coronavaccinerne ikke godkendt til børn under 12 år.

Det Europæiske Lægemiddelagentur er ved at afklare, om vaccinerne fra Pfizer og Moderna kan godkendes til den yngste aldersgruppe.

Der er det seneste døgn registreret 4013 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal på én dag i 2021. Det er samtidig det tredjehøjeste antal, der er registreret på et døgn under coronaepidemien i Danmark.

Det hidtil højeste var 4508 smittetilfælde 18. december 2020. Der er sket ændringer i teststrategien undervejs, og derfor kan det være vanskeligt at sammenligne tallene over lang tid.

På landets sygehuse er antallet af indlagte patienter med coronavirus det seneste døgn faldet med syv til 369.

Trods faldet er antallet af indlagte mere end tredoblet den seneste måned.

Statens Serum Institut offentliggjorde torsdag en rapport, som viste, at omkring 83 procent af de coronaindlagte er indlagt på grund af covid-19.

Størstedelen af de resterende patienter var indlagt af andre årsager - for eksempel fraktur, graviditet eller hjernerystelser.

Der er det seneste døgn registreret seks coronarelaterede dødsfald. Samlet har Danmark 2792 dødsfald siden marts 2020.

Mindst 25 steder i landet kan der være en mulig sundhedsrisiko relateret til tidligere brandøvelsespladser, hvor der er brugt brandskum med det giftige stof PFAS.

Det viser tilbagemeldinger fra kommuner, oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det kan for eksempel være i nærliggende vandløb, søer eller marker, hvor der går kvæg eller dyrkes fødevarer.

34 kommuner har indtil videre meldt tilbage. Deadline var 15. november.

Tilbagemeldingerne dækker 90 af de 181 pladser, som kommuner, regioner, virksomheder og Forsvaret er blevet bedt om at screene.

Vandværk har slået over på nødforsyning

Der er tale om 25 brandøvelsespladser i indtil videre 13 kommuner. I Aalborg er der i forbindelse med Flyvestationen Aalborg flere berørte steder.

I Herning er der blandt andet konstateret forurening i nærheden af en øvelsesplads hos Beredskabsstyrelsen.

Det gælder i nærliggende vandløb samt grundvand ved kolonihaver i nærheden, hvor fisk kan være påvirket. Derudover kan græssende kvæg være påvirket. Det er der igangsat nærmere undersøgelser af.

I Høje Taastrup er der konstateret overskridelser i grundvandet ved en undersøgt grund. Det lokale vandværk har derfor slået over på nødforsyning.

I Sønderborg løber overfladevandet fra et område ved lufthavnen ud i fjorden, og der kan være en sundhedsrisiko for borgere, der høster muslinger i deres fritid. Her er der også igangsat undersøgelser.

Der er også risiko for, at fisk i Odense Å er blevet forurenet. Du kan læse flere detaljer i denne liste.

To virksomheder har fået påbud om at analysere vand

En virksomhed i Slagelse Stigsnæs Gulfhavn Olieterminal har i forbindelse med tilbagemeldingen fået påbud om at analysere drænvand fra virksomhedens gamle brandøvelsesplads, fordi det kan være årsag til forhøjede værdier af PFAS i et nærliggende vandløb.

Det sker efter, at der er blevet målt forhøjede værdier af kommunen i et vandløb, der løber forbi græssende dyr. Ejeren af de græssende dyr er blevet kontaktet for at få græsprøver analyseret hos Fødevarestyrelsen.

Også Forlev Deponi, AffaldPlus I/S, i Slagelse har fået påbud om at analysere vandprøver for PFAS-stoffer i syv boringer nord for virksomheden.

Sag i Korsør

Miljøministeren bad før sommerferien 2021 Miljøstyrelsen om at indsamle viden om, hvor brandslukningsskum med PFOS har været anvendt.

Det skete på baggrund af en sag ved Korsør. Her blev det giftige stof PFOS fundet i mængder langt over den acceptable normalværdi blandt flere borgere i Korsør Kommune.

Resultatet var en liste med 181 brandøvelsespladser.

Efterfølgende har Miljøstyrelsen 13. oktober bedt kommuner om at sikre, at alle lokaliteter er vurderet i forhold til sundhedsrisiko og melde svaret tilbage til Miljøstyrelsen.

SF's gruppeformand, Jacob Mark, har sygemeldt sig fra Folketinget, da han har fået en sygdom i begge øjne, som gør, at han har mistet store dele af sit syn.

Det skriver han på Facebook.

Ifølge Mark skyldes det "langvarig overbelastning af kroppen og sindet".

- Hvis jeg får stressen ud af kroppen, så kan det være, at synet kommer tilbage. Men hvis ikke, så risikerer jeg at miste synet permanent, skriver han.

Politikeren forklarer, at han midt i kommunalvalgkampen blev rådet til at sygemelde sig, men lyttede ikke.

Han skruer ligeledes ned for kommunikationen på Facebook, lyder det.

- Jeg glæder til at komme tilbage til politik og de gode kollegaer igen – og til mulighederne for at gøre en forskel for folk. Men lige nu må jeg gøre en forskel for mig selv og prioritere mit helbred, skriver Jacob Mark i opslaget.

Jacob Mark er 30 år og blev valgt til Folketinget i 2015. Han er forlovet med Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen.

- Det er uhyggeligt at miste sit syn. Det er uhyggeligt at have et godt syn, og pludselig kan jeg ikke se Christina hen over middagsbordet, når det er mørkt udenfor. Og det er uhyggeligt, når optikeren siger; at det her har ikke noget med briller at gøre. Dit syn er bare væk, skriver Jacob Mark.

Folketinget skal stemme om, hvorvidt Jacob Mark kan sygemelde sig på tirsdag. Jacob Mark skriver ikke i opslaget, hvor længe han vil sygemelde sig.

Ved tirsdagens kommunalvalg dukkede knap hver tredje vælger ikke op.

Ifølge kommunernes landsforening er stemmeprocenten ved valget nemlig kun i omegnen af 67,2 procent.

Tallet kommer til at ændre sig med små marginaler, efterhånden som stemmerne fintælles. Men allerede nu står det klart, at valgdeltagelsen er overraskende lav.

Corona har nok også givet nogle en undskyldning for at blive væk

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Det fortæller Roger Buch, som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

- Det kommer bag på mig, for det så egentlig pænt ud i løbet af dagen. Men da valghandlingen var overstået, havde vi fået et kraftigt dyk.

På kortet herunder kan du se, hvor stor valgdeltagelsen er i din kommune.

Corona har givet nogle en undskyldning

Ni af de ti laveste stemmeprocenter ved årets kommunalvalg finder man i hovedstadsområdet – heriblandt Københavns Kommune, hvor tallet er faldet med mere end tre procentpoint.

På valgaftenen ærgrede statsminister Mette Frederiksen (S) sig også over valgdeltagelsen.

- Det eneste, jeg er rigtig ked af, er, at valgdeltagelsen ser ud til at blive mindre. Som demokrat gør det ondt på mig, hvis nogen har afholdt sig fra at stemme på grund af corona, sagde hun blandt andet.

Ifølge Roger Buch kan han ikke se andre forklaringer på den lavere valgdeltagelse end den stigende coronasmitte.

Han forventer, at en del af de ældre og særligt sårbare vælgere er blevet væk fra stemmeboksen af hensyn til helbredet.

- Men corona har nok også givet nogle en undskyldning for at blive væk. Mennesker, som normalt går lidt fodslæbende ned og stemmer, har måske fået en undskyldning overfor sig selv og ægtefællen for at blive væk, siger Roger Buch.

Forventede langt mindre fald

Ifølge kommunalforskeren er den danske valgdeltagelse, der normalt ligger omkring 70 procent, ellers en af de højeste og mest stabile i verden.

Alligevel skal man ikke længere tilbage end kommunalvalget i 2009 for at finde en lavere stemmeprocent end tirsdagens.

Dengang fandt kun 65,8 procent af danskerne ned i stemmeboksene. Men det kan ikke sammenlignes med tirsdagens valg, understreger Roger Buch:

- 2009 var det første valg efter en kommunalreform. Her fik man nogle nye store kommuner, der blev set som en meget fjern størrelse, så mange vendte ryggen til demokratiet.

I år havde han dog forventet, at danskerne ville trodse smitten for at sætte deres kryds.

- Tirsdag var mit bud, at vi kunne kigge til Norge, hvor de har holdt parlamentsvalg. Der dykkede det så lidt, at det næsten ikke kunne ses, siger han.

Corona sænker valgdeltagelse verden over

Ifølge Roger Buch bliver vi først for alvor kloge på, hvad den lave valgdeltagelse skyldes, når forskere får mulighed for at dykke ned i kommunalvalget.

Men er det coronavirus, der er synderen, vil det ikke være første gang.

Ud af de cirka 100 parlamentsvalg, der globalt har været under pandemien, har to tredjedele nemlig ifølge Roger Buch set et stort dyk i valgdeltagelsen.

Andre steder har vælgerne dog trodset risikoen for at blive smittet, hvis der var tilpas meget på spil i vælgerboksene.

- Klasseeksemplet er jo præsidentvalget i USA. Det foregik under buldrende og bragende corona, men folk gik ind og stemte, fordi man havde det tætte løb mellem Biden og Trump.

En aftale, der kan betyde alverden for verdens lav- og middelindkomstlande, er kommet i stand tirsdag.

Medicinalvirksomheden Pfizer har besluttet at give sin coronapille fri til 95 lande, hvilket svarer til over halvdelen af verdens befolkning. Landene får muligheden for at sælge en generisk og billigere udgave af pillen, der viser lovende resultater.

Det skriver Pfizer i en pressemeddelelse.

- Vi skal arbejde for at sikre, at alle mennesker – uanset hvor de bor eller deres forhold – har adgang til disse gennembrud, og vi er glade for at kunne samarbejde med MPP for at fremme vores forpligtelse til retfærdighed, siger Pfizers bestyrelsesformand og administrerende direktør, Albert Bourla.

Dermed går Pfizer i fodsporene på medicinalgiganten Merck, der i slutningen af oktober tillod en generisk version af sin coronapille i 105 lande.

Positiv effekt på smittede

Pfizer, der også står bag en af verdens mest kendte coronavacciner, har arbejdet på en coronapille til smittede personer med øget risiko, og pillens virkning har vist sig at være signifikant.

Således er der 89 procent mindre risiko for, at smittede personer ender med at dø af virussen, såfremt de begynder et forløb med coronapillen.

Personer, der tager behandlingen, skal tage pillerne mellem tre og fem dage.

Lægemidlet er endnu ikke godkendt. Tirsdag bad de den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) om en nødgodkendelse af den nye pille, skriver Pfizer.

Vil ikke give vaccine fri

At Pfizer licenserer coronapillen til lande, der er i mangel på vacciner, betyder ikke, at de vil tage skridtet og gøre det samme med deres vaccine.

Det skyldes, at en pille og vaccine er to vidt forskellige ting. Det forklarer Pfizer Danmark til TV 2.

- Det antivirale lægemiddel er et lille, kemisk fremstillet molekyle, mens vaccinen et stort, biologisk molekyle, som stiller nogle helt andre krav til produktionen. Samtidig er der tale om det første godkendte mRNA-lægemiddel i verden. At producere mRNA-vacciner af høj kvalitet er en ekstraordinært kompleks proces, som bliver endnu sværere, når den skal udføres under en pandemi, siger Pfizer Danmarks kommunikationschef, Line Emilie Fedders.

Hun tilføjer, at det kan være behæftet med udfordringer, hvis man giver vaccinen fri.

- En udvidelse af vaccineproduktionen til producenter uden den nødvendige erfaring og ekspertise medfører risiko for fejl, vacciner af lav kvalitet og en endnu større mangel på de råmaterialer, som vaccineproduktionen er afhængig af. Derfor fokuserer vi vores indsats på at maksimere vores egen vaccineproduktion, samtidig med at vi hele tiden overvejer, hvordan vi kan øge produktionen til gavn for hele verden.

Det er ikke kun 95 af verdens fattigste lande, der kan gøre brug af coronapillen. Resten af landene – heriblandt Danmark – kan købe pillen, der kommer til at hedde Paxlovid, direkte fra Pfizer til prisen 4500 kroner (700 dollar) per behandling.

Ekspert forstår Pfizers begrundelse

Selvom det udefra set ville virke oplagt, at Pfizer da bare kunne gøre det samme med deres vaccine, så de fattige lande i vaccinenød ville kunne få nemmere ved at få fat i den, er det ikke så simpelt.

Det medgiver Troels Kasper Høyer Scheel, der er lektor hos Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

- I forhold til selve teknologien er antivirale stoffer, som indgår i sådanne typer piller, nogle ’small molecule drugs’, og det er et nyt og unikt molekyle, men en type af molekyler, som mange generiske producenter har erfaring med at lave, siger lektoren til TV 2.

Han kan godt forstå Pfizers begrundelse for ikke at give vaccinen fri. Han er dog samtidig ikke afvisende for, at det ville kunne lade sig gøre, hvis medicinalgiganten insisterede på, at det skulle ske.

- Der kan man omvendt sige, at den RNA-vaccine, som er i Pfizers og Modernas vaccineplatform, er et nyere koncept. Det er første gang, at den type er på markedet, og det er rigtigt, at det er en anden produktionsplatform. Om det så skal være en fuld undskyldning for, at man ikke kan gøre det andre steder generisk, skal jeg ikke kunne gøre mig til dommer over. Men det er klart, at de ville kræve noget ny produktionskapacitet.

Fire ud af fem indlagte med covid-19 fra 1. juni til 31. oktober i år var indlagt og syge på grund af covid-19

Det viser foreløbige resultater fra en undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut (SSI), der onsdag har udsendt en pressemeddelelse under titlen 'Langt de fleste indlagte med covid-19 er reelt syge af covid-19'

15.425 coronarelaterede indlæggelser, hvor patienten var testet positiv, i perioden er blevet undersøgt.

Her var 82,6 procent altså indlagt, fordi de var syge på grund af coronavirus.

Fraktur, graviditet eller hjernerystelser

13,9 procent af patienterne var indlagte og havde corona, men havde ikke symptomer eller sygdom foreneligt med covid-19.

De kunne eksempelvis være indlagt på grund af fraktur, graviditet eller hjernerystelser, nævnes det.

De sidste 3,5 procent af patienterne i undersøgelse havde symptomer foreneligt med covid-19, men var ikke diagnosticeret med det. De var derfor kun muligvis indlagt på grund af corona.

Undersøgelsen er relevant, da daglige antal indlæggelser og nyindlæggelser med coronavirus er et vigtigt tal i epidemiovervågningen.

Men i SSI's daglige tal er der ikke taget højde for om patienten er indlagt på grund af covid-19 eller med covid-19.