Ny tysk regering vil bekæmpe corona, hæve mindstelønnen og udfase kul

To måneder efter det tyske valg har de tyske partier SPD, De Grønne og FDP onsdag præsenteret deres endelige regeringsaftale.

Ifølge aftalen bliver SPD-leder og vicekansler, Olaf Scholz, ny forbundskansler, og han vil gå forrest i kampen mod coronapandemien, der lige nu holder Tyskland i et jerngreb.

Scholz sagde ved præsentationen af den nye aftale, at den stigende smitte med covid-19 er "alvorlig" og kræver en stor indsats.

Der afsættes her og nu en bonus på en milliard euro (knap 7,5 milliarder kroner) til at belønne pleje- og sygepersonale, der har arbejdet hårdt på at at behandle syge med covid-19. Samtidig nedsættes der som noget nyt en coronakrisestab, så der bliver bedre kontakt mellem regeringen og pandemieksperter.

En ny Merkel

Før det tyske parlament officielt kan udnævne Scholz som ny kansler, skal den nye regeringsaftale til afstemning i de tre partiers baglande.

Og selvom han er socialdemokrat, bliver Olaf Scholz af mange set som en ny Angela Merkel.

Sådan lyder det fra direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis:

- Han er en meget dreven politiker, men ikke den store retoriker. Nogle vil også sige, han ikke er den mest karismatiske politiker. På den måde minder han meget om Angela Merkel. Han førte faktisk også valgkamp på at sige: "jeg er Angela Merkel - bare uden at være hende". Andre sagde, han var Angela Merkel - bare uden de farvede jakker.

Ifølge den nye regeringsaftale bliver lederen af det liberale parti FDP, Christian Lindner, ny finansminister – i øvrigt den post, som Olaf Scholz selv har haft siden 2018 i Angela Merkels regering.

Lederen af De Grønne, Annelena Baerbock, bliver ifølge aftalen ny udenrigsminister.

De tre partier, der er blevet døbt trafiklys-regeringen grundet deres partifarver, fik tilsammen flertal ved valget 26. september og har siden siddet i langvarige forhandlinger om et regeringsgrundlag.

Aftalens hovedpunkter

Af regeringsaftalen fremgår det, at den nye regering vil udfase brugen af kul i 2030.

Samtidig vil regeringen sikre, at 80 procent af forbruget af el skal være baseret på grøn energi. Det fremgår af aftaledokumentet ifølge Reuters.

Derudover vil trafiklys-regeringen hæve mindstelønnen fra de nuværende 9,35 euro (cirka 71 kroner) til 12 euro (cirka 89 kroner) i timen. Mindstelønnen var et af Olaf Scholz’ vigtigste valgløfter.

Og så vil den nye regering legalisere regelstyret handel med hash. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet dpa af regeringsgrundlaget.

Det har særligt været en mærkesag for De Liberale Demokrater.

Uvaccinerede kvinder føler sig udstillet – kritiserer armbånd i Lalandia

Ellie Steiness børn er blevet kaldt uheldige at have hende som mor.

En veninde vil sågar ikke længere rejse med hende eller have hende på besøg, og der er sociale arrangementer, hun ikke længere bliver inviteret med til.

Alt sammen fordi Ellie Steiness ikke vil vaccineres mod coronavirus, fortæller hun i 'Go' aften LIVE'.

Senest har Ellie Steiness følt sig udstillet og udskammet, da hun tjekkede ind i Lalandia med sin mand og fik udleveret to armbånd i en anden farve, end de andre gæster i badelandet.

Hun blev ved med at spørge

Maria Petersen, skoleelev

- Jeg fik et gult armbånd, hvor dem, der var vaccinerede, fik lilla armbånd. Der var ikke andre end mig og min mand, der fik de gule armbånd. Det var lidt som at få en jødestjerne, lyder det fra Ellie Steiness i ’Go’ aften LIVE’.

Og hun er ikke den den eneste, der føler sig udskammet for ikke at være vaccineret.

Blev udspurgt foran hele klassen

18-årige Maria Petersen har også flere gange oplevet, at folk stiller spørgsmål til hendes valg.

Foran den 10. klasse hun går i, er hun blevet udspurgt af sin lærer, hvorfor hun ikke vil vaccineres, forklarer hun.

- Det var meget grænseoverskridende, fordi alle eleverne stod og lyttede. Jeg blev ved med at sige, at jeg bare ikke skulle vaccineres. Det havde jeg håbet ville skubbe hende væk, men hun blev ved med at spørge, lyder det.

Derudover er den 18-årige blevet bedt om at medbringe en negativ coronatest til sine venner, fortæller hun.

Ønsker ikke at udstille nogen

Thomas Bahn Jespersen, der er salgs- og marketingsdirektør i Lalandia, kan ikke helt genkende Ellie Steiness’ udlægning af oplevelsen i Lalandia.

De skelner ikke mellem, om man er vaccineret, fritaget, immun, eller om man er kvik- eller pcr-testet, forklarer han.

Thomas Bahn Jespersen forklarer, at alle gæster får udleveret et armbånd, når de ankommer til feriecentret, så gæsterne ikke skal vise coronapas, hver gang de skal stå i kø til noget.

- Vi kigger ene og alene på, hvornår udløbsdatoen er på coronapasset. På baggrund af den udløbsdato udleverer vi så et farvet armbånd, siger han.

Hvis ens coronapas udløber, efter man er taget hjem igen, får man et armbånd, der gælder for hele perioden, men udløber coronapasset, mens man opholder sig i Lalandia, får man en farve, der indikerer, hvilken dag man er ankommet, forklarer han.

Derfor handler farvesystemet ikke om at udskamme ikkevaccinerede gæster, men om at sikre, at alle har gyldige coronapas, mens de opholder sig i Lalandia, forsikrer Thomas Bahn Jespersen.

Holder fast i det frie valg

Ellie Steiness er ikke tryg ved at blive vaccineret, og derfor har hun fravalgt det.

Men hun har ikke nogen holdning til, om andre bør blive vaccineret, lyder det.

- Personligt har jeg ikke ytret mig negativt om andre menneskers frie valg, og jeg ønsker heller ikke, at andre mennesker skal kommentere på mit frie valg. Det er min krop, forklarer hun.

Derfor er det også kommet bag på hende, når vaccinerede eksempelvis har kaldt hende ”en skændsel”.

For Maria Petersen handler det ligeledes om det frie valg, som hun føler bliver taget fra hende.

Jeg synes ikke, man skal gøre ting, man ikke har lyst til

Maria Petersen, skoleelev

Og selvom hendes venner argumenterer for, at alt ville blive lettere, står hun fast på sin beslutning om ikke at blive vaccineret.

- Jeg synes ikke, det skal være sådan, at man skal gøre ting, man ikke har lyst til, for at noget skal være nemmere, forklarer hun.

Lader sig vaccinere, hvis det bliver påbud

Selvom Maria Petersen har følt sig udskammet for at være ikkevaccineret, synes hun stadig, at hun har et godt liv, selvom det nu har en række begrænsninger.

Ellie Steiness synes ligeledes, at det er det hele værd at stå fast på sin ret til ikke at lade sig vaccinere.

Kun en ting kan få hende til at blive vaccineret.

- Hvis det bliver ulovligt at være mig, slutter hun og henviser til vaccinepåbuddet i Østrig.

Se interviewet med Ellie Steiness og Maria Petersen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Regeringen vil ændre reglerne for coronapas

Regeringen vil nedsætte gyldigheden for negativ test, så den giver coronapas i 72 timer ved PCR-test og 48 timer ved lyntest. Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke på en pressebriefing onsdag eftermiddag.

- En antigentest giver 48 timer og en PCR-test giver 72 timers grønt coronapas.

- Det kræver, at Folketingets Epidemiudvalg bakker op, siger han.

Er man ikke vaccineret eller tidligere smittet, skal man bruge coronapas for at få adgang til forskellige steder.

Hvis man reducerer gyldigheden, så reducerer man risikoen for at smitte andre, lyder det fra sundhedsministeren på pressebriefingen.

Frisk test giver større beskyttelse

Henrik Ullum, der er direktør i Statens Serum Institut (SSI), begrunder forslaget om at ændre gyldigheden af coronapasset for negativ test med, at en frisk negativ test giver større beskyttelse end en gammel negativ test.

- De gamle regler forhindrer 50 procent af smitten. De nye regler forhindrer to tredjedele af smitten, siger han på pressebriefingen.

Som reglerne er nu, skal man bruge coronapas for blandt andet at besøge restauranter og natklubber.

Regeringen ønsker desuden en udvidet brug af coronapas på statslige arbejdspladser og på voksen- og ungdomsuddannelser.

Også i liberale erhverv, som frisører og tatovører ønsker regeringen at indføre brug af coronapas.

Der må ikke være flertal imod forslaget i Folketinget, hvis det skal træde i kraft.

Overblik: Her er de nye restriktioner, regeringen vil indføre

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har på et pressemøde netop fremlagt en række tiltag, der skal "bremse smitten og holde Danmark åbent."

Og det ser blandt andet ud til, at mundbindet vender tilbage, og at en negativ coronatest får forkortet sin levetid.

Regeringen har nemlig valgt at følge de indstillinger, som epidemikommissionen har anbefalet, fortalte Heunicke, der var flankeret af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum.

De nye restriktioner træder i kraft mandag 29. november, hvis de torsdag bliver stemt igennem af Folketingets Epidemiudvalg.

Her kan du få et overblik over restriktionerne:

Regeringen vil have mundbindet tilbage – det er træls, men nødvendigt, siger Brostrøm

Epidemien er i vækst, og det er nødvendigt med tiltag for at bremse smitten og holde antallet af indlæggelser nede.

Det siger landets sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.

Her slår han fast, at regeringen vælger at følge Epidemikommissionens anbefalinger til restriktioner. Det gælder blandt andet udvidet krav om coronapas og brug af mundbind på en række lokationer, eksempelvis i butikker og offentlig transport.

- Regeringens holdning er klar: vi følger selvfølgelig indstillingerne fra kommissionen, slår Magnus Heunicke fast.

Her kan du få et overblik over de restriktioner, regeringen ønsker at indføre.

For at indføre nye restriktioner skal de godkendes i Epidemiudvalget, hvor der sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier. Heunicke fortæller, at han har indkaldt udvalget til møde torsdag klokken 17.

Hvis Epidemiudvalget godkender regeringens indstillinger, vil de træde i kraft mandag 29. november.

Træls med mundbind

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fortæller på pressemødet, at han godt forstår, hvis danskerne er trætte af, at kravet om mundbind ser ud til at vende tilbage.

- Det er træls, men vi ville ikke anbefale det, hvis det ikke var nødvendigt, siger han.

Søren Brostrøm uddyber, at mundbindet er et effektivt værktøj, især hvis man er smittet, men ikke er klar over det.

Og derfor er det et af de værktøjer, kommissionen anbefaler, at man griber til.

Krav om mundbind blev ellers udfaset 14. juni på alle områder undtagen for stående passagerer i den kollektive transport. Her blev det udfaset 1. september.

Et presset sundhedsvæsen

Det er blandt andet det pressede sundhedsvæsen, som gør, at regeringen finder det nødvendigt at indføre nye restriktioner.

Antallet af indlagte og personer i respirator er steget støt siden oktober. På nuværende tidspunkt er der 435 indlagte på landets hospitaler. Samtidig nåede det daglige smittetal onsdag det næsthøjeste i hele epidemien - 4426.

Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut (SS), fortæller på dagens pressemøde, at smitten er størst blandt skolebørn - faktisk er den aldrig set større blandt den gruppe.

Dernæst er det forældre, som formentlig bliver smittet af deres børn.

- Smitten fra børn til voksne er problematisk. Især hvis den også går videre til bedsteforældre, fordi det får indlæggelserne til at stige, siger han.

En stærk vaccineopfordring

Selvom restriktioner er en vej frem til at inddæmme smitten, er det stadig vaccinen, som er supervåbnet, understreger Magnus Heunicke.

- En kæmpe tak til jer, der lader jer vaccinere. Det er helt afgørende. Særligt det tredje stik er så vigtigt, så få det nu taget, når indbydelsen kommer, siger han.

Det tredje stik er vigtigt, fordi det har vist sig, at immuniteten efter andet stik begynder at dale markant efter cirka seks måneder.

Over 600.000 danskere har fået tredje stik med en coronavaccine - det såkaldte boostershot.

Boris Johnson roses for “bizar” tale – han er i fin form, mener minister

Det vakte stor opsigt, da Boris Johnson mandag holdt en "kaotisk" og "bizar" tale for engelske erhvervsledere i byen Port of Tyne.

Her talte Storbritanniens premierminister blandt andet om et besøg i Gurli Gris-land, og han valgte at citere den tidligere sovjetiske statsleder Vladimir Lenin.

Den 57-årige statsleder gik desuden i stå på scenen, og Johnson måtte holde en 21 sekunder lang pause for at genvinde fatningen.

Han undskyldte flere gange over for tilhørerne, at han ikke kunne finde hoved og hale i sine noter med ordene "tilgiv mig".

Premierministeren var i fin form

Dominic Raab, vicepremier- og justitsminister Mistede koncentrationen

Optrinnet har på tværs af politisk overbevisning i Storbritannien sat spørgsmålstegn ved, om premierministeren overhovedet er i stand til at udføre sit arbejde.

Men Boris Johnson har ikke mistet grebet om embedet, lyder det i en udtalelse fra Downing Street 10.

- Premierministeren mistede kortvarigt fatningen i talen. Boris Johnson har holdt hundredvis af taler. Det er ikke usædvanligt, at folk i sjældne tilfælde mister fatningen, siger en talsmand ifølge The Guardian.

I fin form

Samme udmelding kommer fra landets vicepremier- og justitsminister, Dominic Raab, der afviser kritikken af landets øverste politiske leder.

- Premierministeren var i fin form, lyder det.

Han roser derimod Boris Johnson for hans "sprudlende og optimistiske karakter", der har en indvirkning på, hvordan talerne bliver leveret.

- Han liver sine taler op på en måde, som få politikere - tidligere og nuværende - har gjort, siger Dominic Raab til BBC.

Kommenterer ikke forlydender

Den seneste tid har der været spekulationer om premierministerens helbred på grund af en mindre forkølelse.

Men Johnsons fysiske forfatning er fin, forsikrer talsmanden for Downing Street 10.

- Premierministeren har det godt. Han er fokuseret på at levere til offentligheden, lyder det.

Ifølge Dominic Raab koncentrerer regeringen med Boris Johnson i spidsen sig om at bekæmpe coronapandemien, få udrullet endnu flere ​​vacciner til briterne og sørge for, at landets økonomi forbedres.

Boris Johnson har via en række anonyme partifæller fået kritik for sin "præstation" under talen til erhvervslederne.

Men regeringens talsmand afviser at kommentere på disse forlydender.

- Jeg har set en række anonyme kildecitater, og jeg vil ikke svare på anonyme kilder, lyder det.

Ekspert efter nyt højt smittetal: – Der skal gøres noget

Det seneste døgn er 4426 personer i Danmark testet positive for corona.

Det er det næsthøjeste under hele coronaepidemien, viser tallene fra Statens Serum Institut (SSI).

- Det er begyndt at have konsekvenser

Åse Bengård Andersen, ledende overlæge på Rigshospitalet.

Indtil videre er det stadig 18. december sidste år, som er den dato, hvor der i løbet af et døgn er registreret flest smittetilfælde. Her var smitteantallet 4508.

- Det er en fortsættelse af det, vi har set den seneste uges tid. Det er også et smittetal, der er meget drevet af de 6-11-årige, siger Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Afdeling for Infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Over 300.000 tests

De 4426 smittetilfælde, der er registreret hen over det seneste døgn, er fundet i 181.841 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 2,43 procent af prøverne har været positive for corona.

Ud over PCR-prøverne er der også foretaget 148.994 lyntest de seneste døgn. Det er de test, hvor man podes i næsen.

På grund af usikkerhed om resultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange af lyntestene der har vist et positivt resultat for corona.

På landets sygehuse er der onsdag indlagt 435 patienter med corona. Det er ni færre end tirsdag.

Ud af de 435 patienter er 49 indlagt på intensiv. Og af dem får 22 hjælp af en respirator.

Stadig langt til toppen

Åse Bengård Andersen fortæller, at man begynder at kunne mærke presset fra de indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.

- Det er begyndt at have konsekvenser. Selv om det ikke er så højt som under sidste bølge, så må man sige, at det alligevel er noget, der koster på vores ressourcer i sundhedssystemet.

Det samlede antal indlagte er lige nu på niveau med det, der sås i februar. Der er stadig et stykke op til toppen 4. januar, hvor 964 var indlagt med corona.

Yderligere ni personer er registreret døde med corona. Dermed er det samlede antal døde under epidemien nu oppe på 2829.

Restriktioner kan være på vej

Sundhedsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen onsdag klokken 16.

Ifølge TV 2 har Epidemikommissionen blandt andet anbefalet, at der indføres krav om mundbind i kollektiv transport.

Åse Bengård Andersen siger, at hun ikke kan vurdere, hvilke tiltag der er bedst.

- Men jeg synes da nok, at man må sige, at der skal gøres et eller andet, siger hun.

Mundbind i detailhandlen og coronapas hos frisøren – her er alle anbefalinger fra kommission

Det har tidligere fremgået, at Epidemikommissionen anbefaler krav om coronapas i offentlig transport samt bøde, hvis kravet ikke bliver overholdt. Men i en ny anbefaling har kommissionen fjernet dette.

Partiernes sundhedsordførere er netop nu til møde i Sundhedsministeriet, hvor de diskuterer nye restriktioner, der skal begrænse smitten med coronavirus.

Mødet tager udgangspunkt i Epidemikommissionens anbefalinger. Dem har TV 2 fået indsigt i.

Der bliver lagt op til både mundbind på flere lokationer, coronapas hos frisøren og en kortere varighed af negativ test.

Nedenfor kan du se listen over alle kommissionens anbefalinger.

Det er vigtigt at understrege, at eventuelle restriktioner skal godkendes i Epidemiudvalget, før de kan indføres. Med i udvalget sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier.

Tidligere har regeringen fulgt kommissionens anbefalinger og indstillet dem i udvalget, hvor de er blevet godkendt. Det vides endnu ikke, om det også er tilfældet denne gang.

Mundbind/visir på flere lokationer Kollektiv transport - bus, tog, letbane, færge, indenrigsfly og taxa Detailhandel og engroshandlen - dagligvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, arkader og take-away steder Sundhedssektoren - besøgende patienter og medarbejdere på sygehuse, klinikker og kommunale sundhedstilbud Ældreområdet og sociale tilbud - besøgende og ansatte Coronapas på flere lokationer Statslige arbejdspladser Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser samt sprogcentre Liberale serviceerhverv - tatovører, massageklinikker, frisører, solarier Besøgende i ældreplejen og sociale tilbud På lokationer, hvor der er over 100 indendørs og 1000 udenfor Kortere varighed af negativ test i coroapas 48 timer for antigentest (lyntest) 72 timer for pcr-test

Kommissionen gør det klart, at coronapas samt brug af mundbind bør være et krav, ikke en anbefaling.

Desuden bør der opsættes skilte om, at fravigelser fra kravet vil medføre bortvisning.

Manden med solbriller sprang ud i nattemørket og efterlod sig et mysterium

En øredøvende larm bragede gennem passagerflyet, da udgangsdøren bagerst i flyet blev åbnet.

Udenfor var alt mørkt, luften var kold, og en kraftig vind susede i de 3000 meters højde, som piloterne var blevet beordret til at holde flyet i.

Nedenfor gjorde et regntungt skydække det umuligt at se noget som helst på landjorden.

Men manden i jakkesættet, der kiggede ud, havde allerede besluttet sig. Der var ingen vej tilbage nu. Han havde tænkt sig at springe.

Få timer tidligere havde han kapret flyet, og nu ville han tage sin flugt med de løsepenge, han havde fået udleveret.

Hele 200.000 dollars. Eller et beløb, der omregnet ville svare til godt 8,6 millioner danske kroner i dag.

Pengene havde han spændt rundt om livet, og han havde iført sig to faldskærme. Én foran og én bagpå, ifølge New York Magazine.

Med lidt besvær fik manden sænket flyets bagtrappe, og kort efter registrerede piloterne i cockpittet et tryk mod flyets bagende, da manden satte af og hoppede.

Det er det sidste, nogen har set eller hørt til ham.

Hvem han var, og hvad der siden skete, er forblevet ét stort mysterium.

Den gådefulde flykaprer

I dag, præcis 50 år senere, er det stadig den eneste uopklarede flykapring i USA's historie.

Den mystiske flykaprer, der siden blev kendt under aliasset 'D.B. Cooper', har over tid udviklet sig til en nærmest mytisk figur i amerikansk historie.

Historien om D.B. Cooper har inspireret til film og bøger, kapringen førte til ændringer i flysikkerheden, og gennem tiden har håbefulde skattejægere flokkedes til området i det nordvestlige USA, hvor han i sin tid sprang ud i nattemørket med sit bytte.

I dag bliver der sågar afholdt konferencer, såkaldte "CooperCons", for folk med interesse i sagen.

For trods utallige teorier og en omfattende efterforskning, hvor FBI har undersøgt i omegnen af 1000 mistænkte, er mandens identitet forblevet en gåde.

- Vi lægger en ære i at opklare alle forbrydelser, og det her er en sag, som alle dele af FBI på et tidspunkt har været involveret i. Men det er aldrig lykkedes os at løse den, siger specialagent Larry Carr, der i over 13 år har været tilknyttet sagen, til TV 2.

Selvom der nu er gået fem årtier, findes der stadig mange, som ikke har opgivet håbet om at opklare mysteriet.

Én af de mest vedholdende er den amerikanske historiker og selverklærede Cooper-ekspert Eric Ulis.

- Jeg er vild med ideen om at kunne blive den, der løser gåden, siger han til TV 2.

Ulis har brugt de seneste 13 år på at lave sin egen omfattende efterforskning af sagen, og så sent som i august i år gennemførte han en ny udgravning i jagten på spor.

Senere i denne uge vender han tilbage til samme sted og graver videre, for Ulis er overbevist om, at FBI har lavet en fejl og ledt det forkerte sted.

- Hvis jeg har ret, kan det blive det helt store gennembrud i sagen, siger han.

Forretningsmandens lille seddel

Fortællingen om D.B. Cooper tager sit udgangspunkt på Thanksgiving Day, 24. november 1971, da en mand henvendte sig ved disken hos Northwest Orient Airlines i lufthavnen i Portland, Oregon.

Han var iført en mørk regnfrakke, et mørkt jakkesæt med en hvid skjorte, et tyndt sort slips og pæne mørke hyttesko. I hånden bar han en attachemappe.

Manden bad om en billet til afgangen mod Seattle samme eftermiddag – en flyvetur på cirka 30 minutter – og betalte med kontanter.

Billetten bestilte han i navnet "Dan Cooper", men på grund af en fejl i mediernes rapportering om kapringen, blev han efterfølgende kendt som "D.B. Cooper".

Den velklædte mand fik plads på bagerste række i Boeing 727-flyet og bestilte inden afgang en whisky med cola. Han fremstod høflig og rolig, men noget fik ham alligevel til at stikke ud. For selvom han befandt sig inde i et fly, og det regnede udenfor, var han iført mørke solbriller.

Efter flyet var lettet, rakte manden en lille lap papir til en af stewardesserne.

Først stak hun bare sedlen i lommen uden at se nærmere på den, for som ung, køn kvinde var Florence Schaffner vant til at få opmærksomhed fra passagerer af det modsatte køn, har hun senere forklaret til New York Magazine.

Men den mandlige passager var insisterende og lænede sig frem.

- Frøken, du må hellere kigge på den seddel. Jeg har en bombe, hviskede han.

Kontanter og en flugtvej

Schaffner kiggede på Cooper, der ikke efterlod nogen tvivl. Han mente det seriøst.

Hun skyndte sig derfor at læse sedlen, der hævdede, at han havde en bombe i sin kuffert, og bad hende om at sætte sig ved siden af ham. Schaffner turde ikke andet end at adlyde.

Cooper åbnede attachemappen og gav hende et glimt af indholdet, der bestod af nogle røde stænger, et batteri og en masse ledninger.

Derefter fremsatte han sine krav: Han ville have 200.000 dollars i kontanter, fire faldskærme og en tankvogn holdende klar til at fylde flyets brændstoftanke, når de landede i Seattle. Så lod han stewardessen gå for at overbringe beskeden til piloterne i cockpittet.

Da hun kort efter vendte tilbage, havde en af hendes kollegaer overtaget pladsen ved siden af Cooper.

En ny destination

De næste to timer cirkulerede det kaprede fly rundt i det regnfulde efterårsvejr over Seattle, mens politiet på landjorden arbejdede på at imødekomme kaprerens krav og klargøre landingen.

Flyets 35 øvrige passagerer har senere fortalt, at de intet anede om dramaet, men blot fik at vide, at landingen blev forsinket på grund af nogle tekniske problemer.

Stewardessen Tina Mucklow, der havde overtaget pladsen ved siden af Cooper, husker, at han var ryger, og at hun undervejs hjalp ham med at tænde flere cigaretter, fordi han ikke ville fjerne sin finger fra den påståede udløser til bomben.

- Jeg sad der, for at flykapreren skulle blive ved med at føle sig sikker, bekræftet og rolig. Og så han ikke detonerede den bombe, har Mucklow fortalt til Rolling Stone.

Flyet var lettet fra Portland klokken 14.50 som planlagt, men landede først i Seattle klokken 17.39. Godt to timer forsinket og efter mørket var faldet på. Her trillede flyet efter kaprerens anvisninger ud til afsidesliggende område i lufthavnen.

Fire faldskærme og en stofpose med kontanter blev båret om bord på flyet, og Cooper kvitterede ved at lade de øvrige passagerer samt to af besætningsmedlemmerne gå, heriblandt Florence Schaffner.

Mens der blev tanket brændstof, bekendtgjorde flykapreren sit nye mål. Han ville flyves over grænsen til Mexico City, men på grund af den lange afstand blev det aftalt at lave et stop med brændstofpåfyldning i Reno, Nevada.

Omkring klokken 19.40 lettede flyet igen, nu kun med Cooper og fire besætningsmedlemmer om bord.

Efter afgang bad kapreren Tina Mucklow om hjælp til at åbne døren til bagtrappen, hvorefter hun blev sendt frem til de tre andre i cockpittet og efterlod ham alene.

Der var derfor ingen vidner, da han cirka klokken 20.13 tog springet ud i nattemørket. På dette tidspunkt befandt flyet sig et sted over det sydvestlige hjørne af delstaten Washington.

Først da flyet landede i Reno små to timer senere, kunne politiet og FBI efter en gennemsøgning af maskinen bekræfte, at D.B Cooper ikke længere var om bord.

Det samme gjorde sig gældende for både bomben og pengene.

Sporene efter D.B. Cooper

Efterforskerne havde ikke meget at gå efter.

Om bord på flyet fandt de Coopers sorte slips, som han havde efterladt, samt to af de fire faldskærme og otte cigaretskodder.

Men på et tidspunkt gennem årene er skodderne ifølge Wall Street Journal gået tabt, og selvom der senere blev fundet dna-spor på slipset, har det ikke været muligt med sikkerhed at fastslå, om de stammer fra Cooper, ligesom der aldrig er fundet et match blandt de mistænkte.

Det samme gør sig gældende med fingeraftryk. Efterforskerne var kun i stand til at finde nogle delvise fingeraftryk på et magasin i flyet, men det er ikke fastslået, at aftrykkene faktisk stammer fra Cooper.

På baggrund af vidneforklaringer blev der udarbejdet en række fantomtegninger af den forsvundne flykaprer.

Men selvom de gennem årene har udløst mange tips om mulige mistænkte, har de ikke ført til opklaring.

Andre mulige spor har været, om Cooper mon havde en viden om faldskærmsudspring på forhånd, og hvor han havde sin viden fra. Kunne han for eksempel have været i militæret?

- Men ud fra hvad vi ved om Cooper, havde han ikke noget særligt kendskab. Han havde flere typer skærm at vælge mellem, men valgte den sværeste at styre, som gav ham de ringeste muligheder for at overleve. Han spurgte heller aldrig til flyets placering, før han bare bandt pengene rundt om livet og sprang, siger Larry Carr.

Stewardessen Tina Mucklow har forklaret, at flykapreren virkede bekendt med omgivelserne nær Seattle, og at han genkendte flere af de steder, de fløj henover. Var han mon lokal kendt, eller havde han bare researchet sin forbrydelse?

Og så var der det falske navn, 'Dan Cooper'. Efterforskerne fandt ud af, at der på tidspunktet for flykapringen i 1971 var fransksproget tegneserie, hvor hovedpersonen hed Dan Cooper, og at man på forsiden af et hæfte udgivet året forinden kunne se karakteren springe ud med faldskærm.

Var det mon herfra, at flykapreren havde fundet inspiration til sit alias?

Det kunne ifølge FBI i så fald indikere, at flykapreren havde tilbragt tid i udlandet, da tegneserien aldrig havde været oversat fra fransk til engelsk.

Forsvundet sporløst

Det viste sig også svært at indskrænke eftersøgningen i det naturområde i det sydvestlige Washington, hvor D.B. Cooper sprang ud fra flyet.

Her var nåletræsskove, søer og vandløb, som politiet og FBI gennemsøgte både til fods, med både på vandet og med helikoptere i luften.

Men det lykkedes hverken at finde den forsvundne flykaprer eller nogen fysiske spor efter ham.

Eftersøgningen blev ikke nemmere af, at selv små unøjagtigheder om flyets højde, hastighed og rute kunne have stor betydning for udregningen af det sandsynlige landingssted, som gennem årene løbende er blevet revurderet.

FBI udsendte også en liste med serienumrene på de pengesedler, som D.B. Cooper havde fået udleveret, i tilfælde af, at nogen skulle forsøge at bruge dem. Men det skete aldrig.

Faktisk skulle der gå over otte år, før det første vigtige spor dukkede op.

Et opsigtsvækkende fund

Det skete i februar 1980, da en otteårig dreng, der legede i sandet ved en flodbred, fandt tre små bundter med pengesedler.

De lå begravet i sandet et godt stykke fra FBI's oprindelige søgeområde.

I alt var der 5800 dollars i opløste sedler, men ud fra serienumrene var det muligt for FBI at bekræfte, at pengene rent faktisk var en del af D.B. Coopers bytte fra flykapringen i 1971.

Det opsigtsvækkende fund førte til nye undersøgelser i dette område nær flodbredden, men det lykkedes aldrig FBI at finde flere pengesedler eller nogen andre spor.

Gennem årene har mange spekuleret i, hvordan tre pengebundter endte så langt fra det sted, hvor D.B. Cooper formodes at være sprunget ud med faldskærm, og hvorfor der aldrig er fundet flere sedler.

Eric Ulis har også en teori på baggrund af sin efterforskning af sagen.

Han tror, at Coopers oprindelige plan var at tage springet meget tættere på Seattle, men at flere ting forhindrede ham i det, og at han derfor endte med først at hoppe ud fra flyet meget længere mod syd.

Da Cooper nu befandt sig i et område, han ikke kendte, og da han ikke kunne vade ind i nærmeste by med 200.000 dollar i favnen, valgte han at begrave pengene på stranden for så at hente dem på et senere tidspunkt.

Da han senere vendte tilbage – formodentlig midt om natten for ikke at blive set – overså han ifølge Ulis' teori simpelthen et par løse bundter, inden han dækkede hullet til.

Ligger svaret begravet?

Området, hvor Eric Ulis tidligere i år gik i gang med at grave, ligger tæt på det sted, hvor pengesedlerne blev fundet i 1980.

Amerikaneren formoder nemlig, at D.B. Cooper foruden pengene også gravede andre huller og efterlod sin faldskærm og attachemappen med den påståede bombe. To ting, der aldrig er blevet fundet.

- Da FBI i sin tid kom og gravede, var der et tilstødende område, hvor de aldrig kiggede. Det ligger bare ti meter fra det sted, hvor pengene blev fundet, og jeg tror, at faldskærmen og mappen stadig ligger begravet her, siger Ulis til TV 2.

Men udgravningen i august blev besværliggjort af, at området siden 1971 er blevet dækket med jord og sten for at beskytte mod erosion, så det øverste lag i dag er meget hårdt at grave i.

Når Eric Ulis om få dage vender tilbage, bliver det med kraftigere udstyr, så han sammen med sine folk kan undersøge et langt større område.

- Finder vi attachemappen, kan den indeholde et skatkammer af beviser. De mørke, kolde og lufttætte forhold kan have været ideelle for at bevare dna inde i mappen, siger han.

Det er netop denne tanke, der får Ulis til at drømme om et snarligt gennembrud i sagen.

De mistænkte

På trods af at omkring 1000 personer gennem årene har været under mistanke for at være D.B Cooper, har langt de fleste hurtigt kunnet udelukkes.

I offentligheden har mistanken mod nogle dog været mere vedholdende, selvom FBI enten har afskrevet dem som mistænkte eller ikke har kunnet finde nogen beviser, der knytter dem til sagen.

Herunder et par af de mest kendte eksempler:

Richard McCoy Jr. er ifølge FBI i dag manges hovedmistænkte. Han gennemførte fem måneder efter Cooper-kapringen en næsten identisk flykapring og undslap ligeledes ved at springe ud med faldskærm. McCoy blev dog fældet på grund af fingeraftryk.

FBI har udelukket ham som mistænkt, blandt andet fordi McCoy menes at have befundet sig et andet sted i USA på gerningstidspunktet.

McCoy blev dræbt i en skududveksling med politiet i 1974.

Lynn Doyle Cooper er blevet udpeget som mistænkt af sin egen niece. Hun har fortalt, at hun som barn overhørte onklen planlægge noget mistænkeligt aftenen før flykapringen. Den efterfølgende dag kom han hjem med en blodig trøje, som han forklarede skyldtes et biluheld. Og så var han ifølge niecen vild med tegneserien 'Dan Cooper'.

FBI udtalte i 2011, at Lynn Coopers dna ikke matchede prøven fra slipset, men understregede samtidig, at det ikke vides med sikkerhed, om slipse-dna'et stammer fra flykapreren.

Lynn Doyle Cooper døde i 1999.

Kenneth Christiansen er blevet udpeget som mistænkt af sin egen bror, der har fremhævet en række ligheder mellem Christiansen og Cooper. Der er senere udgivet en hel bog og en tv-udsendelse, der peger ham som flykapreren.

Christiansen var en trænet faldskærmsudspringer fra sin tid i hæren, og han arbejdede i en lang årrække for luftfartsselskabet Northwest Orient i forskellige funktioner.

Han døde i 1994, og FBI har efterfølgende afskrevet ham som mistænkt af flere årsager.

Duane Weber skal ifølge sin enke have indrømmet på sit dødsleje i 1995, at han var D.B. Cooper. Siden har enken fremhævet en lang række sammenfald mellem Weber og Cooper.

Derudover var ægteparret i 1979 på ferie ved Seattle og Columbia River, hvor Weber undervejs gik en tur alene langs flodbredden. Blot fire måneder blev de tre bundter pengesedler fundet i samme område.

FBI har anerkendt, at Weber har en del sammenfald med Cooper, men har udelukket ham som mistænkt, da hverken hans fingeraftryk eller dna matcher med det, der blev fundet på flyet, og fordi ingen konkrete beviser findes mod han.

Et tveægget sværd

En anden udbredt teori er, at D.B. Cooper slet ikke overlevede springet. En teori, som blandt andre FBI-agenten Larry Carr deler.

- Selv hvis han var den mest trænede faldskærmsudspringer og selv med det bedst tænkelige udstyr, kan jeg ikke se, hvordan han skulle have overlevet under forholdene den aften. Hvis han gjorde, tror jeg, at vi ville have opklaret sagen, siger han.

Men Eric Ulis er ikke enig.

- Der er meget lidt ved det her mysterium, jeg er 100 procent sikker på. Men jeg er overbevist om, at han overlevede og kunne gå derfra. Hvordan forklarer du ellers, at der aldrig er fundet noget, selvom der ikke er en eneste plet i området, som ikke er blevet endevendt gennem årene?

Ligesom mange andre nægter Ulis at give op. Selv hvis hans nye udgravninger ikke giver pote, har han andre potentielle spor, han vil forfølge.

- I sager som denne er tiden et tveægget sværd. På den ene side vil vidner svinde bort, men omvendt sker der løbende udviklinger inden for forskning og ny teknologi. Jeg tror, at teknologiske fremskridt i sidste ende kan føre os til et sted, hvor vi kan opklare sagen. Måske inden for de næste ti år, siger han.

Håbet om en opringning

I juli 2016 opgav FBI at løse mysteriet om D.B. Cooper, da de skrinlagde sagen som uopklaret. Efter 45 år var der ikke mere at komme efter, og ressourcerne var bedre brugt på andre sager, lød forklaringen.

- D.B. Cooper kommer til at være i samme kategori som 'Bigfoot'. Måske findes han et sted derude, men der er ingen, der har set ham eller været i stand til at bevise, at han lever, siger, siger Larry Carr til TV 2.

- Men jeg håber, at jeg tager fejl om alt, og at jeg en dag får en opringning fra en gammel mand, som ringer for at fortælle mig sin historie.

Partier indkaldt til møde – nye coronarestriktioner kan være på vej

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i Sundhedsministeriet klokken 13.

Det erfarer TV 2, som er i besiddelse af mødeindkaldelsen.

På mødet vil der blandt andet blive diskuteret nye coronarestriktioner.

- Vi forventer, at regeringen vil komme med yderlige stramninger for at dæmme op for smitteudviklingen, siger TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Ifølge ham er der tale om eksempelvis udvidet brug af coronapas og mundbind i offentlig transport.

Partierne vil desuden diskutere de lofter, der er for brug af coronapas.

Som reglerne er nu, skal man fremvise coronapas, hvis man er forsamlet mere end 200 indendørs og 2000 udendørs. Det krav kan blive strammet, så man oftere skal finde coronapasset frem.

Kræver flertal i Epidemiudvalget

Forud for mødet har Sundhedsministeriet modtaget en række anbefalinger fra Epidemikommissionen om, hvordan smitten kan inddæmmes. Det er de anbefalinger, Magnus Heunicke forventes at præsentere for sundhedsordførerne.

For at indføre nye restriktioner kræver det et flertal i Epidemiudvalget. Med i udvalget sidder repræsentanter for alle Folketingets partier.

Det var også Epidemiudvalget, der 9. november besluttede at gøre corona til en samfundskritisk sygdom igen.

Fornuftigt at træde på bremsen

Et af medlemmerne af udvalget er de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen. Han er umiddelbart positivt stemt for at indføre nye restriktioner, fortæller han til TV 2.

- Noget skal der gøres, så vi kan dæmpe smitten. Nu går vi også ind juleperioden, så jeg synes, det er fornuftigt nok, at man lige træder på bremsen, siger sundhedsordføreren, der også skal deltage i dagens møde i Sundhedsministeriet.

Per Larsen peger blandt andet på det stigende smittetal og det pressede sundhedsvæsen som et bevis på, at det er nødvendigt at gribe ind.

Tirsdag blev 4199 personer konstateret smittet med coronavirus. Antallet af indlagte sted med 6 til 444 i alt.