En øredøvende larm bragede gennem passagerflyet, da udgangsdøren bagerst i flyet blev åbnet.
Udenfor var alt mørkt, luften var kold, og en kraftig vind susede i de 3000 meters højde, som piloterne var blevet beordret til at holde flyet i.
Nedenfor gjorde et regntungt skydække det umuligt at se noget som helst på landjorden.
Men manden i jakkesættet, der kiggede ud, havde allerede besluttet sig. Der var ingen vej tilbage nu. Han havde tænkt sig at springe.
Få timer tidligere havde han kapret flyet, og nu ville han tage sin flugt med de løsepenge, han havde fået udleveret.
Hele 200.000 dollars. Eller et beløb, der omregnet ville svare til godt 8,6 millioner danske kroner i dag.
Pengene havde han spændt rundt om livet, og han havde iført sig to faldskærme. Én foran og én bagpå, ifølge New York Magazine.
Med lidt besvær fik manden sænket flyets bagtrappe, og kort efter registrerede piloterne i cockpittet et tryk mod flyets bagende, da manden satte af og hoppede.
Det er det sidste, nogen har set eller hørt til ham.
Hvem han var, og hvad der siden skete, er forblevet ét stort mysterium.
Den gådefulde flykaprer
I dag, præcis 50 år senere, er det stadig den eneste uopklarede flykapring i USA's historie.
Den mystiske flykaprer, der siden blev kendt under aliasset 'D.B. Cooper', har over tid udviklet sig til en nærmest mytisk figur i amerikansk historie.
Historien om D.B. Cooper har inspireret til film og bøger, kapringen førte til ændringer i flysikkerheden, og gennem tiden har håbefulde skattejægere flokkedes til området i det nordvestlige USA, hvor han i sin tid sprang ud i nattemørket med sit bytte.
I dag bliver der sågar afholdt konferencer, såkaldte "CooperCons", for folk med interesse i sagen.
For trods utallige teorier og en omfattende efterforskning, hvor FBI har undersøgt i omegnen af 1000 mistænkte, er mandens identitet forblevet en gåde.
- Vi lægger en ære i at opklare alle forbrydelser, og det her er en sag, som alle dele af FBI på et tidspunkt har været involveret i. Men det er aldrig lykkedes os at løse den, siger specialagent Larry Carr, der i over 13 år har været tilknyttet sagen, til TV 2.
Selvom der nu er gået fem årtier, findes der stadig mange, som ikke har opgivet håbet om at opklare mysteriet.
Én af de mest vedholdende er den amerikanske historiker og selverklærede Cooper-ekspert Eric Ulis.
- Jeg er vild med ideen om at kunne blive den, der løser gåden, siger han til TV 2.
Ulis har brugt de seneste 13 år på at lave sin egen omfattende efterforskning af sagen, og så sent som i august i år gennemførte han en ny udgravning i jagten på spor.
Senere i denne uge vender han tilbage til samme sted og graver videre, for Ulis er overbevist om, at FBI har lavet en fejl og ledt det forkerte sted.
- Hvis jeg har ret, kan det blive det helt store gennembrud i sagen, siger han.
Forretningsmandens lille seddel
Fortællingen om D.B. Cooper tager sit udgangspunkt på Thanksgiving Day, 24. november 1971, da en mand henvendte sig ved disken hos Northwest Orient Airlines i lufthavnen i Portland, Oregon.
Han var iført en mørk regnfrakke, et mørkt jakkesæt med en hvid skjorte, et tyndt sort slips og pæne mørke hyttesko. I hånden bar han en attachemappe.
Manden bad om en billet til afgangen mod Seattle samme eftermiddag – en flyvetur på cirka 30 minutter – og betalte med kontanter.
Billetten bestilte han i navnet "Dan Cooper", men på grund af en fejl i mediernes rapportering om kapringen, blev han efterfølgende kendt som "D.B. Cooper".
Den velklædte mand fik plads på bagerste række i Boeing 727-flyet og bestilte inden afgang en whisky med cola. Han fremstod høflig og rolig, men noget fik ham alligevel til at stikke ud. For selvom han befandt sig inde i et fly, og det regnede udenfor, var han iført mørke solbriller.
Efter flyet var lettet, rakte manden en lille lap papir til en af stewardesserne.
Først stak hun bare sedlen i lommen uden at se nærmere på den, for som ung, køn kvinde var Florence Schaffner vant til at få opmærksomhed fra passagerer af det modsatte køn, har hun senere forklaret til New York Magazine.
Men den mandlige passager var insisterende og lænede sig frem.
- Frøken, du må hellere kigge på den seddel. Jeg har en bombe, hviskede han.
Kontanter og en flugtvej
Schaffner kiggede på Cooper, der ikke efterlod nogen tvivl. Han mente det seriøst.
Hun skyndte sig derfor at læse sedlen, der hævdede, at han havde en bombe i sin kuffert, og bad hende om at sætte sig ved siden af ham. Schaffner turde ikke andet end at adlyde.
Cooper åbnede attachemappen og gav hende et glimt af indholdet, der bestod af nogle røde stænger, et batteri og en masse ledninger.
Derefter fremsatte han sine krav: Han ville have 200.000 dollars i kontanter, fire faldskærme og en tankvogn holdende klar til at fylde flyets brændstoftanke, når de landede i Seattle. Så lod han stewardessen gå for at overbringe beskeden til piloterne i cockpittet.
Da hun kort efter vendte tilbage, havde en af hendes kollegaer overtaget pladsen ved siden af Cooper.
En ny destination
De næste to timer cirkulerede det kaprede fly rundt i det regnfulde efterårsvejr over Seattle, mens politiet på landjorden arbejdede på at imødekomme kaprerens krav og klargøre landingen.
Flyets 35 øvrige passagerer har senere fortalt, at de intet anede om dramaet, men blot fik at vide, at landingen blev forsinket på grund af nogle tekniske problemer.
Stewardessen Tina Mucklow, der havde overtaget pladsen ved siden af Cooper, husker, at han var ryger, og at hun undervejs hjalp ham med at tænde flere cigaretter, fordi han ikke ville fjerne sin finger fra den påståede udløser til bomben.
- Jeg sad der, for at flykapreren skulle blive ved med at føle sig sikker, bekræftet og rolig. Og så han ikke detonerede den bombe, har Mucklow fortalt til Rolling Stone.
Flyet var lettet fra Portland klokken 14.50 som planlagt, men landede først i Seattle klokken 17.39. Godt to timer forsinket og efter mørket var faldet på. Her trillede flyet efter kaprerens anvisninger ud til afsidesliggende område i lufthavnen.
Fire faldskærme og en stofpose med kontanter blev båret om bord på flyet, og Cooper kvitterede ved at lade de øvrige passagerer samt to af besætningsmedlemmerne gå, heriblandt Florence Schaffner.
Mens der blev tanket brændstof, bekendtgjorde flykapreren sit nye mål. Han ville flyves over grænsen til Mexico City, men på grund af den lange afstand blev det aftalt at lave et stop med brændstofpåfyldning i Reno, Nevada.
Omkring klokken 19.40 lettede flyet igen, nu kun med Cooper og fire besætningsmedlemmer om bord.
Efter afgang bad kapreren Tina Mucklow om hjælp til at åbne døren til bagtrappen, hvorefter hun blev sendt frem til de tre andre i cockpittet og efterlod ham alene.
Der var derfor ingen vidner, da han cirka klokken 20.13 tog springet ud i nattemørket. På dette tidspunkt befandt flyet sig et sted over det sydvestlige hjørne af delstaten Washington.
Først da flyet landede i Reno små to timer senere, kunne politiet og FBI efter en gennemsøgning af maskinen bekræfte, at D.B Cooper ikke længere var om bord.
Det samme gjorde sig gældende for både bomben og pengene.
Sporene efter D.B. Cooper
Efterforskerne havde ikke meget at gå efter.
Om bord på flyet fandt de Coopers sorte slips, som han havde efterladt, samt to af de fire faldskærme og otte cigaretskodder.
Men på et tidspunkt gennem årene er skodderne ifølge Wall Street Journal gået tabt, og selvom der senere blev fundet dna-spor på slipset, har det ikke været muligt med sikkerhed at fastslå, om de stammer fra Cooper, ligesom der aldrig er fundet et match blandt de mistænkte.
Det samme gør sig gældende med fingeraftryk. Efterforskerne var kun i stand til at finde nogle delvise fingeraftryk på et magasin i flyet, men det er ikke fastslået, at aftrykkene faktisk stammer fra Cooper.
På baggrund af vidneforklaringer blev der udarbejdet en række fantomtegninger af den forsvundne flykaprer.
Men selvom de gennem årene har udløst mange tips om mulige mistænkte, har de ikke ført til opklaring.
Andre mulige spor har været, om Cooper mon havde en viden om faldskærmsudspring på forhånd, og hvor han havde sin viden fra. Kunne han for eksempel have været i militæret?
- Men ud fra hvad vi ved om Cooper, havde han ikke noget særligt kendskab. Han havde flere typer skærm at vælge mellem, men valgte den sværeste at styre, som gav ham de ringeste muligheder for at overleve. Han spurgte heller aldrig til flyets placering, før han bare bandt pengene rundt om livet og sprang, siger Larry Carr.
Stewardessen Tina Mucklow har forklaret, at flykapreren virkede bekendt med omgivelserne nær Seattle, og at han genkendte flere af de steder, de fløj henover. Var han mon lokal kendt, eller havde han bare researchet sin forbrydelse?
Og så var der det falske navn, 'Dan Cooper'. Efterforskerne fandt ud af, at der på tidspunktet for flykapringen i 1971 var fransksproget tegneserie, hvor hovedpersonen hed Dan Cooper, og at man på forsiden af et hæfte udgivet året forinden kunne se karakteren springe ud med faldskærm.
Var det mon herfra, at flykapreren havde fundet inspiration til sit alias?
Det kunne ifølge FBI i så fald indikere, at flykapreren havde tilbragt tid i udlandet, da tegneserien aldrig havde været oversat fra fransk til engelsk.
Forsvundet sporløst
Det viste sig også svært at indskrænke eftersøgningen i det naturområde i det sydvestlige Washington, hvor D.B. Cooper sprang ud fra flyet.
Her var nåletræsskove, søer og vandløb, som politiet og FBI gennemsøgte både til fods, med både på vandet og med helikoptere i luften.
Men det lykkedes hverken at finde den forsvundne flykaprer eller nogen fysiske spor efter ham.
Eftersøgningen blev ikke nemmere af, at selv små unøjagtigheder om flyets højde, hastighed og rute kunne have stor betydning for udregningen af det sandsynlige landingssted, som gennem årene løbende er blevet revurderet.
FBI udsendte også en liste med serienumrene på de pengesedler, som D.B. Cooper havde fået udleveret, i tilfælde af, at nogen skulle forsøge at bruge dem. Men det skete aldrig.
Faktisk skulle der gå over otte år, før det første vigtige spor dukkede op.
Et opsigtsvækkende fund
Det skete i februar 1980, da en otteårig dreng, der legede i sandet ved en flodbred, fandt tre små bundter med pengesedler.
De lå begravet i sandet et godt stykke fra FBI's oprindelige søgeområde.
I alt var der 5800 dollars i opløste sedler, men ud fra serienumrene var det muligt for FBI at bekræfte, at pengene rent faktisk var en del af D.B. Coopers bytte fra flykapringen i 1971.
Det opsigtsvækkende fund førte til nye undersøgelser i dette område nær flodbredden, men det lykkedes aldrig FBI at finde flere pengesedler eller nogen andre spor.
Gennem årene har mange spekuleret i, hvordan tre pengebundter endte så langt fra det sted, hvor D.B. Cooper formodes at være sprunget ud med faldskærm, og hvorfor der aldrig er fundet flere sedler.
Eric Ulis har også en teori på baggrund af sin efterforskning af sagen.
Han tror, at Coopers oprindelige plan var at tage springet meget tættere på Seattle, men at flere ting forhindrede ham i det, og at han derfor endte med først at hoppe ud fra flyet meget længere mod syd.
Da Cooper nu befandt sig i et område, han ikke kendte, og da han ikke kunne vade ind i nærmeste by med 200.000 dollar i favnen, valgte han at begrave pengene på stranden for så at hente dem på et senere tidspunkt.
Da han senere vendte tilbage – formodentlig midt om natten for ikke at blive set – overså han ifølge Ulis' teori simpelthen et par løse bundter, inden han dækkede hullet til.
Ligger svaret begravet?
Området, hvor Eric Ulis tidligere i år gik i gang med at grave, ligger tæt på det sted, hvor pengesedlerne blev fundet i 1980.
Amerikaneren formoder nemlig, at D.B. Cooper foruden pengene også gravede andre huller og efterlod sin faldskærm og attachemappen med den påståede bombe. To ting, der aldrig er blevet fundet.
- Da FBI i sin tid kom og gravede, var der et tilstødende område, hvor de aldrig kiggede. Det ligger bare ti meter fra det sted, hvor pengene blev fundet, og jeg tror, at faldskærmen og mappen stadig ligger begravet her, siger Ulis til TV 2.
Men udgravningen i august blev besværliggjort af, at området siden 1971 er blevet dækket med jord og sten for at beskytte mod erosion, så det øverste lag i dag er meget hårdt at grave i.
Når Eric Ulis om få dage vender tilbage, bliver det med kraftigere udstyr, så han sammen med sine folk kan undersøge et langt større område.
- Finder vi attachemappen, kan den indeholde et skatkammer af beviser. De mørke, kolde og lufttætte forhold kan have været ideelle for at bevare dna inde i mappen, siger han.
Det er netop denne tanke, der får Ulis til at drømme om et snarligt gennembrud i sagen.
De mistænkte
På trods af at omkring 1000 personer gennem årene har været under mistanke for at være D.B Cooper, har langt de fleste hurtigt kunnet udelukkes.
I offentligheden har mistanken mod nogle dog været mere vedholdende, selvom FBI enten har afskrevet dem som mistænkte eller ikke har kunnet finde nogen beviser, der knytter dem til sagen.
Herunder et par af de mest kendte eksempler:
Richard McCoy Jr. er ifølge FBI i dag manges hovedmistænkte. Han gennemførte fem måneder efter Cooper-kapringen en næsten identisk flykapring og undslap ligeledes ved at springe ud med faldskærm. McCoy blev dog fældet på grund af fingeraftryk.
FBI har udelukket ham som mistænkt, blandt andet fordi McCoy menes at have befundet sig et andet sted i USA på gerningstidspunktet.
McCoy blev dræbt i en skududveksling med politiet i 1974.
Lynn Doyle Cooper er blevet udpeget som mistænkt af sin egen niece. Hun har fortalt, at hun som barn overhørte onklen planlægge noget mistænkeligt aftenen før flykapringen. Den efterfølgende dag kom han hjem med en blodig trøje, som han forklarede skyldtes et biluheld. Og så var han ifølge niecen vild med tegneserien 'Dan Cooper'.
FBI udtalte i 2011, at Lynn Coopers dna ikke matchede prøven fra slipset, men understregede samtidig, at det ikke vides med sikkerhed, om slipse-dna'et stammer fra flykapreren.
Lynn Doyle Cooper døde i 1999.
Kenneth Christiansen er blevet udpeget som mistænkt af sin egen bror, der har fremhævet en række ligheder mellem Christiansen og Cooper. Der er senere udgivet en hel bog og en tv-udsendelse, der peger ham som flykapreren.
Christiansen var en trænet faldskærmsudspringer fra sin tid i hæren, og han arbejdede i en lang årrække for luftfartsselskabet Northwest Orient i forskellige funktioner.
Han døde i 1994, og FBI har efterfølgende afskrevet ham som mistænkt af flere årsager.
Duane Weber skal ifølge sin enke have indrømmet på sit dødsleje i 1995, at han var D.B. Cooper. Siden har enken fremhævet en lang række sammenfald mellem Weber og Cooper.
Derudover var ægteparret i 1979 på ferie ved Seattle og Columbia River, hvor Weber undervejs gik en tur alene langs flodbredden. Blot fire måneder blev de tre bundter pengesedler fundet i samme område.
FBI har anerkendt, at Weber har en del sammenfald med Cooper, men har udelukket ham som mistænkt, da hverken hans fingeraftryk eller dna matcher med det, der blev fundet på flyet, og fordi ingen konkrete beviser findes mod han.
Et tveægget sværd
En anden udbredt teori er, at D.B. Cooper slet ikke overlevede springet. En teori, som blandt andre FBI-agenten Larry Carr deler.
- Selv hvis han var den mest trænede faldskærmsudspringer og selv med det bedst tænkelige udstyr, kan jeg ikke se, hvordan han skulle have overlevet under forholdene den aften. Hvis han gjorde, tror jeg, at vi ville have opklaret sagen, siger han.
Men Eric Ulis er ikke enig.
- Der er meget lidt ved det her mysterium, jeg er 100 procent sikker på. Men jeg er overbevist om, at han overlevede og kunne gå derfra. Hvordan forklarer du ellers, at der aldrig er fundet noget, selvom der ikke er en eneste plet i området, som ikke er blevet endevendt gennem årene?
Ligesom mange andre nægter Ulis at give op. Selv hvis hans nye udgravninger ikke giver pote, har han andre potentielle spor, han vil forfølge.
- I sager som denne er tiden et tveægget sværd. På den ene side vil vidner svinde bort, men omvendt sker der løbende udviklinger inden for forskning og ny teknologi. Jeg tror, at teknologiske fremskridt i sidste ende kan føre os til et sted, hvor vi kan opklare sagen. Måske inden for de næste ti år, siger han.
Håbet om en opringning
I juli 2016 opgav FBI at løse mysteriet om D.B. Cooper, da de skrinlagde sagen som uopklaret. Efter 45 år var der ikke mere at komme efter, og ressourcerne var bedre brugt på andre sager, lød forklaringen.
- D.B. Cooper kommer til at være i samme kategori som 'Bigfoot'. Måske findes han et sted derude, men der er ingen, der har set ham eller været i stand til at bevise, at han lever, siger, siger Larry Carr til TV 2.
- Men jeg håber, at jeg tager fejl om alt, og at jeg en dag får en opringning fra en gammel mand, som ringer for at fortælle mig sin historie.
