December er for mange lig med en kalender pakket med julefrokoster.

Men er de traditionsrige sammenkomster nu i fare, når coronasmitten spreder sig i det danske samfund?

Nej, lød svaret fra direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ved et pressemøde onsdag.

- Julefrokosterne er en meget vigtig del af vores kultur i Danmark, som jeg også selv sætter pris på, siger Søren Brostrøm.

Han pointerer dog, at man kan holde julefrokoster på mange forskellige måder, og i år vil det være fordelagtigt at være mådeholden på flere områder.

Når der er meget alkohol i blodet, så er det sværere at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd og anbefalinger

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen Spar på sprutten

Søren Brostrøm anbefaler, at man generelt følger rådene fra Sundhedsstyrelsen - og særligt når det kommer til at være mange samlet i et lokale, hvor stemningen kan blive løssluppen.

- Bliv vaccineret, bliv hjemme, hvis du er syg, host i ærmet, sprit hænder, vis hensyn til de sårbare, hold afstand og luft ud. Sådan kan man godt gennemføre en rigtig fin og god julefrokost, siger Søren Brostrøm.

Han forklarede yderligere, at hvis han selv stod for en julefrokost, ville han sikre, at alle gæster er vaccineret.

Man skal også overveje, hvor længe julefrokosten skal strække sig over, så det ikke glider ud i de sene aften- og nattetimer, lyder det.

Og så er der det med de våde varer, som for mange hører sig til ved en julefrokost. Her bør man overveje at holde igen med den stærke snaps og den tunge julevin.

- Man kan se på, hvor meget alkohol der skal drikkes. For vi ved, at når der er meget alkohol i blodet, så er det sværere at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd og anbefalinger, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen holder fast i egen julefrokost

Herhjemme har en række større virksomheder som TV 2, DR, Danfoss, Danske Fragtmænd og Aarstiderne aflyst deres store firmajulefrokoster af hensyn til coronasmitten.

Men Sundhedsstyrelsen holder fortsat deres planlagte julefrokost 17. december, forklarer Søren Brostrøm.

Det bliver dog ikke ”en langvarig affære”, lyder det. Gæsterne vil sidde i mindre grupper med afstand, og alle ”går hjem i god ro og orden”, ligesom Brostrøm forventer, at alle ved arrangementet er vaccineret.

- Det er det, vi planlægger efter. Når tiden nærmer sig, vil vi selvfølgelig kigge på epidemien, men jeg er grundoptimist, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Overens med eksperters anbefalinger

TV 2 spurgte tirsdag tre eksperter ind til smittefælder og løsninger i forbindelse med julefrokoster i en tid med corona:

Hold igen med fællessang og -skål, lyder den første anbefaling.

Når man synger og skråler, spredes coronavirus gennem små dråber kaldet aerosoler, som hænger i luften, og derfor er oplagte smittespredere. Det kan særligt være et problem i små lokaler med mange deltagere og ingen udluftning.

Derfor er løsningen udluftning, udluftning, udluftning.

Den anden anbefaling er at passe på pakkelegen og buffeten.

Når mange hænder rører de samme ting, er der større risiko for at sprede smitte. Det gælder for fællesbestik, rødvinsflasken, vandkanden, og pakker og raflebægere i pakkelege.

Holder man fast i buffeten, skal man sørge for håndsprit og langskaftet service, og man skal gerne dele sig op, så alle ikke står i en klump og tager for sig af retterne, lyder det.

Tredje opfordring er at undgå kram, fællesdans og tætte forsamlinger.

Denne december bør man overveje at vise sin kærlighed til venner og familie på en anden måde end knus eller en svingom.

Det er ligeledes bedst ikke at sidde for tæt på hinanden.

Anbefalingen lyder at slutte julefrokosten tidligere end normalt, før alkoholen overskygger den sunde fornuft.

Udsigten til, at der på ny skal være krav om brug af mundbind i detailhandlen, får butiksansatte til at bede om undtagelse.

Kravet bør i stedet kun gælde kunder.

Sådan lyder det fra HK Handel, der er fagforening for butiksmedarbejdere.

- Vi byder det velkommen, hvis kunder nu skal have mundbind på i butikkerne, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel, i en meddelelse.

For også i detailhandlen er man bekymret for de stigende smittetal. Mette Høgh peger blandt andet på, at tilbudsdagen Black Friday og julehandlen bliver en travl periode for netop detailhandlen.

Men det betyder ikke, at kravet om mundbind bliver taget imod med helt åbne arme.

- Vi vil dog være kede af, hvis kravet om mundbind også skal omfatte butiksansatte, da det er meget indgribende i deres arbejdsdag at skulle have mundbind på en hel dag. Det går selvfølgelig ud over deres arbejdsmiljø, siger Mette Høgh.

I stedet håber HK Handel, at det vil hjælpe, at arbejdsgivere kan anmode medarbejderne om fremvisning af et gyldigt coronapas.

Coop også kritiske

Også Coop, der er en af landets største supermarkedskæder og har 38.000 ansatte, håber, at medarbejderne kan undtages fra kravet om brug af mundbind.

- Man går meget og løfter meget som butiksmedarbejder. Det er anstrengende at have mundbind på hele dagen, siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef for Coop, der blandt andet driver Kvickly- og Fakta-butikkerne.

- Men vi har gjort det før, og vi gør det igen, hvis det bliver vedtaget.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har på et pressemøde onsdag præsenteret anbefalinger fra Epidemikommissionen.

Der er blandt andet anbefalinger om at genindføre krav om brug af mundbind i offentlig transport og i supermarkeder for at inddæmme coronasmitten.

Hvis regeringen får opbakning af Epidemiudvalget på et møde torsdag eftermiddag, vil kravet om mundbind gælde fra mandag.

I dag er det præcis 50 år siden, at den mystiske flykaprer, der siden blev kendt under aliasset 'D.B. Cooper', begik den eneste uopklarede flykapring i historien.

Siden udviklede han sig til en nærmest mytisk figur, der har inspireret både film og bøger og fået håbefulde skattejægere til at flokkes i området i det nordvestlige USA, hvor han i sin tid sprang ud af flyet med sit bytte.

Den fascinerende fortælling kan du læse lige her.

Velkommen til dagens overblik, hvor regeringen lægger op til nye coronarestriktioner.

Mundbind og kortere gyldighed på test

På et pressemøde onsdag gjorde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det klart, at regeringen vil følge Epidemikommissionens anbefalinger og udvide med en række coronarestriktioner.

Det gælder eksempelvis, at det igen skal være et krav at bære mundbind i offentlig transport og detailhandlen. Ligesom regeringen ønsker at nedsætte tiden for, hvor længe en negativ coronatest giver et gyldigt coronapas.

Derudover skal man, hvis det står til regeringen, bruge coronapas flere steder. Der er blandt andet tale om en udvidelse af brugen af coronapas på statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

De nye restriktioner træder i kraft mandag 29. november, hvis de torsdag bliver stemt igennem af Folketingets Epidemiudvalg.

Alvorlig kritik af Skatteministeriet

Folketingets vagthund, Statsrevisorerne, kritiserer i skarpe vendinger Skatteministeriet i forbindelse med det store ejendomsvurderingssystem.

Systemet kommer til at have direkte betydning for skattebetalingen for millionvis af danskere, men Skatteministeriet har ikke haft styr på hverken budgetter, økonomi eller fremdrift i projektet, der ender med at koste 3,6 milliarder kroner. Oprindeligt forventede Skatteministeriet, at systemet ville kunne udvikles for 96 millioner kroner.

Forventningen var ligeledes, at boligejerne fra 2017 kunne modtage deres ejendomsvurderinger, men først i oktober 2021 fik de første deres. Sagen er i årevis blevet kaldt en skandale, og i september i år vurderede ministeriet, at danske boligejere har i omegnen af 14 milliarder kroner til gode, som de har betalt for meget.

Nynazister skal betale kæmpe millionerstatning

En strid om en statue af en sydstatsgeneral udløste voldsomme gadekampe, der kostede en person livet og sårede mange flere i Charlottesville i USA i 2017. Nu er ni personer, der deltog i urolighederne, blevet tildelt en økonomisk erstatning på 165 millioner kroner.

12 personer og fem nynazistiske og nationalistiske grupper er fundet ansvarlige for at organisere, fremme og derefter udføre racemæssig motiveret vold under Unite the Right-mødet i byen.

Tilhængere af hvidt overherredømme, der blandt andet talte Ku Klux Klan-medlemmer og nynazister, var sure over, at bystyret ville fjerne en statue, der hyldede sydstatsgeneralen Robert E. Lee. Det førte til voldelige kampe med moddemonstranter.

Flere personer bar skydevåben under gadekampene, der kulminerede med, at en af de højrenationale demonstranter kørte sin bil ind i en flok af moddemonstranter og dræbte en 32-årig kvinde. Yderligere 19 personer blev såret i forbindelse med påkørslen.

Rumfartøj på vej mod sammenstød med asteroide

For mange gled tankerne nok hen på Bruce Willis-klassikeren ’Armageddon’ fra 1998, da NASA onsdag sendte rumfartøjet DART på en mission 11 millioner kilometer ud i rummet. Her skal det brage ind i en asteroide med 24.000 kilometer i timen og – hvis alt går efter planen – slå asteroiden lidt ud af kurs.

Sammenstødet er et eksperiment, der skal gøre NASA klogere på, om teknikken kan bruges, hvis en asteroide en dag er på vej mod at kollidere med jordkloden.

I ’Armageddon’ ofrer hovedrollen sig selv for at redde Jorden. Så galt står det ikke til i denne omgang, da hverken den pågældende asteroide eller andre kendte asteroider i øjeblikket har kurs mod vores lille planet.

Men de amerikanske rumfartsmyndigheder vurderede, at det var værd lige at få afprøvet teknikken, før det måske en dag bliver alvor.

Norge overvejer deltagelse i VM

Søndag markerede dagen, hvor der var et år til VM i fodbold i Qatar.

Derfor var de to norske journalister Halvor Ekeland og Lokman Ghorbani fra mediet NRK rejst til landet på reportagetur. Her skulle de blandt andet tale med en systemkritiker, men i stedet endte de med at sidde 32 timer i isolation.

De fik frataget deres mobiltelefoner, computere og kameraudstyr uden en forklaring på, hvorfor de blev anholdt. Da de blev løsladt og sendt på et fly hjem til Norge, måtte de efterlade deres udstyr i ørkenstaten.

Anholdelsen har fået Norges fodboldforbund til at overveje, om landet vil deltage ved VM til næste år. I forvejen har Qatar været udsat for massiv kritik for brud på menneskerettigheder, ligesom tusindvis af migrantarbejdere har mistet livet i forbindelse med byggeriet af stadions og infrastruktur til slutrunden.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor den første kvindelige statsminister nogensinde blev udnævnt i Sverige.

En langvarig og kaotisk proces endte med, at støttepartierne godkendte den socialdemokratiske Magdalena Andersson som landets øverste politiske leder. Men kun få timer senere måtte den nyvalgte statsminister gå af igen, da Miljøpartiet trak sig for regeringen.

Vi læses ved igen i morgen. Rigtig god aften.

Et nævningeting ved en domstol i den amerikansk delstat Georgia har afgjort, at tre bevæbnede hvide mænd, der sidste år jagede og dræbte den 25-årige sorte motionsløber Ahmaud Arbery, er skyldige i drab.

Det rapporterer CNN.

Det er en sag, der er blevet fulgt tæt i USA og af mange ses som et eklatant eksempel på racefordomme og ulighed.

Det drejer sig om den 37-årige Travis McMichael, hans 65-årige far Gregory McMichael, og en nabo, 52-årige William Bryan. De blev alle kendt skyldige af nævningetinget.

Risikerer fængsel på livstid

Joggeren Arbery var den 23. februar sidste år på en løbetur i kvarteret, hvor de tre mænd bor lige uden for kystbyen Brunswick. Det havde han ofte gjort.

De tre hvide mænd siger, at de indledte en jagt på manden og skød ham, fordi der i deres kvarter havde været flere indbrud i huse.

Nævningetingets afgørelse betyder, at de tre kan vente at få fængselsstraffe på op til livstid.

Der havde blandt sorte ledere været bekymring for, at nævningetinget ville været kommet frem til en anden afgørelse. 11 af de 12 nævninger var hvide.

Coronasmitten stiger fortsat i Danmark, og det tager man nu bestik af i Skanderborg og Varde Kommune. Her har man valgt, at det fremover er et krav, at kommunalt ansatte skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis den nødvendige lovgivning som ventet godkendes torsdag.

I Skanderborg Kommune traf de beslutningen på et udvalgsmøde onsdag. Og ifølge Jørgen Naut, der er byrådsmedlem i Skanderborg Kommune (S), bliver det indført som et direkte forsøg på at bremse det høje smittetryk i kommunen.

- Jeg synes, det er rimeligt, at vi kan pålægge alle medarbejdere enten at komme med gyldigt vaccinepas, så medarbejderne ikke bringer smitten videre - specielt ikke til sårbare mennesker, sagde han til TV2 Østjylland forud for mødet.

Det betyder samtidig, at ansatte, der ikke efterkommer kravet om fremvisning af enten coronapas eller -test, vil kunne blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner.

Jeg kan godt se masser af problemer i det, for det er jo ikke typisk dansk at tvinge nogen i sådan en situation.

Jørgen Naut, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.

Ifølge Jørgen Naut betyder det ikke i første omgang en fyring af den ansatte, men som udgangspunkt en aftale om at arbejde hjemmefra.

Han anerkender dog, at der kan være udfordringer, hvis der eksempelvis er tale om sosu-medhjælpere eller hjemmehjælpere, men byrådsmedlemmet holder fast i, at det er en fornuftig beslutning.

- Jeg kan godt se masser af problemer i det, for det er jo ikke typisk dansk at tvinge nogen i sådan en situation. Men når jeg ser, hvor hurtigt det går i landene syd for os, synes jeg, at indstillingen ser rigtig fornuftigt ud, siger Jørgen Naut.

Indføres hurtigst muligt

Allerede torsdag vil ansatte på 12 plejehjem i Skanderborg Kommune blive mødt med et krav om at være fuldt vaccineret eller testet negativ inden for de seneste døgn.

I Varde Kommune, hvor de også onsdag besluttede at stille krav om coronapas for kommunalt ansatte, forventer de, at det bliver indført fredag. Det skriver TV Syd.

- Vi har i den grad brug for at have respekt for udviklingen af smitten. Vi gør det for at beskytte medarbejdere og de borgere, vi er i kontakt med, siger borgmester Erik Buhl (V).

Det er på nuværende udgangspunkt uvist, hvad konsekvenserne bliver for medarbejdere i Varde Kommune, der ikke vil indordne sig de nye regler. Men borgmesteren understreger, at de ikke ønsker at skade nogen.

Et aktuelt emne i flere kommuner

I andre østjyske kommuner er kravet om gyldigt coronapas og -test blandt kommunalt ansatte også under kraftig overvejelse.

Vi har i dag en regel om, at man skal kunne vise kørekort. Det er det samme med coronapasset.

Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.

I Randers Kommune fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, at der er stor opbakning fra medarbejdernes side til en indførelse af coronapas i kommunen.

- Der er enighed om, at vi er nødt til at tage et skridt mere i forhold til at tage et fælles ansvar, så vi kan få bugt med denne sygdom, siger han til TV2 Østjylland.

Onsdag har kommunens hovedudvalg holdt møde om kravet. Her har flere medarbejdere ifølge kommunaldirektøren efterspurgt en klar udmelding om, hvad konsekvensen vil være for de, der ikke kan fremvise gyldigt coronapas eller negativ svartest.

- Det skal vi have fastlagt præcist, men min holdning er, at hvis ikke man viser et coronapas, kan det få ansættelsesmæssige konsekvenser. I første omgang vil det være en advarsel, og i sidste ende kan det betyde, at man ikke kan være ansat i Randers Kommune, siger han og fortsætter:

- Vi har i dag en regel om, at man skal kunne vise kørekort. Der kan medarbejderne ikke bare sige, at de ikke vil vise det og derefter blive ved med at være ansat. Det er det samme med coronapasset.

I Odder Kommune er man anderledes tilbageholdende med at indføre kravet om coronapas blandt de kommunalt ansatte.

Her fortæller Henning Haahr, der er kommunaldirektør i kommunen, at de vil vente lidt endnu.

- Folk skal have tid til at få deres coronapas i orden. Vi er ikke så hårdt ramt lige nu, som andre kommuner er. Det vil vi benytte os af og tænke os om, så vi får det her implementeret på den rigtige måde, siger han til TV2 Østjylland.

Kommunaldirektøren understreger samtidig, at skulle det vise sig at være et problem at vise et gyldigt coronapas på arbejdspladsen, vil testkapaciteten i kommunen højst sandsynligt blive opjusteret.

Trepartsaftale gjorde det muligt

Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgik tidligere i november en trepartsaftale, som gjorde det muligt for arbejdsgivere at stille krav om coronapas for ansatte. Den aftale ventes torsdag omsat til lov med ikrafttræden fredag.

Den aftale omfattede også offentligt ansatte, og dengang lød det fra Kommunernes Landsforenings formand, Jacob Bundsgaard, at det giver god mening.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredningen. Og når vi nu beder pårørende til udsatte borgere vise coronapas, når de skal besøge plejehjem og bosteder, giver det god mening, at vi også kræver det af medarbejderne på disse arbejdspladser, sagde Jacob Bundsgaard.

- For alle andre kommunale medarbejdere bør det være op til den enkelte kommune at beslutte, om kravet skal gælde dem. Det er en beslutning, man kun kan træffe lokalt, hvor man kender de konkrete forhold.

Der skal indføres forsøg med det ulovlige rusmiddel mdma til behandling af svære traumer.

Det er budskabet fra Enhedslisten, der mener, at man skal undersøge, om mdma sammen med terapi kan hjælpe på svær ptsd, angst og lignende.

- Vi ved fra Norge og USA, at det kan bruges i kombination med terapi. Og det er afgørende, at det foregår under kontrollerede forhold, siger Enhedslistens psykiatriordfører, Peder Hvelplund, til TV 2.

Lige nu tilbyder en række psykoterapeuter i Danmark allerede mdma-behandling, men det foregår i det skjulte, fordi det er ulovligt.

TV 2 har senest kunnet afdække i dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', at flere psykoterapeuter selv også ønsker, at det gøres lovligt, da de ikke ønsker at købe ulovlige stoffer.

Samtidig fortæller terapeuterne også, at der er stor efterspørgsel på behandlingen.

- Jeg har hjulpet nogle mennesker, der ikke kunne få hjælp ellers. Men det bedste ville være, at det var et stof, vi 100 procent kunne sige, vi kendte renheden af, siger en anonym terapeut i dokumentaren.

Og det er Peder Hvelplund enig i.

- Vi skal undgå, at vi presser folk ud på det illegale marked, hvor der ingen sikkerhed er for kvalitet eller styrke.

Der mangler evidens

Mens Enhedslisten allerede nu er klar til at sætte en forsøgsordning med mdma i gang, er regeringen i første omgang mere afventende.

Sundhedsministeriet henviser til Lægemiddelstyrelsens anbefalinger som pejlemærke for, hvorvidt det er forsvarligt at gå i gang med en forsøgsordning eller ej.

Der er dog ikke sikkert med den viden, der er om stoffet i øjeblikket, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til TV 2.

- Det er fortsat i dag Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden om mdmas virkning og bivirkninger til, at stoffet udgør et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud.

Men retter vi blikket hen til vores naboer mod nord, er erfaringen fra det norske forsøg med mdma, at det kan gavne meget hos visse patienter.

- Hvis det bruges i korrekt dosering under kontrollerede forhold og af en fagkyndig, er det helbredende og ikke skadeligt, siger afdelingschef for Distrikspsykiatrisk Center i den norske kommune Moss Ingmar Claus til TV 2.

Derfor er det også Enhedslistens forhåbning, at man kan prøve stoffet af i behandling af ptsd, når alle andre behandlingsforsøg har slået fejl.

- Vi bør tage ansvar i Danmark og give den mulighed til de mest behandlingskrævende ptsd-patienter, mener Peder Hvelplund.

Ikke en blåstempling af rekreativt brug

Det er ikke kun i terapi, at mdma bliver brugt.

De seneste år er brugen af mdma i festlivet steget markant. Det viser tal fra Center for Rusmiddelforskning.

I flere tilfælde er det endt tragisk, hvor unge mennesker med for lidt viden omkring dosering og renhed af stoffet er døde af overdosis.

Som de fleste stoffer er mdma nemlig farligt i forkerte doser. Derfor er det også uansvarligt, at terapeuterne køber stofferne ulovligt, mener Oliver Hovmand, der er læge og ph.d.-studerende ved Psykiatrien i Region Sjælland.

- De må have købt det på det sorte marked, og her kan det indeholde alt fra amfetamin og kalktabletter til rottegift, siger han til TV 2.

Af samme årsag understreger Peder Hvelplund, at forsøgsordningen ikke skal virke som en blåstempling af rekreativt brug af mdma.

- Det er klart, at det er også derfor, vi ikke bare anbefaler, at det bliver taget i brug i dag. Forslaget er for at skaffe tilstrækkelig evidens og viden om, at det er sikkert at bruge for dem, der ikke responderer på anden behandling.

Oliver Hovmand mener også, at det er en god ide med en forsøgsordning. Særligt, fordi der nærmest ikke har været nogle bivirkninger i de kliniske forsøg. Og selvom mdma er ulovligt, fordi det kan være farligt, kan det godt lade sig gøre på forsvarlig vis, lyder det.

- Der er stor forskel på det, man køber på gaden, og den rene, klinisk fremstillede mdma, som bruges i de studier, der undersøger mdma-terapi. Derudover screenes patienterne grundigt, så man ved, at de kan tåle det, siger Oliver Hovmand.

Se hele TV 2-dokumentaren ’Tæt på: Helbred mig med stoffer’ her.

Epidemikommissionen har drøftet, om coronapas i kollektiv trafik skulle indføres.

Faktisk var det en indstilling i det første udkast, kommissionen sendte til blandt andet Sundhedsministeriet tirsdag.

Men i det endelige dokument med indstillinger, som blev sendt onsdag, var den del pillet ud.

På pressemødet onsdag fortalte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, hvorfor.

- Det vil være en stor opgave at kontrollere det grønne coronapas i den kollektive trafik, siger han.

Derudover mener Søren Brostrøm også, at det vil være uhensigtsmæssigt, da det skal være muligt at komme hen til et teststed med offentlig transport.

- Det kan være helt legitimt at køre i den kollektive trafik uden et grønt coronapas, fordi man eksempelvis skal hen for at blive testet, siger han.

Direktøren for Sundhedsstyrelsen vil dog ikke udelukke, at coronapas i offentligt transport kan blive et krav på et tidspunkt.

Mundbind er bedre

Hvorfor Epidemikommissionen først indstillede til coronapas i den offentlige trafik og senere fjernede det, vil Søren Brostrøm ikke kommentere på.

I stedet lægger han vægt på, at kommissionen anbefaler krav om mundbind i den kollektive trafik.

Ifølge Søren Brostrøm er det et effektivt værktøj - især hvis man er smittet, men ikke er klar over det.

Mundbind i kollektiv trafik er kun én af en række anbefalinger fra kommissionen. Også i supermarkeder og på plejehjem vil man formentlig skulle bære mundbind fra 29. november.

Du kan få det fulde overblik over de anbefalede restriktioner her.

Følger kommissionens anbefalinger

For at indføre de nye restriktioner skal et flertal i Epidemiudvalget stemme for. I udvalget sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier.

Magnus Heunicke (S) har indkaldt udvalget til møde torsdag klokken 17.

Her vil han appellere til, at alle indstillinger fra Epidemikommissionen bliver vedtaget, slog han fast på pressemødet.

- Regeringens holdning er klar: vi følger selvfølgelig indstillingerne fra kommissionen, siger han.

To af landets førende supermarkedskæder er klar til at imødekomme en stigende efterspørgsel på mundbind. Det er meldingen efter, at regeringen igen vil have danskerne til at tage mundbind på, når de for eksempel skal ud at handle i butikker og storcentre.

Onsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenteret anbefalinger, som Epidemikommissionen er kommet med for at sænke smittespredningen.

Anbefalingerne går blandt andet på at genindføre krav om brug af mundbind i offentlig transport og i supermarkeder.

Konkurrenten Coop, der står bag Kvickly- og Fakta-butikkerne, har 10 millioner mundbind på vej til butikkerne, oplyser koncernen.

- Vi skal lige have lastbilerne til at komme frem, men de ankommer i løbet af de næste dage og senest i weekenden, siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef hos Coop.

Skal stemmes igennem torsdag

Hos Coop fordeler man mundbindene i de respektive butikker alt efter, hvordan salget af mundbind har været tidligere, da der var krav om brug.

Også Salling Group er klar til at imødekomme en stigende efterspørgsel.

- Der er i hvert fald nok til, at vi kan dække det behov, der måtte komme, ligesom vi har gjort i hele den periode, hvor mundbind har været et krav, siger Jacob Nielsen, der er kommunikationskonsulent ved Salling Group, som blandt andet driver Føtex og Netto.

Hvis regeringen får opbakning i Epidemiudvalget på et møde torsdag kl. 17, vil kravet om mundbind i blandt andet butikkerne gælde fra mandag.

Øget krav om mundbind og coronapas kan være nogle af de værktøjer, der vil sænke smitten med coronavirus i Danmark.

Det vurderer Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Onsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenteret anbefalinger, som Epidemikommissionen er kommet med for at sænke smittespredningen.

Anbefalingerne går blandt andet på genindførelse af krav om brug af mundbind og udvidet brug af coronapas.

En "god kombination"

For mundbindet foreslås der at blive indført krav flere steder i det offentlige rum, mens brugen af coronapasset foreslås udvidet til eksempelvis liberale erhverv.

- Selvfølgelig kunne man have ønsket, at de her tiltag var kommet for fire uger siden. Men sådan skulle det ikke være, siger Eskild Petersen.

Han tror, at kombinationen af nye restriktioner er en "god kombination". Men om de virker, må vi vente 14 dage, før vi ved, lyder det fra Eskild Petersen.

- Det er muligt, at det her hjælper. Det tror jeg faktisk, at det gør, siger han.

Maksimale inden nedlukning

Ud over anbefalingerne om mundbind og coronapas er der også en anbefaling om at sænke gyldigheden af en negativ coronatest med et døgn.

På baggrund af de anbefalinger, der onsdag er blevet præsenteret, ser Eskild Petersen her og nu ikke behov for yderligere tiltag.

- Jeg tror, de her tiltag er de rette for at undgå, at vi kommer i en situation, hvor vi skal til at lukke kulturinstitutioner, restauranter og skoler. Det her er det maksimale, jeg forestiller mig, man kunne have gjort, i en situation hvor vi skal undgå nedlukninger, siger Eskild Petersen.

Før de anbefalede tiltag kan træde i kraft, skal der opnås politisk enighed om dem.

Sundhedsordførerne fra Folketingets partier var kaldt til møde før onsdagens pressemøde med sundhedsministeren. Epidemiudvalget skal behandle forslagene torsdag klokken 17.