32-årige Sellina Nezlind trækker vejret dybt. Hun har svært ved at finde ro i kroppen, idet hun sætter sig i skrædderstilling på en madras med neongrønt lagen i sin stue.

I nærheden har hun ørepropper, elastik og en sok, hun kan tage over øjnene, hvis hun får brug for at lukke verden ude. Og ved siden af hende sidder en mandlig terapeut.

Han siger, at hun skal forestille sig, at hun sejler på et skib, hvor kursen ændrer sig blot en lille smule.

- Lige nu gør det ikke den store forskel, men på den lange bane kan du rykke dig et helt andet sted hen, forklarer han.

Sellinas stemme dirrer, da hun åbner munden for at svare.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt ked af det. Jeg håber så meget, at det virker. Men jeg har svært ved at tro på det, for jeg har prøvet alt, siger hun.

Så indtager Sellina det ulovlige stof mdma. Opløst i en sød læskedrik fra Netto.

Der findes mennesker, der er så syge, at de er villige til at ty til drastiske metoder i et forsøg på at få det bedre.

Mennesker, der har været igennem lange, opslidende behandlingsforløb, men som stadig ligger med åbne øjne, når vi andre sover. Holdt vågne af fortidens spøgelser.

Sådan er det for Sellina Nezlind, som TV 2 ECHO har fulgt i fire måneder i dokumentaren ’Tæt på: Helbred mig med stoffer’.

Størstedelen af sit 32-årige liv har hun lidt af posttraumatisk stresssyndrom (ptsd), der særligt plager mange veteraner, flygtninge og ofre for voldtægt. Som en frygtindgydende krigsmodstander har sygdommen taget plads i Sellinas krop og slår til, hver gang hun begynder at tro på, at hun kan få det bedre.

Skal hun nogensinde få et normalt liv, ser hun ingen anden udvej end at afprøve terapi med det ulovlige rusmiddel mdma.

Og det er hun ikke ene om, viser TV 2s research.

- Livet forsvinder ud af hænderne på mig. Hvis jeg kan komme af med min ptsd, kan jeg få de muligheder i livet, som jeg aldrig har fået, siger hun.

Barn i psykiatrien

Som offer for seksuelle overgreb i barndommen fik Sellina tidligt mere at kæmpe med end de fleste. Her begyndte et liv plaget af perioder med nedtrykt sind og en forvirret krop, og samtidig startede et liv som hyppig gæst i behandlingssystemet.

Men som barn turde hun ikke at fortælle de voksne, hvad der var sket. Og derfor var hun alene med de mange ubehagelige minder, som særligt slog til om natten.

Nogle gange var det så voldsomt, at Sellina følte, at hun fysisk oplevede overgrebene igen.

Hun blev ældre, diagnoserne blev flere og flere, og det samme gjorde fejldiagnoserne. Men mens lægerne kæmpede videre, begyndte hun som teenager og ung voksen selv at undersøge mulighederne for at få det bedre.

Hun læste artikler og forskningsstudier, så dokumentarer og gik på Youtube. Hun prøvede adfærdsterapi, øjenbevægelsesterapi, samtaleterapi, hypnose, healing, meditation, mikrodosering og medicin i lange baner.

Særligt meditation blev hun glad for. Det gav hende følelsen af kunne trække frikort et par minutter.

Men intet var nok til, at Sellina følte, at hun kunne få adgang til overgrebene fra barndommen og bearbejde dem. Intet var nok til at fjerne mareridtene.

En underbo med en brødkniv

Som 21-årig blev Sellina mødt af yderligere modstand. Hun boede alene i en lejlighed, men skulle flytte sammen med en kæreste. Derfor var han og nogle venner en dag på besøg for at hente møbler.

Flytningen havde larmet. Det mente i hvert fald hendes psykisk syge underbo, og da hun igen blev alene, kom han op og bankede på.

Han brokkede sig over larmen, og Sellina lukkede ham ind.

Men bag ryggen havde han gemt en brødkniv. Sellina skulle stoppe med at larme. Ellers ville han dræbe hende, hvæssede han.

Hun var rædselsslagen. Lammet.

Men på en eller anden måde lykkedes hun med at skubbe underboen ud af lejligheden og låse døren. Herefter fik han et raserianfald ude på gangen og forsøgte at kæmpe sig ind i lejligheden igen.

Det lykkede ham ikke, og Sellina var i sikkerhed. Men det var hendes sind ikke.

Sellina fik sværere ved at sove med åbne vinduer. Hun blev mere agtsom over for fremmed mænd, når hun var i byen. Og hun begyndte primært at omgive sig med mennesker, som hun vidste, at hun kunne stole på.

Samtidig fortsatte mareridtene, og det samme gjorde hendes desperation for at få det bedre.

I midten af Sellinas tyvere fandt lægerne endelig en årsag til hendes lidelser. Hun led af ptsd, posttraumatisk stressyndrom, og havde gjort det lige siden barndommens overgreb.

Det var, som om at noget faldt på plads inde i Sellina. En brik fik pludselig puslespillet til at gå op, og hun følte for første gang, at hun blev placeret i den rigtige kasse.

Derfor blev Sellina også særligt nysgerrig, da hun som 26-årig første gang hørte om den alternative behandlingsform mdma-terapi. Det gjorde hun i en telefonsamtale med sin daværende kæreste i USA.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have voldsomme konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Indledende amerikanske studier var begyndt at vise, at det havde god virkning på ptsd-ramte, hvis de modtog psykoterapi samtidig med at være påvirket af mdma, som er det aktive stof i ecstasy.

Og kæresten foreslog Sellina, at hun rejste over Atlanten og blev forsøgsperson.

Sellina syntes, at det lød voldsomt. Både behandlingsformen og den lange rejse. Samtidig viste det sig at være problematisk som udlænding at få lov til at blive forsøgsperson, og turen blev aldrig en realitet.

Men hun fik svært ved at slippe tanken og begyndte i stedet at undersøge den alternative terapi.

Et håb

Seks år senere var tankerne der stadig. De var vokset år for år, og 32-årige Sellina læste, at studierne med mdma-terapi var nået den sidste videnskabelige fase inden en eventuel godkendelse fra den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA.

Flere europæiske lande var også kommet ombord i et forsøg på at få behandlingen godkendt i Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Forskning pegede på, at stoffet kunne åbne en form for terapeutisk vindue, som gjorde det lettere for ptsd-ramte at tale om svære traumer.

Sellina fik kontakt til flere terapeuter, der praktiserede terapiformen under offentlighedens radar, og flere patienter, der havde modtaget den.

- Jeg hørte nogle vidunderlige fortællinger fra personer, som efter terapien har sluppet deres ptsd. Det gav mig håb, fortæller Sellina.

Med årene var hun blevet afklaret. Både i forhold til at turde afprøve en behandlingsform, der potentielt kunne være farlig i de forkerte hænder. Men også en ro omkring, at hun bevægede sig ud på ulovligt territorium.

- Jeg ville da ønske, at jeg ikke behøvede at gå ned ad den vej. Men jeg har prøvet alt andet, så det ville være grænseløst dumt af mig ikke at forsøge med mdma-terapi, siger hun.

Hypnose og store pupiller

I september 2021 lagde Sellina sig ned på madrassen med det neongrønne lagen i sin stue.

Hun tog en sok over øjnene. Det euforisende stof mdma begyndte så småt at virke i kroppen, og mens hun talte med terapeuten ved siden af hende, bevægede hun sig ind i en tracelignede tilstand. En slags hypnose.

En pause delte sessionen i to.

- Fuck, jeg har store pupiller. Det er sindssygt, man, udbrød hun, da hun kiggede sig selv i spejlet og drak endnu en portion mdma-krystaller opløst i læskedrik fra Netto.

Efter 5 timer og 47 minutter var det slut.

Sellina fandt lige så stille tilbage sig selv, mens hun blev liggende på madrassen. Det gik op for hende, at hun havde talt meget, og hun mærkede skammen komme snigende.

Så mindede hun sig selv om, at det jo var en af pointerne med terapien.

I dag er det omkring to måneder siden sessionen i stuen. Men den store forløsning lader vente på sig, for Sellina har svært ved at sætte ord på, hvad terapien præcis har givet hende.

Hun havde håbet, at behandlingen ville tage endnu mere fat i barndomstraumerne og dermed kickstarte en vigtig bearbejdelse.

Det skete ikke, og hun får derfor stadig de ubehagelige flashbacks, som stjæler hendes søvn. Men Sellina Nezlind er alligevel en anden, end hun var i sine svære barndoms- og ungdomsår.

De mange års arbejde med sig selv og sygdommen har givet hende redskaber til at håndtere ptsd'en så godt, at mareridtene trods alt er blevet færre. Og i gode perioder formår Sellina at gøre nogle af de ting, der gør hende allermest glad.

Her underviser hun i meditation, besøger veninder, drømmer om at gå selvstændig eller indspiller episoder til sin podcast, hvor hun forsøger at aftabuisere psykiske sygdomme.

Faktisk mener Sellina også, at hun kan bruge sygdommen til at hjælpe andre. For igennem terapeutiske uddannelser og kurser har hun lært at bruge egne erfaringer til at hjælpe personer, der er plaget af traumer ligesom hende selv.

Om hun vil prøve mdma-terapi igen, ved hun ikke. Men hendes største ønske er stadig at få sin søvn tilbage, så hun igen kan drømme uden mareridt.

- Jeg får at vide, at jeg ikke kan regne med nogensinde at blive rask, men det kan jeg jo ikke leve med. Jeg har så meget, jeg gerne vil ud at tilbyde verden, siger hun.

Én ting er derfor sikker: Hun er ikke færdig med at kæmpe for at vinde krigen i sit hoved.

Du kan se mere til Sellina Nezlind og fænomenet mdma-terapi i TV 2 ECHO-dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer' her. Og du kan læse mere om de etiske overvejelser i forbindelse med dokumentaren her.

Det er TV 2 ECHO, der har produceret dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', og følgende er skrevet af redaktionschefen, Christian Lade Broch-Lips.

TV 2 ECHO har produceret dokumentaren "Tæt på: Helbred mig med stoffer" for at sætte fokus på ulovlig behandling af psykiske lidelser med mdma i Danmark.

I udlandet forskes der med kliniske forsøg med mdma som behandlingsform af især ptsd, men mdma er ikke godkendt som klinisk behandlingsform endnu, hverken i den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) eller af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Her et par spørgsmål og svar om overvejelserne bag programmet:

Hvorfor lave en dokumentar om mdma, som er et stof, der kan have dødelige konsekvenser, hvis det tages i forkerte mængder eller i uren form?

Netop fordi mdma kan være farligt, hvis det indtages i for store mængder eller købes på det sorte marked, hvor det kan være blandet op med alt fra amfetamin og kalktabletter til rottegift, så har det været vigtigt for TV 2 ECHO at sætte fokus på, at de ulovlige behandlinger foregår i Danmark, og at de er ulovlige.

Mdma må i Danmark kun benyttes i medicinsk og videnskabelig sammenhæng (jævnfør Liste B nr. 74, loven om euforiserende stoffer).

Der er imidlertid ingen godkendte kliniske forsøg i Danmark, hvorfor al benyttelse af mdma er ulovlig, herunder brugen af mdma i nogle af de behandlinger, der bliver vist og italesat i programmet.

Men samtidig med at det er ulovligt i Danmark, så forskes der i mdma både i USA og Norge. Og forskningsresultaterne fra USA viser, at 67 pct. af 90 deltagere med alvorlig ptsd efter to måneders mdma-terapi ikke længere kunne diagnosticeres med sygdommen. For patienterne i placebo-gruppen gjaldt det 32 pct. Derudover oplevede ingen af deltagerne alvorlige bivirkninger.

Det, at mdma har potentiale til at hjælpe folk med ptsd, er en væsentlig historie at fortælle, da mdma kan være en fremtidig klinisk og lovlig terapiform i Danmark.

Hvorfor medvirker terapeuterne anonymt i programmet?

De to medvirkende terapeuter i programmet optræder anonymt, fordi de kan risikere bøde eller fængselsstraf ud fra Straffelovens paragraf 191 om at være i besiddelse af store mængder euforiserende stoffer til videresalg.

Dokumentaren har til formål at afdække, at der foregår ulovlig terapi med stoffet mdma i Danmark. For at kunne bevise, at behandlingen foregår med mdma, der ikke er klinisk fremstillet, men købt på det sorte marked og udføres af personer uden autorisation til at behandle sindslidende med stoffer, har vi valgt at lade terapeuterne medvirke anonymt.

Viser I billeder eller anvendelse af MDMA i programmet?

Der bliver på intet tidspunkt filmet ulovligt indkøbt mdma i programmet. TV 2 ECHO har filmet godkendte pilleglas, der anvendes til forsøg i Norge. Alt andet, der kan ligne mdma, er lovlige madvarer og andet, der optræder som visuelt virkemiddel i stedet for mdma.

Hvordan behandler I sårbare medvirkende

Sellina, der optræder i programmet, lider af ptsd. Hun har ønsket ikke at have et kamerahold med til sin behandling. Det har TV 2 ECHO valgt at respektere af hensyn til behandlingens karakter og for at beskytte de implicerede i behandlingen.

TV 2 ECHO har været i tæt dialog med hende under hele forløbet og vil fortsat have kontakten med hende fremover. Ligeledes er hun blevet tilkoblet en psykolog i forbindelse med udgivelsen af dokumentaren ”Helbred mig med stoffer”.

Langt væk fra oplyste venteværelser og officielle behandlingsprogrammer foregår en ulovlig behandlingsform kaldet mdma-terapi i Danmark.

Mdma er det aktive stof i ecstasy, og når det kombineres med psykoterapi, er efterspørgslen voksende.

Det fortæller fire eksperter og fagfolk til TV 2, som alle i stigende grad oplever at blive kontaktet af folk, der ønsker at komme i terapi med det ulovlige rusmiddel.

TV 2 har også været i kontakt med syv anonyme terapeuter, der praktiserer den ulovlige terapi i den medicinske undergrund.

Psykoterapeuten Peter er en af dem og optræder i denne artikel under et dæknavn. TV 2 er bekendt med hans identitet.

- Lad mig sige det sådan, at jeg har nok at lave. Jeg har lange ventelister, siger han.

Det billede genkender Margit Anne Petersen, der er lektor hos Center for Rusmiddelforskning og har brugt flere år på at undersøge det psykedeliske undergrundsmiljø.

- Nogle af dem, som jeg har talt med, har praktiseret mdma-terapi i 30-40 år herhjemme. Men flere af dem, der tilbyder undergrundsterapi, siger, at der helt klart både er flere kunder, samt flere, der begynder at udbyde terapien, siger hun.

- Jeg har prøvet alt

Den ulovlige terapi benyttes særligt til personer, der lider af posttraumatisk stress syndrom (ptsd).

32-årige Sellina Nezlind er en af dem, og i sin søgen efter bedring vurderer hun at have talt med over 50 personer i Danmark, der har haft succes med at modtage den alternative behandling.

Efter grundige overvejelser og mange timers research valgte hun derfor for omkring to måneder siden at afprøve behandlingsformen sammen med en såkaldt undergrundsterapeut.

- Jeg synes, at det ville være grænseløst dumt af mig ikke at gøre det. Jeg har prøvet alt andet, siger hun.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have voldsomme konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Mdma har i årtier været forbundet med nattelivet. Særligt i blandingsform under betegnelsen ecstasy.

Men studier og eksperter peger nu på, at mdma i sin reneste udgave og under de rigtige forudsætninger har enormt potentiale i psykiatrien.

- Psykiatrien har i høj grad brug for det. Den er jo i krisetilstand, siger psykolog Anders Thingmand.

Han er initiativtager til Netværk for Psykedelisk Medicin & Terapi, der er en samling af ifølge Anders Thingmand omkring 800 danskere, der blandt andre tæller læger, psykologer og psykoterapeuter med interesse i at få psykedelisk terapi lovliggjort og dermed væk fra undergrundens spilleregler.

Psykologen beskriver psykedelisk terapi som en ”international megatrend”.

- Det er ikke et spørgsmål, om det kommer til Danmark. Det er et spørgsmål, om vi sidder bagerst i bussen, eller om vi sidder helt fremme og er med til at definere, hvordan det skal foregå, siger han.

Endnu ikke tilstrækkelig viden

Det er Lægemiddelstyrelsen, der administrerer lovgivningen om lægemidler og sikrer kvaliteten af de medikamenter, der bruges i Danmark.

Til TV 2 skriver styrelsen, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger til, at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud".

Anders Thingmands vurdering af mdma-terapiens fremtid i Danmark bakkes op af læge og Ph.D. studerende ved Psykiatrien i Region Sjælland Oliver Hovmand.

Han forsker i brugen af psykedeliske stoffer i psykiatrien og har skrevet en af de første lærebøger om emnet kaldet ’Medical psychedelics’.

- Jeg tror bestemt, at mdma-terapi bliver en del af det danske sundhedsvæsen. Måske allerede om fem år, siger han.

Oliver Hovmand modtager ugentligt - og i stigende omfang - mails og beskeder fra ”desperate og frustrerede” folk, der er interesserede i den alternative terapi.

- De har dårlig livskvalitet, har ikke udsigt til at få det bedre og spørger, om jeg kan henvise dem til en undergrundsterapeut, hvilket jeg ikke kan, siger han.

Stor forskel på gadekøb og klinisk mdma

Mdma kan nemlig være farligt. Det så vi et eksempel på i 2018, hvor en 16-årig dreng døde efter at have drukket en sodavand med mdma i.

At mdma-terapien findes på undergrundsniveau bekymrer også Oliver Hovmand. Ikke alene mener han, at det er ”uansvarligt” at tilbyde behandling, der endnu ikke er godkendt af myndighederne. Han er også skeptisk over for, hvor terapeuterne får mdma'en fra.

- De må have købt det på det sorte marked, og her kan det indeholde alt fra amfetamin og kalktabletter til rottegift, siger han.

Margit Anne Petersen, lektor hos Center for Rusmiddelforskning, er enig i, at det er et problem, at terapeuterne ikke kender renheden af stofferne:

- Nogle af de personer, jeg har talt med, sender mdma’en til Portugal for at få stoffet testet, hvorefter de får en mail om, præcist hvilke stoffer der er i. I Danmark har de ikke den mulighed, siger hun.

Det er en etisk gråzone. Det er det bestemt

Peter, psykoterapeut

På sygehuset Østfold i Norge er man i gang med det første europæiske studie, der undersøger den alternative behandlingsform til patienter med ptsd.

I USA er forskere også godt i gang med at undersøge mdma-terapiens virkning. Og studierne har nået tredje og sidste videnskabelige fase inden en eventuel godkendelse af behandlingsformen fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA).

Oliver Hovmand fortæller, at alvorlige bivirkninger har været så godt som ikke-eksisterende i forsøgene.

Men mdma er jo ulovligt, fordi det er et farligt stof. Hvordan forsvarer man at begynde at bruge det som medicin?

- Der er stor forskel på det, man køber på gaden, og den rene, klinisk fremstillede mdma, som bruges i de studier, der undersøger mdma-terapi. Derudover screenes patienterne grundigt, så man ved, at de kan tåle det, siger Oliver Hovmand.

”En etisk gråzone”

Den 32-årige Sellina Nezlind har efter en hård opvækst og svære ungdomsår kæmpet med ptsd det meste af sit liv. Listen er lang over forskellige terapiformer, behandlinger og medicin, som hun har prøvet.

- Jeg ville da ønske, at jeg ikke behøvede at gå ned ad den vej. Men jeg bliver nødt til det. Jeg skal ikke lide mere nu, siger hun.

Psykoterapeuten Peter overvejer heller ikke at drosle ned på den ulovlige behandling.

Mdma er et ulovligt stof, og det kan være farligt at indtage. Hvordan ser du på dit ansvar i forhold til de folk, du behandler?

- Det er en etisk gråzone. Det er det bestemt, siger han, og fortsætter:

- Men jeg tager alle de forholdsregler, jeg kan, i forhold til stoffets renhed og folks helbred. Så hvis politiet en dag stod og bankede på min dør, så ville jeg stå ved det. Jeg har hjulpet nogle mennesker, som ellers ikke ville være blevet hjulpet. "

Se hele TV 2-dokumentaren ’Tæt på: Helbred mig med stoffer’ her.

Nogle af landets mest sårbare borgere befinder sig på plejehjemmene.

Alligevel er det blandt plejehjemmenes ansatte, at der er en af de laveste tilslutninger til coronavaccinen i social- og sundhedssektoren.

Det viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut.

Her fremgår det, at 88 procent af de ansatte har fuldført det primære vaccinationsforløb.

Jeg var en smule i alarmberedskab, da vi startede med vaccinationerne, men vi er langt over det, vi forventede

Torben Klitmøller Hollmann, FOA's formand for social- og sundhedssektoren

Det halter efter tilslutningen hos hospitalsansatte på 93,92 procent og ansatte i almen praksis på 95,72 procent.

Det ligger dog lige over landsgennemsnittet på 86,37 procent. Det er positivt, mener Viggo Andreasen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet.

Men netop fordi borgere på plejehjem hører til de mest sårbare, kunne man godt håbe på en højere tilslutning, lyder det.

- Vi har set, at lige præcis plejehjem er et sted, hvor smitten nemt spreder sig, lige så snart at beboernes beskyttelse falder bare en lille smule. Da det samtidig er en risikogruppe, er man nødt til at holde tæt øje, siger han til TV 2.

Et aktuelt problem

Med en stigende samfundssmitte over de seneste uger peger Viggo Andreasen på, at det er afgørende at få så høj en vaccinationstilslutning blandt plejehjemmenes ansatte som muligt.

- Man skal tænkte på det som et problem nu, for vi har meget smitte, og derfor er der en pæn chance for, at man vil dukke op og smitte beboerne, siger han.

Det viser sig også i smittetallene fra landets plejehjem. Ifølge Statens Serum Institut var der sidste uge 51 smittede blandt plejehjemmenes beboere mod 25 smittede ugen før. Der var dog også flere testede sidste uge.

Der virkelig er behov for at teste ikkevaccinerede systematisk, fordi det er den mest sårbare gruppe, vi har at gøre med

Viggo Andreasen, epidemiolog ved Roskilde Universitet

Sundhedsminister Magnus Heunicke hæfter sig også ved, at social- og sundhedsansatte har en vigtig rolle i at værne om borgere i risikogruppen.

- Det er helt centralt, at de ansatte i social- og sundhedssektoren tager imod tilbuddet om covid-19-vaccination, da netop disse grupper ofte er i kontakt med særligt sårbare i deres daglige arbejde. Derfor følger vi tilslutningen tæt, så vi kan identificere, om der er grupper, vi skal sætte målrettet ind over for, siger han i en pressemeddelelse.

Indsats over for sosu-elever

Dykker man ned i vaccinationstilslutningen i de enkelte faggrupper på plejehjemmene, har ansatte uden autorisation den laveste på 87,21 procent, efterfulgt af social- og sundhedsassistenter på 89,26 procent.

Altså er godt ni ud af ti sosu-assistenter på landets plejehjem færdigvaccineret, og det glæder Torben Klitmøller Hollmann, der er fagforeningen FOA's formand for social- og sundhedssektoren.

- Jeg var en smule i alarmberedskab, da vi startede med vaccinationerne, men vi er langt over det, vi forventede, siger han til TV 2.

Han forklarer, at udfordringerne med at udbrede vaccinen mest ligger hos ufaglærte og sosu-eleverne. Derfor er det også den gruppe, som fagforeningen og Sundhedsstyrelsen sætter ind over for.

- Vi har lige lavet et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor vi har sendt videoer ud til unge på sosu-uddannelserne. For det er de sidste, vi skal have med.

Det er Torben Klitmøller Hollmanns opfattelse, at oplysning og tilgængelighed er de vigtigste faktorer for at få eleverne til at tage vaccinen.

Når eleverne er i praktik, går det op for dem, at det er vigtigt at beskytte beboerne ved at få vaccinen, og dernæst skal vaccination være let tilgængelig for eleverne.

Opfordring til tests

Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til, at man nøje undersøger årsagen til, at nogle faggrupper halter bagefter i vaccinationstilslutning.

- Det kan være, at hvis folk siger, at de ikke ønsker vaccinen, at man så må sætte nogle andre foranstaltninger i værk. Der er i hvert fald mulighed for at indføre en teststrategi og tilbyde det som supplement, hvis man ikke af anden vej kan få tilslutning, siger han til TV 2.

Også Viggo Andreasen ser tests som den bedste mulighed for sikre plejehjemmets beboere, hvis nogle ansatte ikke er vaccineret.

- Der er virkelig behov for at teste ikkevaccinerede systematisk, fordi det er den mest sårbare gruppe, vi har at gøre med, lyder det.

I sidste uge var Kommunernes Landsforening ude med en opfordring til landets kommuner om at kræve coronapas for medarbejdere på plejehjem og botilbud.

Tyskland vil sandsynligvis gøre det obligatorisk for alle landets soldater at blive vaccineret mod covid-19.

Forsvarsministeriet og hæren er blevet enige om at tilføje covid-19-vaccinen til det tyske forsvars eksisterende vaccinationsprogram.

Det oplyser en talsmand for ministeriet.

Kravet er ikke formelt på plads, men det ventes at ske "snart", oplyser talsmanden.

Soldaterne vil dermed blive de første i offentlig tjeneste i Tyskland til at blive pålagt et sådant krav.

Hidtil har det kun været tyske soldater, der deltager i missioner i udlandet, som har skullet lade sig vaccinere mod covid-19.

Den forestående udvidelse af kravet kommer samtidig med, at den tyske hær forbereder sig på at bistå lokale myndigheder med at vaccinere og teste befolkningen i bestræbelserne på at bekæmpe stigende smittespredning.

Kurven over smittetilfælde stiger stejlt for tiden, og hospitalernes intensivafdelinger domineres af covid-19-patienter. De forhold har udløst intens debat om, hvorvidt Tyskland skal gøre som i Østrig, hvor det er obligatorisk for alle borgere at blive vaccineret mod covid-19.

Sundhedsstyrelsen advarede tirsdag om, at den tiltagende coronasmitte udfordrer sundhedsvæsenet.

Og allerede nu har samtlige danske regioner måttet udskyde planlagte operationer.

Det bekræfter de over for TV 2.

I Region Nordjylland blev 305 operationer alene i sidste uge udskudt, mens flere patienter i Region Hovedstaden får udskudt hospitalstider. Det skyldes blandt andet mangel på operations- og anæstesisygeplejersker.

Region Syddanmark oplyser, at regionens sygehuse i varierende grad er begyndt at udskyde planlagte behandlinger for at kunne prioritere de patienter, hvis behandling ikke kan vente. Og i Region Midtjylland udskyder udskyder man nu en del planlagte operationer i det omfang, at det ikke drejer sig om livs- eller førlighedstruede patienter.

I Region Sjælland bliver op mod 50 procent af regionens planlagte operationer udskudt fra denne uge. Her er Per Bech-Willumsen indlagt på Slagelse Sygehus med en brækket ankel.

- Jeg har været indlagt her siden sidste lørdag, mens jeg venter på en operation i min ankel. Men den er blevet udskudt tre gange, fordi personalet har travlt med andre patienter, siger han til TV 2.

"Det er hårdt"

At der er travlt på Slagelse Sygehus, er noget, som Heidi Natasha Kildevang, afdelingslæge på geriatrisk afdeling, kan nikke genkendende til.

Hun oplever, at personalet har mange patienter og må løbe rigtigt stærkt.

- Vi har haft vores gangpladser i brug igennem længere tid nu, så vi løber stærkere, ser flere patienter, og vi har samtidig mindre tid til vores patienter, siger hun.

På geriatrisk afdeling, der behandler ældre patienter, tager de nu også covid-19-patienter. Og det har givet ekstra udfordringer.

- Det er tydeligt, at der mangler folk særligt på plejeområdet, og det gør, at de øvrige faggrupper skal arbejde endnu hårdere. Det tager ekstra tid at passe denne patientgruppe, og det kræver ressourcer, som kan være svære at finde i hverdagen, siger Heidi Natasha Kildevang.

Skåret helt ind

Foruden de mange covid-19-patienter har hospitalet også flere almindelige patienter end normalt på denne årstid, og det betød, at sygehusledelsen allerede fredag gik i beredskab.

Derved begyndte de at se på, hvilke behandlinger og undersøgelser, som kunne udsættes.

- Jeg synes, det er skrækkeligt. Vi vil selvfølgelig gerne efterleve de behov og ønsker, vores patienter har. Men vi er også nødt til at sikre, at det, vi gør, er fagligt forsvarligt, og på en måde så vores medarbejdere bedst muligt kan være med, siger Niels Reichstein Larsen, der er sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.

De ekstraordinært mange patienter for årstiden, covid-19-patienterne og den netop overståede kamp med RS-virus, har sammen med sygeplejerskestrejken resulteret i, at der trækkes store veksler på personalet.

- Foruden de folk, der nu skal have afholdt ferie, så mangler vi som resten af sundhedsvæsenet både sygeplejersker, læger og andre klinikere. Samlet set betyder det, at kapaciteten er meget presset, siger Niels Reichstein Larsen.

I sygesengen på Slagelse Sygehuse er der dog forståelse for aflysningerne.

- Man må tage det, som det kommer. Personalet gør det rigtigt godt, og det er tydeligt, at de gør, hvad de kan, siger Per Bech-Willumsen.

De praktiserende læger undrer sig over, at de ikke er med til at give tredje stik med en vaccine mod covid-19.

Det siger formanden i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, til Jyllands-Posten.

- I den allerførste runde var vi en del af vaccinationsindsatsen, for det var i høj grad praktiserende læger, der førte nålen på plejehjem, bosteder og hos ældre, som var bundet til hjemmet.

- Siden er vi skrevet ud af ligningen, og man har valgt ensidigt at fokusere på vaccinationscentre. Det undrer os ærlig talt, siger han.

Mandag oplyste Sundhedsministeriet, at man fra næste uge har en målsætning om at vaccinere 300.000 borgere om ugen. Det gælder både første, andet og tredje stik.

Kan vaccinere 100.000 om ugen

Jørgen Skadborg fortæller Jyllands-Posten, at de praktiserende læger ville kunne vaccinere 100.000 om ugen.

Det skal ske ved, at den bil, der to gange om dagen henter blodprøver hos de praktiserende læger, også skal medbringe en enkelt ampul med seks doser af en vaccine.

Han mener også, at det vil hjælpe til at få nogle af de borgere, der har svært ved overskue at transportere sig til vaccinationsstedet, bliver vaccineret.

Både Region Nordjylland og Region Hovedstaden siger til Jyllands-Posten, at man har problemer med at få nok vaccinatører.

Formanden for Foreningen af Pensionerede Læger, Lars Bønløkke, siger til avisen, at han og hans medlemmer er klar til at hjælpe til med at give tredje stik.

Mange hensyn

Sundhedsministeriet siger i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, "at det er en stor operation at udrulle Danmarks store vaccinationskapacitet, hvor hastighed er afgørende".

Ministeriet oplyser desuden, at der er mange hensyn i forhold til lokaler og personale, og at Sundhedsstyrelsen løbende vurderer kapaciteten.

Derudover oplyses det også, at regionerne er i gang med at indgå aftaler med praktiserende læger om vaccination mod covid-19.

Hvilket samarbejde, der er tale om, fremgår ikke.

I alt har 626.265 fået tredje stik. Det svarer til 10,7 procent af befolkningen. I sidste uge blev 450.000 danskere indkaldt til tredje stik.

Selvom de seneste ugers stigende smittetal kan give de fleste festarrangører sved på panden, mener myndighederne ikke, at højtidens festligheder behøves at blive aflyst.

Og er du en af dem, der skal til julefrokost de næste uger, så har tre eksperter et par gode råd til, hvordan du slipper for at få et par ugers isolation med hjem. Dem kan du læse lige her.

Vi skal nu videre til de ugens mest omtalte kuverter.

Velkommen til dagens overblik.

Statsministeren havde travlt

Fem dage gik der, før Mette Frederiksen fik tid til at åbne en forseglet kuvert, der havde svaret på, om politiet var lykkedes med at genskabe de sms’er, som hun selv havde slettet. Og dermed fik danskerne først svaret 17. november – dagen efter kommunalvalget.

Som bekendt lykkedes det ikke politiets teknikere at genskabe statsministerens sms'er, og det har mødt hård kritik fra oppositionen, at det først kom til offentlighedens kendskab efter valget.

De mener, at det var ”belejligt” for statsministeren, at oplysningen først kom frem, efter danskerne havde sat deres krydser til valget. Omvendt siger Mette Frederiksen, at hun havde travlt med valgkampen.

- Undskyld mig, men det er ikke, fordi sms-spørgsmålet ikke har fyldt. Jeg skal forsøge at tilrettelægge mit arbejde bedst muligt, siger hun blandt andet.

Nyt coronavåben

Hjemmetests for coronavirus ser ud til at fungere i praksis, og derfor bør sundhedsmyndighederne overveje, om de skal være en del af strategien for at bekæmpe smittespredningen i Danmark. Det siger Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som sammen med fire kolleger har stået bag et nyt studie.

Studiet har endnu ikke været igennem en fagfællebedømmelse, så konklusionerne skal for nuværende tages med forbehold. Resultaterne peger dog på, at hjemmetestene i seks ud af ti tilfælde finder frem til de patienter, som tester positiv for covid-19 med velkendte pcr-tests.

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at hjemmetests "sagtens kan være et godt værktøj", men at kvaliteten af hjemmetestene næppe vil være høj nok til, at de kan bruges i coronapasset.

Mangel på sygeplejersker

Igen tirsdag var der mere end 4000 nye smittede med coronavirus, og den stigende smitte får nu Sundhedsstyrelsen til at advare om, at sundhedsvæsenet er presset.

Men årsagen er ikke kun coronapatienter. Det er også andre smitsomme og akutte sygdomme – og en mangel på sygeplejersker.

En ny opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler mere end 4000 sygeplejersker, og at der næsten ingen ansøgninger kommer til ubesatte stillinger.

Hospitalerne har allerede skruet ned for planlagte aktiviteter, men Sundhedsstyrelsen mener, at der kan skrues yderligere ned for at imødekomme presset. Samtidig opfordrede formanden i Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, mandag til, at lægestuderende sættes ind på de belastede hospitaler.

Uro i Storbritannien efter Gurli Gris-tale

Premierminister Boris Johnson indtager tirsdag forsiden på mange af de britiske aviser, efter han mandag holdt en vigtig tale foran en samling af erhvervsledere i det nordlige England.

Talen, som siden er blevet kaldt både "bizar", "vrøvlende", "pinlig" og "kaotisk", har ført til ny debat om hans evner som britisk leder. Ikke blot hos politiske modstandere, men også blandt de deltagende erhvervsfolk og hos hans egne partifæller.

Undervejs i talen fik premierministeren sammenlignet sig selv med Moses, imiteret lyden af en bilmotor, ligesom han tabte tråden og talte usammenhængende. Da han igen fandt takten, brugte han lang tid på at tale om forlystelsesparken Gurli Gris-Land, der var "lige et sted” for ham.

En række anonyme partikolleger har efterfølgende udtalt sig kritisk om Boris Johnson, der i forvejen er presset af en række problemsager i partiet, faldende meningsmålinger og den fortsatte uro efter Brexit.

Vejrfænomen vil påvirke store dele af verden

De kommende måneder vil La Niña med stor sandsynlighed medføre flere og større oversvømmelser i Australien og Sydøstasien, men vejrfænomenet vil også have ringvirkninger på andre dele af verden og skabe tørke i det sydlige USA.

La Niña er det modsatte af det noget mere kendte fænomen El Niño. Ved La Niña er overfladevandet i Stillehavet nær Sydamerika markant koldere end normalt for årstiden - det præcis modsatte af El Niño. Når vi får en La Niña, vil vi kortvarigt få bremset den globale opvarmning.

Vejrfænomenet har ikke den store indflydelse på vejret i Danmark, men det kan give ekstra energi til dannelse af tropiske orkaner. Det er derfor også særligt på den sydlige halvkugle, at det vil give udfordringer.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor tolderne i Københavns Lufthavn gjorde store øjne, da de fandt to afhuggede krokodillehoveder i en pakke fra Afrika. Da det er ulovligt at importere krokodillehoveder, var det nok en noget skuffet modtager af resten af indholdet i pakken, der bestod af et mylder af insekter og flere tørrede fiskehoveder.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Som så mange gange før stod regeringens repræsentanter i kampen mod covid-19 klar i Spejlsalen i Statsministeriet.

Det var mandag 8. november, og antallet af coronasmittede var steget hastigt de seneste dage.

Flankeret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Henrik Ullum fra Statens Serum Institut stod statsminister Mette Frederiksen (S) og talte alvorsord med lige så alvorlige miner.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, lød det fra Mette Frederiksen med henvisning til gruppen af danskere, der ikke ønsker at lade sig vaccinere.

Statsministeren forsøgte igen at få overtalt den sidste del af danskerne til at tage imod coronavaccinerne, og pressemødet understregede, at det var en hård kamp.

Men den seneste måling fra HOPE-projektet, der følger danskernes adfærd under pandemien, viser, at den hårde retorik ikke nødvendigvis virker.

For i ugerne efter pressemødet og indførelsen af nye restriktioner faldt tilliden til regeringens coronahåndtering markant blandt de ikkevaccinerede.

Helt nøjagtigt faldt tilliden med 13 procentpoint – fra at 32 procent havde tillid til regeringen til blot 19 procent.

Pres avler modpres

Selvom det ikke kan slås fast med sikkerhed, om det er statsministerens ord eller genindførelsen af coronapas og lignende, der driver udviklingen, hjælper den skærpede retorik ikke på tilliden blandt de mennesker.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet.

- Tallene viser, at man som myndighed og politiker skal være klar over, at der er utilsigtede konsekvenser for de ting, man gør for at håndtere smitten, siger han.

Hvor regeringen førhen fokuserede meget på dialog og tillid til befolkningen, når det gælder vaccinerne, skiftede tonen på pressemødet 8. november. For dem, der har valgt ikke at tage vaccinen, vil presset derfor føles som en krænkelse af ens frihed til at sige nej, forklarer Michael Bang Petersen.

- Oplevelsen af kontroltab spiller en klar rolle i forhold til tilliden til det politiske system under pandemien. Hvis du føler, du får frataget din frihed, skaber det negative reaktioner.

Derfor skal toneskiftet også ses som en appel til de vaccinerede i stedet for den gruppe af befolkningen, der ikke vil smøge ærmet op og tage stikket.

- Vi kan se i vores forskning, at over 60 procent af danskerne mener, at det er legitimt at fordømme de ikkevaccinerede. Så det er en retorik, der vinder genklang blandt dem, der er vaccineret.

Forskningen fra HOPE-projektet viser blandt andet, at tillid til myndighederne er den absolut vigtigste faktor, hvis en person skal efterleve restriktionerne og eksempelvis lade sig vaccinere.

De vaccinerede er trætte af at vente

Opdelingen af befolkningen i grupper af vaccinerede og ikkevaccinerede bliver mere tydelig, som pandemien trækker ud. Og situationen kan godt blive eksplosiv, mener Michael Bang Petersen.

Lige nu er en række europæiske lande i gang med at sætte foden ned over for dem, der ikke lader sig vaccinere. For eksempel er Østrig ved at indføre vaccinekrav for alle landets borgere.

Risikoen er dog, at det kan efterlade Østrig i en situation, hvor befolkningen er mere splittet efter pandemien end før, og tilliden til myndighederne kan blive lavere, vurderer professoren.

Derfor advarer han mod, at man går samme vej i Danmark.

- Man skal tænke over, hvilket samfund vi står i bagefter. Det danske samfund har høj tillid til myndighederne, men vi kan komme ud af krisen mere splittet, end vi gik ind i den.

Men frustrationen breder sig blandt de vaccinerede danskere. Blandt andet har en Megafon-måling for TV 2 og Politiken tidligere vist, at der er flertal for restriktioner kun for ikkevaccinerede.

- Der er stor bekymring for, om hospitalerne har kapacitet til det stigende antal smittede, og om der kommer nye nedlukninger, siger Michael Bang Petersen, som forklarer, at det kun skaber yderligere frustrationer.

Derfor er der ikke noget let svar på hverken den stigende mistillid blandt den lille gruppe af danskere, der ikke vil tage vaccinen, eller frustrationen hos resten af befolkningen.

Selv hvis det lykkes at få de sidste til at tage mod stikket, er det ikke nødvendigvis løsningen, forklarer Michael Bang Petersen.

- Man skal ikke tænke, at krisen bare er løst ved at få de sidste ti procent vaccineret. Man skal have et langsigtet perspektiv, siger han.