Inden for få uger kan der komme en beslutning fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), om hvorvidt det kan godkende en coronapille fra medicinalselskabet Merck.

Det meddeler agenturet tirsdag.

Pillen, der har fået navnet Lagevrio, er ved at blive vurderet af et udvalg i EMA.

- EMA vil vurdere fordele og ulemper ved Lagevrio inden for en forkortet periode og kan udsende en vurdering inden for nogle uger, hvis de indleverede data er tilstrækkeligt robuste og fuldendte, meddeler EMA.

EMA har også indledt en evaluering af selskabet Pfizers antivirale behandling, der ligeledes har fået opmærksomhed den seneste tid.

Vigtige skridt i kampen mod coronavirus

Begge piller regnes potentielt som vigtige skridt i kampen mod coronavirus.

Studier viser, at de på markant vis kan nedbringe risikoen for død og indlæggelse blandt udsatte patienter, hvis behandlingerne begyndes, ikke alt for længe efter at symptomer er begyndt.

Tidligere på måneden blev Storbritannien det første land i verden, der har godkendt coronapillen fra Merck.

Den er af britiske myndigheder godkendt til brug hos personer, der har mild til mellemsvær covid-19 og mindst en risikofaktor for at udvikle alvorlig sygdom.

Det kan for eksempel være overvægt, diabetes eller hjerteproblemer. Også alder kan være en faktor.

Bakker op om nødbrug

I sidste uge meddelte EMA, at det bakker op om såkaldt nødbrug af Mercks pille mod coronavirus.

EMA understregede i den forbindelse, at pillen endnu ikke er godkendt i EU.

Men agenturet har "givet anbefalinger", så enkelte EU-lande kan beslutte, om de vil anvende pillen i tilfælde af smittestigninger.

- EMA har udstedt denne anbefaling, så nationale myndigheder kan træffe en beslutning i forhold til tidlig brug af lægemidlet, inden det er godkendt til markedsføring (...), lød det i en meddelelse fra EMA.

I Danmark ønsker regeringen og Folketinget at bruge 450 millioner kroner i år og næste år på de to piller, skrev Politiken i sidste uge.

Regeringen vil ikke suspendere udrednings- og behandlingsgarantien for patienter.

- Jeg har ikke planer om at suspendere behandlingsgarantien, da jeg kan frygte, at det kan få konsekvenser for nogle, hvis deres operation udskydes, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ifølge DR Nyheder.

Han understreger, at man i nogle regioner kan være nødt til at udsætte operationer, så sundhedsvæsnet stadig kan følge med.

Behandlingsgarantien sikrer, at alle patienter kan blive undersøgt eller udredt inden for 30 dage.

Lægeforeningen: Suspendér midlertidigt

Mandag lød det fra Lægeforeningen, at man burde suspendere behandlingsgarantien midlertidigt.

Lægeforeningen kommer med forslaget, fordi den mener, at det ville kunne hjælpe hospitalerne, der oplever et stigende pres på grund af coronavirus, ubesatte stillinger og sygeplejerskernes strejke.

- Man er nødt til at udskyde operationer. Man er nødt til at meddele patienterne, at de vil blive opereret eller behandlet på et senere tidspunkt, fordi man lige nu er udfordret på kapacitet.

- Så giver det ikke mening at have en udrednings- og behandlingsgaranti, sagde Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen, mandag.

Socialdemokratiet bliver dog bakket op af Venstre.

- Jeg er med på, at der er store kapacitetsproblemer lige nu, men jeg mener ikke, at det er løsningen af sløjfe garantien, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

- Man skal huske på, at den også er en garanti for, at man kan blive sendt videre til et privathospital, hvis ikke man er blevet behandlet inden for 30 dage i det offentlige.

- Sløjfes behandlingsgarantien, er der risiko for, at man ikke benytter hele kapaciteten i det private, lyder det.

SF og Enhedslisten er klar

To af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, sagde mandag, at man var klar til at fjerne behandlingsgarantien midlertidigt.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU) Jes Søgaard sagde mandag, at det ville give rigtig god mening at sætte behandlingsgarantien ud af kraft for en stund.

Han vurderer, at det kan øge patientsikkerheden, fordi sygehusene er så pressede, som de er nu.

Både Region Syddanmark og Region Nordjylland har i løbet af den seneste uge meddelt, at de i varierende grad vil udskyde planlagte behandlinger på hospitalerne.

Også Region Sjælland har meddelt, at regionens hospitaler har aktiveret deres covid-19-beredskab, og at det kan betyde, at planlagte behandlinger kan blive udskudt.

Tidligere i coronapandemien har behandlingsgarantien været sat ud af kraft. Den blev genindført 1. marts.

Lufthavnen i Kabul var i efteråret tætpakket af mennesker, som forsøgte at komme ud af Afghanistan, mens Taliban bid for bid tog kontrol over landet.

Det er nu 100 dage siden, at den militante islamistiske bevægelse erobrede hovedstaden og overtog magten.

I dag er masserne igen væk fra lufthavnen. Men den tomme landingsbane er langtfra den eneste ting, som har forandret sig på de 100 dage under talibanernes styre.

Det fortæller Simi Jan, som er korrespondent hos TV 2 og befandt sig i landet, da Taliban indtog det.

- Afghanistan har længe haft store udfordringer. Fattigdom og et land i krig. Men der var en udvikling i gang. Nu ser det bare dystert ud, siger hun.

Især tre punkter skiller sig negativt ud, når tilstanden i landet skal gøres op.

1. Kvindernes rettigheder forsvinder

Da Taliban hejste sit flag i Kabul, forsikrede bevægelsen omverdenen om, at de ville respektere kvinders rettigheder. En modsætning til da de senest havde magten for tyve år siden.

Men virkeligheden har vist sig at være en anden.

Allerede få dage efter den militante islamistiske bevægelse overtog Kabul, blev facader med kvinder malet over i hovedstaden. Samme sted var gaderne næsten tomme for andre end mænd, og burkasalget steg markant i tiden lige efter.

Senere blev sport forbudt for landets kvinder, mens piger flere steder bliver nægtet skolegang. Og i blandt andet storbyen Herat bliver kvinder afvist på universiteterne.

- Det er jo frygteligt, at de med ét får frataget retten til uddannelse. Én dag kunne de blive lige, hvad de drømte om. Den næste var de slået helt hjem, siger Simi Jan.

Mandag meddelte Taliban så, at styret nu opfordrer tv-stationer i landet til ikke længere at vise serier og tv-drama med kvindelige skuespillere. Et direktiv, som ifølge BBC kom fra den militante islamiske bevægelses ministerie for “fremme af dyd og forebyggelse af laster”.

2. Økonomien skraber bunden

Afghanistans fald til Taliban svækkede en i forvejen skrøbelig økonomi, som var stærkt afhængig af udenlandsk bistand.

Da bevægelsen tog magten, suspenderede mange vestlige lande bistanden, mens Verdensbanken og Den Internationale Valutafond standsede deres betalinger, så pengene ikke endte i hænderne på Taliban.

Det har sendt landets økonomi i så voldsomt et fald, at FN nu advarer om, at den er på randen af et kollaps.

- Det er en kæmpe bølge af økonomiske og humanitære kriser, som har ramt den afghanske befolkning som effekt af det her, siger Nanna Muus Steffensen, der er Weekendavisens korrespondent i landet.

Flere mister deres job, fordi mange offentlige arbejdspladser og ministerier bliver nedlagt. Og offentligt ansatte får flere steder ingen løn, fordi der ikke er penge i kassen.

Børn dør af sult, og forældrene har ikke råd til mad

Simi Jan, korrespondent

Den usikre økonomiske situation og en ødelæggende tørke har også drevet afghanske bønder til at satse på en af landets mest pålidelige indtægtskilder: Opiumvalmuerne. Det skriver The New York Times.

Herfra høster de opium, som blandt andet er at finde i narkotika som heroin.

- Det er klart, at fattige bønder satser på det, de kan få flest penge for. Og det her er bare starten, siger Simi Jan.

Ifølge en rapport fra FN har Afghanistan øget sin høst af opium med otte procent i 2021. Landets samlede opiumproduktion menes at have indbragt op mod 2,7 milliarder dollar - 17,7 milliarder danske kroner.

Penge, der ifølge nyhedsbureauet dpa står for cirka ti procent af Afghanistans samlede økonomi.

3. De humanitære forhold bliver - endnu - værre

Udfordringerne med økonomien påvirker selvsagt også de humanitære forhold i landet.

Ifølge en rapport fra FN er over halvdelen af Afghanistan i overhængende fare for at blive ramt af akut mangel på fødevarer. Alene den kommende vinter risikerer flere end 22 millioner mennesker at mangle mad.

Samtidig har priserne været på himmelflugt, fordi der ikke kan komme forsyninger nok til landet.

- Børn dør af sult, og forældrene har ikke råd til mad, for de har ingen penge. Der har længe været udfordringer, men det her er noget helt andet, siger Simi Jan.

Det var også den virkelighed, der mødte Dansk Flygtningehjælps regionale chef i Asien, Mikkel Trolle, da han besøgte landet for to uger siden.

- Den humanitære krise er rekordstor og alvorlig. De humanitære behov er bare højere end tidligere, siger han til TV 2.

Nu melder vinteren sig i landet med frostgrader og barske forhold. Det gør ifølge Mikkel Trolle kun situationen værre i landet, hvor der i endnu højere grad bliver behov for husly og mad til de trængte afghanere.

Det er en krudttønde af problemer

Simi Jan, korrespondent

Samtidig skaber det store problemer i sundhedssektoren, at bistanden fra de vestlige lande er blevet skåret. Det fortæller Nanna Muus Steffensen.

- Det var tidligere fundamentet for nærmest hele den afghanske sundhedssektor og rigtig meget af uddannelsessektoren i Afghanistan, siger hun.

Det betyder, at der mange steder ikke længere kan betales løn til sundhedspersonalet i landet, mens også hospitalerne er stærkt belastede.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO var det kun 17 procent af landets mere end 2300 sundhedsklinikker, der var åbne i ugerne efter, at Taliban plantede deres flag i Kabul.

- Det er en katastrofe i katastrofen. De havde i forvejen svært ved at få sundhedssektoren til at køre. Men nu er det hele ved at kollapse. Ude i provinsen står de helt uden medicin, siger Simi Jan.

Hvad så nu?

Udfordringerne hober sig op i Afghanistan.

Et land, som ifølge Simi Jan har en regering, der ikke forstår sig på at lede og ikke har en plan for at få Afghanistan på rette kurs.

- Jeg kan ikke se det store lys forude lige nu. Det er en krudttønde af problemer, siger korrespondenten.

Men hun håber indædt, at tingene vender i landet.

- Det er så trist. Den her befolkning fortjener bedre, siger Simi Jan.

De store internationale hjælpeorganisationer er da også stadig til stede i landet, selvom Taliban har overtaget magten. Og de knokler for at komme afghanerne til undsætning.

Én af organisationerne er Dansk Flygtningehjælp, som på nuværende tidspunkt er at finde i de fleste regioner i landet, fortæller Mikkel Trolle.

- Vi har arbejdet i Taliban-kontrollerede områder i årevis, og det vil vi fortsætte med, siger han om fremtidsudsigterne.

Tyskland er så hårdt presset af en fjerde bølge af coronasmitte, at flere delstatsministre nu er klar til at indføre obligatorisk vaccine.

Det skriver Flensborg Avis.

I en fælles erklæring tirsdag i Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver de to delstatsministre Markus Söder fra Bayern og Winfried Kretschmann fra Baden-Württemberg, at de er tilhængere af at indføre vaccinepligt.

- Obligatorisk vaccination er ikke et indgreb i frihedsrettighederne. Tværtimod er det forudsætningen for, at vi får vores frihed tilbage, skriver de to ministre.

De får opbakning til forslaget fra flere andre delstatsministre og borgmestre.

- Obligatorisk vaccination kommer for sent til at bremse fjerde smittebølge, men det kan helt sikkert ikke udelukkes fremover, når man ser på situationen i Tyskland, siger Bremens regerende borgmester, Andreas Bovenschulte, til Flensborg Avis.

Hvad vil Scholz?

Tysklands fungerende sundhedsminister, Jens Spahn, er omvendt ikke tilhænger af vaccinepligt, og derfor venter mange tyskere nu spændt på, om obligatorisk vaccination indgår i den aftale, som SPD’s kanslerkandidat Olaf Scholz er ved at forhandle på plads med koalitionen.

Det fortæller direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, til TV 2.

- Debatten i Tyskland går lige nu på, om ikke det er et overgreb på den enkelte, hvis man indfører vaccinepligt. Omvendt mener andre, at det er et overgreb på resten af befolkningen, hvis man nægter at lade sig vaccinere, siger hun.

- Så spørgsmålet om vaccinepligt bliver en vanskelig test for Olaf Scholz, allerede før han er trådt til.

Ikke i strid med forfatningen

Den tyske forfatningsekspert Ulrich Battis vurderer, at obligatorisk vaccination ligger inden for grundlovens rammer.

- En generel vaccinepligt kan absolut forsvares - netop for at beskytte andres liv, siger Ulrich Battis, der er tilknyttet Humboldt Universitetet i Berlin, til Neue Osnabrücker Zeitung.

Forfatningseksperten henviser til den tyske forfatnings paragraf 2, der handler om at beskytte andres liv.

Juraprofessor Franz C. Mayer erklærer sig over for Flensborg Avis enig i Ulrich Battis' vurdering.

Omkring 68 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret. Til sammenligning er godt 76 procent af danskerne færdigvaccinerede.

Østrig har indført vaccinekrav

Fredag i sidste uge besluttede Østrig som det første EU-land at indføre et krav om, at alle landets borgere skal vaccineres mod coronavirus.

- I lang tid, måske for længe, blev det antaget, at det ville være muligt at nå en høj vaccinationsrate uden krav. Nu må man se virkeligheden i øjnene, sagde den østrigske forbundskansler, Alexander Schallenberg, på et pressemøde fredag.

Vaccinekravet vil gælde fra 1. februar næste år. Og ifølge flere østrigske medier kan det betyde, at borgere risikerer en bøde eller fængselsstraf, hvis de ikke bliver vaccineret.

Omkring 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, hvilket er i den lave ende blandt vesteuropæiske lande.

Antal coronasmittede og indlagte stiger, og det presser landets sygehusvæsen i en sådan grad, at Lægeforeningen mandag opfordrede til midlertidigt at suspendere behandlings- og udredningsgarantien.

Så drastisk et skridt er sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog ikke klar til, fortæller han til TV 2 tirsdag.

I stedet har han ét klart budskab til danskerne:

- Bliv nu vaccineret. Det er helt afgørende, hvis I vil hjælpe vores sundhedsvæsen. Både vaccinen mod coronavirus, men også influenza, siger ministeren.

Tirsdag nærmer smittetallet sig det højeste nogensinde med 4199 nye coronatilfælde. Samtidig er antallet af indlagte steget med seks til 444. Sundhedsstyrelsen har tidligere markeret 450 indlagte som en kritisk grænse.

Immuniteten daler

Det er særligt det tredje stik mod coronavirus, som Magnus Heunicke opfordrer danskerne til at tage imod, så snart de får indkaldelsen i deres e-boks.

- Immuniteten daler efter andet stik, særligt for de ældre, og derfor har vi brug for, at de får et stik mere, siger han.

Test er vigtigt, men det tredje stik er endnu vigtigere

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Mandag meddelte Sundhedsministeriet, at der i alle regioner skrues op for vaccinekapaciteten, så 300.000 danskere kan vaccinereres hver uge.

Indtil videre har cirka 600.000 danskere modtaget tredje stik - det såkaldte boostershot.

En svær balance

Et andet nøgleord i bekæmpelsen af den stigende smitte er test. Men lige nu er det lettere sagt end gjort at få afklaret, om man er smittet.

Flere steder i landet, særligt i Region Sjælland, er der helt op til syv dages ventetid på en pcr-test, ligesom TV 2 har fortalt om lange køer, der slanger sig foran landets lynteststeder.

Det på trods af, at testkapaciteten på kort tid er øget fra 100.000 tests om dagen til snart 370.000 tests.

Magnus Heunicke anerkender problemet, men kalder det "en svær balance".

- I sommer var der tomme testcentre, hvor folk stod og ikke lavede noget, mens erhvervslivet manglede hænder, siger han og tilføjer:

- Test er vigtigt, men det tredje stik er endnu vigtigere.

I dokumentaren ’Døden i annekset’, der bliver sendt tirsdag aften på TV 2, følger man et forældrepars forsøg på at finde ud af, hvorfor deres datter døde pludselig under en sommerhusfest.

Lægerne på Aalborg Universitetshospital troede først, at 17-årige Mille Skjold Svendsen var død af en hjerneblødning.

Men det skulle Mille Skjold Svendsen mor, Rikke Skjold Pedersen, selv finde ud af ikke var rigtigt. På det tidspunkt havde hendes datter været død i én måned.

På grund af den første forkerte dødsårsag ville politiet ikke lave en retslægelig obduktion. De havde ikke mistanke om, at der var foregået noget kriminelt, fortalte de familien.

Men politiets beslutning fik store konsekvenser for familien, som den dag i dag stadig ikke ved, hvad der forårsagede Mille Skjold Svendsens død.

Du kan læse om hele forløbet her.

I dokumentaren har Nordjyllands Politi afvist at svare på spørgsmål. Men nu stiller de op i et separat interview og fortæller, hvad der gik galt den nat, og hvorfor Mille Skjold Svendsen aldrig blev obduceret.

- Det var forkert ikke at obducere

I Danmark er det den enkelte politikreds, der bestemmer, om der skal foretages en retsmedicinsk obduktion.

Der ikke mistanke eller objektive fund, der tyder på, at Mille er død som følge af en forbrydelse

Frank Olsen, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi

Vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi anerkender, at det i bagklogskabens lys var en forkert beslutning ikke at obducere Mille Skjold Svendsen efter hendes død.

Hvorfor skete det ikke?

- Der var simpelthen ikke mistanke. Der er ikke objektive fund, der indikerer, at Mille er død som følge af en forbrydelse. Det sammenholdes med, at vi får oplysninger fra hospitalet om, at Mille er død af en stor hjerneblødning, siger Frank Olsen.

Vicepolitiinspektøren fortæller samtidig, at de først fik besked om den forkerte dødsårsag flere uger efter Mille Skjold Svendsens død.

Hvad tænker du om, at I ikke får en så vigtig oplysning?

- Jamen det er problematisk. Havde vi fået den oplysning, havde vi bestemt begæret om en obduktion i forhold til, at vi havde haft en uoplyst dødsårsag og i forhold til hendes unge alder.

Forældre blev ikke informeret ordentligt

Mille Skjold Svendsens forældre blev om natten 6. august tilbudt at få lavet en sygehusobduktion. Det sagde de nej til, for på det tidspunkt troede de på, hvad lægerne og politiet fortalte dem.

Ingen meddelte dem dog, at en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed faktisk havde anbefalet, at der skulle laves en obduktion af deres datter.

Men det skulle Nordjyllands Politi have gjort, indrømmer vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Er det normalt, at man i Nordjyllands Politi ikke følger anbefalinger om en obduktion?

Overhovedet ikke. På ingen måde.

Hvorfor skiller det her sig så ud? Hvorfor følger I ikke de gode råd fra en, der har forstand på det?

- Jamen det er det, som jeg har forsøgt at forklare flere gange her. Der ikke mistanke eller objektive fund, der tyder på, at Mille er død som følge af en forbrydelse.

Fejlciterede to læger

På dødsnatten var Nordjyllands Politi i dialog med en ung skadeskuelæge. Efterfølgende skrev politiet i en rapport, at skadestuelægen havde undersøgt Mille Skjold Svendsen vagina, fordi hun blødte derfra.

Vi har ikke fået citeret, dem vi har talt med, på rette vis

Frank Olsen, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi

TV 2 har været i kontakt med den pågældende læge, og han fortæller, at han aldrig har undersøgt Mille Skjold Svendsen.

Frank Olsen fra Nordjyllands Politi indrømmer, at der er sket en misforståelse, og at skadestuelægen ikke er blevet citeret korrekt. Han siger til gengæld, at det ikke har været en medvirkende årsag til, at Mille Skjold Svendsen aldrig blev obduceret.

- Nu kan jeg jo heller ikke sige, om det er politimanden, der har forstået det forkert, eller lægen der har udtrykt sig forkert, siger Frank Olsen.

Det har dog vist sig, at det ikke kun var én, men to læger, der blev fejlciteret den nat. Også en retsmediciner blev taget til indtægt for at have undersøgt Mille Skjold Svendsen, selvom hun efterfølgende har fortalt til TV 2, at det ikke var tilfældet.

Det virker som om, at der er nogle kommunikationsbrister, der går helt galt her?

- Jeg må bare anerkende, at der er lidt omkring vores rapporter. Vi har ikke fået citeret, dem vi har talt med, på rette vis.

Hvorfor blev Mille Skjold Svendsen ikke gravet op?

Da fejlene begyndte at hobe sig op klagede Mille Skjold Svendsens mor, Rikke Skjold Pedersen, til politiet og bad om at få genoptaget efterforskningen. 25. november 2020 blev sagen åbnet igen.

Ifølge den svenske retsmediciner Henrik Druid fra fra Karolinska Instituttet i Stockholm ville der på daværende tidspunkt stadig havde været en god sandsynlighed for at fastslå dødsårsagen, hvis politiet havde valgt at grave Mille Skjold Svendsen op.

TV 2 har spurgt Frank Olsen, hvorfor de ikke skyndte sig at sætte en opgravning i gang, så de kunne obducere Mille Skjold Svendsen.

- På det tidspunkt bliver vi bekendt med, at dødsårsagen formentlig ikke er en hjerneblødning. Men det ændrer bare ikke ved det faktum, at Mille ikke er død som følge af en forbrydelse, siger vicepolitiinspektøren.

Det ved I jo reelt set ikke, når hun ikke har været udsat for en retsmedicinsk undersøgelse?

- Jo det ved vi godt. For det kan vi sige med de undersøgelser, vi har lavet på stedet. Vi har klarlagt hændelsesforløbet. Der er lavet ligsyn på hende, og lægerne har kigget på hende, og der er ingen objektive fund på Mille, der tyder på, at hun skulle være udsat for en forbrydelse.

Undersøgte aldrig blodet i annekset

Da Mille Skjold Svendsen blev fundet livløs i annekset, var der blod på gulv, dyne, lagen og sengetøj.

Vi har spurgt ret kontant om stoffer i forbindelse med den livreddende indsats af Mille

Frank Olsen, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi

Ifølge en af de unge mænd fra sommerhuset var han gået med Mille Skjold Svendsen over i annekset, hvor de havde samleje. Undervejs blev Mille Skjold Svendsen pludselig bevidstløs og blødte fra sin vagina, fortalte han bagefter til politiet.

Men politiet undersøgte aldrig, hvor blodet kom fra, eller hvorfor det var på genstandene.

Frank Olsen mener ikke, at blodet tyder på, at der er sket noget kriminelt

- Der var to mennesker. Den ene blødte lidt, og de havde seksuelt samkvem. Det var mørkt, og så har de rørt ved hinanden og fået blod på hænderne, som er blevet flyttet rundt på dyner og puder. Det ser mere dramatisk ud, end det egentlig er, siger han.

I ved jo ikke, hvorfor det blod er opstået?

Nej vi forholder os til de retsmedicinske erklæringer, der er.

Men der er jo ingen retsmedicinske erklæringer?

Nej, men vi har talt med dem efterfølgende og fået lavet undersøgelser på det. Og det viser, at der kan have være en rift eller en jomfruhinde, der er bristet.

- Intet tydede på stoffer

I dokumentaren kritiserer den svenske retsmediciner Henrik Druid, der er ekspert inden for toksikologi (giftstoffer), politiet for ikke at teste de unge mennesker for stoffer.

Særligt, fordi der kom blodskum med op, da ambulanceredderne indførte en slange i halsen på Mille Skjold Svendsen. Og det er normalt ved akutte forgiftninger med visse stoffer, forklarer Henrik Druid.

Frank Olsen fortæller, at der ikke er noget, der tyder på, at de unge mennesker har indtaget stoffer deroppe. Det viser både deres undersøgelser og afhøringerne af de unge , siger han.

Når du står med blå skjorte på, regner du vel ikke med at få at vide, at ja vi har taget stoffer? Det fortæller unge mennesker vel ikke frivilligt?

- Nej det ved jeg ikke. Man kan i hvert fald sige, at vi har spurgt ret kontant om stoffer i forbindelse med den livreddende indsats af Mille, og det gør man i øvrigt også fra alarmcentralen.

Han fortæller desuden, at han er tilfreds med det politi- og efterforskningsarbejde, der er lavet i kølvandet på Mille Skjold Svendsens død.

Du kan se interviewet med Nordjyllands Politi i sin fulde længde her:

Første afsnit af 'Døden i annekset' kan ses tirsdag klokken 20.00 på TV 2. Begge afsnit ligger allerede nu på TV 2 PLAY.

Der er tirsdag blodrøde tal på det danske aktiemarked, hvor frygten for coronavirus igen har fået fat.

Det ledende danske aktieindeks, C25-indekset, ender dagen med et fald på 3,2 procent. Det er det største indeksfald siden 23. marts sidste år og en af de dyreste dage i et halvt årti.

De seneste fem år er det således kun sket 28 gange, at C25-indekset er sluttet dagen mere end to procent lavere, end da handlen startede.

Coronanervøsitet

Ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank skyldes faldet, at der er kommet usikkerhed i markedet.

- Nyhedsstrømmen omkring corona er blevet negativ, og det markant mere end markedet havde regnet med for få uger siden. Østrig lukker ned, og der kommer flere restriktioner i Tyskland.

Mandag begyndte en nedlukning i Østrig, der har givet tomme gader. Blandt andet skal barer og restauranter holde lukket.

I Tyskland har sundhedsminister, Jens Spahn, tirsdag opfordret til, at flere offentlige steder begrænses til personer, der er vaccineret, eller tidligere har været smittet med covid-19.

- Det er alt sammen noget, der gør investorerne nervøse omkring genopretning, som, alle forventede, var på sporet på grund af vaccinerne, fortæller Jacob Pedersen.

Fald over hele linjen

Samtlige 25 aktier i C25-indeket er sluttet i rødt tirsdag. Værst gik det ud over transport- og logistikvirksomheden DSV, der er faldet 5,7 procent.

Tirsdagens fald kommer efter mere end en uge, der har været hård ved det danske aktiemarked.

Fredag 12. november var C25-indekset således oppe i rekordterritorium, men sidste uge såvel som mandag bød næsten udelukkende på mindre fald.

Også i september havde eliteaktierne et par hårde dage, der kulminerede med et fald på 2,5 procent 28. september.

Det kom i efter en periode med god stemning, men hvor blandt andet en truende konkurs for ejendomsgiganten Evergrande i Kina var med til at trykke stemningen.

Langt fra en-dags-rekorden

Selv om tirsdagen har budt på et stort fald for aktiemarkedet, er det ikke tæt på at være det største på en dag for C25, der blev skabt i 2016.

Det største fald på en dag var 12. marts 2020, hvor indekset dykkede otte procent. Det var på niveau med det, der blev set under finanskrisen.

Faldet kom, dagen efter at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede store dele af Danmark ned for at bremse coronasmitten.