Coronasmitten er igen taget på himmelflugt, og med mere end 4000 nye tilfælde det seneste døgn vil coronavirussen ikke slippe sit tag herhjemme.

Smitten er nu så omfattende, at sundhedsmyndighederne fredag holdt pressemøde om situationen omkring covid-19.

Det kan godt gå hen og blive en lang, sur vinter

Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Det afgørende spørgsmål er nu, om der er nye restriktioner på vej til danskerne?

Direktør for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, kan ikke afvise, at dette bliver tilfældet.

- Helt overordnet kigger vi på hele pakken af muligheder for at bringe smitten under kontrol - og især hvad vi kan gøre for at bringe presset på vores sundhedsvæsen under kontrol, siger han.

Tre konkrete tiltag mod smitten

På pressemødet præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) flere konkrete muligheder for at få bugt med smitten.

De omfatter følgende tiltag, som skal behandles i epidemikommissionen:

Brug af coronapasset flere steder - blandt andet på statslige arbejdspladser PCR- og lyntest skal gælde som et gyldigt coronapas i kortere tid Screeningstest af elever allerede fra 1. klasse

TV 2 har spurgt to eksperter, om der er behov for yderligere restriktioner, nu hvor vi går den mørke tid i møde, og danskerne i stigende grad rykker indendørs.

Kan vi knække kurven herhjemme - uden nye restriktioner?

- Ja, det mener jeg, vi kan med rimelig sandsynlighed, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi.

Professoren hæfter sig ved, at vi herhjemme endnu ikke har set den fulde effekt af coronapasset i restaurations- og nattelivet, hvor der er meget smitte.

Allan Randrup Thomsen er glad for alle de tiltag, som myndighederne ønsker at gennemføre for at få bugt med smitten.

Men især ét punkt gav ham et ekstra stor smil på læben.

- Jeg er rigtig glad for, at man nu kigger på varigheden af coronapasset, siger virologen.

Han har hele tiden strittet imod, at det skulle gælde henholdsvis 72 timer for en lyntest (antigentest) og 96 timer for en PCR-test.

- Sundhedsfagligt er det rigtige at sætte varigheden ned med 24 timer for begge testtyper, siger Allan Randrup Thomsen.

Myndighedernes ønskede tiltag var ifølge virologen forventelige, men de kan være med til at dæmpe den ærgerlige udvikling i de daglige smittetal.

- Det er også godt at teste børne under 12 år i skolen, for her kan vaccinerne ikke lægge låg på smitten, forklarer Allan Randrup Thomsen.

For tidligt at se en effekt

Hans Jørgen Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han mener også, at det er muligt at knække coronaens stejle smittekurve herhjemme - uden nye restriktioner.

Ifølge professoren er det nemlig alt for tidligt at sige noget om coronapassets effekt efter blot én uge.

- Der skal gå mindst to uger endnu, før vi kan se en virkning, siger Hans Jørgen Kolmos.

Coronapasset fik nyt liv i Danmark fredag 12. september, hvor appen igen skulle fremvises på blandt andet indendørs restauranter og caféer, i nattelivet og ved kultur- og forlystelsessteder.

Færre julefrokoster i vente

Hans Jørgen Kolmos mener, at danskerne kan undgå yderligere restriktioner i hverdagen, men vi skal hver især tænke os rigtig godt om.

Det handler overordnet set om, at flere skal lægge skulder til et vaccinestik, at danskerne overholder de gode råd om håndhygiejne, får luftet godt ud derhjemme, når vi er samlet og holder afstand til hinanden.

Samtidig forudser professoren, at danskerne den kommende måned kan se frem til færre af de traditionelle julefrokoster, som han betegner som "unødvendige".

- Det kan godt gå hen og blive en lang, sur vinter. Men det kan blive mindre slemt, hvis vi bliver testet hyppigere, opretholder en god hygiejne og får flere vaccineret, siger Hans Jørgen Kolmos.

Smitte skal bremses

Det ligger ikke umiddelbart i kortene, at det danske samfund skal igennem endnu en decideret nedlukning.

For ifølge Henrik Ullum er den overordnede strategi at holde samfundet åbent.

Det skal ikke ske som sidste år ved at forsøge at lukke epidemien helt ned, for det vil ikke være praktisk muligt, lyder det fra SSI's direktør.

- Vi ønsker at bremse den accelererede stigning i smitten, vi ser på nuværende tidspunkt. Det skal vi gøre proportionalt, så vi kan bevare så meget som muligt af friheden og glæden ved et åbent samfund.

Screening af elever i 1. klasse

Brug af mundbind på udvalgte steder i det offentligt rum har været en restriktion, som mange danskere ikke har brudt sig om.

Regeringen arbejder på nuværende tidspunkt ikke for at genindføre beskyttelsen, men sundhedsministeren kunne dog på pressemødet fredag heller ikke afvise, at et krav om mundbind bliver genindført.

- Vi er klar til at gøre ting nu, hvis det alligevel skal gøres om 14 dage for at bremse smitten. For kommer vi for sent, så skal der endnu mere drastiske midler til, siger Magnus Heunicke.

Hvis alt går som planlagt, får vi snart endnu et våben mod coronavirus.

Danmark har nemlig netop indgået en aftale med medicinalvirksomheden MSD om levering af et lægemiddel i pilleform mod covid-19.

Det skriver MSD ifølge Ritzau i en pressemeddelelse.

Det overgår, hvad jeg troede, præparatet var i stand til at opnå

Dean Li, vicepræsident i Merck

Og det åbner for nye muligheder for at bekæmpe epidemien. Sådan lød det fredag fra direktør hos Lægemiddelstyrelsen, Lars Bo Nielsen, på et pressemøde afholdt af Sundhedsministeriet.

- Hvor vaccinen kan beskytte mod, at man bliver syg, kan tabletterne bruges, hvis man skulle være uheldig at blive smittet, siger han.

De i Danmark godkendte vacciner har nemlig vist sig at være effektive i forebyggelsen af indlæggelser og dødsfald som følge af covid-19, men med pillerne kan man altså også hjælpe personer, der enten ikke er vaccinerede, eller som har fået en såkaldt gennembrudsinfektion.

- Det overgår, hvad jeg troede

Det er lægemidlet molnupiravir, der er udviklet af selskabet Merck, som Danmark nu har bestilt en endnu ukendt mængde af.

Ifølge Reuters viser foreløbig data, at tabletten fra Merck kan halvere risikoen for at blive indlagt eller dø med covid-19 for personer i risikozonen, hvis den smittede får behandlingen tidligt i sygdomsforløbet.

- Det overgår, hvad jeg troede, præparatet var i stand til at opnå. Når du ser en 50 procents reduktion i hospitalsindlæggelser, er det en substantiel klinisk effekt, har vicepræsident i Merck, Dean Li, tidligere sagt om resultaterne.

De første piller forventes at komme inden jul og resten løbende i 2022

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

I øjeblikket er Lægemiddelstyrelsen i gang med at undersøge data fra forsøg med molnupiravir. Ifølge Lars Bo Nielsen ser tabletterne foreløbigt ud til at virke særligt godt hos sårbare patientgrupper som ældre og folk med kroniske sygdomme,

- Den patientgruppe kan blive hjulpet, så deres risiko for at blive indlagt og dø kan blive reduceret væsentligt, hvis man starter behandlingen tidligt efter, at man er blevet smittet, siger han.

"Tidligt" betyder i denne forstand indenfor de første fem dage af sygdomsforløbet.

Han understreger imidlertid, at vaccinerne fortsat er det primære våben, der skal sikre, at folk slet ikke blive syge til at starte med.

- Det er ikke noget, vi som samfund kan forlade os på, siger Lars Bo Nielsen.

Kommer i 2021

Selvom det ikke fremgår af pressemeddelelsen, hvor mange piller Danmark har købt, eller hvad vi skal betale for dem, skrev Politiken torsdag, at regeringen erklærede sig klar til at bruge 450 millioner kroner i løbet af 2021 og 2022 på tabletter mod covid-19.

De penge skal ifølge Politiken både bruges på tabletterne fra Merck og fra en lignende pille udviklet af Pfizer ved navn Paxlovid.

Ifølge studier, som Pfizer har udført på sit medikament, er der ved behandling med pillen 89 procent mindre risiko for, at allerede smittede personer bliver indlagt eller dør med virussen.

Regeringen har sikret sig opbakning fra Folketingets Finansudvalg til indkøb af behandlingerne i pilleform, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet fredag.

Han understregede endvidere, at pillerne ikke er nogen fjern fremtidsdrøm.

- De første piller forventes at komme inden jul og resten løbende i 2022, siger Magnus Heunicke.

Ingen af de to tabletbehandlinger er i øjeblikket godkendt til brug i Danmark, men både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gennemgår i øjeblikket omhyggeligt data for dem begge.

EMA har åbnet for europæiske landes nødbrug af Mercks coronapille, mens Storbritannien allerede godkendte Mercks coronapille til brug i starten af november.

Kalenderen viser, at vi er midt i november, og dermed er det snart højsæson for julefrokoster.

Men flere af de traditionelle julefester på virksomheder landet over er nu i fare for at blive aflyst på grund af corona.

Hos DSB har man eksempelvis taget konsekvensen og aflyst julefrokoster for alle virksomhedens 7000 ansatte i år.

Vi kan ikke komme udenom, at coronasituationen herhjemme og i Europa fyldet meget, og det afspejler dagens overblik - velkommen til.

Krav om coronapas i det offentlige

Coronasmitten er i stigning herhjemme, og med det øges frekvensen af myndighedernes pressemøder omkring håndteringen af covid-19.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sendte på pressemødet nok en gang en kraftig opfordring til, at danskerne bør lade sig vaccinere - også med et tredje stik.

Børn under 11 år driver smitten, da de ikke har mulighed for at blive vaccineret, og derfor ønsker sundhedsmyndighederne at kunne teste børn helt ned til 1. klasse op til to gange ugentligt.

For nuværende er det skolebørn fra ni år og opefter, der kan få en vatpind stukket op i næsen.

Samtidig ser det ud til, at coronapasset snart får endnu større udbredelse. Regeringen vil nemlig gøre det obligatorisk på statslige arbejdspladser i hele Danmark.

Forudser flere skolelukninger

Coronasituationen blandt de ikke-vaccinerede børn under 12 år betyder, at der i øjeblikket er mange udbrud af covid-19 på landets skoler.

Lige nu er der større udbrud på 221 skoler, og ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er syv af landets skoler i øjeblikket beordret nedlukket, men flere kan være på vej, lød det på pressemødet.

- Først hvis smitten er ude af kontrol, eller hvis det handler om særligt sårbare elever, tyr vi til påbud. Men det er realistisk, at vi kommer til at se flere lukkede skoler, siger direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

For ottende uge i træk stiger coronasmitten blandt skolebørn i alderen 6-11 år.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at incidenstallet er 1328, hvilket er det højeste under coronapandemien.

Incidenstallet opgøres som antallet af smittetilfælde per 100.000 borgere.

Østrig indfører vaccinekrav

Vi fortsætter i coronaens slæbespor og konsekvenserne af smitten, men skifter destination til sydligere himmelstrøg.

Østrig er særdeles hårdt ramt af covid-19, og fredag har den østrigske regering vedtaget ret vidtgående restriktioner, der får begrænsningerne i det danske samfund til at blegne.

Alle østrigere skal inden 1. februar næste år lade sig vaccinere mod coronavirus.

Det er uvist, om enkelte befolkningsgrupper kan blive undtaget, og de nøjagtige detaljer om kravet er endnu ukendt.

Samtidig vil Østrig gennemføre en fuld nedlukning fra fra mandag 22. november, som vil vare i mindst ti dage.

Smitten er også hastigt stigende i Tyskland, og det har fået den konsekvens, at flere af tyske julemarkeder har måttet aflyse traditionen.

DF-profiler uenige om valg af ny formand

Vi fortsætter til dansk politik, hvor Dansk Folkeparti stadig slikker sårene, efter partiet blev mere end halveret ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg.

Efter vælgerlussingen ønsker formand Kristian Thulesen Dahl, at nye kræfter skal tage over på posten, og her nævnes medlem af Europaparlamentet Peter Kofod som en af favoritterne.

Kofod foreslår, at et ekstraordinært årsmøde i Dansk Folkeparti bliver udskudt til marts, før partiet vælger sin nye formand.

Retssagerne mod Morten Messerschmidt og Inger Støjberg bør nemlig være afgjort, lyder det.

Men den idé køber partiets tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen ikke. Den vigtige beslutning bør ikke udskydes, mener han.

Endnu har ingen fra Dansk Folkeparti meldt sig på banen som ny formand.

"Ekstremt overraskende" fyring

Dagens overblik slutter af i sportens verden, hvor der fredag har været gang i svingdøren blandt trænerne i håndboldherrernes bedste række.

Jan Pytlick og Kristian Kristensen er begge med øjeblikkelig virkning færdige med at stå i spidsen for henholdsvis SønderjyskE og Ribe-Esbjerg, men det sker på vidt forskellig baggrund.

Pytlick, som blev dobbelte OL-guldvinder med det danske kvindelandshold, blev fyret, mens Kristian Kristensen selv tog beslutningen om at stoppe.

TV 2s håndboldekspert Bent Nyegaard kalder SønderjyskE's beslutning om at stoppe samarbejdet med Jan Pytlick for "ekstremt overraskende".

Klavs Bruun Jørgensen overtager trænergerningen, mens Anders Thomsen fremover skal styre tropperne i Ribe-Esbjerg.

I takt med at vinteren indfinder sig, pakker europæerne sig både ind i tykkere jakker og flere restriktioner.

Senest meldte den østrigske regering ud fredag, at en fuld nedlukning træder i kraft fra næste uge. Samtidig vil landet gøre vacciner obligatoriske for alle borgere fra 1. februar.

Vaccinerne kan ikke stå alene

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University

Blandt andre har også Tyskland, Holland, Belgien på det seneste indført nye restriktioner.

Men skal det undgås, at smitten løber løbsk i løbet af den europæiske vinter, er der brug for flere tiltag – og hurtigt.

Det fortæller Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Vaccinerne er et skjold mod smittespredning, men der er huller i skjoldet, for de beskytter ikke 100 procent. I vinterhalvåret, hvor virus spreder meget nemmere, betyder de huller, at smitten kan komme ud af kontrol, som vi ser flere steder i Europa, siger hun til TV 2.

Vinteren gør det svært at styre smitten

Ifølge WHO’s seneste rapport fra tirsdag står Europa for to tredjedele af alle verdens nye tilfælde af coronavirus. Samtidig var antallet af smittede i Europa steget med syv procent sammenlignet med ugen før.

Det skyldes først og fremmest, forklarer Astrid Iversen, at den nordlige halvkugle lige nu er på vej ind i vinteren.

Når vejret bliver koldere, samler folk sig nemlig langt oftere i små og dårligt ventilerede rum, hvor dråber - også kaldet aerosoler - af smitte kan svæve i luften i flere timer.

- Studier viser, at Corona smitter 20 gange mere effektivt indendørs end udendørs. Og det gør det meget mere vanskeligt at kontrollere smitten, siger Astrid Iversen.

Samtidig er befolkningen i Europa i gennemsnit langt ældre end i eksempelvis Sydamerika og Afrika. Og derfor går smitten også langt hårdere ud over sundhedsvæsenet.

Vacciner er et skjold med huller i

De mørkeste og koldeste måneder er dog stadig foran os. Og derfor er Astrid Iversen heller ikke i tvivl om, at smitten kommer til at stige.

- Det er helt klart, at vaccinerne fungerer, men også at de ikke alene er nok til at kontrollere smitten. Så vil vi bremse det her, er man nødt til at indføre yderligere tiltag, siger hun.

Konkret peger professoren på, at en kombination af mundbind og vacciner er ”virkelig effektive” til at kontrollere smitten. Og samtidig vil et øget fokus på udluftning og øget hygiejne være vigtigt.

For selvom brugen af coronapas og vacciner har en god effekt, er det ikke nok.

- Så det bliver vigtigt at gøre mere, end vi gør i øjeblikket både i Danmark og resten af Europa. For vaccinerne kan ikke stå alene, siger Astrid Iversen.

- Det tyder på en dyster vinter

Spørger man Maja Kluger Dionigi, som er seniorforsker ved Tænketanken EUROPA, vil hun heller ikke udelukke hårde nedlukninger på tværs af Europa de kommende måneder.

- Det tyder på en dyster vinter. Det er svært at gisne om, men den udvikling, vi har set, er, at restriktionerne bliver flere og flere, siger hun til TV 2.

Maja Kluger Dionigi understreger dog, at det er svært at spå om, hvor langt de enkelte landes parlamenter er villige til at gå.

Hovedprioriteten for de europæiske lande er nemlig at sikre, at deres sygehusvæsener ikke bliver overbelastede – og den grænse varierer fra land til land.

- Men vi er jo alle sammen lidt restriktionstrætte, så det er nok noget, man tyer til i sidste instans, siger Maja Kluger Dionigi.

En række lande har dog allerede indført en række skrappe restriktioner. Blandt andet kræves det af fransk sundhedspersonale, at de lader sig vaccinere.

Og ifølge Maja Kluger Dionig er det heller ikke urealistisk, at flere europæiske lande som Østrig vil forsøge at stramme skruen overfor de ikkevaccinerede med deciderede krav om vaccination.

- Det er et stort skridt at tage. Så det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at udfolde sig i Østrig, og hvordan det vil blive håndhævet, siger hun.

I første omgang forventer hun dog, at de fleste europæiske parlamenter vil forsøge sig med krav, der kun gælder bestemte faggrupper eller på bestemte steder.

Mens smittetallene stiger mange steder i Europa, meddeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag, at det bakker op om såkaldt nødbrug af selskabet Mercks pille mod coronavirus.

Samtidig indleder EMA en evaluering af selskabet Pfizers antivirale behandling, der også har fået opmærksomhed den seneste tid.

Begge piller regnes potentielt som vigtige skridt i kampen mod coronavirus.

Studier viser, at de på markant vis kan nedbringe risikoen for død og indlæggelse blandt udsatte patienter, hvis behandlingerne begyndes, ikke alt for længe efter at symptomer er begyndt.

For Mercks pille gælder det, at den bør tages så tidligt som muligt og ikke senere end fem dage efter symptomers begyndelse. Herefter skal behandlingen fortsætte i fem dage.

Endnu ikke godkendt

EMA udtaler, at pillen endnu ikke er godkendt.

Men agenturet har "givet anbefalinger", så enkelte EU-lande kan beslutte, om de vil anvende pillen i tilfælde af smittestigninger.

- EMA har udstedt denne anbefaling, så nationale myndigheder kan træffe en beslutning i forhold til tidlig brug af lægemidlet, inden det er godkendt til markedsføring (...), står der i en meddelelse fra EMA.

I Danmark ønsker regeringen og Folketinget at bruge 450 millioner kroner i år og næste år på de to piller.

Det skrev Politiken torsdag på baggrund af et aktstykke fra Sundheds- og Ældreministeriet til Folketingets Finansudvalg. Et aktstykke er en anmodning om en konkret bevilling, som ikke er med på finansloven.

Merck-pillen bør hverken anvendes af gravide kvinder eller kvinder, der ikke anvender prævention og kan blive gravide, lyder det fra EMA.

- Disse anbefalinger bliver givet, da laboratoriestudier blandt dyr har vist, at høje doser af Merck-pillen, kan påvirke fostres vækst og udvikling, skriver EMA.

Lægemiddelagenturet udtaler, at det håber på en beslutning om en mulig formel godkendelse af Merck-pillen inden slutningen af året.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har fredag sagt god for boosterdoser af Pfizer og Modernas coronavacciner til alle over 18 år.

Dermed når USA et skridt nærmere at give millioner af amerikanere yderligere beskyttelse mod coronavirus.

Beslutningen skal blandt andet forsøge at nedbringe antallet af tilfælde, hvor folk trods vaccination bliver syge.

FDA giver grønt lys til, at personer, der er færdigvaccineret med Pfizer eller Modernas vaccine for seks måneder siden, kan få en tredje dosis.

Nu skal FDA's beslutning tages op af et uafhængigt panel i USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC). Det sker fredag eftermiddag lokal tid.

Massedistribution forventes igangsat i løbet af få dage

Herefter skal CDC-direktør Rochelle Walensky også komme med en anbefaling. Hun har allerede offentligt støttet boostervacciner til alle.

Efter det burde de ekstra vaccinedoser kunne bliver massedistribueret i løbet af dage.

Også personer, som har fået den ene Johnson & Johnson-dosis, står med FDA's godkendelse til at kunne få en boosterdosis to måneder efter vaccination.

Over 31 millioner amerikanere har allerede fået en boostervaccine. Men indtil videre har den ekstra vaccinedosis været forbeholdt visse befolkningsgrupper.

Sygehusene i Region Syddanmark er i varierende grad begyndt at udskyde planlagte behandlinger for at kunne prioritere de patienter, hvis behandling ikke kan vente.

Det sker, fordi kapaciteten på regionens sygehuse er presset på grund af coronavirus, ubesatte stillinger og følgerne af sygeplejestrejken.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

- Det er en lang række af faktorer, der samlet set betyder, at vi i den kommende tid er nødt til at prioritere de patienter, der ikke kan vente. Det går desværre ud over de patienter, der har tider til planlagte behandlinger og udredning.

- Men vi er nødt til at trække i håndbremsen for at sikre, at vi har det nødvendige personale og ressourcer til de akutte og mest behandlingskrævende patienter som for eksempel kræftpatienterne, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark, i pressemeddelelsen.

Ret til udredning på et privathospital

De patienter, hvis behandling bliver udskudt, som ikke kan få en ny tid inden for 30 dage, har ret til at blive udredt eller behandlet på et privathospital.

Det understreges i pressemeddelelsen, at privathospitalerne også er pressede af øget patienttilgang.

Man får et brev fra sygehuset, hvis ens behandling bliver udskudt.

Region Sjælland oplyser desuden i en pressemeddelelse, at regionen aktiverer beredskab.

Det sker også på grund af en stor stigning i coronapatienter og et generelt højt antal af patienter på akutafdelinger og medicinske afdelinger.

Aktiveringen af beredskabet betyder, at behandlinger og operationer, der ikke er akutte, kan blive udskudt.

- Vi går i beredskab for at være på forkant. Vi skal hele tiden sikre, at vi kan tage os af akutte patienter og patienter med livstruende sygdomme som for eksempel kræft.

- Vi skal have senge og hænder til at tage os af den gruppe patienter. Med det pres vi oplever på sygehusene, så er aktivering af beredskab den måde, vi sikrer en god behandling af de mest syge patienter, siger Jesper Gyllenborg, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

Fredag er der 378 indlagt med coronavirus på alle landets hospitaler. Det er 16 flere end torsdag.

48 af de indlagte er på en intensivafdeling, og 24 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

For anden dag i træk har dagens smittetal ligget over 4000 nye smittede med corona. Og den tendens vækker bekymring hos myndighederne, der nu vil indføre en række tiltag for at bremse den stigende smitte med coronavirus i Danmark.

Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde om coronasituationen i Danmark fredag.

Blandt de værktøjer, som myndighederne vil benytte sig af, er nye tiltag i skolerne. Det sker på baggrund af, at det for en stor del lige nu er børnene, der driver smitten i samfundet.

Som en direkte konsekvens af dette ser man ifølge direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum også høje smittetal i "forældregenerationen" mellem 35 og 40 år. Aktuelt er det næsthøjeste incidenstal i denne befolkningsgruppe.

Incidenstal fortæller, hvor stor smitten er i forhold til antallet af indbyggere.

- Derfor arbejdes der også på at teste skolebørn ned til første klasse en - to gange om ugen på skoler, der ligger i kommuner med høj smitte. Forældre skal dog stadig give samtykke til at barnet kan blive testet på skolen, sagde Magnus Heunicke.

I øjeblikket er der et tilbud på skolerne, som dækker skolebørn fra ni år.

Regeringen udvider også de smitteforbyggende tiltag i skolen til også at gælde idræts- og foreningslivet. Det handler blandt andet om omklædning hjemmefra.

Flere nedlukninger af skoler

Vi kommer heller ikke uden om nedlukninger af skoler i den kommende tid. Det sagde direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri.

- Det er helt realistisk, at vi vil komme til at se flere lukkede skoler i den kommende tid i takt med, at smittetallene stiger, sagde hun på pressemødet.

- Vi har lige nu 221 skoler med udbrud. Det er til gengæld større udbrud med mellem 10 og 60 smittede per skole, sagde hun.

Samtidig afventer myndighederne også Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som i øjeblikket undersøger, om vaccinerne kan gives til børn fra fem til 11 år.

- Den vurdering vil tidligst være klar i slutningen af næste uge, fortalte sundhedsministeren.

Som det er nu, vaccinerer man børn fra 12 år.

Krav om coronapas på statslige arbejdspladser

Desuden er regeringen parat til at indføre krav om coronapas på statslige arbejdspladser.

Ifølge Magnus Heunicke er det en lov, som er blevet fremsat, men som skal hastebehandles i Folketinget næste uge, før den kan føres ud i livet.

Blandt de andre tiltag, som man gerne vil indføre, er at indskrænke den tid, som en negativ PCR- eller kviktest giver grønt lys i coronapasset.

I dag gives der grønt lys 96 timer ved PCR-test og 72 timer ved kviktest.

Myndighederne er lige nu ved at vurdere, om brugen af coronapas skal udvides til at blive brugt flere steder i samfundet. I sidste uge blev coronapasset igen indført på for eksempel restauranter, barer, nattelov samt ved arrangementer og aktiviteter med 200 personer indendørs og 2000 personer udendørs.

Regeringen er ikke afvisende over for mere krasbørstige tiltag

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er der lige nu ikke stemning for flere store nedlukninger på Christiansborg.

- Men nu tager man altså et skridt hen imod at få presset flere danskere til at blive vaccineret.

Vi kan dog ikke afblæse, at flere restriktioner vil blive indført i løbet af vinteren, mener han.

- Vi er jo fortsat tidligt i vinterperioden, og der er jo helt åbenlyst en frygt for, hvor vi er henne om en måned eller to, hvis ikke nogen af de relativt milde tiltag, vi har indført nu, virker. Jeg tror ikke, at regeringen er fuldstændigt afvisende over for at tage nogle mere krasbørstige tiltag i brug, hvis det viser sig nødvendigt, siger Hans Redder.