Baren og restauranten PS Bar & Grill, der ligger i København, har valgt at genindføre brugen af coronapas.

Det oplyser PS Bar & Grill på sin hjemmeside, skriver Berlingske.

Genindførelsen kommer på et tidspunkt, hvor der ikke er krav om, at restauranter og barer skal tjekke deres gæster for coronapas.

Tiltaget kommer derfor på eget initiativ fra PS Bar & Grill.

- Grundet stigende coronasmitte genindfører PS Bar & Grill brugen af coronapas.

- Det gør vi for at passe på vores gæster og personale og for at begrænse spredningen af coronavirus i samfundet, står der på hjemmesiden.

Anbefalet af Brostrøm

PS Bar & Grill skriver, at når gæster ankommer til restauranten, så vil de blive bedt om at fremvise gyldigt coronapas.

Det kan være fra enten PCR- eller kviktest samt vaccination.

Gæster, der ikke kan fremvise gyldigt coronapas, kan blive afvist, oplyser restauranten.

Torsdag anbefalede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at politikerne genindfører kravet om coronapas.

Anbefalingen skyldes stigende smitte med corona, forklarer Brostrøm.

- Min anbefaling går til politikere og folketing, fordi det er nogle politiske beslutninger, siger han til TV 2.

- Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv. Det vil være en god idé på dette tidspunkt.

Afskaffet for to måneder siden

1. september blev coronapasset fjernet fra eksempelvis barer og restauranter samt indendørs kultur- og idrætsarrangementer.

Coronaepidemien er de seneste uger blusset op igen i Danmark.

Torsdag var der 2598 nye smittede med coronavirus og en positivprocent på 1,98.

2598 tilfælde er det højeste antal i 2021.

Da torsdagens smittetal tikkede ind, var det med 2598 nye coronasmittede det højeste i år.

Samme dag anbefalede direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, derfor at genindføre coronapasset eksempelvis på caféer, restauranter, koncerter og i nattelivet.

Men det er ikke nok, advarer flere eksperter.

Ifølge blandt andre Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, er der også brug for at genindføre brugen af mundbind, hvis epidemien skal holdes under kontrol.

- Vi kan ikke nå at vaccinere fire millioner danskere med det tredje stik i løbet af to-tre uger. Derfor vil det være et tiltag som mundbind, der kan reducere smittetallet relativt hurtigt, siger han til TV 2.

Epidemien udvikler sig ud af kontrol

Tirsdag offentliggjorde Statens Serum Institut sin ekspertgruppes seneste beregninger for, hvordan smitten kommer til at udvikle sig.

Her forventede ekspertgruppen, at smitten om en måned vil stige til et sted mellem 2000 og 4500 nye daglige smittede. Men da det tal allerede to dage senere er oppe på knap 2600, vurderer Eskild Petersen, at smitten løber løbsk.

- Hvis tallene allerede ligger over det, man forudser, har vi jo en epidemi, der udvikler sig ud af kontrol, siger han.

Foruden mundbind mener professoren også, at det er nødvendigt at øge antallet af danskere, der testes regelmæssigt.

Og adspurgt direkte, om restriktioner som mundbind kan undgås ved eksempelvis at øge vaccinationsindsatsen, er Eskild Petersen klar i spyttet.

- Det har vi ikke tid til. Du kan se, hvordan tallet er næsten fordoblet i løbet af en uges tid, siger han.

Lundgren: Vi skal være virkelig opmærksomme

På Rigshospitalet er professor i infektionsmedicin Jens Lundgren mere tilbageholdende med at anbefale nye restriktioner lige med det samme.

Men alligevel anbefaler han at finde nogle af de instrumenter frem, som, vi ved, virker mod smitten.

- Det er ikke, fordi situationen i øjeblikket er voldsomt bekymrende. Men det er tendensen, som vi skal være virkelig opmærksomme på, siger han til TV 2.

Konkret mener professoren, at der er behov for en tydelig plan for eksempelvis lokale tiltag de steder, hvor smitten bliver for høj.

Og ifølge Jens Lundgren skal målet være at undgå en ny nedlukning og sørge for, at hospitalerne ikke bliver overrendt af syge.

- Vi ved, at alle de her ting virker. Men hvordan de skal sættes sammen, og hvem de skal rettes mod, er et spørgsmål om, hvor smitten er henne.

Praktiserende læger har for nemt ved at snyde regionerne, når der skal afregnes for ydelser.

Det mener seks ud af ti af de spidskandidater til regionsrådsvalget, der har deltaget i en rundspørge, TV 2 har lavet.

Det sker i forbindelse med Operation X's afsløring af to praktiserende læger, som uberettiget har faktureret Region Hovedstaden for en række ydelser – blandt andet opdigtede konsultationer, unødvendige blodprøver og e-konsultationer uden lægefagligt indhold.

Sidste år udbetalte Danmarks fem regioner i alt 9,4 milliarder i honorarer til praktiserende læger.

- Vi har et tillidsbaseret honorarsystem, som gør, at dem, der vil snyde, kan gøre det. Der er så godt som ingen konsekvens - i enkelte tilfælde meget milde sanktioner, svarer Lene Linnemann fra SF, som er 2. næstformand i Region Nordjylland.

Otte forslag til forbedring af kontrollen

Region Hovedstaden udarbejdede i september 2021 et forslag “til forbedring af kontrol af afregning i praksissektoren”. Her var listet otte punkter op, som ifølge regionen kan forbedre regionernes kontrol af de praktiserende læger.

Styrket kontrol før regninger betales via nyt IT-system Tydeligere kriterier for hvornår en læge bør politianmeldes Mest mulig åbenhed om kontrolsager af læger Kvittering til patienter efter hvert lægebesøg Adgang til journaler for regionernes kontrolafdelinger Krav om tilbagebetaling, når svindel er sandsynliggjort Forpligtelse for læger til at svare, så kontrolsager ikke forsinkes Justeret lovgivning for logning af ændringer i sundhedsjournaler Forpligtelse til at besvare henvendelser

I notatet skrev Region Hovedstaden blandt andet under punkt syv, at de oplever udfordringer med, at henvendelser til læger ikke bliver besvaret, hvilket forsinker og besværliggør kontrolsager.

Ni ud af ti af spidskandidaterne mener, at læger skal forpligtes til at besvare henvendelser fra regionernes kontrolafdelinger.

Herunder SF's spidskandidat i Region Midtjylland, Jacob Klærke, som vil indføre sanktioner over for de læger, der ikke lever op til den forpligtelse.

- Hvis den privatpraktiserende læge vælger ikke at besvare henvendelser fra regionen i forbindelse med kontrolsager, bør det medføre fuld tilbagebetaling, da man må antage, at lægen ikke kan bevise, at ydelsen har fundet sted, svarer han.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, ser ikke nogen grund til at ændre på reglerne. Han forklarer, at lægerne allerede er forpligtede til at besvare henvendelser fra regionen, og at det kan få konsekvenser, hvis ikke lægen gør det.

- Det er kritisabelt og en skærpende omstændighed, hvis de ikke svarer, siger han.

Tre ud af fire: Regionen bør have adgang til journaler

Region Hovedstaden gør i notatet også opmærksom på en udfordring med at få adgang til de relevante journalmateriale i forbindelse med kontrolsager. Materialet skal være med til at afklare, om den ydelse, lægen har opkrævet betaling for, reelt har fundet sted og er dokumenteret i patientens journal.

I rundspørgen til spidskandidaterne svarer tre ud af fire, at de er enige i, at regionerne skal have bedre mulighed for at gennemgå borgernes journaler.

En af dem er Karsten Byrgesen, kandidat for Nye Borgerlige i Region Syddanmark. Og han mener ikke kun, at det kan være med til at lette undersøgelsesprocessen.

- Det kan virke præventivt mod en person, som vil snyde, at der er mulighed for at blive kigget efter i kortene, svarer han.

Hos PLO vil man gerne se på mulighederne for, at regionerne kan få adgang til patienternes journaler på en forsvarlig måde.

- I helt særlige sager kan det blive nødvendigt med journalgennemgang. PLO går gerne i dialog med myndighederne om, hvordan dette vil kunne foregå på en forsvarlig måde, som respekterer hensynet til fortroligheden om patientens private helbredsoplysninger, siger formand Jørgen Skadborg.

Kvittering efter hvert lægebesøg

Otte ud af ti spidskandidater mener, at det er en god idé at indføre et system, hvor patienten modtager en kvittering efter hvert lægebesøg eksempelvis direkte i e-boks. Her skal det fremgå, hvad lægen har registreret, og hvilken pris, lægen har opkrævet for ydelserne.

Ifølge Bjarne H. Kirkegaard, der er kandidat for Kristendemokraterne, vil det være til gavn for både borgere og læger.

- Det vil styrke gennemsigtigheden, at borgeren får en kvittering. Det vil også være til gavn for alle læger med fuldstændig rent mel i posen – så de ikke fejlagtigt mistænkeliggøres.

Jørgen Skadborg siger, at PLO er åbne over for en kvitteringsfunktion.

- PLO er i forvejen i dialog med Danske Regioner om, hvorledes en sådan kvitteringsfunktion kunne udformes. Det vil være et supplement til den allerede eksisterende adgang via sundhed.dk, siger formanden.

Torsdag er der registreret yderligere 2598 coronasmittede i Danmark. Det er det højeste antal smittede på et døgn siden 30.december 2020.

Og det er ikke kun i Danmark, at smitten nu igen stiger markant.

Vi er igen epicentret

Europachef i WHO, Hans Kluge

I flere europæiske lande stiger coronasmitten lige nu, og flere steder bliver der genindført restriktioner, som særligt rammer de uvaccinerede.

Europa er lige nu den eneste region i verden, hvor antallet af nye coronatilfælde stiger, og det er meget bekymrende, mener FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO).

- Vi er igen i epicentret, siger Europachef i WHO, Hans Kluge.

Her er et overblik over situationen lige nu i nogle af de værst ramte lande i Europa.

Tyskland

Tyskland er ramt af en ”massiv” pandemi blandt ikke-vaccinerede. Sådan lød det onsdag fra sundhedsminister Jens Spahn.

Samtidig konstaterede Spahn, at en fjerde bølge raser "med usædvanlig kraft" hos vores naboer mod syd.

Den seneste uge er dødstallet i Tyskland steget til samme niveau som i maj.

Knap 80 procent af tyskere over 18 år er vaccineret med to stik.

Det seneste døgn har Tyskland med sine godt 83 millioner indbyggere registreret 34.498 smittede - 165 personer er døde med covid-19.

Norge

De norske myndigheder har torsdag anbefalet, at sundhedspersonalet i Norge får et tredje såkaldt boosterstik med coronavaccine.

Det sker, efter at landet det seneste stykke tid har oplevet en markant stigning i smittetilfælde.

Ifølge den norske helse- og omsorgsminister Ingvild Kjerkol skal situationen tages alvorligt.

- Der er ikke behov for at indføre nationale restriktioner endnu, men det er på tide at smøge ærmerne op igen, siger Ingvild Kjerkol til TV 2 Norge.

Norge med sine 5,4 millioner indbyggere har det seneste døgn registreret 1514 nye smittede, mens 17 er døde med covid-19.

Holland

I Holland genindfører regeringen nu mundbind og udvider brugen af coronapasset en lang række steder i samfundet.

Det sker efter en markant stigning i smittetallene den seneste måned.

Hollænderne skal fra lørdag vise coronapas i fitnesscentre, på museer og restauranter og barer med udendørs servering.

Desuden skal hollænderne igen til at vænne sig til mundbind i blandt andet butikker og supermarkeder.

Holland har det seneste døgn registreret 9132 nye smittede, mens 33 er døde med covid-19. Holland har omkring 17,4 millioner indbyggere,

Rusland

Rusland står midt i den værste periode under hele pandemien, og der bliver dagligt slået nye kedelige rekorder.

Den eksplosive stigning i antallet af coronasmittede fik for nyligt myndighederne til at tage utraditionelle metoder i brug.

Præsident Vladimir Putin godkendte et regeringsforslag om at sende folk hjem på en uges ferie for at begrænse smitten.

Ifølge Johns Hopkins University har Rusland samlet registreret 8.494.589 smittede, men myndighederne er blevet beskyldt for at underrapportere antallet.

Det seneste døgn har Rusland med sine godt 144 millioner indbyggere registreret 39.357 smittede - 1157 personer er døde med covid-19.

Rumænien

I Rumænien er der ikke flere ledige senge på intensivafdelinger i hele landet

Det betyder, at nogle covid-19-patienter får behandling i deres biler på hospitalernes parkeringspladser.

Krisesituationen i Rumænien har fået Danmark til at sende 15 respiratorer og otte iltapparater til behandling af rumænske coronapatienter.

Rumænien har allerede genindført en række restriktioner for at dæmme op for smitten. For eksempel er coronapas igen en realitet, og så er der indført udgangsforbud efter klokken 22.

Det seneste døgn har Rumænien med 19,2 millioner indbyggere registreret 10.196 smittede - 451 personer er døde med covid-19.

Smitten hærger blandt danskerne, men nu ser det ud til, at det tredje stik kan være Danmarks redningskrans.

Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut (SSI) er gennembrudsinfektionen i aldersgruppen over 80 aftagende, og det kan formentligt tilskrives det tredje vaccinestik.

Man lever livet farligt, hvis man er voksen og ikke-vaccineret

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen kalder det en "positiv observation".

- Det ser ud som om, at effekten af tredje stik slår igennem, siger han til TV 2.

Flere under 80 år bliver indlagt

I uge 42 var antallet af ugentlige indlagte stigende for alle aldersgrupper, men i dag har figuren forandret sig.

Mens antallet af indlagte fortsat er stigende for danskere under 80 år, er den faldende for de, som er over 80 år. Og det glæder professoren.

- For de ældre er der større risiko for, at covid-19 kan føre til dødsfald, så det er rart at se, at det tredje stik virker, fortæller Allan Randrup Thomsen.

Rapporten viser også, at stigningen i smittetilfælde er mindst i aldersgruppen over 70 år med undtagelse af de 0-2-årige.

- Skynd jer ned og tag den

I øjeblikket befinder vi os i anden fase af revaccinationsprogrammet.

Det vil sige, at alle som er over 65 år kan modtage tredje stik. Det gælder også ansatte i sundheds-, social- og ældresektoren samt de, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19 grundet nedsat immunforsvar.

Også personer som har modtaget Johnson & Johnson-vaccinen kan få det tredje stik.

- Hvis man får en invitation til at tage tredje stik, så skynd jer ned og tag det, for det forebygger sygdom, siger Søren Brostrøm til TV 2 torsdag aften.

Han tilføjer, at man lever livet farligt, hvis man er voksen og ikke-vaccineret.

Højeste antal smittede på et år

Antallet af nye smittetilfælde med coronavirus er steget de seneste par uger. Fra uge 42 til uge 43 er det steget med 37 procent, og antallet af smittede stiger fortsat.

De seneste tal viser, at yderligere 2598 er coronasmittede i Danmark, hvilket er det højeste antal på et døgn indtil videre i år.

Man skal tilbage til 30. december 2020 for at finde et højere tal.

Gennem de seneste måneder har flere store virksomheder med kontorer i USA krævet, at deres ansatte lader sig vaccinere.

Nu er den tendens kommet til Danmark.

Torsdag meldte Mærsk ud, at en coronavaccine også bliver et krav for selskabets kontoransatte både i Danmark og udlandet. Det skriver Berlingske.

Men noget tyder på, at de er blandt de eneste store danske virksomheder, der har planer om at opstille den slags krav i Danmark.

Det viser en rundringning, som TV 2 har foretaget blandt ni af Danmarks største virksomheder.

Her er der nemlig ikke en eneste virksomhed, der har tænkt sig at følge trop.

Opfordrer til vaccine

Blandt de danske erhvervsgiganter, der ikke har planer om at indføre et vaccinekrav, er landets største medicinalvirksomhed Novo Nordisk.

Det fortæller pressechefen for Novo Nordisk, Mette Kruse Danielsen:

- Vi har valgt ikke at indføre et globalt krav om vaccination. Det gælder også Danmark. I stedet vurderer vi løbende status for covid-19 og tilpasser lokale vejledninger om vaccination af medarbejdere, hvis det bliver nødvendigt.

Til gengæld opfordrer Novo Nordisk på det kraftigste til, at medarbejdere bliver vaccineret mod coronavirus i henhold til WHO's anbefalinger.

De har dog ligesom flere andre af landets store virksomheder – som Ambu og Lundbeck – allerede krævet af deres ansatte i USA, at de skal være vaccinerede for at møde fysisk op på kontoret.

Følger anbefalinger

Fælles for de adspurgte virksomheder er, at de følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer i de lande, de opererer i – også krav om negativ test.

Det gælder også Lego og Danmarks største energiselskab Ørsted.

- I Ørsted har vi ingen planer om at kræve, at medarbejdere i Danmark skal være vaccineret for at møde op på kontoret, siger Martin Barlebo, kommunikationschef i Ørsted.

Han oplyser, at de udover i USA også har indført vaccinekrav for deres ansatte i Malaysia efter opfordring fra myndighederne.

Bliv testet

Hos Lego opfordres medarbejdere, der ikke er færdigvaccineret, til at blive testet mindst én gang om ugen.

- Men det er ikke et krav, at medarbejdere i Lego Koncernen er vaccineret mod COVID-19 – hverken i Danmark eller i udlandet, siger Benjamin Hjorth, Global Press Officer i The Lego Group.

Han tilføjer dog, at Lego også opfordrer deres medarbejdere til at blive vaccineret.

Coronapasset skal genindføres i Danmark for at stoppe den stigende coronasmitte ved at folk i højere grad lader sig teste.

Det siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

- Jeg synes, at det er en god idé at genindføre coronapasset, fordi smitten stiger voldsomt i det danske samfund. Det er et af de mindst indgribende midler, vi kan tage i brug, for at sørge for, at folk bliver vaccineret eller testet, siger Pia Olsen Dyhr.

- Det har vi brug for, hvis vi skal få smitten under kontrol igen, siger hun.

Torsdag var der knap 2598 nye smittetilfælde, hvilket er det højeste i 2021. Samtidig er antal indlagte næsten tredoblet den seneste måned fra 96 til 246 indlagte.

- At vi næsten har 2600 smittede i dag viser, at kurven eksploderer lige nu, og vi skal have den stoppet, så vi ikke risikerer, at vi lige pludselig ikke kan holde jul med hinanden. Det vil være den triste udgang på det her, siger Pia Olsen Dyhr.

Brostrøm kom med anbefalingen først

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, anbefaler ligeledes torsdag aften, at politikerne genindfører krav om coronapas.

- Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv. Det vil være en god idé på dette tidspunkt, siger Soren Brostrøm til TV 2.

Pia Olsen Dyhr peger på, at coronapasset virker, og at man den vej kan undgå restriktioner, som er et ønske hos erhvervslivet.

Hun mener desuden, at udfordringen lige nu er, at det er svært at smitteopspore.

Ud over genindførsel af coronapas foreslår SF også at genindføre mindre grupper i eksempelvis daginstitutioner og hos ældre.

Mundbind bør dog ikke komme på tale nu.

- Jeg synes, at vi skal tage coronapasset først og fremmest. Vi må kigge på mundbindet senere hen. Meget tyder på, at det ikke har den store virkning, medmindre man står meget tæt, siger Pia Olsen Dyhr.

Turistchef er ikke så bekymret

Hos Dansk Erhverv er Lars Ramme Nielsen, markedschef for turisme, oplevelse og kultur, ikke "så bekymret endda" for genindførsel af coronapas.

- Vi var selv med til at udvikle passet, vi er ret godt trænet i at bruge det, og vi er også i en anden situation end hen over forsommeren, hvor mange danskere skulle have en test for at få et coronapas. Nu har langt de fleste heldigvis en vaccine, siger Lars Ramme Nielsen.

Før der kan indføres et krav om coronapas, skal det politisk besluttes, at covid-19 igen er en samfundskritisk sygdom.

Den definition har sygdommen tidligere haft. Men den bortfaldt 10. september.

Skal det igen være tilfældet, skal det dog igennem Folketingets Epidemiudvalg sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen.

Hvis der ikke er et flertal i udvalget imod beslutningen, kan regeringen ved en bekendtgørelse gøre en sygdom samfundskritisk for seks måneder ad gangen.

Dagen i dag har igen været præget af Mette Frederiksens sms'er.

Ved et pressemøde onsdag aften kom det frem, at det var statsministerens departementchef, Barbara Bertelsen, der rådgav statsministeren til at indstille sin telefon, så den automatisk sletter sms'er efter 30 dage.

Men hvem er den magtfulde kvinde bag statsministeren? Dyk ned i portrættet, som TV 2 har skrevet om Barbara Bertelsen.

Velkommen til dagens overblik.

Restriktionerne tilbage på restauranterne?

Sidste år blev restauranterne hårdt ramt, da landet lukkede ned 9. december, og restaurationsbranchen derfor gik glip af en stor del af den vigtige julefrokostsæson.

Da restauranterne begyndte at lukke sidste år, var smittetallene de samme som nu. Og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke villet afvise, at der igen kan blive indført restriktioner.

Derfor frygter restaurantionsbranchen, at der igen i år bliver lukket ned, og at det denne gang vil ramme endnu hårdere. En del af restaurantejerne i artiklen ser dog hellere coronapasset tilbage, end at de skal holde lukket.

HK imod vaccinepas til medarbejdere

Som den første større virksomhed i Danmark, vil A.P. Møller-Mærsk ifølge Berlingske nu kræve af sine ansatte, at de skal være vaccinerede, hvis de møder fysisk på kontoret.

En udmelding, der møder kritik fra fagforeningen HK. Formanden for HK, Anja C. Jensen, kalder det "udansk" at gribe til det værktøj i en situation, hvor "vi må mane til besindighed". De vil ikke opfordre andre virksomheder til at indføre det samme.

Heller ikke Ingeninørforeningen IDA mener, at det er et "rimeligt" krav. Virksomhederne må nøjes med at kræve, at medarbejderne bliver hjemme og bliver testet, hvis de oplever symptomer på coronavirus, mener de.

SAS-ansatte med nødråb til regeringen

Utilfredsheden med arbejdsvilkårene i flyselskabet SAS har fået en række ansatte og syv fagforbund til at sende et åbent brev til regeringen.

Her sætter de spørgsmålstegn ved, om ansættelsesforholdene er et "statsejet selskab værdigt". Den danske stat ejer nemlig godt en femtedel af flyselskabet. Men stemmer, heriblandt SF, har luftet idéen om, at staten skulle skille sig af med sine aktier, hvis ikke arbejdsforholdene forbedres.

Ifølge SAS' direktør i Danmark er de nødt til at forholde sig til konkurrencesituationen til lavprisselskaberne, men siger også, at de "selvfølgelig har et stort ansvar".

Mor nægter at lade sit barn veje i skolen

I dag er det en hel fast del af børns skolegang, at de skal forbi sundhedsplejersken og vejes. Men står det til Mette Julie Theilsborg, der har en søn i 0. klasse, bør det være slut.

Hun frygter, at vejningen kan påvirke hendes barn negativt, fortalte hun første gang i Berlingske.

Det er der delte meninger om. En speciallæge mener, at vejning kan hjælpe til at opdage mistrivsel eller spiseforstyrrelser. Men Landsforeningen for spiseforstyrrelser mener derimod, at der er risiko for, at en spiseforstyrrelse begynder ved et besøg hos sundhedsplejersken.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har sundhedsplejersker dog pligt til at veje børn.

Partier kritiserer rådgivning om sms'er

Vi slutter overblikket, hvor vi begyndte. Nemlig ved statsministerens sms'er.

Flere partier kritiserer nemlig nu, at det var Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, der rådgav statsminister Mette Frederiksen (S) til at opsætte sin telefon, så den sletter sms'er efter 30 dage.

Både Radikale Venstre og De Konservative undrer sig over, at det ikke var it-kyndige eller de danske efterretningstjenester, som rådgiver statsministeren om sikkerheden.

***

Og så runder vi til sidst kommunalvalget. I Lejre Kommune er en lang række valgplakater nemlig forsvundet. Da kommunen skulle male lygtepælene, blev valgplakaterne taget ned - til mange politikeres store forundring.

Det var alt for dagens overblik i dag. Vi læses ved.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm ser gerne et krav om brug af coronapas genindført i visse situationer.

Det siger han til TV 2.

- Min anbefaling går til politikere og Folketing, fordi det er nogle politiske beslutninger, lyder det fra Søren Brostrøm, som tillige er bekymret over sundhedssektorens manglende robusthed.

Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv.

Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen.

Onsdagens smittetal på 2598 var det højeste siden 30. december sidste år.

Coronapas en god idé på dette tidspunkt

Og det er set i lyset af den udvikling, Brostrøm nu ser coronapasset som en mulighed for at komme smitteudviklingen til livs.

- Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv. Det vil være en god idé på dette tidspunkt, siger direktøren.

- Jeg tror, mange i det her samfund mener ligesom jeg, at det kan vi sagtens. Vi har stadig coronapasset liggende på vores telefoner, siger Søren Brostrøm.

Brostrøms udmelding flugter med ekspertudsagn, som de seneste dage har slået til lyd for en tilbagevenden til både mundbind og coronapas.

Tal overgår forudsigelser

Eskild Petersen, som er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, sagde onsdag til TV 2:

- Når der er sket så stor en stigning i de seneste dage, bliver jeg bekymret for udviklingen i epidemien. De seneste dage har tallene overgået Serum Instituttets forudsigelser for epidemiens udvikling, hvilket er bekymrende, siger han.

De Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen siger til TV 2, at man gerne lytter til Søren Brostrøms bekymring. Men at krav om mundbind og coronapas kræver en politisk beslutning.

- Så skal corona opklassificeres til at være "samfundskritisk sygdom" igen som det står i epidemiloven. Og det kræver igen, at der kommer en fagligt begrundet indstilling fra regeringen til Epidemiudvalget, siger Stinus Lindgreen.

Han peger på øget testning og vaccination som nogle af de greb, man kan anvende for at undgå restriktive tiltag som coronapas og mundbind eller et overbelastet sundhedsvæsen.

- Det vi skal se på, er ikke antal nysmittede, men antal indlagte, fordi vi har et åbent samfund i dag og må forvente flere smittede, siger Stinus Lindgreen.

De stigende smittetal kan også aflæses på landets skoler. Især hos de yngste.

Coronasmitten er i øjeblikket høj blandt skolebørn fra 6 til 11 år. Det skriver Statens Serum Institut i en ny rapport.

I sidste uge blev der set 119 mulige udbrud på skoler, fremgår det af rapporten. Ugen før var der 169 mulige udbrud.

- Smitten er høj blandt skolebørn i alderen 6 til 11 år og afspejler et højt antal mulige udbrud på skolerne, særligt i indskolingen, skriver SSI i rapporten.

Hovedstadsområdet hårdest ramt

Hovedstadskommunerne er hårdest ramt af høj smitte, særligt på den københavnske vestegn.

Albertslund har landets højeste incidens på 725,9. Derefter følger Ishøj, Brøndby og Glostrup.

København har ligget blandt de øverste ti kommuner i statistikken, men er de seneste dage kravlet ned på en 13. plads.

På landets sygehuse er der torsdag 246 personer indlagt med corona. Det er 18 færre end onsdag.