Slukningen af en brand på en spånpladefabrik i Pindstrup nær Ryomgård kan stå på i yderligere tre uger, og udsatte borgere opfordres til at finde et andet sted at bo.

Det fremgår af en såkaldt beredskabsmeddelelse fredag aften.

Branden på virksomheden Kronospan - Novospan Træindustri opstod tirsdag.

I første omgang var der tale om det, som beredskabet kalder for en kontrolleret nedbrænding.

Men slukningen går nu over i en anden fase, som kan udvikle mere røg. Derfor gør børn og voksne med astma og KOL og andre udsatte klogt i at forlade deres hjem midlertidigt.

- Borgere, der lider af hjerteproblemer- og luftvejssygdomme herunder KOL og astma, vil ved at opholde sig i længere tid i et røgfyldt område kunne forværre deres sygdoms gener og opleve ubehag som følge heraf, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i skriftligt svar til TV 2.

Borgere vil blive kontaktet

Også børn og voksne med hjerteproblemer hører til i den gruppe, som henstillingen om at flytte væk fra den generende røg er rettet til.

De mennesker, der modtager hjemmehjælp, vil fredag aften blive kontaktet direkte af Syddjurs Kommune, fremgår det af meddelelsen.

Forleden var godt 120 brandfolk beskæftiget med at bekæmpe flammerne på spånpladefabrikken, oplyste TV 2 Østjylland. Også brandfolk på slukningskøretøjer fra Aarhus Lufthavn blev sat ind.

Borgere, der ikke hører til gruppen af særligt udsatte, kan for nuværende fortsat bevæge sig rundt i det fri og opholde sig i sit hjem.

Men Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV 2, at de anbefaler, at borgere ikke opholder sig direkte i røgen udenfor i længere tid af gangen, da det generelt kan være sundhedsskadeligt at indånde meget røg.

Borgere, der ikke hører til gruppen af særligt udsatte, kan for nuværende fortsat bevæge sig rundt i det fri og opholde sig i sit hjem.

Den seneste tid har den britiske dronning taget den med ro på anbefaling fra sine læger.

Nu har lægerne rådet den 95-årig regent til at holde sig i ro i yderligere to uger.

Det oplyser Buckingham Palace ifølge BBC og Sky News.

På mandag skulle dronning Elizabeth have deltaget i en reception for stats- og regeringschefer ved klimatopmødet COP26 i Skotland.

Men tirsdag oplyste hoffet, at hun måtte aflyse det besøg for at hvile sig.

Kan klare "let" arbejde

Hun er dog "ved godt mod" og brugte fredag eftermiddag på at optage en videotale til COP26-deltagerne, skriver Sky News.

Det er også helt i tråd med lægernes råd, som lyder, at dronningen kan påtage sig ”let skrivebordsarbejde”. Det kan også indebære ”enkelte virtuelle tilhørere”, men ingen officielle besøg, oplyser hoffet.

Lægernes råd betyder, at dronningen må melde afbud til endnu en begivenhed. Hun skulle efter planen have deltaget i Festival of Remembrance i Royal Albert Hall lørdag 13. november, men det kommer hun ikke til.

Til gengæld er det hendes ”klare intention” at møde op dagen efter til National Service of Remembrance på Remembrance Sunday, hvor briterne mindes faldne soldater og civile i de to verdenskrige og senere konflikter.

Nat på hospital

Dronningen aflyste også et besøg i Nordirland i sidste uge, efter lægerne havde rådet hende til at hvile sig.

Efterfølgende tilbragte den aldrende regent en nat på hospitalet, hvor hun ifølge hoffet skulle gennemgå nogle forundersøgelser.

Dronning Elizabeth mistede i april sin mand, 99-årig prins Philip, som hun var gift med i mere end 70 år.

Bedre overlevelse af sjældne kræftsygdomme og et nyt center for kirurgi.

Det er nogle af de områder, Kræftens Bekæmpelse håber, at de penge, danskerne har samlet ind til 'Knæk Cancer', kommer til at gå til.

Hos Kræftens Bekæmpelse har man udvalgt 12 indsatsområder, man gerne vil sende 'Knæk Cancer'-penge efter.

Forskere med ideer til projekter indenfor disse emner har kunnet søge penge. Og lidt over 40 projekter er godkendt til at få penge fra indsamlingen.

De fleste kræftpatienter skal have kirurgi

Èn af de ting, man ønsker at bruge penge på, er et Dansk Center for kræftkirurgi.

For selvom man i dag har stort fokus på kemo- immun- og stråleterapi, skal langt de fleste kræftpatienter igennem et kirurgisk indgreb, da det ofte er den mest effektive måde at fjerne kræften på.

- Det er et rigtig vigtigt område, og derfor er det også vigtigt, at dem, der laver de kirurgiske indgreb, er rigtig dygtige. I et nationalt center kan vi bringe de bedste læger og forskere sammen, så de kan blive endnu bedre, siger Jesper Fisker, direktør hos Kræftens Bekæmpelse.

Jesper Fisker synes selvsagt, at alle projekterne er interessante, men han vil alligevel gerne fremhæve endnu et.

De sjældne sygdomme

De seneste mange år er kræftoverlevelsen i Danmark steget.

Men der er stadigvæk en række mere sjældne kræftformer, der har en høj dødelighed. Det er blandt andet kræftformer som leverkræft og kræft i bugspytkirtlen.

En af grundende til, at overlevelsen kan være dårlig, er blandt andet, at de sygdomme, kan være svære at opdage.

- Vi vil gerne forske i, hvordan man opdager det, hvilke tegn man som patient og praktiserende læge skal være opmærksom på og måske se på, om blodprøver kan komme til at spille en større rolle i fremtiden, siger Jesper Fisker.

Se de 12 indsatsområder her

Her kan du se de 12 indsatsområder Knæk Cancer-pengene skal gå til. Under hver indsatsområde er der tilknyttet en række projekter.

Projekterne er listet i prioriteret rækkefølge. Da man endnu ikke ved, hvor mange penge, der bliver samlet ind, har man prioriteret således, at det øverste projekt får tildelt penge først.

Du kan læse mere om alle 'Knæk Cancer'-projekterne her.

Efterårets komme har ligesom forrige år betydet, at antallet af smittede og indlagte med coronavirus stiger.

De seneste 14 dage har der været vækst i antallet af indlagte, som fredag steg med 9 til 221 i alt.

Udviklingen var forventet fra Sundhedsstyrelsen, men alligevel bekymrer det stigende smittetal.

Det er særligt med henblik på belastningen af sundheds- og sygehusvæsnet, at vicedirektør i styrelsen Helene Probst bekymrer sig.

- Dels er sygehusvæsnet allerede presset af ret mange akutte patienter. Så kommer coronapatienterne oveni. Når vi kommer hen i november og december, vil man se endnu flere smitsomme sygdomme med en mulig influenzaepidemi, siger hun til TV 2.

Lige nu er det ikke covid-19, influenza og andre luftvejssygdomme, som belaster sygehusene, lyder det. Men det er forventningen, at det billede ændrer sig de kommende måneder.

Antal indlæggelser vil stige

Sundhedsstyrelsen udgav fredag en ny statusrapport om sygdomsbyrden og vaccination i samfundet.

Her skriver styrelsen, at de forventer, at indlæggelsestallet de kommende uger vil stige til 250-300.

Derfor anbefaler Helene Probst, at uvaccinerede takker ja til en coronavaccine. Hun ser også gerne, at man tager imod vacciner for influenza og pneumokoksygdom.

- Det er det allervigtigste redskab, vi har. Vaccinerne er det, der kan give immunitet i befolkningen. Det er det, der kan gøre, at vi undgår en meget stor belastning på vores sygehusvæsen, siger hun.

Vi skal ikke være efter de uvaccinerede, men de skal jo beskytte sig selv.

Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen Planlagte operationer kan blive udskudt

Kommer der et pres på sygehusvæsenet, som vi så under første og anden bølge af corona, kan det igen ende i en situation, hvor planlagte operationer bliver udskudt, lyder det.

- Man vil altid skulle tage sig af det akutte, og det skal der være plads til. Så hvis der er mange akutte patienter, bliver vi nødt til at udskyde nogle, forklarer Helene Probst.

Hun mener, at der er risiko for, at Danmark kan ende i en situation med ”et sundhedsvæsen, som er meget presset”.

Skal det scenarie undgås, skal flere sige ja til vaccinen, forklarer hun. Derudover skal danskerne igen til at være opmærksomme på sygdomstegn og blive hjemme fra arbejde og institutioner, hvis tegnene viser sig.

- Hvis man er snottet, hoster eller har småfeber, skal man altså blive derhjemme. Og man skal gå ned og blive testet, for det kan være med til, at smitten ikke spreder sig til andre, siger hun.

Folketingets partier til orientering

Fredag var Folketingets partier indkaldt af sundhedsminister Magnus Heunicke til orientering om coronasituationen.

Det sker i kølvandet på, at ministeren torsdag har skrevet på Twitter, at en ny undervariant, AY.4.2, er begyndt at sprede sig.

Varianten blev første gang fundet i Danmark 4. august, og lige nu findes der cirka ti nye tilfælde om ugen.

- Den stiger ikke, så lige nu er vi ikke bekymrede, men vi følger den tæt, både med hensyn til spredning og egenskaber, skrev Heunicke.

Sundhedsstyrelsen opfordrer også til, at de, der har modtaget tilbud om revaccination mod coronavirus, takker ja.

Styrelsen har indtil videre inviteret 660.000 personer, og i løbet af efteråret vil yderligere 750.000 få tilbuddet.

I alt er 85 procent af personer på 12 år eller ældre færdigvaccineret med en coronavaccine.

Ikke tilfreds med antal influenzavaccinerede

Influenzavaccinen blev fra 1. oktober tilbudt til personer over 65 år, personer i øget risiko og andre udvalgte grupper.

Hos de personer, der er omfattet af det gratis tilbud, er vaccinationsgraden 30 procent. Den tilslutningsgrad er Sundhedsstyrelsen ikke tilfreds med, lyder det i statusrapporten.

- Vi skal ikke være efter de uvaccinerede, men de skal jo beskytte sig selv. Jeg vil meget stærkt anbefale dem at blive vaccinerede. Både for deres egen skyld, og fordi de spreder smitte til de ældre og skrøbelige, siger Helene Probst til TV 2.

Fredag meddelte Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regeringen har besluttet at genindføre hurtigtest og skrue op for PCR-testkapaciteten.

Hvis smitten stiger lokalt, anbefales det at rette tiltag mod de konkrete udbrud i skoler.

Det fremgår af nye anbefalinger på hjemmesiden coronasmitte.dk.

Der lyder blandt andet en opfordring til for så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.

Desuden opfordres familier til at aflevere og hente børnene udendørs, hvis det er muligt.

Også større sociale arrangementer på tværs af klasse bør aflyses, lyder det.

Udover skoler, anbefales det også at rette tiltag mod de konkrete udbrud i dagtilbud, så smitten bringes under kontrol.

Smittekæderne skal stoppes

Anbefalingerne gælder kun for kommuner og sogne, hvor smitten er særligt høj.

Smitten regnes for høj, når der er over 500 smittede per 100.000 indbyggere. Der skal også være registreret mindst 20 smittetilfælde de seneste syv dage.

I et sogn anses smitten for høj, når der er over 1000 smittede per 100.000 indbyggere, mindst 20 smittetilfælde de seneste syv dage samt en positivprocent på tre.

Tidligere fredag sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der sættes ind i kommunerne Glostrup, Albertslund, Brøndby og Ishøj.

Her udvides tiltagsmodellen, lød det fra ministeren.

- Det er nogle tiltag, der retter sig mod de steder, vi ved, smitten breder sig fra. Det er typisk i SFO'er, børnehaver, skoler, hvor vi har tiltag om, at man skal hente i skolegården, man skal ikke indenfor som forældre.

- Man skal sørge for, at klasserne ikke blander sig, så man får stoppet smittekæderne.

Anbefalingerne afløser ordningen med automatisk nedlukning, som udløb 1. september i år.

Torsdag meddelte Epidemikommissionen, at opfordringen til to ugentlige coronatest for elever, der ikke er vaccinerede eller tidligere har været smittet, sænkes fra 12 til 9 år i områder med høj smitte.

Fire bisiddere i Minkkommissionen, herunder statsminister Mette Frederiksens bisidder, mener, at Fødevarestyrelsen lavede fejl i sin tolkning af loven, da styrelsen afviste, at der var hjemmel til at aflive alle mink.

Det skriver de i et notat, som er sendt til kommissionen, og som også TV 2 er i besiddelse af.

Helt konkret mener de, at Fødevarestyrelsen ikke har taget hensyn til en del af forarbejdet til loven om hold af dyr, inden styrelsen afviste, at loven kunne bruges til at finde hjemmel - altså lovgrundlag - til at kræve alle mink aflivet.

- Det er vores opfattelse, at MFVM’s (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, red.) vurdering ikke har et grundlag i lovens forarbejder, konkluderer de fire advokater, der er bisiddere for statsministeren og de af ministeriets ansatte, der er omfattet af kommissionens undersøgelse.

Regeringen har ellers indrømmet, at der ikke var lovhjemmel, da den traf beslutningen. Og det er netop den manglende lovhjemmel, der er hele grundlaget for den massive kritik, regeringen har fået i denne sag.

Vurdering gik videre i systemet

Notatet er bemærkelsesværdigt, fordi Fødevarestyrelsens vurdering af, at der ikke er hjemmel i lov om hold af dyr, spiller en central rolle i forløbet om aflivning af mink.

Fødevarestyrelsens vurderer konsekvent gennem efteråret 2020, at lov om hold af dyr ikke giver hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.

Det er den vurdering, der finder vej til Justitsministeriet. Her var det ellers 4. november sidste år arbejdstesen, at der var hjemmel i lov om hold af dyr.

5. november - altså dagen efter, at regeringen har oplyst, at alle mink skal aflives - finder Justitsministeriet, at man ikke har grund til at tilsidesætte vurderingen fra Fødevarestyrelsen.

Notat afspejler ikke statsministeriets overvejelser

En del af Minkkommissionens opgave er at lave en selvstændig vurdering af, om der var hjemmel til at aflive alle mink. Det er ifølge de fire bisiddere grunden til, at de har lavet notatet.

De understreger, at notatet er resultatet af deres analyse. Det er "ikke en gengivelse af overvejelser i Statsministeriet under forløbet".

Ifølge Frederik Waage, juraprofessor fra Syddansk Universitet, er det her et partsindlæg, der er helt forventet.

- Minkkommissionen skal jo tage stilling til spørgsmålet om hjemmel, så det ville være mærkeligt andet end, at de forsøger at påvirke kommissionens vurdering. Hvis der viser sig ikke at være hjemmel, så vil nogen jo blive stillet til ansvar for det, siger han.

Juraprofessoren forklarer, at Minkkommissionen skal tage stilling til, om der var hjemmel eller ej til at aflive minkene. Men i sidste ende er det kun en domstol, der kan afgøre spørgsmålet.

Der er ikke nogen, der seriøst efter fem minutter kan komme med en vurdering af, hvem der har ret i det her

Frederik Waage

Når kommissionen kommer med sin vurdering, vil det være op til Folketinget, om sagen skal afgøres i en rigsret.

- Kommissionens vurdering vil selvfølgelig veje tungt i den vurdering, siger Frederik Waage.

Zoonoseloven

Statsministeriets advokater baserer blandt andet deres vurdering på, at 'zoonoseloven' slet ikke er omtalt i sagens dokumenter.

De sår altså tvivl om, om den blev taget med i overvejelserne, da der blev vurderet, at der ikke var hjemmel til at slå alle danske mink ihjel.

Med zoonoseloven blev der i 1994 indført regler for at beskytte folkesundheden - herunder at beskytte mennesker mod smitte fra husdyr, syge såvel som raske smittebærere.

Bestemmelsen findes i lovens paragraf 5, hvori der står, at "landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om og meddele forbud og påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger for at begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer."

Det kan blandt andet omfatte "dyrehold" og indebære "aflivning af dyr eller særlig slagtning", står der også.

I forarbejdet til loven står der, at loven også er tiltænkt de tilfælde, hvor dyrene ikke selv er syge. Og foranstaltningerne kan suppleres for at "afværge sundhedsricisi for mennesker”, fremhæver bisidderne i notatet.

Svaret må vi vente på

Det store spørgsmål om, hvem der har ret - om der var hjemmel eller ej - må vi altså vente med at få svar på.

Selv ikke en juraprofessor som Frederik Waage kan give noget hurtigt svar.

- Jurister og andre iagttagere vil naturligvis nærlæse notatet. Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et område, der vil være uenighed om. Der er ikke nogen, der seriøst efter fem minutter kan komme med en vurdering af, hvem der har ret i det her, siger han.

TV 2 har bedt de fire bisiddere om et uddybende interview. Indtil videre har ingen ønsket at stille op, men henviser til notatet.

Behovet for coronatests er steget. Derfor har regeringen besluttet at genindføre hurtigtest og skrue op for PCR-testkapaciteten hurtigst muligt.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

De private udbydere af hurtigstest skal derfor inden for 14 dage etablere et test-setup med 100.000 daglige tests, skriver styrelsen.

Kapaciteten kan efterfølgende skrues op med 14 dages varsel.

- Vi har været forberedte på en situation, hvor smitten kunne stige. Derfor kan vi nu reagere hurtigt, siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, i pressemeddelelsen.

Nye testcentre i hele landet

Det betyder, at der åbner en række nye hurtigteststeder fordelt over hele landet. Hvor mange og hvor henne vil regionerne planlægge i den nærmeste fremtid sammen med kommuner og de private leverandører.

- Både regioner og private leverandører melder klar til at øge kapaciteten, siger Lisbet Zilmer-Johns.

Allerede lørdag åbner de første hurtigteststeder i Region Hovedstaden. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse. Over den kommende tid vil der åbne teststeder i alle regionens 29 kommuner.

Landets sidste private hurtigtestcentre lukkede 9. oktober, fordi smitten var lav i samfundet, og få personer havde behov for at blive testet.

Regioner og private udbydere forlængede dog samtidig deres aftaler, så myndighederne kunne genindføre de offentligt betalte hurtigtests med 14 dages varsel, som det nu er sket. De private udbydere er Falck, Carelink og Copenhagen Medical.

Desuden hæves kapaciteten for PCR-test nu fra 100.000 til 150.000 tests om dagen.

Det sker på et tidspunkt, hvor smitten er steget til et niveau, der er højere end på samme tid sidste år.

Sætter ind straks i hovedstadsområdet

Mens testkapaciteten hæves inden for de næste 14 dage, bliver der allerede nu sat ind med en øget indsats i hovedstadsområdet, hvor smitten er særlig høj.

På listen over kommuner med den højeste incidens - det vil sige nye smittede per 100.000 indbyggere - ligger de ti øverste i Region Hovedstaden.

Det fik tirsdag borgmestre i flere af hovedstadskommunerne til at efterlyse en genindførelse af de gratis hurtigtests.

Magnus Heunicke ville dog ikke imødekomme ønsket i første omgang.

- Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, sagde han på det tidspunkt.

Hurtigtest på vestegnen

I samme forbindelse gav ministeren en meget klar opfordring til at blive vaccineret, hvis ikke man er blandt de 75 procent af befolkningen, der har taget imod til vaccinationstilbuddet.

- Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen, sagde han.

Fredag meddelte Magnus Heunicke, at der lørdag vil blive åbnet for hurtigtest i vestegnskommunerne Glostrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund.

På grund af praktik går Brøndby og Albertslund dog først i gang mandag, oplyser Region Hovedstaden.

Det seneste døgn er yderligere 1784 personer testet positive med covid-19. Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

De 1784 smittetilfælde er fundet i 98.454 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man podes i svælget.

Ser man på andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne prøver, så er det 1,81 procent af prøverne, der har vist et positivt svar.

På landets sygehuse er der nu indlagt 221 patienter med corona. Det er ni flere end torsdag og det højeste siden april.

Hvis ikke der bliver indført tiltag mod den stigende smitte, risikerer pandemien at løbe løbsk.

Sådan lyder det fra Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Vi har en epidemi, der hurtigt udvikler sig med flere smittetilfælde og flere indlagte, og vi er i en situation, hvor toget er ved at køre fra os, siger han.

Han peger på, at der er en stor gruppe over 65 år, som endnu ikke har fået tredje stik.

- Det ser ud til, at der er en aftagende immunitet blandt nogle af dem, der blev vaccineret først. Derudover er der alle børnene under 12 år, som ikke er vaccineret, og det er derfor, at vi har en udvikling i pandemien, siger han.

Genindføring af mundbind

Han er fortaler for, at Folketinget genindfører mundbind i offentlig transport og supermarkeder samt coronapas.

- Det er forholdsvis enkle tiltag, som vi er bekendt med og kan indføre fra den ene dag til den anden og vil holde smitten nede her og nu, siger han.

- Derudover bør vi sætte turbo på udrulningen af tredje stik til folk over 65 år, siger han.

Sundhedsstyrelsen forventer, at antallet af indlagte med corona de kommende uger vil stige til 250-300. Det fremgår af en rapport, som er offentliggjort fredag.

Her lyder det også, at coronapatienter ikke i sig selv er en belastning på nuværende tidspunkt.

4,41 millioner færdigvaccinerede

Siden torsdag er der ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. I alt er 2709 smittede døde i Danmark.

I vaccinationsindsatsen har 1259 personer det seneste døgn fået sit andet vaccinestik og tilhører dermed kategorien af færdigvaccinerede personer.

I alt er 4,41 millioner personer i Danmark nu færdigvaccinerede. Det svarer til 75,1 procent af den samlede befolkning.

14.756 borgere har det seneste døgn fået et tredje stik med en vaccine mod covid-19.

Samlet set har 290.926 personer – svarende til 5 procent af befolkningen – fået et tredje vaccinestik.

I Sverige ser coronagraferne fine og håndterbare ud, men i resten af Europa stiger smitten for hastigt.

Det siger den svenske statsepidemiolog hos Folkhälsomyndigheten Anders Tegnell på et pressemøde torsdag.

Derfor spår han om en vinter med omfattende smittespredning i Europa.

- Der er en meget tydelig stigning i smitten EU- og EØS-landene. Så med start i Østeuropa og en alvorlig situation også i vesteuropæiske lande som Belgien og Irland er der en del tegn på, at vi også denne vinter får en ret stor covid-19-smittespredning, siger Anders Tegnell.

- Europa er steget først

I store dele af Østeuropa og Baltikum er incidenstallene – smittede per 100.000 indbyggere – da også forholdsvis høje.

Eksempelvis er incidensen i løbet af de seneste 7 dage i Letland over 900, viser tal fra Johns Hopkins University. Det er højere, end det på noget tidspunkt har været i Danmark, hvor incidensen i øjeblikket er omtrent 150.

Og på et europakort over smittespredning skiller Sverige sig ud på den gode måde.

Her er incidensen nemlig blot 50.

Det hører dog med til historien, at Sverige den seneste uge har haft flere døde med coronavirus end Danmark – også når man tager befolkningernes størrelse i betragtning.

Desuden anbefaler Folkhälsomyndigheten, der svarer til den danske Sundhedsstyrelsen, ikke længere, at vaccinerede lader sig teste for coronavirus. Det gælder også, hvis de får symptomer på coronavirus, eller de kunne formodes at være smittet med coronavirus.

Det har vakt en del kritik fra eksperter i hjemlandet, som mener, at Sverige vil have kunstigt lave smittetal og derfor manglende overblik over coronaepidemien i landet.

Anders Tegnell selv mener dog ikke, at der er noget mærkværdigt i, at coronasmitten er højere ude i Europa end hjemme i Sverige.

- Europa er steget først i alle de bølger, vi har haft, så det er ikke helt overraskende, siger statsepidemiologen ifølge SVT.

Forlænger indrejserestriktioner

For nuværende mener Tegnell ikke, at der er nogen overhængende fare for, at gryden koger helt over i Sverige. Coronasituationen i sundhedsvæsenet og i hjemmeplejen er nemlig stabil, lyder det.

Men blandt andet fordi det ser mørkerødt ud i Europa, har svenske myndigheder nu valgt at forlænge indrejserestriktionerne til Sverige, som i øjeblikket er betydeligt strammere end Danmarks.

Det er formodentligt den gruppe, som kommer til at drive smittespredningen til vinter

Anders Tegnell

Eksempelvis skal alle, der ikke rejser ind fra et nordisk land, som udgangspunkt fremvise en negativ coronatest ved indrejse i Sverige, hvad end man er vaccineret eller ej.

I Danmark kan færdigvaccinerede med godkendte vacciner fra hele verden rejse ind, uden at lade sig teste eller isolere.

Vil nå de unge

I Sverige er godt 67 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens det i Danmark er tilfældet for knap 76 procent af befolkningen.

Og i Sverige såvel som i Danmark kæmper sundhedsmyndighederne for at få det tal op.

På den anden side af Øresund kæmper man særligt for at få "de unge voksne" mellem 20 og 40 år vaccineret.

De er nemlig ikke vaccineret i lige så høj grad som resten af befolkningen. Det er ikke et problem, fordi de bliver meget syge, mener Anders Tegnell, men nærmere fordi de risikerer at bære smitten videre til andre.

- Det er formodentligt den gruppe, som kommer til at drive smittespredningen til vinter, siger han.