En særlig coronakommission langer fredag hårdt ud efter Sveriges regering for dens håndtering af coronavirusudbruddet.

I en foreløbig rapport lyder det blandt andet, at regeringen reagerede på udbruddet for sent. Der blev heller ikke sat gang i effektiv smitteopsporing hurtigt nok, mener kommissionen.

- Sveriges håndtering af pandemien har været præget af langsommelighed. De indledende tiltag var utilstrækkelige i forhold til at stoppe eller kraftigt begrænse smittespredningen i landet, skriver kommissionen.

Et åbent svensk samfund

Sverige markerede sig sidste forår ved at have væsentligt anderledes coronarestriktioner end mange andre lande.

Mens eksempelvis Danmark stort set lukkede fuldstændigt ned, fortsatte Sverige med en vis grad af åbenhed. I stedet blev der lagt op til, at borgerne i Sverige selv skulle sørge for at undgå smittespredning.

- Tiltagene i foråret 2020 blev ikke kun indført for sent i forhold til vores nordiske naboer – baseret på vores nuværende viden – men også i forhold til den daværende smittespredning i landet, skriver kommissionen.

Sverige har under pandemien registreret 14.984 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 1472 døde per en million indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret 2709 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 466 døde per en million indbyggere.

Opsvinget efter covid-19-restriktionernes ophør fortsatte i september med at sende antallet af ledige i Danmark ned.

Det viser friske tal fra Danmarks Statistik fredag.

Antallet af ledige faldt med 5400 til 94.600 i forhold til måneden før.

Ikke blot betyder det, at antallet af ledige er under 100.000 for første gang i et årti.

Med en ledighedsprocent på 3,3 betyder det også, at antallet af ledige ikke har været lavere siden 2009 - året, hvor finanskrisen hærgede, hvor Michael Jackson døde, og hvor Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær i Nato.

- Den markante ledighedsnedgang er kommet på baggrund af, at dansk økonomi i bund og grund har det godt og er solid trods en tung krise forbundet med coronapandemien.

- Særligt forbrugerne har en stor betydning for den stærke økonomi og høje økonomiske vækst, skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Forventer endnu færre ledige

Faldet i ledigheden var i september ifølge Danmarks Statistik ikke bare bredt fordelt over alle aldersgrupper, men også geografisk. Alle landsdele oplevede faldende ledighed.

Ledigheden bliver målt på det registrerede antal ledige. Og her viser tallene, at antallet af dagpengemodtagere er faldet med næsten 10.000 siden juni til 72.400 mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med næsten 2000 til 10.100.

I Sydbank forventer cheføkonom Søren Kristensen, at antallet af ledige vil blive endnu mindre.

- Hvis vi kigger lidt frem, kan der komme skvulp på vejen, da flere midlertidige ansættelser i forbindelse med pandemien, eksempelvis poderne, skal ud og finde beskæftigelse andre steder.

- Overordnet set forventer vi dog, at det bare vil være bump på vejen i retning mod en endnu lavere arbejdsløshed, skriver han.

Regeringen vil sætte hårdere ind mod techindustrien og i høj grad Facebook.

Det siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på en konference for organisationer og virksomheder, der er gået sammen i en alliance for bedre brug af teknologien, ifølge Politiken.

Meldingen kommer, efter at Facebook de seneste uger har været under massiv kritik for at lade skadeligt indhold finde sted på platformen uden at gribe ind.

- De massive skyggesider er kommet utrolig hurtigt, og jeg har totalt sovet i timen.

- Vi har fået giganter, som er inde i hovedet på vores børn, som skader vores trivsel og polariserer vores samtale, siger ministeren ifølge Politiken.

Hadefulde beskeder

Hun fremhæver flere kedelige træk ved teknologien, som forskere også har dokumenteret.

Der gælder blandt andet, at algoritmen på Facebook og Instagram skubber brugerne i retning af hadefulde grupper eller grupper med misinformation om blandt andet coronavaccinen.

Desuden peger Ane Halsboe-Jørgensen på, at særligt unge og sårbare kvinder får forværret deres tilstand på Instagram med en skæv kropsopfattelse.

Hun kalder det bizart, at Facebook - med så stor indflydelse på samfundet - ikke er underlagt demokratisk kontrol.

Vil bekæmpe ulovligt indhold

Derfor mener hun, at det er den vigtigste opgave på hendes bord lige nu, og hun vil tage ansvar for at undersøge, hvordan det skal løses.

Regeringen har allerede taget en række initiativer, der blandt andet skal bekæmpe unfair konkurrence, manglende forbrugerbeskyttelse og ulovligt indhold på sociale medier.

Ane Halsboe-Jørgensen forventer desuden, at en ny medieaftale vil "sikre, at vi har et troværdigt nyhedsbillede på tværs af Danmark, og at vores kilder til nyheder er til at stole på", skriver Politiken.

Derudover opfordrer hun organisationer og virksomheder til at komme med et bud på, hvordan Danmark kan værne om demokratiet på Facebook.

De mødte hinanden bare et år, før hun døde.

Tv-værterne Lise Rønne og Kamilla Bech Holten landede ligesom bare på den samme fortovskant til en sommerfest. Og der blev de siddende, mens en smuk sommeraften blev til en smuk sommernat.

Ja, faktisk helt indtil det begyndte at blive lyst. For de snakkede og grinede. I timevis.

Mest havde de det sjovt over minderne fra deres fælles hjemby, Viborg. Med et par års mellemrum havde de gået på samme gymnasium og sunget i det samme kor i byens domkirke.

Siden var de begge brudt igennem som tv-værter.

Lise Rønne var kendt fra ‘Boogie’ og det dengang nyopstartede ‘Aftenshowet’. Kamilla fra ungdomsprogrammet ‘ZigZag’ og ‘Den store klassefest’ - TV 2s store fredagsunderholdning i slutningen af 1990’erne.

Men alle de fællestræk havde aldrig bragt dem sammen. Før nu.

Det føltes nærmest som en forelskelse, husker Lise Rønne. Og samtalen blev begyndelsen på et intenst, men kort venskab.

For Kamilla Bech Holten, også kendt som Kamilla Gregersen, ikke blev ældre end 36 år.

- Så livgivende at opleve

Da Lise Rønne mødte hende den aften i august 2007, havde Kamilla Bech Holten været syg af kræft i tre år.

Hun så sund og glad ud, men sygdommen havde sat spor. Om hovedet havde hun et sandfarvet tørklæde med små, sorte prikker på.

Da Kamilla Bech Holten fik sin diagnose, var tyktarmskræften allerede i stadie fire og havde spredt sig til leveren og lymfesystemet. Lægerne sagde, at der var 90 procents risiko for at dø.

Det fortalte hun selv i et åbenhjertigt interview med Politiken et halvt år før, det skete.

Men det er ikke sygdommen, Lise Rønne husker. Hverken fra den aften på fortovskanten eller fra det nære venskab, der fulgte efter.

- For det var så afsindigt livgivende at opleve, hvordan Kamilla tacklede at være døende, siger tv-værten, der fredag aften er med til at samle ind til ‘Knæk Cancer’, når ‘Vild med dans’ rykker ind på Det Kongelige Teater.

Det er derfor, Lise Rønne vælger at dele historien om sin veninde og det aftryk, hun satte i hende - og som hun stadig mærker og lever efter den dag i dag.

Det sker alt sammen med tilladelse fra Kamilla Bech Holtens familie, og Lise Rønne håber, at historien kan inspirere andre.

Både i forhold til hvordan man kan tilgå livet midt i en krise. Men også hvordan man kan vælge at være i livet i det hele taget.

Et brusende nærvær

At Kamilla Bech Holten var god til at leve sit liv, mærkede Lise Rønne hurtigt. Faktisk allerede den sommernat på fortovskanten.

- Vi talte jo også om hendes sygdom. Men mest husker jeg det, som om vi var helt høje af at grine. Hun var bare så let, sjov og boblende at være sammen med, siger hun.

Og jo bedre Lise Rønne lærte Kamilla at kende, jo tydeligere blev det, at hendes evne til at forsvinde ind i nuet ikke var tilfældig.

- Måske var det faktisk netop, fordi hun var så opmærksom på at gribe dagen, at hun sagde: “Gi’ mig dit nummer - lad os ses igen i morgen”, fortæller Lise Rønne.

Det var det, jeg synes, var så kraftfuldt ved at være ved hendes side

Lise Rønne

Ellers kunne natten på fortovet måske være endt med en løs kaffe-aftale, som så let rinder ud i sandet. Men sådan var det ikke med Kamilla.

Dagen efter ringede hun og inviterede Lise over for at spise - og inden Lise gik hjem igen, havde de både spillet klaver og skrålet med på et hav af forskellige sange, mens de dansede rundt i Kamillas lejlighed.

- Sådan noget har jeg aldrig gjort med veninder før. Det var en meget brusende måde at være sammen på, og det var jo virkelig festligt set i lyset af den situation, hun stod i, siger Lise Rønne og fortsætter:

- Det er nok det, jeg synes, var meget smukt ved hende – og som jeg har reflekteret over det meget siden. For det var helt tydeligt, at hun insisterede på at være i nuet.

Det viste sig også, når Lise Rønne overnattede hos Kamilla, hvilket skete flere gange i løbet af det år, de kendte hinanden.

I nuet kan man ikke være ked af det

Selvom Kamilla lå i en sygeseng, og Lise i en anden seng ved siden af, så talte de ikke kun om livet og døden. De talte også om god musik og flotte mænd.

- Det var meget livsbekræftende at blive mindet om, hvad hele livet er. Det er både døden, men det er også at feste og få de vildeste grineflip sammen. Det var den palette, der altid var der, når vi var sammen, siger Lise Rønne.

- Og i det øjeblik, man taler om flotte mænd, god musik eller noget helt tredje, så er man jo faktisk et godt sted lige der, fortsætter hun.

For midt i nuet kan man ikke være ked af det. Det kan man kun, hvis ens bevidsthed beskæftiger sig med fortiden eller fremtiden.

Den pointe gengav Kamilla Bech Holten selv i interviewet med Politiken, før sin død.

Øjenåbneren fik hun, da en ven sagde netop de ord til hende. Herfra blev det noget, hun øvede sig i at tænke - og som hun til sidst syntes, hun mestrede.

- Det giver fuldstændig mening, siger Lise Rønne efter at have genlæst passagen fra interviewet i Politiken.

- For det var det, jeg syntes, var så kraftfuldt ved at være ved hendes side.

Og den evne er ikke det eneste, der har efterladt et aftryk i tv-værten.

For Kamilla Bech Holten var også et givende menneske, der helt tydeligt insisterede på at være noget for andre, selvom hun selv var syg.

Begge var de hudløse

Da de mødtes, var den dengang 29-årige Lise Rønne lige kommet ud af et kæresteforhold.

Det samme var Kamilla Bech Holten, der blev skilt undervejs i sit sygdomsforløb.

- Så på den måde har vi måske begge været et hudløst sted i vores liv, hvor det har været muligt at komme meget tæt på hinanden. Fordi der var et tomrum, siger Lise Rønne.

- Jeg tror godt, Kamilla kunne mærke, at hun kunne være noget for mig i den periode.

Hvis man beslutter sig for at sætte sig ud over sig selv og være noget for andre, så er det et rarere sted at være

Lise Rønne

Og det var hun. Både i form af sit selskab. Men også helt konkret ved at lade Lise Rønne komme så tæt på, som hun gjorde.

- Jeg synes, det var rigtig rart at få lov at være der, siger Lise Rønne.

Dog understreger hun samtidig, at hun slet ikke var den ven, der stod Kamilla nærmest.

Hun havde en meget stærk vennekreds, som oprettede en gruppe, hvor de koordinerede hendes liv. Det handlede om alt fra, hvornår man kunne komme og besøge hende, til hvem der kom med aftensmad hvornår.

- Jeg synes faktisk, det var virkelig stort af hende at tage imod, at der også var en masse venner, der gerne ville have lov til at hjælpe, siger Lise Rønne.

Men Kamilla Bech Holten insisterede også på at være der for sine venner.

Et rarere sted indeni

Lise Rønne husker eksempelvis en dag, hvor hun aflyste en aftale med Kamilla, fordi hun selv havde feber. Men selvom Kamilla var syg, kunne Lise ikke stoppe hende fra alligevel at komme over og stille suppe på hendes dørtrin.

- Og jeg tror godt, jeg forstår hvorfor, siger Lise Rønne.

- For hvis man beslutter sig for at sætte sig ud over sig selv og være noget for andre, så er det et rarere sted at være. For det er jo et sted, hvor man også selv bliver større, fortsætter hun.

- Det har jeg tænkt meget over siden, fordi jeg synes, det er vildt meningsfuldt - både når man ikke er syg, men også når man er - fordi det gør, at man også selv er et bedre sted.

Jeg tror godt, hun vidste, at det måske blev hendes sidste offentlige ord

Lise Rønne

Også det var noget, Kamilla Bech Holten selv lagde vægt på i det sidste interview, hun gav.

- Det handler om at skifte fokus væk fra sig selv - det er afgørende for at kunne være glad, sagde hun interviewet med Politiken.

Og faktisk husker Lise Rønne, at hun talte meget med Kamilla Bech Holten om netop det interview.

De sidste gode dage

Det var nemlig vigtigt for Kamilla at fortælle sin historie og give noget af sin livsfilosofi videre. For som Lise Rønne siger:

- Jeg tror godt, hun vidste, at det måske blev hendes sidste offentlige ord.

Interviewet blev lavet tre dage, inden Kamilla Bech Holten skulle gennem sin femte runde med kemoterapi.

På det tidspunkt, vidste hun, at de tre resterende dage, kunne blive hendes sidste gode dage - måske med nogle lyspunkter indimellem.

Interviewet udkom 16. marts 2008. Og Lise Rønne husker, at Kamilla var glad for resultatet.

- Jeg følte, at det gav hende en ro, at hun havde fået sagt de ting, siger hun.

Et halvt år senere, 20. september 2008, døde Kamilla Bech Holten.

Lise Rønne fik beskeden over telefonen af en fælles veninde - Kamillas nærmeste. Hun var til stede sammen med Kamillas familie, da det skete.

Lise Rønne har svært ved at finde ordene for, hvor umådeligt trist det var at miste hende.

Men hun nåede at se hende en sidste gang, mens hun lå på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital. Og også her var Kamilla Bech Holten noget helt særligt.

Skrubbede mudder af bilen

Det viste sig med det samme, Lise Rønne kom ind ad døren til Kamillas stue.

Hun nævnte, at hun havde fået mudder på tøjet, fordi hun var kommet til at parkere bilen midt i en kæmpe mudderpøl, som hun trådte lige ud i på vejen ind på hospitalet.

- Det fikser vi, sagde Kamilla.

Så rejste hun sig op, skaffede en spand, noget vand og noget sæbe ude på gangen. Og så gik hun ud og skrubbede løs på Lise Rønnes bil.

Det var hendes måde at være i en fuldstændig ubærlig situation

Lise Rønne

- Det var et fuldstændig vanvittigt scenarie, og vi grinede sådan af det. Jeg sagde selvfølgelig: “Kamilla, lad være! Det er da mega ligegyldigt med det der mudder”. Men hun blev ved med at holde fast på, at nu fik vi lige ordnet den der bil.

At hun overhovedet havde kræfter til at gøre det, forstår Lise Rønne ikke.

- Men det siger jo bare så tydeligt noget om den kraft, hun har været drevet af. “Jeg gør noget. Jeg ligger ikke bare her. Jeg. Gør. Noget. Og nu kan jeg hjælpe Lise med at få mudder af hendes bil.”

Men det handlede overhovedet ikke om mudder. Det er Lise Rønne sikker på.

- Det var hendes måde at være i en fuldstændig ubærlig situation, siger tv-værten.

Intet var for privat

Både deres sidste møde - og deres første - er noget af det, Lise Rønne husker tydeligst fra sit venskab med Kamilla Bech Holten.

Alt andet om hvor svært det var, er trukket mere i baggrunden i løbet af de 13 år, der er gået siden hendes død.

Men Lise Rønne husker følelsen af, at hun kom meget tæt på døden, på en måde som hun synes var svær. Og også meget privat.

- Men så meget desto mere, synes jeg også, det var utroligt smukt, at Kamilla lukkede mig derind, hvor det var allermest synligt, at hun var syg, siger Lise Rønne.

Den vigtigste erfaring, hun gjorde sig i løbet af venskabet, var, at der ikke var noget, som var for privat at tale om.

- Meget hurtigt mærkede jeg, at det var den eneste vej frem. For jo, det var rigtig hyggeligt at snakke om flotte mænd og spille højt på klaveret, men det var også vigtigt, at vi talte om det, der var der, og som fyldte det hele samtidig. At hun var rigtig syg, siger Lise Rønne.

Faktisk tror hun, at det eneste sted, hun kunne have trådt forkert, var ved at lade den elefant stå i rummet uden at tale om den.

Det vidste hun allerede dengang.

Men der er også meget, Lise Rønne først selv har forstået og mærket dybden af, i takt med at hun er blevet ældre.

Vi skal leve livet godt

For Lise Rønne tøver ikke med at sige, at hun - efter hun mødte Kamilla Bech Holten - selv er blevet bedre til at leve livet.

Især efter hun for et par år siden rundede de 40.

For hun havde måske tænkt, at hun ville sætte sig mere i sin lænestol og nyde, at der kom mere ro på, når hun kom dertil. Men faktisk er der sket det modsatte.

- Jeg synes, jeg er gået et gear op i nysgerrighed og åbenhed omkring livet. Jeg vil virkelig gerne gribe de gode muligheder, der kommer, siger hun.

Det var derfor, hun af ren lyst kastede sig over at læse litteraturvidenskab i en alder af 39.

Jeg er gået et gear op i nysgerrighed og åbenhed omkring livet

Lise Rønne

Det betød, at hun sagde farvel til sit job på DR - og på tv-skærmen - efter 17 år, fordi hun havde lyst til, at der skulle ske noget nyt. For hvad var det værste, der kunne ske?

Samme åbenhed fik Lise Rønne til at springe til på ‘X Factor’-scenen tidligere på året, da de ringede, og der var brug for hende. Herefter takkede hun også ja til at deltage i ‘Vild med dans’. For tænk at få den oplevelse med.

- Det er jo bare at tænke: “Det siger jeg da ja til, fordi, jeg tror, det vil gøre mig glad”, siger Lise Rønne.

På den måde er hun blevet endnu mere opmærksom på at gå med alt det gode i livet. Og på at være rigtig gode venner med sine venner.

For eksempel ved at sende den ekstra sms og ønske held og lykke, når der sker noget vigtigt i deres liv. Ved at spørge ind til de vigtige ting. Eller ved at hænge en gave på døren, hvis andre går igennem svære perioder.

Den opmærksomhed hænger sammen med en øget bevidsthed om at passe godt på livet, siger Lise Rønne.

Den har hun mærket med alderen. Og i takt med, at hun ser sine egne tre børn blive ældre.

Det er på den måde, Lise Rønne tænker tilbage på sin ven Kamilla Bech Holten - og med fornyet kraft kan mærke, det aftryk, hun plantede i hende.

Se 'Vild med dans - Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Der er stadig brug for milliarder af dollar til at forsyne verden med vacciner og medicin mod coronavirus frem til september næste år.

Det melder Verdenssundhedsorganisationen, WHO, torsdag.

WHO vurderer, at det vil kræve 23,4 milliarder dollar - svarende til 150 milliarder kroner - at skaffe nok forsyninger.

Det vil ifølge sundhedsorganisationen forhindre mindst fem millioner potentielle dødsfald og samtidig spare den globale økonomi for 5,3 milliarder dollar. Det svarer til 33,7 milliarder kroner.

Den ujævne fordeling af vacciner og medicin er skyld i, at coronapandemien langtfra er slut, siger WHO.

Det øger samtidig risikoen for, at nye og mere farlige varianter af virusset udvikler sig. Det kan også få betydning for vacciner og medicins effekt mod covid-19.

Uretfærdig fordeling

Indtil videre er 0,5 procent af de tilgængelige vacciner blevet givet i verdens fattigste lande, selv om landene udgør ni procent af den globale befolkning.

- Hvis de 6,8 milliarder vaccinedoser, der er blevet givet globalt indtil videre, var retfærdigt fordelt, ville vi have nået vores mål om, at 40 procent af befolkningen i hvert land var blevet vaccineret nu, siger WHO's topchef, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

WHO's kontor i Afrika vurderer, at kun ti procent af de 54 lande på kontinentet vil nå målet om 40 procent ved udgangen af året.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har foretaget, er der i gennemsnit givet 14 vaccinedoser per 100 indbyggere i Afrika.

Det varierer dog meget fra land til land. Mens østaten Seychellerne ligger i top med 161 vaccinationer per 100 indbyggere, er Den Demokratiske Republik Congo i bund med 0,16 vaccinedoser per 100 indbyggere.

I USA er tallet 128 og i Europa er gennemsnittet 113 doser per 100 indbyggere.

Deltavarianten er fortsat den altdominerende i Danmark, men en ny undervariant - AY. 4.2 - er begyndt at sprede sig.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Delta har forgrenet sig i en lang række undervarianter. En af disse er AY. 4.2.

Varianten blev første gang fundet herhjemme 4. august, og der findes cirka ti nye tilfælde om ugen. Det giver dog ikke anledning til bekymring endnu, skriver Magnus Heunicke.

- Den stiger ikke, så lige nu er vi ikke bekymrede, men vi følger den tæt, både med hensyn til spredning og egenskaber.

Heunicke skriver, at undervarianten udgør omkring ti procent af de positive prøver i Storbritannien.

Afgørende om vaccinerne beskytter

Ifølge Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University, spreder AY. 4.2 sig lige nu langsomt. Varianten er særligt udbredt i Storbritannien og USA, men er dokumenteret i over 30 lande.

Ligesom Magnus Heunicke mener hun dog ikke, at vi skal bekymre os meget.

- Man skal ikke være meget bekymret eller panisk, men man skal holde øje og følge udviklingen internationalt såvel som i Danmark, siger hun til TV 2.

Professoren uddyber, at det afgørende er, hvor godt vaccinerne beskytter mod varianten.

- Studierne er endnu ikke færdige, men forventningen er, at vaccinerne virker, fordi ellers ville varianten have spredt sig mere, siger hun.

Smitten stiger i Danmark

Magnus Heunicke skriver, at de danske myndigheder følger den globale udvikling tæt, for hvis en ny og mere smitsom variant opstår, sker det med al sandsynlighed i udlandet.

- Vores viden om udbredelsen af varianter i Danmark er stor. Vi sekventerer alle positive prøver, hvor teknisk muligt.

- I uge 41 blev 84 procent sekventeret. Det giver os et meget præcist overblik over epidemien sammenlignet med andre lande, lyder det.

Meldingen om den nye variant kommer på et tidspunkt, hvor coronasmitten generelt er stigende i Danmark.

Sundhedsministeren har tidligere på ugen indkaldt Folketingets partier til en orientering om coronasituation fredag.

Denne uge har han også været ude med en opfordring til, at flere lader sig vaccinere mod coronavirus.

Den manglende vaccination centrerer sig særligt om 11 kommuner i hovedstadsområdet. Se her, hvilke kommuner det drejer sig om.

Danske Regioner har ophævet samarbejdsaftalen med Demensudredning Danmark, en privat leverandør af demensudredning.

Det oplyser Danske Regioner til TV2 ØSTJYLLAND.

Bruddet sker på baggrund af en gennemgang af virksomhedens udredninger af patienter. I flere tilfælde er udredningerne ikke sket i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, lyder forklaringen fra Danske Regioner.

- Det kan skabe en bekymring for, at der er patienter, som ikke har fået den korrekte diagnose, og dermed heller ikke den korrekte behandling, står der i det skriftlige svar, TV2 ØSTJYLLAND har modtaget fra Danske Regioner.

Ifølge Danske Regioner er der i øjeblikket 200-300 patienter i udredning og behandling hos Demensudredning Danmark. Dertil kommer mere end 3.000 borgere, der er blevet udredt hos den private leverandør. Demensudredning Danmark kalder på sin hjemmeside sig selv for "Danmarks største private klinik indenfor udredning og behandling af demens".

Tal med din læge

Alle, der er blevet udredt og/eller behandlet hos Demensudredning Danmark vil blive kontaktet af deres region. Først kontaktes de patienter, der i øjeblikket er i udredning eller behandling hos den private leverandør, eller som har haft tid inden for de kommende tre uger.

Danske Regioner opfordrer patienter eller pårørende, der bliver bekymrede, til at kontakte deres praktiserende læge for en generel snak om deres situation.

Patienter, der er blevet henvist, men endnu ikke har været til udredning hos Demensudredning Danmark, vil blive visiteret tilbage til deres region.

Danske Regioner oplyser, at Demensudredning Danmark i en periode fra januar til juni i 2020 var suspenderet. I april 2021 blev Danske Regioner og Demensudredning Danmark enige om en faglig gennemgang af journaler. Det er den, der nu er mundet ud i, at samarbejdsaftalen bliver opsagt.

TV2 ØSTJYLLAND har torsdag forsøgt at komme i kontakt med Demensudredning Danmarks ejer og direktør Thomas Lars Lawaetz, men han har ikke ønsket at medvirke. For mange ting i situationen er stadig uafklaret, lyder svaret til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi står ved en skillevej, hvor antallet af vaccinerede afgør, om vi skal lukke samfundet ned igen eller ej.

Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag 26. oktober.

Særligt Københavns Vestegn halter bagefter med vacciner, men her vil sundhedsministerens budskab utvivlsomt klinge hult. Det siger Urfan Ahmed, der er praktiserende læge i Hvidovre og talsmand for Task Force Covid-19, som rådgiver kommuner i hele landet.

- Den her del af befolkningen har aktivt valgt ikke at tage imod vaccinen. Og nu har de overlevet coronapas og set hele samfundet lukke ned. Heunicke kan i deres øjne ikke komme med noget nyt, der er værre, vurderer Urfan Ahmed.

På landsplan er 75,1 procent af danskerne blevet færdigvaccineret, men i de 11 kommuner, hvor færrest har fået begge stik, er tallet væsentligt lavere.

Urfan Ahmed er selv en af dem, der har knoklet for at få overtalt flere på Vestegnen til at lade sig vaccinere. Og det er et langt træk, hvis vi skal overbevise flere om at tage den nu, mener han.

- Vi har dømt, at corona ikke er samfundsfarlig længere. Det gør også, at skeptikerne tænker: "hvorfor skal jeg tvinges til at blive vaccineret, hvis corona ikke er farligt?".

Én vestegnskommune topper listen

Ishøj, som mange gange har haft landets højeste incidenstal, topper også listen over færrest vaccinerede. Her har 62 procent af de lokale taget imod to stik med coronavaccinerne.

Og det er sandsynligvis også tæt på at være loftet for, hvor mange der vil lade sig vaccinere, vurderer praktiserende læge fra Ishøj Thomas Birk Kristiansen. Det skyldes ikke mindst, at der er et højt antal anden etniske danskere på Vestegnen.

- Hvis man kigger på andre europæiske lande, så er det en fællesnævner, at områder med en stor andel af indvandrere og deres efterkommere har lav vaccinetilslutning, siger han.

Der kan være flere årsager bag, tilføjer han. Men det er meget kompliceret, og som regel er der både noget social arv, økonomisk ulighed og aldersforskel, der kan spille ind.

Hvis man kigger på gennemsnitsalderen i Ishøj, er den 39 år. Kigger man derimod på Frederikshavn, som har en meget høj vaccinedækning på 78 procent, er gennemsnitsalderen 47 år.

- Da vaccination er mest relevant for ældre borgere, så siger det sig selv, at når man er yngre i Ishøj, vil det trække i retning af færre vaccinerede, siger Thomas Birk Kristiansen.

Selvom unge mennesker rigtigt nok ligger under gennemsnittet for færdigvaccinerede over hele landet, står det værre til på Københavns Vestegn. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Forklaringen bag findes i en blanding af dumdristighed og mistro, mener Urfan Ahmed, der har forsøgt at gå i dialog med de unge på Vestegnen.

- De har en fornemmelse af, at de er usårlige. Et supermandskompleks. Nogle har måske været smittet og overlevet det nemt, så derfor mener de, at der ikke er nogen fare ved at blive smittet igen.

Han tilføjer, at han har hørt flere sige, at de mener deres immunforsvar kan klare covid-19 selv, og derfor "vil de ikke putte noget i kroppen."

Mistillid til myndighederne

Det er en udfordring for sundhedsmyndighederne at overbevise vaccineskeptikere om at smøge ærmet op.

Og den udfordring bliver ifølge Urfan Ahmed kun større, i takt med at man rasler med sablen i et forsøg på at få flere til at tage vaccinen. Der er særligt to grupper på Vestegnen, der i hans erfaring er større modstandere af stikket end andre.

- Hele Vestegnen bærer præg af, at det er lavere sociale grupper, som bor her. Halvdelen af skeptikerne er etniske danskere, den anden er indvandrere. De etniske danskere er som regel socialgruppe 5 (ikke-faglærte, red.), og blandt efterkommerne er der faktisk en del veluddannede, men de har en grundlæggende skepsis mod regeringen, siger han.

Af samme grund er det hans oplevelse, at især de mindre veluddannede grupper ikke altid kan tolke nuancerne i forskningen om vaccinerne. Derfor ser de kun bivirkningerne og konkluderer, at vaccinerne er farlige.

Derfor tror han ikke, at Heunickes udmelding om, at samfundet risikerer at lukke ned, har nogen positiv indvirkning - tværtimod.

For de fleste af skeptikere har allerede fundet alternative kilder, der understøtter deres syn på vaccinerne, og derfor svækker myndighedernes pres blot tilliden til vaccinerne endnu mere. Her er udfordringen, at også de mere veluddannede skeptikere har mistet tilliden til sundhedsmyndighederne.

- De mener i forvejen, at myndigheder og læger er marionetdukker. De finder alternative kilder i den internationale vaccineskepsis. Det kan godt være, mange siger, det er misinformation, men det er svært at overbevise den her befolkningsgruppe om, siger han og tilføjer:

- De tror mere på de sociale medier end mainstream-medier.

Advarer mod indirekte tvang

Når de personer, der aktivt har valgt ikke at tage imod vaccinen, bliver opstillet som syndebukke for risikoen for en kommende nedlukning, er det på grænsen til at være en hetz. Det mener Thomas Birk Kristiansen.

Lægen fra Ishøj synes, at det uanset hvad bør være et frit valg, om man ønsker vaccinen eller ej.

- Dem, der ønsker vaccinen, kan allerede tage mod den og beskytte sig selv. Så måske skal man blande sig lidt mindre i dem, der ikke er vaccineret, lyder det.

Men det er vel alles ansvar at være med til, at færre bliver smittet med covid-19. Tager man ikke også vaccinen for at hjælpe andre?

- Jeg tilhører dem, der mener, at man vaccinerer for sig selv. Vaccinerne giver så god beskyttelse, at den enkelte kan beskytte sig ved at lade sig vaccinere. Særligt ved fremkomsten af nye smitsomme varianter er vaccination en mindre beskyttelse mod at få covid-19 og siden smitte andre.

Urfan Ahmed synes ikke, at man skal bruge indirekte tvang til at presse andre til vaccinestederne. Han så hellere, at man gik i individuel dialog med skeptikerne og tog dem seriøst.

- Man skal være åben over for deres forestillinger og tage dem seriøst, for det er deres verdensopfattelse, men vi er selvfølgelig nødt til at udfordre den, siger han.

Vi er snart to år inde i en pandemi. Kan du forstå, hvis myndighedernes tålmodighed er ved at løbe op?

- Ja, men vi kommer aldrig til at ramme gennemsnittet af færdigvaccinerede på Vestegnen. Men det gør vi ikke på nogle parametre på landsgennemsnit, når det gælder sundhed. Der er ulighed i sundheden på Vestegnen. Men vi vil fortsat kæmpe for at få antallet af vaccinerede op.